Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT"

Transkript

1 Nyhedsorientering februar 2010 Lande for kernekraft Lande imod kernekraft Lande der ikke har valgt side Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg rettede på et møde den 4. februar en kraftig appel til både vores politikere og befolkningen. Kun et skifte væk fra grøn politik og den finansdominerede økonomiske tankegang kan bringe os ud af den største internationale finansielle og økonomiske krise i moderne tid. Hvis Barack Obama samtidigt bliver afsat, efter hans fremlæggelse af planer om at nedlægge de sørgelige rester af økonomien og det amerikanske rumprogram, kan USA gøre Asien følgeskab i en politik med kernekraft, infrastruktur og rumprogrammer. Så har Europa en vej ud af det sammenbrud af euroen og økonomien, der er helt uundgåeligt, hvis man holder fast ved den grønne tankegang og nedskæringspolitik. Hele mødet, inklusive diskussion, kan ses og høres på Midt i en finansiel og økonomisk krise Vi er nu én måned inde i 2010 og det er klart, at det nuværende politiske lederskab, både i Danmark og i resten af Europa og i USA, er totalt utilstrækkeligt, i betragtning af det der står frem for os. Der skal træffes store og dramatiske politiske beslutninger i den nærmeste fremtid. Vi har et globalt finanssystem, der disintegrerer lige netop nu. Vi har nationale økonomier, der falder fra hinanden. Enorme budgetunderskud, accelererende massearbejdsløshed, og det er helt tydeligt for alle og enhver, at der inden for de alment accepterede spilleregler man har politisk i Europa i dag, og i hvad vi kan kalde den atlantiske politiske sfære, som den har spillet ud de sidste mange år og årtier, så er der simpelthen ingen løsning til den her krise, vi står i. Det betyder, at lige nu, jorden rundt, lige fra USA til Grækenland og mange andre lande, så forsøger man at håndtere den her krise vi har, gennem at sige:»vi skal have drakoniske nedskæringer. Vi må skære ned på al KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 ting. Væk med alle offentlige investeringer. Væk med sundhedsvæsenet, væk med uddannelsessystemet. Alt det, der koster alt for mange penge. Nu må vi reducere det. Så må vi køre det ned på et minimumsniveau, og så se, om vi kan klare os tre måneder til«. Og når der så er gået tre eller seks måneder til, så siger man,»nu må vi skære ned igen. Væk med pensionerne. Nedskæringer i lønningerne«osv. Global opvarmning var svindel Og samtidig med at man gør det, så siger man:»der er ikke nogen vinter derude. Der er global opvarmning. Vi har ikke set noget der er ingen forandring. FN s klimapanel det kan godt være, at der er daglige rapporter om, at det er svindel og bedrag, det de har lavet, nye afsløringer af hvordan man simpelthen har fundet på ting, som man har skrevet ind i sine rapporter som videnskabelige data. Ikke desto mindre, skal vi stadigvæk tro på global opvarmning. Vi skal stadigvæk tro på, at det vigtigste problem vi alle sammen står overfor, det er at sætte vindmøller op, det er at få solfangere op, det er at sørge for at bruge alt, hvad vi har af økonomiske ressourcer, på den type primitive ueffektive energikilder. For det skylder vi jo de kommende generationer.«og hvis ikke vi er i stand til at ændre det, ja, så er der ikke nogen fremtid. Og hvis ikke vi er i stand til at lave et kulturelt skifte tilbage til videnskabeligt og teknologisk fremskridt, så forsvinder vores civilisation her, og i det hele taget det vi kalder den europæiske civilisation, meget hurtigt som en politisk faktor i verden. Løkke Rasmussen-regeringen en fuser Det betyder, at vi her i Danmark har en masse politikere, som plejer at lege politik. Vi har en statsminister, som leger statsminister. Når der så kommer kritiske spørgsmål, som f. eks. 80 ambassadører der gerne ville snakke med ham, om hvad der egentlig gik galt med klimatopmødet, og det ene og andet, så siger han: Jeg må desværre melde afbud, fordi min datter har forstuvet foden. Og når der kommer kritiske spørgsmål til det, så skynder han sig at tage ned til de varme lande på ferie. Gå aldrig tilbage til en fuser! Vi har en forsvarsminister, som siger: Så længe, at min egen pressechef ikke fortæller mig personligt (og jeg skal nok lade være med at spørge ham), at det var ham, der lækkede, at man skulle have danske jægersoldater til Afghanistan, så har jeg ikke hørt noget, og så kan jeg lade som om, at den information ikke eksisterer. Vi har en økonomiminister, som ikke har den fjerneste idé om, hvad økonomi er, og hun gør bare, hvad bureaukraterne fortæller hende hun skal gøre, med hjælpepakker til bankerne osv. osv. Alt imens den danske fysiske økonomi får lov til at falde fra hinanden. Der er ingen investeringer. Der er ingen panik, man fortsætter med at lade det hele falde fra hinanden. Og hvad værre er, mens alt det her disintegrerer med en utrolig hastighed, så har vi en opposition, som gør hvad? Som siger: Det vigtigste angrebspunkt på denne regering, det er, at den ikke er grøn nok. Der kommer ikke vindmøller nok op. Der er ikke klima nok. Man tager ikke det her seriøst. Verden efter Obama-administrationen Så, på den her baggrund vil jeg sige, at det er værd at gå ind og lytte til den webcast, som den amerikanske statsmand og økonom Lyndon LaRouche havde den 30. januar, og som man kan gå ind og lytte til på Som man også kan gå ind og lytte til på vores danske hjemmeside som for øvrigt i morgen bliver relanceret i en ny og forrygende udgave, og som vil fjerne enhver undskyldning danskere måtte have for ikke at følge med i, hvad der foregår i verden. Der vil være daglige automatiske opdateringer, både med videoer fra LaRouche-kampagnen i USA, nyhedstelegrammer osv. fra den store verden, som alt sammen kan findes på vores hjemmeside, og dermed fjerner vi enhver undskyldning, man måtte have for, at man ikke ved, hvad man skal gøre med den nuværende globale krise. Man har simpelthen mulighed for direkte at sætte sig ned dagligt og følge med - og blive klogere. Men den webcast som LaRouche holdt her 30. januar, var faktisk ret dramatisk med en titel, som lød: Verden efter Obama-administrationens endeligt. Det vil sige, hvad er det for en verden vi kommer ud i, og hvordan kan vi håndtere den verden, der kommer efter noget som skal ske her og nu, nemlig at Obama-administrationen skal gå af. At den katastrofe som Obama-administrationen har været, gennem at være en endnu værre fortsættelse af den politik som Bush førte, det må nu tage slut. Det må nu erstattes af noget andet. Grønne og røde lande Og LaRouche brugte som et gennemgående tema i sin webcast, det her kort (se forsiden). Et verdenskort, hvor verden er delt op i rødt, grønt og brunt. Hvor de røde lande repræsenterer nationer, hvor man lige nu satser stort på kernekraft og videnskabeligt og teknologisk fremskridt. Hvor de grønne lande, med Danmark midt i, repræsenterer lande, hvor man har afskrevet videnskabeligt og teknologisk fremskridt, og i stedet for satser på vindmøller og solceller. Og hvor vi så har en masse brune lande, som skal vælge om de nu vil gå til den ene eller den anden side. Og hvis man ser på de røde lande: Det er Kina, det er Rusland, Indien, en lang række lande i Asien specielt, som satser både på kernekraftværker, også en hel ny type kernekraftværker baseret på thorium og en masse andre spændende ting, kernefysiske processer, og højhastighedstog 2 Schiller Instituttet februar 2010

3 i stor målestok, infrastrukturinvesteringer osv. Og så har vi de grønne lande, frem for alt EU, som siger:»nej. Der var en gang, vi skulle have kernekraft og udvikling. Det gider vi ikke mere. Nu skal vi have klimapolitik.«det større spørgsmål i den her sammenhæng er så selvfølgelig, som LaRouche lagde det på bordet i sin webcast:»hvad vej går USA?«Vælger man at gå sammen med den røde blok eller den grønne blok? Og hvor LaRouche direkte lagde det frem. Han sagde,»vi må bringe USA over Stillehavet til nationerne i Asien glem Atlanten. Atlanten er et problemområde nu men over Stillehavet til Asien, til Sibirien, til Kina, til Sydkorea, til Japan, til Indien etc. Og til østkysten af Afrika. Det må vi gøre, så vi kan komme i bevægelse. Vi kan bygge et internationalt netværk af højhastigheds magnettog, som vil forbinde de fleste kontinenter på denne planet, undtagen Australien. Og det er vejen, som John Quincy Adams og hans efterfølgere i den amerikanske tradition ønskede, at vi skulle gå.«og det, der desværre er rimeligt tydelig, det er, at den vej kan USA ikke gå med Obama som præsident. Det blev understreget, hvis man skulle have været i tvivl, da Obama holdt sin tale til nationen, hvor han igen slog på, min sundhedsreform, den skal igennem, koste hvad det vil, ligegyldigt om befolkningen er totalt imod det. Vi skal have klimapolitik. Vi skal have grønne jobs. Og så skal vi ellers gå ind og forsøge at få orden i budgettet gennem nedskæringer, nedskæringer og nedskæringer. Obama skrotter NASA og fremtiden Efterfølgende fremlagde han et budgetforslag, hvor han ligesom understregede, hvad han har gang i, gennem at sige: Og så for i øvrigt skal vi, i princippet, nedlægge NASA, nedlægge det amerikanske rumprogram. Det program, man har lige nu for at komme til månen og til senere at kunne lave en Mars-ekspedition, alt det skal skrottes. De programmer, man har haft gang i de senere år for at finde en erstatning for rumfærgen, noget der efter rumfærgens endeligt skal sørge for at USA stadigvæk kan komme ude i rummet, det skal skrottes. Så er der ingenting tilbage. Så har man fået ødelagt den amerikanske økonomi. Der er ingen produktion, den er flyttet til Kina. Landbruget hænger i en tynd tråd. Bilindustrien og sådan noget, det er langt tid siden, der er skete noget der. Det der er tilbage af amerikansk højteknologi, i NASA og lignende, det skal nu også skrottes. Det er en understregning af, at Barack Obama ingen lighed har med Franklin D. Roosevelt, og han sagde for i øvrigt ved et nyligt møde med Senatets demokratiske Ifølge den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche er Obamas forsøg på at nedlægge det amerikanske rumprogram sammen med hans Hitler-lignende sundhedspolitik lig med forræderi og bør føre til Obamas umiddelbare tilbagetræden eller afsættelse ved en rigsretsag. medlemmer:»vi kan ikke bare gå tilbage til New Deal og forsøge at lave alle de samme tiltag som i 30 erne og så tro, at de vil virke i det 21. århundrede«. Var der nogle, der havde troet, at han var en ny John F. Kennedy? John F. Kennedy opbyggede NASA, Barack Obama vil nedlægge det. LaRouche: Rigsretssag imod Obama Som en direkte følge af det her, kom Lyndon LaRouche ud med en meget barsk udtalelse her i går, hvor han sagde, at tiden nu er kommet til at rejse en rigsretssag imod Obama for at afsætte ham som præsident. LaRouche sagde den 3. februar 2010 som følger:»præsident Barack Obamas erklærede hensigt om at lukke og ødelægge selve kernen i NASA-programmet er, når man lægger det til den Hitlerlignende sundhedspolitik og den alment destruktive tendens i alle Obamas ledende politiske tiltag, gået et skridt videre, end det kan accepteres. Der er ikke længere plads på denne planet til at USA og præsident Obama kan være på samme sted.nødvendigheden af Obamas afgang, enten gennem hans tilbagetræden eller afsættelse ved en rigsretssag, er nu et eksistentielt spørgsmål for vores republik og hele planetens velfærd i almenhed.siden vores republik blev grundlagt, har vores nations eksistens været betinget af opsving med videnskabsdrevne og lignende stigninger i arbejdsstyrkens produktive kræfter, både per person og per kvadratkilometer af vores territorium. Særligt siden præsident George W. Bush Jr. s regeringstid og nu under Obamas er det videnskabelige og teknologiske grundlag, som vores nations eksistens har levet godt på, blevet ødelagt skridt for skridt. Vores industrier er væk, sikkerheden i vores fødevareforsyninger er blevet undermineret, og nu er så udraderingen af den sidste bastion i vores evne til teknologisk fremskridt, rumprogrammet, blevet sat på dagsordenen.tiden er simpelthen kommet til at præsident Obama må gå af, enten af egen fri vilje, eller med hjælp fra os. Hensigten bag vores nationale forfatning kræver det.«så kan man spørge, er der ikke noget, der skal være den formelle grund [til at rejse en rigsretssag], skal han ikke have brudt loven? Det Barack Obama har gjort, er langt værre end at bryde loven, eller da man rejste en rigsretssag imod Clinton for at have haft en affære med en eller anden studentermedhjælper. Oprør imod Obamas ødelæggelse af USA Det, Barack Obama gør netop nu, er at afmontere og ødelægge det, der er tilbage af USA. Simpelthen skrotte februar 2010 Schiller Instituttet 3

4 nationen, og det må ikke ske, det må han ikke få lov til. Det, Obama gør netop nu, er en pointering af, at han ikke er en amerikansk patriot, eller en person, der arbejder for amerikanske interesser. Han er en britisk agent. Han gør alt hvad han kan, på vegne af de gamle interesser fra Det britiske Imperium, for at ødelægge USA og sørge for, at det ikke er den stopklods imod global frihandel, globalisering og overtagelsen af verden fra private finansielle interesser med centrum i London og andre steder. Så Barack Obama har fortsat den ødelæggelse af USA, som Bush stod for. Man kører staten bankerot. Man giver skattelettelser. Man giver enorme hjælpepakker til bankerne, redningspakker til spekulanterne. Man lavede det største røveri i USA s historie, begyndende under Bush med de her hjælpepakker til finansverdenen med Hank Paulson som finansminister og Bent Bernanke i Federal Reserve, og fortsatte så under Obama med en ny finansminister, Geithner. Ingen hjælp til økonomien eller amerikanerne. Kun til private banker og finansielle interesser. Og den amerikanske befolkning, de er rasende. Det var, hvad man så i Massachusetts, hvor et stensikkert demokratisk sæde i senatet, det som Ted Kennedy havde haft, pludselig gik til en ukendt republikaner, Scott Brown. Og den politiske eksplosion i Massachusetts var så stor, at en del af de amerikanske politikere i Washington faktisk blev lidt rystede, begyndte at se sig om efter en eller anden mirakuløs måde, hvorpå de kunne begynde at virke troværdige overfor befolkningen, se ud som om de repræsenterer deres interesser. Og det giver problemer for nogle af de her folk i Obamas regering. AIG-skandalen afslører kæmpe svindel Der var en høring, der fandt sted i Repræsentanternes Hus den 27. januar, om den serie af hjælpepakker man gav til den amerikanske forsikringsgigant AIG, American International Group, hvor man gav 185 mia. dollar i amerikanske skattepenge til AIG. Ikke for at AIG skulle få pengene, men for at AIG kunne udbetale pengene til en række private banker, deriblandt en række europæiske banker. Og det, der var det mystiske i det her, foregik i efteråret i 2008, da AIG [kom i problemer], i kølvandet på at Lehman Brothers gik nedenom og hjem og der var en stor turbulens. De havde en hel masse derivatkontrakter, bl.a. en masse credit default swaps [forsikringer imod at en kreditor går konkurs], som andre banker havde tegnet hos dem, og som de nu skulle udbetale i henhold til kontrakten. Så, under normale omstændigheder var det der så ville ske, at de ville gå konkurs. Og så ville de andre banker kunne kigge i vejviseren efter de her penge de skulle få, eller Finansminster Geithner og føderalbankchef Bernanke lyver begge om deres centrale rolle i at overføre 185 mia. dollars til private banker i AIG-skandalen. Hvornår må de gå af? også ville man i alle al mindelighed have lavet en aftale og sagt:»hvis I ikke vil have, at vi går konkurs, så må vi finde ud af, at I får 20% af det, I skulle have, eller 30%. Et eller andet.«og så er bankerne glade, fordi de i hvert fald får noget. Det, der var det spektakulære, var, at da staten gik ind og reddede AIG, så udbetalte man 100% af alle de krav, som de private banker havde. Hvilket ellers aldrig ville forekomme. Og spørgsmålet er:»hvorfor skete det?«finansminister Geithner lyver til kongressen Og så begynder fortiden og nutiden at blive sammenblandet, for den nuværende finansminister i USA, Timothy Geithner, sad dengang som chef for New York Federal Reserve Bank, og var manden, der faktisk arrangerede, at AIG udbetalte alle disse penge til de private banker. Godt nok sagde Geithner selv, da han blev interviewet på høringen i Repræsentanternes Hus:»Jeg trak mig tilbage fra den daglige ledelse, aktiviteterne og beslutninger hos New York Federal Reserve Bank, og det kan mine kollegaer både i Washington og New York bevidne.«det sagde han under ed. Problemet er blot, at det var en lodret løgn. Neil Barovsky, som er leder af TARP, det hjælpeprogram staten oprindelig lavede til bankerne, kom direkte ud under vidneansvar på samme høring og sagde, at lederne hos Federal Reserve Bank i New York, sagde til hans medarbejdere, at de havde mødtes med Geithner om, hvad man skulle gøre med AIG, og at Geithner var helt enig i det, og faktisk var arkitekten til hele aftalen. Og at de havde fået direkte ordrer fra Geithner til at køre det på den her måde. Samtidig, den 25. januar, kom der så en rapport fra en anden repræsentanthuskomité, Komitéen der holder tilsyn og kommer med forslag til reformer i statens aktiviteter, om hvordan Federal Reserve kæmpede for at mørklægge detaljerne til hjælpepakkerne til AIG s handelspartnere overfor det amerikanske folk. Man lavede den her redning af AIG, men da man havde så gjort det, forsøgte man at forhindre at offentligheden skulle få tilgang til, hvad det var, man havde gjort. Og som en del af den rapport, har man bl.a. s, der beviser, at Geithner var dybt involveret i både at lave hjælpepakken og i den efterfølgende mørklægning. Desuden havde han en mødekalender, som viste, at han havde seks formelle møder om AIG-sagen i løbet af november 2008 med sin stab, og han havde masser af telefonsamtaler lige da den foregik, osv., osv. Så han forsøger sig med at lyve i den tro, at han har så mange venner i Washington, at han kan slippe af sted med det. Man lyver bare, og så forsvinder det her af sig selv. Darrel Issa, som er en repræsentant i Repræsentanthuset 4 Schiller Instituttet februar 2010

5 fra Californien, kom direkte ud og sagde efter høringen, at»hvis han, Geithner, eller nogle andre tror, at denne undersøgelse vil stoppe efter dagens høring, så tager de helt fejl. Det her skal man ikke slippe af sted med.«det er Geithner. Føderalbankchef Bernanke dybt involveret Så er der Ben Bernanke, chefen for Federal Reserve, som også var dybt involveret, både under Bush-administrationen og nu under Obama-administrationen, med alle de her forskellige ting og sager. Og som direkte var involveret i AIG-aftalen. Han er derfor også kommet i søgelyset. Godt nok så blev han, dagen efter man havde denne høring, godkendt til en ny periode som chefen for den amerikanske Federal Reserve Bank. Efter ekstremt hårdt pres fra Obama og Det hvide Hus, fordi mange senatorer faktisk syntes, at det nok ville være en god idé at få ham listet ud af bagdøren, og få noget andet ind. Men man tvang det igennem, så han blev godkendt med 70 stemmer for og 30 imod. Som dog er helt uhørt. Der har aldrig været en chef for Federal Reserve som har haft så stor modstand. Sidder han så sikkert i sadlen? Ja, lige så sikkert som Nixon sad, efter han vandt sin store sejr ved sit genvalg. Faktisk, så har samme Issa skrevet et brev til komitéens formand, Adolfus Towns, om at man nu på samme måde som man har fået dokumenter fra New Yorks Federal Reserve Bank, skal have det fra den nationale Federal Reserve Bank, og så skal man se, hvad de dokumenter viser. Man ved faktisk allerede, hvad de vil vise, for man har en»whistleblower«inde i Federal Reserve, der fortæller, at dokumenterne beviser, at det var Bernanke personligt, som gennemtvang, at man skulle lave denne hjælpepakke til AIG, og at man skulle betale bankerne 100% af deres tilgodehavende, selv om det var helt unødvendigt. Faktisk var det sådan, at han gjorde det, på trods af at der var en rapport, der blev lavet af Federal Reserves ansatte, som foreslog, at det vi skal gøre er at lave en konkursbehandling af AIG. Vi skal slet ikke lave en hjælpepakke. Det gik Bernanke imod og sagde: Nej, de private banker, de skal have deres penge Goldman Sachs, Deutsche Bank, Credit Suisse, Barclays Bank, osv. De skal alle sammen have en stor check fra de amerikanske skatteydere. Så Barack Obama kom ind som præsident, mens alt det her forgik. Han kunne have skiftet kurs. Han kunne have lagt en anden politik. Han kunne have sagt,»det her er forkert. Vi skal have forandring.«i stedet for tog han de nøglepersoner, som havde været involveret i at lave det største røveri mod den amerikanske befolkning nogensinde, og satte dem til at lede den økonomiske politik. Timothy Geithner blev indsat som Finansminister, og han sørgede for, at Ben Bernanke blev genudnævnt som chef for Federal Reserve. Derefter siger han, at nu skal vi have nedskæringer. Vi skal ødelægge sundhedsvæsenet, og så skal vi også lige skrotte NASA. Det er grunden til, at Obama må væk. Euroen i dyb krise Desværre er det ikke kun i USA, at man har den slags problemer. I Europa er vi på vej ind i det største politiske og økonomiske stormvejr i moderne tid. Tæppet er simpelthen ved at blive trukket væk under euroen. Ikke af nogle ubehagelige Mr. Evils derude i den store verden, men simpelthen pga. hele konstruktionen af euroen. Som den tidligere danske nationalbankchef Erik Hoffmeyer sagde det [for en del år siden], så er det en konstruktion, der nok fungerer fint i solskin, det er bare ikke så godt, når det bliver regnvejr eller storm. Og det er, hvad vi er på vej ind i nu. For man har en økonomisk enhed, en valuta, fælles for en hel masse lande, men man har ikke en fælles politisk enhed til at bakke den op, som man har det i USA. Det er baggrunden til, at dollaren pludselig er steget kraftigt i det sidste stykke tid. Det er ikke fordi dollaren er stærk. USA har rekordunderskud og mange andre ting. Det er simpelthen, fordi euroen er i store problemer. Og man kan bare se det herhjemme i Danmark. Nationalbanken har det absurde problem, at penge fosser ind i nationalbankens kasse. Vi har nu valutareserver for over 400 mia. kr. i udenlandske valuta. Det er dobbelt så meget, som vi nogensinde kunne drømme om at have. Og er ligesom et tegn på at folk har problemer med, hvor de skal sætte deres penge. Danmark har i det mindste sin egen valuta. Vi er i det mindste ikke en del af euroen.»sæt pengene i Danmark, for pokker.«og det er på trods af, at rentespændet mellem den danske krone og euroen er reduceret til 0,1%. Det er i princippet ikke-eksisterende. Grækenlands håbløse situation Det alle spørger sig om, det er:»har euroen en fremtid? Hvornår disintegrerer den?«lige nu er fokusset på den græske krise, hvor Grækenland længe har haft økonomiske problemer. Sidste år var underskuddet på 13%. Det er da meget pænt. Man har en gæld på 254 mia. euro. Det er sådan cirka kr. per græker. Men man skal også refinansiere det her. Faktisk skal man i løbet af i år ud og skaffe 53 mia. euro til at refinansiere sine lån. Rentesatsen på deres 10% statsobligationer, som er den de primært bruger til at finansiere det her hul i kassen, steg bare tirsdag med 0,37 procentpoint til 7,11%. Og det er over dobbelt så meget som den f.eks. er for tyske statsobligationer, på trods af at man har samme valuta, nemlig euroen. Onsdag steg den så med 0,49 procentpoint, så renten er oppe på 7,60%. Det er kun en del af problemet fordi samtidigt har de græske banker jo også potentielt set et problem. De har en stor del af deres formuer stående i græske statsobligationer, som jo falder dramatisk i værdi pga. det her. Og de behøver også finansiering for 110 mia. euro i år. Og hvordan var det nu, man løste problemet i f.eks. Danmark, når bankerne havde problemer, og skulle låne penge, fordi de ikke kunne låne i udlandet? Så måtte de låne af den danske stat. Kan de gøre det i Grækenland? Nej. Så der er en stor krise, og det er det, der har gjort, at man ønsker at få gennemtvunget disse nedskæringer i Grækenland, for Grækenland er kun en lille del af et langt større problem. Det som man populært på engelsk kalder februar 2010 Schiller Instituttet 5

6 »the PIGS«grisene. Og det er typisk britisk humor. Det står for Portugal, Irland, Italien, Grækenland, Spanien. Man får den her forkortelse PIGS. I den her sammenhæng er det en dominoeffekt, der er i gang lige nu. Grækenland har sine problemer. Italien, de har et underskud på 5% på årets finanslov, men de har 110 % af bruttonationalproduktet i gæld! Det kan de aldrig betale. Portugal: et underskud på 9,3%. Irland: 11,5%. Spanien er den store krise Men og det er så det som det virkelig drejer sig om Spanien, Spanien, Spanien. Grækenland, det er et lille problem, man kan glemme, hvis der er noget. Spanien er en stor økonomi, og som lige nu faktisk spiller, pga. forskellige omstændigheder, en stor rolle i det globale finanscirkus. Og Spanien har den danske boligboble er vand ved siden af det, de har været igennem i Spanien. De har haft enorme prisstigninger på boliger. De har haft en enorm bygning af nye hoteller og boliger, ferieboliger og fanden og hans pumpestok. De spanske banker har allerede for et år siden måtte afskrive 2,6% af alle udlån som såkaldte dårlige lån. I år, i december, var man så kommet op på 5,1% af samtlige udlån, der var dårlige lån og skulle afskrives. Men det er ingenting, imod hvad det bliver. Indtil nu er priserne på boligmarkedet dernede kun faldet med 20%, så det skal langt, langt længere ned, og der vil være langt større tab. Allerede nu har man i Spanien tabt en million jobs i byggesektoren. Arbejdsløsheden er på 19,5%. Ungdomsarbejdsløsheden ligger mellem 45-50%, underskuddet på 11,4%. Og det her er ikke noget statisk. Det er noget, der bliver værre, og værre, og værre. Bare arbejdsløsheden gik fra at være 17,9% i 3. kvartal til 19,5% i 4. kvartal. Banco Santander en britisk brik Så det er et enormt hul, og det er en stor økonomi. Og det er en økonomi, hvor specielt en af ingredienserne i økonomien, noget der hedder Banco Santander [Spaniens største bank], faktisk er blevet en stor spiller globalt, og er blevet et instrument for City of London og Det britiske Imperiums internationale operationer. Denne Banco Santander er, udover at den er en af Europas største banker, partner med Royal Bank of Skotland, som er direkte koblet ind i det britiske kongehus operationer. Banco Santander står faktisk lige nu for 20% af alle nye boliglån i England. Den er den tredjestørste bank i Brasilien, efter man sammen med Royal Bank of Skotland overtog Banco Real fra ABM Amro, da de trak sig ud af Brasilien. Så Banco Santander er en meget international spiller i alle disse forskellige ting og er en del af den britiske finanssfære De gik hårdt ind i Brasilien og satsede stenhårdt på at kontrollere Lula, den brasilianske præsident. Faktisk spenderede de rigtige mange millioner på at få ham valgt og senere, da Brasilien havde problemer med at få internationale lån, så var det Banco Santander, der sørgede for, at der stadigvæk var internationale lån til Brasilien, fordi det er rart at have en god forbindelse der. Og i kampen for internationalt at forsøge at forhindre den her 4-magts aftale, som LaRouche har lagt frem, en aftale mellem Kina, Rusland, Indien, og U.S.A., så forsøger man at sige:»nej, det skal være en aftale mellem Kina, Rusland, Indien og Brasilien BRIC«. Hvor»B«står for»brasilien«, men med et meget stærkt input fra London [og i virkeligheden betyder»britisk«]. Grækenland lakmustest for nedskæringer Det kommer vi til at høre meget mere til, fordi der er denne spanske krise, som ingen snakker om. Alle snakker om Grækenland, Grækenland, Grækenland. Men det er ikke det, det drejer sig om. Det andet er for farligt. Den spanske syge. Det vi snakker om, er derfor ikke kun en eurokrise. Vi snakker om internationale bankkriser, vi snakker om alt det, som alle nu er ude at sige, at vi har lykkeligt lagt bag os. Og det er under disse omstændigheder, at det kritiske spørgsmål bliver: Hvad gør vi så under disse forhold? Laver vi det, som man nu forsøger at få gennemført i Grækenland? Drakoniske nedskæringer? Ofre befolkningen? Eller kommer vi op med en ny politik. Er vi villige til at sige:»nu dropper vi, ligesom disse røde lande, grøn idioti, nu dropper vi den her politik, som prins Philip har lagt frem fra London, hvor det bare drejer sig om at reducere jordens befolkning til to mia., og så er den hellige gral vel forvaret. Nu skal vi gå en hel anden vej.«ulla Tørnæs og regerings misantropi Og der vil jeg bare sige, at Danmark lige nu stadigvæk spiller en ekstremt negativ rolle i, hvad der skal ske internationalt. Ligesom vi så det med hele mobiliseringen for COP15-mødet her i København, da der den 18. november, et par uger inden klimatopmødet gik i gang, var en konference på Københavns Universitet, hvor den danske Udviklingsminister Ulla Tørnæs holdt en tale om klima, befolkning og ligestilling. [Med som taler på konferencen var Roger Martin fra den britiske malthusianske tænketank Optimum Population Trust, der er talsmænd for en drastisk reduktion af jordens befolkning. Med den nuværende udvikling anslår man, at verdens befolkningstal vil nå ni milliarder i år Tænketanken siger, at den mest effektive klimapolitik er at reducere antallet af mennesker, og kræver, at man gennem en målrettet politik reducerer befolkningstallet til den miljøbelastning 5,1 mia. mennesker udgjorde i Det vil sige, at man vil forhindre milliarder af menneskers kommende eksistens. Dette folkemord skal gennemføres i klimaets hellige navn.] Og på konferencen var også en repræsentant fra FN s befolkningsprogram UNFPA inviteret med som gæst, som så fremlagde deres nye rapport, om hvad vi skal gøre med hele befolkningsproblematikken, og hvor de sagde: Eureka! Der er en virkelig effektiv måde at reducere CO2-udslippene og dermed gøre noget for jordens klima. Sørg for, at der er færre mennesker. Og i det lys er det så, at Ulla Tørnæs på denne konference i København, sagde det, hun så kom ud med i medi- 6 Schiller Instituttet februar 2010

7 erne bagefter, hvor hun sagde til Berlingske Tidende, at vi fra den danske regerings side vil tage ansvar for dette, vil forsøge at få befolkningsbegrænsning ind i slutdokumentet i København. Vi ved godt, at det er svært, at der er nogle katolske lande, der har lidt svært med det her, men vi vil slås for sagen. Samme Ulla Tørnæs dukkede nu op i Schweiz på [det netop afholdte] World Economic Forum i Davos, hvor hun åbenbart deltog i en række paneler, jeg ved ikke hvilke, men hun sagde selv [i et interview i Berlingske Tidende den 30. januar], at bistandspolitik var et stort emne på konferencen i Schweiz. Man skal have en ny bistandspolitik, og denne nye bistandspolitik ligger helt i samme ånd, som det Danmark nu gør. Vi skal nemlig hjælpe kvinderne. Ikke noget med at give u-landsbistand til landene, og lade dem selv administrere programmerne. Næh, det skal gives til private, så vi kommer væk fra disse nationalstater. Men man kan ikke give det til hvem som helst. Næh, man skal give det til kvinderne, fordi, siger hun, kvinderne det er familien. Fungerer mødrene, kvinderne, så fungerer familierne. Men, der er mere til det end som så. For, siger hun, hvis vi hjælper kvinderne, og kvinderne bliver bevidste, og kvinderne vil uddanne sig, så vil de heller ikke finde sig, i at de ikke kan få prævention. Og vi må styrke kvinderne, så de kan gå op imod den gængse kultur mange af disse lande har, også i den muslimske verden, hvor man har denne idé om, at man skal have en masse børn. Så, det som den store folkeindsamling her i landet udover Haiti drejede sig om, det var at få danskerne til at betale penge til, at nødhjælpsorganisationerne kan tage ned til Afrika, hjælpe kvinderne i Afrika, med den bagtanke, at de ikke skal have så mange børn, så der ikke er så mange afrikanere [i fremtiden]. Det er dagsordenen. Bill Gates og milliardærernes klub Og det som Ulla Tørnæs kunne rapportere som den gode nyhed var, at det ikke kun er stater, der diskuterer at lægge u-landsbistanden om (selv om hun sagde, at alle ikke er enige), men det gør private fonde også. Faktisk annoncerede Bill og Melinda Gates Foundation i Davos, at de, de næste ti år, hvert år vil give 1 mia. dollar til vaccinationsprogrammer og lignede ting i Den tredje Verden. Det er jo dejligt. Det er jo godt. Hmmm. Hvorfor giver de penge til vaccinationsprogrammer? Fordi, når man f.eks. laver vaccinationsprogrammer i Afrika, så vil de afrikanske kvinder blive interesseret. Så får de her programmer troværdighed, så kan man engagere kvinderne, og så kan man køre den politik, man egentlig vil have. Og det kom faktisk frem lidt tidligere sidste år, at der den 5. maj 2009 var et meget specielt møde, der fandt sted på Manhattan hos Sir Paul Nurse, en britisk nobelpristager og biokemiker, som også er præsident for Rockefeller University, og det mødet gik ud på, var at diskutere hvorledes, at man kan begrænse jordens befolkning under dække af at give humanitær hjælp. Hvem var til stede? Det var Rockefeller, Warren Buffet, George Soros, Oprah Winfrey, Bill Gates med flere. Milliardærernes Klub. Jeg nævner det bare, for det er et tegn på en syg misantropi, menneskefjendskhed, som faktisk har sneget sig ind, og gået hen og blevet alment accepteret her i Danmark og i den europæiske kultur. Det er denne europæiske syge, som vi skal gøre op med, hvis vi skal være en del af fremtiden. Den her idé om nulvækst. Idéen om at mennesket er problemet, at mennesket er et eller andet som kommer og æder alle resurserne fra naturen, og at det ville være bedre, hvis mennesket slet ikke var der. Og hvor man er gået i krig imod kernekraft, imod rumforskning, imod udvikling, imod alt stort, og så har sagt:»nej, vi skal have vindmøller og solenergi i stedet«. Kina vil finansiere magnettog i USA Fremtiden lige nu er det, som Asien er i gang med at gøre. Det er videnskabeligt og teknologisk fremskridt. Det er store programmer. Det er infrastrukturinvesteringer. Det er, at at man sætter menneskene i arbejde med at opbygge fremtiden. De vil gerne have os med. I går kom der faktisk en nyhed om, at den kinesiske Export-Import Bank, har tilbudt at give et lån på 7 mia. dollar til at etablere en magnettogbane fra Los Angeles til Las Vegas. Og så kan man diskutere, at det at bygge en hurtigtogbane fra Los Angeles til Las Vegas nok ikke lige er det bedste sted, for det er nok noget med noget gambling, underholdningsindustri og lignende. Men det er et projekt, der længe har været til diskussion. Der er ingen offentlig infrastruktur ud til Las Vegas, og det burde der være. Derfor er det her på tegnebrættet, og så siger kineserne:»hvis I ikke kan finde ud af andet, så er vi skam villige til at låne jer penge til at gøre det«. Så det vi nu ser, er at kineserne yder udviklingsbistand til USA, ligesom de har gjort det til Rusland, til Afrika, og andre steder. Og det skal vi være glade for. Barack Obama vil nedlægge NASA. Han vil skrotte programmet for at komme tilbage til månen og senere til Mars. Samtidig er Kina i gang med det meste ambitiøse rumprogram, som der har været her på jorden siden 60 erne. De kommer til månen. Jeg er villig til at indgå væddemål om, hvad nationalitet den næste person som sætter en fod på månen har. Oddsene er rimelig store for, at det er en kineser. Kinas rumprogram en ny Sputnik? Og Kina og Indien begynder nu også forskellige former for samarbejde, for Indien er godt klar, over at det er svært at gøre det hele fra ingenting. Derfor vil de vældigt gerne hægte sig på det kinesiske program. Hvis kineserne siger, at de vil have en mand på månen i 2020, så står han nok der i Sådan plejer det at gå. Det her er faktisk vores chance. Det her giver os en chance på samme måde, som hvis man spurgte:»hvad var det, der fik U.S.A. til at sætte en mand på månen? Hvorfor blev de pludselig så inspireret?«så er svaret:»der var en lille satellit, som man kunne se på aftenhimlen rundt omkring i verden, der blinkede: Blip, blip, blip Sputnik!«Og februar 2010 Schiller Instituttet 7

8 NY! da Russerne sendte Sputnik op, så var det et vink med en vognstang om, at nu måtte amerikanerne tage sig gevaldigt sammen. Og det gjorde de så. John F. Kennedy sørgede for, at man fik en mand på månen. Og meget mere for den sags skyld. Og det er det, vi skal sørge for. Det her er et vink med en vognstang om, at hvis ikke vi vil tabes helt bagud af historien, så skal vi i gang nu. Så skal vi lave et skifte her i den vestlige verden. LaRouche-kampagnen i USA Vi er i gang i USA. Vores ungdomsbevægelse er i fuld fart. Faktisk har vi i Massachusetts en kandidat, Rachel Brown, som stiller op imod Barney Frank, en af de store syndere i at give hjælpepakkerne til bankerne. Kesha Rogers stiller op i Texas i distriktet, hvor NASA nu er ved at blive nedlagt. Hvis alle de her NASA-medarbejdere stadigvæk midt i desperationen kan tænke bare en lille smule, så satser de stort på at sørge for, at Kesha Rogers får al mulig opbakning og bliver valgt. For der skal et skifte til. Summer Shields stiller op i Californien [imod Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus]. Men pointen er, at dette er ikke enkelte kandidater, men at vi bygger en national bevægelse i USA for at gøre det, Obama siger man ikke kan gøre i valget til Repræsentanternes Hus, til midtvejsvalget. Gøre det, som Obama siger ikke kan lade sig gøre, nemlig at gå i gang med den form for økonomisk opbygning, Franklin D. Roosevelt stod for, og som reddede USA ud af depressionen. Og så kan man så også tage John F. Kennedy og alle disse andre store visioner for et rumprogram med ind og sørge for, at man har en fremtid. Internationalt, så er LaRouches 4-magts-aftale nøglen til at få en global løsning. Og LaRouche selv sidder midt i det, fordi han er den person, der har troværdigheden til at bringe det her sammen. Han er garanten. Hvis der er folk i USA, der samarbejder med ham, så får de troværdigheden til, at man i Rusland, i Kina, i Indien, og andre steder siger:»fint. Så kan vi indgå en aftale med USA, for det er det rigtige USA. Det ikke en britisk vasalstat. Næh, det er det USA, som rykkede sig løs fra briterne. Det er det USA, som var et fyrtårn og et håb for hele verden. Dét USA, det er nu tilbage.«den græske krise har følgeskab af kriser i Portugal, Irland, Italien og frem for alt Spanien. Det medfører ikke blot fare for euroens sammenbrud, men vil gennem kriser i banker som Banco Santander få store konsekvenser i det internationale finanssystem. Gå ikke i historiens glemmebog Vores opgave er at sørge for, at vi mobiliserer folk, både for deres egen overlevelse men også for nationernes overlevelse. Hvis vi fortsat har sådan et middelmådigt sammenrend af politikere, der ikke aner noget som helst om disse større spørgsmål, så vil lande ophøre med at eksistere. Kulturer vil forsvinde. Sprog vil forsvinde. Historien, fremtiden, har ikke brug for den slags. Hvis man ikke er i stand til at forstå disse grundlæggende ting, så ryger man ind i historiens glemmebog, og det er der, hvor vi står. Jo, man kan vælge at gå ud i samfundet, og rende rundt og lave klimabrigader og lignende, spilde sin tid, og være en skamplet på nutiden. Noget man i fremtiden vil skamme sig dybt over. Eller også siger man:»nej, nu er det nok. Nok er nok. Jeg vil gøre menneskehedens fremtid til min identitet. Jeg vil udvikle mit talent. Jeg vil sørge for, at mit land kan bidrage med alt, hele den positive tradition det har, som Danmark har.vi har gjort rigtig mange gode ting i historien. Vi var med til at lave Det væbnede Neutralitetsforbund, der hjalp USA, da de skulle rykke sig løs fra briterne. Vi har støttet Schiller. Vi har haft en H.C. Ørsted. Vi har lavet bidrag med store videnskabelige gennembrud. Vi har været ude rundt omkring i verden og været med til at bygge verden op. Det er det, vi skal gøre fremover.og jeg, som sidder her i Danmark, jeg vil udvikle mit talent. Jeg vil sørge for, at jeg kan bidrage med noget stort i den retning.«ikke kun, at vi skal have en ny regering i Danmark, for en ny regering vil ikke gøre nogen som helst forskel under de nuværende omstændigheder. Næh, vi er tvunget til at have en ny politik. Vi er tvunget til at insistere på, at det nu skal være fremtiden, og ikke de alment accepterede dogmer i nutiden, som skal bestemme, hvad det er, vi gør. Man skal sørge for at gøre noget i dag, som man om tyve år, om fyrre år, i næste generation, kan være stolt af, at man har gjort, i stedet for at måtte skamme sig over, at man lod al den opsparrede kultur, al den rigdom som vi har fået her i Europa gennem hundreder af år, falde til jorden og gå i glemmebogen. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy Rosell, Janus Kramer Møller. Homebanking: , Giro: Eget tryk. 8 Schiller Instituttet februar 2010

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET Nyhedsorientering fra januar 2010 PÅ VEJ MOD EN 4-MAGTS AFTALE FOR ET NYT KREDITSYSTEM DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET På Schiller Instituttets første møde i 2010 den 7. januar, perspektiverede

Læs mere

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS!

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Nyhedsorientering marts 2010 VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Schiller Instituttets danske formand, Tom Gillesberg, kunne den 4. marts fortælle om den spekta kulære valgsejr til LaRouche-demokraten

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

SI@SCHILLERINSTITUT.DK

SI@SCHILLERINSTITUT.DK Nyhedsorientering november 2010 På et møde den 28. oktober, fem dage inden det amerikanske midtvejsvalg, beskrev Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg den uhyggelige situation verden vil stå i efter

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER!

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Nyhedsorientering maj 2010 EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 29. april, at den græske krise blot er ét skridt imod et

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

TV2's praktikanter til New York maj 2016

TV2's praktikanter til New York maj 2016 TV2's praktikanter til New York maj 2016 Duften af danske journalister i USA en studierejse til New York, maj 2016 - TV 2 Nyhederne: Tre praktikanter og en freelancers jagt efter journalister på den amerikanske

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Nyhedsorientering januar 2011 GLASS- STEAGALL 1933: Franklin Roosevelt underskriver Glass/Steagall-banklovgivningen AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Ved et

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

HYPERINFLATION ELLER LAROUCHES LØSNING

HYPERINFLATION ELLER LAROUCHES LØSNING Nyhedsorientering oktober 2010 USA s Føderalbankchef Ben Bernanke: Mangler I penge? HYPERINFLATION ELLER LAROUCHES LØSNING Ved et møde den 30. september beskrev Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Nyhedsorientering juli 2010 ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 1. juli om et»tsunamivarsel«for det globale finanssystem, som

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER

Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Nyhedsorientering august 2010 Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg kunne på et møde den 5. august fortælle om muligheden for et dramatisk

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere