Hvordan implementeres finansieringsmodellen Pay As You Save i dansk lovgivning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan implementeres finansieringsmodellen Pay As You Save i dansk lovgivning?"

Transkript

1 Hvordan implementeres finansieringsmodellen Pay As You Save i dansk lovgivning? Juridisk og økonomisk studie af ny finansieringsmodel af store energibesparelser i eksisterende private bebyggelser Bo Lund Nielsen, Cand. Merc. Jur Aarhus School of Business, Aarhus University. Juni 2011 Vejleder: Hans Henrik Edlund

2 EXECUTIVE SUMMARY INDLEDNING: HVAD ER PAY AS YOU SAVE? Afhandlingens formål Problemformulering Afgrænsninger Metode og beskrivelse af datagrundlag Datagrundlag Afhandlingens komposition (læsevejledning) DANMARK OG ENERGIEN Samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet Energisparetiltag i Danmark, overblik Energiafgifter Energiselskabernes aktiviteter Energiattester Elsparefonden Energimærkeordningen på elprodukter Energisparetiltag i Danmark, er det tilstrækkelig? TILGÆNGELIGE FINANSIERINGSPRODUKTER I DANMARK OG UDLANDET Risiko Danmark Finansiering gennem energiselskaberne Risikodeling Statstilskudsfinansiering og fonde i udlandet Manglende livscyklusfinansiering i Danmark PAYS-MODELLEN Det amerikanske PAYS-system i teorien Diskussion PAYS USA Den engelske model og baggrund, pilotstadie Diskussion PAYS England ENERGIPOLITIK OG PAYS JURIDISK, UDENLANDSKE ERFARINGER USA England Side 2 af 73

3 5.2.1 PAYS lig Green Deal ENERGIPOLITIK OG PAYS JURIDISK, DANMARK Klimakommission Energiaftalen Energispareprogram Bygningsreglementet Dansk energipolitik konklusion EU KLIMA- OG ENERGIPOLITIK, PAYS EU? Klima- og Energipakken Handlingsplan for energieffektivitet: Vejen frem EU PAYS-model? PAYS I DANMARK, EN NORMATIV TILGANG, DISKUSSION & KONKLUSION Barrierer og problemstillinger Eksisterende energisparetiltag og PAYS Samfundsmæssig omkostningseffektivitet? Forslag til lovændringer m.v Afrunding PERSPEKTIVERING KILDEFORTEGNELSE Internet Litteratur (artikler, rapporter og bøger) Retskilder og dokumenter Internationale EU England USA Danmark Side 3 af 73

4 Executive Summary Pay As You Save, abbreviated PAYS, is a reconstruction of the market for financing largescale energy savings in private households. It recognizes that the demands for energy savings from homes are much higher than the realization so far met. Homes in the western world accounts for approx. 33 % of all CO2 emission, which is why action needs to be taken to meet the ambitious targets set by the UN and EU. The objective of this thesis is to examine and analyze how to implement the PAYS scheme or a variant of this into Danish Law. PAYS has been developed and tested in pilot-projects in USA and England respectively. The findings are that though both models might look alike in theory, the commercialization seems to result in two very different ways with very different successes. The American approach is down-up and the English top-down, with the latter being the successful one. In USA, the approach has been to develop the theory in a laboratory and then sell the model to the state Commissions, while the English originate from a white paper put by the government and consequently a bill. The latter approach is the one recommended for Denmark. The thesis finds that Denmark has the framework to achieve good climatic results but fails to do so for energy savings in households due to lack of coherency and coordination. With only a small effort and support by the legislature the existing framework may be changed into supporting the PAYS scheme. The PAYS scheme is shown as being highly societal cost efficient compared to the results of the framework in place, creating high growth rates and employment. Denmark is heavily influenced by EU-legislation, therefore the compatibility between PAYS and EU has been analyzed, and it has been discussed whether PAYS should be put forth on an international level instead of only in the national level. Side 4 af 73

5 The existing legislations, policies and the legislative power seem to be in conformity with the suggested PAYS model, though some bills or amendments to acts need to be set forth. However, the conclusion is that there are only a few obstacles for Denmark to execute the PAYS scheme and there are no valid arguments not to do so. Side 5 af 73

6 1 Indledning: Hvad er Pay As You Save? Pay As You Save forkortet mundret PAYS er resultatet af et amerikansk forskningsarbejde udarbejdet af Energy Efficency Institute 1, der bl.a. har ræsonneret, at for at den vestlige verden kan nå sine klimamål, skal der satses på tiltag, som kan formindske energiforbruget i private husstande, hvorfra ca. 33 % af den vestlige verdens CO 2 -udslip stammer. Undersøgelsen har tillige vist, at der skal skabes et incitament for at undergå meget større renoveringer i eksisterende byggeri, end tilfældet er nu, da de nuværende mindre investeringer ikke giver de ønskede klimamæssige resultater på sigt. Energiforbruget i boliger skal forstås bredt værende alle forbrugsgoder der udleder CO 2, eksempelvis el- og varmeforbrug. PAYS er en nytænkt finansieringsmodel, hvor der lånes et større beløb til at skabe energifattige beboelser, som afbetales med det sparede beløb. I teorien er denne løsning ikke en ny idé, men PAYS-modellen er mere end en simpel finansieringsmæssig løsning; den anses som en ændring af infrastrukturen for renoveringsfinansiering og forventes at revolutionere området. For at PAYS kan blive en realitet er der en række endnu uløste juridiske problemstillinger, idet det er diskuteret om incitamentet skal underbygges af dels en statsgaranti og dels en statsfinansiering, lånet skal tilknyttes beboelsen og ikke ejeren af beboelsen, og lånet skal udbydes af en privat 3. mand, men opkræves via forbrugsudgifter, fx via elregningen. Derudover skal PAYS som frivillighedsordning have et kortsigtet økonomisk incitament for den nuværende ejer til at udføre større tiltag på sin privatbolig og selvfølgelig være rentable på lang sigt. PAYS har kørt som forsøgsordning i udvalgte områder i USA og England 2, men er endnu ikke set andre steder i EU, og det er umiddelbart vurderet, at det kræver en række lovændringer, hvis modellen skal implementeres i Danmark. 1.1 Afhandlingens formål Det er afhandlingens hensigt at præsentere PAYS i en dansk optik. Med udgangspunkt i en analyse af de erfaringer, der er gjort ved forsøgsordningerne i USA og England, analyseres 1 PAYS PAYS-modellens engelske søster har i forsøgsperioden gået under navnet PAYS, men forventes udbudt under navnet Green Deal. I nærværende afhandling benyttes betegnelsen PAYS. Side 6 af 73

7 den danske kontekst, ift. hvad der skal til for at implementere modellen i Danmark dels ved lovændringer og dels ved tilpasninger af modellen til danske forhold. Finansieringsmodellens specielle karakter har stået for skud for at ville medføre en række afledte konsekvenser, eksempelvis i form af påvirkninger af huspriser, hvilke udfordringer inddrages i analysen. Dertil vil ordningen blive placeret i EU-klimaretten, hvor der i sammenhæng med resultaterne af den øvrige analyse ses på, om finansieringsmodellen bør blive en del af EU-retten frem for et rent nationalt anliggende. Afhandlingen søger ikke at løse alle juridiske problemstillinger, men vil normativt pege på de udfordringer, der foreligger for, at Danmark vil kunne indføre en lignende model. Afhandlingen er ikke ukritisk over for modellen, hvorfor den danske kontekst vil blive indgående studeret, og spørgsmålet, om Danmark via andre modeller og tiltag allerede tager sin part af klimaudfordringerne, vil blive besvaret. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i afhandlingens formål og de nedenfor angivne afgrænsninger er dens akademiske titel og undertitel formuleret: Hvordan implementeres finansieringsmodellen Pay As You Save i dansk lovgivning? Juridisk og økonomisk studie af ny finansieringsmodel af store energibesparelser i eksisterende private bebyggelser. 1.3 Afgrænsninger Nye finansieringsmodeller opfindes i flæng som resultat af konkurrencemæssig positionering i bank- og finansieringsbranchen, og Finanstilsynet søger at regulere interessenternes interesser på dette område 3. Finansieringsmodellen Pay As You Save adskiller sig grundlæggende fra branchens nytænkning ved ikke at være et resultat af mere eller mindre innovative produkter fra branchen selv, men et resultat af et forskningsarbejde, hvis formål har været klimaudfordringer. Modellens kompleksitet er heraf væsentligt øget ved at tilføje en interessent i form af samfundets behov og ønsker. Denne interessent er repræsenteret fra politisk side på forskellige niveauer, herunder FN, EU og nationalt, men også fra en lang række af private og offentlige aktører, der tilsammen har skabt et økonomisk marked for klimaforbedringer. Den politiske interessents visionære ønske er klimaforbedringer inden for et afgrænset budget, mens den kommercielle interessent primært ønsker økonomisk 3 Store dele af lovgivningskomplekset udspringer af EU-lovgivning. Side 7 af 73

8 overskud. PAYS-modellen er et forsøg på at sammenstille disse umiddelbare stridende interesser. Det er selvsagt, at denne afhandling ikke kan behandle alle aspekter af denne kompleksitet. Afhandlingen sigter på at opnå en brugbar konklusion for danske forhold alene. Når der inddrages variabler i form af erfaringer fra USA og England, eller når EU-ret analyseres, er formålet alene at skabe et nuanceret og nødvendigt billede for den danske situation. Afhandlingens gennemgående tråd og dens konklusion er juridisk, hvor de inddragne økonomiske variabler gør sig formålstjenstlig ved at sætte juraen i perspektiv ift. den økonomiske kontekst, en finansieringsmodel trods alt skal skabe værdi i, sammen med samfundsøkonomiske overvejelser. Dermed behandles de berørte økonomiske forhold ikke udtømmende. Afhandlingen behandler kun privatejede beboelsesejendomsforbedringer. Dermed afgrænses der fra nybyggeri, udlejningslejemål, almennyttige boliger og alle former for forbedringer i byggeri, der ikke hører under ovenstående definition. I Danmark ligger der en skatteretsteknisk diskussion om fradragsretten ved hhv. at vedligeholde og forbedre ift. indirekte statsstøtte. Den skattemæssige diskussion er ikke medtaget i denne afhandling. Energitjenestevirksomheder såkaldte Energy Service Companies, ESCO diskuteres kun som begreb og ikke tilbundsgående. Der er i Danmark nedsat en arbejdsgruppe til at se på ESCO som en løsningsmodel, men arbejdsgruppen er endnu ikke kommet med sit udspil. Dertil vil en analyse af ESCO, omend relevant, være for omfangsrig for denne afhandling. Afhandlingen har alene til formål at behandle PAYS-modellen. Øvrige modeller og tiltag for klimaforbedringer inddrages alene for at sætte PAYS-modellen i perspektiv og er således ikke genstand for denne analyse. Afhandlingen forholder sig ikke til klimadebatten i sin helhed, men tager udgangspunkt i de overordnede anbefalinger, der foreligger fra FN og EU. Herved sættes der ikke spørgsmålstegn ved de opsatte målsætninger og deres rigtighed. Afhandlingens skæringsdato er 8. marts Publikationer, lovændringer osv. efter denne dato er ikke taget til efterretning. Side 8 af 73

9 1.4 Metode og beskrivelse af datagrundlag Det er først og fremmest vigtigt at analysere de erfaringer, der er gjort i England og USA, og herpå bruge samme metode og teori på den danske situation, med de iagttagelser skitseret nedenfor. Derved kan benyttes en komparativ metode for at afgøre ligheder og forskelligheder, hvor det er nødvendigt at tage højde for samspillet mellem international/eu ret og dansk ret i forbindelse med analyse og fortolkning. Det er vigtigt at have for øje, at de enkelte retlige systemer ikke er isolerede størrelser, men påvirker hinanden. International ret i form af FN s Klimakonvention 4 kan således ud fra en formålsfortolkning af PAYS på det danske marked siges at være øverst i hierarkiet. FN s Klimakonvention, herunder Kyotoprotokollen 5, regulerer området for de ratificerede 192 lande i bestræbelserne på at hindre en række menneskeskabte klimasituationer. EU og dens 27 medlemslande indgår som en del af Kyotoprotokollen og har herunder forpligtet sig til at reducere sit CO 2 - udslip, det såkaldte Carbon Footprint. Det ligger i afhandlingens formål at afgøre, hvilken indflydelse EU har ift. at implementere PAYS i Danmark, hvorfor EU-rettens rammedirektiver TEU og TEUF med forrang for danske regler vil ligge næst i hierarkiet. Det retlige udgangspunkt for EU s klimaindsats i TEUF art. 191, stk. 1, miljøprincipperne i TEUF art. 191, stk. 2, og miljøhjemlen i art. 192 er de primære retskilder. Herunder ligger en række direktiver, beslutninger og afgørelser 6. Senest har EU-Kommissionen i april 2009 vedtaget Klima- og Energipakken 7, som fastsætter juridisk bindende mål om at nedbringe drivhusgasemissionerne til 20 % under 1990-niveauet og øge den vedvarende energis andel til 20 % inden 2020, og ikke mindst har Kommissionen i marts 2011 udstukket linjerne for en ny handlingsplan, som kan ændre markedet markant. De danske regler vil derefter ligge sidst med det traditionelle juridiske hierarki til følge. I afhandlingen tages der udgangspunkt i aftalen af 10. juni om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar om den danske energipolitik i årene UNFCCC. 5 Kyotoprotokollen. 6 TEUF. 7 EU-Kommissionen (2009). 8 Energipolitisk Aftale (2005). 9 Energipolitisk Aftale (2008). Side 9 af 73

10 2011. Begge aftaler blev vedtaget med bredt flertal i Folketinget. Senest er der ved lov gennemført en energispareplan, der skal gælde fra 2010 til Engelske regler vil følge det samme overordnede hierarki med udgangspunkt i UK Climate Change Act fra , med en række retsakter herunder, mens udgangspunktet i USA er Energy Policy Act of , men med højde for, at de ikke viger for EU-rettens regler, ligesom USA ikke har ratificeret FN s Klimakonvention og dermed Kyotoprotokollen. Det er vigtigt at pointere, at hvor der af rent analytiske årsager inddrages fremmede ret og erfaringer, er denne afhandling ikke et egentligt komparativt studie. Det komparative element inddrager i en mikrosammenligning, også kaldet den specielle sammenligning, hvor der udelukkende ses på enkeltproblemstillinger, i dette tilfælde omkring klimaudfordringerne og energipolitikken i de enkelte lande 13. Afhandlingen søger at være normativ, idet det ligger i afhandlingens titel at undersøge, hvordan dansk lov skal indrettes, hvis PAYS skal blive en realitet i Danmark. Behandlingen af amerikansk og engelsk ret er dog deskriptiv/præskriptiv. Koblingen til økonomien inddrages primært i den juridiske analyse vha. en retsøkonomisk metode, hvor økonomiske koncepter, herunder finansielle virkemidler, inddrages som argument for at indføre (eller ikke indføre) PAYS i dansk ret med sigte på at nå de overordnede klimamålsætninger og gøre finansieringsmodellen rentabel i sammenhæng med bank- og finansieringsbranchens øvrige produkter. Herudover benyttes en samfundsøkonomisk metode ved at opsætte omkostningseffektiviteten for forskellige modeller Datagrundlag Afhandlingen er skrevet i samarbejde med Rockwool International A/S, med inputs fra Energy Efficiency Institute INC i USA og Energy Saving Trust i England, der hver især har været primus motor for udvikling af PAYS i deres respektive lande. Skrevne kilder består primært af publikationer udgivet af en række relevante aktører samt retskilder (herunder white papers). Sidst i afhandlingen er ført en liste med alle anvendte kilder. 10 Lov nr af 27. december UK Climate Change Act (2008). 12 Public Law Energy Policy Act of Metoden for denne sammenligning følger i det hele den funktionelle metode, som denne er beskrevet af Ole Lando. Side 10 af 73

11 1.5 Afhandlingens komposition (læsevejledning) Er det nødvendigt at diskutere nye finansieringsmodeller for energibesparelser i grønne Danmark? Afhandlingen lægger ud med at besvare dette grundlæggende spørgsmål ved at analysere og diskutere status quo i Danmark. Hvad er status på Danmarks samlede energispareaktiviteter, og er det samfundsøkonomisk godt nok skruet sammen? De gængse virkemidler analyseres via en omkostningseffektivitetsmodel, og det diskuteres, om de 650 millioner kroner, Danmark indskyder i energibesparelser årligt, genererer de ønskede resultater. Herefter ses der på, hvilke finansieringsformer der findes på det danske marked for fremme af energibesparelser i bygninger. Der sammenlignes med udvalgte produkter i udlandet, bl.a. fra Tyskland, og det diskuteres, om de danske alternativer, herunder om staten skal støtte tiltag, lever op til de muligheder, der findes bl.a. i vores naboland Tyskland. Svaret er umiddelbart, at Danmark bør se på nye muligheder. PAYS-modellen kan være svaret, men frem for straks at udlede modellen teoretisk og sætte den ind i dansk kontekst er der god grund til at se på de foreløbige erfaringer, der er gjort med denne finansieringsform i andre lande. PAYS-modellen er teoretisk udarbejdet i 1999 og testet i USA, men på trods af dens lange levetid er den endnu ikke kommercialiseret. Senere har England taget modellen op og testet dens muligheder på det engelske marked. PAYS-modellens grundlag og de erfaringer, der er høstet, vil følgelig blive udledt og ikke mindst diskuteret, dels i dens originale udgave fra USA og dels fra dens variant fra England 14. Med afsæt i de udenlandske erfaringer vil de juridiske implikationer blive udledt, og det undersøges nærmere, hvilke konkrete udfordringer de to lande står over for. Der ses nærmere på, hvilke retsakter de to lande har på klimaområdet, og hvorvidt PAYS kan placeres i de eksisterende retsregler, eller om PAYS vil kræve ny lovgivning. Med afsæt i samme metode vendes blikket mod Danmark. PAYS-modellen og dens udenlandske erfaringer diskuteres i sammenhæng med dansk klimapolitik og eksisterende lovgivning. Kan vi bruge hele eller dele af PAYS-modellen i Danmark, og er vi sammenlignelige med England/USA og disse landes erfaringer? 14 Den engelske variant kaldes Green Deal. Side 11 af 73

12 Det analyseres også, om den engelske og en evt. dansk model vil være forenelig med EUretten, og i sammenhæng hermed spørges, om formålet med modellen kan nås nationalt, eller om modellen skal udbydes med direkte hjemmel i EU-retten og blive en del af klimatiltagene på EU-plan. Svaret ligger bl.a. i et Kommissionsforslag til en ny handlingsplan for energieffektivitet fra marts i år. Endelig konkluderes der for den danske kontekst. Der peges på, hvilke dele af modellen der passer ind i den danske kontekst, hvilke konkrete retsregler det vil påvirke, og hvilket lovarbejde der må gennemføres, hvis en dansk PAYS-model skal blive en realitet. Samfundsøkonomisk konkluderes det ligeledes, om Danmarks indskud på 650 millioner kroner vil generere større energibesparelser og skabe større værdi, hvis hele eller dele af beløbet dirigeres til fremme af et PAYS-system i Danmark. Side 12 af 73

13 2 Danmark og energien Danmark er og har i mange år været forgangsland for initiativer for fremme af energibesparelse en tendens, der kan spores tilbage til midt-70 erne efter den første oliekrise. Miljøeffekterne, herunder drivhuseffekten i forbindelse med energianvendelsen, har ført til meget ambitiøse mål for reduktion af energiforbruget og den dertilhørende drivhusemission. Det vil dog være godtroende at tro, at miljøet alene er drivkraften. Strategiske hensyn til ønsket om uafhængighed af fossile brændstoffer bærer en stor del af motivationen. International Energy Agency (IEA) forudser en stigning fra 100 $ til 120 $ per tønde i oliepriserne frem mod 2030, med store udsving, som senest sås i 2008 med perioder, hvor en tønde kostede 140 $ 15. Udvikling i oliepriserne påvirker prissætningen på naturgas og kul, hvorfor vedvarende energikilder (VE) og energibesparelser er den eneste vej frem for at tilgodese begge ønsker. Danmark er meget fremmelig på VE-området. I 2009 udgjorde VE-andelen af elforbruget ca. 29 %, hvoraf 1/5 stammer fra vindenergi. I 2020 forventes VE-andelen at udgøre 54 % med 39 % heraf fra vind 16. Hertil kommer udbygningen af nye varmepumper, intelligent elstyring og elbiler. Til sammenligning består verdens VE-elforbrug kun af 19 % 17, hvor de 17 % er hydrobaseret, og kun 1 % fra vind og solenergi 18. I USA er disse tal hhv. 9,6 % fra hydro og 1,3 % fra vind og solenergi. VE-området kræver dog fortsat store initiale investeringer og forskning, og for langt de fleste lande vil det tage mange år at opnå de opstillede mål ved udelukkende at satse på vedvarende energi. Dertil virker det formålsløs at satse på at omstille hele energiforbruget til at komme fra vedvarende energikilder, hvis en stor del af energiforbruget kan fjernes ved at spare på den. Energibesparelser kan være både den hurtigste og den billigste vej til at opnå miljøfordele og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Besparelserne kan i mange tilfælde realiseres til lave omkostninger, og den øgede investering opvejes af reducerede energiudgifter, ofte med en tilbagebetalingshorisont på få år. Et af omdrejningspunkterne for denne afhandling er dog, at de mindre risikofyldte produkter med kort tilbagebetalingshorisont ikke bidrager nok til at opnå de ønskede klimamål. 15 IEA (2008a). 16 Miljørapport 2010, Baggrundsrapport Energinet.dk. 17 Seneste tal fra IEA (International Energy Agency). 18 Den sidste procent udgøres af CRW-baseret energi (fast biomasse og animalske produkter, affaldsforbrænding og industriel affaldsforbrænding). Side 13 af 73

14 Låneprodukter i Danmark er bagud sammenlignet deciderede klimaøremærkede finansieringsprodukter i fx Tyskland og Holland 19, men på det seneste er banker og realkreditinstitutter i Danmark begyndt at markedsføre energibesparende produkter, der dog umiddelbart at se er de samme låneprodukter, som de har udbudt i mange år, pakket ind på ny. En analyse af de eksisterende finansieringsprodukter følger senere. I Danmark anvendes samlet set ca. 650 millioner kr. per år 20 til virkemidler, som skal fremme energispareaktiviteter, fordelt på 300 millioner kr. til energiselskabernes kampagner og aktiviteter, 250 millioner til energimærkningen af bygninger og 100 millioner til Elsparefonden 21. Foruden disse tiltag indgår Danmark i EU s CO 2 -kvotesystem og benytter sig i øvrigt af afgifter nationalt, hvilket alene vurderes at bidrage til en reduktion af energiforbruget med ca. 10 % 22. Via bygningsreglementet er der opstillet en energiramme for nye bygninger, og reglementet fremmer lokal energiforsyning i form af alternative energikilder som fx solenergivarme og salg af overskud til elnettet. Bygningsreglementes krav svarer til B- niveauet i energimærkeordningen 23. Herudover er der opstillet rammer om energibesparelser i det offentlige og oprettet en energisparepulje, foruden midler til forskning. 2.1 Samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet Spørgsmålet er, om Danmark opnår nok ved de mange tiltag. En måde at vurdere dette på er at vurdere omkostningseffektiviteten, værende forholdet mellem omkostninger og energibesparelserne. Holdes de samlede omkostninger over for effekten, fås et sammenligneligt mål for omkostningseffektiviteten, groft sagt den omkostning, samfundet har ved at spare fx en kwh energi. Sammenholdes denne omkostning med prisen på energi indberegnet værdien af de miljøeffekter, der er forbundet med at producere energi, og denne omkostning er lavere end prisen, er det en god idé for samfundet at investere for at spare på energien. Denne metode er benyttet i Ea Energianalyse i deres seneste analyse af de danske energiaktiviteter. 19 Eksempler er Öko-plus i Tyskland og Grønne fonde i Holland. 20 Forskning inden for energiteknologi støttes med 1 milliard årligt og er ikke behandlet i denne sammenhæng. 21 Ea (2008a). 22 Ea (2008a) side For boliger må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 52,5 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, jf. Bygningsreglementet 2010, BR stk. 1. Side 14 af 73

15 Når omkostningseffektiviteten skal vurderes, er det dog vigtigt kun at inddrage den additionelle effekt, defineret som den besparelse, der kan tilskrives den givne aktivitet. Således som konkluderet nedenfor er spareaktiviteter udført af energiselskabernes additionalitet på 50 %, hvilket betyder, at kombinationen af de aktiviteter, energiselskaberne har iværksat, har givet 50 % yderligere besparelser end de besparelser, man havde forventet at gennemføre uden energiselskabernes indblanding. 2.2 Energisparetiltag i Danmark, overblik I det følgende analyseres de mest relevante tiltag set i forhold til energibesparelser i privat bebyggelse, og følgelig forsøges det konkluderet, hvorvidt de eksisterende tiltag er samfundsøkonomisk rentable, og om de samlet set bidrager nok til at opnå de opstillede klimamål. Energisparetiltagene er resultatet af den danske politik på området og de udstedte retsakter heraf, og afhandlingen vil senere behandle tiltagene i denne kontekst og i sammenhæng med PAYS-modellen Energiafgifter For det danske energiafgiftssystem på el og olie, der i dag udgør over halvdelen af forbrugerprisen, vurderede Økonomi- og Erhvervsministeriet i , som tidligere nævnt, at landets energiforbrug ville være 10 % højere uden afgifterne. Dette tyder på, at afgiftsbelægningen har en adfærdsregulerende effekt. Forudtaget at forbrugeren handler rationelt, vil indsatsen for energibesparelse således blive balanceret med den mulige økonomiske besparelse. At forbrugere reagerer på prisstigninger, er ofte blevet bevist ved hjælp af priselasticitetsmodeller, der i denne sammenhæng typisk giver en elasticitet på -25 %, således at en prisstigning på energi på 10 % på lang sigt vil give en besparelse i forbruget på 2,5 %. Metoden har dog en fordelingsmæssig uheldig effekt, da den relative belastning er størst for personer med de laveste indkomster, hvilket vil kræve et politisk indgreb, fx ved en progressiv afgift eller statsstøtte. Afgifter er alt i alt et godt og samfundsøkonomisk effektivt system. Umiddelbart er det dog urealistisk at forestille sig, at energiprisen kan udgøres af meget mere end de nuværende godt 50 % uden at medføre befolkningsmæssig modvilje, hvorfor systemet vurderes udnyttet til fulde. 24 Ø&E 2008 Side 15 af 73

16 2.2.2 Energiselskabernes aktiviteter Energiselskaberne har ved hjælp af tilskud fra staten 25 markant udvidet deres energirådgivning og iværksat en række energispareaktiviteter. Dette har medført en konkurrencesituation, hvor de selskaber, som kan fremvise de mest positive resultater, har en konkurrencefordel. En opgørelse af 25 selskabers største besparelser viste i 2008, at en investering på 0,71 kr./kwh (svarende til en tilbagebetalingstid under to år) gav en første års besparelse på samlet MWh 26 (svarende til det årlige forbrug for parcelhusvillaer) 27. Disse projekter er dog alle udført på erhvervssiden og indebar projekter som udskiftning af gardiner i drivhus, konverteringer fra el/gas/olie til naturgas eller nedlæggelse af kraft-varme-værk og omlæggelse til fjernvarme. De foreløbige effekter på privatsiden er dog stadig begrænsede, trods energiselskaberne er forpligtede til at opnå besparelser i alle sektorer. Som nævnt ovenfor og konkluderet af EA Energianalyse er den additionelle effekt heraf 50 %, således at halvdelen af de godt MWh kan tilskrives elselskabernes aktiviteter, og den resterende halvdel er besparelser, der ville have været blevet udført også uden energiselskabernes indblanding. Samlet set er de 300 millioner kroner, staten bidrager med årligt til projektet, at se som en positiv samfundsmæssig investering, der hentes ind alene på øget skatteprovenu fra de øgede investeringer. Hvorvidt krav via lovgivning frem for den frivillige og statsstøttede ordning vil kunne skabe de samme resultater uden statens økonomiske indblanding, er svært at vurdere. Energiselskaberne kunne dog, set fra et klimaøkonomisk synspunkt, have mere fokus på privatsidens besparelser, hvor den additionelle effekt umiddelbart er nær 100 % 28. EU s ETS-kvotesystem synes allerede at have stor succes for besparelser på virksomhedssiden, hvilket gradvis vil gøre additionellitetseffekten lavere (da selskaberne ville have været nødsaget til at udføre investeringerne, grundet i kvotesystemet og ikke energiselskabernes rådgivning og aktiviteter i øvrigt), hvorfor energiselskaberne kunne (tvinges) til at fokusere mere på områder uden for kvotesystemet, herunder private boligejeres energispareaktiviteter. Diskussioner om at udvide kvotehandelsordningen til også at omfatte eksempelvis boligers emission synes at have lange udsigter. 25 Fjernvarmeselskaber og monopolselskaber er pålagt forpligtelser til besparelser. 26 EA (2008a). 27 Jf. Energistyrelsen. 28 jf. senere analyse Side 16 af 73

17 2.2.3 Energiattester Energimærkning af bygninger i Danmark udspringer af EU-direktiv af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne 29. Direktivet indeholder 4 dele: Energikrav til nye bygninger Energikrav ved omfattende renovering af eksisterende bygninger Energiattest af bygninger (energimærkning) Eftersyn af kedler, varmeanlæg og ventilationsanlæg. Energikrav til nye bygninger og eftersyn af anlæg er implementeret i dansk lovgivning i Byggelovskomplekset 30, mens energikrav ved renovering og attester er implementeret i Lov om fremme af energibesparelser i bygninger 31 med senere ændringer, senest i Kun de to sidstnævnte vil blive behandlet i det følgende. Attestkravet er i Danmark udmøntet i Energimærkeordningen, der tilsiger, at alle bygninger skal mærkes med et energimærke løbende fra A til G (A værende de mest energirigtige bygninger). Bygningsreglementet sætter krav om, at nye bygninger skal overholde kravene til energimærke B, svarende til at tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst må være 52,5 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, mens A-mærkningen svarer til 35 kwh/m 2 per år tillagt kwh per år divideret med det opvarmede areal 33. Dertil findes der 0- energi eller passivhuse og Plus-energi-huse, der henholdsvis er neutral i forhold til husets udledning af CO 2 og for Plus-huset producerer mere energi, end der forbruges, målt over tid 34. Disse to angivelser er endnu ikke eksplicit implementeret i miljømærkeordningen og vil derfor opnå energimærke A 35. Sammen med selve beregningen indeholder mærket en beskrivelse af energibesparelser, som kan realiseres på hhv. kort og lang sigt (læs: ifb. med anden renovering). De 250 millioner kroner, der indskydes som virkemiddel i dette projekt, 29 Direktiv 2002/91/EF. 30 Senest med LBK nr af 14/10/ Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger. 32 Fx LOV nr. 541 af 26/05/2010 og Bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011 om energimærkning af bygninger. 33 Jf. Bygningsreglementet 2010, BR stk Energi produceret, men ikke forbrugt sælges til energinettet via en feed-in tariff. Over tid vil denne type bygning sælge mere energi, end den køber. 35 Mærkningen indeholder i dag et A1 og A2 dog har meget få bygninger fået denne nye mærkning. A1 er et passivhus. Side 17 af 73

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning og boligøkonomien

Energimærkning og boligøkonomien 26. november 213 Energimærkning og boligøkonomien Energimærket på boligen er i stigende grad kommet op på radarskærmen, når potentielle boligkøbere er i gang med boligjagten. Det skal ses i lyset af stigende

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere