Eksempler på brug af empowerment-orienterede tilgange med relevans for beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 Notat Dato 29. maj 2013 MLJ, LN, HEN ESDH-sag: [sagsnummer] Side 1 af 13 Eksempler på brug af empowerment-orienterede tilgange med relevans for beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse: I. Indledning II. Muligheder og pointer i de konkrete eksempler III. De konkrete eksempler a. IAKs/AAKs anden aktør-indsats b. Beskæftigelsesprojekt Springbræt c. Settlementet (Kristeligt Studenter Settlement) d. Senior Erhverv e. INSP! f. Mind Spring g. Housing First

2 Side 2 af 13 I. Indledning I forlængelse af notatet Empowerment i beskæftigelsesindsatsen fra 3. maj har Dansk Socialrådgiverforening søgt efter konkrete eksempler på brugen af en empowerment-inspireret tilgang i beskæftigelsesindsatsen. Vi har i den forbindelse kontaktet socialrådgivere, der arbejder på beskæftigelsesområdet. De fleste har svært ved at se empowerment indenfor de rammer, der er sat for beskæftigelsessystemet i dag. Der peges på en række barrierer: faste regler for samtaler og aktivering, begrænsede valgmuligheder samt sanktionerne. Herudover nævner mange manglende tid som en faktor, der gør det umuligt at arbejde med egentlig empowerment, fordi der ikke er tid til at inddrage og lytte til borgere og til at få borgeren til selv at afklare, hvad der skal ske. Derfor kan man ikke skabe en situation, hvor borgerne kan være eksperter i eget liv, og hvor de kan få ansvaret for at formulere mål og strategier for, hvordan der skal handles. Rammerne gør det også svært at støtte borgeren i en sådan proces. I dette notatet beskrives en række konkrete eksempler på en empowerment-orienteret tilgang til borgere, der skal have hjælp ift. beskæftigelse, sociale problemer og integration. De er meget forskellige, og de spænder fra mere inddragelse, gennemsigtighed og valgfrihed til projekter som er borgermobiliserende, og som borgerne i enkelte tilfælde selv har taget initiativ til at etablere. I og med, at de er fra forskellige områder, så er det ikke givet, at de kan overføres til beskæftigelsesområdet. Men de viser i al deres forskellighed nogle af de elementer, som en empowerment-orienteret arbejdsform rummer. II. Muligheder og pointer i de konkrete eksempler Hvis man ikke kan tale om egentlig empowerment i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, så er det vigtigt at udskille de forhold i de forskellige metoder og tilgange, som på en eller anden måde trækker i den retning. Det kan gøre det muligt at komme nærmere på empowermentorienterede rammer og arbejdsformer i beskæftigelsesindsatsen. Man bør ikke lade sig stoppe af det absolutte i begrebet empowerment, men i stedet fokuserer på det, man gerne vil opnå indholdsmæssigt, og så finde erfaringer, der peger i den retning. Hvis udgangspunktet er, at vi skal nærme os aktiviteter, der skaber energi, tro på egne kræfter og motivation hos arbejdsløse borgere, der ofte endda kan have en række andre problemer, så kan man af de konkrete eksempler nedenfor udskille en række elementer, der skal arbejdes med. En nærmere analyse af dem kan muligvis afdække endnu flere, men ved et umiddelbart bud kan vi pege på følgende:

3 Side 3 af 13 Rettigheder: borgernes formelle rettigheder efter lovgivningen skal selvfølgelig respekteres. Ellers er alle forestillinger om empowerment illusoriske. Kvalitet i kontakten: kvaliteten i samtale og kontakt er af stor betydning. Borgerne skal mødes med en anerkendende tilgang, så mødet bliver i øjenhøjde. Der skal være respekt for de informationer, borgeren giver om egen situation og muligheder, mangel på interesse for det er klientgørende og demotiverende. Tid: kvaliteten i kontakten og en række af de øvrige pointer kan kun nås, hvis der er tid til at gennemføre de processer, der skal til, for at borgerne kan udvikle rollen som aktør i eget liv. Ligeværdighed: generelt handler empowerment om at ændre på magtforholdet mellem borger og system. Derfor er reel ligeværdighed af stor betydning. Knyttet til det er anerkendelsen af borgeren som ekspert i sit eget liv, som en person, man må lytte til og respektere. Indflydelse: magt handler selvfølgelig også om indflydelse på, hvad der sker i sagen. Første forudsætning er reel inddragelse, så borgeren kan opleve et medejerskab til alt, der sker i sagen. Næste forudsætning er at udbygge borgerens handlemuligheder i eget liv ved at sikre valgmuligheder ift. handleplan og indsats. Meningsfuldhed: de konkrete skridt, der tages i sagen skal borgeren opleve som meningsfulde. Det er ikke bare demotiverende men i sidste instans ydmygende at blive sat til noget, man ikke oplever, der giver mening. Det kan fx tale for beskæftigelse i socialøkonomiske virksomheder med en reel rolle i lokalområdet i stedet for aktivering, der ikke fører til andet end et flueben i rubrikken for aktivt tilbud. Netværk: der er flere vigtige pointer ved at være med til at skabe netværk og egen organisering af ledige. Det kan bryde isolation og give helt andre muligheder for fællesskab, et fællesskab hvor man kan udveksle erfaringer og sparre med hinanden. I bedste fald kan det også udvikle motivation og kreativitet. Risikoen for klientgørelse og meget skæve magtforhold formindskes også, når borgerne har mulighed for at samle sig ift. systemet. Arbejde eller uddannelse: meningsfuldhed handler også om, at indsatsen faktisk åbner reelle muligheder for at komme i arbejde eller uddannelse. Ledige medborgere ønsker arbejde, relevant uddannelse og inklusion i normale sociale sammenhænge. Derfor skal indsatsen faktisk åbne for det. Hjælp til sine problemer: mange ledige har andre problemer end ledighed, nogle mange. Sociale, sundhedsmæssige, økonomiske, familiemæssige mv. De kan tynge folk til jorden, så muligheden for beskæftigelse og uddannelse helt blokeres. Der er derfor centralt, at man faktisk kan få hjælp, når man har behov for det. Det bør for

4 Side 4 af 13 mange være en tværfaglig hjælp, der skal koordineres tæt fra flere sektorer. Om nødvendigt håndholdt og omsorgsfuldt. På mange måder ser det i eksemplerne ikke ud til, at det alene er lovgivningen, der blokerer for en mere empowerment-orienteret indsats. Der er, som vi redegjorde for i det forudgående notat, flere håndtag i lovgivningen, man kan tage fat i. Barriererne ligger tilsyneladende også meget i den sekundære regulering i administrative og økonomiske systemer og i de interne retningslinjer (skuffecirkulærer, forretningsgange osv.) og kontrolmekanismer, der i hverdagen ligger hen over lovgivningen. Det indebærer, at der også skal tages fat i denne ikke-lovbestemte regulering, hvis man skal åbne for mere empowerment i beskæftigelsesindsatsen. Det er også tydeligt i eksemplerne, at mere empowerment forudsætter en udvikling af sagsbehandlerens rolle. Der tegner sig et generelt behov for at genskabe socialrådgiverens faglige råderum, fri af bureaukrati og tæt styring og kontrol, så det er muligt at skabe et godt møde med borgeren, der kan åbne for de elementer, der er trukket frem ovenfor. Det indebærer også færre sager og mere tid til de processer, der i praksis kan give borgeren mulighed for at blive aktivt handlende i egen sag. En investering af tid, der tjener sig hjem ved at reducere fejl og forvirring i indsatsen og ved at øge borgernes motivation og evne til at tage vare på eget liv. Men rollen skal også udvikles specifikt ift. de opgaver, der tegner sig. Hvis fx borgeren skal inddrages som ekspert i eget liv og have større indflydelse på forløbet, så indebærer det, at sagsbehandleren i højere grad skal være faciliterende for borgerens egne processer, og i større omfang stiller sig til rådighed med rådgivning, coaching og vejledning i stedet for processtyring og kontrol. Tilsvarende kræver et mere systematisk arbejde med netværk og borgernes egen organisering, at socialrådgiverne får mulighed for at gå ind i disse processer, som er meget anderledes end det individuelle sagsarbejde ved skærmen. Alt i alt er det rimeligt at konkludere, at en af forudsætningerne for en ændring i retning af mere empowerment i beskæftigelsesindsatsen er, at der fokuseres på socialrådgivernes tid og rammer, og at der skabes gode rum for en faglig udvikling, der kan spille med i den omstilling, der skal til. III. De konkrete eksempler III. a. IAKs/AAKs anden aktør-indsats Ingeniørernes og akademikernes A-kasser er gået sammen om en 2. aktørindsats, hvor udgangspunktet er, at borgeren selv sammensætter sin handlingsplan ud fra de tilbud, som den enkelte mener, er relevante i

