INFRASTRUKTUR. Infrastrukturel rygrad AALBORG ØST. Hvert scenarie er vurderet i forhold til følgende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFRASTRUKTUR. Infrastrukturel rygrad AALBORG ØST. Hvert scenarie er vurderet i forhold til følgende"

Transkript

1 INFRASTRUKTUR MOTORVEJ NDR. TRANDERS AALBORG ØST KILDEPARKEN Infrastrukturel rygrad I forbindelse med udarbejdelse af en helhedsplan for Kildeparken i Aalborg Øst har der været udtrykt et ønske om at skabe en infrastrukturel rygrad, der kan være med til at skabe cirkulation i området og give mere tryghed for beboerne i de enkelte områder. Der er opstillet tre scenarier for, hvordan der etableres en infrastrukturel sammenhæng i området. De tre scenarier illustrerer forskellige kombinationer af alternative udformninger af vejnettet i nord og i syd, og har forskellige styrker og svagheder i forhold til at skabe mulighed for cirkulation og mere tryghed. De tre scenarier vil alle være med til, at den eksisterende trafikale struktur i hele kvarteret ændres, og det er derfor vigtigt at vurdere de enkelte scenarier i forhold til de eksisterende trafikale problemstillinger og i forhold til de kommende planlægningsmæssige udfordringer i kvarteret. De tre scenarier er derfor vurderet i forhold til påpegede trafikale og strukturelle problemstillinger i området i dag. Hvert scenarie er vurderet i forhold til følgende faktorer: Kildeparken som et sammenhængende område. Oplevelse af tryghed. Påvirkning af eksisterende bebyggelsesstruktur. Trafiksikkerhed. Trafikafvikling. Tilgængelighed. Forhold til øvrigt vej-, sti- og busnet. Adgang til mål i området. 61 UNIVERSITET GIGANTIUM SDR. TRANDERS NYT SYGEHUS GISTRUP NYE SAMMENHÆNGE FOR KOLLEKTIV TRAFIK OG STIER Et formål med planerne for Kildeparken er at skabe bedre sammenhænge fra de store boligområder til blandt andet Universitetet, det kommende sygehus, hvor der i fremtiden vil være mange arbejdspladser, og de mange sports- og kulturtilbud i Gigatium, som foruden de eksisterende sportsfaciliteter og skøjtehal også kommer til at indeholde byens nye svømmehal. Shared Space, Vauban, Tyskland KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

2 Budumvej 62 Humlebakken 5 UNIVERSITETET Budumvej Smedegårdsvej KILDEPARKEN Uni. Boulevarden NYT SYGEHUS Tranholmvej Eksisterende sti Fremtidig sti Antal p-pladser pr. bolig Udnyttelse i % Etageboligerne 0,79 p-pladser pr. bolig 61 % Gårdhusene 1 p-plads pr. bolig 44 % Jerupstien Frøstrupstien Durupstien Sjørupstien Mejrupstien Astrupstien Stisystemet i Aalborg Øst Stisystemet i Aalborg Øst binder, med få undtagelser, bydelen sammen til ét sammenhængende system. Eksisterende og fremtidigt trafiksystem i området. Kildeparken er placeret mellem vejene Humlebakken, Tranholmvej, Smedegårdsvej og Budumvej. Det overordnede stinet forbinder Kildeparken til sportsområdet ved Gigantium, hvor en svømmehal forventes at stå færdigudbygget ultimo Ligeledes er Tornhøjcentret med butikker m.m. og Tornhøjskolen, som ligger syd for Humlebakken, forbundet med Kildeparken via stier. Også centerfunktionerne nord for Smedegårdsvej er knyttet til Kildeparken via det overordnede stinet. Trafikken på de omkringliggende veje er blevet registreret, og tabellen viser årsdøgntrafikken (ÅDT) for vejstrækningerne. ÅDT Humlebakken (2007) Tranholmvej (2007) Smedegårdsvej (2004) Budumvej (2008) De politiregistrerede uheld i perioden er fortrinsvist sket på det overordnede vejnet uden for Kildeparkens nærområde og primært i de store signalregulerede kryds. På Humlebakken er der i krydset ved Fyrkildevej registreret to uheld i perioden, og i krydset ved Tornhøjvej er der registreret et uheld. På Smedegårdsvej ved Blåkildevej er der også registreret et uheld. Der er således ikke nævneværdige trafiksikkerhedsmæssige problemer i og omkring Kildeparken. Det planlagte sygehus i Aalborg Øst vurderes at skabe en mertrafik på ca køretøjer på Humlebakken syd for Kildeparken, hvilket giver en forventet ÅDT på ca køretøjer i I forbindelse med planlægning af det nye universitetssygehus i Aalborg Øst er der igangsat et arbejde, der skal undersøge, hvordan sygehuset kan betjenes af et højklasset kollektiv trafiktilbud. Den langsigtede vision er, at sygehuset betjenes af en letbane, der kører i en korridor gennem universitetsområdet via den eksisterende busvej, som føres i en tunnel under motorvejen og videre til Th. Sauersvej. I dag har bybuslinjerne 5, 11, 14 og 17 stoppesteder på vejene Humlebakken, Tranholmvej og Smedegårdsvej. Der er dele af boligområderne i den centrale del af Kildeparken, hvor afstanden til et busstoppested er mere end 400 m, som er målet for den kollektive trafikbetjening af boliger inden for byzone i Aalborg Kommune. I tilknytning til boligerne findes parkeringspladser. Udnyttelsen af parkeringspladserne er blevet registreret ved en parkeringstælling, der er en registrering hvordan parkeringsarealer udnyttes henover døgnet. Denne tælling indikerer, at der ved etageboligerne er 0,57 offentlige tilgængelige p-pladser pr. etagebolig, og medregnes samtlige parkeringspladser til biler, er der 0,79 p-pladser pr. etagebolig i Kildeparken. Ved etageboligerne er udnyttelsesprocenten for de offentligt tilgængelige p-pladser 48 % og 61 % for samtlige parkeringspladser til biler. For gårdhusene er der en carport pr. gårdhus, og udnyttelsesprocenten er 44 %. Dog holdt 44 biler i gennemsnit pr. time parkeret uden for carportene ved gårdhusene, og medregnes disse er udnyttelsesprocenten 71 %. Ved tællingen blev det forudsat, at lukkede carporte indeholdt et motoriseret køretøj.

3 Nuværende og fremtidige trafikale problemstillinger Problemstillingerne i den eksisterende vejstruktur er tidligere beskrevet og oplistes kort her: EKSISTERENDE FORHOLD FREMTIDIGE FORHOLD Alle veje ender blindt. Der er således ingen sammenhængende vejstruktur i området, der kan understøtte en funktionel sammenhæng i Kildeparken. Ravnkildevej 245 boliger 1000 biler/døgn Blåkildevej 344 boliger 1400 biler/døgn Ravnkildevej 245 boliger 1000 biler/døgn Blåkildevej 344 boliger 1400 biler/døgn - Det lokale stinet ligger ofte langs bebyggelsens bagfacader, og anvendes kun af få trafikanter. De lokale stiers placering medfører også, at det kan være vanskeligt at orientere sig om, hvor de enkelte boliger er lokaliseret. - De eksisterende tunneler og broer, som flere steder har været udsat for hærværk, opleves som utrygge steder at opholde sig. Der er snævre pladsforhold og ofte dårlig belysning. Ved udkørsel fra tunnellerne er der dårlig oversigtsforhold Fyrkildevej 464 boliger 1900 biler/døgn Fyrkildevej 464 boliger 1900 biler/døgn - Der er enkelte steder, hvor placering af det eksisterende hovedstinet og dets niveaufrie krydsninger af trafikvejene medfører, at stitrafikanter påføres en betydelig omvej. Dette er bl.a. tilfældet ved Fyrkildevej. Stitrafikanter mellem den østlige del af bebyggelsen øst for Fyrkildevej og Tornhøjskolen bliver påført en omvej, hvis de vælger at bruge stinettet. Derfor vælger mange at krydse Humlebakken ved Fyrkildevej i niveau, hvilket udgør en trafiksikkerhedsmæssig problemstilling. Der er dog kun registreret to uheld inden for en 5-årsperiode i krydset, og ingen af disse uheld er med bløde trafikanter involveret. I takt med udbygningen af det nye sygehus og den større trafikbelastning på Humlebakken vil problemet vokse. Nærpolitiet har påpeget, at der er enkelte knallertkørere, der kører hensynsløst på veje og stier til gene for beboere og besøgende. Politiets forsøg på at stoppe disse knallertkørere er ved flere lejligheder blevet forhindret af, at knallertkørerne fortsætter på stisystemet, mens politibilen på grund af de blinde veje ikke kan følge efter. Trafik i Kildeparken Ovenstående figurer viser en vurdering af hvordan trafikken vil fordele sig hvis der kommer en forbindelse mellem de tre veje. Intern trafik i Kildeparken Helhedsplanen bygger bl.a. på 9 tommelfingerregler (se side 3), der er retningslinjer for, hvordan udsatte områder kan omdannes. Kildeparken er - lige som rigtig mange andre lignende områder, planlagt så trafikken føres udenom kvarteret. Det er således kun folk der bor i Kildeparken, der naturligt færdes her, og samtidig er der ingen trafikal sammenhæng mellem de tre afdelinger. Den første tommelfingerregel anbefaler imidlertid, at trafikken i stedet føres igennem kvarteret. Målet er, at trafikken skal medvirke til at åbne området imod den omkringliggende by, så der blandt andet skabes mere liv i området, så der bliver muligt for mulighed for at den kollektive trafik kan køre gennem området, så politiet kan patruljere gennem området og meget mere. Ovenstående figurer viser en vurdering af hvor mange biler der vil køre gennem Kildeparken hvis muligheden skabes. På baggrund af det eksisterende antal boliger i Kildeparken, Miljøministeriets turrater og en antagelse om trafikkens retningsfordeling er de enkelte delområders trafikproduktion og fordeling på det omkringliggende vejnet beregnet. Ud fra en antagelse om, at størsteparten af trafikken til og fra boligområderne er bolig/arbejdsstedstrafik, og at hovedparten af turene har udgangspunkt eller mål mod vest, vil trafikken til og fra Kildeparken fordele sig på det omkringliggende vejnet som vist på skitserne ovenfor. Som det fremgår af kortene, vil der kun være en mindre del af trafikken til og fra Kildeparken, der vil have fordel af at benytte en eventuel ny vejforbindelse mellem nord og syd gennem Kildeparken. Med de givne forudsætninger vil denne trafik udgøre mindre end 1000 biler pr. døgn. KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

4 Tre scenarier På baggrund af det indledende arbejde med helhedsplanen er der opstillet tre alternative vejnet, som alle kan være med til at understøtte helhedsplanens intentioner. VEJALTERNATIV 1 64 I alternativ 1 bevares de eksisterende vejadgange både i nord og syd. Blåkildevej og Fyrkildevej forbindes via en ny vejforbindelse, der krydser Astrupstien umiddelbart nord for Rotunden. Ravnkildevej forlænges og sluttes på den nye vejforbindelse. Kildeparken som et sammenhængende område Kildeparken vil få potentiale for at virke som et helt og sammenhængende boligområde i Aalborg Øst. Oplevelse af tryghed Oplevelsen af tryghed vurderes at blive bedre, eftersom flere vil kunne cirkulere igennem området. Der kan anlægges fortov og cykelbane eller -sti langs den tværgående vej, hvor stitrafikanter har mulighed for at færdes sammen med andre trafikarter og dermed giver en større oplevelse af tryghed for stitrafikanterne. Oversigtsforholdene kan forbedres ved, at beplantningen skæres ned, så der ikke er store buske langs veje og stier. Påvirkning af eksisterende bebyggelsesstruktur Den eksisterende vejstruktur i de enkelte delområder bevares stort set. Enkelte bygninger skal fjernes for at få plads til den nye tværforbindelse. Enkelte boliger vil opleve et større støjnvieau fra trafikken. Der er mulighed for at ændre bebyggelsesstrukturen. Det eksisterende fællesområde midt i Kildeparken kan bevares på den nuværende lokalitet. Det rekreative fællesområde kan blive påvirket af trafikken fra den tværgående vej. Denne vejløsning medfører flytning af børnehaven på Fyrkildevej. Trafiksikkerhed Krydsning mellem Astrupstien og den tværgående vej skal sikres. Trafikafvikling Trafikmængden internt i Kildeparken vurderes at stige som følge af, at det bliver muligt at krydse området i bil. Der vil dog være tale om en begrænset trafikmængde. Tilgængelighed Der vil være større tilgængelig for bilisterne i Kildeparken til at komme rundt i området. Denne vejløsning giver mulighed for at føre busser igennem Kildeparken, hvormed beboerne kan få større tilgængelighed til den kollektive trafik. Den tværgående vej kan give større tilgængelighed til indkøbsmuligheder og andre mål i lokalmiljøet. Forhold til øvrigt vej-, sti- og busnet Stinettet internt i Kildeparken bevares i den nuværende udformning. De eksisterende vejadgange til Kildeparken kan bibeholdes. En tværgående vej gennem Kildeparken kan skabe mulighed for at kunne betjene området med kollektive trafik. Adgang til mål i området En tværgående vej kan give beboerne kortere afstande til mål internt i Kildeparken. Denne vejløsning skaber forbindelse til Tornhøjskolen fra Fyrkildevej. En tværgående vej forbinder mål nord og syd for Kildeparken uden omvejskørsel.

5 VEJALTERNATIV 2 65 I alternativ 2 fastholdes den eksisterende vejadgang i nord, mens der etableres en ny adgangsvej i syd. Den nye adgangsvej i syd tilsluttes Humlebakken ud for Tornhøjvej, og føres videre mod nord, hvor den forbindes med Ravnkildevej. Blåkildevej forlænges og tilsluttes den nye vejforbindelse nord for Rotunden. Fyrkildevej lukkes mod Humlebakken og forbindes til den nye vejforbindelse via en stikvej nord for det nye Sundhedshus. Kildeparken som et sammenhængende område Kildeparken vil få potentiale for at virke som et helt og sammenhængende boligområde i Aalborg Øst. Den østlige del af bebyggelsen ved Fyrkildevej kan opleve at være mere isoleret fra det øvrige Kildeparken, da den centrale akse gennem Kildeparken ikke ligger midt i delområdet men længere mod vest. Oplevelse af tryghed Oplevelsen af tryghed vurderes at blive bedre, eftersom flere vil kunne cirkulere igennem området. Der kan anlægges fortov og cykelbane- eller sti langs den tværgående vej, hvor stitrafikanter har mulighed for at færdes sammen med andre trafikarter og dermed giver en større oplevelse af tryghed for stitrafikanterne. Beplantningen kan skæres ned, således at der ikke er store buske langs veje og stier. Dette vil forbedre oversigtsforholdene. Påvirkning af eksisterende bebyggelsesstruktur Den eksisterende vejstruktur ved Fyrkildevej ændres. Enkelte bygninger skal fjernes for at få plads til vejens forløb, ligesom enkelte boliger vil opleve støj fra trafikken gennem området. Nedrivning af bygninger giver enkelte steder incitament til at genopbygge boliger i en anden struktur. Det rekreative fællesområde kan bevares på den nuværende lokalitet, men området kan blive påvirket af trafikken fra den tværgående vej. Trafiksikkerhed Krydsning mellem Astrupstien og den tværgående vej skal sikres. Det eksisterende kryds mellem Fyrkildevej og Humlebakken nedlægges, hvilket kan forbedre trafiksikkerheden på Humlebakken. Trafikafvikling Trafikmængden internt i Kildeparken vurderes at stige som følge af, at det bliver muligt at krydse området i bil. Det vil dog sandsynligvis kun være attraktivt for en lille del af trafikken til og fra området at benytte denne mulighed. Fremkommeligheden på Humlebakken vurderes at blive bedre, da antallet af kryds på strækningen reduceres. Det firbenede kryds ved Tornhøjcentret kan signalreguleres for at afvikle trafikken mere hensigtsmæssigt. Tilgængelighed Der vil være større tilgængelig for bilisterne i Kildeparken til at komme rundt i området. Denne vejløsning giver mulighed for at føre busser igennem Kildeparken, hvormed beboerne kan få større tilgængelighed til den kollektive trafik. Den tværgående vej kan give større tilgængelighed til indkøbsmuligheder og andre mål i lokalmiljøet. Forhold til øvrigt vej-, sti- og busnet Stinettet internt i Kildeparken bevares i den nuværende udformning. Eksisterende vejadgange til Blåkildevej og Ravnkildevej kan bibeholdes. En tværgående vej gennem Kildeparken kan skabe mulighed for at kunne betjene området med kollektive trafik. Vejen ligger i forlængelse af Tornhøjvej. Der vil være direkte adgang til eksisterende busvej ved Tornhøjskolen. Adgang til mål i området En tværgående vej kan give beboerne kortere afstande til mål internt i Kildeparken. Afstanden til Trekanten vil med denne vejløsning virke kortere, eftersom der skabes vejadgang direkte fra Kildeparken til Trekanten. Denne vejløsning skaber direkte forbindelse til Tornhøjcentret fra Kildeparken. En tværgående vej forbinder mål nord og syd for Kildeparken sammen uden omvejskørsel. KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

6 VEJALTERNATIV 3 66 I alternativ 3 fastholdes den eksisterende adgang i syd, mens Blåkildevejs og Ravnkildevejs tilslutninger til Smedegårdsvej nedlægges. I stedet etableres en ny tilslutning til Smedegårdsvej midt imellem Blåkildevej og Ravnkildevej. Der etableres et antal stikveje fra den nye vejforbindelse til Blåkildevej og Ravnkildevej. Kildeparken som et sammenhængende område De nordlige dele af Kildeparken betjenes via en fælles indkørsel. Dette kan medvirke til, at denne del af Kildeparken i højere grad virker som et sammenhængende område. Denne vejløsning binder Kildeparken sammen. Kildeparken vil få potentiale for at virke som et helstøbt og sammenhængende boligområde i Aalborg Øst. Oplevelse af tryghed En ombygning af den interne sti mellem Astrupstien og Ålbækstien til vej-strækning vurderes at forbedre forholdene mht. den oplevede tryghed, da det kan samle de folk, som færdes i området. Oplevelsen af tryghed vurderes at blive bedre, eftersom flere vil kunne cirkulere igennem området og dermed bidrage til at have et øje på gadebilledet. Desuden kan det have en kriminalpræventiv effekt. Beplantningen kan skæres ned, således at der ikke er store buske langs veje og stier. Dette vil forbedre oversigtsforholdene. Påvirkninger af eksisterende bebyggelsesstruktur Den nye vejforbindelse mellem områderne omkring Blåkildevej og Ravnkildevej vil ændre vejstrukturen i området og adgangsforholdene i den nordlige del af Kildeparken. Nogle bygninger skal nedrives for at give plads til vejen. Enkelte boliger bliver påvirket af trafikstøj. Nedrivning af bygninger giver enkelte steder incitament til at genopbygge boliger i en anden struktur. Gårdmiljøerne ved etageboligerne på Blåkildevej og Ravnkildevej kan ændre karakter fra at være gårde til færdselsåre. Denne vejløsning medfører flytning af børnehaven på Fyrkildevej. Det rekreative fællesområde kan bevares på den nuværende lokalitet, men området kan blive påvirket af trafikken fra den tværgående vej. Trafiksikkerhed Der laves et nyt kryds og nedlægges to eksisterende på Smedegårdsvej, hvilket alt andet lige vil give en trafiksikkerehdsmæssig effekt. Krydsning mellem Astrupstien og den tværgående vej skal sikres. Den interne sti mellem Astrupstien og Ålbækstien omdannes til vej, hvilket kan skabe mere biltrafik i området og dermed forringe trafiksikkerheden. Trafikafvikling Trafikmængden internt i Kildeparken vurderes at stige, som følge af at det bliver muligt at krydse området i bil. Vejen kan anlægges som busbane. Den tværgående vej bør niveaufrit kobles på Smedegårdsvej. Tilgængelighed Der vil være større tilgængelig for bilisterne i Kildeparken til at komme rundt i området. Denne vejløsning giver mulighed for at føre busser igennem Kildeparken, hvormed beboerne kan få større tilgængelighed til den kollektive trafik. Den tværgående vej kan give større tilgængelighed til indkøbsmuligheder og andre mål i lokalmiljøet. Forhold til øvrigt vej-, sti- og busnet Den interne sti i den nordlige del af Kildeparken ændrer karakter og udformning. Med en tværgående vej kan Kildeparken betjenes med kollektive trafik. Adgang til mål i området En tværgående vej kan give beboerne kortere afstande til mål internt i Kildeparken. En tværgående vej forbinder mål nord og syd for Kildeparken sammen uden omvejskørsel.

7 KOLLEKTIV TRAFIK En fremtidig kollektiv trafikbetjening af Kildeparken Etableringen af et gennemgående vejforløb gennem Kildeparken giver mulighed for en ændret kollektiv trafikbetjening af dette område, hvor busserne fremover vil kunne få et centralt forløb gennem området i stedet for kun at køre på det overordnede vejnet, som efter etableringen af Universitetssygehuset vil have en væsentlig højere belastning end i dag. Frøstrupstien BUDUMVEJ - ÅDT Durupstien SMEDEGÅRDSVEJ - ÅDT Ålbækstien Blåkildevej Ravnkildevej Ved at føre busser gennem Kildeparken vil der kunne opnås en bedre kollektiv trafikbetjening inden for området afgrænset af Humlebakken, Smedegårdsvej og Tranholmvej. Bussernes forløb vil ligge tættere på de vigtigste funktioner i området, og således vil flere beboere og arbejdspladser få kortere afstand til et stoppested i forhold til i dag. Passagererne undgår ligeledes at skulle krydse en trafikeret vej for at komme ind i området, hvilket øger passagerernes sikkerhed og tilgængeligheden til funktionerne i området. Busserne bidrager samtidig til at skabe nye trafik- og fodgængerstrømme gennem Kildeparken, hvilket vil være medvirkende til at tilføre nyt liv til området. Mejrupstien HUMLEBAKKEN - ÅDT Sjørupstien 5 7 Tornhøjvej Astrupstien TRANHOLMVEJ - ÅDT Fyrkildevej 6 Hvidkildevej 2 4 Etableringen af Universitetssygehuset på området ved Postgården vil øge behovet for at sikre gode forbindelser mellem Aalborg Øst og området ved universitetet. Det er derfor også vigtigt at sikre mulighed for hurtige og direkte kollektive trafikforbindelser mellem Aalborg Øst, det fremtidige sygehus og universitetet. I denne sammenhæng skal det også tages i betragtning, at stigende biltrafik på det overordnede vejnet som følge af Universitetssygehuset kan føre til større forsinkelser 9 for den kollektive trafik. Derfor bør det overvejes at lade busser kører ad alternative ruter eller i separate tracéer. UNIVERSITETSBOULEVARDEN Den kollektive trafik i dag - buslinjerne kører uden om Kildeparken m Kildeparken Smedegårdscenteret Plejehjem Industrikvarter Trekanten Sundhedshus (fremtidigt) Tårnhøjcenteret Tårnhøjskolen 9 Gigantium, 1 km 10 Universitetet 11 Sygehus (fremtidigt) 1 Antal trafikuheld Metrobuslinje 5 Bybuslinje 11 Bybuslinje 14 Bybuslinje 17 Bybuslinje 55 KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

8 68 Alternativ 1 Forslag til fremtidig kollektiv trafikbetjening gennem Kildeparken ad Blåkildevej eller alternativt Ravnkildevej og videre ad Fyrkildevej. Alternativ 1 Tre alternative forløb gennem Kildeparken Med udgangspunkt i ovenstående er der udarbejdet tre alternativer til en fremtidig kollektiv trafikbetjening af Kildeparken i 2020, som understøtter planerne for det fremtidige vej- og stinet i og omkring Kildeparken og forbinder Kildeparken med området ved det nye Universitetssygehus. De tre alternativer knytter sig til de tre vejalternativer, der er præsenteret i helhedsplanen. For disse alternativer vurderes det muligt at ændre ruteforløbet på metrobuslinje 5 og bybuslinje 14, så de får et forløb gennem Kildeparken. Metrobuslinje 5 kører i dag med kun to morgenafgange i den ene retning mellem Saltumvej og AAU Busterminal, mens bybuslinje 14 kører med kvartersdrift i dagtimer på hverdage og halvtimesdrift i den øvrige køreplanperiode. Der vil således kunne opnås en højfrekvent betjening af Kildeparken. I alle alternativer har bybuslinje 11 og 17 et uændret forløb i forhold til i dag. Alternativ 1 er udarbejdet med udgangspunkt i, at Fyrkildevejs forløb forbliver som i dag. I dette alternativ føres metrobuslinje 5 og bybuslinje 14 ad Blåkildevej eller alternativt ad Ravnkildevej og videre ad Fyrkildevej til Humlebakken. Fra Fyrkildevej kan busserne føres ad Tornhøjvej og videre under Universitetsboulevarden gennem en ny tunnelforbindelse ved den eksisterende sti gennem Tornhøjparken. Herved opretholdes en god betjening af Tornhøjparken, og der opnås samtidig en krydsning af Universitetsboulevarden i eget tracé uden forsinkelser, hvilket vil kunne reducere rejsetiden mellem Kildeparken og Universitetssygehuset. Den nordlige del af Budumvej og dele af Humlebakken vil få en lidt dårligere betjening i forhold til i dag, hvilket dog vurderes at blive opvejet af forbedringen af betjeningen på de øvrige dele af busnettet i området. Et alternativt forløb for busserne er ad Tranholmvej og Hadsund Landevej, hvilket vil medføre gennemkørsel af to ekstra kryds på det overordnede vejnet samt en dårligere betjening af Tornhøjparken i forhold til i dag. De foreslåede ændringer for metrobuslinje 5 og bybuslinje 14 vurderes ikke at medføre ekstra kørsel sammenlignet med en situation i 2020, hvor buslinjerne er forlænget fra AAU Busterminal til Universitetssygehuset. Rejsetiden for metrobuslinje 5 bør kunne reduceres på grund af et kortere forløb mellem AAU Busterminal og Saltumvej. Rejsetiden for bybuslinje 14 vurderes at være uændret i forhold til en forlænget udgave af den eksisterende rute til Universitetssygehuset.

9 69 Metrobuslinje 5 Bybuslinje 11 Bybuslinje 14 Bybuslinje 17 Busvejen Alternativ 2 Forslag til fremtidig kollektiv trafikbetjening gennem Kildeparken ad Ravnkildevej eller alternativt Blåkildevej, der er forbundet med forlægningen af Fyrkildevej. Alternativ 3 Forslag til fremtidig kollektiv trafikbetjening af Kildeparken i et separat tracé ad Astrupstien og Kollerupstien. Alternativ 2 Alternativ 3 væsentlige anlægsinvesteringer. Især metrobuslinje 5 og bybuslinje 14 vil få et meget direkte forløb mellem universitetsområdet og Saltumvej i forhold til rutens forløb i dag. Et separat tracé på hele strækningen medfører, at bussen ikke skal gennemkøre kryds med biltrafik. Bybuslinje 14 skal også gennemkøre færre kryds end ved de to andre alternativer. Således vil der kunne hentes tidsbesparelser i især myldretiden på begge buslinjer sammenlignet med alternativ 1 og 2. Det skal dog fremadrettet undersøges, hvilke konsekvenser linjeføringen vil have ved Astrupstien/Smedegårdsvej og Astrupstien/Humlebakken. Betjeningsmæssigt ligner alternativ 3 de to andre alternativer. Alternativ 2 er udarbejdet med udgangspunkt i, at Fyrkildevej forlægges til krydset ved Tornhøjvej. I dette alternativ føres metrobuslinje 5 og bybuslinje 14 ad Ravnkildevej og videre ad Fyrkildevej til Humlebakken, hvor busserne kan fortsætte ligeud ad Tornhøjvej og dermed gennemkører et kryds mindre i forhold til alternativ 1. Et alternativt forløb i Kildeparken er at føre busserne ad Blåkildevej i en eller begge retninger. Fra Tornhøjvej har busserne samme forløb som i alternativ 1. Løsningen forudsætter således en ny tunnelforbindelse ved den eksisterende sti gennem Tornhøjparken. Herved opretholdes en god betjening af Tornhøjparken, og der opnås samtidig en krydsning af Universitetsboulevarden i eget tracé uden forsinkelser, hvilket vil kunne reducere rejsetiden mellem Kildeparken og Universitetssygehuset. Alternativ 2 vurderes at kunne medføre lidt kortere rejsetider i især myldretiden end alternativ 1. Betjeningsmæssigt ligner alternativ 1 og 2 meget hinanden. Alternativ 3 viser muligheden for at etablere et separat tracé til den kollektive trafik mellem Universitetssygehuset og Kildeparken. Et separat tracé på denne strækning vil sikre lavere rejsetider for den kollektive trafik i forhold til både en forlænget udgave af eksisterende ruter til Universitetssygehuset i 2020 samt alternativ 1 og 2, da kørsel på det overordnede vejnet og forsinkelserne i krydsene forbundet hermed undgås helt på strækningen mellem Kildeparken og Universitetssygehuset. Alternativ 3 omfatter etablering af et separat tracé til den kollektive trafik ad Astrupstien. Metrobuslinje 5 kan anvende tracéet på Astrupstien helt frem til Saltumvej. Etableringen af tracéet kræver en ny tunnelforbindelse under Universitetsboulevarden samt udvidelser af de eksisterende underføringer ved Humlebakken og Smedegårdsvej og omfatter således nogle KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

10 70 Smedegårdsvej Smedegårdsvej Budumvej Budumvej Blåkildevej Ravnkildevej Blåkildevej Ravnkildevej Humlebakken Tranholmvej Humlebakken Tranholmvej Fyrkildevej Fyrkildevej Scenarie 2020 Infrastrukturen omkring Kildeparken genererer trafikstøj, som breder sig ind over Kildeparkens arealer. Diagrammet til venstre viser en fremskrevet kortlægning af denne støjudbredelse, som man forventer trafikstøjen vil være i år 2020, hvis man ikke ændrer noget i området eller den omkringliggende kontekst. Overordnet set er det trafikstøjen fra Humlebakken og Tranholmvej, som breder sig længst ind i området, hvor grænseværdien på <58 db nogle steder overskrides med op til 15 db (orange zoner). De fleste steder overskrides grænseværdien dog kun med 5 db (grønne zoner), hvilket må anses for at være en lille overskridelse, hvorfor Kildeparken heller ikke kan kategoriseres som decideret støjbelastet. Hvis man fremadrettet vil opnå en betydelig nedsættelse af trafikstøjen, må man enten etablere høje støjværn tæt på lydkilden eller bygge strategiske steder på Kildeparkens arealer, således at bygningsfacader kan afskærme for støj ind i området. Scenarie 2020 uden eksisterende terrænvolde. Langs Smedegårdsvej, Tranholmvej og Humlebakken er der ind mod Kildeparken etableret terrænvolde, som er 1-2 m høje. Diagrammet ovenfor viser en kortlægning af trafikstøjen, hvis disse støjvolde fjernes. Som det fremgår af diagrammet, har voldene en begrænset effekt, idet der kun er en lille ændring i støjen i forhold til scenarie 2020 med eksisterende støjvolde. Langs Humlebakken og Tranholmvej fremgår det, at de arealer, der overskrides med 15 db i forhold til grænseværdien (orange zoner), er lidt større. Langs Smedegårdsvej er de arealer, der overskrides med 10 db i forhold til grænseværdien (gule zoner), lidt større og breder sig ind imellem etageboligerne. At der er så lille forskel på trafikstøjen med og uden terrænvolde, skyldes sandsynligvis, at terrænvoldene er for lave til at blokere for trafikstøjen ind i Kildeparken, og at de ligger et stykke fra vejen sammenlignet med, hvor tæt en støjskærm kan placeres. STØJBEREGNING - VEJTRAFIK 2020 Fremskrevet støjudbredelse fra vejene omkring Kildeparken (ÅrsDøgnsTrafik) Humlebakken ÅDT (64 km/t) Tranholmvej ÅDT (65 km/t) Smedegårdsvej ÅDT (60 km/t) Budumvej ÅDT (60 km/t) Støj målt i [db(a)] Grænseværdi for boliger <58 db Grænseværdi for kontor < 68 db Beregningsområde under over 83

11 TRAFIKSTØJ 71 Smedegårdsvej Budumvej Blåkildevej Ravnkildevej Eksempler på støjskærme, som har et landskabeligt udtryk Urbane støjskærme i glas minimerer skærmen som visuel barriere Tranholmvej Humlebakken Støjskærm Fyrkildevej Snit A-A Scenarie 2020 med støjskærm For at reducere trafikstøjen ved boligerne omkring Fyrkildevej er der i dette scenarie opsat en støjskærm på 3 m langs Tranholmvej og dele af Humlebakken. Der er ikke medregnet, at der evt. inden år 2020 kan være lagt nyere type asfalt på vejen, som vil give en støjdæmpning på ca. 2 db. Som det fremgår af diagrammet, reducerer skærmen trafikstøjen ned til maksimalt 5863 db imellem etageblokkene. Støjskærmen kan udformes på flere måder og kan have forskellige udtryk, alt efter hvad man ønsker, og hvilken kontekst de indplaceres i. Etageboliger - Fyrkildevej Tranholmvej Der er her vist eksempler på forskellige støjskærme. Nogle, som har et meget urbant udtryk, og andre, som er beplantet og har et mere landskabeligt udtryk. Støjskærm Terrænet er beregnet som akustisk hårdt. Hvis nogle arealer bliver/er bløde (græs), vil det reducere støjen lidt. Terrænet er valgt rimeligt hårdt for bymæssig bebyggelse iht. Miljøministeriets vejledning nr Træskærmen har et mere tungt udtryk og kan udformes på mange måder Snit A-A, scenarie 2020 med støjskærm KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

12 BYGGETEKNISK TILSTAND

13 BYGNINGERNES TILSTAND 73 Revner i murværk Jorddækket facade Skimmel Jorddækket facade Lunker på tag Gårdhuse Gårdhusene er opført som traditionelt murværksbyggeri. Ydervægge er udført med for- og bagvæg af teglsten, og indvendige vægge er ligeledes opført i 110 mm teglsten. Facaden mod gårdhaven er udført i let PVC-facadeparti. Hulmuren er kun ca. 70 mm, hvilket betyder at, gårdhusene er ringe isoleret. Derudover er der konstateret mange kuldebroer, bl.a. ved loft, gulv og i hjørner. Der er stor variation i terræn ved gårdhusene. Dette betyder, at nogle huse har en stor jorddækning på facaderne og som følge deraf en stor fugtpåvirkning. Et gennemgående problem i alle gårdhusene er fugt. Fugten skyldes kondens, der opstår som følge af den ringe hulmursisolering og den store mængde af kuldebroer i facaderne. Der er konstateret skimmel- vækst i husene af varierende karakter; værst ser det ud med huse, der er delvist jorddækkede, hvilket også var at forvente. Gårdhusene gennemgik en renovering i 1986, hvor det blev forsøgt at afhjælpe fugtproblemer ved at udføre dræn langs facaden. Det blev dog i 1991 konstateret, at dette dræn ikke var udført korrekt, og derfor ikke har den ønskede virkning. I 1986 blev der ligeledes lavet ny tagkonstruktion, hvor taget blev ændret fra ventileret koldt tag til uventileret varmt tag. Tagkonstruktionen fremstår i dag sund og uden skadelig nedbrydning. For at bringe gårdhusene op til nuværende standarder kræver det en forøgelse af isoleringen i facaden samt en fjernelse af fugtpåvirkningen fra jorden på de jorddækkede huse. Dette kræver, at formuren fjernes, og hulmursisoleringen øges betragteligt, hvorefter ny formur etableres. For at fjerne fugtpåvirkningen fra jorden kræver det enten en gennemgribende terrænregulering, eller at der støbes en støttemur og laves dræn langs de jorddækkede facader. Svigt og skader, ud over ovennævnte, kan angives som følger: Nedbrudte havemure ved gårdhuse. Forkert udførte dræn langs gårdhuse. For højt beliggende badeværelsesgulv i renoverede badeværelser. Revner i murværk på gårdhuse, bl.a. som følge af mangelfuld forankring af taget. For ringe fald på gårdhusenes tagdækning. Væsentlige nedslidte bygningsdele med ringe restlevetid omfatter følgende: Lette facader på gårdhuse. Vandledninger i terræn (dokumenteret ved konstaterede rørbrud). Kloakledninger i terræn (tilstopper ofte). KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

14 74 Blokke TH SIT 11:28 AM Lokalitet: Stue Line 4 Min. Temp. 18,7 C Max. Temp. 20,5 C Delta Temp. 1,6 C Billederne viser en termografisk registrering af en lejlighed i Kildeparken, der viser at lejligheden er dårligt isoleret med mange kuldebroer ved bl.a. elementsamlinger, gulv og loft. Blokkene er udført som traditionelt betonelementbyggeri, med bærende tværvægge og gavle, samt indvendigt stabiliserende langsgående vægge. Facader er sandwichelementer med en hulmurstykkelse på ca. 50 mm. Dette betyder, at blokkene er dårligt isolerede, og derudover er der konstateret mange kuldebroer, bl.a. ved elementsamlinger, gulv og loft, samt ved vinduesfalse. Dette medfører trækgener og et meget stort varmeforbrug. Der er ikke konstateret problemer med skimmelvækst til trods for risikoen for kondensdannelse på de meget kolde overfader. Tagkonstruktionen er renoveret i både 1986 og 2004 og fremstår i dag sund og med lang holdbarhed tilbage. Altanbrystninger er nedbrudte og kræver renovering. For at bringe blokkene op på en tilfredsstillende standard kræves en renovering af facaden, hvor isoleringstykkelsen øges. Den statiske model for blokkene gør, at facader kan fjernes, uden at det går ud over bygningens stabilitet. Dette åbner op for gode muligheder for at udføre en ny og tilfredsstillende klimaskærm. Sokkel Altanbrystning Skimmel

15 2.75 m Svigt og skader, ud over ovennævnte, kan angives som følger: 75 Kælderydervægge med skader på betonkonstruktion og med mange afskalninger. 217 m m m Væsentlige nedslidte bygningsdele med ringe restlevetid omfatter følgende: 506 m m 3 Forplader på sandwichelementer pga. afskalning ved vinduesfals. 350 m m3 243 m m Brystningselementer på altaner. 246 m 3 A 1199 m 3 Vandledninger i terræn (dokumenteret ved konstaterede rørbrud). Kloakledninger i terræn (tilstopper ofte). Faldrør (hvor erfaringer fra lignende byggerier typisk viser omfattende tæring og dermed ringe restlevetid). redde dde de dde e 1727 m 3 B 5 m 1 m Vandindstallationer i bygninger, som ligeledes, på baggrund af erfaringer fra lignende byggerier med samme alder, vil have en begrænset restlevetid, hvilket bekræftes af oplysninger om rørbrud. 0,5 m dybde - 2,75 m bredde 0,8 m dybde - 3,20 bredde 1 m dybde - 3,50 bredde 2 m 1,5 m højde - 4,25 bredde 2 m højde - 5 m bredde Illustrationen viser hvor i Kildeparken der er jorddækket murværk. Særligt i de sydligste gårdhuse er der fugtproblemer som følge af jorddækkede facader. A B KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

16 RENOVERINGS- STRATEGI

17 RENOVERINGSSTRATEGI INTRO 77 Konfetistrategien - hvordan udmøntes den... FRA LØSNINGSKATALOG TIL HELHEDSPLAN Renoveringsstrategien tager sit udgangspunkt i en byggeteknisk vurdering af renoveringsbehovet. Et vigtigt formål med renoveringsstrategien for netop Kildeparken er imidlertid også at fastlægge, hvordan der skabes en variation i renoveringsløsningerne af de mange ensartede boliger og byrum, og hvordan denne variation bedst muligt disponeres og fordeles i området. Boligsocialt er det et væsentligt delmål med renoveringen, at boligområdet i fremtiden vil tilbyde et bredt udbud af forskellige boliger, boligfællesskaber, byrum og bygninger, samt at det vil opleves som et differentieret boligområde. Fra løsningskatalog til helhedsplan Valget af de specifikke løsninger og fordelingen af forskellige løsninger i området afhænger af den valgte renoveringsstrategi. Renoveringsstrategien fastlægger principper, strukturering og fordeling af de forskellige renoveringsløsninger i helhedsplanen. Renoveringsstrategien danner således grundlaget for det videre udviklingsarbejde. For at sikre, at strategien bliver robust, er det vigigt, at den bygges op omkring en klar og letopfattelig logik. Variation Med renoveringsstrategien skabes en række mindre bykvarterer i området. Facader, bygningsudformning, byrum m.m. kan bidrage til at definere det enkelte kvarter og adskille det fra områdets øvrige kvarterer. For at renoveringsstrategien bliver succesfuld, er det vigtigt at ramme den rigtige grad af variation, således at Kildeparken opleves som et smukt, varieret og diverst område, uden dog at blive for spraglet eller sammensat. Størrelsen på de enheder man definerer er i den sammenhæng afgørende. Ejerskab og tilhørsforhold Med den rigtige grad af variation brydes den ensartethed, der præger Kildeparken i dag, i mindre fællesskaber, der kan bidrage til at skabe lokalt tilhørsforhold og ejerskab og følelsen af, at her bor jeg. Størrelsen på områdets nye kvarterer er meget vigtig i forhold til at skabe den rette oplevelse af ejerskab og tilhørsforhold. Bliver det enkelte kvarter eksempelvis for stort, begrænses oplevelsen af ejerskab, nærhed, nabo- og fællesskaber for den enkelte beboer. KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

18 78 MULIGHEDER VED RENOVERING AF GÅRDHUSE Øget boligudbud Som tidligere nævnt er Kildeparkens 155 gårdhuse nærmest fuldstændigt ens i deres udformning. Ved en renovering af området er et af målene at øge boligudbudet, så man i fremtidens Kildeparken skal kunne tilbyde en bred vifte af forskellige boligtyper. Det kan f.eks. handle om flere større boliger, mindre boliger, eller boliger med særlige rumlige kvaliteter. Respekt for bygningernes placering i landskabet I modsætning til etagebygningerne ligger gårdhusene smukt i landskabet, og deres placering følger i stor udstrækning landskabets topografi. Ved transformation af gårdhusene bør der derfor tages særlig hensyn til landskabet, så forholdet mellem bygninger og landskab ikke ødelægges. Aktive & identitetsskabende byrum De centrale byrum kan tranformeres fra at være passive og øde transitrum til at være aktive byrum, der kan samle områdets beboere. I byrummene kan samlende funktioner som legepladser eller fælleshuse placeres. Byrummene kan bidrage til at skabe identitet og tilhørsforhold i den enkelte enklave.

19 GÅRDHUSE SCENARIE A. 13 ENKLAVER 79 Maksimal differentiering mellem enklaverne. Den enkelte enklaves særpræg og identitet understreges ved, at hver enklave udvikles med forskellige byrumsdesign, facadematerialer, bygningstransformationsscenarier etc., som differentierer sig fra de andre enklaver, men er relativt ensartede inden for den enkelte enklave. + Strategien maksimerer differentiering på enklaveniveau. - Løsningen mangler strategi for variation inden for den enkelte enklave. Således deles området op i 13 kvarterer - hver omkring ét enkelt torv. Inden for det enkelte kvarter forekommer kun mindre variationer. SCENARIE B. 13 ENKLAVER, LIGHT Gårdhusene forbliver grundlæggende ens i udtryk og udformning, hvilket blandt andet betyder, at facaderne ikke ændres markant. Der lægges særlig vægt på, at bygningernes udtryk ud til det omkringliggende landskab ikke forandres markant. Differentieringen mellem enklaverne består primært i udformningen af forskellige byrum. Byrummene i den enkelte enklave udformes gennem en proces, hvor indbyggerne i enklaven inddrages. + Strategien harmonerer godt med det egentlige byggetekniske renoveringsbehov. + Strategien er fleksibel og kan udvikles over tid og i samarbejde med beboernes ønsker. + Strategien skaber variation i boligudbud inden for den enkelte enklave. Bygningstypologiske forandringer spredes mere eller mindre jævnt over området, således at der skabes variation i boligudbud såvel som oplevelsesmæssig variation inden for den enkelte enklave. Større forandringer kan i højere udstrækning gennemføres ud mod vejen. Mulighed for at kombinere med enkeltstående ombygning i enkelte enklave med f.eks. ældreboliger. KILDEPARKEN 2020 FORUDSÆTNINGSRAPPORT

20 80 MULIGHEDER VED RENOVERING AF ETAGEHUSENE Øget boligudbud Der er få typer af lejligheder i etagebygningerne, og de er forholdvis ens i deres udformning. Et formål med renoveringen af Kildeparken kunne være at øge boligudbuddet så fremtidens beboere vil kunne tilbydes flere boligmuligheder. Inden for etagebygningernes fleksible struktur kan man f.eks. lave større boliger, dobbelthøje rum, tagterasser, boliger med indgang fra gaden og meget mere. Nye facader Etagebygningernes facader har behov for renovering. Deres isoleringsevne er for ringe, og de har for mange kuldebroer. Desuden har de små vindueshuller, hvilket giver mørke rum inde bagved. En renovering af facaderne vil derfor både have til formål at forbedre facadernes isoleringsevne, og at åbne facaderne for at få lysere lejligheder med bedre kontakt mellem ude og inde. En af de helt store gevinster ved en facaderenovering vil være muligheden for at skabe en udtryksmæssig variation mellem blokkene. Aktive & identitetsskabende byrum Ligesom i gårdhusene er der store muligheder i at transformere etagebygningernes centrale byrum, som i dag er store, øde og mennesketomme. Med en ny udformning og nye funktioner kan de blive attraktive og aktive samlingssteder for beboerne i den enkelte enklave. Nye ankomstsituationer I dag ankommer man til etageblokkene via en sti langs bygningernes indgangsside. Denne ankomst virker ikke imødekommende, og rummet mellem bygningerne virker øde og utrygt. Ved en renovering kunne dette rum omdannes til et attraktivt ankomst- og opholdareal for beboerne.

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Dagsorden: 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om den kommende renovering 4. Valg af medlemmer og suppleanter til byggeudvalg

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beboermøde 10. marts 2014

Beboermøde 10. marts 2014 Beboermøde 10. marts 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om lokalplan, boligtyper og tidsplan for den kommende renovering 4. Valg af medlem

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 17.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 17.05 CASE 17.10 Forrige møde / siden sidst 17.20 Sivegade Trafikløsning 17.35 Servicehus 17.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012 Løvvangen Nr. 6 januar 2012 Nyt om renoveringen Renoveringsarbejdet er i fuld gang bag kulissen Selv om der endnu ikke er håndværkere og byggeplads i Løvvangen, så arbejdes der på højtryk med renoveringsprojektet,

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK. Analyse og vision

At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK. Analyse og vision At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision INDHOLD 1.0 INTRO - AT STYRKE DEN SOCIALE BALANCE I VÆREBRO PARK p 06 2.0 KONTEKST

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG 20-04-2015 Fugleperspektiv SITUATIONSPLAN SITUATIONSPLAN SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 NEDRENOVERING, BLOK 46-50 SIDE 5 Arealopgørelse Fremtidigt areal nedrenoveringsblokke: Blok

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn.

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. Notat Side 1/5 Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. I mødet deltog: Beboere: 29 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: John Hansen Jan Sørensen Ellen Margrethe

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende.

STUDIEBOLIGER. Teglholmsgade, København. Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. STUDIEBOLIGER Teglholmsgade, København Københavns Kommune COWI, Kort og data er vejledende. BESKRIVELSE Projektet omfatter 100 studieboliger som udbydes som ejerboliger. Bygningen placeres i det udlagte

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Himmerland Boligforening. Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering af afd. 50, Ravnkildevej

Himmerland Boligforening. Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering af afd. 50, Ravnkildevej Himmerland Boligforening Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering af afd. 50, Ravnkildevej Procedure for urafstemning Afstemningstema Projekt som beskrevet i beslutningsforslag. Der kan stemmes

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Himmerland Boligforening Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering/genopførelse af afd. 6, Liselund/Filstedvej

Himmerland Boligforening Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering/genopførelse af afd. 6, Liselund/Filstedvej Himmerland Boligforening Beslutningsforslag vedr. urafstemning om renovering/genopførelse af afd. 6, Liselund/Filstedvej Beslutningsforslag Dette hæfte indeholder beslutningsforslag for renovering hhv.

Læs mere

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. december 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at ombygge ejendommen Randersvej

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere