Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug"

Transkript

1 Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 12 Faglig kommentering: Søren E. Larsen, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Spørgsmål fra Miljøstyrelsen 3 2 Indledning 4 3 Normal præcision på flowmålinger 5 4 Betydning af usikkerhed på flowmålinger 8 5 Sammenfatning 11 6 Referencer 12 2

3 1 Spørgsmål fra Miljøstyrelsen Målingerne af det faktiske vandflow ind og ud af dambruget har tidligere været fastsat med en maksimal usikkerhed på 5 %. Dette skulle ifølge DA være umuligt da usikkerheden vil være langt større på alle de måleinstrumenter der kan anvendes. Usikkerheden forventes at ligge på et sted mellem 10 og 15 %. Bekendtgørelsen skal ændres således at der tages højde for denne usikkerhed i relation til overholdelse af udledningen af stofbidrag. Hvor i Bekendtgørelsen skal der i givet fald justeres? 3

4 2 Indledning I det materiale som Miljøstyrelsen har fremsendt vedrørende Dansk Akvakulturs ændringsforslag fra maj 2013 til Dambrugsbekendtgørelsen fremføres at usikkerheden på måleinstrumenter, der kan anvendes til bestemmelse af vandmængder på dambrug, umuligt kan opfylde Dambrugsbekendtgørelsens (2012) krav om 5 % præcision, men at usikkerheden snarere burde ligge på %. DCE har haft kontakt med Dansk Akvakultur for at afklare om dette skyldes at man ikke mener, der findes instrumenter på markedet som kan opfylde kravet til 5 % præcision, om det skyldes indretningsmæssige problemstillinger eller økonomiske forhold, da DCE ikke umiddelbart er enig i det er umuligt. 4

5 3 Normal præcision på flowmålinger Ifølge lærebøgerne f.eks. Herschy (2009) og WMO s nyeste internationale hydrologisk standarder (WMO, 2008) så bør usikkerhed på en vandføringsmåling højst være +/- 5 % og ved måling i rør endnu lavere (under 1-2 %), såfremt man måler under, og tilrettelægger sine målinger hensigtsmæssigt efter, forholdene. DCE har i forbindelse med f.eks. modeldambrugsprojektet (Svendsen et al., 2008) og i sin egenskab af Fagdatacenter for Ferskvand (herunder for hydrometriske målinger) for Miljøministeriet arbejdet med en række måleinstrumenter til måling af vandflow/-mængder og konstateret, at den typiske usikkerhed på målinger både erfaringsmæssigt og ifølge instrumentspecifikationer ligger pænt under 5 %. Den er typisk maksimalt 1-2 % såfremt vandhastigheden er over 0,1-0,2 m/s og måleforholdene overholder nogle basale indretningsmæssige krav. Normalt vil man på et dambrug tilstræbe at hastigheden er ca. 0,5 m/s, og den vil som hovedregel ikke afvige ret meget herfra (+/- 0,1 m/s) (personlig kommunikation Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur). Ved gode faldforhold kan hastigheden være op til 0,8 m/s, f.eks. når der er et godt fald i udløbet fra et dambrug. På dambrug vil man søge at sikre, at rør der anvendes til at lede vand rundt på anlægget, har så tilpas store dimensioner, at der mistes så lidt faldhøjde som muligt grundet energitab ved vandets transport gennem rørene. Rørdimensioneringen bliver derfor en balance mellem ikke at miste for meget faldhøjde i rørene (og dette har højest prioritet) og have en tilstrækkelig vandhastighed, der sikrer at rørene ikke slemmer til og man undgår alt for meget begroning indvendigt i røret. For at sikre en optimal måling med et vandur (elektromagnetisk flowmåler) eller en indstiksmåler foreskrives, at vandstrømmen i røret i de fleste tilfælde skal være fuldtløbende, og der vil være et krav om at strømningen er stabil. Det betyder ikke at strømningen skal være laminar, den vil være turbulent i rør på dambrug, hvilket de fleste måleinstrumenter også er indrettet efter (Niemann, 2012). Kravet om stabil strømning relateres til at flowprofilet i røret skal indstille sig og ikke længere være påvirket af opstrøms forstyrrelse, hvilket betyder at flowmåleren skal installeres et stykke nedenfor en opstrøms forstyrrelse. Her tænkes f.eks. på en indsnævring når vandet ledes ind i et rør, en bøjning på røret, udløb efter en pumpe. I Niemann (2012) er der en tabel for hvor langt et lige stykke opstrøms rør i forhold til rørets diameter, der er behov for, før man installerer en flowmåler for at tage højde for opstrøms installationseffekter. Dele af tabellen er gengivet i tabel 1. Table1. Tabellen angiver hvor langt et lige rørstykke, der er behov for opstrøms en flowmåler efter forskellige typer af flowforstyrrelser opdelt efter hvor følsom flowmåleren er overfor et flowforstyrret flowprofil. Tal i tabellen angiver hvor mange gange det lige rørstykke optrøms måleren skal være i forhold til rørets diameter, dvs. er diameteren 0,35 m og faktoren 10 skal den lige rørlængde være 3,5 m. Uddrag af tabel i Niemann (2012). Flowmålerens følsomhed for Opstrøms lige rørlængde mellem installation og flowmåler installationseffekter 90 bøjninger eller T stykke Expander Reducer Lav Medium Høj

6 De typiske installationer/forstyrrelser opstrøms vil være når vandet ledes ind i et rør (reducer), der er rørbøjning(er) på røret eller vandet kommer fra en pumpe. I de tilfælde vil man oftest skulle anvende et lige rørstykke der skal være fra ca. 5 op til ca. 16 gange diameteren, men ofte er 5 op til max. 10 gange diameteren fuldt tilstrækkeligt. Hvis der er forstyrrelser nedstrøms (bøjninger, ekspansion mv.) for flowmåleren bør der nedstrøms denne være et lige rør stykke med en længde på 2-3 gange rørdiameteren. Der er mulighed for at sætte en strømningsudretter ind i røret opstrøms målepunktet, således at den nødvendige lige rørlængden kan reduceres betydeligt, men dette vil give øget tryktab, og er derfor en løsning som dambrugeren som udgangspunkt gerne vil undgå. Dansk Akvakultur har oplyst at det kan være en installationsmæssig udfordring at få plads til m lige rørstykker i indløb til og/eller fra udløb fra dambrug. Men i de fleste tilfælde vil der ikke blive brug for så lange stykker, da man selv ved en faktor 16 i tabel 1 så skal anvende en rørdimension på 0,94 m for at skulle have 15 m rør (og man havde så muligheden for at sætte en strømudretter ind i røret for at reducere behovet for længden af røret). Dansk Akvakultur oplyser at der ofte dimensioneres med følgende rørdiameter ved fuldt-løbende med en vandhastighed på 0,5 m/s og det er i parentes angivet hvad det ca. svarer til i vandføring: 0,15 m (vandføring på ca. 9 l/s) 0,25 m (vandføring på ca. 25 l/s) 0,35 m (vandføring på ca. 50 l/s) 0,50 m (vandføring på ca. 100 l/s) 0,80 m (vandføring på ca. 250 l/s) 1,00 m (vandføring på ca. 400 l/s). Ved store vandmængder kan man vælge at fordele vandmængden på 2 eller flere rør, men vil så skulle have to flowmålere, men samtidigt spare en del på rørlængden (og kunne købe flowmåler med mindre dimension). Moderne flowmåleres følsomhed i forhold til flowprofilets stabilitet er typisk så lav så man i en række tilfælde kun har behov for en faktor 3-5 (tabel 1). Med en hensigtsmæssig indretning bør der således i langt de fleste tilfælde kun være behov for en faktor ca. 5 til maksimalt 10 (tabel 1) inklusiv et nedstrøms lige stykke, og derfor vil en rørlængde på maksimalt 4-8 meter lige rør oftest være tilstrækkeligt. I modeldambrugsprojektet var de største rørdiametre 0,3 m (et sted anvendtes to rør i afløbet), og der blev selv i tilfælde med hastigheder ned til ca. 0,2 m/s kun fundet usikkerheder på 1-2 % (Svendsen et al., 2008). I projektet anvendtes relativt dyre vandure, men nogle af de øvrige instrumenter DCE har undersøgt, som er billigere, kan godt leve op til et krav til en maksimal usikkerhed på under 1-2 %. Der kan også anvendes indstiksmåler som indsættes i et hul i røret. De er typisk billigere end et vandur (elektromagnetisk måler), i hvert fald når diameter på røret kommer op over cm, og selv relativt billige indstiksmålere opgives at have en usikkerhed på 3,5 %. Til 6

7 denne (ret høje) usikkerhed skal der tillægges usikkerhed, hvis den optimal rørlængde ikke er til stede. Selv om der også tages højde for manglende optimal rørlængde bør et krav på maksimalt +/- 5 % usikkerhed ved bestemmelse af vandmængde - som også er international standard - derfor ikke betragtes som noget usædvanligt højt krav til usikkerhed på en nøglestørrelse som vandmængden. Det ville alene være et problem, hvis vandhastigheden var under 0,1-0,2 m/s i rørene, da kunne man overveje at slække kravet til nøjagtigheden, men denne hastighed anvendes ikke i praksis. Samtidigt kan de instrumenter DCE har kendskab til overholde de angive krav uden det medfører, at de nødvendigvis er meget dyre. Dansk Akvakultur har fundet en indstiksflowmåler til under kr., der opererer med en præcision på ± 3,5 % (Tecfluid, 2013), hvilket er billigere end de vandure, som blev anvendt under modeldambrugsprojektet (Svendsen et al., 2008), og som derfor umiddelbart bør kunne opfylde præcisionskravet på ± 3,5 %, dog har DCE ikke erfaring med dette instrument. 7

8 4 Betydning af usikkerhed på flowmålinger Nedenfor er der nogle overvejelser vedrørende betydningen af at acceptere en mere unøjagtig vandføringsbestemmelse. For de små dambrug på foderkvote som alene reguleres på tilstandskontrol er vandmængden ikke umiddelbar afgørende for selve tilstandskontrollen, så længe det kan antages at den indtagne vandmængde svarer til den udledte vandmængde. Men ønsker man at kunne fastlægge og kontrollere, hvor meget stof, der udledes skal man kende vandmængden. Det kan være tilfældet f.eks. i NOVANA sammenhæng for at fastlægge betydningen af udledninger fra et dambrug herunder ved kildeopsplitning. Ønskes en vurdering af dambrugets udledninger på vandløbets kvalitet (DVFI) er der behov for at kende den udledte vandmængden for at kunne beregne fortyndingen i vandløbet (af udledte koncentrationer/mængder). En øget usikkerhed på den udledte vandmængden vil tilsvarende øge usikkerheden på den udledte stofmængde. Man skal være opmærksom på, at usikkerhed både vil udtrykke sig som større spredning i stofudledninger, men også kan dække over større systematisk bias (skrævhed) gennem en systematisk over- eller underestimering af disse. Ved beregning af stoftransport ganges den målte koncentration i såvel vandindtaget som i udledningen med de tilsvarende målte vandføringer. Vi kan med et eksempel illustrere betydningen af at øge usikkerheden på flowmålingerne fra 5 % til 15 %. Vi antager, at der ikke er noget vandtab over dambruget. Herved kan den samlede usikkerhed på vandmængden, der anvendes til beregning af nettostofudledningerne fra dambrug, bestemmes som følger (eftersom det er forskellen mellem stof ud af og stof ind i dambruget, der anvendes til kontrol af udledninger): S = (s1 2 +s2 2 )/2 (1) S = samlet usikkerhed på vandmængden S1= usikkerhed på den indtagne vandmængde S2= usikkerhed på den udledte vandmængde Ved 5 % usikkerhed (for både S 1 og S 2 ) på flowmålingerne bliver S 5 %. Ved 15 % usikkerhed for både S 1 og S 2 bliver den tilsvarende 15 %. En øget usikkerhed i vandmængden vil derfor give en øget variation ved beregning af udlederkontrollen, dvs. spredningen s T i transportkontrolformlen (2) nedenfor fra Bekendtgørelsen (2012) bliver større. d T + k T (n) * s T U T (2) d T = gennemsnit af nettoudledninger på prøvetagningsdage (forskel i transport i udløb og transport i indløb baseret på målte koncentrationer i vandafledning og vandindtag og tilsvarende målte vandmængder i prøvetagningsdøgnet) 8

9 k T (n) = justeringsfaktoren ved transportkontrol for n prøver (ved 26 prøver = -0,3352 og ved 12 prøver = -0,5205) s T = spredningen på de n nettoudledninger U T = udlederkravet ved transportkontrol (korrigerede udledergrænseværdi) i kg. pr. døgn. Udlederkravet (den korrigerede udledergrænseværdi ved transportkontrol) U T er fastlagt ved: U T = U TK + (k T (n) k k (n)) * s T (3) U TK = udledergrænseværdi fundet ved at dividere årlig maksimal tilladte udledning med 365 k k (n) = justeringsfaktoren ved tilstandskontrol for n prøver (ved 26 prøver = 0,5035 og ved 12 prøver 0,3586). Det bemærkes ved beregning af udlederkravet indgår spredningen, enten fra tidligere målte udledninger eller som en standardspredning fastlag i Bekendtgørelsen (2012). Anvendes tidligere målinger til fastlæggelse af spredningen, vil det medføre at en dambruger, som har høj usikkerhed på fastlæggelse af vandmængderne, vil have en større spredning i de målte udledninger end en dambruger, som har mere præcis bestemmelse af vandmængderne. Det betyder at sammenlignes to dambrugere, der har samme maksimale tilladte udledte stofmængde, så vil den dambruger der har størst variation i de udledte stofmængder, der anvendes som grundlag for at beregne maksimale udledte stofmængder, få en lavere U T end dambrugeren med mindre variation heri og dermed et skrappere udlederkrav. Ved anvendelse af standardspredningen fra Bekendtgørelsen (2012) baseres de på de angivne normaliserede standardspredninger i mg/l og ganges med tilladte vandafledning (fra dambrugets miljøgodkendelse), som derfor er en fast given vandmængde uden usikkerhed. Såfremt man vælger at ændre Bekendtgørelsen og øge den tilladte usikkerhed på flowmålinger til 10 eller 15 % kunne man samtidigt vælge at gange en faktor på spredningen S T i formel (3), således at U TK reduceres ved større usikkerhed på flowmålinger. Dette vil medføre at et dambrug med større usikkerhed på flowmålingerne i gennemsnit vil kunne udlede mindre end et tilsvarende dambrug med mere nøjagtige flowmålinger. Nedenfor vises et eksempel på hvor meget usikkerheden på vandmængden i værste tilfælde kan betyde for at fastlægge årlige udledninger fra et dambrug. Eksemplet baseres på et dambrug som indtager og udleder 250 l/s pr. sekund (men en variation hen over året på mellem l/s), koncentration i vandindtag af et stof (BI 5 ) på mellem 1,7 til 3,2 mg/l og i udløbet på mellem 2,4-4,5 mg/l samt en årlig gennemsnitlig koncentrationsforøgelse over dambruget på 0,8 mg/l. Nettoudledningerne beregnes ud fra 12 årlige prøvesæt (indløb og udløb). I tabel 1 er vist nettostofudledning på et år, gennemsnitsudledningen pr. døgn og standardafvigelsen på døgnudledningen. Der er vist 5 tilfælde: Ingen usikkerhed på vandføringen 9

10 % usikkerhed, hvor vand ind systematisk er 5 % overvurderet og vand ud systematisk 5 % undervurderet (5 % er den tilladte usikkerhed i Bekendtgørelsen på flowmålingerne) % usikkerhed, hvor vand ind systematisk er 5 % undervurderet og vand ud systematisk 5 % overvurderet 15 % usikkerhed, hvor vand ind systematisk er 15 % overvurderet og vand ud systematisk 5 % undervurderet 15 % usikkerhed, hvor vand ind systematisk er 15 % undervurderet og vand ud systematisk 15 % overvurderet Det bemærkes hvor meget en øget usikkerhed i værste fald kan betyde, f.eks. at årsudledningen fastlagt med sikker vandmåling på kg BI 5 ved 15 % usikkerhed på vandmængdebestemmelsen i værste fald kan variere mellem 337 kg til kg BI 5. I praksis vil usikkerheden ikke give sig udtryk i en bias der går systematisk til en side på vandindtag og det modsatte på udløbet. Eksemplet er dog medtaget for at vise, hvor stor betydning vandmængden kan have for fastlæggelse af udledninger på dambrug, selv når vandmængden rent faktisk kan bestemmes med relativ lille usikkerhed. Tabel 2. Betydning af usikkerhed på vandmængden for fastlæggelse af stofudledninger i tænkt tilfælde at usikkerheden giver sig udtryk som en systematik bias der øger/mindsker vandmængderne i indtag og afløb. Se i øvrigt tekst. Usikkerhed vandmængde Udledning år (kg) Gennemsnitsudledning pr dag (kg) Spredning på daglig udledning (kg) 0 % vand ind og ud ,2 6,1 +5 % vand ind og -5 % ,6 6,7 vand ud -5 % vand ind og +5 % ,3 7,9 vand ud +15 % vand ind og -15 % 337 0,9 6,6 vand ud -15 % vand ind og +15 % vand ud ,1 9,7 10

11 5 Sammenfatning DCE anbefaler at der ikke ændres på de nuværende krav om en måleusikkerhed +/- 5 % i Bekendtgørelsen (2012). Det vil introducere en unødvendig stor usikkerhed på fastlæggelsen af bl.a. udledninger fra dambrug. Kravet ligger indenfor de generelle internationale standarder og anbefalinger for sikkerhed på flowmålinger. Det flowmålerudstyr DCE kender kan som standard overholde den nuværende bekendtgørelses krav på+/- 5 %, og det kræver derfor ikke investering i særligt fint målende udstyr at overhole kravene. Såfremt usikkerheden ønskes hævet kunne det ske de steder i Bekendtgørelsen (2012), hvor usikkerheden er angivet at erstatte denne med de nye krævede usikkerhed, dvs. i tabellen om drift og indretning i bilag 1 i bekendtgørelsen og tilsvarende i bilag 3 i afsnittet om Vandressourceforbrug, vandmåler og vandstyring. Men der bør i givet fald også udvikles en korrektionsfaktor på spredning S T i formel (3) i dette notat til fastlæggelse af U T i Bekendtgørelsen (2012). 11

12 6 Referencer Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug, Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar 2012 Miljøministeriet. Herschy, R.W., Streamflow measurements. Thirds edition, Routledge Taylor & Francis, 507 s. Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur (2013). Personlig kommunikation. Niemann, A, Installationseffekters betydning for flowforhold og flowmåling. Et overblik. Delrapport. Flowcenter Danmark, Force Technology, Teknologisk Institut, 13 s. Svendsen, L.M., Sortkjær, O., Ovesen, N.B., Skriver, J., Larsen, S.E., Boutrup, S., Pedersen, P.B., Rasmussen, R.S., Dalsgaard, A.J.T., Suhr, K., Modeldambrug under forsøgsordningen. Faglig slutrapport for måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug. DTU Aqua, Technical University of Denmark. DTU Aqua-rapport nr , 226 p. Tecfluid (2013): Flomat Electromagnetic Insertion Flowmeter. Teknsk datablad, 2 pp. WMO, Guide to Hydrological Practices Volume I Hydrology From Measurement tohydrological Information. WMO-No Sixth edition, 2008, 296 p. 12

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Anders Niemann. Flowtemadag, Aarhus 2011

Anders Niemann. Flowtemadag, Aarhus 2011 Anders Niemann Teknologisk Institut Flowtemadag, Aarhus 2011 Agenda 1. Introduktion 2. Installationskomponenter 3. Forstyrret flowprofil 4. Indløbslængde 5. Problemstillinger 6. Løsningsmuligheder 7. Fremtidige

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 212 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Introduktion til Clamp-on flowmålere Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09 Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange

Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flow efter rørbøjninger med dimensionsovergange Flowcenter Danmark har gennemført numeriske beregninger på flowstrømning i rør. Beregningerne undersøger effekten af dimensionsændringer på rørføringen igennem

Læs mere

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding Juni, 2009 Notat vedr. omsætningsrater for formaldehyd i 3 typer dambrug, traditionelle jorddambrug, model 1 dambrug og model 3 dambrug til bestemmelse af udledningskoncentrationer og mængder. Udarbejdet

Læs mere

Vandmålere og installationsforhold

Vandmålere og installationsforhold Vandmålere og installationsforhold Dennis D. Sørensen Teknologisk Institut 1 Introduktion Ingeniøren berettede om en ivrig vandbruger - Målebæger - Gentagne korte aftapninger - 5-6 (enkelte tilfælde 10)

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. til:

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr.  til: Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. email til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 06-06-2016 Sagsbehandler Johannes Lomborg E-mail jolom@esbjergkommune.dk

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag 15-12-2015 John Frederiksen, Laboratorieleder jof@teknologisk.dk Nationale og internationale undersøgelser og vejledninger vedrørende måling af regn- og spildevandsflow

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2012 J.nr.: NMK-10-00039 (tidl. MKN-104-00131) Ref.: casri/kisje AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Ravning

Læs mere

VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 6 OKTOBER 2016 TORBEN KREJBERG OG ANDERS LUND JENSEN (ORBICON A/S)

VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 6 OKTOBER 2016 TORBEN KREJBERG OG ANDERS LUND JENSEN (ORBICON A/S) VANDET FRA LANDET DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE AARHUS D. 6 OKTOBER 2016 TORBEN KREJBERG OG ANDERS LUND JENSEN (ORBICON A/S) IDÈEN OM DEN FAUNAPASSABLE VANDBREMSE IDÉEN UDSPRINGER AF PROJEKTET LANDMANDEN

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 13 Anvendelse anvendes i varme- og køleanlæg hvor der skal distribueres vand i forskellige områder af systemet. Den dynamiske strengreguleringsventil sikrer en let og stabil indregulering af

Læs mere

Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk

Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk Gasreglementets afsnit A Bilag 8A Juni 1991 Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 147 Bilag 8A Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 1. Grundlag for dimensionering Det grundlæggende

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling TEKNOLOGISK INSTITUT

Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling TEKNOLOGISK INSTITUT Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling Claus Melvad TEKNOLOGISK INSTITUT 1 Indhold Ultralydsbaseret flowmåling Transit time og Doppler Clamp-on vs. wetted Z,V,W profil måling (transit time) Single path

Læs mere

BROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler

BROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler BROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler BROEN A/S Skovvej 30 DK-5610 Assens +45 6471 2095 sales@ballorex.com www.broen.com Fordelene ved BROEN BALLOREX Dynamic Direkte

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang

Læs mere

Technote. Frese S - Dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Funktioner. Fordele.

Technote. Frese S - Dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Funktioner. Fordele. Side 1 af 13 Anvendelse anvendes i varme- og køleanlæg hvor der skal distribueres vand i forskellige områder af systemet. Den dynamiske strengreguleringsventil sikrer en let og stabil indregulering af

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14

Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14 Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14 Agenda Generelle flowterminologier Måleprincipper anvendelse og muligheder Dimensionering Montage / installation Spørgsmål INSA 2 / 14 Generelle flowterminologier

Læs mere

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM Manual til beregningsprogram EVOFLOOR PETTINAROLI A/S Mandal Allé 21 DK-5500 Middelfart DENMARK EVOFLOOR GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Pettinarolis beregningssoftware

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36, Klovborg 26. juni 2014

og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36, Klovborg 26. juni 2014 Thomas Voldby Tyrstingvej 36 8765 Klovborg 26. juni 2014 Tilladelse til indvinding af grundvand til Skade Dambrug Skade Dambrug har december 2012 søgt om miljøgodkendelse efter dambrugsbekendtgørelsens

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

75% reglen. Thomas Krogh Andersen

75% reglen. Thomas Krogh Andersen 75% reglen Denne tekniske rapport belyser problemstillinger ved at fortsætte med at bruge den danske særregel 75% reglen efter indførelse af BEK 1082 af 12/07/2016 (Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Omsætning af formalin i danske dambrug

Omsætning af formalin i danske dambrug Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 699, 28 Omsætning af formalin i danske dambrug [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere