Bestillerplan. Serviceniveauer for Familier, Børn og Unge Socialforvaltningen

Transkript

1 Bestillerplan Serviceniveauer for Familier, Børn og Unge Socialforvaltningen November 2010

2 Indhold 1. Indledning Grundlaget for fastsættelse af serviceniveauer Bestillerplanens sammenhæng med andre tiltag Processen forud for bestillerplanen Bestillerplanens opbygning Beskrivelse af myndighedsområdet Familiecentret Handicapcentret for Børn Visioner og værdier for myndighedsområdet Serviceniveauer Serviceniveauer for udsatte børn og unge Dagforanstaltning Døgnforanstaltning Serviceniveauer for børn og unge med handicap Realisering af serviceniveauer Konsekvenser for myndighedsområdet Vurdering af fremtidigt pladsbehov Konsekvenser for udførerområdet Børnecentret Ungdomscentret Hotspotcentret Opsamling Bilag 1:

3 1. Indledning Denne bestillerplan for Familier, Børn og Unge skal styrke den faglige og økonomiske styring, samt danne grundlag for et tættere samarbejde mellem myndighed og udfører. Dette sker gennem en fastsættelse af serviceniveauer for familier, børn og unge med særligt støttekrævende behov. Hensigten er at skabe større sammenhæng mellem de faglige vurderinger og den økonomiske ramme, så der er fælles retningslinjer for myndighedens valg af indsatser. Samtidig skal serviceniveauerne præcisere myndighedsområdets fremtidige behov for tilbud og fastlægge rammerne for den efterfølgende tilpasning og udvikling af udførerområdet. Opstillingen af overordnede serviceniveauer specificerer omfanget og kvaliteten af den service, der ydes til de berørte børn og unge. Derfor synliggør serviceniveauerne de faglige prioriteringer inden for den økonomiske ramme. Når serviceniveauerne bliver omsat i det daglige arbejde i Familier, Børn og Unge, sikres det, at der tilbydes den bedst mulige service til børn og unge med særlige behov inden for det tildelte budget. På denne måde vil fastsættelsen af serviceniveauer bidrage til at skabe klarhed for både borgere, politikere og medarbejdere. Dette kan illustreres således: Borgere: Afstemme forventninger, så borgerne ved, hvad de kan forvente af Århus Kommunes ydelser Formuleret serviceniveau Medarbejdere: Skabe klare retningslinjer for faglig udfoldelse og prioriteringer Politikere: Tydeliggøre, hvad der kan leveres inden for den økonomiske ramme Serviceniveauerne skal virke retningsgivende for myndighedens tildeling af støtte, men det skal understreges, at alle sager altid skal behandles ud fra et konkret, individuelt skøn og vurdering af den enkelte families, barns eller unges behov. 1.1 Grundlaget for fastsættelse af serviceniveauer Serviceloven er en bred rammelov, der overlader et stort fagligt skøn til kommunerne. Det giver rig mulighed for inden for lovens rammer at prioritere i indsatserne og trække grænser for, hvilke støtte den enkelte borger i udgangspunktet kan få. Derfor opstiller Århus Kommune et overordnet niveau for den service, som børn og unge med særligt støttebehov kan tildeles. 2

4 Alle serviceniveauerne baserer sig på Århus Kommunes Børn og ungepolitik, samt Handicappolitik. Det betyder, at fastsættelsen af serviceniveauerne tager afsæt i en grundlæggende målsætning om, at alle børn og unge skal sikres et trygt og udviklende liv, hvor alle får de bedst mulige opvækstvilkår og muligheder. Udgangspunktet for arbejdet med særligt støttekrævende børn og unge er derfor en tidlig og sammenhængende indsats, hvor der er fokus på forebyggelse. Således skal serviceniveauerne understøtte en bevægelse fra indgribende foranstaltninger mod mere foregribende og forebyggende indsatser. Århus Kommune lægger vægt på at fremme social inklusion og medborgerskab. Derfor betoner Børn og ungepolitikken børns og unges styrker, potentialer, behov og fællesskaber, og der er en positiv forventning om, at forældre påtager sig ansvaret for deres børn og unge. Samtidig skal Socialforvaltningen understøtte familierne og stille hjælp til rådighed, hvis der er behov for det. Den overordnede vision i Familier, Børn og Unge er at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere Serviceniveauerne bygger på en klar målsætning om, at børn og unge med særlige behov så vidt muligt støttes til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien, barnet og den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Dog skal forvaltningen gribe tidligt ind og sikre barnets eller den unges bedste, hvis familien ikke er i stand til at løse forældreopgaven. Serviceniveauerne sætter rammer for det fremtidige arbejde med familier, børn og unge med særlige behov, men ikke uden at skue bagud. Den faglige viden og erfaring, som allerede er på socialområdet, danner i høj grad baggrund for, hvordan serviceniveauerne er formuleret. Derfor tager serviceniveauerne udgangspunkt i det, som fagfolk ved, virker bedst. Ligeledes hviler fastsættelsen af serviceniveauerne på forskningsresultater. Eksempelvis er prioriteringen af anbringelsestyper stærkt inspireret af undersøgelser fra SFI. Derudover er serviceniveauerne fastsat under hensynstagen til Familier, Børn og Unges økonomi. Formålet er at sikre, at flest mulige borgere modtager den nødvendige hjælp og faglige kvalitet inden for det givne budget. Dette kan kun lade sig gøre, hvis der løbende er fokus på økonomieffektive løsninger. Derfor er serviceniveauerne kraftigt inspireret af KL s otte gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge, som også kan overføres til børn og unge med handicap. 3

5 KL s otte gyldne regler 1. Børne- og ungeområdet er styrbart, hvis blot byrådet anerkender og beslutter dette. 2. Organisationen skal tilpasses byrådets målsætninger, hvilket indebære, at der visiteres med udgangspunkt i de politisk vedtagne serviceniveauer. 3. Bevillinger på børne- og ungeområdet er bindende og ikke vejledende, således at ansøgninger om tillægsbevillinger ikke accepteres, hvis det skyldes stigninger i serviceniveauet, der ikke er politisk besluttede. 4. Faglighed og økonomi gå hånd i hånd, når der visiteres til tilbud. Det handler dermed om at finde det optimale og fagligt dækkende tilbud, snarere end det maksimale tilbud. 5. Omkostningsfulde beslutninger bør træffes i samråd enten i visitationsteams eller visitationsudvalg. 6. Beslutninger om valg af anbringelsestyper bør med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse. 7. Budgettet bør være et aktivt styringsredskab, hvilket kræver, at budgettet er retvisende, og at der er sat priser og mængder på alle væsentlige tilbudstyper. 8. Løbende afrapportering om aktivitetsudvikling og økonomi er en nødvendighed for at kunne overholde de økonomiske rammer. Samlet set bygger serviceniveauerne på følgende generelle serviceprincipper: Alle børn og unge skal have et fleksibelt og individuelt tilbud, der modsvarer konkrete behov og sikrer en positiv forandring Tilbuddene skal som udgangspunkt gives i et nærmiljø i Århus Kommune Alle tilbud skal have fokus på inklusion både i familie, dagtilbud, skole, beskæftigelse og fritid Alle indsatser skal være mål og tidsfokuserede Alle indsatser skal være økonomieffektive Der skal altid vælges den mindst indgribende, men formålstjenlige foranstaltning. 1.2 Bestillerplanens sammenhæng med andre tiltag Bestillerplanen hænger tæt sammen med andre igangværende fokusområder i Familier, Børn og Unge. Først og fremmest er serviceniveauerne afstemt i forhold til de kommende besparelser, som er en nødvendig følge af Byrådets budgetforlig for Derudover er bestillerplanen en yderligere konkretisering af de mål og værdier, som Virksomhedsplanen opstiller for arbejdet i Familier, Børn og Unge. Heriblandt kan nævnes indsatsområder som ingen venteliste til døgninstitutioner, flere anbringelser i familiepleje og balance i økonomien. Det er ligeledes et vigtigt mål at sikre myndighed i topklasse, og derfor skal Udviklingsplanen fremme en højere kvalitet i indsatsen over for familier, børn og unge. Fundamentet i udviklingsplanen er et Fælles Fagligt Grundlag, som skal give medarbejdere på tværs af kommunen samme tilgang til mødet med borgerne. Dette understøtter bestillerplanen 4

6 ved, at den fælles faglige tilgang også udmønter sig i fælles serviceniveauer for hele Århus Kommune. Endelig skal bestillerplanen ses i sammenhæng med indførelsen af resultatdokumentation på alle dag- og døgntilbud, som gør det muligt at følge effekten af de forskellige indsatser over for støttekrævende børn og unge. Resultatdokumentation er dermed et redskab, der kan være med til løbende at sikre, at de serviceniveauer, som er gældende for Familier, Børn og Unge, også er dem, der virker bedst for borgerne inden for de økonomiske rammer. 1.3 Processen forud for bestillerplanen Udarbejdelsen af bestillerplanen er foregået i tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse på myndighedscentrerne. Udkast til serviceniveauer er i flere omgange blevet behandlet på afdelingsledermøder på Familiecentret og Handicapcentret. Herefter har hvert center afholdt bestillerplanskonferencer for henholdsvis udsatte- og handicapområdet, hvor berørte ledere, MED-repræsentanter og nøglemedarbejdere fra udførercentrene deltog for at diskutere de foreslåede serviceniveauer og konsekvenserne heraf. 1.4 Bestillerplanens opbygning Først beskrives kort myndighedsområdets opgaver og visioner, hvilket udgør grundlaget for Familiecentrets og Handicapcentrets bestillinger til udførerområdet. I forlængelse heraf præsenteres de konkrete serviceniveauer for børn og unge med særlige behov. Herefter følger et kapitel om realisering af serviceniveauerne, hvor myndighedsområdets fremtidige pladsbehov vurderes og de kommende overordnede omstillinger på Børnecentret, Ungdomscentret og Hotspotcentret skitseres. Afslutningsvist samles der op på hele bestillerplanen. 5

7 2. Beskrivelse af myndighedsområdet Familier, Børn og Unge omfatter tilbud til børn og unge med sociale og personlighedsmæssige vanskeligheder, samt tilbud til familier med børn og unge med handicap. Målgruppen er således omfattende og dækker både udsatte familier med socialt truede børn og unge og børn og unge med fysiske og psykiske handicaps. Bredden i målgruppen afspejler sig i de meget forskelligartede tilbud i Familier, Børn og Unge, som dækker en bred vifte fra forebyggende tilbud til mere indgribende døgnforanstaltninger. Myndighedsopgaverne på området for udsatte familier, børn og unge varetages af Familiecentret, mens Handicapcentret for børn varetager myndighedsopgaverne på området for børn og unge med handicap. 2.1 Familiecentret Familiecentrets målgruppe spænder fra børn og unge med adfærdsproblemer, sociale tilpasningsproblemer og kriminel adfærd til børn og unge med udtalte skoleproblemer, omsorgssvigt eller andre udsatte forhold hos forældrene eller i hjemmet. Derfor bevilger Familiecentret hjælp og støtte ud fra en bred vifte af sociale tilbud. Størstedelen af indsatsen gives som udviklingsstøttende, kompenserende, samt inkluderende tiltag, der tager afsæt i familiens ressourcer og udfordringer. Visionen er, at udsatte familier, børn og unge så vidt muligt hjælpes i nærmiljøet. Familien, barnet og den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Den enkelte skal have hjælp til selvhjælp, og derfor skal de tilbud, der gives, medvirke til at støtte individet i at mestre en selvstændig tilværelse. Familiecentret skal være garant for at fremme en fælles faglig tilgang og ensartede serviceniveauer for de berørte familier, børn og unge. Der tilstræbes individuelle løsninger, således at den enkeltes behov tilgodeses i det videst mulige omfang. 2.2 Handicapcentret for Børn Handicapcentret for børns målgruppe er børn og unge, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller indgribende langvarig lidelse. Formålet med at yde støtte til disse børn og unge er, at de på trods af deres individuelle vanskeligheder opnår samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Derfor er Handicapcentret for børns primære opgave kompensation af familier, der har børn og unge med handicap. Herunder bevilling af nødvendige merudgifter i forbindelse med barnets handicap, bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til forældrene, hvis det er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet, samt bevilling af dag- og døgnforanstaltninger. Sidstnævnte kan eksempelvis være i form af timeaflastning, familiebehandling eller døgnaflastning. Visionen for arbejdet på Handicapcenter for børn er, at hjælpe og støtte familier med handicappede børn og unge i at kunne leve et liv så tæt på det normale som muligt. Målet er at skabe et Handicapcenter for børn i særklasse. Et kraftcenter med fokus på borgeren, faglighed og kvalitet. Handicapcentret skal være garant for at fremme en fælles faglig tilgang og ensartede serviceniveauer for de berørte familier, børn og unge. Der tilstræbes individuelle løsninger, således at den enkeltes behov tilgodeses i det videst mulige omfang. 6

8 2.3 Visioner og værdier for myndighedsområdet Selvom målgrupperne for Familiecentret og Handicapcentret for børn er forskellige, trækker begge centre på en fælles overordnet vision om at fremme social inklusion og medborgerskab. Med afsæt i Århus Kommunes Børn og Ungepolitik, samt Handicappolitik arbejdes der på myndighedsområdet hen imod, at: familier, børn og unge skal i videst mulige omfang hjælpes i eget miljø alle børn og unge udvikler sig til livsduelige voksne, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til det fællesskab, de er en del af alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Dette skal ske, så barnets og den unges tarv til enhver tid er i centrum. Fokus er på de relationer og den sammenhæng, som barnet, den unge eller familien indgår i, så de konkrete indsatser bygger på familiens egne ressourcer og netværk. 7

9 3. Serviceniveauer Serviceniveauerne skal ses som et vejledende udgangspunkt for tildelingen af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Alle sager skal altid behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering af familiens, barnets eller den unges behov, og i overensstemmelse med gældende lovgivning, Århus Kommunes værdier, Børn og Ungepolitik, samt Handicappolitik. Det betyder, at støttekrævende familier, børn og unge kan tilbydes ydelser inden for de generelle serviceniveauer, men også udover hvis behovet tilsiger det. Beskrivelsen af serviceniveauerne er således vejledende og afstemt med det politisk vedtagne budget for området. Overordnet skal serviceniveauerne understøtte en bevægelse fra indgribende foranstaltninger mod en mere forebyggende og foregribende indsats, som i videst mulige omfang sikrer barnets eller den unges fortsatte ophold i familie og nærmiljø. Serviceniveauerne er både et udtryk for prioriteringer af indsats og en konkret beskrivelse af niveauet for ydelserne. Da Familier, Børn og Unge yder indsatser over for børn og unge med meget forskellige behov og problematikker, er serviceniveauerne målgruppedifferentierede, så det er tydeligt, hvem der har behov for støtte, og hvilken foranstaltning der som udgangspunkt kan iværksættes. Ofte vil den konkrete indsats bygge på en kombination af forskellige foranstaltninger. 3.1 Serviceniveauer for udsatte børn og unge På området for udsatte børn og unge tilstræbes en tidlig og sammenhængende indsats, hvor fokus er at tilgodese barnets behov og tarv ved at understøtte fortsat udvikling. Familie og netværk skal afdækkes og om muligt anvendes med positiv forandring for barnet eller den unge. Familiecentret skal fastsætte, hvilke konkrete opgaver der ønskes løst, og hvilke handleplanmål der skal opnås, når der rettes henvendelse til udfører. Derfor skal målene beskrives detaljeret med fastsatte perioder for opfølgning, så fokus fastholdes, og indsatsens varighed bliver så kort som muligt, og senest når målet er nået. Nedenfor ses en oversigt over de overordnede serviceniveauer for udsatte børn og unge. Efter tabellen følger en uddybning af de enkelte punkter. 8

10 Tabel 1: Oversigt over serviceniveauer for udsatte børn og unge. Område Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet SEL Serviceniveauer Praktiske støtte til udsatte familier kan spænde over hjælp til det praktiske i hjemmet, hente/bringe-opgaver, deltagelse i forældremøder, økonomisk rådgivning, kontakt til myndigheder mv. Som udgangspunktet arbejdes der med korte og intensive forløb, hvor der ydes op til 6 timers støtte pr. uge i en periode på 3 til 6 måneder. Efter 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. Familiebehandling SEL Tilbydes til familier, hvor familiedynamikken medfører, at børn og unge mistrives, og hvor forældrene vurderes at have tilstrækkeligt udviklingspotentiale. Behandlingen kan eksempelvis foregå i et familieteam eller ungeteam. Efter en konkret individuel vurdering arbejdes der med korte intensive forløb, hvor der som udgangspunkt ydes mellem 2 til 6 timers behandling om ugen og for en periode på op til 6 måneder. Efter 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. Forældreevneundersøgelser Som udgangspunkt foretages vurderinger af forældreevner i eget miljø. Undersøgelsen omfatter beskrivelse af forældrefunktionen og mulighederne for at udvikle denne. Familieophold SEL Der kan visiteres til familieophold i situationer, hvor der er alvorlig bekymring for barnets trivsel, og hvor en faglig vurdering samtidig skønner, at forældrekompetencerne er tilstrækkelig til, at et ophold vil være hensigtsmæssigt. Kontaktperson SEL Der kan visiteres til en fast kontaktperson, når det ud fra et konkret skøn er vurderet, at forældrene ikke er i stand til at yde tilstrækkelig støtte, aktivitet og omsorg. I udgangspunktet bevilges op til 1 vederlag, hvilket svarer til ca. 20 timer om måneden. Aflastning SEL Aflastning tilbydes ressourcesvage familier, hvor barnet har behov for at udvide sit netværk og opleve et andet miljø, eller forældrene har behov for at blive aflastet fra opgaven som forældre. Der iværksættes som udgangspunkt kun aflastning til udsatte børn under 12 år. For småbørn mellem 0 til 6 år kan der i udgangspunktet bevilges op til 6 døgns aflastning pr. måned, samt en uge i sommerferien (79 døgn pr. år), mens børn i alderen 7 til 12 år kan tilbydes aflastning i op til 3 døgn pr. måned, samt en uge i sommerferien (43 døgn pr. år). 9

11 Fleksible mellemformer I udgangspunktet iværksættes mellemformer, når traditionelle dag- og døgntilbud vurderes ikke at være tilstrækkelige, men det skønnes, at barnet eller den unge kan forblive i hjemmet med en fleksibel kombination af dag- og døgnforanstaltninger, så en anbringelse undgås. Anbringelser SEL Valg af anbringelsessted skal med udgangspunkt i barnets behov vurderes og begrundes efter denne prioritering: 1) Slægts- eller netværksplejefamilie 2) Plejefamilie (evt. forstærket familiepleje/kommunale plejefamilier) 3) Århus Kommunes egne døgntilbud 4) Eksterne døgninstitutioner og opholdssteder beliggende i eller udenfor kommunen. Børn under 6 år anbringes som udgangspunkt i familiepleje. Anbringelser iværksættes med fokus på grundig opfølgning og hjemgivelse. Der arbejdes altid på hjemgivelse eller overgang til mindre indgribende anbringelse, medmindre helt særlige omstændigheder hos barnet, den unge eller familien taler for det modsatte. Som udgangspunkt anbringes udsatte unge over 16 år i egen bolig, hybel eller opgangsfællesskab med støtte. Efterværn SEL 76 Nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen 18 til 23 år tilbydes eller udsluses til forskellige typer lokalt efterværn, dog således at døgnanbringelser ud over det 18 år i videst muligst omfang nedbringes. I forbindelse med udskrivning fra døgnophold gives der som udgangspunkt op til 7 timers støtte ugentligt. Dette revurderes senest efter 6 måneder og herefter hver 3. måned med henblik på endelig udslusning af foranstaltningen Dagforanstaltning Generelt iværksættes de forskellige dagforanstaltninger, når mulighederne inden for de ordinære dagtilbud, skole mv. ikke skønnes tilstrækkelige. Ofte vil der være behov for at kombinere de forskellige foranstaltninger med henblik på at sammensætte den rigtige støtte i den konkrete situation, så der opnås bedst mulig effekt. I det følgende uddybes de konkrete serviceniveauer. Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, jf. SEL Med det formål at holde familien samlet kan der ud fra familiens individuelle behov ydes praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet. 10

12 Indsatsen afpasses til den enkelte families situation. Således kan støtten til familien spænde over hjælp til at strukturere hverdagen, det praktiske i hjemmet, hente/bringe-opgaver, deltagelse i forældremøder, økonomisk rådgivning, kontakt til myndigheder, samt rådgivende samtaler om familieliv, opdragelse og lignende. Støtten skal ydes, når familien har behov for det, hvilket fordrer fleksibilitet i forhold til tidspunkter og ugedage. Som udgangspunktet kan der bevilges op til 6 timers støtte pr. uge i en periode på 3 til 6 måneder. Efter 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. Indsatsen vurderes dog individuelt, alt efter konkret behov, antal børn, samt opgaver som ønskes løst via denne foranstaltningstype. Typisk vil timetallet være højt i en indledende fase, men reduceres forholdsvist hurtigt, efterhånden som familien tilegner sig de nødvendige færdigheder. Hvis den praktiske pædagogiske støtte i hjemmet ydes som alternativ til mere indgribende foranstaltninger som aflastning eller anbringelse, kan der bevilges flere timer pr. uge og i længere perioder. Familiebehandling, jf. SEL Familiebehandling tilbydes familier, som har vanskeligt ved at sikre børn og unge et tilstrækkeligt udviklende og omsorgsgivende miljø, men som dog har ressourcerne til på sigt at klare opgaven. Formålet med behandlingen er at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer. Indsatsen er rettet mod familien som helhed med fokus på barnets eller den unges behov. Hvis familiebehandlingen foregår via familieteam, ydes behandlingen primært i familiens eget hjem eller med udgangspunkt herfra. Hvis familiebehandling foregår via etablerede tilbud, undersøges altid muligheden for at benytte Århus Kommunes egne interne tilbud, så der visiteres til Vuggestedet, Familieværksteder, Rådgivningscentret, Ungeteam o.l. Tilbuddene er ansvarlige for at tilpasse deres behandling til den enkelte families konkrete problemer og ressourcer. I forlængelse heraf skal behandling ydes, når behovet er der, hvilket ikke kun er i normal åbningstid, men også om aftenen og i weekenden. Efter en konkret individuel vurdering arbejdes der med korte intensive forløb, hvor der som udgangspunkt ydes mellem 2 til 6 timers behandling om ugen og for en periode på op til 6 måneder, hvor behandlingens intensitet dog kan variere. Enkelte programbaserede behandlinger indebærer dog flere timer pr. uge. Efter 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. I udgangspunktet kan familiebehandling maksimalt strække sig over et år og kun i ganske særlige tilfælde over en længere periode, hvorefter der tages stilling til det videre forløb. Som et supplement til familiebehandlingen kan der tilbydes mægling efter Serviceloven 11, hvis der er tale om konflikter i familien, mellem den unge og forældrene, eller konflikter mellem børn og andre. Det kan være generationskonflikter alene, men også mere æresrelaterede konflikter med risiko for tvang eller undertrykkelse i familier med minoritetsbaggrund. Konfliktmæglingen vil ofte blive afsluttet med en familiekontrakt. En sådan kontrakt er en aftale, 11

13 der indgås mellem den unge, familien og forvaltningen, og som indeholder pligter og udfordringer med henblik på at støtte den unge i at finde en vej bort fra kriminalitet. Som regel bliver andre aktører såsom skole og netværk involveret og aktiveret for at muliggøre realiseringen af familiekontraktens punkter. Ligeledes kan der over for unge med adfærdsproblemer gives et ungepålæg, hvis den negative adfærd antages ikke at kunne imødegås ved et frivilligt samarbejde med den unge og dennes forældre. Ungepålægget fungerer som en form for tydeliggørelse af alvoren for den unge og indeholder en eller flere konkrete handlepligter for den unge. Derved bliver pålægget et retningsgivende bidrag til, at den unges problem løses. Forældreevneundersøgelser Beskrivelse af forældrefunktionen og mulighederne for at forbedre denne gennemføres, når der er bekymring for forældreevnen. I udgangspunktet foretages forældreundersøgelser ambulant i eget miljø, hvilket indebærer i hjemmet eller i daginstitution mv. Undersøgelsen kan foregå samtidig med familiebehandling, og ellers vil der være behov for etablering en bydækkende psykologenhed, som rykker ud i barnets eget miljø. Familieophold, jf. SEL Der kan visiteres til familieophold i situationer, hvor der er alvorlig bekymring for barnets trivsel og forældreevnen, men hvor en faglig vurdering samtidig skønner, at forældrekompetencerne er tilstrækkelige til, at et familieophold vil være hensigtsmæssigt. Derfor vil der kun i ganske få og særlige tilfælde være behov for decideret familieophold i en tidsbegrænset periode på maksimalt 4 måneder. Fast kontaktperson, jf. SEL En fast kontaktperson kan udpeges for barnet eller den unge og for hele familien. Førstnævnte drejer sig om situationer, hvor barnet eller den unge har et behov for stabil voksenkontakt, som familien ikke skønnes at kunne opfylde. Kontaktpersonen har til opgave at yde støtte på det nære personlige plan ved at være én, som barnet eller den unge kan tale med og støtte sig til. Ordningen kan eksempelvis omfatte hjælp til at fastholde skolegang, komme ud af kriminalitet eller misbrug, og opbygning af sunde relationer til familie eller omgangskreds. Når en fast kontaktperson tilknyttes hele familien, er det ofte i situationer, hvor der er brug for en ekstra voksen, eksempelvis for at styrke indsatsen over for særligt utilpassende unge. Der kan visiteres til en fast kontaktperson, når barnet eller den unge skønnes at have behov for dette, fordi forældrene ikke er i stand til at yde den nødvendige støtte, forældreevnen ikke i tilstrækkelig grad kan udvikles, eller netværket ikke kan yde den påkrævede støtte og omsorg. For børn under 14 år vil kontaktpersonen primært have en kompenserende funktion i forhold til at yde den støtte, som forældrene ikke er i stand til, mens indsatsen for unge over 14 år ydes i form af ungeteams og vil have et større socialfagligt fokus. 12

14 Omfanget af kontaktpersonsindsatsen varierer efter konkret behov, men almindeligvis bevilges op til 1 vederlag (jf. Socialministeriets vejledende takster for plejeanbragte), hvilket svarer til ca. 20 timer om måneden. Skønnes det relevant med en styrket indsats, kan der i særlige tilfælde bevilges op til 2 vederlag. Kontaktpersonsordningen vil typisk strække sig over 1-2 år. Aflastning, jf. SEL Børn og unge med sociale vanskeligheder kan have behov for voksenstøtte, omsorg, udvidelse af netværk og oplevelser i et andet miljø end det daglige. Ligeledes kan ressourcesvage forældre have behov for aflastning fra opgaven som forældre. Derfor kan der tilbydes aflastning i form af korterevarende ophold på et godkendt anbringelsessted som netværksplejefamilie eller plejefamilie. Da det er særligt afgørende for småbørn at skabe tilknytning til deres plejefamilie, kan der som udgangspunkt bevilges aflastning for yngre udsatte børn mellem 0 til 6 år i op til 6 døgn pr. måned, svarende til to weekender om måneden, samt en uge i sommerferien (79 døgn pr. år). For udsatte børn i alderen 7 til 12 år kan der som udgangspunkt bevilges op til 3 døgns aflastning pr. måned, svarende til en weekend om måneden, samt en uge i sommerferien (43 døgn pr. år), og kun i særlige tilfælde kan der bevilges op til 63 døgn pr. år. Efter en konkret vurdering kan etablering af aflastning ske i samspil med anden støtte til familien, eksempelvis samtidig familiebehandling. Ofte bliver behovet for aflastning mindre med alderen. Derfor iværksættes der som udgangspunkt ikke aflastning til udsatte børn over 12 år medmindre ganske særlige faglige grunde taler herfor, eksempelvis at aflastning sker sammen med søskende. Derimod skal der fokuseres på andre indsatser overfor udsatte unge, såsom støtte, kontaktperson, rådgivning og vejledning af forældre og netværk. Fleksible mellemformer For at optimere indsatserne over for udsatte børn og unge arbejdes der med fleksible mellemformer. Betegnelsen dækker over løsninger, som kombinerer forskellige foranstaltningstyper og består af flere forskellige delindsatser. Således trækker mellemformer på elementer fra både dag- og døgntilbud. I udgangspunktet iværksættes mellemformer, når traditionelle dag- og døgntilbud vurderes ikke at være tilstrækkelige, men det skønnes, at barnet eller den unge kan forblive i hjemmet med en fleksibel kombination af dag og døgnforanstaltninger, så en anbringelse undgås. Det indebærer, at mellemformer hænger tæt sammen med visitationen i komplekse sager. Mellemformer bør overvejes før en evt. anbringelse, men etableringen af mellemformer må ikke være en omgåelse af en anbringelse, hvis barnet eller den unge reelt har behov herfor. Kombinationen af mellemformer bliver aldrig udtømmende, men er individuelt afpassede tilbud med fokus på praktiske løsninger inden for servicelovens rammer. Eksempelvis kan mellemformer omfatte en dagbehandling på døgninstitutioner under særlige forhold eller en styrket indsats overfor unge, der primært iværksættes efter skoletid. Generelt er der behov for, at 13

15 ambulante tilbud gives på de tidspunkter, hvor behovet skønnes at være til stede, hvilket også indebærer om aftenen, i weekenden og på helligdage Døgnforanstaltning Når dagtilbud vurderes at være utilstrækkelige eller er udtømte, iværksættes døgntilbud med henblik på at sikre og styrke barnets eller den unges udvikling og trivsel. Anbringelse, jf. SEL Århus Kommune anser en anbringelse for en meget indgribende foranstaltning. Derfor gælder det for alle anbringelsessager, at mindre indgribende foranstaltninger skal være vurderet og fundet utilstrækkelige, inden der iværksættes anbringelse. Prioritering af anbringelser Ved beslutning om anbringelse af børn og unge arbejdes der ud fra en fastlagt prioriteringsmodel med afsæt i Århus Kommunes Familieplejestrategi. Som følge heraf skal alle anbringelsessager med udgangspunkt i barnets behov vurderes og begrundes i følgende prioritering: 1) Slægts- eller netværksplejefamilie 2) Plejefamilie (evt. forstærket familiepleje/kommunale plejefamilier) 3) Århus Kommunes egne døgntilbud 4) Eksterne døgninstitutioner og opholdssteder beliggende i eller uden for kommunen. Udførerområdet er forpligtet til at tilpasse pladsudbuddet efter ovenstående prioritering. Tidlig anbringelse Generelt fokuseres på tidlig anbringelse, således at senere anbringelse i ungdomsårene kan foregribes, undgås eller erstattes af ambulant tilbud. Ved egentlige opvækstanbringelser (også kaldet omsorgsanbringelser) tilstræbes tidlig anbringelse for at sikre størst mulig kontinuitet og udvikling, og der vil derfor være et andet tids- og målfokus end ved korterevarende behandlingsanbringelser. Som udgangspunkt anbringes børn under 6 år i familiepleje, så små børn får mulighed for at vokse op i en familie og få en stærk tilknytning til denne. Hvis der eksempelvis er behov for observation og behandling benyttes forstærket familiepleje. Der kan dog undtagelsesvis være behov for midlertidige ophold på institutioner med henblik på udredning. Grundig opfølgning og hjemgivelse Det er karakteren af den konkrete anbringelse, der er afgørende for, hvor ofte der skal følge følges op, men som minimum foretages opfølgning altid hvert ½ år. Dette kan dog intensiveres efter behov. For at sikre kontinuitet og sammenhæng i anbringelsen skal der i forbindelse med etableringen tages stilling til, hvilken anden støtte der skal iværksættes over for resten af familien. Der er fokus på en helhedsorienteret indsats, hvor der også arbejdes med forældrene og eventuelt søskende. Sideløbende med anbringelsen skal der således arbejdes for hjemgivelse eller over- 14

16 gang til mindre indgribende anbringelse, såfremt dette er hensigtsmæssigt, så barnet eller den unge hurtigst muligt kan inkluderes i sit oprindelige miljø. Anbringelse af udsatte unge over 16 år Hidtil er udsatte unge på 17 år ofte blevet anbragt på institution eller opholdssted. Disse ofte dyre anbringelser har i mange tilfælde ikke haft den ønskede effekt. Mange anbragte unge har svært ved at udvikle et sundt ungdomsliv, fordi de anbringes langt væk fra det normale inkluderende miljø, hvilket er med til at gøre overgangen til voksentilværelsen vanskeligere. Der skal altid foretages en individuel vurdering i forbindelse med overvejelse af og beslutning om eventuel døgnanbringelse for denne aldersgruppe. Som udgangspunkt skal udsatte unge over 16 år fremover anbringes i egen bolig, hybel eller opgangsfællesskab i Århus Kommune med støtte. Undtaget herfra er naturligvis situationer, hvor den unge har et særligt behandlingsbehov eller har behov for et andet miljø, som gør en anbringelse i plejefamilie eller på institutioner/opholdssted påkrævet. Det er en forudsætning for anbringelse i egen bolig, at tilbuddet følges op med tæt kontakt og socialpædagogisk støtte, så den unge kan få praktisk hjælp, støtte til personlig udvikling og trivsel, samt hjælp til at komme i gang med at etablere sig i forhold til uddannelse, beskæftigelse og fritidsaktiviteter. Dette skal styrke den unges kompetencer til at klare sig selv på længere sigt. Da aldersgruppen ofte har berøring med kriminalitet og misbrug, er det vigtigt, at der iværksættes tilstrækkelig støtte til at imødegå optrapning af kriminalitet og misbrug. Dette skal sikre, at behandlingsgarantien over for unge med misbrugsproblemer indfries. Ligeledes skal støtten fokusere på social eksklusion og ensomhed. Derfor kan der være behov for aktivitetssteder, hvor de unge kan komme til aktivitet og omsorg. Et fleksibelt ungetilbud skal sikre, at den unge får den nødvendige individuelle støtte med op til 20 timer ugentligt. Planlægning og beslutning om efterværn og udslusning skal ske i god tid, inden den unge udskrives fra døgnanbringelsen. Derfor foretages ikke anbringelse af unge over 16 år uden en handleplan for eventuelt efterværn eller udslusning. Efterværn, jf. SEL 76.3 Efterværn bevilges til nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen 18 til 23 år, der har særlig behov for støtte i overgangen til selvstændig tilværelse i voksenlivet. Det er typisk unge med svære adfærdsvanskeligheder eller misbrugsproblemer, men det kan også være unge med særlige støttebehov, eksempelvis social træning eller lignende. Disse unge kan have brug for støtte til at bo for sig selv, herunder vejledning i praktiske og økonomiske forhold, fastholdelse af skolegang eller arbejde, samt styrkelse af personlig trivsel og udvikling. Planlægning og beslutning om efterværn skal ske i god tid, inden den unge udskrives fra døgnanbringelsen. Fremadrettet må der ikke foretages anbringelse af unge over 16 år uden en handleplan for eventuelt efterværn og/eller udslusning. 15

17 Der ydes efterværn ud fra en konkret individuel vurdering og efter det mindst indgribende princip. I udgangspunktet tilbydes lokale efterværn for at støtte en selvstændig voksentilværelse med fokus på uddannelse og fritid, således at døgnanbringelser ud over det 18 år i videst muligt omfang nedbringes. Derimod ydes andre typer af efterværn, som eksempelvis en fast kontaktperson og/eller etablering af en udslusningsordning fra det tidligere anbringelsessted til eget værelse/lejlighed. Efterværn ophører, når de opstillede mål er nået, når foranstaltningen ikke bidrager tilstrækkeligt til at opnå målene, eller senest når den unge fylder 23 år. I forbindelse med udskrivning fra døgnophold gives der som udgangspunkt op til 7 timers støtte ugentligt. Dette revurderes senest efter 6 måneder og herefter hver 3. måned med henblik på endelig udslusning af tilbuddet. 3.2 Serviceniveauer for børn og unge med handicap Udgangspunktet for arbejdet på Handicapcenter for Børn er at hjælpe og støtte familier med handicappede børn og unge i at kunne leve et liv så tæt på det normale som muligt. Herunder bevilges økonomiske ydelser og/eller dag- og døgnforanstaltninger med fokus på at klæde forældrene på til at kunne håndtere deres barn i hjemmet. I tabel 2 ses en oversigt over serviceniveauer for børn og unge med handicap. Efter tabellen følger en uddybning af de enkelte punkter. 16

18 Tabel 2: Oversigt over serviceniveauer for børn og unge med handicap. Område Merudgiftsydelser SEL 41 Serviceniveauer Timeaflastning Efter en konkret vurdering af det samlede aflastningsbehov, kan der som udgangspunkt gives op til 4 timer pr. uge og i særligt krævende tilfælde op til 8 timer pr. uge. Befordring Som udgangspunkt bevilges kun taxakørsel, såfremt funktionsnedsættelse bevirker, at det ikke er muligt at benytte offentlige transportmidler. Hvis barnet på grund af sit handicap har fået anvist en daginstitution uden for lokalområdet, og forældrene ikke selv har mulighed for at bringe barnet frem og tilbage fra hjemmet, kan der bevilges taxakørsel. I forbindelse med behandling kan taxaudgifter dækkes, hvis familien ikke selv har bil, og barnets funktionsnedsættelse/lidelse indebærer, at det ikke muligt at benytte offentlige transportmidler. Forældrekurser Som udgangspunkt bevilges forældrekurser kun, hvis de er nødvendige. Efter en konkret vurdering bevilges kurser ved overgange, svarende til i alt 4 kurser pr. barn. Rengøring Efter konkret vurdering kan der bevilges op til 2 timers rengøring pr. uge, hvis et lægeligt begrundet behov for rengøring er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse og er større end sædvanligvis i familier med børn. Tabt arbejdsfortjeneste SEL 42 Dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal altid vurderes i samspil med barnets handicap og alder, samt øvrige bevillinger. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne og mest hensigtsmæssigt, at barnet passes i hjemmet. Efter en konkret individuel vurdering skal bevilling af tabt arbejdsfortjeneste i timetal fastsættes lavest muligt og i kortest mulig periode. Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet SEL Praktiske støtte til udsatte familier med handicappede børn kan spænde over hjælp til det praktiske i hjemmet, hente/bringe-opgaver, deltagelse i forældremøder, økonomisk rådgivning, kontakt til myndigheder mv. Som udgangspunktet arbejdes der med korte og intensive forløb, hvor der ydes op til 6 timers støtte pr. uge i en periode på 3 til 6 måneder. Efter 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. 17

19 Familiebehandling SEL Tilbydes til familier, som har behov for særlig støtte for til at sikre, at deres børn og unge med handicap trives. Behandlingen kan eksempelvis foregå i familieteam eller ungeteam. Efter en konkret individuel vurdering arbejdes med korte intensive forløb, hvor der som udgangspunkt ydes mellem 2 til 6 timers behandling pr. uge i en periode på op til 6 måneder. Der arbejdes hen imod etableringen af en familiebehandling med en specifik viden om familier med børn og unge med ADHD, autismeforstyrrelser, mental retardering og tilstødende diagnoser. Døgnaflastning SEL I udgangspunktet bevilges døgnaflastning kun til børn og unge med svære handicaps, hvor barnet eller den unge har væsentligt nedsat funktionsniveau og er meget krævende i hverdagen. Yngre børn tilbydes som udgangspunkt aflastning i plejefamilier, mens ældre børn og unge også kan bevilges aflastning på institution. Efter konkret vurdering kan der som udgangspunkt gives døgnaflastning i op til 3 døgn pr. måned, svarende til en weekend, samt en uge i sommerferien (43 døgn pr. år). Hvis barnets eller den unges handicap er særligt indgribende for familien, kan der bevilges op til 63 døgn pr. år. Fleksible mellemformer Anbringelse SEL I udgangspunktet iværksættes mellemformer, når traditionelle dag- og døgntilbud vurderes ikke at være tilstrækkelige, men det skønnes, at børn eller unge med handicap kan forblive i hjemmet med en fleksibel kombination af dag- og døgnforanstaltninger, så en anbringelse undgås. Som udgangspunkt anbringes børn og unge med handicap, hvis barnet eller den unge har behov for særlig behandling, er til fare for sig selv og andre, eller hvis forældrene ikke vurderes at besidde tilstrækkelige ressourcer. Valg af anbringelsessted skal med udgangspunkt i barnets behov vurderes og begrundes efter denne prioritering: 1) Slægts- eller netværksplejefamilie 2) Plejefamilie (evt. forstærket familiepleje/kommunale plejefamilier) 3) Århus Kommunes egne døgntilbud 4) Eksterne døgninstitutioner og opholdssteder beliggende i eller uden for kommunen. Der skal altid arbejdes på hjemgivelse eller overgang til mindre indgribende anbringelse, medmindre særlige omstændigheder hos barnet eller den unge taler for det modsatte. Efter behov vil det naturligvis også være muligt at bevilge de øvrige foranstaltninger efter Servicelovens 52, men da serviceniveauerne for disse foranstaltninger over for børn og unge med handicap ikke adskiller sig fra udsatte, er disse serviceniveauer kun omtalt i og efter tabel 1. 18

20 Merudgiftsydelser, jf. SEL 41 Merudgiftsydelser er dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, og familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, en børnefamilie normalt ville have afholdt. Timeaflastning For at aflaste forældrene i den belastning det er at have et handicappet barn/ung i hjemmet tilbydes timeaflastning gennem Aflastningsordningen. Timeaflastning kan bevilliges, hvis et barn er så krævende, at forældrene og netværk ikke kan foretage sig almindelige aktiviteter i hjemmet eller med eventuelle søskende. Efter en konkret vurdering af det samlede aflastningsbehov, kan der som udgangspunkt bevilliges op til 4 timer pr. uge og i særligt krævende tilfælde op til 8 timer pr. uge. Der kan dog være enkelte situationer, hvor der i kortere perioder kan ske en yderligere forhøjelse. Ved vurdering af aflastningsbehovets omfang tages hensyn til barnets funktionsnedsættelse, evt. søskende, samt øvrige ydelser til familien (eksempelvis bevilling af tabt arbejdsfortjeneste og døgnaflastning). Der bevilges ikke udgifter til aktiviteter under aflastningen. Kvalificeret barnepige Der kan i særlige tilfælde bevilges merudgifter til kvalificeret barnepige på kr. 35 pr. time. Dette sker i tilfælde, hvor der er tale om en nødvendig pasningsopgave, men hvor barnets funktionsnedsættelse kræver en voksen person. Forældrene afholder den normale udgift til pasning, og tilskuddet ydes således, at der kan ansættes en voksen kvalificeret barnepige. Der kan som udgangspunkt bevilliges merudgifter til 4-6 timers kvalificeret barnepige pr. måned. Befordring, herunder taxabevillinger Som udgangspunkt kan taxakørsel til børn eller unge med handicap kun bevilges, såfremt funktionsnedsættelse bevirker, at det ikke er muligt at benytte offentlige transportmidler. Almindeligvis ydes der ikke dækning af taxaudgifter, hvis der er bevilget handicapbil. Daginstitution: - Taxakørsel til et barn kan bevilges som merudgift, hvis barnet på grund af sit handicap har fået anvist en daginstitution uden for lokalområdet, og forældrene ikke selv har mulighed for at bringe barnet til og fra hjemmet. - Det er en forudsætning, at daginstitutionen ligger væsentligt længere væk end den institution, som familien ellers kunne have valgt i lokalområdet. 19

21 - Som udgangspunkt skal samkørsel benyttes i forbindelse med taxakørsel til og fra daginstitutionstilbud. - Hvis forældrene modtager tabt arbejdsfortjeneste, vil det i nogle tilfælde kompensere for kørsel til daginstitutionen. Derfor skal det indgå i vurderingen af merudgiftsydelser til befordring. Behandling: - Der kan bevilges taxa til og fra behandling, hvis familien ikke selv har bil, og barnets funktionsnedsættelse/lidelse indebærer, at det ikke er muligt at benytte offentlige transportmidler. Det kan eksempelvis være et lægeligt dokumenteret nedsat immunforsvar, hvor offentlige transportmidler ikke bør benyttes på grund af smitterisiko. - Merudgifter til kørsel i egen bil/offentlige transportmidler til behandling kan bevilges, såfremt antallet af behandlinger/undersøgelser overstiger 4 pr. år, som er det almindeligt påregnelige i familier med børn uden funktionsnedsættelser eller lidelser. Fritidsaktiviteter: - Da det må anses som almindeligt påregneligt at skulle transportere sine børn til fritidsaktiviteter, bevilges der som hovedregel ikke merudgifter til taxakørsel til fritidsaktiviteter. - Der kan i enkelte tilfælde, hvor det ikke er muligt for barnet at benytte offentlige transportmidler, bevilges taxakørsel. Her er det en betingelse, at barnet, grundet sit handicap, er begrænset i sine muligheder for fritidsbeskæftigelse, og forældrene eller andre ikke kan transportere barnet i en ejet, lejet eller lånt bil. Der kan i givet fald maksimalt bevilges taxakørsel til fritidsaktiviteter 1 gang om ugen. Forældrekurser Merudgifter til handicaprelaterede kurser til forældrene bevilges, såfremt kurset er nødvendigt for, at forældrene er i stand til at have barnet eller den unge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge. I vurderingen af, om et kursus er en nødvendig merudgift, indgår omfanget af barnets funktionsnedsættelse og herved forældrenes behov for at komme på kursus, kursusprogrammets faglige indhold og kvalitet i forhold til barnets funktionsnedsættelse, samt hvilke andre kurser forældrene har deltaget i. Efter konkret vurdering af behov for nødvendige kurser bevilges der som udgangspunkt forældrekurser ved overgange, svarende til i alt 4 kurser pr. barn. Med overgange menes, når handicappet bliver kendt, ved overgang til børnehave, ved skolestart og i teenageårene/inden overgangen til voksenområdet. Der kan bevilges kurser af maksimalt en weekends varighed, da dette vil kunne imødegå formålet med bevillingen af forældrekurserne. Rengøring Der kan udelukkende bevilges merudgifter til rengøring, såfremt der er et lægeligt begrundet behov, hvor rengøringen er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse og medfører et 20

22 væsentligt større behov for rengøring, end man sædvanligvis kan forvente i familier med børn. Efter konkret vurdering, kan der maximalt bevilges rengøring i 2 timer pr. uge i ovenstående tilfælde. Medlemskab af handicapforeninger Da det betragtes som en almindelig udgift at være medlem af forskellige foreninger, er medlemskab af handicapforeninger ikke en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet. Derfor kan der som hovedregel ikke bevilges medlemskab af handicapforeninger. Undtaget herfra er medlemskab af handicapforeninger, hvor adgang til nødvendige kurser er bundet op på medlemskab. Tabt arbejdsfortjeneste, jf. SEL 42 Dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal altid vurderes i samspil med barnets handicap og alder, samt øvrige bevillinger. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet. Der kan eksempelvis være tale om: Børn med stort behov for pasning og pleje eller overvågning Børn med stærkt nedsat immunforsvar, der ikke kan passes i dagtilbud Intensiv optræning af barnet i hjemmet (hjemmetræning) Indlæggelse af barnet, hvor forældrenes tilstedeværelse kræves Børn med ekstra stort pasningsbehov, hvor det er umuligt at lave selv de mest almindelige gøremål, og timeaflastning ikke er hensigtsmæssigt. Derimod bevilges der ikke tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolemøder og lignende. Det skal altid præciseres, hvilke konkrete arbejdsopgaver kommunen dækker den pågældende forælder for, samt nødvendigheden heraf. Der skal derfor altid foretages en konkret vurdering af, hvor lang tid de pågældende arbejdsopgaver tager, som skal afspejles i det bevilgede antal timer. I forbindelse med undersøgelser og kontroller på sygehus som følge af med barnets funktionsnedsættelse kan der ligeledes bevilges tabt arbejdsfortjeneste. Der kan være tale om hele dage eller om nogle få timer. Bevillingen gives kun, hvor forældrenes fravær fra arbejde overstiger 4 dage om året, hvilket er det almindeligt påregnelige i andre familier med børn uden funktionsnedsættelser/lidelser. Ud fra en konkret individuel vurdering skal bevilling af tabt arbejdsfortjeneste i timetal fastsættes lavest muligt og i kortest mulig periode. Bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste skal ses i sammenhæng med de daginstitutionstilbud eller skole/fritidstilbud, som Magistraten for Børn og Unge er forpligtet til at levere, samt eventuel timeaflastning og døgnaflastning. 21

23 Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, jf. SEL Med det formål at holde familien samlet kan der ud fra familiens individuelle behov ydes praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet. Indsatsen afpasses til den enkelte families situation. Således kan støtten til familien spænde over hjælp til at strukturere hverdagen, det praktiske i hjemmet, hente/bringe-opgaver, deltagelse i forældremøder, økonomisk rådgivning, kontakt til myndigheder, samt rådgivende samtaler om familieliv, opdragelse og lignende. Støtten skal ydes, når familien har behov for det, hvilket fordrer fleksibilitet i forhold til tidspunkter og ugedage. Som udgangspunktet kan der bevilges op til 6 timers støtte pr. uge i en periode på 3 til 6 måneder. Efter 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. Indsatsen vurderes dog individuelt, alt efter konkret behov, antal børn, samt opgaver som ønskes løst via denne foranstaltningstype. Typisk vil timetallet være højt i en indledende fase, men reduceres forholdsvist hurtigt, efterhånden som familien tilegner sig de nødvendige færdigheder. Hvis den praktiske pædagogiske støtte i hjemmet ydes som alternativ til mere indgribende foranstaltninger som aflastning eller anbringelse, kan der bevilges flere timer pr. uge og i længere perioder. Familiebehandling, jf. SEL Familiebehandling tilbydes familier, som har behov for støtte til at sikre, at deres børn eller unge med handicap trives og udvikles, og hvor det vurderes, at de nødvendige ressourcer er til stede for, at familien på sigt selv kan klare opgaven. Formålet med familiebehandlingen er med afsæt i barnets eller den unges handicap at give familien en større viden og forståelse for barnets eller den unges specifikke vanskeligheder, så der udvikles mere hensigtsmæssige samspilsformer. Behandlingen kan eksempelvis foregå via familieteam eller ungeteam. Generelt skal familiebehandlingen målrettes målgruppen, således at både børn og forældre modtager den støtte, der er behov for. Tilbuddene er ansvarlige for at tilpasse deres behandling til de konkrete problemer og ressourcer i den enkelte familie. Derfor skal der arbejdes på at udvikle nye tilbud med særligt fokus på familier med børn og unge med ADHD/autismeforstyrrelse og på familier med børn og unge med mental retardering og tilstødende diagnoser. Efter en konkret individuel vurdering arbejdes med korte intensive forløb, hvor der som udgangspunkt ydes mellem 2 til 6 timers behandling pr. uge i en periode på op til 6 måneder, hvor behandlingens intensitet dog kan variere. Efter 3 måneder vurderes forløbet i forhold til mål og udbytte. Som udgangspunkt kan familiebehandling maksimalt strække sig over et år og kun i ganske særlige tilfælde over en længere periode. Døgnaflastning, jf. SEL I udgangspunktet tilbydes døgnaflastning kun til familier med børn med svære handicaps, hvor barnet eller den unge har væsentligt nedsat funktionsniveau og er meget krævende i hverda- 22