LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
|
|
- Anita Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse på 0,05 FEsv pr. kg og slagtesvinene viser en forbedring i foderforbrug på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OLE JESSEN UDGIVET: 9. JUNI 2016 Dyregruppe: Fagområde: Svin Produktionsøkonomi Sammendrag Der er i 2015 indsamlet data fra AgroSoft og DLBR SvineIT i Danmark til beregning af landsgennemsnittet for produktivitet. Data er leveret af de lokale rådgivningscentre. Der indgår i alt 459 sobesætninger med i alt årssøer, 412 smågrisebesætninger med i alt 9,1 millioner producerede smågrise og 494 slagtesvinebesætninger med i alt 4 millioner producerede slagtesvin. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne fravænner i gennemsnit 31,4 grise pr. årsso og det er en fremgang på 0,8 grise i forhold til Den gennemsnitlige 1
2 besætningsstørrelse er 742 årssøer og den totale pattegrisedødelighed er på 21,5 %, hvilket er en forbedring på 0,4 procentpoint. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Reference foderudnyttelsen er 1,88 FEsv pr. kg tilvækst, svarende til en forbedring på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst siden Reference daglige tilvækst er 443 gram, hvilket er stort set uændret siden Dødeligheden er steget fra 2,9 % i 2014 til 3,1 % i Den gennemsnitlige slagtesvinebesætning producerer grise årligt. Reference daglige tilvækst er 936 gram, hvilket er en forbedring på 14 gram. Reference foderudnyttelsen er 2,70 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket er en forbedring på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst siden Døde og kasserede grise er 3,7 % af producerede grise. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft i Danmark. Alle data er indberettet fra de lokale rådgivningscentre, som har stået for kvalitetssikringen. I år er ca. 20 % af data indberettet via en fælles rådgivningsdatabase, som hostes af Jysk IT. Programmet Herdcompare fra AgroSoft bruges til at udtrække data fra databasen. Besætningsdata i denne database kommer fra besætninger, som allerede bruger AgroSofts WinPig.Net eller besætninger med SvineIT eller WinSvin, som er konverteret til WinPig.Net for at kunne indgå i databasen. Konverteringen er lavet af de lokale rådgivningscentre. Der er lidt færre sohold- og slagtesvinebesætninger i dette års landsgennemsnit, mens antallet af smågrisebesætninger er steget sammenlignet med notatet fra sidste år. Der er forskel på håndtering af spildfoderdage mellem DLBR SvineIT og AgroSoft. For at modvirke denne forskel er det seneste opgjorte kvartal fra AgroSoft udeladt. Det udeladte kvartal vil være 1. kvartal Data fra både AgroSoft og DLBR SvineIT dækker således over kalenderåret For alle dyrekategorier gælder, at besætninger, hvor status afviger mere end 5 %, er udeladt. For slagtesvin indgår kun besætninger, hvor omregningsfaktor på 1,31 er anvendt (slagteprocent 76,3). Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget kontrol af, hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. 2
3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data. Specielt for foder- For alle opgørelser 1) opgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden 150 SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % FEsv + FEso pr. årsso 1,000 2,000 SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt 5 15,5 kg Afgangsvægt kg FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst 1,4-2,5 SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt kg Slagtevægt > 60 kg FEsv pr. kg tilvækst 2,2-3,9 Slagteprocent 76,3 % 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. Nøgletallene i tabel 2-10 er beregnet som simple gennemsnit mellem besætninger, hvilket betyder, at besætningernes størrelse ikke har indflydelse på beregningen af gennemsnitstallene. For at undersøge effekten af besætningernes størrelse, er et vægtet gennemsnit af hhv. antal årssøer og antal producerede grise beregnet i tabel Se appendiks for beregning af vægtet gennemsnit. Døde og aflivede af årssøer I den sidste årrække er der afrapporteret procent døde og aflivede pr. årsso fra de besætninger, som anvender DLBR SvineIT. For besætninger, der anvender AgroSoft, er antallet af døde søer indrapporteret og på baggrund heraf beregnes procent døde og aflivede pr. årsso. Totaldødelighed For årene er total pattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau efter samme princip som angivet i [1], og derefter er der regnet et gennemsnit på tværs af alle besætninger. For de foregående år er total pattegrisedødelighed udregnet på baggrund af gennemsnitsværdierne af levendefødte, dødfødte og fravænnede pr. kuld. 3
4 Produktionsværdi For data fra slagtesvin- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV), som er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser for året Grise på 7 kg: 221 kr. pr. gris, + 11,27 kr. pr. kg over 7 kg, 11,27 kr. pr. kg under 7 kg Grise på 30 kg: 377 kr. pr. gris, + 5,84 kr. pr. kg over 30 kg, 5,92 kr. pr. kg under 30 kg. Slagtesvin: 10,99 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Tillæg/fradrag på 16 øre pr. procentpoint, kødprocenten afviger 61 %. Slagtesvinefoder: 1,68 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 2,26 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 % I tabel 3 og 4 er der i år anvendt 2015 priser på alle de foregående år for at kunne beregne indeks for de sidste 10 år. Dette medfører, at indeks samt produktionsværdi er ændret for de foregående år. Derfor kan niveauerne af disse ikke sammenlignes med de forudgående års notater om landsgennemsnittet. Resultater og diskussion I tabellerne 2, 3 og 4 vises de seneste 10 års gennemsnit af årssøjlerne for henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. I tabellerne 5, 6 og 7 vises opdeling i bedste 25 %, midterste 50 % og de dårligste 25 % henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. P-rapporterne for søer Tabel 2 viser produktionsresultaterne for besætninger med sohold. Det kan ses, at fravænnede grise pr. årsso er 31,4, hvilket er en fremgang på 0,8 gris pr. årsso i forhold til Der indgår i alt 459 sobesætninger, som gennemsnitligt har 740 årssøer, i alt ca årssøer. Procent døde og aflivede søer er i 2015 opgjort til 9,5 %, hvilket svarer til et fald på ét procentpoint sammenlignet med sidste års landsgennemsnit, og er samtidig det laveste niveau for sodødelighed til dato. 4
5 De nationale tal for sodødelighed opgjort på baggrund af tal fra DAKA og Danmarks Statistik viser, at sodødeligheden i 2015 var 11,4 %. Det svarer til et fald på 0,5 procentpoint sammenlignet med Udviklingen i de nationale tal er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks tal for landets husdyrbestand samt DAKA s opgørelser over antal søer leveret til destruktion [3]. Totalfødte pr. kuld er øget fra 17,3 til 17,6, da levendefødte pr. kuld stiger med 0,3 grise til 15,9 grise pr. kuld. Dødelighed frem til fravænning falder 0,2 procentpoint til 13,4 procent. Der er ingen ændring i dødfødte pr. kuld. Samlet set medfører dette, at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 21,9 % i 2014 til 21,5 % i 2015, svarende til et fald på 0,4 procentpoint. Reproduktionsresultaterne er ligeledes forbedret siden 2014, idet faringsprocenten var 0,9 procentpoint højere og antallet af spildfoderdage pr. kuld var 0,6 dage laveret pr. kuld i Foderforbruget pr. årsso er faldet markant og er nu nede på det laveste niveau i ti år. 5
6 Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer. Periode jun- 08 okt- 07 okt jun- 09 okt- 08 okt- 07 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 23,5 24,3 23,7 23,5 23,9 23,5 23,9 24,7 23,6 22,3 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,9 15,6 15,4 15,1 14,8 14,5 14,2 14,1 14,0 13,6 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 13,8 13,5 13,3 13,1 12,7 12,4 12,2 12,1 12,1 11,7 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,8 6,9 7,0 7,0 7,1 7,2 7,4 7,4 7,3 7,3 Døde indtil fravænning, % 13,4 13,6 13,7 13,7 13,9 14,2 14,0 13,9 13,8 14,3 Total pattegrise dødelighed, % 1) 21,5 21,9 22,3 22,4 23,0 23,6 24,2 23,9 23,4 23,5 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 13,0 13,6 14,2 14,1 13,8 14,2 14,9 15,3 14,8 15,7 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,7 5,8 5,9 5,9 6,0 5,9 5,6 5,6 5,1 6,0 Omløbere, % 5,3 5,9 6,5 6,1 6,1 6,4 6,6 6,9 6,4 7,6 Faringsprocent 88,1 87,2 86,6 87,0 87,3 86,7 86,4 86,0 86,7 85,0 Frav. grise pr. årsso, stk. 31,4 30,6 30,0 29,6 28,8 28,1 27,5 27,2 27,3 26,0 Kuld pr. årsso, stk. 2,27 2,26 2,25 2,26 2,26 2,26 2,25 2,24 2,25 2,23 1) Beregning af total pattegrisedødelighed er før 2010 lavet på baggrund af gennemsnitstal. I de efterfølgende år er total pattegrisedødelighed beregnet på besætningernes egne tal. Fremgangen har for de fleste nøgletal i soholdet været stabile gennem de seneste 10 år. Figur 1 viser udviklingen i antal fravænnede grise pr. årsso set relativt til året oktober 2006 til oktober Fremgangen på 0,8 fravænnede grise pr. årsso fra 2014 til 2015 er højere end fremgangen de seneste år, som ligger omkring 0,5-0,6 grise om året. Dette skyldes delvist, at flere spildfoderdage tidligere kostede på kuld pr. årsso, mens der nu også ses et fald i spildfoderdage. 6
7 Søer, fravænnede grise pr. årsso Figur 1. Effektivitetsfremgangen for søer. Gennemsnitstallene fra oktober 2007-oktober 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for smågrise Produktiviteten for smågrisene er stigende i Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Daglig tilvækst er faldet med 2 gram, men en reduceret indgang- og afgangsvægt har medført, at Reference daglig tilvækst stiger 2 gram. Foderforbrug pr. kg tilv. er faldet til 1,88. Reference foderudnyttelse er ligeledes faldet til 1,88 FE pr. kg tilvækst, svarende til en forbedring på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst. Vægt ved indsættelse er faldet 0,2 kg, og sammen med en forbedret foderudnyttelse medfører, at produktionsværdien pr. gris stiger 4 kr. sammenlignet med Produktionsværdien pr. stiplads er steget 20 kr. siden
8 Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise. Periode jun jun 09 okt 07 okt 08 okt 06 okt 07 Antal besætninger Antal foderopgørelser Nøgletal Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), g1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,88 1,93 1,92 1,95 1,95 1,96 1,94 1,96 1,97 2,02 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst1) 1,88 1,92 1,91 1,94 1,94 1,94 1,92 1,94 1,94 2,00 Døde, % 3,1 2,9 2,9 2,9 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 3,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,8 7,0 7,1 7,1 7,2 7,3 7,5 7,4 7,6 7,3 Vægt pr. afgået gris, kg 30,8 30,9 31,0 30,6 31,1 31,4 31,4 31,7 32,8 31,7 PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 2 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år. Sidste års tilbagegang i produktionsværdi pr. stiplads er i 2015 erstattet af en stigning på 17 indekspoint. Bemærk, at indførslen af et nyt referencepunkt i forhold til sidste år medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau sammenlignet med tidligere års publikationer. 8
9 Smågrise, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 2. Effektivitetsfremgangen for smågrise. Gennemsnitstallene fra oktober 2007-oktober 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for slagtesvin For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er svin pr. år. Døde og antal kasserede er fortsat 3,7 % som de to foregående år. Foderudnyttelsen er forbedret med 0,04 FEsv pr. kg tilvækst i forhold til året før. Samlet set medfører dette, at produktionsværdien pr. gris er steget med 6 indekspoint. Stigningen sker til trods for, at tilvækst pr. produceret gris er faldet siden 2014 pga. højere indsættelsesvægt og lavere slagtevægt. Kødprocenten er steget 0,2 til 60,4 % i gennemsnit. Daglig tilvækst er steget 16 gram, hvilket medfører en stigning i produktionsværdi pr. stiplads på 9 indekspoint. 9
10 Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin. Periode jun jun okt- 07 okt- 08 okt- 06 okt- 07 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER ,65 2,64 2,59 2,58 2,58 2,57 2,54 2,54 2,55 2,52 2,80 2,84 2,84 2,86 2,87 2,87 2,84 2,85 2,83 2,89 2,70 2,74 2,75 2,78 2,79 2,79 2,77 2,78 2,74 2,79 Vægt ved indsættelse, kg 31,6 31,2 31,7 31,5 31,7 31,9 31,9 32,3 33,0 33,3 Gns. slagtevægt, kg 84,2 84,4 82,7 81,8 81,6 82,3 81,4 80,9 82,3 82,8 Tilvækst pr. prod. svin, kg 78,8 79,3 76,6 75,7 75,1 76,0 74,7 73,8 74,9 75,2 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,4 60,2 60,2 60,4 60,4 60,2 60,2 60,3 60,4 60,3 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, % 3,7 3,7 3,7 3,6 3,7 4,0 4,1 4,3 3,5 4,3 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2015 priser) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 3 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år for slagtesvin set relativt til året oktober 2006 til oktober Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år, og det medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. Slagtesvin havde en relativ svag fremgang i perioden efterfulgt af en stor fremgang fra 2012 til
11 Slagtesvin, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 3. Effektivitetsfremgangen for slagtesvin. Gennemsnitstallene fra oktober 2007-oktober 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger i forhold til effektivitetsniveau, angives i tabel 5 nøgletal for sohold sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. De højest producerende 25 % har over 32,8 fravænnede grise pr. årsso. De laveste 25 % producerende har under 30,2 fravænnede grise pr. årsso. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 4,7 fravænnede grise pr. årsso, når der sammenlignes på medianen for fravænnede grise pr. årsso. Forskellen mellem de højeste og lavest 25 % var i 2013 og 2014 hhv. 5,1 grise pr. årsso og 4,9 grise pr. årsso på medianen. De dårligste besætninger er således blevet forholdsmæssigt bedre over årene. Den totale pattegrisedødelighed hos de laveste 25 % og midterste 50 % reduceret med hhv. 0,3 og 0,6 procentpoint, mens de højeste 25 % i 2015 har øget dødeligheden med 0,1 procentpoint sammenlignet med De højeste 25 % af besætningerne har i gennemsnit 36 % flere årssøer og fravænner i gennemsnit 57 % flere grise pr. besætning end de laveste 25 % af besætningerne, når man tager antallet af årssøer og gennemsnitligt antal fravænnede grise i betragtning. 11
12 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 32,8 32,8 <=> 30,2 30,2 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,8 23,3 24,4 23,5 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,5 15,9 15,4 15,9 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,6 13,8 12,9 13,8 Diegivningstid, dage 29,4 29,9 32,7 30,4 Vægt ved fravænning, kg 6,4 6,7 7,3 6,8 Døde indtil fravænning, % 11,8 13,0 16,0 13,4 Total pattegrisedødelighed, % 19,7 21,2 24,2 21,5 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,3 12,7 16,5 13,0 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,5 5,7 6,0 5,7 Omløbere, % 3,8 5,0 7,2 5,3 Faringsprocent 90,7 88,2 85,0 88,1 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 33,8 31,6 29,1 31,6 Kuld pr. årsso, stk. 2,33 2,28 2,2 2,27 Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har en produktionsværdi pr. stiplads, der er højere end 235 kr. De laveste 25 % har en produktionsværdi pr. stiplads, der er lavere end 151 kr. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 143 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads, hvilket vil sige, at de højeste har mere end det dobbelte i produktionsværdi. Indførslen af 2015 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne produktionsværdien med værdierne i de foregående notater om landsgennemsnit for produktivitet. 12
13 Det bemærkes, at den samlede tilvækst er 2,2 kg større hos de højeste 25 % sammenlignet med de laveste 25 %. Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,74 1,87 2,06 1,88 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,73 1,87 2,05 1,88 Døde, % 2,8 3,0 3,6 3,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,3 6,7 7,5 6,8 Vægt pr. afgået gris, kg 31,5 30,7 30,5 30,9 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har en produktionsværdi, der er højere end 525 kr. De laveste 25 % har en produktionsværdi, der er lavere end 402 kr. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 208 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Forskellen er primært drevet af forskellen i foderforbrug pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. Indførslen af 2015 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne produktionsværdien med værdierne i de foregående notater om landsgennemsnit for produktivitet. 13
14 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. Daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, Fesv 2,63 2,66 2,64 2,65 Foderforbrug pr. kg tilvækst, Fesv 2,65 2,8 2,95 2,80 Referencefoderudnyttelse ( kg), Fesv pr. kg tilvækst 1) 2,55 2,70 2,85 2,70 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 31,3 31,6 31,7 31,5 Gns. slagtevægt, kg 84,5 84,3 84,0 84,3 Tilvækst pr. prod. svin, kg 79,4 78,8 78,3 78,8 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,5 60,5 60,0 60,4 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,2 Døde, % 3,3 3,4 4,2 3,6 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 14
15 Sådan præsterer de højest ydende besætninger For at illustrere potentialet i danske sobesætninger er den gennemsnitlige produktivitet for de fem besætninger, som har det højeste antal fravænnede grise pr. årsso i datamaterialet, vist i tabel 8. Top fem besætninger er for sohold opgjort siden Tabel 8. Gennemsnit af udvalgte nøgletal i top fem sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso. Gennemsnit af top Fesv + Feso pr. årsso lægs kuld, % 21,8 22,1 21,6 26,2 20,2 Levendefødte pr. kuld, stk. 17,2 17,2 16,8 16,9 15,9 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,5 1,6 1,4 1,4 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 15,7 15,4 15,1 15,0 14,4 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,4 7,5 6,9 6,3 7,1 Døde indtil fravænning, % 9,1 10,5 10,3 11,2 9,4 Total pattegrisedødelighed, % 16,3 17,8 17,3 18,1 18,1 Omløbere, % 3,2 3,7 3,6 3,0 4,2 Faringsprocent 92,9 91,8 92,3 93,2 91,4 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 36,9 36,1 35,7 35,4 33,7 Døde og aflivede søer pr. årsso, % 8,1 5,8 5,7 6,4 8,2 Potentialet for danske smågrisebesætninger er vist i tabel 9, hvor gennemsnitstal for de fem besætninger, som har den højeste produktionsværdi pr. stiplads, fremgår. Top fem besætninger for smågrise er opgjort siden Produktionsværdi for tidligere år er beregnet med priser fra Tabel 9. Gennemsnit af udvalgte nøgletal fra 5 smågrisebesætninger med højt PV pr. stiplads. Gennemsnit af top Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), 1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,57 1,61 1,62 1,67 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv 1,55 1,61 1,59 1,64 pr. kg tilvækst, 1) Døde, % 2,4 2,1 1,3 1,3 Vægt ved indsættelse, kg 6,4 6,8 7,2 6,8 Vægt pr. afgået gris, kg 32,0 30,2 33,9 32,8 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 15
16 Potentialet i danske slagtesvinebesætninger er vist i tabel 10. De fem besætninger er udvalgt efter produktionsværdi pr. stiplads. Top fem besætninger er for slagtesvin opgjort siden Produktionsværdi for tidligere år er beregnet med priser fra Tabel 10. Udvalgte nøgletal fra 5 slagtesvinebesætninger med højt PV pr. stiplads. Gennemsnit af top Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,76 2,45 2,54 2,75 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,56 2,50 2,53 2,56 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv 2,45 2,38 2,43 2,47 pr. kg tilvækst, 1) Vægt ved indsættelse, kg 34,0 31,0 33,2 31,7 Gns. slagtevægt, kg 83,7 86,0 82,9 82,7 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,6 81,6 75,4 76,6 Gns. kødprocent 60,5 60,8 60,7 59,6 Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,1 Døde, % 2,0 3,1 1,9 1,7 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 16
17 Referencer [1] Vinther, J.; (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion. [2] Sloth, N. M.; Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. [3] Frandsen, C. K.; Udviklingen i sodødelighed tal fra DAKA Notat nr. 1603, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af AgriNord, Bornholms Svinerådgivning, Centrovice, Gefion, Jysk Landbrugsforening, KHL, LandboNord, LMO, Midtjysk Svinerådgivning, Syddansk Svinerådgivning og SvineRådgivningen. //JVI// 17
18 Appendiks Landsgennemsnit for produktivitet er opgjort som et gennemsnit af besætninger. I appendiks til dette års landsgennemsnit for produktivitet præsenteres gennemsnittet beregnet pr. dyr. Det vil sige, at alle beregninger i de følgende tabeller er vægtet med hhv. antal årssøer og producerede grise pr. år. Tabellerne er delt på effektivitetsniveau som i tabel 5-7 og for smågrise og slagtesvin gælder det, at kun besætninger med foderforbrug indgår i beregningen. Generelt ses det, at resultaterne forbedres for både søer, smågrise og slagtesvin når der opgøres pr. dyr (tabel 11-13). Dette tyder altså på, at store besætninger har højere produktivitet end små besætninger. Smågrise- og slagtesvin besætninger opnår en bedre foderudnyttelse, men lavere daglig tilvækst når der vægtes pr. produceret gris. Dette resulterer i en marginalt højere produktionsværdi pr. gris og pr. stiplads. 18
19 Tabel 11. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Gennemsnit er vægtet pr. årsso. VÆGTET PR. ÅRSSO Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 32,8 32,8 <=> 30,2 30,2 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,8 23,7 25,3 23,8 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,6 15,9 15,5 16,0 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,6 1,6 1,6 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,6 13,8 13,0 13,9 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,4 6,6 7,0 6,7 Døde indtil fravænning, % 11,9 13,0 15,8 13,2 Total pattegrisedødelighed, % 19,6 21,1 23,8 21,2 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,2 12,7 16,1 12,7 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,5 5,7 6,0 5,7 Omløbere, % 3,8 4,9 6,7 4,9 Faringsprocent 90,8 88,4 85,3 88,5 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 33,8 31,6 29,2 31,8 Kuld pr. årsso, stk. 2,33 2,29 2,21 2,28 Et vægtet gennemsnit af årssøer giver en median på 31,8 fravænnede grise pr. årsso og en gennemsnitlig total pattegrisedødelighed på 21,2 %. Dette er en fremgang i antal fravænnede grise på 0,2 stk. på medianen og fald i total pattegrisedødelighed på 0,3 procentpoint sammenlignet med et gennemsnit af besætninger præsenteret i tabel 5. 19
20 Tabel 12. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Gennemsnittet er vægtet pr. produceret gris. VÆGTET PR. PROD. GRIS Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,74 1,87 2,04 1,87 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,73 1,88 2,04 1,87 Døde, % 2,7 3,1 3,7 3,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,2 6,6 7,4 6,6 Vægt pr. afgået gris, kg 31,3 30,3 29,9 30,5 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 20
21 Tabel 13. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Gennemsnittet er vægtet pr. produceret gris. VÆGTET PR PROD. GRIS Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,60 2,64 2,63 2,63 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,66 2,79 2,94 2,79 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,56 2,70 2,84 2,69 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 30,8 31,5 31,8 31,4 Gns. slagtevægt, kg 84,6 84,0 84,0 84,1 Tilvækst pr. prod. svin, kg 80,0 78,6 78,2 78,9 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,6 60,6 60,2 60,5 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,2 0,2 0,2 Døde, % 3,3 3,3 4,0 3,4 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 21
22 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 22
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereSucces med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereKRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)
KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereFagligtgrundlag for efektivitetskontrolen
Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereGenerelle forudsætninger for sohold
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter
Læs mereVARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereFOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereINTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER
INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK
ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mere