LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015"

Transkript

1 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse på 0,05 FEsv pr. kg og slagtesvinene viser en forbedring i foderforbrug på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OLE JESSEN UDGIVET: 9. JUNI 2016 Dyregruppe: Fagområde: Svin Produktionsøkonomi Sammendrag Der er i 2015 indsamlet data fra AgroSoft og DLBR SvineIT i Danmark til beregning af landsgennemsnittet for produktivitet. Data er leveret af de lokale rådgivningscentre. Der indgår i alt 459 sobesætninger med i alt årssøer, 412 smågrisebesætninger med i alt 9,1 millioner producerede smågrise og 494 slagtesvinebesætninger med i alt 4 millioner producerede slagtesvin. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne fravænner i gennemsnit 31,4 grise pr. årsso og det er en fremgang på 0,8 grise i forhold til Den gennemsnitlige 1

2 besætningsstørrelse er 742 årssøer og den totale pattegrisedødelighed er på 21,5 %, hvilket er en forbedring på 0,4 procentpoint. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Reference foderudnyttelsen er 1,88 FEsv pr. kg tilvækst, svarende til en forbedring på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst siden Reference daglige tilvækst er 443 gram, hvilket er stort set uændret siden Dødeligheden er steget fra 2,9 % i 2014 til 3,1 % i Den gennemsnitlige slagtesvinebesætning producerer grise årligt. Reference daglige tilvækst er 936 gram, hvilket er en forbedring på 14 gram. Reference foderudnyttelsen er 2,70 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket er en forbedring på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst siden Døde og kasserede grise er 3,7 % af producerede grise. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft i Danmark. Alle data er indberettet fra de lokale rådgivningscentre, som har stået for kvalitetssikringen. I år er ca. 20 % af data indberettet via en fælles rådgivningsdatabase, som hostes af Jysk IT. Programmet Herdcompare fra AgroSoft bruges til at udtrække data fra databasen. Besætningsdata i denne database kommer fra besætninger, som allerede bruger AgroSofts WinPig.Net eller besætninger med SvineIT eller WinSvin, som er konverteret til WinPig.Net for at kunne indgå i databasen. Konverteringen er lavet af de lokale rådgivningscentre. Der er lidt færre sohold- og slagtesvinebesætninger i dette års landsgennemsnit, mens antallet af smågrisebesætninger er steget sammenlignet med notatet fra sidste år. Der er forskel på håndtering af spildfoderdage mellem DLBR SvineIT og AgroSoft. For at modvirke denne forskel er det seneste opgjorte kvartal fra AgroSoft udeladt. Det udeladte kvartal vil være 1. kvartal Data fra både AgroSoft og DLBR SvineIT dækker således over kalenderåret For alle dyrekategorier gælder, at besætninger, hvor status afviger mere end 5 %, er udeladt. For slagtesvin indgår kun besætninger, hvor omregningsfaktor på 1,31 er anvendt (slagteprocent 76,3). Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget kontrol af, hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. 2

3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data. Specielt for foder- For alle opgørelser 1) opgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden 150 SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % FEsv + FEso pr. årsso 1,000 2,000 SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt 5 15,5 kg Afgangsvægt kg FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst 1,4-2,5 SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt kg Slagtevægt > 60 kg FEsv pr. kg tilvækst 2,2-3,9 Slagteprocent 76,3 % 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. Nøgletallene i tabel 2-10 er beregnet som simple gennemsnit mellem besætninger, hvilket betyder, at besætningernes størrelse ikke har indflydelse på beregningen af gennemsnitstallene. For at undersøge effekten af besætningernes størrelse, er et vægtet gennemsnit af hhv. antal årssøer og antal producerede grise beregnet i tabel Se appendiks for beregning af vægtet gennemsnit. Døde og aflivede af årssøer I den sidste årrække er der afrapporteret procent døde og aflivede pr. årsso fra de besætninger, som anvender DLBR SvineIT. For besætninger, der anvender AgroSoft, er antallet af døde søer indrapporteret og på baggrund heraf beregnes procent døde og aflivede pr. årsso. Totaldødelighed For årene er total pattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau efter samme princip som angivet i [1], og derefter er der regnet et gennemsnit på tværs af alle besætninger. For de foregående år er total pattegrisedødelighed udregnet på baggrund af gennemsnitsværdierne af levendefødte, dødfødte og fravænnede pr. kuld. 3

4 Produktionsværdi For data fra slagtesvin- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV), som er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser for året Grise på 7 kg: 221 kr. pr. gris, + 11,27 kr. pr. kg over 7 kg, 11,27 kr. pr. kg under 7 kg Grise på 30 kg: 377 kr. pr. gris, + 5,84 kr. pr. kg over 30 kg, 5,92 kr. pr. kg under 30 kg. Slagtesvin: 10,99 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Tillæg/fradrag på 16 øre pr. procentpoint, kødprocenten afviger 61 %. Slagtesvinefoder: 1,68 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 2,26 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 % I tabel 3 og 4 er der i år anvendt 2015 priser på alle de foregående år for at kunne beregne indeks for de sidste 10 år. Dette medfører, at indeks samt produktionsværdi er ændret for de foregående år. Derfor kan niveauerne af disse ikke sammenlignes med de forudgående års notater om landsgennemsnittet. Resultater og diskussion I tabellerne 2, 3 og 4 vises de seneste 10 års gennemsnit af årssøjlerne for henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. I tabellerne 5, 6 og 7 vises opdeling i bedste 25 %, midterste 50 % og de dårligste 25 % henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. P-rapporterne for søer Tabel 2 viser produktionsresultaterne for besætninger med sohold. Det kan ses, at fravænnede grise pr. årsso er 31,4, hvilket er en fremgang på 0,8 gris pr. årsso i forhold til Der indgår i alt 459 sobesætninger, som gennemsnitligt har 740 årssøer, i alt ca årssøer. Procent døde og aflivede søer er i 2015 opgjort til 9,5 %, hvilket svarer til et fald på ét procentpoint sammenlignet med sidste års landsgennemsnit, og er samtidig det laveste niveau for sodødelighed til dato. 4

5 De nationale tal for sodødelighed opgjort på baggrund af tal fra DAKA og Danmarks Statistik viser, at sodødeligheden i 2015 var 11,4 %. Det svarer til et fald på 0,5 procentpoint sammenlignet med Udviklingen i de nationale tal er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks tal for landets husdyrbestand samt DAKA s opgørelser over antal søer leveret til destruktion [3]. Totalfødte pr. kuld er øget fra 17,3 til 17,6, da levendefødte pr. kuld stiger med 0,3 grise til 15,9 grise pr. kuld. Dødelighed frem til fravænning falder 0,2 procentpoint til 13,4 procent. Der er ingen ændring i dødfødte pr. kuld. Samlet set medfører dette, at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 21,9 % i 2014 til 21,5 % i 2015, svarende til et fald på 0,4 procentpoint. Reproduktionsresultaterne er ligeledes forbedret siden 2014, idet faringsprocenten var 0,9 procentpoint højere og antallet af spildfoderdage pr. kuld var 0,6 dage laveret pr. kuld i Foderforbruget pr. årsso er faldet markant og er nu nede på det laveste niveau i ti år. 5

6 Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer. Periode jun- 08 okt- 07 okt jun- 09 okt- 08 okt- 07 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 23,5 24,3 23,7 23,5 23,9 23,5 23,9 24,7 23,6 22,3 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,9 15,6 15,4 15,1 14,8 14,5 14,2 14,1 14,0 13,6 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 13,8 13,5 13,3 13,1 12,7 12,4 12,2 12,1 12,1 11,7 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,8 6,9 7,0 7,0 7,1 7,2 7,4 7,4 7,3 7,3 Døde indtil fravænning, % 13,4 13,6 13,7 13,7 13,9 14,2 14,0 13,9 13,8 14,3 Total pattegrise dødelighed, % 1) 21,5 21,9 22,3 22,4 23,0 23,6 24,2 23,9 23,4 23,5 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 13,0 13,6 14,2 14,1 13,8 14,2 14,9 15,3 14,8 15,7 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,7 5,8 5,9 5,9 6,0 5,9 5,6 5,6 5,1 6,0 Omløbere, % 5,3 5,9 6,5 6,1 6,1 6,4 6,6 6,9 6,4 7,6 Faringsprocent 88,1 87,2 86,6 87,0 87,3 86,7 86,4 86,0 86,7 85,0 Frav. grise pr. årsso, stk. 31,4 30,6 30,0 29,6 28,8 28,1 27,5 27,2 27,3 26,0 Kuld pr. årsso, stk. 2,27 2,26 2,25 2,26 2,26 2,26 2,25 2,24 2,25 2,23 1) Beregning af total pattegrisedødelighed er før 2010 lavet på baggrund af gennemsnitstal. I de efterfølgende år er total pattegrisedødelighed beregnet på besætningernes egne tal. Fremgangen har for de fleste nøgletal i soholdet været stabile gennem de seneste 10 år. Figur 1 viser udviklingen i antal fravænnede grise pr. årsso set relativt til året oktober 2006 til oktober Fremgangen på 0,8 fravænnede grise pr. årsso fra 2014 til 2015 er højere end fremgangen de seneste år, som ligger omkring 0,5-0,6 grise om året. Dette skyldes delvist, at flere spildfoderdage tidligere kostede på kuld pr. årsso, mens der nu også ses et fald i spildfoderdage. 6

7 Søer, fravænnede grise pr. årsso Figur 1. Effektivitetsfremgangen for søer. Gennemsnitstallene fra oktober 2007-oktober 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for smågrise Produktiviteten for smågrisene er stigende i Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Daglig tilvækst er faldet med 2 gram, men en reduceret indgang- og afgangsvægt har medført, at Reference daglig tilvækst stiger 2 gram. Foderforbrug pr. kg tilv. er faldet til 1,88. Reference foderudnyttelse er ligeledes faldet til 1,88 FE pr. kg tilvækst, svarende til en forbedring på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst. Vægt ved indsættelse er faldet 0,2 kg, og sammen med en forbedret foderudnyttelse medfører, at produktionsværdien pr. gris stiger 4 kr. sammenlignet med Produktionsværdien pr. stiplads er steget 20 kr. siden

8 Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise. Periode jun jun 09 okt 07 okt 08 okt 06 okt 07 Antal besætninger Antal foderopgørelser Nøgletal Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), g1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,88 1,93 1,92 1,95 1,95 1,96 1,94 1,96 1,97 2,02 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst1) 1,88 1,92 1,91 1,94 1,94 1,94 1,92 1,94 1,94 2,00 Døde, % 3,1 2,9 2,9 2,9 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 3,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,8 7,0 7,1 7,1 7,2 7,3 7,5 7,4 7,6 7,3 Vægt pr. afgået gris, kg 30,8 30,9 31,0 30,6 31,1 31,4 31,4 31,7 32,8 31,7 PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 2 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år. Sidste års tilbagegang i produktionsværdi pr. stiplads er i 2015 erstattet af en stigning på 17 indekspoint. Bemærk, at indførslen af et nyt referencepunkt i forhold til sidste år medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau sammenlignet med tidligere års publikationer. 8

9 Smågrise, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 2. Effektivitetsfremgangen for smågrise. Gennemsnitstallene fra oktober 2007-oktober 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for slagtesvin For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er svin pr. år. Døde og antal kasserede er fortsat 3,7 % som de to foregående år. Foderudnyttelsen er forbedret med 0,04 FEsv pr. kg tilvækst i forhold til året før. Samlet set medfører dette, at produktionsværdien pr. gris er steget med 6 indekspoint. Stigningen sker til trods for, at tilvækst pr. produceret gris er faldet siden 2014 pga. højere indsættelsesvægt og lavere slagtevægt. Kødprocenten er steget 0,2 til 60,4 % i gennemsnit. Daglig tilvækst er steget 16 gram, hvilket medfører en stigning i produktionsværdi pr. stiplads på 9 indekspoint. 9

10 Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin. Periode jun jun okt- 07 okt- 08 okt- 06 okt- 07 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER ,65 2,64 2,59 2,58 2,58 2,57 2,54 2,54 2,55 2,52 2,80 2,84 2,84 2,86 2,87 2,87 2,84 2,85 2,83 2,89 2,70 2,74 2,75 2,78 2,79 2,79 2,77 2,78 2,74 2,79 Vægt ved indsættelse, kg 31,6 31,2 31,7 31,5 31,7 31,9 31,9 32,3 33,0 33,3 Gns. slagtevægt, kg 84,2 84,4 82,7 81,8 81,6 82,3 81,4 80,9 82,3 82,8 Tilvækst pr. prod. svin, kg 78,8 79,3 76,6 75,7 75,1 76,0 74,7 73,8 74,9 75,2 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,4 60,2 60,2 60,4 60,4 60,2 60,2 60,3 60,4 60,3 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, % 3,7 3,7 3,7 3,6 3,7 4,0 4,1 4,3 3,5 4,3 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2015 priser) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 3 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år for slagtesvin set relativt til året oktober 2006 til oktober Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år, og det medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. Slagtesvin havde en relativ svag fremgang i perioden efterfulgt af en stor fremgang fra 2012 til

11 Slagtesvin, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 3. Effektivitetsfremgangen for slagtesvin. Gennemsnitstallene fra oktober 2007-oktober 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger i forhold til effektivitetsniveau, angives i tabel 5 nøgletal for sohold sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. De højest producerende 25 % har over 32,8 fravænnede grise pr. årsso. De laveste 25 % producerende har under 30,2 fravænnede grise pr. årsso. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 4,7 fravænnede grise pr. årsso, når der sammenlignes på medianen for fravænnede grise pr. årsso. Forskellen mellem de højeste og lavest 25 % var i 2013 og 2014 hhv. 5,1 grise pr. årsso og 4,9 grise pr. årsso på medianen. De dårligste besætninger er således blevet forholdsmæssigt bedre over årene. Den totale pattegrisedødelighed hos de laveste 25 % og midterste 50 % reduceret med hhv. 0,3 og 0,6 procentpoint, mens de højeste 25 % i 2015 har øget dødeligheden med 0,1 procentpoint sammenlignet med De højeste 25 % af besætningerne har i gennemsnit 36 % flere årssøer og fravænner i gennemsnit 57 % flere grise pr. besætning end de laveste 25 % af besætningerne, når man tager antallet af årssøer og gennemsnitligt antal fravænnede grise i betragtning. 11

12 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 32,8 32,8 <=> 30,2 30,2 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,8 23,3 24,4 23,5 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,5 15,9 15,4 15,9 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,6 13,8 12,9 13,8 Diegivningstid, dage 29,4 29,9 32,7 30,4 Vægt ved fravænning, kg 6,4 6,7 7,3 6,8 Døde indtil fravænning, % 11,8 13,0 16,0 13,4 Total pattegrisedødelighed, % 19,7 21,2 24,2 21,5 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,3 12,7 16,5 13,0 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,5 5,7 6,0 5,7 Omløbere, % 3,8 5,0 7,2 5,3 Faringsprocent 90,7 88,2 85,0 88,1 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 33,8 31,6 29,1 31,6 Kuld pr. årsso, stk. 2,33 2,28 2,2 2,27 Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har en produktionsværdi pr. stiplads, der er højere end 235 kr. De laveste 25 % har en produktionsværdi pr. stiplads, der er lavere end 151 kr. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 143 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads, hvilket vil sige, at de højeste har mere end det dobbelte i produktionsværdi. Indførslen af 2015 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne produktionsværdien med værdierne i de foregående notater om landsgennemsnit for produktivitet. 12

13 Det bemærkes, at den samlede tilvækst er 2,2 kg større hos de højeste 25 % sammenlignet med de laveste 25 %. Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,74 1,87 2,06 1,88 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,73 1,87 2,05 1,88 Døde, % 2,8 3,0 3,6 3,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,3 6,7 7,5 6,8 Vægt pr. afgået gris, kg 31,5 30,7 30,5 30,9 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har en produktionsværdi, der er højere end 525 kr. De laveste 25 % har en produktionsværdi, der er lavere end 402 kr. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 208 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Forskellen er primært drevet af forskellen i foderforbrug pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. Indførslen af 2015 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne produktionsværdien med værdierne i de foregående notater om landsgennemsnit for produktivitet. 13

14 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. Daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, Fesv 2,63 2,66 2,64 2,65 Foderforbrug pr. kg tilvækst, Fesv 2,65 2,8 2,95 2,80 Referencefoderudnyttelse ( kg), Fesv pr. kg tilvækst 1) 2,55 2,70 2,85 2,70 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 31,3 31,6 31,7 31,5 Gns. slagtevægt, kg 84,5 84,3 84,0 84,3 Tilvækst pr. prod. svin, kg 79,4 78,8 78,3 78,8 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,5 60,5 60,0 60,4 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,2 Døde, % 3,3 3,4 4,2 3,6 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 14

15 Sådan præsterer de højest ydende besætninger For at illustrere potentialet i danske sobesætninger er den gennemsnitlige produktivitet for de fem besætninger, som har det højeste antal fravænnede grise pr. årsso i datamaterialet, vist i tabel 8. Top fem besætninger er for sohold opgjort siden Tabel 8. Gennemsnit af udvalgte nøgletal i top fem sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso. Gennemsnit af top Fesv + Feso pr. årsso lægs kuld, % 21,8 22,1 21,6 26,2 20,2 Levendefødte pr. kuld, stk. 17,2 17,2 16,8 16,9 15,9 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,5 1,6 1,4 1,4 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 15,7 15,4 15,1 15,0 14,4 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,4 7,5 6,9 6,3 7,1 Døde indtil fravænning, % 9,1 10,5 10,3 11,2 9,4 Total pattegrisedødelighed, % 16,3 17,8 17,3 18,1 18,1 Omløbere, % 3,2 3,7 3,6 3,0 4,2 Faringsprocent 92,9 91,8 92,3 93,2 91,4 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 36,9 36,1 35,7 35,4 33,7 Døde og aflivede søer pr. årsso, % 8,1 5,8 5,7 6,4 8,2 Potentialet for danske smågrisebesætninger er vist i tabel 9, hvor gennemsnitstal for de fem besætninger, som har den højeste produktionsværdi pr. stiplads, fremgår. Top fem besætninger for smågrise er opgjort siden Produktionsværdi for tidligere år er beregnet med priser fra Tabel 9. Gennemsnit af udvalgte nøgletal fra 5 smågrisebesætninger med højt PV pr. stiplads. Gennemsnit af top Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), 1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,57 1,61 1,62 1,67 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv 1,55 1,61 1,59 1,64 pr. kg tilvækst, 1) Døde, % 2,4 2,1 1,3 1,3 Vægt ved indsættelse, kg 6,4 6,8 7,2 6,8 Vægt pr. afgået gris, kg 32,0 30,2 33,9 32,8 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 15

16 Potentialet i danske slagtesvinebesætninger er vist i tabel 10. De fem besætninger er udvalgt efter produktionsværdi pr. stiplads. Top fem besætninger er for slagtesvin opgjort siden Produktionsværdi for tidligere år er beregnet med priser fra Tabel 10. Udvalgte nøgletal fra 5 slagtesvinebesætninger med højt PV pr. stiplads. Gennemsnit af top Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,76 2,45 2,54 2,75 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,56 2,50 2,53 2,56 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv 2,45 2,38 2,43 2,47 pr. kg tilvækst, 1) Vægt ved indsættelse, kg 34,0 31,0 33,2 31,7 Gns. slagtevægt, kg 83,7 86,0 82,9 82,7 Tilvækst pr. prod. svin, kg 75,6 81,6 75,4 76,6 Gns. kødprocent 60,5 60,8 60,7 59,6 Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,1 Døde, % 2,0 3,1 1,9 1,7 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 16

17 Referencer [1] Vinther, J.; (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion. [2] Sloth, N. M.; Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. [3] Frandsen, C. K.; Udviklingen i sodødelighed tal fra DAKA Notat nr. 1603, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af AgriNord, Bornholms Svinerådgivning, Centrovice, Gefion, Jysk Landbrugsforening, KHL, LandboNord, LMO, Midtjysk Svinerådgivning, Syddansk Svinerådgivning og SvineRådgivningen. //JVI// 17

18 Appendiks Landsgennemsnit for produktivitet er opgjort som et gennemsnit af besætninger. I appendiks til dette års landsgennemsnit for produktivitet præsenteres gennemsnittet beregnet pr. dyr. Det vil sige, at alle beregninger i de følgende tabeller er vægtet med hhv. antal årssøer og producerede grise pr. år. Tabellerne er delt på effektivitetsniveau som i tabel 5-7 og for smågrise og slagtesvin gælder det, at kun besætninger med foderforbrug indgår i beregningen. Generelt ses det, at resultaterne forbedres for både søer, smågrise og slagtesvin når der opgøres pr. dyr (tabel 11-13). Dette tyder altså på, at store besætninger har højere produktivitet end små besætninger. Smågrise- og slagtesvin besætninger opnår en bedre foderudnyttelse, men lavere daglig tilvækst når der vægtes pr. produceret gris. Dette resulterer i en marginalt højere produktionsværdi pr. gris og pr. stiplads. 18

19 Tabel 11. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Gennemsnit er vægtet pr. årsso. VÆGTET PR. ÅRSSO Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 32,8 32,8 <=> 30,2 30,2 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,8 23,7 25,3 23,8 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,6 15,9 15,5 16,0 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,6 1,6 1,6 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,6 13,8 13,0 13,9 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,4 6,6 7,0 6,7 Døde indtil fravænning, % 11,9 13,0 15,8 13,2 Total pattegrisedødelighed, % 19,6 21,1 23,8 21,2 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,2 12,7 16,1 12,7 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,5 5,7 6,0 5,7 Omløbere, % 3,8 4,9 6,7 4,9 Faringsprocent 90,8 88,4 85,3 88,5 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 33,8 31,6 29,2 31,8 Kuld pr. årsso, stk. 2,33 2,29 2,21 2,28 Et vægtet gennemsnit af årssøer giver en median på 31,8 fravænnede grise pr. årsso og en gennemsnitlig total pattegrisedødelighed på 21,2 %. Dette er en fremgang i antal fravænnede grise på 0,2 stk. på medianen og fald i total pattegrisedødelighed på 0,3 procentpoint sammenlignet med et gennemsnit af besætninger præsenteret i tabel 5. 19

20 Tabel 12. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Gennemsnittet er vægtet pr. produceret gris. VÆGTET PR. PROD. GRIS Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,74 1,87 2,04 1,87 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,73 1,88 2,04 1,87 Døde, % 2,7 3,1 3,7 3,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,2 6,6 7,4 6,6 Vægt pr. afgået gris, kg 31,3 30,3 29,9 30,5 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 20

21 Tabel 13. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Gennemsnittet er vægtet pr. produceret gris. VÆGTET PR PROD. GRIS Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2015 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,60 2,64 2,63 2,63 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,66 2,79 2,94 2,79 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,56 2,70 2,84 2,69 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 30,8 31,5 31,8 31,4 Gns. slagtevægt, kg 84,6 84,0 84,0 84,1 Tilvækst pr. prod. svin, kg 80,0 78,6 78,2 78,9 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,6 60,6 60,2 60,5 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,2 0,2 0,2 Døde, % 3,3 3,3 4,0 3,4 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 21

22 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 22

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Støttet af: HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS NOTAT NR. 1635 I projektet Minus30 er der lavet en række kontroller for at opnå en høj datakvalitet. Dermed undgås utroværdige E-kontroller,

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 NOTAT NR. 1617 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere