PRAKTIKGUIDE Gode råd til at lette arbejdet med at have socialrådgiverstuderende i praktik

Transkript

1 PRAKTIKGUIDE Gode råd til at lette arbejdet med at have socialrådgiverstuderende i praktik

2 Indhold Indhold... 2 Indledning baggrunden for denne guide... 3 Hvorfor tage praktikanter?... 4 De formelle krav vedrørende praktik... 5 Praksisstudie... 5 Uddannelsespraktik... 6 Gode råd til at lette arbejdet med at have praktikanter... 7 Råd 1: Lav en central praktikadministration i kommunen... 8 Råd 2: Få hjælp af uddannelsesstedet til at tilrettelægge praktikforløbet... 8 Råd 3: Lad flere medarbejdere deles om praktikvejlederopgaven... 8 Råd 4: Lav fælles introduktion til praksisstudiet... 9 Råd 5: Større grupper i praksisstudiet... 9 Råd 6: Benyt fællesundervisning i uddannelsespraktikken...10 Råd 7: Lad praktikanter deltage i kommunens øvrige tilbud...10 Råd 8: Rotationsordning med nabokommuner...11 Hvorfor være praktikvejleder?...11 Mulighed for at præge fremtidige medarbejdere...11 Påtage sig et ansvar for unges uddannelse...12 Det giver anledning til refleksion...12 Mulighed for faglig opkvalificering...13 Vejledende fordeling af praktikpladser

3 Indledning baggrunden for denne guide Baggrunden for denne guide er, at det i disse år bliver sværere for socialrådgiveruddannelserne at tilbyde de nødvendige praktikpladser til deres studerende. Problemet er størst i forhold til det såkaldte praksisstudie, hvor den studerende er i et kortere ophold i en kommune. Særligt oplever uddannelsesinstitutionerne, at det er vanskeligt at skaffe praktikpladser i kommuner, der har travlt med at implementere opgave- og strukturreformen. Det gælder både for praksisstudie- og uddannelsespraktikpladser. KL finder derfor, at det er nødvendigt at understrege overfor kommunerne, at det er af afgørende betydning for de fremtidige rekrutteringsmuligheder, at de stiller det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. Hver enkelt kommune har et ansvar for, at der bliver uddannet det nødvendige antal medarbejdere til at varetage de mange nuværende og kommende sociale opgaver. Mellem 60 og 80 pct. af de færdiguddannede socialrådgivere får job i kommunerne. Alene derfor er det vigtigt, at kommunerne sørger for at de studerende får kendskab til, hvad det vil sige at arbejde i en kommune gennem et praktikophold. Ligeledes ved vi, at mange kommuner ofte ansætter tidligere praktikanter. At tage praktikanter er derfor et vigtigt og naturligt led i at sikre den fremtidige rekruttering af uddannet arbejdskraft. Som et forsøg på at inspirere og hjælpe kommunerne i deres arbejde med at tage praktikanter, har KL udarbejdet denne praktikguide. Guiden beskriver, hvilke formelle krav der er til kommunerne som praktikinstitutioner, den giver gode råd til, hvordan arbejdet kan lettes samt opstiller en model for, hvor mange praktikpladser den enkelte kommune bør stille til rådighed, for at det samlede behov kan efterkommes. Baggrunden for at udarbejde denne guide er endvidere, at der bredt blandt aktørerne på området dvs. Dansk Socialrådgiverforening, Socialchefforeningen, formandskabet for rektorforsamlingen og KL er enighed om, at en egentlig kvoteordning ikke er en ønskelig løsning på problemet. Dog er det 3

4 en fælles holdning blandt aktørerne, at den nuværende situation heller ikke er holdbar. KL håber, at guiden bliver modtaget i den ånd, den er skrevet: Som en hjælpende hånd til kommunerne i deres arbejde med at have praktikanter. Hvorfor tage praktikanter? Socialrådgivere er professionsbachelorer. Denne betegnelse signalerer, at uddannelsen indeholder praktik af høj kvalitet. Og netop samspillet mellem praktisk viden, faglighed og kompetence er med til at sikre, at der i Danmark uddannes socialrådgivere på et niveau, der efterspørges både nationalt og globalt. Som den eneste professionsuddannelse er man på socialrådgiveruddannelsen ikke garanteret en praktikplads. Denne kendsgerning udgør en særlig udfordring for uddannelsesinstitutionerne, der i disse år oplever, at praktiksamarbejdet især i kommunerne volder vanskeligheder. Kommunerne har en stærk interesse i, at der uddannes socialrådgivere. For det første er der mange steder mangel på kvalificeret arbejdskraft på det sociale område. For det andet får kommunerne med opgave- og strukturreformen en række nye sociale opgaver og endelig imødeser mange kommuner i de kommende år et generationsskifte blandt medarbejderne. Mange studerende fatter interesse for det kommunale arbejde allerede under praksisstudiet og vælger også at gennemføre uddannelsespraktikken i den kommunale forvaltning. Stadig flere kommuner bliver opmærksomme på de faglige, organisatoriske og økonomiske fordele, der er forbundet med at ansætte en tidligere praktikant: De er hurtigere lært op, og de tilpasser sig nemmere arbejdspladsens kultur. Der er mindst 5 gode grunde til at tage praksisstuderende. De er engagerede, videbegærlige, kritiske, inspirerende og heldigvis for det vores kommende medarbejdere og kolleger. Claus Jarset, afdelingsleder, Frederiksberg Kommune. At være i praksisstudium er et opløftende møde med virkeligheden. Det kom bag på mig, hvor mange muligheder man har, når det handler om ikke at gro fast i jobbet, men tværtimod få opfyldt behovet for faglig udvikling og derigennem også personlig udvikling. Det har givet mig mod på at søge job i en forvaltning, når den tid kommer hvilket før 4

5 ikke var noget, jeg drømte om. John Warnock, Den sociale Højskole København, hold IS03. De formelle krav vedrørende praktik Det formelle grundlag for uddannelsen findes i BEK nr. 536 af 28. juni 2002 om socialrådgiveruddannelsen, hvori det bestemmes, at der i uddannelsen etableres vekselvirkning mellem teori og praktik og anvendes varierende undervisningsformer i et sammenhængende progressivt forløb. Uddannelsens teoretiske del har et omfang af ca. 3 år mens praktikdelen udgør ca. et halvt år. I alt har uddannelsen altså en varighed på 3,5 år. Praktikdelen består af to selvstændige praktikforløb: 1. Et praksisstudie (feltstudie) af ca. 2 måneders varighed 2. En uddannelsespraktik af ca. 4 måneders varighed I det følgende beskrives de nærmere detaljer omkring de to praktikforløb. Praksisstudie Praksisstudiet skal foregå i en (amts)kommunal forvaltning og har til formål, at den studerende opnår kendskab til forvaltning som politisk, økonomisk og juridisk ramme for socialt arbejde, herunder hvordan en kommunal forvaltning er opbygget. Praksisstudiet er placeret i uddannelsens 2. semester, dog først på 5. semester på AAU. Organiseringen af praksisstudiet foregår typisk i grupper af 3-6 studerende. Hver gruppe tilknyttes en forvaltning eller en afdeling i en forvaltning. Praksisstudiet forløber over længere tid end selve praktikopholdet varer, hvor det typiske forløb er, at de studerende skiftevis tilbringer en tid på uddannelsesinstitutionen og en tid på praktikstedet. Hver gruppe tilknyttes en koordinator, der er ansat i den pågældende forvaltning. Personen behøver ikke at være uddannet socialrådgiver/formidler og har ikke medansvar for bedømmelsen af praksisstudiet. 5

6 Særligt om koordinatoren Koordinatoren er kontaktperson for den enkelte praksisstudiegruppe og har ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praksisstudiet. Vedkommende er bindeled til uddannelsesinstitutionen og deltager eventuelt i forberedende og evaluerende møder. Arbejdet med at være koordinator for en praksisstudiegruppe skønnes at udgøre højst 5 dage. Problemet med at skaffe praktikpladser gør sig særligt gældende for praksisstudiet. Uddannelsesinstitutionerne er i den forbindelse bekymret for situationen efter Opgave- og strukturreformen, da de frygter, at deres nuværende aftaler og netværk med kommunerne går tabt, når deres kommuner sammenlægges med andre kommuner, og når kontaktpersoner eventuelt skifter jobfunktion som følge af sammenlægningen. Kommunerne opfordres derfor til at holde kontakten til uddannelsesinstitutionerne, så praktiknetværkene består efter sammenlægningerne. Uddannelsespraktik Uddannelsespraktikken har til formål at lære den studerende at omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse inden for det sociale område. Praktikken kan foregå i både offentlige institutioner (stat, amt eller kommune) og i private, humanitære eller frivillige organisationer. Kravet for at en institution kan godkendes til at have praktikanter i uddannelsespraktik er, at der udføres socialt arbejde, og at der i organisationen er en medarbejder, som kan påtage sig at forestå praktikvejledningen, og som har ansvaret for praktikken. Praktikforløbet over ca. 4 måneder ligger typisk på 4. semester og har som mål at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Elementer i praktikforløbet set med en vejleders øjne: Løbende gennem praktikforløbet afholdes erfaringsmøder for praktikvejledere, hvor de modtager information om regler og rammer for praktikken. 6

7 Kort efter praktikforløbets start udarbejdes en uddannelsesplan i et samarbejde mellem praktikvejleder og studerende. Planen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Halvvejs i praktikforløbet afholdes et statusmøde med henblik på evt. justeringer i praktikforløbet. Til slut i forløbet bedømmes praktikken endeligt godkendt/ikke godkendt og attesteres af vejlederen. Særligt omkring praktikvejlederen Praktikvejlederen underviser/vejleder de studerende efter aftale mellem praktiksted og uddannelsesinstitution. Det betyder bl.a., at vejlederen udarbejder et skema over praktikforløbets indhold, herunder praktikantens arbejdsfunktioner. På baggrund heraf udarbejder den studerende en uddannelsesplan, der skal godkendes af uddannelsesstedet. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis altid er vejlederen, der skal forestå selve undervisningen og oplæringen af praktikanten. Ofte vil en uddannelsesplan give den studerende indblik i forskellige arbejdsområder og opgaver. Praktikvejledere er typisk uddannet socialrådgivere eller socialformidlere, men det er ikke et krav. Et krav er det dog, at vejlederen har erfaringer og kompetencer inden for socialt arbejde, der svarer til niveauet for en socialrådgiver/formidler. De Sociale Højskoler udbyder tilbud om praktikvejlederuddannelse som et specialmodul i den sociale diplomuddannelse. Praktikvejlederuddannelsen er ikke et krav for at kunne blive godkendt som praktikvejleder. Den samlede arbejdstid med at være praktikvejleder varierer afhængigt af praktikanten. I nogle tilfælde kræver det få resurser andre gange flere. Et muligt bud er, at den samlede arbejdstid i forbindelse med et fire måneders praktikophold udgør 10 dage i gennemsnit. Gode råd til at lette arbejdet med at have praktikanter For nogle kommuner kan det være en stor opgave at tage praktikanter. Særligt hvis kommunen er midt i en sammenlægningsproces med andre kommuner, eller hvis der ikke er 7

8 nogen medarbejdere, der har mulighed for at varetage opgaven med at være praktikvejleder. For at lette arbejdet med at have praktikanter præsenteres i det følgende en række gode råd, som kommunerne kan drage fordel af. Formålet med de gode råd er at få flere kommuner til at stille praktikpladser til rådighed, så antallet modsvarer behovet. Råd 1: Lav en central praktikadministration i kommunen Nogle steder i landet har man gode erfaringer med at centralisere administrationen af alle uddannelsespraktikker i kommunen. Fx har én kommune ansat en medarbejder, der centralt organiserer praktik for alle under uddannelse i kommunen og som coacher vejlederne. Denne løsning fritager den enkelte afdeling for at skulle tage stilling til spørgsmålet om praktikant eller ej, og det administrative arbejde klares centralt, således at vejlederen kan koncentrere sig om det faglige. Råd 2: Få hjælp af uddannelsesstedet til at tilrettelægge praktikforløbet Det kan være en stor udfordring for nye praktikvejledere at tilrettelægge et praktikforløb. En måde at lette tilrettelæggelsen af praktikforløbet for nye vejledere er at samarbejde med uddannelsesstedet. Uddannelsesinstitutionerne har stor erfaring i at tilrettelægge praktikforløb og er villige til at hjælpe for at få et praktikforløb op at stå i en kommune. Hvis kommunen derfor overvejer at tage en praktikant men er usikker på, hvordan forløbet skal tilrettelægges, kan man med fordel søge uddannelsesstedet om hjælp. Råd 3: Lad flere medarbejdere deles om praktikvejlederopgaven Arbejdet med at være praktikvejleder er bestemt overkommeligt, men i nogle situationer kan det ske, at det alligevel er for stor en opgave at påtage sig. Der kan være travle perioder, hvor det er svært at finde det nødvendige overskud, det kræver at have ansvar for en praktikant. I sådanne tilfælde kunne man overveje at dele vejlederopgaven mellem flere medarbejdere, således at den enkelte medarbejder ikke står alene med arbejdet med at have en praktikant. 8

9 Råd 4: Lav fælles introduktion til praksisstudiet Større kommuner tager ofte flere praksisstudiegrupper af gangen, der tilknyttes forskellige forvaltninger eller afdelinger. En måde at lette opgaven med at tage praktikanterne er at tilrettelægge nogle fælles introduktionsforløb for alle grupperne. Der er nogle fælles emner, som alle grupper skal introduceres til, fx kommunens opbygning, opgaver og forskellig lovgivning, og det kan med fordel ske i større grupper. Råd 5: Større grupper i praksisstudiet Når de studerende er ude i praksisstudiet foregår det i grupper på 3-6 studerende, der tilknyttes en kommunal forvaltning eller afdeling. Nogle kommuner foretrækker af pladshensyn mindre grupper af studerende, mens andre finder, at de større grupper har mulighed for at tilegne sig et bredere indtryk af de politiske, organisatoriske, juridiske og økonomiske rammer for det sociale arbejde i kommunen. De var 6 i gruppen og det var en fordel i forhold til programmet, for de kunne uden besvær nå omkring hele raden af beskæftigelsestilbud i kommunen. På den måde fik de det bedste grundlag for at sammenholde tilbuddenes karakter med borgernes forskellige behov for indsats. Jane Laustsen, udviklingsmedarbejder, Roskilde Kommune. En større gruppe af studerende er ofte langt mindre sårbar end en gruppe på få studerende og vil med et minimum af planlægningsindsats kunne opnå et bredt kendskab til forvaltningens arbejde. Ved at uddelegere observationsopgaver på forskellige niveauer, institutionsbesøg, deltagelse i mødevirksomhed, rapportskrivning m.m. kan afdelingen eller forvaltningen på en enkel måde planlægge praksisstudiet for en større gruppe uden at det medfører pladsproblemer. Tilsvarende vil arbejdspladsen kunne opnå større udbytte af samarbejdet med en større gruppe studerende, der alene i kraft af at de er flere, kan gennemføre flere observationer, gøre sig flere overvejelser eller endog gå i dybden med særligt interessante forhold. Uddannelsesinstitutionerne hjælper gerne med at tilrettelægge fleksible og overskuelige forløb for de praksisstuderende. Fordelene ved at have større grupper i praksisstudium er for de studerende at de kan favne mere og at de er flere til at rumme og drøfte 9

10 de nye informationer, som de modtager. De skal også arbejde mere for at nå frem til enighed om det, de skriver. De bliver mere kritiske, stiller skarpere spørgsmål og de lærer at samarbejde. Og når de studerende udfordrer os med kritiske spørgsmål, bliver det mere spændende at fortælle om organisationen og vores dagligdag. Og ja, så oplever vi jo, at de studerende, som har haft en spændende praksisstudieperiode hos os, søger job i Ringkøbing kommune. Line Loldrup, sekretariatsleder, Ringkøbing Kommune. Råd 6: Benyt fællesundervisning i uddannelsespraktikken Enhver lettelse af arbejdet med tilrettelæggelse af praktikforløb kan være til stor hjælp. I Køge Kommune har man gode erfaringer med at tilrettelægge fælles undervisningsforløb for praktikanter i forskellige dele af kommunens forvaltning. Det kan være et fælles introduktionsforløb eller undervisning i generelle emner. Vi har haft stor fordel af at modtage flere praktikanter på én gang sidst modtog vi 4 i den afdeling, som jeg har ansvar for. Vi tilrettelægger forløbet med en fælles introduktion om organisationen, samarbejdspartnere, kerneydelser og øvrige tilbud til borgerne. De enkelte praktikvejledere laver en plan for praktikanternes første uger og de studerende kommer hurtigt på banen med samtaler, skriftlige oplæg etc. Merete Wilke, sektionsleder, Køge Kommune. Udover at kommunen ved at benytte fællesundervisning sparer nogle resurser, opnår de studerende også fordele. De opbygger på denne måde et forhold til de andre praktikanter, og dermed får de mulighed for sparring og coaching med hinanden og nogen at støtte sig til. Hvis kommunen har flere forskellige praktikvejledere får de også mulighed for at sparre med hinanden om vejlederopgaven. Råd 7: Lad praktikanter deltage i kommunens øvrige tilbud I mange kommuner afholdes introforløb for nye medarbejdere, informationsmøder i forbindelse med nye opgaver, omstruktureringer osv. Disse møder og forløb kan kommunens med fordel vælge at lade praktikanten deltage i. Dermed lettes arbejdet med praktikanterne, fordi der ikke skal arrangeres et selvstændigt forløb for praktikanten. Praktikanten har 10

11 ligeledes stor fordel af at følge et forløb sammen med kommunens fastansatte medarbejdere. Råd 8: Rotationsordning med nabokommuner Følges den befolkningstalsmodel, der beskrives nærmere i sidste del af guiden, vil arbejdet med at have praktikanter blive fordelt på alle kommuner efter en fordelingsnøgle. I nogle kommuner betyder det, at de skal tage meget få praktikanter. Det åbner mulighed for, at kommuner i et område kan samarbejde om praktikopgaven ved at etablere en form for rotationsordning. Logikken er, at både studerende og kommunen kan have fordele ved at der er flere praktikanter af gangen i en organisation. Desuden kan en rotationsordning medvirke til, at den enkelte kommune ikke skal tage praktikanter hvert år men til gengæld tage lidt flere, når det er den enkelte kommunes tur. Hvorfor være praktikvejleder? At have en praktikant er inspirerende og sjovt. Jeg har nu min tredje praktikant i træk. Det koster tid og indsats i begyndelsen, men det kommer hurtigt igen. Det er spændende at følge udviklingen hos praktikanterne lige fra den første dag og til de forlader os igen. Annette Nielsen, socialrådgiver, Gladsaxe Kommune. Hvorfor være praktikvejleder? Bl.a. fordi det er inspirerende og sjovt. I dette afsnit præsenteres fire konkrete argumenter for, hvorfor man skulle vælge at være praktikvejleder. Argumenterne relaterer sig både til det at være praktikvejleder i forbindelse med studerende i uddannelsespraktik og til det at være koordinator i forbindelse med studerende i praksisstudie. Mulighed for at præge fremtidige medarbejdere Det første argument handler om muligheden for at præge fremtidige medarbejdere med ens egen tilgang til det socialfaglige arbejde. Når man som praktikvejleder skal tilrettelægge et praktikforløb og tage ansvar for forløbets gennemførelse, får man et særligt forhold til de praktikstuderende. På den måde får man mulighed for at videregive egne erfaringer til fremtidens socialrådgivere. 11

12 Jeg vil gerne have praktikanter, fordi jeg gerne vil formidle min viden og erfaring til de studerende. Det er også spændende for mig at følge med i, hvordan uddannelsen foregår i dag. Efter mange år i faget er det også vigtigt for mig at få stillet spørgsmål til min måde at arbejde på, så jeg bliver tvunget til at reflektere over den. Dorrit Madsen, socialrådgiver, Gladsaxe Kommune. Påtage sig et ansvar for unges uddannelse Det andet argument tager udgangspunkt i det ansvar, kommunen har for at unge får en uddannelse. Regeringen har som mål, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at de nødvendige praktikpladser er til rådighed også på socialrådgiverområdet. Vi føler, at vi har ansvar for at uddanne de unge og stille praktikpladser til rådighed. Conni Mortensen, praktikvejleder, Esbjerg Kommune. Kommunernes ansvar handler også om egeninteresse, idet kommunerne har en væsentlig interesse i, at der er uddannet arbejdskraft til rådighed på det sociale område. I de kommende år går mange medarbejdere på pension, de sociale opgaver vil kræve et højere fagligt niveau og strukturreformen medfører, at kommunerne får et endnu større ansvar for den samlede sociale indsats. Alle er det gode argumenter for, at kommunerne bør have fokus på, at der uddannes et tilstrækkeligt antal socialrådgivere. Det giver anledning til refleksion Det er en udfordring og spændende, når de studerende stiller spørgsmål til vores daglige rutiner og dermed udfordrer os på vores faglighed. Conni Mortensen, praktikvejleder, Esbjerg Kommune. Et tredje argument går på, at det at have praktikanter giver anledning til refleksion i mange sammenhænge. Refleksion over egen praksis fx om måden at organisere eller prioritere på. Eller refleksion over kommunikationen med borgere eller kolleger. Eller refleksion over det at være rollemodel, måske tilhøre en anden generation og samtidig dele fagligheden og glæden ved det sociale arbejde. Flere uddannelsesinstitutioner arrangerer desuden temadage for praktikvejledere, hvor vej- 12

13 lederne får mulighed for erfaringsudveksling med andre kolleger, inspiration og gode idéer til det fortsatte praktikforløb. Mulighed for faglig opkvalificering Et sidste argument for, hvorfor man med fordel kan melde sig som praktikvejleder, handler om muligheden for faglig opkvalificering. På nogle uddannelsesinstitutioner arrangeres der jævnligt temadage om aktuelle socialfaglige temaer, som praktikvejlederne indbydes til at deltage i. Dermed gives vejlederne en mulighed for opkvalificering og får spændende indspark til arbejdet i hverdagen. Vejledende fordeling af praktikpladser Der optages årligt ca studerende på socialrådgiveruddannelserne, og der kan spores en generel stigning i antallet af optagelser de senere år. Det er i sig selv positivt, idet kommunerne generelt har svært ved at rekruttere uddannet arbejdskraft på det sociale område. Der eksisterer ikke en kvoteordning, der pålægger kommunerne at tage et bestemt antal praktikanter. I stedet beskrives herunder en model, der opstiller et vejledende tal for, hvor mange praktikanter den enkelte kommune bør tage. Formålet er at synliggøre et gensidigt ansvar for at det nødvendige antal praktikpladser fremskaffes. De vejledende tal er tiltænkt at fungere som et dialogredskab mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne om behovet for at stille praktikpladser til rådighed. Det er vigtigt at understrege, at der allerede i dag findes forskellige samarbejdsmodeller mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne om fremskaffelsen af praktikpladser. Modellen skal derfor ikke tages som udtryk for, at det er den eneste måde at gøre det på. Modellen bygger på fem parametre: 1. Kommunens indbyggertal, 2. antal socialrådgivere i kommunen, 3. antal socialrådgivere i området, 4. områdets behov for praktikpladser samt 5. områdets samlede indbyggertal. 13

14 Antal socialrådgivere i kommunen inkluderer både ledere, socialrådgivere og socialformidlere. Området defineres som den enkelte uddannelsesinstitutions geografiske dækningsområde. Det vejledende antal praktikpladser beregnes i to trin på følgende måde: (1) (2) områdets behov for praktikpladser områdets samlede indbyggertal områdets behov for praktikpladser antal socialrådgivere i området * kommunens indbyggertal * antal socialrådgivere i kommunen Herefter vægtes de to resultater med 50 pct., dvs.: 0,5 * (1) + 0,5 * (2) = antal kommunale praktikpladser Eksempel uddannelsespraktik I den fynske kommune Svendborg er der indbyggere og 63,5 socialrådgivere ansat. I området (kommuner i Fyns amt og Fredericia, Vejle, Kolding, Børkop og Jelling kommuner) er der ansat socialrådgivere og det samlede behov for praktikpladser er ca. 60 pr. halvår. Områdets samlede indbyggertal er Tallene indsættes herefter i ovenstående model: 60 (1) * = 3, (2) * 63,5 = 3,6 Antallet af praktikpladser i Svendborg beregnes herefter til: 0,5 * 3,9 + 0,5 * 3,6 4 Vedlagt denne guide er en liste over de enkelte kommuners vejledende antal praktikpladser. Listen er opgjort både for de nuværende og kommende kommuner. 14

15 Det vejledende antal praktikpladser for de nuværende kommuner findes på følgende link: Det vejledende antal praktikpladser for de nye kommuner findes på følgende link: 15