Giovanni Mafera, Carla Avanza Juul Madsen og Henning Juul Madsen: Gyldendals røde ordbøger Dansk-Italiensk. Gyldendal, 1993
|
|
- Trine Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giovanni Mafera, Carla Avanza Juul Madsen og Henning Juul Madsen: Gyldendals røde ordbøger Dansk-Italiensk. Gyldendal, 1993 Nærværende ordbog er et længe savnet bidrag til rækken af røde ordbøger og er som sådan en bilingval sprogordbog. For at anskueliggøre ventetiden kan det nævnes at 2. udgave af Gyldendals røde italiensk-dansk af samme forfattere udkom i 1980, og at dette er den første større dansk-italienske ordbog siden Berlingske Forlags fra 1959, som sidst er revideret grundigt i 1968 (Høybye og Mengel, 1968) og senere overtaget af Munksgaard, som siden har udgivet den uden væsentlige ændringer. Ordbogen består af et dansk forord ( 1 / 2 side), et italiensk forord ( 1 / 2 side), et afsnit om ordbogens anvendelse (4 1 / 2 side), forkortelsesliste (3 sider), den alfabetiske ordliste (762 sider), to lister over uregelmæssige eller svære verber i hhv. italiensk (11 sider) og dansk (2 1 / 2 side) og disses bøjning. Forordet omtaler nødvendigheden af opofrelser fra forlag og forfatteres side p.g.a. det lille marked for en sådan ordbog, hvilket formentlig skal tolkes derhen at forfatterne i høj grad har arbejdet gratis, og forlaget er i tvivl om, hvorvidt trykkeomkostningerne kan dækkes. I betragtning af at der altså er tale om et con amore-projekt må man sige at der er gjort et ganske godt stykke arbejde, og det kan derfor synes urimeligt at gå så meget i detaljer som det er tilfældet i det følgende. Lad det derfor være sagt med det samme: Denne anmeldelse bør betragtes som en udpegning af områder, der bør opprioriteres ved fremtidige udgaver, snarere end som en kritik af det store arbejde, der vitterligt er gjort fra forfatternes side. Ordbogens målgruppe er uafgrænset bortset fra nationalitet: Af det italienske forord fremgår det, at den primært henvender sig til danskere, men kan anvendes passivt af italienere (til oversættelse fra dansk eller ved læsning af danske tekster). Af hensyn til de italienske brugere er der medtaget oplysninger om visse danske verbers former samt nogle semantiske oplysninger, der er overflødige for danske brugere. Man kan således udlede, at ordbogen primært er beregnet til anvendelse ved oversættelse til italiensk, altså som aktiv ordbog. Den dækker primært alment sprog, men der er taget ganske mange fagudtryk fra mange områder med. Fagudtrykkene er desværre ret tilfældigt udvalgt, således findes bremsetromle som opslagsord, men bremseskive, som idag er det mest udbredte, må udledes af skivebremse; et generelt begreb som notarialdokument findes (med en ukorrekt ækvivalent: strumento, burde være rògito som angivet for notarialakt) men ikke det mere specifikke notartestamente, som flere måske kan have brug for at slå op. Ordbogsdelen indeholder ca opslagsord, og (ifølge en folder fra 1
2 2 Gyldendal om forlagets ordbøger) udtryk og vendinger. Denne del af bogen er sat i tre spalter med læsevenlige typer, opslagsordene er med fed skrift, målsprogsækvivalenter med almindelige typer, og flerordsforbindelser, eksempler og bemærkninger med kursiv. Bemærkninger er desuden adskilt fra resten af teksten med parenteser, men det ville lette læsningen, hvis de var markeret med en anden skrifttype. Grundlaget for ordbogen er ikke oplyst. Så vidt jeg ved har forfatterne haft vendt materiale fra den røde italiensk-danske ordbog til rådighed, men de har stort set undgået at misbruge det. Jeg har kun fundet ganske enkeltstående eksempler hvor det er gået galt. Således findes tændingsanordning som opslagsord, skønt man ikke kan sige at det er et fast udtryk. Det er oversat til spinterògeno, og et opslag under dette i den italiensk-danske ordbog giver netop tændingsanordning. Men spinterogeno betyder strømfordeler, dette ord har i ordbogen fået den mere direkte oversættelse distributore [d accensione]. Det andet eksempel jeg har fundet er opslagsordet benbygning, et ord jeg ikke umiddelbart lægger noget i (bygning til/af ben?), med oversættelsen ossatura og et tilbageopslag giver igen benbygning. Ossatura betyder faktisk knoglebygning eller skelet (også overført om f.eks. bygninger og skibe), men hverken knoglebygning eller skelet findes som opslagsord. Det oplyses ikke hvilke kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af lemmaer, dog anføres det i vejledningen at de almindeligere ord, der nu må anses for forældede, er medtaget hvis de forekommer i litteraturen efter ca (Italiens samling), men det oplyses ikke, om det gælder både danske og italienske ord, eller hvorvidt ord i denne kategori er markeret i ordbogen. Iøvrigt er ikke alle ord oversat med deres nyeste ækvivalent, f.eks. oversættes forældremyndighed til patria potestá, et udtryk, der kun går på faderen, og som idag er erstattet af potestá dei genitori, der går på begge forældre. Der er også medtaget en del sjældne ord, som end ikke findes i Bergenholtz Frekvensordbog (Bergenholtz, 1992), bl.a. jøkel, der bruges om norske og islandske gletschere og nappetag (at tage et nappetag = at nappes, at småskændes). I andre tilfælde er det den mest perifere betydning af et ord der er valgt, det gælder f.eks. afbræk der kun har ækvivalenter til betydningen skade, mens den langt almindeligere tidsmæssig afbrydelse slet ikke er med. Til gengæld er der mange forkortelser, og de får en udmærket behandling: det oplyses hvad de står får, så følger den tilsvarende italienske forkortelse samt hvad den står for. Også geografiske navne er med, hvilket er en stor fordel, da de italienske former i almindelighed foretrækkes. Endelig er personnavne (fornavne) medtaget i ordbogen, hvilket er knap så nødvendigt; ganske vist har historiske personers navne oftest fået en italiensk ækvivalent, men navne oversættes ikke generelt.
3 Opslagsordene er ordnet alfabetisk med nicher, således at f.eks. artiklen med sammensætninger med dør- afbrydes mellem -håndtag og -karm for at give plads for en artikel (niche) til dørk. Homografer har hver sin artikel, og er markeret med et nummer i høj skrift. Hvor retskrivningsordbogen tillader flere stavemåder er der fulgt forskellige fremgangsmåder. I enkelte tilfælde er der to fulde artikler med betydningsækvivalenter f.eks. Schweiz / Svejts. I andre tilfælde rummer den ene artikel alene opslagsordet og en henvisning til den anden stavemåde: hefte d.s.s. hæfte, trevl d.s.s. trævl, kikke d.s.s. kigge. Endelig er der en del tilfælde hvor begge stavemåder er anført i den samme artikel - i disse tilfælde kan man kun slå op på den ene stavemåde, hvilket kan være et problem især for italienske brugere: nopret (el. nubret), plire (el. plirre), tredive (el. tredve), pønse (el. pønske) - at pønske ikke er med fed skrift som de øvrige alternativer må betragtes som en trykfejl. Nogle stavemåder findes slet ikke, det gælder f.eks. majonæse (kun mayonnaise), krem (kun creme), paj (kun pie), linje (kun linie) - igen især problematisk for italienske brugere. Der angives i de fleste tilfælde flere italienske ækvivalenter til et givet opslagsord. De er ofte adskilt v.hj.a. betydningsangivelser eller forklaringer af forskellig art, men de forskellige betydninger er desværre ikke ordnet systematisk, jvf. nedenfor om flerordsforbindelser. Hvor det ikke har været muligt at finde en fuldstændig ækvivalent kan det være markeret med forkortelsen omtr. (omtrent/kan gengives ved). I mange tilfælde er der dog snarere tale om forklaringer end oversættelsesækvivalenter, f.eks. er gløgg, oversat til opskriften vino caldo con uva passa, mandorle e spezie, eller dagpenge, der forklares med somma corrisposta al lavoratore in risarcimento di un giorno di lavoro perduto. At der er tale om en forklaring er ikke altid markeret med omtr. eller andet der kan fortælle en dansk bruger, at han/hun skal være på vagt, det gælder f.eks. dagplejemor der forklares som bambinaia stipendiata dal comune. I Høybye og Mengels ordbog finder man ækvivalenter, ikke forklaringer - til gengæld mangler en del af de vanskeligt oversættelige ord. Forklaringerne kunne formentlig i højere grad have været undgået, hvis man var gået systematisk til værks - d.v.s. havde taget et emneområde ad gangen - istedet for alfabetisk. Der er ikke angivet udtale for danske ord, hvilket er i overensstemmelse med at ordbogens primære målgruppe er danskere. Forholdet mellem ortografi og udtale på italiensk er enkelt, der er kun tre kritiske punkter: placering af tryk, kvaliteten af e og o i trykstærk stavelse (åben/lukket udtale) og hvorvidt intervokalisk s og z skal være stemt eller ej. Trykket falder normalt på næstsidste stavelse, falder det på sidste stavelse er det ifølge italiensk retskrivning markeret med accent. De ord, der har tryk på trediesidste stavelse er her i ordbogen (i overensstemmelse med gængs praksis) markeret med en accent, som 3
4 4 altså ikke hører med til italiensk retskrivning. Dette er der gjort rede for i vejledning i bogens brug. Vokalkvaliteten er markeret med hhv. accent aigu (åben) og accent grave (lukket) - men kun i de tilfælde, hvor der i forvejen er en accent. D.v.s. at vokalkvaliteten ikke er angivet ved alle de ord, hvor trykket falder på næstsidste stavelse. Som begrundelse herfor anføres i vejledningen at udtalen varierer blandt italienere, men det er jo også tilfældet i sidste og trediesidste stavelse, hvor vokalkvaliteten er markeret. Iøvrigt henvises der til italiensk-dansk ordbog (Gyldendals røde), hvor der er sat ekstra accenter (aigu/grave) over næstsidste stavelse med e eller o, eller ensprogede italienske ordbøger. Stemthed af s og z nævnes overhovedet ikke og er ikke markeret (også her varierer udtalen blandt italienere). Til sammenligning kan nævnes at det er angivet med prik over bogstavet i italiensk-dansk ordbog. I Høybye og Mengel (1968) er udtale slet ikke angivet. Da ordbogen er beregnet for danskere burde både vokalkvalitet og stemthed for rigssproget (eller en angivet variant) være anført. Opslagsordenes ordklasse er markeret med en forkortelse efter ordet, ved substantiver dog ved at bøjningsendelserne er angivet (ved sammensatte ord må bøjningen søges ved at slå sidste led op). Særligt af hensyn til italienske brugere er stærke og uregelmæssige verbers bøjning angivet. For italienske substantiver er genus markeret, hvor dette ikke kan udledes af endelsen (der gives en udførlig forklaring i vejledningen) og bøjning er angivet hvor den danske ækvivalent er ens i ental og flertal, f.eks. dyr -et, - animale/i - egentlig overflødigt, da det italienske ord er regelmæssigt, men pædagogisk godt, som en påmindelse til den danske bruger: husk at bøje! Desuden er det markeret med sg. eller pl. hvis den korrekte oversættelse af det danske udtryk skal være hhv. ental eller flertal, f.eks. saks -en, -e fòrbici f.pl. Verbers bøjning er ikke angivet, det italienske verbalparadigme er for stort til at kunne anføres hver gang et verbum indgår i en ækvivalent, men en lille markering, f.eks. *, kunne være på sin plads ved de verber, der er med på listen bag i bogen. At listen er der, er iøvrigt et fremskridt i forhold til Høybye og Mengel (1968), som helt undlader at give oplysninger om verbers bøjning. De grammatiske oplysninger kunne i det hele taget godt være mere grundige. F.eks. findes på italiensk et antal hankønsord, der har to flertalsformer med forskellig betydning, en regelmæssig på -i (med distributiv betydning) og en uregelmæssig med genusskift på -a, med kollektiv eller par- betydning. En undergruppe er betegnelser på en række legemsdele, som f.eks. braccio (arm), der i den uregelmæssige flertalsform betegner et menneskes to arme, mens det i den regelmæssige flertalsform betegner et antal arme, f.eks. på en lysestage. Det er i ordbogen kun angivet ved to af disse at de har to flertalsformer: budello (tarm); ginocchio (knæ), og kun ved det ene (budello) er betydningsforskellen forklaret. Ved to af de øvrige, labbra (læbe); osso (knogle) er angivet fler-
5 talsformen på -a (men ikke den på -i), med osso skal man imidlertid være opmærksom på at le ossa betegner et skelet (der, som nævnt, iøvrigt ikke findes som opslagsord), mens gli ossi er en tilfældig benbunke - det er ikke anført. Ved de øvrige fire (braccio (arm); (sopra)ciglio (bryn, øjenbryn), corno (horn) og dito (finger) kan formen på -a ses i eksemplerne, men forskellen på de to anvendelser kan kun udledes hvis man ved, hvad man leder efter. Ved andre ord af denne type er begge former angivet i ca. halvdelen af tilfældene. Forskellen giver anledning til forskellige oversættelser, og burde derfor have været angivet i alle tilfælde. Da ordbogen er beregnet til aktiv sprogbrug bør den også indeholde konstruktionsoplysninger. En helt basal oplysning er verbers valens som bør angives i en lettilgængelig og overskuelig form, f.eks. som sætningsmønstre. Desværre er der her ikke brugt en systematisk fremgangsmåde. I visse tilfælde finder man én/noget (forkortet til én/ngt) oversat til qualcuno/qualcosa (forkortet til q/qc), f.eks. lokke (...) lokke ngt fra én - ottenere qc. da q.; støde (...) urtare (til én/ngt contro q/qc). I andre tilfælde er der givet nogle mere tilfældige eksempler på udfyldning, under støtte finder man f.eks. efter nogle faste forbindelser som støtte på benene og støtte hovedet i hænderne eksemplet sygeplejersken støttede patienten. Generelt gives der ofte unødvendigt lange eksempler og de er iøvrigt blandet med faste forbindelser, så man ikke umiddelbart kan skelne mellem rene eksempler, hvor alle andre ord end opslagsordet lader sig udskifte, helt faste forbindelser, og blandingstilfælde. F.eks. finder man under stå eksemplet det regner så det står efter som eneste eksempel på brugen af så det står efter. Den italienske bruger kan heraf fejlagtigt udlede at man kun kan bruge denne konstruktion i forbindelse med (regn)vejr, og den danske bruger kan omvendt tro at den italienske ækvivalent har denne begrænsning. Tilsvarende med stå for en fest - essere l organizzatore di una festa, her ville man være bedre hjulpet med stå for (et arrangement) - essere l organizzatore di (una manifestazione). Markering med parenteser af udskiftelige dele af eksemplerne ville i det hele taget være en stor hjælp. Flerordsforbindelser (herunder eksempler) er opført i kursiv med tilde, og der er lagt en stor grundighed for dagen hvad angår mængden af udtryk og vendinger med de enkelte opslagsord, men der kunne have været gjort mere ud af at systematisere dem. I større artikler kommer der først et antal flerordsforbindelser i tilfældig rækkefølge, hvorefter resten af artiklen er opdelt efter hvilke andre ord (skrevet med fed skrift) der indgår i forbindelsen. Ved verbet gå (ialt 5 1 / 2 spalte) angives således først italienske ækvivalenter til nogle semantiske undergrupper (på sine ben, om tid, trække sig tilbage), næste del af artiklen viser sig ved gennemlæsning hovedsageligt at rumme eksempler på forskellige typer af subjekter, som giver forskellig oversættelse af gå (tog, vare, ur, dør, snakken, regeringen). Derefter følger en række forbindelser med adv., pron. 5
6 6 etc. (bl.a. blive gået!!) og tilsidst en gruppe med præp. og adv. Desværre forekommer det ikke sjældent, at nogle forbindelser med præpositioner står i den første uorganiserede del af artiklen, så man på trods af inddelingen kan være nødt til at læse hele artiklen igennem i sin søgen efter et udtryk. Gå bort i betydningen gå et andet sted hen står således både i afdelingen med forskellige subjekter (i imperativ) og i gruppen med præp. og adv., mens betydningen dø kun findes i sidstnævnte gruppe. Efter verbet høre finder man grupper af forbindelser med ad, efter, for, hen, hjemme, ind, med, om, op, på, sammen, til og under, men flg. forbindelser findes i første del af artiklen, sammen med en del andre uden præp/adv: det er længe siden jeg har hørt fra ham; nu har jeg hørt det med; lade ~ fra sig; lade én ~ om ngt.; lade én ~ for en forseelse. Placeringen af en forbindelse under et givet opslagsord er noget tilfældig, således findes glædelig jul under glædelig, mens godt nytår er opført under nytår. Generelt er der ikke henvisninger fra en artikel til flerordsforbindelser hvori opslagsordet indgår i en anden artikel, man må prøve sig frem. Fra alle månedsnavne henvises dog til april, hvor man finder oplysning om konstruktion af datoer og udtryk som april måned. I nogle tilfælde er anført ukorrekte danske vendinger, f.eks. findes lægge fingrene imellem for én (men ikke det korrekte lægge fingrene imellem), eller der er opført en sjælden variant frem for den almindelige: have noget på hjertet (som Ordbog over det danske sprog oplyser er en lidet brugt variant af have noget på hjerte). Udover det rent konstruktionsmæssige har man ofte brug for mere pragmatiske sprogbrugsoplysninger, og sådanne er da også medtaget i denne ordbog. På grundlag af forkortelseslisten kan man se at der er taget højde for geografisk varians, idet der er anført forkortelser for nord-, syd- og mellemitaliensk, romersk, toscansk og venetiansk. Det er klart at en ordbog af denne størrelse ikke kan medtage alle mulige lokale varianter, men der kan være mening i at medtage nogle fra udvalgte områder. Det gælder f.eks. romersk, da Rom som bekendt er hovedstad, og romerske udtryk derfor har en vis udbredelse i medierne. Da italiensk rigssprog har sine rødder i toscansk, kan det også være udmærket at angive særlige toscanismer, som ikke hører til rigssproget, men at særlige venetianske udtryk er taget med i ordbogen frem for andre regionale varianter kan nok kun forklares med en af redaktørernes herkomst. M.h.t. tidsmæssigt varians bruges betegnelsen gammeldags, men der er ikke gjort rede for efter hvilke kriterier den anvendes. Derudover er brugt en række angivelser for fagområder, f.eks. anatomisk, botanisk, teknik, telekommunikation, jura. De bruges dog ikke helt konsekvent, f.eks. er notarialdokument markeret med jura, men ikke notarialakt. Der bruges også en række stilmarkører ( poetisk sprog, litterært, højere stil, bureaukratisk, skriftsprog, talesprog/uformelt skriftsprog, slang og
7 vulgært ), som umiddelbart kan forekomme nyttige, men er svære at bruge i praksis. Betyder poetisk sprog eller litterært at det pågældende udtryk KUN bruges her? Hvem afgør, om en given vending er vulgær eller om en anden er højere stil, og hvor går grænsen mellem vulgær, slang og talesprog? Ordet nosse, som jeg mener hører til talesprog, har således fået betegnelsen vulgært, mens ækvivalenten - coglione - er umarkeret (men vulgært/slang i den italiensk-danske ordbog). Til gengæld er brunstig brugt om mennesker umarkeret - personligt ville jeg nu ikke bruge udtrykket ret mange steder. Endelig er det italienske scoreggiare, der er umarkeret ved opslag under prutte, markeret som vulgært når man slår op under fjærte. En markering af at et udtryk udelukkende hører til skriftsprog eller talesprog/uformelt skriftsprog er dog absolut ønskværdig, ligesom betegnelserne nedsættende, ironisk og spøgende, i det omfang de bruges konsekvent. Man savner ofte vejledning i brugen af mere almindelige udtryk, f.eks. ville det under goddag være rart med en oplysning om at man efter kl.14 ikke længere siger buon giorno men buona sera (egentlig godaften), og under du kunne det være angivet at det er mindre udbredt i Italien. Til gengæld forklares det ofte ved mere specielle begreber om et udtryk kun gælder danske hhv. italienske forhold, og disse betegnelser bruges generelt godt, evt. i kombination med omtrent/kan gengives ved. Kriminalpoliti kan således omtrent oversættes til polizìa giudiziaria eller squadra mobile, men er talen om italienske forhold kan også carabinieri bruges. Landsting oversættes til parlamento della Groenlandia, men det oplyses også at det brugt om danske forhold hedder senato. Sådanne oplysninger mangler helt i Høybye og Mengel (1968). Sammenfattende må man konstatere at ordbogens største svaghed ligger i den manglende systematik på alle planer. Der er gjort en del ud af at finde oversættelser, men ofte er der givet forklaringer istedet - formentlig fordi det har været et hobbyarbejde snarere end hovedbeskæftigelse. Disse indvendinger gælder dog også mange andre tosprogede ordbøger, der må bruges med nogen varsomhed. Generelt kunne man ønske sig at forlagene ville være lidt mere opofrende, og aflønnede leksikografer ordentligt, så det blev muligt at lave mere professionelt ordbogsarbejde. På trods af de ovenfor anførte kritikpunkter er der dog tale om et stort fremskridt for alle der beskæftiger sig med italiensk - man vil med denne ordbog være bedre i stand til at finde korrekte oversættelser, end det har været muligt tidligere, og jeg kan kun anbefale italianister at have den røde dansk-italienske stående inden for rækkevidde på boghylden. 7
8 8 Referencer: Bergenholtz, H. (1992): Dansk frekvensordbog, Gad, København. Dahlerup, V ( ): Ordbog over det danske sprog, København. Høybye, P. og J. Mengel (1968): Dansk-italiensk ordbog, Berlingske ordbøger, København. Hanne Erdman Thomsen
245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur,
245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 1993 Karl Johan Danell, som er professor i fransk ved universitetet i Umeå, har skrevet denne bog for at give sine
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereSådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.
Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer
Læs mereKjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:
143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs merepoedit og oversættelse af sprogfiler
poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,
Læs mereTillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)
DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe
Læs mereErnst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992.
Ole Lauridsen 155 Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992. Ordbogsserien, folk og især fagfolk elsker at hade, barslede
Læs mereKun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereÅrsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015
Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt
Læs mereBETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1
BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs mereTekniske retningslinjer for opgaveskrivning
Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er
Læs mereSådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs meregelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke
Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser
Læs merestavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang
Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10
Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereDO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002
Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Læs mereType af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens
I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det
Læs mereDet er vigtigt at I læser salgsopstillingen igennem med kritiske øjne, da fejl heri kan være ansvarspådragende overfor en køber.
1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Preben S. Christensen Rådhusgade 6 6200 Aabenraa Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2010. Sagen angår spørgsmålet,
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereAnnelise Grinsted og Bertha Toft
Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereAALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING
AALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING Indhold Formål... 2 Layout... 2 Hvordan laver man citater?... 2 Kortere citater... 2 Længere citater... 3 Når man udelader ord og sætninger
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereVejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog
Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereMusical med bogstavmusikanterne
Musical med bogstavmusikanterne En musisk vej ind i læsningen Skrevet af Mette Bech Baggrund Musicalen med bogstavmusikanterne er udviklet af Mette Bech. Børnehaveklassen på Højelse skole har siden 2006
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereFind Selv Fejlen. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. Vejledning til app og hæfte. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Find Selv Fejlen fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Læs mereHvad er Objekter - Programmering
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Hvad er Objekter - Programmering En rigtig god gennemgang af hvad objekter er! Hvordan de oprettes og anvendes! Det er helt klart til nybegyndere, som
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mere1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 7. november 2017 artiklen Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges med underrubrikken:
Kendelse afsagt den 6. februar 2018 Sag nr. 2017-80-0055 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges bragt den 7. november
Læs mereMotivering: Forslag nr. 1 DBK s generalforsamling 2019.
Motivering: Forslag nr. 1 DBK s generalforsamling 2019. Set i lyset af det støt stigende hvalpetillæg, samt de myriader af landvindende og progressive indspark fra DBK s bestyrelse og medlemmer, er dette
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereFOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide
FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereAf Lena Larsen Økonom i LO
ANALYSE Manglen på arbejdskraft er blæst ud af proportioner Onsdag den 3. oktober 2018 Regeringen har lanceret et udspil til øget import af arbejdskraft. Det sker på baggrund af, at nogle mener, at manglen
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mere1.1 Eksempler på gotiske skrifter
1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den
Læs mereSkrivevejledning for Kulturstudier juli 2017
Skrivevejledning for Kulturstudier juli 2017 Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler. Bidraget må ikke være publiceret tidligere eller på samme tid være indsendt til et andet
Læs mereForside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.
Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse
Læs mere[Klager] har klaget over, at sn.dk har krænket privatlivets fred og anvendt begrebet konfiskeret i stedet for begrebet beslaglagt.
Kendelse afsagt den 30. oktober 2017 Sag nr. 2017-80-0009 [Klager] mod Sjællandske Medier [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Politiaktion: Mistanke om produktion af piller bragt af Sjællandske
Læs mereDet talte sprogs særlige kendetegn
Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive
Læs mereØvelse gør mester... også når du læser gotisk2
Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet
Læs mereVejledning til indtastning af Mindeblade
1 Vejledning til indtastning af Mindeblade Mindebladene er standardiserede mindeskrifter over sønderjyder, der faldt under Første Verdenskrig, indsamlet af Vælgerforeningen for Nordslesvig. Mindebladene
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSådan skriver du artikler til Eksperten!
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Sådan skriver du artikler til Eksperten! Når du skriver artikler handler det om at få den ud til de rigtige personer, og vise den frem så den er let forståelig.
Læs mereSocialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt. Tak for ordet.
Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt Tak for ordet. Jeg har valgt at besvare spørgsmålene samlet. Men før jeg gør det, vil jeg gerne lige starte med at slå fast
Læs mereÆndret den 27. marts 2018 Ældre Sagens hjemmesidesystem: 2.3 Redigeringsværktøj til DET SKER Side 1 af 15
2.3 Redigeringsværktøj til DET SKER Det elektroniske redigeringsværktøj for områderedaktører indeholder værktøjer til arrangementer, aktiviteter, tekstbokse, artikler og kolofoner. Lokalredaktørerne og
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereOm henvisninger (fodnoter og litteraturliste)
Om henvisninger (fodnoter og litteraturliste) Henvisninger, fodnoter og litteraturlister er noget af det vigtigste i akademisk arbejde. Det fortæller din læser hvor du ved noget fra. Derfor skal det naturligvis
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereEffektiv søgning på web-steder
Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereNýtsluleiðbeining / brugervejledning
Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Oversigt 1. Alfabetisering 2. Opslagsord 3. Udtale 4. Bøjninger 5. Grammatiske termer 6. Fagområder og stilværdi 7. Betydninger 8. Bemærkninger/anmærkninger 9. Fagtermer
Læs mereWord. Strukturering, henvisninger m.m.
Word Strukturering, henvisninger m.m. August 2015 Strukturer dokumentet I kan tildele de forskellige dele af teksten, specielt afsnitsoverskrifter, forskellige niveauer, vha. typografi-paletten 2 Strukturer
Læs mereGode råd om at skrive
Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere
Læs mereArbejde med ibooks. Leif Smidt maj 2016 Side 1
Arbejde med ibooks Leif Smidt maj 2016 Side 1 ibooks - dit eget bogbibliotek Apples egen e-bogs-app hedder ibooks. I ibooks-appen kan du gennemse og læse de e-bøger og PDF-dokumenter, du har hentet til
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mere24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske
24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mere