Eksempler på brug af empowerment-orienterede tilgange med relevans for beskæftigelsesindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksempler på brug af empowerment-orienterede tilgange med relevans for beskæftigelsesindsatsen"

Transkript

1 Notat Dato 29. maj 2013 MLJ, LN, HEN ESDH-sag: [sagsnummer] Side 1 af 13 Eksempler på brug af empowerment-orienterede tilgange med relevans for beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse: I. Indledning II. Muligheder og pointer i de konkrete eksempler III. De konkrete eksempler a. IAKs/AAKs anden aktør-indsats b. Beskæftigelsesprojekt Springbræt c. Settlementet (Kristeligt Studenter Settlement) d. Senior Erhverv e. INSP! f. Mind Spring g. Housing First

2 Side 2 af 13 I. Indledning I forlængelse af notatet Empowerment i beskæftigelsesindsatsen fra 3. maj har Dansk Socialrådgiverforening søgt efter konkrete eksempler på brugen af en empowerment-inspireret tilgang i beskæftigelsesindsatsen. Vi har i den forbindelse kontaktet socialrådgivere, der arbejder på beskæftigelsesområdet. De fleste har svært ved at se empowerment indenfor de rammer, der er sat for beskæftigelsessystemet i dag. Der peges på en række barrierer: faste regler for samtaler og aktivering, begrænsede valgmuligheder samt sanktionerne. Herudover nævner mange manglende tid som en faktor, der gør det umuligt at arbejde med egentlig empowerment, fordi der ikke er tid til at inddrage og lytte til borgere og til at få borgeren til selv at afklare, hvad der skal ske. Derfor kan man ikke skabe en situation, hvor borgerne kan være eksperter i eget liv, og hvor de kan få ansvaret for at formulere mål og strategier for, hvordan der skal handles. Rammerne gør det også svært at støtte borgeren i en sådan proces. I dette notatet beskrives en række konkrete eksempler på en empowerment-orienteret tilgang til borgere, der skal have hjælp ift. beskæftigelse, sociale problemer og integration. De er meget forskellige, og de spænder fra mere inddragelse, gennemsigtighed og valgfrihed til projekter som er borgermobiliserende, og som borgerne i enkelte tilfælde selv har taget initiativ til at etablere. I og med, at de er fra forskellige områder, så er det ikke givet, at de kan overføres til beskæftigelsesområdet. Men de viser i al deres forskellighed nogle af de elementer, som en empowerment-orienteret arbejdsform rummer. II. Muligheder og pointer i de konkrete eksempler Hvis man ikke kan tale om egentlig empowerment i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, så er det vigtigt at udskille de forhold i de forskellige metoder og tilgange, som på en eller anden måde trækker i den retning. Det kan gøre det muligt at komme nærmere på empowermentorienterede rammer og arbejdsformer i beskæftigelsesindsatsen. Man bør ikke lade sig stoppe af det absolutte i begrebet empowerment, men i stedet fokuserer på det, man gerne vil opnå indholdsmæssigt, og så finde erfaringer, der peger i den retning. Hvis udgangspunktet er, at vi skal nærme os aktiviteter, der skaber energi, tro på egne kræfter og motivation hos arbejdsløse borgere, der ofte endda kan have en række andre problemer, så kan man af de konkrete eksempler nedenfor udskille en række elementer, der skal arbejdes med. En nærmere analyse af dem kan muligvis afdække endnu flere, men ved et umiddelbart bud kan vi pege på følgende:

3 Side 3 af 13 Rettigheder: borgernes formelle rettigheder efter lovgivningen skal selvfølgelig respekteres. Ellers er alle forestillinger om empowerment illusoriske. Kvalitet i kontakten: kvaliteten i samtale og kontakt er af stor betydning. Borgerne skal mødes med en anerkendende tilgang, så mødet bliver i øjenhøjde. Der skal være respekt for de informationer, borgeren giver om egen situation og muligheder, mangel på interesse for det er klientgørende og demotiverende. Tid: kvaliteten i kontakten og en række af de øvrige pointer kan kun nås, hvis der er tid til at gennemføre de processer, der skal til, for at borgerne kan udvikle rollen som aktør i eget liv. Ligeværdighed: generelt handler empowerment om at ændre på magtforholdet mellem borger og system. Derfor er reel ligeværdighed af stor betydning. Knyttet til det er anerkendelsen af borgeren som ekspert i sit eget liv, som en person, man må lytte til og respektere. Indflydelse: magt handler selvfølgelig også om indflydelse på, hvad der sker i sagen. Første forudsætning er reel inddragelse, så borgeren kan opleve et medejerskab til alt, der sker i sagen. Næste forudsætning er at udbygge borgerens handlemuligheder i eget liv ved at sikre valgmuligheder ift. handleplan og indsats. Meningsfuldhed: de konkrete skridt, der tages i sagen skal borgeren opleve som meningsfulde. Det er ikke bare demotiverende men i sidste instans ydmygende at blive sat til noget, man ikke oplever, der giver mening. Det kan fx tale for beskæftigelse i socialøkonomiske virksomheder med en reel rolle i lokalområdet i stedet for aktivering, der ikke fører til andet end et flueben i rubrikken for aktivt tilbud. Netværk: der er flere vigtige pointer ved at være med til at skabe netværk og egen organisering af ledige. Det kan bryde isolation og give helt andre muligheder for fællesskab, et fællesskab hvor man kan udveksle erfaringer og sparre med hinanden. I bedste fald kan det også udvikle motivation og kreativitet. Risikoen for klientgørelse og meget skæve magtforhold formindskes også, når borgerne har mulighed for at samle sig ift. systemet. Arbejde eller uddannelse: meningsfuldhed handler også om, at indsatsen faktisk åbner reelle muligheder for at komme i arbejde eller uddannelse. Ledige medborgere ønsker arbejde, relevant uddannelse og inklusion i normale sociale sammenhænge. Derfor skal indsatsen faktisk åbne for det. Hjælp til sine problemer: mange ledige har andre problemer end ledighed, nogle mange. Sociale, sundhedsmæssige, økonomiske, familiemæssige mv. De kan tynge folk til jorden, så muligheden for beskæftigelse og uddannelse helt blokeres. Der er derfor centralt, at man faktisk kan få hjælp, når man har behov for det. Det bør for

4 Side 4 af 13 mange være en tværfaglig hjælp, der skal koordineres tæt fra flere sektorer. Om nødvendigt håndholdt og omsorgsfuldt. På mange måder ser det i eksemplerne ikke ud til, at det alene er lovgivningen, der blokerer for en mere empowerment-orienteret indsats. Der er, som vi redegjorde for i det forudgående notat, flere håndtag i lovgivningen, man kan tage fat i. Barriererne ligger tilsyneladende også meget i den sekundære regulering i administrative og økonomiske systemer og i de interne retningslinjer (skuffecirkulærer, forretningsgange osv.) og kontrolmekanismer, der i hverdagen ligger hen over lovgivningen. Det indebærer, at der også skal tages fat i denne ikke-lovbestemte regulering, hvis man skal åbne for mere empowerment i beskæftigelsesindsatsen. Det er også tydeligt i eksemplerne, at mere empowerment forudsætter en udvikling af sagsbehandlerens rolle. Der tegner sig et generelt behov for at genskabe socialrådgiverens faglige råderum, fri af bureaukrati og tæt styring og kontrol, så det er muligt at skabe et godt møde med borgeren, der kan åbne for de elementer, der er trukket frem ovenfor. Det indebærer også færre sager og mere tid til de processer, der i praksis kan give borgeren mulighed for at blive aktivt handlende i egen sag. En investering af tid, der tjener sig hjem ved at reducere fejl og forvirring i indsatsen og ved at øge borgernes motivation og evne til at tage vare på eget liv. Men rollen skal også udvikles specifikt ift. de opgaver, der tegner sig. Hvis fx borgeren skal inddrages som ekspert i eget liv og have større indflydelse på forløbet, så indebærer det, at sagsbehandleren i højere grad skal være faciliterende for borgerens egne processer, og i større omfang stiller sig til rådighed med rådgivning, coaching og vejledning i stedet for processtyring og kontrol. Tilsvarende kræver et mere systematisk arbejde med netværk og borgernes egen organisering, at socialrådgiverne får mulighed for at gå ind i disse processer, som er meget anderledes end det individuelle sagsarbejde ved skærmen. Alt i alt er det rimeligt at konkludere, at en af forudsætningerne for en ændring i retning af mere empowerment i beskæftigelsesindsatsen er, at der fokuseres på socialrådgivernes tid og rammer, og at der skabes gode rum for en faglig udvikling, der kan spille med i den omstilling, der skal til. III. De konkrete eksempler III. a. IAKs/AAKs anden aktør-indsats Ingeniørernes og akademikernes A-kasser er gået sammen om en 2. aktørindsats, hvor udgangspunktet er, at borgeren selv sammensætter sin handlingsplan ud fra de tilbud, som den enkelte mener, er relevante i

5 Side 5 af 13 forhold til sin jobsøgning. Indsatsen foregår typisk i et forløb på 26 uger, hvor A-kassen har fået udlagt myndigheden fra jobcenteret i perioden. Indsatsen er bygget op omkring en fast ramme, herunder varigheden på 26 uger, krav om en handleplan, krav om aktiv søgning efter ordinært arbejde og virksomhedsaktivering samt tre obligatoriske samtaler. Handleplanen lægges af borgeren selv i samarbejde med konsulenten, og der er en høj grad af valgfrihed mht. de tilbud, der kan indgå i planen, og dermed stor borgerinddragelse på et konkret plan. Borgeren bliver understøttet i sine valg med coaching og vejledning. A-kassen stiller en række tilbud til rådighed, som borgeres kan booke sig ind på som elementer i planen. I løbet af de 26 uger afholdes individuelle samtaler, hvor borgeren fastholdes på egne målsætninger og strategier, og handleplanen justeres, hvis der er behov for det. Der er i hele forløbet en stor valgfrihed, og der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ønske. Et af de tilbud, som borgeren kan booke til sin plan er specialiserede netværk, som faciliteres af A-kassens konsulenter. Her skabes rum for erfaringsudveksling, sparring, inspiration osv. Det kan f.eks. være ledernetværk, netværk for nyuddannede, JobNu netværket for borgere, som har været ledige lang tid, eller andre netværk, der viser sig behov for. Der tilbydes løbende en række workshops, temadage, jobsøgningskurser og miniforløb (fx virksomhedsbesøg), som borgeren kan melde sig på. Herudover tilbydes opkvalificeringskurser med henblik på at få fodfæste på arbejdsmarkedet, f.eks. kreativ iværksætter, forretningsforståelse og leanledelse. Alle disse tilbud kan borgeren inkludere i sin plan. I og med, at indsatsen er en 2. aktør-indsats, som ingeniørernes og akademikernes a-kasser har etableret, så kan den bygge på et stort kendeskab til målgruppen og arbejdsmarkedet, hvilket gør det lettere at matche de ledige med både job og tilbud om opkvalificering. I dette arbejde kan den ledige trække på A-kassernes virksomhedsindsats, der bygger på, at IAK/AAK i dag er en naturlig rekrutteringspartner for virksomheder. A-kasserne har også en Jobbørs, hvor konkrete jobs præsenteres, og de ledige kan få feedback på deres jobsamtaler med virksomheder. Link: III.b. Beskæftigelsesprojekt Springbræt Beskæftigelsesprojektet Springbræt, som er en del af Dansk Råstof, har tidligere arbejdet meget empowerment-orienteret. Men projektet oplever,

6 Side 6 af 13 at det er blevet sværere at have en empowerment-orienteret tilgang til arbejdet i dag. I dag bruges der meget tid på at registrere fremmøde, indsende skemaer til jobcenteret og andet administrativt arbejde. Tidligere arbejdede man meget ud fra borgerens ønsker med det udgangspunkt, at borgeren er ekspert i eget liv. Der blev fokuseret på borgerens ressourcer og arbejde med barrierer for progression. I dag kommer der ofte en meget specifik opgavebeskrivelse fra jobcenteret, når borgeren kommer i projektet. Fx at borgeren skal i praktik inden for 3 uger. Herudover bliver der bestilt meget korte forløb, ofte kun på 4 uger. Jobcentrenes bestilling af meget korte forløb betyder, at der ikke er tid til sammen med borgeren at finde ud af, hvad vedkommendes ressourcer, barrierer og ønsker er, og at tage det som udgangspunkt for arbejdet. Projektet lægger vægt på tidfaktoren i en empowerment-orienteret arbejdsform - det kræver tid og tillid at arbejde sådan med borgerne. Tidligere arbejdede man meget på give borgeren ansvaret for at afgøre, hvad de ville og kunne. Men i dag er valgmulighederne meget mindre, udgangspunktet er mere, at der er et ret fast forløb, borgerne skal deltage i, så der er for små muligheder for at bygge på frivillighed. Derfor bliver det svært at arbejde med borgerens egen indre motivation, som i sidste ende er det, som skal få den enkelte til at tage ansvar for eget liv. Projektet har stadig en ambition om at arbejde empowerment-orienteret, men det er svært at gøre konsekvent på grund af de korte forløb, de fastlagte mål for den enkelte og den megen tid, som skal bruges på administration. Link: Leder Lotte Thomsen kan kontaktes på tlf III.c. Settlementet (Kristeligt Studenter Settlement) Settlementets udgangspunkt er, at empowerment handler om større indflydelse og magt til den enkelte borger. Settlementet har en bred erfaring fra dets årelange arbejde i projekter, socialøkonomiske virksomheder, aktivitetstilbud, rådgivning mv., som er relevant med henblik på en arbejdsform, der fremmer empowerment. En afgørende pointe er, at der ikke er nogen lette greb, der kan sikre empowerment i beskæftigelsesindsatsen. Det er en række komplekse forhold, som sammen kan trække i den retning.

7 Side 7 af 13 Det første forhold er, at man skal være opmærksom på og respektere, at borgeren er den centrale informant i sin egen sag. Man skal lytte og forstå de informationer, ønsker og forslag, som borgeren kommer med, man må ikke i praksis gå ud fra, at borgerens bidrag er mindre relevante og i stedet satse på viden, som man henter andre steder. Erfaringen er, at der langt fra altid er respekt for borgernes egne oplysninger og forslag, og at det komplicerer sagerne og i værste fald umyndiggør og svækker borgeren. Et andet forhold er, at kvaliteten af kontakten og samtalen er vigtig. Borgeren skal føles sig mødt ordentligt og lyttet til, og der skal være en reel dialog. Samtalerne og mødet skal være i øjenhøjde. Der er mange elementer i at sikre det, det er ikke muligt at pege på enkelte, særligt vigtige forhold, det må være en grundholdning, der præger systemets konkrete tilgang til borgerne. Settlementet oplever ikke, at det nødvendigvis handler om tid. Dels behøver samtale og møde med de nævnte udgangspunkter ikke at tage længere tid end andre måder at møde borgerne. Og det tager også tid at skaffe oplysninger andre steder, hvis man ikke bygger på oplysningerne fra borgeren. På en længere bane er det også tidsmæssigt og økonomisk kostbart, hvis sagen kompliceres af, at informationsgrundlaget er skævt eller kvaliteten i kontakten til borgeren ikke er i orden. Det handler heller ikke primært om lovgivningen. Set i sin helhed støtter den en aktiv inddragelse af borgerne og giver dem rettigheder og roller, som kan fremme en arbejdsform som den skitserede. Retssikkerhedsloven er central i denne forbindelse. Årsagen til skævhederne i mødet og dialogen med borgeren ligger snarere i centralt og decentralt fastsatte administrative og økonomiske systemer og i de interne retningslinjer (skuffecirkulærer, forretningsgange osv.) og kontrolmekanismer, der er lagt ind over lovgivningen i den enkelte forvaltning. De udmønter den daglige praksis på en måde, som kan svække eller dreje de retningslinjer, lovgivningen fastlægger. Det bliver disse sekundære reguleringer, der kommer til at styre den daglige praksis. Dertil kommer, at Settlementet oplever, at sagsbehandlerne ikke altid er gode nok ift. vidensarbejdet. Deres arbejde for at sikre et ordentligt vidensgrundlag i sagen skal inddrage og om nødvendigt forløse borgernes egne bidrag, så de kan indgå med vægt i den faktuelle viden i sagen og i tolkningen af den. Med de givne rammer er sagsbehandlerne ikke altid gode nok til det. Et tredje forhold, der kan være med til at skabe empowerment i beskæftigelsesindsatsen er meningsfuldhed i aktiviteterne (aktivering, praktikpladser, projekter osv.). Så vidt muligt skal borgerne have mulighed for at deltage i aktiviteter, der giver mening for samfundet uden for og

8 Side 8 af 13 dermed også for dem selv, og aktiviteten skal optimalt give dem en anden rolle ift. andre. En rolle, hvor de bidrager og kan møde andre mennesker som en del af det store fællesskab. Socialøkonomiske aktiviteter er oplagte til at skabe sådanne arbejdspladser og andre muligheder for at marginaliserede borgere kan bidrage relevant og anerkendelsesværdigt til fællesskabet. Det gælder også, hvor det ikke er muligt at lave egentlige virksomheder, der helt eller delvis kan fungere på markedsvilkår. Et fjerde forhold er, at der fra alle aktivitetstilbud skal være gode kanaler videre til det normale arbejdsmarked (praktikpladser, indslusningspladser, vikarjob, varige job osv.) og uddannelsesstederne, så man realistisk kan arbejde på, at de borgere, der har potentiale for det, kan gå videre i retning af arbejde (støttet eller ustøttet) eller uddannelse. De pågældende arbejdspladser og uddannelsessteder må så åbne sig ved at etablere/åbne sig for mentorer, rådgivning og særlig støtte til de borgere, de modtager fra aktivitetstilbuddene. Et sidste forhold er, at borgerne skal have sikkerhed for gnidningsfrit at kunne få den sociale og sundhedsmæssige hjælp, som de kan have behov for: sygdomsbehandling, en bolig, behandling af dårlige tænder, hjælp til samvær med børn osv. Får de ikke det, så kan al den øvrige indsats strande, fordi de uløste problemer blokerer for fremskridt med hensyn til uddannelse og/eller arbejde. De forskellige former for hjælp ydes i vid udstrækning allerede fra systemet, men den gives usammenhængende og ukoordineret, og det kan være et stort arbejde at få den, når den er nødvendig. En empowerment-fremmende indsats kan således også bestå i at sikre en langt bedre koordinering og sammentænkning af de forskellige indsatser, både indholds- og tidsmæssigt. Link: III.d. Senior Erhverv Senior Erhverv er et netværk, der er startet på privat initiativ af ledige i Svendborg i midten af 1990erne. Netværket startede som reaktion på 1990ernes lavkonjunktur, hvor mange funktionærer, mellemledere og topledere oplevede at blive afskediget og presset af de yngre generationer på arbejdsmarkedet, på trods af, at de fortsat ville kunne være på arbejdsmarkedet i mange år. Netværket har i lokale afdelinger, fordelt over hele landet. Netværket har til formål at give de erhvervsduelige personer i alderen 50+, et redskab til at genskabe kontakten til det ordinære arbejdsmarked, og dermed modvirke tendensen af udslusning af de erhvervsaktive på 50+. Metoden er et brugerdrevet netværk, hvor udgangspunktet er de

9 Side 9 af 13 indsamlede erfaringer og ressourcer, som den enkelte har tilegnet sig gennem et langt arbejdsliv. Modsat en situation, hvor ældre har været henvist til, hvad de selv beskriver som meningsløse jobs og aktiveringstilbud, så vil brugerne af netværket gå målrettet efter stillinger som modsvarer deres videnskapital og deres mangeårige erhvervserfaringer. Netværket kan påvise markant positive resultater, hvor 41 % af brugerne kommer tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Netværket er en del af beskæftigelsesministeriets indsats for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet og er underlagt Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Senior Erhvervs aktivitet og struktur bygger på, at borgerne gennem et selvaktiverende netværk finder løsninger på deres egen situation og tager udgangspunkt i deres egne ressourcer i dette arbejde. Disse grundtræk gør det til et eksempel på positiv brugerinddragelse og en faktisk magtforskydning. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings rolle som overordnet aktør kan være medvirkende til at give netværket yderligere legitimitet. Link: III.e. INSP! INSP! er et borgerdrevet innovations- og byudviklingsprojekt med base i Roskilde, der startede i Foreningen INSP! udforsker, hvordan borgerne selv kan bidrage til at skabe vækst. INSP! kombinerer entreprenørskab, kreativitet og social inklusion og udforsker, hvad en politisk vision om det musiske Roskilde af borgerne kan udfoldes til. INSP! Foreningen har haft et formaliseret samarbejde med Roskilde kommune og Musicon (tilknyttet Roskilde Festival) siden 2012 og har fået stillet lokaler til rådighed af kommunen i det tidligere Roskilde Skoleslagteri. INSP! er kort for inspiratorium, inspiration, at inspirere og inspireres. Empowerment-elementet i deres koncept er at udfordre mennesker og institutioner i lokalmiljøet på identiteter og kapaciteter hvem er vi og hvad kan vi, ikke mindst når der sættes gang i det samskabelsen. INSP! er ramme om møder mellem unge og ældre, mere og mindre ressourcestærke, mellem borgere, erhverv, kultur, uddannelse og kommune. Huset INSP! er på kort tid blevet et samlingspunkt og en platform for eksperimenter på tværs.

10 Side 10 af 13 INSP! samarbejder med både Roskilde kommunes jobcenter og socialforvaltning og har et samarbejde med uddannelsesinstitutioner, både på uddannelses- og forskningsniveau. Formålet er at teste INSP! som bredspektret læringsrum med fokus helt fra den gymnasieunge, der siger, at her kan man lære alt det, man ikke kan i skolen til studerende og forskere fra RUC, der undersøger projektet som et selvudforskende inklusionsmiljø. INSP! samarbejder med jobcenteret om INSP! Mad som socialøkonomisk virksomhed. I INSP! Mad opkvalificeres nydanske kvinder i 13 ugers forløb, hvor mødet med det frivillige foreningsliv og adgang til nye netværk er en særlig dimension. Nogle fortsætter i virksomhedspraktik, andre hjælpes gennem netværket videre i job og uddannelse. INSP! er også mødested på frivillig basis af en voksende men skiftende - gruppe ledige med drive, der hjælper hinanden videre i job bl.a. gennem netværkets relationer til byens erhvervsforening. De ledige fremhæver, at INSP! som ramme gør en forskel. Den åbne og selvdefinerede ramme gør det muligt at komme i gang igen, og man får lyst og selvtillid tilbage, så der åbner sig nye muligheder. Sammen med Roskilde kommunes socialforvaltning eksperimenteres med samarbejde på flere områder. Gennem længere tid har der været et samarbejde om unge fra socialpsykiatrien, og senest er der kommet et samarbejde om netværkssvage unge og fritidsjobs. Det afsøges, hvordan INSP! kan være en prøvebane og indgang for unge, som har svært ved at få fritidsjobs og dermed risikerer en dårligere arbejdsmarkedstilknytning resten af livet. Unge får fem vagter i det frivillige folkekøkken, mentorstøtte, gode ord med på vejen og adgang til netværket omkring INSP! Empowerment-tilgangen viser sig primært ved den brugerstyrede, inddragende, netværks- og helhedsorienterede struktur, men også ved inklusionen med lokalmiljøerne. I den daglige praksis lægges der vægt på en åbenhed og nysgerrighed over for alle, der træder ind af døren: Hej, hvem er du, og hvad kan du?. Derfra inviteres man til at finde ud af, hvem man måske også er, og man kan trække på alle faciliteterne, ressourcerne, netværkene mv. INSP! understreger brugerenes ejerskab til, hvad der sker, så de enkelte menneske inkluderes i og ansvarliggøres overfor fællesskabet. Generelt åbner inddragelsen af lokalmiljøerne for, at man kan skabe en sammenhængende indsats, som tager højde for både lokalitet og ressourcer. Link: Jobcenterchef Anne Haarløv kan kontaktes på

11 Side 11 af 13 III.f. Mind Spring Mind Spring er et gruppeforløb for og med flygtninge i Danmark, som har til formål at styrke deltagernes egen handlekraft. Konceptet er udviklet i Holland og har siden 2010 været brugt i Dansk Flygtningehjælp med meget gode resultater. Af samme grund har Flygtningehjælpen fået satspuljemidler af Social- og Integrationsministeriet fra 2012 til 2016 til at udbrede kendskabet til metoden og til at udvikle den til andre grupper end forældre, som den primært bruges til i dag. Grupperne for flygtningene ledes af Mind Spring-trænere, der selv har flygtningebaggrund. De får et 8 dages træningsforløb og en detaljeret manual for deres arbejde med gruppen, og de styrer og faciliterer herefter gruppeprocessen i samarbejde med en professionel medtræner, som er sagsbehandler. I praksis vil der være relativt stor handlefrihed for det konkrete gruppeforløb. Sagsbehandleren sætter den overordnede ramme for gruppeforløbet og er derudover ansvarlig for uddannelsen af Mind Spring-trænerne. De skal som medtrænere være facilitatorer for processen og hjælpe med praktiske ting i de konkrete gruppeforløb. De kan også byde ind med viden og bidrag undervejs. Hverken sagsbehandleren eller Mind Spring-træneren i skal have rollen som eksperter, det skal borgerene selv. Grupperne er så vidt muligt homogent sammensat for at skabe et rum, hvor der er gensidig forståelse, og hvor deltagerne kan give hinanden gode råd og styrke hinanden ud fra deres fælles baggrund og situation. Det giver mulighed for, at alle kan bidrage med egne erfaringer til læringen for gruppen. Møderne er bygget op om korte oplæg fra træneren og fælles øvelser og refleksion i gruppen. Empowerment-dynamikken opstår, fordi borgerne får mulighed for at være eksperter i eget liv, og fordi magtforholdet i gruppen er ligeværdigt. Formålet er at styrke den enkeltes kapacitet til at handle i eget liv. Mind Spring-trænernes og gruppedeltagernes fælles baggrund medfører, at kommunikationen er meget lettere, og at de problemer og situationer, der bringes op i gruppen, kan genkendes og bearbejdes i fællesskab. Konceptet kan give den enkelte deltager mere tro på sig selv og sine ressourcer og styrke mestringen i hverdagen. Samtidig kan det medvirke til at skabe gode netværk for borgere, der ofte vil have et begrænset eller måske problematisk netværk. Link: https://flygtning.dk/dk/danmark/center-for-udsatteflygtninge/udviklingsprojekter-og-forskning/mindspring/

12 Side 12 af 13 III.g. Housing First Den netop færdiggjorte evaluering af Housing First-metoden viser, at metoden har succes med at opnå en stabil boligsituation for tidligere hjemløse. Den internationale forskningsmæssige dokumentation for effekt fra tidligere studier bekræftes således. Metoden anvendes til borgere med omfattende problemer, som tidligere ikke har kunnet fastholde kontakt til nogen myndighed, og den bygger på en recovery-forståelse. Indsatsen skal baseres på en erkendelse af kompleksiteten i disse borgeres liv, og imødekommenhed og respekt for dem er afgørende forudsætninger. Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egen definition af behov for støtte, og det er et vigtigt element i metoden at give borgerne stor indflydelse på valget af både boligløsning og de konkrete støtteformer. De professionelle skal således i høj grad stille sig til rådighed for den hjemløse og være faciliterende for deres egen proces. Empowerment-perspektivet ligger i, at det er brugerens eget valg, om der skal være støtte, og hvordan den skal være. Udgangspunktet er, hvor den hjemløse er, og der stilles ikke krav om konkret forandring eller forandringsparathed. Umiddelbart er kravet til den hjemløse kun, at vedkommende siger ja til løbende kontakt. Hvis borgeren langvarigt fravælger støtten og/eller kommer ind i forløb, hvor han/hun er til fare for sig selv, kan der dog være behov for en anden indsats. Ellers kan det også få konsekvenser for, om brugeren kan opretholde en bolig. Det er ikke et krav, at boligen nødvendigvis skal komme først, men det er typisk det, borgerne beder om. De ønsker også hjælp til at ordne deres økonomi og kontakt til alle de offentlige systemer, men afviser ofte at indgå i misbrugsbehandling umiddelbart. Det er et centralt mål, at der skabes helhed i indsatsen ud fra et borgerorienteret og defineret perspektiv. Der skal være mulighed for at yde støtte til hele brugerens situation koordineret og sammenhængende. De professionelle arbejder i tværfaglige, ambulante teams, som er opsøgende og har mulighed for at integrere forskellige indsatser ud fra de konkrete behov og borgerens egne valg. Samtidig med teamet skal der være et veldefineret ansvar for samordningen hos en koordinerende sagsbehandler. Der arbejdes med Critical Time Intervention, dvs. mulighed for en intensiveret bostøtte i forbindelse med indflytning i eget hjem. På sigt er det også et mål for støtten til borgerne, at de skal kunne blive (re)integreret i lokalområdet og i social kontakt i øvrigt.

13 Side 13 af 13 Så selvom metoden i høj grad bygger på borgernes egne forståelser og valg, så rummer den således også mulighed for en omfattende, sammenhængende indsats fra de offentlige systemer, som den kan sættes ind, når borgeren ønsker det og er parat til det. Link: ing-first-princippet

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Empowerment i beskæftigelsesindsatsen

Empowerment i beskæftigelsesindsatsen Notat Dato 3. maj 2013 MLJ, MEB, HEN ESDH-sag: 14489 Side 1 af 16 Empowerment i beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 2. Begrebet empowerment ift. beskæftigelsesindsatsen 2.1 En anden

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige Netværk om kvinder Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige I de

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser.

Etablering af korps af rollemodeller af nydanske akademikere fra offentlige arbejdspladser. PROJEKTBESKRIVELSER Cand. Match. Formålet med projektet er at kortlægge, hvordan integrations- og oplæringsstillinger (IOstillinger) og andre stillinger til nydanske akademikere oprettes, markedsføres

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Velkommen til Workshop 3

Velkommen til Workshop 3 Velkommen til Workshop 3 Virksomhedskontakt og samspil mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Oplæg 1 Malene Barenholdt Götze, Københavns Kommune Oplæg 2 Peter Sinding Poulsen og Frode Fårup, Horsens

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

Grundlag for trainee 2015-2016

Grundlag for trainee 2015-2016 NOTAT 11-1010 - TODA - 17.11.2014 KONTAKT: Torben D Jensen - TODA@FTF.DK - TLF: 33 36 8850 Grundlag for trainee 2015-2016 Som led i politisk aftale om beskæftigelsesreform afsættes i 2015 og 2016 10,2

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle

Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse. Vigtigste målgrupper: Vigtigste aktører: Uddannelse til alle Ministermål 1: Flere unge skal sikres en uddannelse Unge forsikrede ledige under 30 år uden kompetencegivende uddannelse Modtagere af uddannelseshjælp UngeGuiden Uddannelsesinstitutionerne, især erhvervsskolerne

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere