GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014"

Transkript

1 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: FINN K. UDESEN UDGIVET: 25. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonom Sammendrag Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten. Indtægterne kommer ved salg af slagtesvin og søer, baseret på DANISH CROWN's notering, som fratrækkes omkostninger og tillægges værdien af efterbetaling. Smågriseprisen er dermed baseret på den gennemsnitlige afregnede pris for almindelige slagtesvin. Omkostningerne består af styk-, kontante kapacitets- og finansieringsomkostninger. Ud fra de samlede indtægter og udgifter kommer der et resultat på bundlinjen, som fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducenten. Det er forholdet mellem renter og afskrivninger ved at producere hhv. en smågris og et slagtesvin, der anvendes til at fordele under- og overskud mellem smågrise- og slagtesvineproducenten. Baggrunden for dette princip er, at smågrise- og slagtesvineproducenten skal have samme afkast af den investerede kapital i produktionsapparatet. Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra DANISH CROWN s gennemsnitlige afregningspris for almindelige slagtesvin. Alle former for specialproduktioner holdes udenfor afregningsprisen. Afregningsprisen korrigeres løbende ud fra den seneste offentliggjorte slagtesvinenotering fra DANISH CROWN. Hvis slagtesvinenoteringen suspenderes, offentliggøres Den beregnede Smågrisenotering uændret ugentligt, indtil en ny slagtesvinenotering foreligger. Den beregnede

2 Smågrisenotering er en beregnet gennemsnitlig pris for alle smågrise, dvs. inklusive de grise, som måtte have fejl, der medfører en mindre værdi. Kontrakter, der indgås mellem køber og sælger bør omfatte: hvilken eller hvilke noteringer grisene afregnes efter, samt hvilket grundlag et kvalitetstillæg eller fradrag til prisen beregnes ud fra. Ligeledes skal parterne selv forholde sig til prisen på ukurante grise, som f.eks. halvorner, grise med brok, grise med farvede aftegn, samt grise der i størrelse afviger fra det aftalte. Grise med brok, som dør eller kasseres, indgår i produktionsresultatet og dermed i smågriseprisen. Grise med brok, der leveres og afregnes på normal vis, er der ikke noget tab på. Grise med farvede aftegn er nu nede på et ubetydeligt niveau. Det bør ligeledes være aftalt, hvordan køber og sælger skal forholde sig i tilfælde af, at der er fundet tabsvoldende sygdomme i købers eller sælgers besætning, herunder handlingsplaner til kontrol af sygdommen. Reguleringer til Den beregnede Notering Smågrisevægt 7 kg 30 kg SPF +9 kr. pr. gris +9 kr. pr. gris SPF+myc. +5 kr. pr. gris +5 kr. pr. gris UK-tillæg +14 kr. pr. gris +15 kr. pr. gris Gå til den beregnede notering for smågrise. Baggrund Beregning af smågrisenoteringen foretages hver uge og offentliggøres hver torsdag kl De samlede omkostninger ved at producere et svin og fordelingen mellem smågrisen og slagtesvinet anvendes til at beregne smågriseprisen. Det gøres ved at beregne omkostningen til at producere en smågris og tillægge eller fradrage en procentandel af fortjenesten eller tabet på slagtesvinet. Fordelingen af tab og fortjeneste foretages ud fra investeringens størrelse til henholdsvis at producere en smågris og slagtesvin. Mindst en gang årligt tages samtlige forudsætninger op til ny vurdering for at blive tilpasset den løbende udvikling. Ændringer i noteringen, foderpriser og produktionsafgifter indgår dog i beregningen på det tidspunkt, de måtte fremkomme. Produktionsresultater Produktionsresultaterne er fra effektivitetskontrollen, som er indsendt af de lokale rådgivningskontorer. Resultaterne indsamles en gang årligt og dækker et helt kalenderår. Resultaterne, der ses i tabel 1, er

3 for 2013 et vejet gennemsnit. Tallene for 2012 er gennemsnit af besætningernes resultater. Generelt betyder det, at effektiviteten er hævet med ca. 1 pct.point for både sohold og slagtesvin i Tabel 1. Produktionsresultater Periode Sohold: Antal besætninger Antal søer pr. besætning lægs kuld % 23,5 23,9 Levendefødte pr. kuld 15,1 15,44 Fravænnede pr. kuld 29,6 30,35 Sofoder pr. årsso* 1.523* 1488* Smågrise: Ud vægt, kg 30,6 30,0 FEsv pr. kg tilvækst 1,95 1,89 Døde grise, % 2,9 2,8 Daglig tilvækst, g Slagtesvin: Antal besætninger Producerede pr. besætning Slagtevægt, kg 81,8 82,7 Vægt ved indsættelse, kg 31,5 30,0 FEsv pr. kg tilvækst 2,85 2,82** Daglig tilvækst, g Døde og kasserede, % 3,6 3,33 *) Inkl. foder til sopolte **) Korr. til 30 kg ved indsættelse, marginal foderforbrug 2,4 FEsv pr. kg tilvækst, og med 0,01 FEsv pr kg afvigelse i slagtevægt Smågrisenoteringerne De beregnede smågrisenoteringer er vejledende. Hvis man ønsker at korrigere noteringen lokalt, eller mellem to parter, f.eks. fordi afregningsprisen inkl. efterbetaling er forskellig mellem DANISH CROWN og Tican, gøres det ved at korrigere smågriseprisen med 4,20 kr. pr. 10 øre afvigelse i efterbetaling pr. 30 kg gris, og med 2,90 kr. pr. 10 øre i afvigelse i efterbetaling pr. 7 kg gris. Nedenstående noteringer og slagtevægte indgår i Den beregnede Smågrisenotering DANISH CROWN s basisnotering for slagtesvin inkl. efterbetaling, korrigeret for kødprocent, fradrag for overvægtige og undervægtige grise, mængderabat, tidlig afhentning, læssebidrag samt fradrag for sygdomme. Kødprocentfradrag udgør ca. 10 øre, mængderabat ca. 6 øre, læssebidrag og tidlig afhentning udgør ca. 5 øre. Vægtfradrag udgør ca. 8 øre. Halvorner, sorte pletter (0,5 %), sygdomsbemærkninger udgør ca. 1 øre. Netto er den udbetalte pris, med det nuværende afregningssystem, ca. 30 øre under basisprisen. Brokgrise udgør ca. 1 % leveret til slagteriet, derudover dør/aflives der et antal. Disse indgår i produktionsresultat som døde grise.

4 Der korrigeres ikke for tillæg ved fremrykning af grise, som det f.eks. sker ved jul og påske i den aktuelle uge. Tillæggenes bidrag til afregningsprisen medregnes, når der foretages kontrol af sammenhængen mellem noteringen og afregningsprisen. Slagtevægte Øverste vægtgrænse 2013 Slagtesvin, gennemsnitlig slagtevægt Søer og gylte Polte Orner 91,9 kg 84,0 kg 190,0 kg 84,0 kg 190,0 kg Efterbetalinger For regnskabsåret 2012/13 udbetalte DANISH CROWN 75 øre pr. kg i efterbetaling, herudover blev der indsat 15 øre pr. kg på personlige andelshaverkonti, som har en værdi på 11 øre, når de udbetales otte år senere. Når den enkelte producent har indbetalt i otte år, udbetales de penge, der blev indsat otte år tidligere. Til gengæld indbetales der 15 øre pr. kg for det aktuelle år. I gennemsnit for alle leverandører til DANISH CROWN bliver der herefter ikke den store forskel mellem ind- og udbetalinger, hvorimod der kan være stor forskel for den enkelte leverandør, f.eks. nye leverandører, der skal indbetale i 8 år inden udbetalingerne begynder. Efterbetaling for 2012/13 Slagteri DC Udbetalt efterbetaling 75 Værdi af indsættelse på personlige konti 11 Renteregulering forudbetaling for smågrisene* 1 Netto efterbetaling* 85 *) Såfremt der foretages efterregulering, svarer 10 øre til 2,9 kr. pr. 7 kg gris og 4,2 kr. pr. 30 kg gris. Foderpriser Der indhentes tre måneders kontraktpriser ultimo hvert kvartal fra seks foderstoffirmaer, fordelt over hele landet. Prisniveauet er baseret på levering af hele træk (27-30 t) pr. gang. Herudover indhentes hver uge råvarepriser til beregning af en aktuel dagspris. Prisen, der anvendes i Den beregnede Smågrisenotering, er et gennemsnit af kontraktprisen og dagspriserne på månedsbasis. Priserne sammenlignes løbende med de fakturerede priser.

5 Diverse styk- og kapacitetsomkostninger Omkostningerne er afstemt med de omkostninger, der findes i Business tjek, DB tjek og driftsgrensregnskaber. Transportomkostningerne er beregnet på følgende måde. Lukket SPF bil med 500 grise, 5,5 time pr. transport 1000 kr. pr. time samt åben bil med 650 grise og 6,5 timer pr. transport til 800 kr. pr. time. Der regnes med, at 1/3 del af grisene transporteres i lukkede biler. Omkostningen til at transportere 7 kg grise er beregnet til at udgøre 2/3 del af prisen for 30 kg grise. Gældende Fra og med uge 26/2013 Fra og med uge 26/2014 Timeløn 168,00 kr. 170,00 kr. kw-timer pr. årsso (indtil fravænning) 310 kw 320 kw kw-timer pr. smågris 11 kw 12 kw kw-timer pr. slagtesvin 14 kw 15 kw Energi, pr. kw-time 0,80 kr. 0,76 kr. Transport pr. smågris griseringe 12,68 kr. 12,00 kr. Transport af 7 kg grise griseringe 7,50 kr. 7,50 kr. Transport pr. sopolt, ved 75 polte pr transport 85,00 kr. 85,00 kr. Produktionsafgift slagtesvin 5,60 kr. 5,60 kr. Produktionsafgift søer kr kr. Genafgift pr. årsso 39,00 kr. 39,00 kr. Rådgivning/dyrlæge 60 kr. medicin 200 kr. vaccine 120 kr. pr. årsso indtil 360,00 kr. 380,00 kr. fravænning Rådgivning/dyrlæge 1 kr., medicin 3 kr., vaccine 1 kr. pr. smågris til 30 kg 4 kr. 5,00 kr. Rådgivning/dyrlæge 2,00 kr., medicin 2,50 kr., vaccine 1,50 kr. pr. slagtesvin 5,00 kr. 6,00kr. Udbringning af gylle pr. ton, netto (20 kr.-10 kr.) 15 kr. 10 kr. KS udgifter 33 kr. pr. sædportion x 5 inkl. levering/gebyrer 165 kr. 165 kr. Diverse udgifter pr. so DAKA 40 kr., andet 200 kr. 240 kr. 240 kr. Diverse udgifter pr. smågris (beskæftigelsesmateriale 1,0 kr., DAKA 0,5 kr., 3,00 kr. 3,00 kr. andet 1,5 kr.) Diverse udgifter pr. slagtesvin (beskæftigelsesmateriale 2 kr., DAKA 2 kr., 5,00 kr. 6,00 kr. andet 2,0 kr.) *) Gennemsnit af 75 % mindre virksomhed og 25 % større virksomhed

6 Bygninger Byggepriser Fra og med uge 26/2013 Fra og med uge 26/2014 Sostalde, pr. so indtil fravænning ESF/ Ædeboks kr kr. Smågrisestalde, pr. stiplads til 30 kg kr kr. Slagtesvinestalde, pr. stiplads fra 30 kg kr kr. Afskrivningsperiode, bygninger 25 år 25 år Afskrivningsperiode, inventar 12,5 år 12,5 år Råbygningers andel af totalinvesteringen, sohold 65 % 67 % Gulve og inventars andel af totalinvesteringen, sohold 35 % 33 % Råbygningers andel af totalinvesteringen, slagtesvin 65 % 72 % Gulve og inventars andel af totalinvesteringen, slagtesvin 35 % 28 % Rente** 3,6 % 3,6 % Vedligehold pr. so indtil fravænning, årlig *) 202 kr. 198 kr. Vedligehold pr. smågrisestiplads, fravænning til 30 kg, årlig *) 20 kr. 21 kr. Vedligehold pr. slagtesvinestiplads *) 38 kr. 36 kr. *) 0,6 % af nypris på råbygning og 2 % på inventar. **) Renten er en sammenvejning af fire forskellige lånetyper der vægtes efter den fordeling, der er i regnskaberne. Investering og arbejdsforbrug Ved fastlæggelse af investering og arbejdsforbrug tages der udgangspunkt i en smågrise- og slagtesvinebesætning på 250 dyreenheder. Det medfører, at sobesætningen er på 625 søer med salg af 30 kg grise, og slagtesvinebesætningen har stipladser og en årlig produktion på slagtesvin. I løbeafdelingen er der fikserede søer i løbebokse, og søerne er opstaldet i bokse de fire første uger efter løbning. I resten af drægtighedsperioden er søerne opstaldet i dynamiske grupper og fodres individuelt med elektronisk sofodring, hhv. en ædeboks pr. so. Der anvendes en gennemsnitspris for de to systemer, som forventes at være lige udbredt på landsplan. I farestalden er der kassestier på 1,7 2,7 m, med 1,2 m spaltegulv. Smågrisestaldene er med to-klimasystem, 2/3 del fast gulv og tørfodring. Der opstaldes tre kuld pr. sti. I slagtesvinestalden er der 1/3 drænet gulv og tørfodring. Både smågrise- og slagtesvinestalde er sektionerede. Priserne er inkl. gyllekumme og foderlade til opbevaring af indkøbt foder og udleveringsrum med rampe. Priserne er uden byggemodning af grunden (jord- og kloakarbejde), og der er ikke indregnet halmlade. Byggesagsomkostninger og miljøtilladelser er ikke medregnet i priserne. Den samlede byggepris for et anlæg til søer med smågrise op til 30 kg er kr pr. so inkl. foderog gylleopbevaring, forrum mv., men eksklusive jordarbejde, miljøsagsomkostninger og byggesagsomkostninger, som udgør kr. pr. soplads.

7 Gyllehåndteringsomkostninger Der produceres 5,25 (5) ton gylle pr. so (22,6 t pr. DE), 0,11 ton pr. smågris (22 t pr. DE) og 0,49 ton pr. slagtesvin (17,7 t pr. DE). Kilde DJF, Rapport Omkostninger til udbringning af gyllen belaster økonomien i svineproduktionen. 50 % af gyllen anvendes på egen jord, der indregnes en værdi på 10 kr. pr m 2 af denne gylle. Udbringningsomkostningerne inkl. transport udgør 20 kr. pr. t gylle. Der modregnes i gennemsnit en værdi på 10 kr. pr. t gylle således, at nettoomkostningen ved gyllehåndtering er 10 kr. pr. ton. Det forudsættes, at 50 % af gyllen afsættes via gylleaftaler. Arbejdsforbrug I arbejdsforbruget indgår alle normale arbejdsoperationer inkl. driftsledelse. Arbejdsforbruget er fastsat til: 8,0 timer pr. årsso indtil fravænning 4,5 minutter (0,075 time pr. smågris) eller 2,2 timer pr. årsso fra fravænning til 30 kg 9,5 minutter (0,158 time pr. slagtesvin). Arbejdslønnen er baseret på tidsforbrug og lønniveauet fra DB tjek. Besætningsværdi Besætningsværdien beregnes ud fra indkøbsprisen, samt avls- og produktionsværdier for de forskellige dyrekategorier og sundhedsniveauer. Fordeling af indtægter og udgifter DB pr. slagtesvin er mindre end for smågrisen. Det skyldes, at smågriseprisen beregnes ud fra, at resultatet på bundlinjen skal svare til forholdet mellem finansieringsomkostningerne for hhv. smågrisen og slagtesvinet. Finansieringsomkostningerne er lidt større for smågrisen end for slagtesvinet. Derfor bliver tab og gevinst også lidt større for smågrisen. Dette forhold er vist i tabel 2. Tabel 2. Fordeling af resultatet mellem smågrise og slagtesvin ved 0-punktsprisen på 11,54 kr. Afregningspris inkl. Efterbetaling 7 kg smågrise 30 kg smågrise 30 kg til slagtning Indtægt, 84 kg slagtevægt 979 Smågrisepris Stykomkostninger DB pr. gris Kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Resultat Fordelingsnøgle, % 50 50

8 Vejledende kvalitetstillæg (SPF-, SPF+myc. og UK-tillæg) Kvalitetstillæggene er kun vejledende, og det er op til køber og sælger at aftale retningslinjerne for eventuelle tillæg. Grundlæggende er smågrisenes produktionsværdi afhængig af effektiviteten fra fravænning til slagtning (foderforbrug, daglig tilvækst, dødelighed, sundhed og kødprocent mv.). Derudover kan der være en værditilvækst i form af specialproduktion. Det er op til smågriseproducenten at producere den vare (smågris), som køber (slagtesvineproducent) efterspørger. På baggrund af hvad sælgeren kan tilbyde, og de ønsker køberen har, er det op til parterne at blive enige om en eventuel merværdi på smågrisen i forhold til en gennemsnits smågris. Effektiviteten for en gennemsnits smågris fremgår af tabel 1. Udover effektivitet kan der være en række andre krav, f.eks. antal grise pr. leverance, ensartede grise mv., som skal værdisættes. SPF- og MS+myc. tillæg Resultaterne fra effektivitetskontrollen kan ikke længere bruges til at beregne SPF-tillæg. Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering har derfor besluttet at fastfryse tillæggene på 7 og 30 kg grise på: SPF+myc. SPF 5 kr. 9 kr. Kg-regulering Tillæggene beregnes ud fra det princip, at DB pr. stiplads årligt skal være ens ved forskellige indgangsvægte. En fravænnet gris, der vejer 9 kg, er en uge kortere tid om at nå en vægt på 30 kg, end en fravænnet gris på 7 kg. En 7 kg gris skal også starte på en dyrere smågriseblanding end en gris på 9 kg. UK-tillæg Ændringerne i UK-tillægget varsles ca. 3 måneder, før de træder i kraft. For at opnå UK-tillæg kræves det, at søerne går løse i alle staldafsnit i hele gold- og drægtighedsperioden, indtil de flyttes til farestalden. Endvidere skal slagtevægten være indenfor basisvægtintervallet på 70-87,9 kg og kødprocenten skal være >= 58 %. Fejl ved grisene, f.eks. sorte pletter, halvorner og grise med ikkelæsbare tatoveringer, opnår heller ikke tillæg. Det forudsættes, at 2 % af grisene ikke får tillæg på grund af en eller flere af disse årsager. Godkendelsesprocenten afhænger derudover af den gennemsnitlige slagtevægt og kødprocent, som det ses af tabellen.

9 Godkendelsesprocent for UK-slagtesvin Kødprocent Gns. slagtevægt 83 kg Ud fra ovenstående tabel kan slagtesvineproducenten selv sammenligne sin afregning og konstatere, om godkendelsesprocenten er på et tilfredsstillende niveau. For en gennemsnitsbesætning med en slagtevægt på 83 kg, udbetales der ca. 72 % af tillægget. Med et tillæg på 50 øre er den gennemsnitlige udbetaling 29,16 kr. pr. slagtesvin. UK-tillægget på smågrisene fremkommer ved at dele det udbetalte beløb på 29,16 kr. mellem slagtesvine- og smågriseproducenten ud fra de krav, der er til hhv. smågrise- og slagtesvineproducenten. Krav til UK-producenterne Stort set alle meromkostningerne ved UK-produktion er forbundet med kravet om løsgående søer i løbestalden og de første fire uger af drægtighedsperioden, samt krav om at der ikke må anvendes animalsk fedt. Produktionsparametre Goldsøer i løbeafd. Drægtige søer Goldsøer i løbeafd. Traditionel svineproduktion Øgede velfærdskrav Produktionsmæssig konsekvens Ekstra omk. kr./gris Opstaldning i boks Løsg. + strøelse 0,5 gris pr. årsso 4 Løsg. fra min. 4 uger Løsg. i hele gold- og Øget arb. 0,3 time/årsso 2 efter løbning drægtighedsperioden 60 kg halm pr. årsso 1 Opstaldning i Løsgående Øget investering pr. 3 løbeboks årsso 800 kr. Drægtige søer Opstaldning i boks Løsgående ESF eller ædeboks Sohold: Vegetabilsk fedt, søer og smågrise UK-kontrol Slagtesvin: Slagtesvin DC Tillæg hvis: Vægt er i Begrænsninger i basisafregningssystem basisinterval og kød leveringsstrategi. *) 6 >58 % Vegetabilsk fedt UK-kontrol 2 1 Samlede ekstra omkostninger ved at producere UK-grise 22 *) UK-leverandører kan ikke vælge afregningssystem, og har typisk en slagtevægt, der er et kg lavere end traditionel slagtesvineproduktion

10 Samlede omkostninger ved UK-produktion er 22,00 kr., fordelt med 59 % til 30 kg smågrisen og 36 % til slagtesvineproducenten. Hvis UK-tillægget er 40 øre pr. kg, svarer det til, at der udbetales 40 x 0,72 x 83 kg = 23,90 kr., hvilket bliver 15 kr. i UK-tillæg til Den beregnede Smågrisenotering. For en 8 kg gris er tillægget sat til at være 1 kr. lavere pr. gris. Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering Region 3 Hans Chr. Tylvad, Sohold, Skårupvej 8, 6900 Skjern, tlf.: , mobil: , mail: Finn Krogsgaard, Slagtesvin, Hjelmkærvej 8, 9330 Dronninglund, tlf.: , mobil: , mail: Region 2 Henrik Kildegaard, Volstrupvej 5, 5750 Ringe Tlf.: , mobil: / Mail: Henrik Nielsen, Sohold, Nr. Snedevej 40, 8700 Horsens, tlf.: , mobil: , mail: Region 1 Rasmus Müller, Smågriseproducent (7 kg). Maglegaardsvej 2, 4261 Gadstrup, Mobil , mail: Villads Th. Sørensen, Slagtesvineproducent (7000 slagtesvin), Hastrup Bygade 22A, 4261 Gadstrup, tlf.: , mobil: , mail: Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning, Landbogaarden, Resenvej 85, 7800 Skive tlf.: , mobil: , mail: Afdelingschef Finn K. Udesen, VSP, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf , mail: , mail: Sekretær: Afdelingschef Martin Andersson, VSP, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf , mail: , mail:

11 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2017

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2017 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2017 NOTAT NR. 1718 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2016

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2016 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2016 NOTAT NR. 1613 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1127 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1434 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1624 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2017

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2017 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2017 NOTAT NR. 1736 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1631 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012 NOTAT NR. 1236 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2016

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2016 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1621 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 41, 2016. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere