LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012"

Transkript

1 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Produktiviteten ved smågrise er uændret. Slagtesvinene har en reduktion i foderforbruget på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst og en fremgang i daglig tilvækst på 7 gram. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION JENS VINTHER UDGIVET: 11. JUNI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Svin Produktionsøkonomi Sammendrag Der er for 2012 indsamlet data fra brugere af både AgroSoft og DLBR SvineIT i Danmark. Data er leveret af de lokale rådgivningscentre. Der indgår 629 sobesætninger med i alt årssøer, 565 smågrisebesætninger med i alt 9,3 millioner producerede smågrise og 717 slagtesvinebesætninger med i alt 4,9 millioner producerede slagtesvin. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne fravænnede i gennemsnit 29,6 grise pr. årsso, en fremgang på 0,8 gris siden Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er nu 651 årssøer i datamaterialet. Den totale pattegrisedødelighed er på tre år faldet med 0,6 procentpoint til 22,4 procent. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Der blev opnået en foderudnyttelse på 1,95 FEsv pr. kg tilvækst, en daglig tilvækst på 442 gram, samt en dødelighed på 2,9 procent, som er uændret i forhold til

2 Slagtesvinebesætningerne producerede grise årligt. Daglig tilvækst var 905 gram pr. dag, en forbedring på 7 gram. Foderudnyttelsen var 2,86 FEsv pr. kg tilvækst, en reduktion på 0,01 Fes pr. kg tilvækst. Døde og kasserede grise var på 3,6 procent, et fald på 0,1 procentpoint. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft i Danmark. Alle data er indberettet fra de lokale landboforeninger, som også har stået for kvalitetssikringen, således at data er valide. Der er forskel på håndtering af spildfoderdage mellem de to programmer. For at modvirke denne forskel, er det senest opgjorte kvartal fra AgroSoft udeladt. Det udeladte kvartal vil være 1. kvartal i Herved opnås, at data fra både AgroSoft og Bedriftsløsning dækker over kalenderåret For alle dyrekategorier gælder at besætninger, hvor status afviger mere end 5 procent, er udeladt. For slagtesvin indgår kun besætninger, hvor omregningsfaktor på 1,31 er anvendt (slagteprocent 76,3). Inddragelsen af data fra AgroSoft i 2008 medførte at enkelte nøgletal ikke er medtaget, fordi disse ikke opgøres i AgroSoft. Eksempelvis er bemærkninger for brysthindear fjernet fra opgørelsen. Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget kontrol af hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. 2

3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data For alle opgørelser 1) Specielt for foderopgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden 150 SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % FEsv+FEso pr. årsso SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt 5-15 kg (5-12 kg) 2 Afgangsvægt kg FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt kg Slagtevægt >60 kg FEsv pr. kg tilvækst Slagteprocent 76,3 % 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. 2) Fra år 2010 er indgangsvægten for smågrise hævet for at imødekomme fravænning ved 6 uger. Nøgletallene er beregnet som simple gennemsnit mellem besætninger. Døde og aflivede af årssøer I den sidste årrække er der afrapporteret procent døde og aflivede pr. årsso fra de besætninger, som anvender DLBR SvineIT. For besætninger der anvender AgroSoft, er der indrapporteret antallet af døde søer og på baggrund heraf beregnes procent døde og aflivede pr. årsso. Produktionsværdi For data fra slagtesvine- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV). Denne er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser i året

4 Grise på 7 kg: Grise på 30 kg: Slagtesvin: Slagtesvinefoder: Smågrisefoder: Diverse omkostninger: Staldudnyttelse: 233 kr. pr. gris, + 11,59 kr. pr. kg over 7 kg, 11,59 kr. pr. kg under 7 kg 394 kr. pr. gris, + 6,54 kr. pr. kg over 30 kg, 6,39 kr. pr. kg under 30 kg. 11,85 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling. Tillæg på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten overstiger 61 procent 1,95 kr. pr. FEsv 2,39 kr. pr. FEsv 20 kr. pr. gris 95 procent I tabel 3 og 4 er der i år anvendt 2012 priser på alle de foregående år. Dette medfører at indeks samt produktionsværdi er ændret for de foregående år, derfor kan disse ikke sammenlignes med de forudgående års notater om landsgennemsnittet. Resultater og diskussion I tabellerne 2, 3 og 4 vises de seneste 10 års gennemsnit af årssøjlerne for hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. I tabellerne 5, 6 og 7 vises opdeling i bedste 25 procent, midterste 50 procent og de dårligste 25 procent hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. P-rapporterne for søer Tabel 2 viser produktionsresultaterne for besætninger med sohold. Det kan ses, at fravænnede grise pr. årsso er 29,6, hvilket er en fremgang på 0,8 gris pr. årsso i forhold til 2011 [5]. Der indgår i alt 629 sobesætninger, som gennemsnitligt har 651 årssøer, i alt ca årssøer. Procent døde og aflivede søer er opgjort til 10,1 procent af årssøerne, på baggrund af 145 besætninger, som er sammenlignelige med de forrige års resultater. For disse besætninger er sidste års fald blevet fastholdt. For samtlige besætninger var procent døde og aflivede søer opgjort til 10,7 procent af årssøerne, hvilket er en svag stigning på 0,2 procent. Der er fortsat et svagt fald i antallet af dødfødte med 0,1 gris pr. kuld, selvom totalfødte pr. kuld er øget fra 16,6 til 16,8. Levendefødte pr. kuld steg med 0,3 gris til 15,1 gris, men på trods af dette er der for andet år i træk et fald i procent døde indtil fravænning på 0,2 procentpoint. Samlet set medfører dette, at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 23,0 procent i 2011 til 22,4 procent i 2012, hvilket er et samlet fald på 2,6 procent i pattegrisedødeligheden. For årene er total pattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau efter samme princip som angivet i [1], og derefter er der regnet et gennemsnit på tværs af alle besætninger. For de foregående år er total pattegrisedødelighed udregnet på baggrund af gennemsnitsværdierne af levendefødte, dødfødte og fravænnede pr. kuld. Hvis udregnes som de foregående år på 4

5 baggrund af gennemsnitsværdier, bliver total pattegrisedødelighed hhv. 23,9 procent og 23,5 procent og 22,0 procent. Reproduktionsresultaterne er stort set uændrede i forhold til Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer Periode jun jun Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1.lægs kuld, % 23,5 23,9 23,5 23,9 24,7 23,6 22,3 22,3 22,3 21,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,1 14,8 14,5 14,2 14,1 14,0 13,6 13,3 13,0 12,7 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,8 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,5 Fravænnede pr. kuld, stk. 13,1 12,7 12,4 12,2 12,1 12,1 11,7 11,4 11,2 10,9 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 7,0 7,1 7,2 7,4 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,2 Døde indtil fravænning, % 13,7 13,9 14,2 14,0 13,9 13,8 14,3 14,2 14,0 13,7 Total pattegrise dødelighed, % 1) 22,4 23,0 23,6 24,2 23,9 23,4 23,5 24,0 23,3 23,2 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 14,1 13,8 14,2 14,9 15,3 14,8 15,7 15,5 15,6 15,7 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,9 6,0 5,9 5,6 5,6 5,1 6,0 5,9 5,9 5,9 Omløbere, % 6,1 6,1 6,4 6,6 6,9 6,4 7,6 7,6 7,6 7,8 Faringsprocent 87,0 87,3 86,7 86,4 86,0 86,7 85,0 84,8 84,5 84,2 Frav. grise pr. årsso, stk. 29,6 28,8 28,1 27,5 27,2 27,3 26,0 25,6 25,0 24,6 Kuld pr. årsso, stk. 2,26 2,26 2,26 2,25 2,24 2,25 2,23 2,24 2,24 2,25 1) Hvis udregnes som de foregående år på baggrund af gennemsnitsværdier bliver total pattegrisedødelighed hhv. 23,9 %, 23,5 % og 22,0 % 5

6 Fremgangen har for de fleste nøgletal i soholdet været stabile gennem de seneste 10 år. For tredje år i træk ses et fald i den totale pattegrisedødelighed. Niveauet for pattegrisedødeligheden er nu på det laveste niveau de sidste 10 år. Figur 1 viser udviklingen i produktivitet set relativt til året ober 2003 til ober 2004 for fravænnede grise pr. årsso. Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [5] og medfører at graferne i figuren ændrer form og niveau. Generelt har fremgangen for sobesætninger været stabil omkring 0,5-0,6 flere fravænnede grise pr. årsso (2 pct. årligt) Søer, fravænnede grise pr. årsso Figur 1 Effektivitetsfremgangen for søer. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for smågrise Tabel 3. viser, at der kun er sket meget små ændringer i gennemsnittet for 7-30 kg producenter. Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Reference daglig tilvækst er svagt stigende, og der er ingen ændring i reference foderudnyttelse. Dette medfører samlet set, at produktionsværdien pr. stiplads er steget med 1 indekspoint, og at produktionsværdien pr. gris er uændret i forhold til året før. Dødeligheden er uændret 2,9 procent. 6

7 Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise Periode jun jun Antal besætninger Antal foderopgørelser Nøgletal Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), g1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,95 1,95 1,96 1,94 1,96 1,97 2,02 2,04 2,07 2,06 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst1) 1,94 1,94 1,94 1,92 1,94 1,94 2,00 2,03 2,06 2,06 Døde, % 2,9 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 3,1 3,6 4,2 4,6 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,1 7,2 7,3 7,5 7,4 7,6 7,3 7,3 7,3 7,2 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,1 31,4 31,4 31,7 32,8 31,7 31,4 31,1 30,3 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2012 priser) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). For smågrise ses ingen ændring i produktiviteten. De to forudgående års svage stigning i procent døde smågrise, ser ud til at være stagneret på trods af svagt faldende fravænningsvægt. Figur 2 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år set relativt til året ober 2003 til ober For smågrise ses stor fremgang de første fem år og derefter et stort set uændret niveau i produktiviteten de sidste fire år. Indførslen af et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [5] medfører at graferne i figuren ændrer form og niveau. Ændringen er markant for smågrise, fordi referencepunktet er det første år efter det frivillige ophør for brug af antibiotika som vækstfremmer. 7

8 Smågrise, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 2. Effektivitetsfremgangen smågrise. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for slagtesvin For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er steget til svin pr. år. Døde og antal kasserede er faldet til 3,6 %. Reference foderudnyttelse er forbedret med 0,01 FEsv pr. kg tilvækst i forhold til året før og reference daglig tilvækst er 8 gram højere i forhold til året før. Samlet set medfører dette at produktionsværdien pr. gris er steget med 2 indekspoint og det samme gør sig gældende for produktionsværdien pr. stiplads. 8

9 Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin Periode jun jun Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv ,58 2,58 2,57 2,54 2,54 2,55 2,52 2,45 2,41 2,38 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,86 2,87 2,87 2,84 2,85 2,83 2,89 2,87 2,88 2,87 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER 2,78 2,79 2,79 2,77 2,78 2,74 2,79 2,8 2,82 2,84 Vægt ved indsættelse, kg 31,5 31,7 31,9 31,9 32,3 33,0 33,3 32,9 32,6 31,9 Gns. slagtevægt, kg 81,8 81,6 82,3 81,4 80,9 82,3 82,8 80,4 79,7 77,9 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,7 75,1 76,0 74,7 73,8 74,9 75,2 72,4 71,7 70,1 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,4 60,4 60,2 60,2 60,3 60,4 60,3 60,3 60,2 60,1 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, % 3,6 3,7 4,0 4,1 4,3 3,5 4,3 4,2 4,4 4,2 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2012 priser ) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 3 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år for slagtesvin set relativt til året ober 2003 til ober Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [5] og det medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. Slagtesvin havde en relativ stor fremgang i perioden De seneste fem år har fremgangen været mere afdæmpet. 9

10 Slagtesvin, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 3. Effektivitetsfremgangen for slagtesvin. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger, i forhold til effektivitetsniveau, angives i tabel 5. nøgletal for sohold, sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. De højest producerende 25 procent har over 31,2 fravænnet gris pr. årsso. De laveste 25 procent producerende under 28,3 fravænnet gris pr. årsso. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 5,0 fravænnede grise pr. årsso, når der sammenlignes på medianen for fravænnede grise pr. årsso. Der er i år valgt at opgive medianen for fravænnede grise pr. årsso da besætningerne grupperes på denne variabel, hvorfor en sammenligning til sidste års resultat ikke bør foretages for fravænnede grise pr. årsso. Den totale pattegrisedødelighed har udvist et markant fald på 1,4 procentpoint hos de 25 procent bedste, hvorimod de laveste 25 procent kun har reduceret den totale pattegrisedødelighed med beskedne 0,1 procentpoint. Det er første gang det er lykkedes for de højeste 25 procent at komme under en total dødelighed på 20 procent [6]. Som foregående år har de højeste 25 procent gennemsnitligt 50 procent flere årssøer end de laveste 25 procent. 10

11 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Højeste 25% 50 % i midten Laveste 25 % 2012 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 31,2 31,2 <=> 28,3 28,3 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv+FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 23,0 23,5 24,2 23,5 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,8 15,2 14,4 15,1 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,0 13,1 12,1 13,1 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,8 7,0 7,4 7,0 Døde indtil fravænning, % 11,6 13,5 16,0 13,7 Total pattegrisedødelighed, % 19,9 22,3 25,0 22,4 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,7 13,6 18,6 14,1 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,5 5,8 6,5 5,9 Omløbere, % 4,5 5,8 8,5 6,1 Faringsprocent 90,1 87,5 83,1 87,0 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 32,0 29,7 27,0 29,7 Kuld pr. årsso, stk. 2,31 2,27 2,18 2,26 Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 procent har en produktionsværdi der er højere en 270 kr. De laveste 25 procent har en produktionsværdi der er lavere end 181 kr. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 89 kr. i produktionsværdi pr. stiplads, når der sammenlignes på medianen for produktionsværdi pr. stiplads. Der er i år valgt at opgive medianen for produktionsværdi pr. stiplads da besætningerne grupperes på denne variabel. Derfor bør en sammenligning til sidste års resultat ikke foretages for produktionsværdi pr. stiplads. Ligeledes har indførslen af et nyt prissæt ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne grupperne med de foregående års grupper. Det nye prissæt har medført at forskelle mellem højeste og laveste på daglig tilvækst nu kun er på ca. 14 procent mod før ca. 25 procent. For foderforbrug og tilvækst er forskellen mellem højeste og laveste øget. Forskellen i besætningsstørrelsen er ligeledes blevet mere markant, som en konsekvens af det ændrede prissæt. 11

12 Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 25 % 50 % i midten Laveste25 % 2012 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,79 1,93 2,13 1,95 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,78 1,93 2,12 1,94 Døde, % 2,5 2,9 3,3 2,9 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,8 7,0 7,8 7,1 Vægt pr. afgået gris, kg 31,4 30,6 29,8 30,6 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 procent har en produktionsværdi der er højere en 661 kr. De laveste 25 procent har en produktionsværdi der er lavere end 488 kr. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 309 kr. i produktionsværdi pr. stiplads, når der sammenlignes på medianen for produktionsværdi pr. stiplads. Der er i år valgt at opgive medianen for produktionsværdi pr. stiplads da besætningerne grupperes på denne variabel. Derfor bør en sammenligning til sidste års resultat ikke foretages for produktionsværdi pr. stiplads. Ligeledes har indførslen af et nyt prissæt ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne grupperne med de foregående års grupper. Ændringen i prissættet har medført at forskellen i daglig tilvækst bliver mindre og forskellen i tilvækst og foderforbrug er blevet større. Forskellen i besætningsstørrelse er ligeledes blevet større mellem højeste og laveste i forhold til 2011 [5]. 12

13 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2012 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,61 2,60 2,52 2,58 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,67 2,84 3,07 2,86 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER 2,60 2,77 3,00 2,78 Vægt ved indsættelse, kg 31,0 31,6 31,9 31,5 Gns. slagtevægt, kg 82,2 81,9 81,3 81,8 Tilvækst pr. prod. svin, kg 76,7 75,7 74,6 75,7 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,4 60,4 60,4 60,4 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,2 0,2 0,2 Døde, % 2,6 3,3 4,5 3,4 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 13

14 Sådan præsterer de højest ydende besætninger For at illustrere potentialet i danske sobesætninger er produktiviteten for de fem besætninger, som har det højeste antal fravænnede grise pr. årsso vist i tabel 8. Dødeligheden i diegivningsperioden er for besætning 2 kun 8,9 procent, og antal levendefødte for besætning 3 er oppe på 17,3 stk. Det skal ligeledes bemærkes, at den totale pattegrisedødelighed for besætning 2 kun er på 13,7 procent inklusive dødfødte. Tabel 8. Udvalgte nøgletal fra fem sobesætninger med mange fravænnede grise pr. årsso Besætning FEsv + FEso pr. årsso lægs kuld, % 20,0 48,0 23,0 18,0 22,0 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,7 16,6 17,3 17,0 16,7 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 0,9 1,2 1,9 1,5 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,8 15,1 15,2 14,9 14,8 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 5,5 6,6 6,5 7,0 5,9 Døde indtil fravænning, % 11,1 8,9 12,0 12,3 11,6 Total pattegrisedødelighed, % 19,1 13,7 17,8 21,2 18,7 Omløbere, % 3,1 2,6 4,0 1,3 3,9 Faringsprocent 92,8 94,4 92,0 96,3 90,7 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 35,9 35,8 35,3 35,1 34,8 Døde og aflivede søer pr. årsso, % 8,5 3,3 5,0 5,6 9,7 Potentialet for danske smågrisebesætninger er vist i tabel 9, hvor de fem besætninger, som har den højeste produktionsværdi pr. stiplads, fremgår. Bemærk at den daglige tilvækst er 626 gram i besætning 2 og at foderforbruget er 1.6 FEsv pr. kg tilvækst i besætning 1. Det skal ligeledes bemærkes, at dødelighed for besætning 5 kun er på 1,0 procent. 14

15 Tabel 9. Udvalgte nøgletal fra 5 smågrisebesætninger med højt PV pr. stiplads. Besætning Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), 1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,60 1,66 1,69 1,64 1,75 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst, 1) 1,58 1,62 1,68 1,60 1,74 Døde, % 1,2 1,6 1,4 1,1 1,0 Vægt ved indsættelse, kg 7,0 8,1 6,2 7,6 5,3 Vægt pr. afgået gris, kg 32,5 33,1 31,8 34,2 32,5 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. Potentialet i danske slagtesvinebesætninger er vist i tabel 10. De fem besætninger er udvalgt efter produktionsværdi pr. stiplads. Bemærk at den daglige tilvækst er 1110 gram i besætning 3 og at foderforbruget er 2,51 og 2,49 FEsv pr. kg tilvækst hhv. besætning 1 og 4. Det skal ligeledes bemærkes, at dødelighed for besætning 5 kun er på 1,0 procent. 15

16 Tabel 10. Udvalgte nøgletal fra 5 slagtesvinebesætninger med højt PV pr. stiplads Besætning Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,68 2,69 2,92 2,48 2,97 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,51 2,56 2,63 2,49 2,59 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst, 1) 2,44 2,52 2,50 2,42 2,48 Vægt ved indsættelse, kg 31,5 25,6 36,0 32,3 33,2 Gns. slagtevægt, kg 81,4 83,4 83,6 80,8 84,2 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,1 83,7 73,5 73,6 77,1 Gns. kødprocent 59,2 60,3 59,2 60,2 59,3 Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 Døde, % 1,8 1,4 2,9 1,3 0,9 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 16

17 Reference [1] Vinther, J.; (2011): Landsgennemsnit for produktivitett i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Vinther, J.; Ostersen, T.: (2009): P-rapporternes resultater ober Notat nr Dansk Svineproduktion. [3] Sloth, N. M.; Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater ober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. [5] Vinther, J.; (2012): Landsgennemsnit for produktivitett i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [6] Videncenter for svineproduktion; Dyrevelfærd i svinesektoren. Videncenter forr Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af, AgriNord, Bornholms Svinerådgivning, Centrovice, Jysk Landbrugsrådgivning, KHL Svin, Landboforeningen Gefion, LandboMidtØst Svin, LandboNord SvineRådgivning, LandboSyd, LRØ/LMO, Midtjysk Svinerådgivning, Patriotisk Selskab, Syddansk Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest. //FU// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at a løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således s i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som s brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Effektivitsrapport for avlsdyr

Effektivitsrapport for avlsdyr Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018 UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - DECEMBER 2018

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - DECEMBER 2018 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - DECEMBER 2018 NOTAT NR. 1842 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere