Viggo Mahler Jensen. 5. juli oktober Af Frank Jensen & Palle Jørum

Transkript

1 Viggo Mahler Jensen 5. juli oktober 2011 Af Frank Jensen & Palle Jørum Viggo Mahler døde efter længere tids kræftsygdom, kun 63 år. Næsten til det sidste bevarede han en glæde ved livet og en optimisme, der dog gik hånd i hånd med en sikker forvisning om, at han levede på lånt tid. Så sent som i september klarede han at være i felten i Småland og i Thy, og kun 3 dage før sin død kunne vi stadig nyde hans tørre form for humor over en god snak og en god middag. Viggo blev født i Ejstrupholm, hvor han voksede op som den mellemste af tre drenge. Forældrene, Hans og Edith Mahler Jensen, havde mange gøremål i den lille stationsby. Faderen var postbud og tillige forsikringsmand, mens moderen var sygeplejerske og desuden bestyrer af den lokale telefoncentral. Sin skolegang fik Viggo i den lokale Ejstrup Skole, siden på Th. Langs Gymnasium i Silkeborg. Naturen omkring Ejstrup Sø blev en stærk inspirationskilde til Viggos mange naturhistoriske interesser. Her fiskede han ivrigt efter ål, aborrer og gedder sammen med brødrene Knud og Jørgen, og her lærte han sig de lokale fugle og deres sange at kende grunden blev lagt til hans efterhånden meget store ornitologiske viden. En mere end habil botaniker var han også. Sideløbende med naturinteresserne var Viggo i en periode også optaget af bridge og udgjorde sammen med lillebror Jørgen et frygtindgydende makkerpar. Men det blev insekterne, og ganske særligt billerne, der blev Viggos helt store passion. Bevæbnet med højfjeldssol, Petromax og hvide lagner gav Viggo og Jørgen sig til at indfange sommerfugle, men fandt hurtigt ud af, at der med kun en halv snes aktive billesamlere nok lå en større udfordring i de op mod 4000 arter af danske biller. Karrieren som billesamler startede i I en række år derefter indsamlede Viggo biller i et tempo og med en energi, der aftvang respekt, og som gjorde, at han hurtigt 69

2 overhalede de fleste, også dem der ellers var startet tidligere. Billebindene i Danmarks Fauna blev indkøbt, og mens Viggo kiggede på dyrene under mikroskopet, krydsforhørte Jørgen ham i nøglerne. Der blev snart etableret kontakt til andre hjemlige billesamlere. Indsamlingerne kom til at dække hele landet, og mængden af spændende fund voksede hastigt. I denne periode blev Viggo det naturlige midtpunkt for de danske coleopterologer, som ofte samledes i hans og Janes gæstfrie hjem. Viggo var også den oplagte arvtager for Frits Bangsholt til at videreføre redigeringen af tillæggene til Danmarks billefortegnelse. Viggo stod ene mand for det meget fyldige 6. tillæg, omfattende resultaterne af 5 års billeregistreringer i Danmark. Ikke færre end 67 nye arter af biller for den danske fauna blev publiceret i dette tillæg. I de følgende mange år var Viggo et skattet medlem af redaktionsgruppen bag tillæggene. Som billemand var Viggo i den absolutte topklasse. Rovbillerne forblev siden studieårene hans særlige specialefelt, og inden for dette var han en højt anerkendt ekspert. Men ellers var det den danske billefauna i bred forstand, der havde hans interesse. Talrige arter blev fundet, som ikke tidligere havde været kendt fra Danmark. Mange af dem fik indgående omtale i artikler i Entomologiske Meddelelser, og også en ny rovbilleart for videnskaben, Philhygra mahleri, blev det til. Det var Viggos rovbilleekspertise, der gjorde ham til det naturlige valg, da der skulle beskrives en nyopdaget Atheta-art fra Grønland. Foruden for den danske billefauna havde Viggo en særlig forkærlighed for faunaen i de øvrige nordiske lande, hvor han hyppigt samlede ind, ofte med gode kolleger i både Norge og Sverige. Også med mange nordtyske coleopterologer havde han tæt kontakt. Bortset fra indsamlinger i studietiden på Sri Lanka gjorde Viggo derimod ikke meget ved billeindsamlinger uden for Europas grænser, og han gav sig aldrig i lag med at nybeskrive biller fra fjernere egne, selvom han rejste dertil bl.a. for at se på fugle; han ville hellere bruge sin tid på faunistiske studier af den danske fauna. På Sri Lanka-turen fandt Viggo i øvrigt ukendte arter af tusindben og vandkalve, der siden blev beskrevet af andre, og to af dem opkaldt efter ham. En afgørende begivenhed blev en ekskursion til Høstemark Skov i Lille Vildmose i maj En flok entomologer havde fået tilladelse til at besøge det ellers dengang næsten utilgængelige område. Det resulterede i fund af flere store sjældenheder. Viggo blev dybt fascineret af den unikke natur i dette øde område af Danmark, noget af det nærmeste vi her til lands kommer vildmarksnatur. Gennem en utrættelig indsats i de mange følgende år fik han for områdets nye ejer, Aage V. Jensens Fonde, foretaget en næsten total kortlægning af Høstemarks billefauna, et imponerende arbejde han siden videreførte også på andre af fondens ejendomme. Resultatet af hans registreringer i Høstemark er indgående beskrevet i 3 statusbøger; ved den sidst publicerede statusopgørelse i 2001 var antallet af biller nået op på 1442, et tal der blev yderligere forøget de følgende år, hvilket gør området til et af de bedst undersøgte i landet hvad biller angår. Billeinteressen førte Viggo ind i biologistudiet på Aarhus Universitet. Under studietiden blev han kendt som en fremragende bestemmer af alle mulige småkryb hans sikre sans for detaljer, for former og proportioner gjorde, at han kunne sætte præcist navn på stort set alt. Efter endt kandidateksamen i 1986 blev Viggo da også af samme grund headhunted til det dengang nystartede firma Bio/Consult (senere Orbicon), hvor han blev en højt skattet medarbejder. Gennem sit arbejde her udviklede Viggo sig med tiden til en af Danmarks førende eksperter inden for bestemmelsen af ferskvandsinvertebrater, herunder zooplankton. Især er kendskabet til udbredelsen af de danske dansemyg (Chironomidae) blevet betydeligt forøget som følge af Viggo s omfattende bestemmelsesarbejde. Et af de mere bemærkelsesværdige af Viggo s fund af dansemyg blev gjort i 2003, da han artsbestemte dansemyggen Telmatogeton japonicus, indsamlet på havvindmøllefundamenterne på Horns Rev. 70

3 I sit professionelle arbejde var Viggo forfatter til, eller ydede bidrag til, en lang række rapporter om invertebratfaunaen og miljøtilstanden i søer og vandløb fra stort set hele Danmark. Han viste sig desuden som en glimrende lærer, med undervisning i en lang årrække for amter og miljøcentre i biologisk vandløbsbedømmelse. Viggos omfattende faglighed gjorde ham efterspurgt i mange sammenhænge. Han var med til at udrede trådene angående artsstatus for et par snudebiller i slægten Trachyphloeus, og sammen med bl.a. Boy Overgaard Nielsen var han på basis af fundne insektrester i stand til at give en karakteristik af et staldmiljø og de stedlige levevilkår på en arkæologisk lokalitet i Svejts fra Yngre Stenalder. Også på en økologisk undersøgelse i Tøndermarsken satte han markant aftryk. I det hele taget stillede Viggo med stor beredvillighed sin coleopterologiske og ferskvandsentomologiske kunnen til rådighed. En af de sjove opgaver i de seneste år var at bestemme biller og vandinsekter afbildet i Geheimeraad Rabens store samling akvareller malet i Naturhistorisk Museum i Aarhus havde en stor plads i Viggos hjerte. Her kom han tidligt under studiet i den entomologiske afdeling, hvor han for Schjøtz-Christensen var med til at organisere museets billesamling, og siden gjorde han flittigt brug af museets ekspertise på det ferskvandsbiologiske område. Han har i tidens løb doneret adskillige sjældne arter til museets samlinger og deltog i mange af museets indsamlingsture i Danmark og udlandet. Viggo hukommelse var legendarisk. Engang ved frokostbordet på museet faldt talen på, hvor mange dyr, planter og svampe vi kunne kende hver især. Viggo overgik alle stort, for han kunde kende over forskellige arter uden at have brug for en bestemmelsesnøgle. Også af den grund var det var en fornøjelse at være i felten med Viggo. Vi har tilbragt mange timer henover hver vores sorteringsbakke, ivrigt diskuterende denne 71

4 eller hin arts opførsel og levevis. Viggo var virkelig i sit es i felten, og når han fandt en art, han ikke tidligere havde set, lyste hans øjne af glæde. Sådan oplevede vi ham mange gange, på Varanger-halvøen, da vi fandt sjældne højnordiske biller som Diacheila polita, i Polen ved Parsetafloden ved mødet med mange af de arter, der ellers i dag kun findes i gamle museumssamlinger, og på masser af ture i Danmark. Døren hos Viggo og hans hustru Jane stod altid åben for besøg. Så kunne man lige få hjælp til et lille kræ, man ikke selv kunne klare, de sidste billenyheder blev udvekslet, og tit skulle vi også nå en lille ekskursion ind til havnen i Horsens for at se vandrefalken på kornsiloen, til den nærliggende mergelgrav for at nyde synet af den nyudsprungne biblomst, eller ned til fjorden for at se efter vinterfugle. Og bagefter hjem til middag med en god rødvin og senere en skotsk singlemalt. Viggo var i alle henseender et generøst menneske. Han mødte andre med en usædvanlig fordomsfrihed, åbenhed og tillid og med en helt speciel humor, der må være undfanget inde i det midtjyske. Vi der lærte ham at kende, vil altid med taknemmelighed huske tilbage på dejlige fælles ture til ind- og udland, på glæden over spændende insektfund og på gode sammenkomster. Hans bidrag til dansk entomologi har været meget betydningsfuldt. Viggo Mahlers store samling af især danske biller er nu tilgået Zoologisk Museum i København, mens ferskvandsinsekterne allerede tidligere var gået til Naturhistorisk Museum i Aarhus. Viggos hustru Jane Anderson var et helt centralt punkt i hans tilværelse. Hun deltog med stor entusiasme i mange af hans insektindsamlinger, ligesom hun delte hans store interesse for fugle. Vores tanker går til hende. Ved Viggos død har vi mistet en dejlig og trofast ven, og Danmark er blevet en meget vidende, alsidig naturhistoriker og en fremragende entomolog fattigere. Ved udarbejdelsen af nekrologen over Viggo Mahler har vi modtaget uvurderlig hjælp fra Mogens Holmen, Simon B. Leonard, Jørgen Mahler, Boy Overgaard Nielsen og John Pedersen. Viggo Mahlers videnskabelige publikationer Mahler, V. & G. Pritzl 1980: Tretten rovbiller nye for Danmark (Coleoptera: Staphylinidae). Entomologiske Meddelelser 48: Pritzl, G. & V. Mahler 1981: Nogle nye danske arter af familierne Ptiliidae og Clambidae (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 49: Mahler, V. & M. Hansen 1983: De danske arter af Helodes Latreille, 1796 (Coleoptera, Helodidae). Entomologiske Meddelelser 50: Hansen, M. & V. Mahler 1985: Nogle billearter, nye for den danske fauna (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 53: Jørum, P. & V. Mahler 1985: Asaphidium curtum (Heyden, 1870) en ny dansk løbebille (Coleoptera, Carabidae). Entomologiske Meddelelser 53: Mahler, V. 1986: Phylogenetic studies in Acrotona Thomson, 1859, sensu Brundin, 1952 (Coloptera, Staphylinidae). Specialopgave, Århus Universitet. Unpublished. Leonhard, S. B. & V. Mahler 1986: Riolus cupreus (Møller) udbredelse og status i Danmark. Flora og Fauna 92 (3-4): Mahler, V. 1987: Biller (Coleoptera) fra Skallingen. Entomologiske Meddelelser 54: Jørum, P. & V. Mahler 1987: Løbebillen Agonum munsteri (Hellen, 1935) ny for den danske fauna (Coleoptera, Carabidae). Entomologiske Meddelelser 54: Mahler, V. 1987: Sjette tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 54: Mahler, V. 1988: A new species of Atheta Thomsen, 1858, from Greenland (Insecta, Coleoptera, Staphylinidae). Steenstrupia 14(3): Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & O. Vagtholm-Jensen 1990: Ottende tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 58:

5 Hansen, M., P. Jørum, V. Mahler & O. Vagtholm-Jensen 1991: Niende tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 59: Mahler, V., M. Holmen, P. Jørum, M. Hansen & O. Mehl 1991: Biller (pp ). In: Rødliste 90. Særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark. 222 pp. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler & J. Pedersen 1991: Tiende tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 59: Jermiin, L.S., V. Loeschcke, V. Simonsen & V. Mahler 1991: Electrophoretic and morphometric analyses of two sibling species pairs in Trachyphloeus (Coleoptera: Curculionidae). Entomologica Scandinavica 22: Jensen, A., V. Mahler & M. Hansen 1992: To nye danske biller i en brændt mose i Sønderjylland (Coleoptera; Staphylinidae & Cryptophagidae). Entomologiske Meddelelser 60: Mahler, V. 1992: Biller (pp ). In T. Romby Larsen (red,): Høstemark. Status pp. Aage V. Jensens Fonde. Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler & J. Pedersen 1992: 11. tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 60: Mahler, V. & O. Vagtholm-Jensen 1992: Snudebillen Phytobius olssoni Israelson, 1972: Kendetegn og beskrivelse af danske habitater (Coleoptera, Curculionidae). Entomologiske Meddelelser 60: Hansen, M., H. Liljehult, V. Mahler & E. Palm 1993: 12. tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 61: Jermiin, L.S. & V. Mahler 1993: Revised descriptions of the morphology of Trachyphloeus bifoveolatus, T. angustisetulus, T. spinimanus and T. digitalis (Coleoptera: Curculionidae). Entomologist s Gazette 44: Hansen, M., V. Mahler, G. Pritzl & J.B. Runge 1994: 13. tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 62: Mahler, V. 1994: Biller (Coleoptera) i Høstemark (pp ). In T. Romby Larsen (red,): Høstemark. Status pp. Aage V. Jensens Fonde. Mahler, V. & J. Anderson 1994: Tæger (Heteroptera) in Høstemark (pp ). In T. Romby Larsen (red.): Høstemark. Status pp. Aage V. Jensens Fonde. Hansen, M., H. Liljehult, V. Mahler & J. Pedersen 1995: 14. tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 63: Damgaard, J. & V. Mahler 1995: To nye danske vandtæger (Heteroptera, Nepomorpha). Entomologiske Meddelelser 63: Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & J. Pedersen 1996: 15. tillæg til Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 64: Mahler, V. 1998: Biller (pp ). In P. Hald-Mortensen (red.): Vejlernes Natur. Status pp. Aage V. Jensens Fonde. Jørum, P., S. Kristensen, V. Mahler, O. Martin, M. Holmen & H. Gønget 1998: Biller (pp ). In: Stolze, M. & Pihl, S. (red). Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. 219 pp. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen. B. Overgaard Nielsen, V. Mahler & P. Rasmussen 2000: An Arthropod Assemblage and the ecological Conditions in a Byre of the Neolithic Settlement of Weier, Swizerland. Journal of Archaeological Science 27, Mahler, V., 2001: Biller (pp ). In P. Hald-Mortensen (red.): Høstemark. Status pp. Aage V. Jensens Fonde. Anderson, J. & V. Mahler, 2001: Tæger i Høstemark (pp ). In P. Hald-Mortensen (red.): Høstemark. Status pp. Aage V. Jensens Fonde. Mahler, V. & O. Vagtholm-Jensen 2002: De danske arter af rovbilleslægten Schistoglossa Kraatz, 1856, med S. bergvalli Palm, 1968, som ny for Danmark (Coleoptera, Staphylinidae). Entomologiske Meddelelser 70: Mahler, V. 2004: Some waterbeetles (Hydraenidae, Scirtidae, Elmidae) new to Estonia. Baltic Journal of Coleopterology 4(1): Jørum, P., V. Mahler & J. Pedersen 2006: Fund af biller i Danmark, 2005 (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 74: Jørum, P. & V. Mahler 2006: Blodcikaden Cercopis vulnerata Rossi, 1807 endnu et nyt markant insekt i den danske fauna (Auchenorrhyncha: Cercopidae). Entomologiske Meddelelser 74:

6 Jørum, P., V. Mahler & J. Pedersen 2012: Billefaunaen i Tofte Skov. Under trykning. Aage V. Jensens Fonde. Jensen, F., V. Mahler, B. Jacobsen: Baetis liebenauae Keffermüller ny for Danmark. In prep. Et udvalg af rapporter m.m. Leonhard, S. B. & V. Mahler 1986: Bundfaunaen i Hjarbæk Fjord s.l.: Viborg Amtskommune 1986: 1-74, Vand- og Miljøvæsenets rapport nr. 58. ISBN Leonhard, S. B. & V. Mahler 1988: Smådyrsfaunaen og forureningstilstanden i Grejs Å med tilløb. s.l.: Vejle Amtskommune 1988: ISBN Leonhard, S. B. & V. Mahler 1988: Smådyrsfaunaen og forureningstilstanden i Gudenåsystemet. s.l.: Vejle Amtskommune ISBN Leonhard, S. B., J. Skriver & V. Mahler 1996: Smådyrsfaunaen i Almind Sø s.l.: Århus Amt 1996: ISBN Mahler, V. & S. B. Leonhard 1986: Flyvende Insekter ved Hjarbæk Fjord. s.l.: Viborg Amtskommune 1986: ISBN Mahler, V. & S. B. Leonhard 1988: Smådyrsfaunaen og forureningstilstanden i Mattrup Å med Tilløb s.l.: Vejle Amtskommune 1988: ISBN Mahler, V. & S. B. Leonhard 1987: Smådyrsfaunaen og forureningstilstanden i nogle tilløb til Fiskbæk Å s.l.: Viborg Amtskommune 1987: Vand- og Miljøvæsenets rapport nr. 71. ISBN Mahler, V. & S. B. Leonhard 1987: Smådyrsfaunaen og forureningstilstanden i Tjærbæk, Brandstrup Bæk og øvre del af Hagenstrup Møllebæk s.l.: Viborg Amtskommune 1987: Vand- og Miljøvæsenets rapport nr. 70. ISBN Mahler, V. 2000: Restaureringen af Ravnkilde Bæk. Faunaudviklingen s.l.: Skov- og Naturstyrelsen, Buderupholm Statsskovdistrikt 2000: Jensen, F, & V. Mahler 2000: Faunaudviklingen i vandløb i Ribe Amt Ribe Amt 42 pp. Mahler, V. & O. F. Nielsen 2000: Guide til insekterne ved Oldtidsstien på Moesgård. Moesgård Museum. Jensen, F. og V. Mahler 2001: Faunaudviklingen i vandløb i Sønderjyllands Amt pp Sønderjyllands Amt. Mahler, V. & P. Pedersen 2006: Bundfaunaundersøgelser Novana Søer i Århus Amt s.l.: Århus Amt 2006:

7 Anmeldelse Anders Lindhe, Tobias Jeppsson & Bengt Ehnström: Longhorn beetles in Sweden- changes in distribution and abundance over the last two hundred years. Entomologisk Tidskrift 131 (4): ISSN x. Uppsala april Det første der fanger blikket når man får en ny bog om insekter i hånden er, billeder, tavler, figurer, udbredelseskort, grafer og histogrammer, som denne bog er rigt udstyret med, så førstehåndsindtrykket er godt. For at begynde med billederne først, så er der mange, og de er af høj kvalitet, der vises forskellige biotop- og landskabstyper, desuden billeder af samtlige behandlede træbukke. Efter min mening er det et stort plus for bogen, at alle arter repræsenteres med et tydeligt billede. En enkelt svipser kan ikke rokke ved det gode indtryk, billedet af Pogonocherus hispidus bruges også for Pogonocherus hispidulus. For 85 arter er der beregnet et PSI indeks (herom senere). PSI indexet vises grafisk i en figur som repræsenter tidsrummet 1910 til Fire prik kort viser arternes udbredelse i provinser, et i perioden før 1900, det andet i perioden , det tredje fra , og det sidste kort perioden fra Figuren og udbredelses kortene giver et hurtigt og godt overblik over artens status. For hver art er der yderlige en kort beskrivelse af dens biologi og udbredelse udenfor Sverige. Det hele vises på to sider, så man får et godt overblik over samtlige data for den enkelte art, det må siges at være pædagogisk veldisponeret. For 23 arter er der ikke udregnet et PSI index på grund af for få fund data, men prikkortene viser tidligere og nuværende status. Kun de arter, hvor der kendes 100 eller flere fund data, beregnes der et PSI index. 11 arter kommenteres uden billede og prikkort, da deres tilhørsforhold til den svenske fauna er tvivlsom eller uafklaret, det drejer sig om: Grammopetera abdominalis, Pachyta quadrimaculata, Ropalopus macroporus, Tetropium aquilonium, Chlorophorus varius, Pseudovadonia livida, Anoploders rufipes, Brachyleptura fulva, Stenurella bifasciata, Mesosa myops og Saperda octopunctata. Efter min mening ville det være godt med et billede af disse arter også, blot for en sikkerheds skyld, for måske dukker en af dem uventet op en dag. Som et appendix er der udarbejdet histogrammer for 109 arter, histogrammerne viser hvornår de enkelte arter er aktive som imagines. Data fra klækkede dyr medtages ikke. For hver art angives hvor mange fund (N) der ligger til grund for histogrammet. Det skal hilses velkommen, når nogen påtager sig så enormt et arbejde med at indsamle og bearbejde data, som det foreligger her. I alt drejer det sig om data repræsenterende perioden år 1900 til år 2000, og fordelt på 108 arter af træbukke. Disse data bruges til at udregne en populations relative størrelse PSI: (Population size indices). Der skelnes mellem rødlistearter og ikke rødlistede arter. Forstået på den måde, at når en populations relative størrelse udregnes for en rødlistearts vedkommende sker det i forhold til alle øvrige rødlistede arter. For at udregne PSI i,t ( som eksempel en ikke rødlistet art) bruges følgende ligning: samtlige antal fund af arten i ( f. eks. Saperda scalaris) i tidsintervallet t ( f. eks. 1930) divideret med antal fund af samtlige ikke rødlistede arter i Da tiden indgår som parameter, kan man udregne PSI for tidsperioder. Hvis PSI er 0 er der ingen ændring sket, hvis PSI er 1 er der sket en 100% ændring. Perioderne opdeles i , og For perioden 1900 til 1921 er der for få fund til at de kan anvendes med statistisk signifikans. Resultatet præsenteres i en overskuelig tabel så man hurtigt kan danne sig et indtryk af en arts nuværende status. For at bedømme eventuel ændring i bestands størrelse (103 arter undersøges) i et længere tids perspektiv anvendes ældre litteratur: Paykull 1800, Gyllenhal 1827, Zettersted 1840 og Thomson, 1866 sammenlignet med ny: Ehnström & Holmer Herefter inddeles arterne i fem kategorier: almindelig, temmelig almindelig, udbredt, temmelig sjælden, sjælden, en positiv ændring betyder bestands øgning. En let oversku- 75

8 elig tabel præsenterer resultat af bedømmelsen, ikke overraskende er 8 arter ved denne sammenligning helt forsvundet fra den svenske fauna, det drejer sig om Brachyleptura fulva, Mesosa myops, Nivellia sanguinosa, Pachyta quadrimaculata, Ropalopus macroporus Rosalia alpina, Saperda octopunctata og Acmaeops smaragdulus. 18 arter viser tilbagegang mens 32 arter viser fremgang, 45 arter er uforandrede. For at tydeliggøre områder med stor artsrigdom er der beregnet artsdiversiet for kvadrater af størrelsen 20 km gange 20 km. Stockholms-området og det sydøstlige Sverige viser ikke overraskende den højeste artsrigdom. To kvadrater i Småland viser en artsrigdom på arter, et meget højt tal når man sammenligner med samtlige kendte nulevende arter fra Danmark, ca. 75. Forfatterne påpeger at der i de sidste 100 år er sket store ændringer i skovbrugs- og landbrugsformer som medfører at træbukkes habitater ændres, her tænkes på færre store gamle træer, færre stående og liggende døde træer, tilgroning så mange træer kommer til at vokse i skygge, færre skovbrande, nogle træbukke foretrækker nemlig brandskadede træer som værttræer for deres larver. Nærværende arbejde skulle derfor gerne kunne belyse, om der over tid er sket en ændring i de forskellige træbukke arters hyppighed. Det er naturligvis svært at sige, om ændring i hyppighed for en art skyldes en enkelt faktor, eller det er et sammenspil af flere. Indsamlingsintensitet spiller naturligvis også en ikke ubetydelig rolle, men det forsøges der at tage forbehold for. Der drages ikke endegyldige konklusioner men påpeges tendenser, hvad der efter min mening er mindst ligeså godt som bombastiske påstande. For eksempel viser PSI indexet for Agapanthia villosoviridescens en betydelig stigning efter 1960, hvilke faktorer der favoriser den øgede bestandsudvikling er ikke klarlagt, men det er næppe menneskelig aktiviteter. Det kan det derimod være for Callidum violaceum, hvor PSI indexet viser en klar ned ad gående tendens for de sidste 100 år, sandsynlig vis fordi der til bygning af huse anvendes mindre barkbeklædt nåletræ end tidligere. Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af de svenske træbukke klarer sig ganske godt. Industrialiseringen af skovbruget er uden tvivl ugunstig for nogle arter, men med krav om, at der nu skal efterlades et vist antal træer stående og liggende, yder det rigeligt kompensation. Arter knyttet til gamle træer klarer sig mindre godt, men også her, er der i de seneste år taget initiativ til at frede områder og steder med den naturtype. Man må sige at svenskerne virkelig gør noget for at passe på de trælevende insekter og nærværende bog bekræfter at disse tiltag og foranstaltninger betaler sig. At bogen, med sine 280 sider, henvender sig til et bredere publikum end det svenske fremgår tydeligt da den er skrevet på engelsk. De seneste 30 år har træbukke nomenklaturen undergået mange ændringer. Forfatterne skal have ros for at være helt opdateret på det område. For alle med interesse for træbukke kan jeg på det varmeste anbefale bogen. Den præsenterer et væld af informationer, der uden tvivl vil blive studeret og benyttet flittigt i de kommende år. Ole Mehl 76

9 New book Longhorn beetles in Sweden changes in distribution and abundance over the last two hundred years. Authors: Anders Lindhe, Tobias Jeppsson & Bengt Ehnström. Published in May pages. It is a special-issue of the journal Entomologisk Tidskrift vol 131 (4). ISSN x. Based on records of longhorn beetles (Cerambycidae), the distribution and population levels over the last 200 years of all 118 species of longhorn beetles in Sweden are analysed. Data were gathered from 1400 insect collectors and published records. Special attention is drawn to the trends of the species, and whether increases or decreases can be attributed to changes in land use. Several new innovative methods are used to account for the probable biases that occur with records from natural history collections. In the first part of the book the strength and weaknesses are of the data and analyses presented thoroughly. After that each species is presented with population trend and distribution trends presented graphically (see below). Finally, the overall conclusions of the study are drawn. As an Appendix, phenologic data of the species are presented. Price 250 Swedish Crowns (appr. 28 Euros) + postage. Order it from Entomologisk Tidskrift on the mailadress: pren@sef.nu 77