5 Side 5 af 13 forhold til sin jobsøgning. Indsatsen foregår typisk i et forløb på 26 uger, hvor A-kassen har fået udlagt myndigheden fra jobcenteret i perioden. Indsatsen er bygget op omkring en fast ramme, herunder varigheden på 26 uger, krav om en handleplan, krav om aktiv søgning efter ordinært arbejde og virksomhedsaktivering samt tre obligatoriske samtaler. Handleplanen lægges af borgeren selv i samarbejde med konsulenten, og der er en høj grad af valgfrihed mht. de tilbud, der kan indgå i planen, og dermed stor borgerinddragelse på et konkret plan. Borgeren bliver understøttet i sine valg med coaching og vejledning. A-kassen stiller en række tilbud til rådighed, som borgeres kan booke sig ind på som elementer i planen. I løbet af de 26 uger afholdes individuelle samtaler, hvor borgeren fastholdes på egne målsætninger og strategier, og handleplanen justeres, hvis der er behov for det. Der er i hele forløbet en stor valgfrihed, og der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ønske. Et af de tilbud, som borgeren kan booke til sin plan er specialiserede netværk, som faciliteres af A-kassens konsulenter. Her skabes rum for erfaringsudveksling, sparring, inspiration osv. Det kan f.eks. være ledernetværk, netværk for nyuddannede, JobNu netværket for borgere, som har været ledige lang tid, eller andre netværk, der viser sig behov for. Der tilbydes løbende en række workshops, temadage, jobsøgningskurser og miniforløb (fx virksomhedsbesøg), som borgeren kan melde sig på. Herudover tilbydes opkvalificeringskurser med henblik på at få fodfæste på arbejdsmarkedet, f.eks. kreativ iværksætter, forretningsforståelse og leanledelse. Alle disse tilbud kan borgeren inkludere i sin plan. I og med, at indsatsen er en 2. aktør-indsats, som ingeniørernes og akademikernes a-kasser har etableret, så kan den bygge på et stort kendeskab til målgruppen og arbejdsmarkedet, hvilket gør det lettere at matche de ledige med både job og tilbud om opkvalificering. I dette arbejde kan den ledige trække på A-kassernes virksomhedsindsats, der bygger på, at IAK/AAK i dag er en naturlig rekrutteringspartner for virksomheder. A-kasserne har også en Jobbørs, hvor konkrete jobs præsenteres, og de ledige kan få feedback på deres jobsamtaler med virksomheder. Link: III.b. Beskæftigelsesprojekt Springbræt Beskæftigelsesprojektet Springbræt, som er en del af Dansk Råstof, har tidligere arbejdet meget empowerment-orienteret. Men projektet oplever,

6 Side 6 af 13 at det er blevet sværere at have en empowerment-orienteret tilgang til arbejdet i dag. I dag bruges der meget tid på at registrere fremmøde, indsende skemaer til jobcenteret og andet administrativt arbejde. Tidligere arbejdede man meget ud fra borgerens ønsker med det udgangspunkt, at borgeren er ekspert i eget liv. Der blev fokuseret på borgerens ressourcer og arbejde med barrierer for progression. I dag kommer der ofte en meget specifik opgavebeskrivelse fra jobcenteret, når borgeren kommer i projektet. Fx at borgeren skal i praktik inden for 3 uger. Herudover bliver der bestilt meget korte forløb, ofte kun på 4 uger. Jobcentrenes bestilling af meget korte forløb betyder, at der ikke er tid til sammen med borgeren at finde ud af, hvad vedkommendes ressourcer, barrierer og ønsker er, og at tage det som udgangspunkt for arbejdet. Projektet lægger vægt på tidfaktoren i en empowerment-orienteret arbejdsform - det kræver tid og tillid at arbejde sådan med borgerne. Tidligere arbejdede man meget på give borgeren ansvaret for at afgøre, hvad de ville og kunne. Men i dag er valgmulighederne meget mindre, udgangspunktet er mere, at der er et ret fast forløb, borgerne skal deltage i, så der er for små muligheder for at bygge på frivillighed. Derfor bliver det svært at arbejde med borgerens egen indre motivation, som i sidste ende er det, som skal få den enkelte til at tage ansvar for eget liv. Projektet har stadig en ambition om at arbejde empowerment-orienteret, men det er svært at gøre konsekvent på grund af de korte forløb, de fastlagte mål for den enkelte og den megen tid, som skal bruges på administration. Link: Leder Lotte Thomsen kan kontaktes på tlf III.c. Settlementet (Kristeligt Studenter Settlement) Settlementets udgangspunkt er, at empowerment handler om større indflydelse og magt til den enkelte borger. Settlementet har en bred erfaring fra dets årelange arbejde i projekter, socialøkonomiske virksomheder, aktivitetstilbud, rådgivning mv., som er relevant med henblik på en arbejdsform, der fremmer empowerment. En afgørende pointe er, at der ikke er nogen lette greb, der kan sikre empowerment i beskæftigelsesindsatsen. Det er en række komplekse forhold, som sammen kan trække i den retning.

7 Side 7 af 13 Det første forhold er, at man skal være opmærksom på og respektere, at borgeren er den centrale informant i sin egen sag. Man skal lytte og forstå de informationer, ønsker og forslag, som borgeren kommer med, man må ikke i praksis gå ud fra, at borgerens bidrag er mindre relevante og i stedet satse på viden, som man henter andre steder. Erfaringen er, at der langt fra altid er respekt for borgernes egne oplysninger og forslag, og at det komplicerer sagerne og i værste fald umyndiggør og svækker borgeren. Et andet forhold er, at kvaliteten af kontakten og samtalen er vigtig. Borgeren skal føles sig mødt ordentligt og lyttet til, og der skal være en reel dialog. Samtalerne og mødet skal være i øjenhøjde. Der er mange elementer i at sikre det, det er ikke muligt at pege på enkelte, særligt vigtige forhold, det må være en grundholdning, der præger systemets konkrete tilgang til borgerne. Settlementet oplever ikke, at det nødvendigvis handler om tid. Dels behøver samtale og møde med de nævnte udgangspunkter ikke at tage længere tid end andre måder at møde borgerne. Og det tager også tid at skaffe oplysninger andre steder, hvis man ikke bygger på oplysningerne fra borgeren. På en længere bane er det også tidsmæssigt og økonomisk kostbart, hvis sagen kompliceres af, at informationsgrundlaget er skævt eller kvaliteten i kontakten til borgeren ikke er i orden. Det handler heller ikke primært om lovgivningen. Set i sin helhed støtter den en aktiv inddragelse af borgerne og giver dem rettigheder og roller, som kan fremme en arbejdsform som den skitserede. Retssikkerhedsloven er central i denne forbindelse. Årsagen til skævhederne i mødet og dialogen med borgeren ligger snarere i centralt og decentralt fastsatte administrative og økonomiske systemer og i de interne retningslinjer (skuffecirkulærer, forretningsgange osv.) og kontrolmekanismer, der er lagt ind over lovgivningen i den enkelte forvaltning. De udmønter den daglige praksis på en måde, som kan svække eller dreje de retningslinjer, lovgivningen fastlægger. Det bliver disse sekundære reguleringer, der kommer til at styre den daglige praksis. Dertil kommer, at Settlementet oplever, at sagsbehandlerne ikke altid er gode nok ift. vidensarbejdet. Deres arbejde for at sikre et ordentligt vidensgrundlag i sagen skal inddrage og om nødvendigt forløse borgernes egne bidrag, så de kan indgå med vægt i den faktuelle viden i sagen og i tolkningen af den. Med de givne rammer er sagsbehandlerne ikke altid gode nok til det. Et tredje forhold, der kan være med til at skabe empowerment i beskæftigelsesindsatsen er meningsfuldhed i aktiviteterne (aktivering, praktikpladser, projekter osv.). Så vidt muligt skal borgerne have mulighed for at deltage i aktiviteter, der giver mening for samfundet uden for og

8 Side 8 af 13 dermed også for dem selv, og aktiviteten skal optimalt give dem en anden rolle ift. andre. En rolle, hvor de bidrager og kan møde andre mennesker som en del af det store fællesskab. Socialøkonomiske aktiviteter er oplagte til at skabe sådanne arbejdspladser og andre muligheder for at marginaliserede borgere kan bidrage relevant og anerkendelsesværdigt til fællesskabet. Det gælder også, hvor det ikke er muligt at lave egentlige virksomheder, der helt eller delvis kan fungere på markedsvilkår. Et fjerde forhold er, at der fra alle aktivitetstilbud skal være gode kanaler videre til det normale arbejdsmarked (praktikpladser, indslusningspladser, vikarjob, varige job osv.) og uddannelsesstederne, så man realistisk kan arbejde på, at de borgere, der har potentiale for det, kan gå videre i retning af arbejde (støttet eller ustøttet) eller uddannelse. De pågældende arbejdspladser og uddannelsessteder må så åbne sig ved at etablere/åbne sig for mentorer, rådgivning og særlig støtte til de borgere, de modtager fra aktivitetstilbuddene. Et sidste forhold er, at borgerne skal have sikkerhed for gnidningsfrit at kunne få den sociale og sundhedsmæssige hjælp, som de kan have behov for: sygdomsbehandling, en bolig, behandling af dårlige tænder, hjælp til samvær med børn osv. Får de ikke det, så kan al den øvrige indsats strande, fordi de uløste problemer blokerer for fremskridt med hensyn til uddannelse og/eller arbejde. De forskellige former for hjælp ydes i vid udstrækning allerede fra systemet, men den gives usammenhængende og ukoordineret, og det kan være et stort arbejde at få den, når den er nødvendig. En empowerment-fremmende indsats kan således også bestå i at sikre en langt bedre koordinering og sammentænkning af de forskellige indsatser, både indholds- og tidsmæssigt. Link: III.d. Senior Erhverv Senior Erhverv er et netværk, der er startet på privat initiativ af ledige i Svendborg i midten af 1990erne. Netværket startede som reaktion på 1990ernes lavkonjunktur, hvor mange funktionærer, mellemledere og topledere oplevede at blive afskediget og presset af de yngre generationer på arbejdsmarkedet, på trods af, at de fortsat ville kunne være på arbejdsmarkedet i mange år. Netværket har i lokale afdelinger, fordelt over hele landet. Netværket har til formål at give de erhvervsduelige personer i alderen 50+, et redskab til at genskabe kontakten til det ordinære arbejdsmarked, og dermed modvirke tendensen af udslusning af de erhvervsaktive på 50+. Metoden er et brugerdrevet netværk, hvor udgangspunktet er de

9 Side 9 af 13 indsamlede erfaringer og ressourcer, som den enkelte har tilegnet sig gennem et langt arbejdsliv. Modsat en situation, hvor ældre har været henvist til, hvad de selv beskriver som meningsløse jobs og aktiveringstilbud, så vil brugerne af netværket gå målrettet efter stillinger som modsvarer deres videnskapital og deres mangeårige erhvervserfaringer. Netværket kan påvise markant positive resultater, hvor 41 % af brugerne kommer tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Netværket er en del af beskæftigelsesministeriets indsats for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet og er underlagt Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Senior Erhvervs aktivitet og struktur bygger på, at borgerne gennem et selvaktiverende netværk finder løsninger på deres egen situation og tager udgangspunkt i deres egne ressourcer i dette arbejde. Disse grundtræk gør det til et eksempel på positiv brugerinddragelse og en faktisk magtforskydning. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings rolle som overordnet aktør kan være medvirkende til at give netværket yderligere legitimitet. Link: III.e. INSP! INSP! er et borgerdrevet innovations- og byudviklingsprojekt med base i Roskilde, der startede i Foreningen INSP! udforsker, hvordan borgerne selv kan bidrage til at skabe vækst. INSP! kombinerer entreprenørskab, kreativitet og social inklusion og udforsker, hvad en politisk vision om det musiske Roskilde af borgerne kan udfoldes til. INSP! Foreningen har haft et formaliseret samarbejde med Roskilde kommune og Musicon (tilknyttet Roskilde Festival) siden 2012 og har fået stillet lokaler til rådighed af kommunen i det tidligere Roskilde Skoleslagteri. INSP! er kort for inspiratorium, inspiration, at inspirere og inspireres. Empowerment-elementet i deres koncept er at udfordre mennesker og institutioner i lokalmiljøet på identiteter og kapaciteter hvem er vi og hvad kan vi, ikke mindst når der sættes gang i det samskabelsen. INSP! er ramme om møder mellem unge og ældre, mere og mindre ressourcestærke, mellem borgere, erhverv, kultur, uddannelse og kommune. Huset INSP! er på kort tid blevet et samlingspunkt og en platform for eksperimenter på tværs.

10 Side 10 af 13 INSP! samarbejder med både Roskilde kommunes jobcenter og socialforvaltning og har et samarbejde med uddannelsesinstitutioner, både på uddannelses- og forskningsniveau. Formålet er at teste INSP! som bredspektret læringsrum med fokus helt fra den gymnasieunge, der siger, at her kan man lære alt det, man ikke kan i skolen til studerende og forskere fra RUC, der undersøger projektet som et selvudforskende inklusionsmiljø. INSP! samarbejder med jobcenteret om INSP! Mad som socialøkonomisk virksomhed. I INSP! Mad opkvalificeres nydanske kvinder i 13 ugers forløb, hvor mødet med det frivillige foreningsliv og adgang til nye netværk er en særlig dimension. Nogle fortsætter i virksomhedspraktik, andre hjælpes gennem netværket videre i job og uddannelse. INSP! er også mødested på frivillig basis af en voksende men skiftende - gruppe ledige med drive, der hjælper hinanden videre i job bl.a. gennem netværkets relationer til byens erhvervsforening. De ledige fremhæver, at INSP! som ramme gør en forskel. Den åbne og selvdefinerede ramme gør det muligt at komme i gang igen, og man får lyst og selvtillid tilbage, så der åbner sig nye muligheder. Sammen med Roskilde kommunes socialforvaltning eksperimenteres med samarbejde på flere områder. Gennem længere tid har der været et samarbejde om unge fra socialpsykiatrien, og senest er der kommet et samarbejde om netværkssvage unge og fritidsjobs. Det afsøges, hvordan INSP! kan være en prøvebane og indgang for unge, som har svært ved at få fritidsjobs og dermed risikerer en dårligere arbejdsmarkedstilknytning resten af livet. Unge får fem vagter i det frivillige folkekøkken, mentorstøtte, gode ord med på vejen og adgang til netværket omkring INSP! Empowerment-tilgangen viser sig primært ved den brugerstyrede, inddragende, netværks- og helhedsorienterede struktur, men også ved inklusionen med lokalmiljøerne. I den daglige praksis lægges der vægt på en åbenhed og nysgerrighed over for alle, der træder ind af døren: Hej, hvem er du, og hvad kan du?. Derfra inviteres man til at finde ud af, hvem man måske også er, og man kan trække på alle faciliteterne, ressourcerne, netværkene mv. INSP! understreger brugerenes ejerskab til, hvad der sker, så de enkelte menneske inkluderes i og ansvarliggøres overfor fællesskabet. Generelt åbner inddragelsen af lokalmiljøerne for, at man kan skabe en sammenhængende indsats, som tager højde for både lokalitet og ressourcer. Link: Jobcenterchef Anne Haarløv kan kontaktes på anneh@roskilde.dk

11 Side 11 af 13 III.f. Mind Spring Mind Spring er et gruppeforløb for og med flygtninge i Danmark, som har til formål at styrke deltagernes egen handlekraft. Konceptet er udviklet i Holland og har siden 2010 været brugt i Dansk Flygtningehjælp med meget gode resultater. Af samme grund har Flygtningehjælpen fået satspuljemidler af Social- og Integrationsministeriet fra 2012 til 2016 til at udbrede kendskabet til metoden og til at udvikle den til andre grupper end forældre, som den primært bruges til i dag. Grupperne for flygtningene ledes af Mind Spring-trænere, der selv har flygtningebaggrund. De får et 8 dages træningsforløb og en detaljeret manual for deres arbejde med gruppen, og de styrer og faciliterer herefter gruppeprocessen i samarbejde med en professionel medtræner, som er sagsbehandler. I praksis vil der være relativt stor handlefrihed for det konkrete gruppeforløb. Sagsbehandleren sætter den overordnede ramme for gruppeforløbet og er derudover ansvarlig for uddannelsen af Mind Spring-trænerne. De skal som medtrænere være facilitatorer for processen og hjælpe med praktiske ting i de konkrete gruppeforløb. De kan også byde ind med viden og bidrag undervejs. Hverken sagsbehandleren eller Mind Spring-træneren i skal have rollen som eksperter, det skal borgerene selv. Grupperne er så vidt muligt homogent sammensat for at skabe et rum, hvor der er gensidig forståelse, og hvor deltagerne kan give hinanden gode råd og styrke hinanden ud fra deres fælles baggrund og situation. Det giver mulighed for, at alle kan bidrage med egne erfaringer til læringen for gruppen. Møderne er bygget op om korte oplæg fra træneren og fælles øvelser og refleksion i gruppen. Empowerment-dynamikken opstår, fordi borgerne får mulighed for at være eksperter i eget liv, og fordi magtforholdet i gruppen er ligeværdigt. Formålet er at styrke den enkeltes kapacitet til at handle i eget liv. Mind Spring-trænernes og gruppedeltagernes fælles baggrund medfører, at kommunikationen er meget lettere, og at de problemer og situationer, der bringes op i gruppen, kan genkendes og bearbejdes i fællesskab. Konceptet kan give den enkelte deltager mere tro på sig selv og sine ressourcer og styrke mestringen i hverdagen. Samtidig kan det medvirke til at skabe gode netværk for borgere, der ofte vil have et begrænset eller måske problematisk netværk. Link:

12 Side 12 af 13 III.g. Housing First Den netop færdiggjorte evaluering af Housing First-metoden viser, at metoden har succes med at opnå en stabil boligsituation for tidligere hjemløse. Den internationale forskningsmæssige dokumentation for effekt fra tidligere studier bekræftes således. Metoden anvendes til borgere med omfattende problemer, som tidligere ikke har kunnet fastholde kontakt til nogen myndighed, og den bygger på en recovery-forståelse. Indsatsen skal baseres på en erkendelse af kompleksiteten i disse borgeres liv, og imødekommenhed og respekt for dem er afgørende forudsætninger. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egen definition af behov for støtte, og det er et vigtigt element i metoden at give borgerne stor indflydelse på valget af både boligløsning og de konkrete støtteformer. De professionelle skal således i høj grad stille sig til rådighed for den hjemløse og være faciliterende for deres egen proces. Empowerment-perspektivet ligger i, at det er brugerens eget valg, om der skal være støtte, og hvordan den skal være. Udgangspunktet er, hvor den hjemløse er, og der stilles ikke krav om konkret forandring eller forandringsparathed. Umiddelbart er kravet til den hjemløse kun, at vedkommende siger ja til løbende kontakt. Hvis borgeren langvarigt fravælger støtten og/eller kommer ind i forløb, hvor han/hun er til fare for sig selv, kan der dog være behov for en anden indsats. Ellers kan det også få konsekvenser for, om brugeren kan opretholde en bolig. Det er ikke et krav, at boligen nødvendigvis skal komme først, men det er typisk det, borgerne beder om. De ønsker også hjælp til at ordne deres økonomi og kontakt til alle de offentlige systemer, men afviser ofte at indgå i misbrugsbehandling umiddelbart. Det er et centralt mål, at der skabes helhed i indsatsen ud fra et borgerorienteret og defineret perspektiv. Der skal være mulighed for at yde støtte til hele brugerens situation koordineret og sammenhængende. De professionelle arbejder i tværfaglige, ambulante teams, som er opsøgende og har mulighed for at integrere forskellige indsatser ud fra de konkrete behov og borgerens egne valg. Samtidig med teamet skal der være et veldefineret ansvar for samordningen hos en koordinerende sagsbehandler. Der arbejdes med Critical Time Intervention, dvs. mulighed for en intensiveret bostøtte i forbindelse med indflytning i eget hjem. På sigt er det også et mål for støtten til borgerne, at de skal kunne blive (re)integreret i lokalområdet og i social kontakt i øvrigt.

13 Side 13 af 13 Så selvom metoden i høj grad bygger på borgernes egne forståelser og valg, så rummer den således også mulighed for en omfattende, sammenhængende indsats fra de offentlige systemer, som den kan sættes ind, når borgeren ønsker det og er parat til det. Link: ing-first-princippet