Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 17:00 i Administrationsbygningen i Farsø, lokale i kældere

Transkript

1 Åbent møde for Sundhedsudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 17:00 i Administrationsbygningen i Farsø, lokale i kældere

2 Indholdsfortegnelse 071. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 Sundhedudvalget Tilpasning og harmonisering af forplejningen på plejecentrene Regulering af døgnkosttaksten i forbindelse med indførelse af prisloft for beboere i plejeboliger pr 1.juli Serviceniveau for almen kommunal genoptræning efter Sundhedsloven Budgettilpasning for almen genoptræning efter Sundhedslovens Vederlagsfri fysioterapi Orientering om (første) evalueringsrapport vedrørende praktikvejlederordningen Servicebevis til personlig og praktisk hjælp Ansøgning om opnormering af sagsbehandlertimerne på psykiatri- og handicapområdet Fælles Visitationsudvalg Tilgængelighedspolitik Høring af plan for speciallægepraksis i Region Nordjylland Udkast til Sygehusplan i Region Nordjylland Embedslægens årsrapport for Plejehjemstilsynet Lovpligtig tilsyn iht. Servicelovens 151 på Ældrecenter Aaglimt, 28. april Lovpligtig tilsyn iht. Servicelovens 151 på Ældrecenter Gedsted, 22. april Lovpligtig tilsyn iht. Servicelovens 151 på Ældrecenter Østermarken, 21. majl Lovpligtig tilsyn iht. Servicelovens 151 på Ældrecenter Solvang, 26. 2

3 maj Lovpligtig tilsyn iht. Servicelovens 151 på Ældrecenter Ulstrup, 27. maj Lovpligtig tilsyn iht. Servicelovens 151 på Ældrecentrene Hesselvang og Højgården, 18. maj Lovpligtig tilsyn iht. Servicelovens 151 på Bofællesskabet Solkrogen, 20. april Personsag- Ekstra ressourcer til beboer på Boformen Skovvænget, Ålestrup Personsag- Ekstra ressourcer til beboer på Skovvænget, Aalestrup 260 3

4 Medlemmer Martin Glerup Bent Sloth Ole B. Sørensen Lise Harbo Søren P. Johansen Albert Veggerby Andersen Birgitte Tetzlaff Fraværende Martin Glerup Bemærkninger til dagsorden Mødet blev afsluttet kl. 4

5 071. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 Sundhedudvalget Sagsnr.: 09/14685 Fraværende: Martin Glerup Bilag: 54743/09Åben Budgetopfølgning pr. 30 paril Sundhedsudvalget 54745/09Åben Rapport og noter til budgetopfølgning pr. 30. april Sundhedsudvalget 53941/09Åben 1 a Tilskud til ældreforeninger.doc 53942/09Åben 1 b Lukning af aktivitetscenter i Aars.doc 53943/09Åben 1 c Lukning af aktivitetscenter i Løgstør.doc 53945/09Åben 1 d Lukning af aktivitetscenter i Overlade.doc 53946/09Åben 1 e Lukning af aktivitetscenter i Farsø.doc 54695/09Åben 1 f Uddannelsesmidler 54740/09Åben 1 g Indkøb 54698/09Åben 1 h Vakance genopslag 54306/09Åben 2 a Ændring af serviceniveau - RTangøring hver 3 uge mod nu hver 14. dag 54312/09Åben 2 b Ændring af serviceniveau - Tøjvask hver 14. dag mod nu hver uge 54304/09Åben 2 c Ændring i serviceniveau - Bad ændres 3 bad pr. måned mod nu /09Åben 2 d Besparelse på hjælpemidler 54324/09Åben 2 e Besparelse på psykisk pleje og omsorg 54228/09Åben 3 a Lukning af aktivitetscentre - bortfald af tilbud om aktiviteter for plejecenterbeboere.doc 54231/09Åben 3 b Nedlæggelse af daghjem.doc 54240/09Åben 3 c Nedlæggelse af 4 plejepladser.doc 54238/09Åben 3 d Nedlæggelse af 8 stk. plejepladser.doc 54730/09Åben 3 e Budgetmodel plejecentre 54221/09Åben 3 f Udlicitering af køkkendriften.doc 54734/09Åben 3 g Salg af Hesselvang 54230/09Åben 3 h Nedlæggelse af plejecenter Hesselvang.DOC 54235/09Åben 3 i Lukning af dagcenterfunktionen på Kærbo 54224/09Åben 3 j Nednormering pedel.doc 5

6 54223/09Åben 3 k Reducering af demensindsats.doc 54692/09Åben 3 l Røde Kors Hjemmet 54327/09Åben 4 a Nedlæggelse af rutebilkiosken Aalestrupk.doc 54635/09Åben 4 b Lukning af Vilsted Søgård 54336/09Åben 4 c Besparelse på medhjælpertimer.doc 53948/09Åben 4 d Ledsagelse 54338/09Åben 4 e Lukning af klubben.doc 54341/09Åben 4 f Besparelse på hjælpertimer.doc 53950/09Åben 4 g Besparelse på hjemmevejledningen 53952/09Åben 4 h 2009 Lukning af beskyttet værksted i Aars 54633/09Åben 4 i Lukning af Gundersted Købmandsgård 54627/09Åben 4 j Lukning af kommunens Væresteder i socialpsykiatrien 54630/09Åben 4 k Besparelse på personalenormering, psykiatri 54737/09Åben 4 l Generel nednormering psykiatri og handicap 54645/09Åben 5 a Reduktion af service i sygeplejen 54660/09Åben 5 b Reduktion af ældrerådgivning 54644/09Åben 5 - c Reduktion af servide på træningskapaciteten 54669/09Åben 5 d Fjernelse af Sundhedspuljen 54172/09Åben Budgetalternativer - driftsbesparelser xls Sagsfremstilling I henhold til Regulativ for Økonomistyring skal der pr. 30. april 2009 udarbejdes en budgetopfølgning for udvalgets område. Resultatet af denne opfølgning viser, at der for Sundhedsudvalget kan forventes en merudgift på 41,952 mill. kr. Administrationens forslag til genopretning er indregnet i det samlede skøn 6 + = merudgift - = mindreudgift Budgetscreening januar mdr Budgetopfølgnin g 30. april 2009 Forventet afvigelse 21,245 mill. kr. 41,952 mill. kr.

7 Forslag til genopretningsplan Netto for ,509 mill. kr. 36,443 mill. kr. Det skal bemærkes, at budgetscreeningen i januar måned 2009 blev foretaget på baggrund af screeningen i oktober måned 2008, og således før det endelige regnskabsresultat for 2008 var kendt. I budgetopfølgningen pr. 30. april 2009 er indeholdt resultatet af de gennemførte temabaserede budgetopfølgninger på indkomsterstattende overførsler til personer og på foranstaltninger/anbringelser af børn og unge samt voksne handicappede. For en nærmere specifikation henvises til vedlagte bilag, der indeholder Rapport pr. 30. april 2009 samt noter pr. 30. april 2009 Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 I ovennævnte genopretningsplan for 2009 er medtaget forslag for 2010 for i alt 19,282 mill., som ifald der skal være fuld gennemslagskraft for 2010 kræver politisk beslutning før sommerferien Qua den stramme tidsplan er der indkaldt til ekstraordinære møder i handicapog ældrerådet samt MED forvaltningsudvalg i dagene umiddelbart op til møderne i de politiske udvalg, hvorfor høringssvarene først foreligger på selve møderne. Lovgrundlag Kommunal selvstyre. Sagen afgøres i Byrådet. Administrationen indstiller - at budgetopfølgningen godkendes og indarbejdes i kommunens samlede budgetopfølgning. - at den skitserede genopretningsplan godkendes. Beslutning i Handicapråd den b Lukning af aktivitetscenter i Aars Handicaprådet udtaler: Kan ikke anbefales, idet det bliver brugt af handicaporganisationerne til sociale aktivitet og der med er med til at give livskvalitet. Tilbuddet er

8 med til at handicappede er aktive og forbliver selvhjulpen i længere tid. Er med til at danne sociale netværk. Er et vigtigt led i kommunens forebyggende arbejde. 1 c Lukning af aktivitetscenter i Løgstør Kan ikke anbefales, idet det bliver brugt af handicaporganisationerne til sociale aktivitet og der med er med til at give livskvalitet. Tilbuddet er med til at handicappede er aktive og forbliver selvhjulpen i længere tid. Er med til at danne sociale netværk. Er et vigtigt led i kommunens forebyggende arbejde. 1 d Lukning af aktivitetscenter i Overlade Kan ikke anbefales, idet det bliver brugt af handicaporganisationerne til sociale aktivitet og der med er med til at give livskvalitet. Tilbuddet er med til at handicappede er aktive og forbliver selvhjulpen i længere tid. Er med til at danne sociale netværk. Er et vigtigt led i kommunens forebyggende arbejde. 1 e Lukning af aktivitetscenter i Farsø Kan ikke anbefales, idet det bliver brugt af handicaporganisationerne til sociale aktivitet og der med er med til at give livskvalitet. Tilbuddet er med til at handicappede er aktive og forbliver selvhjulpen i længere tid. Er med til at danne sociale netværk. Er et vigtigt led i kommunens forebyggende arbejde. 1 h Vakance ved genopslag Kan ikke anbefales, idet borgerne skal have den hjælp de har behov for, og har krav på at aftaler overholdes. 2 d Hjælpemidler Kan ikke anbefales, idet udgiften bliver flyttet, og 8 4 a Nedlæggelse af rutebilkiosken Aalestrup 4 b Lukning af Vilsted Sø sagsbehandlingstiden er lang nok i forvejen. Kan ikke anbefales, da der skal skabes andre muligheder og rammer, og disse er der ingen beregning på. Det skaber livskvalitet, i form af, at der er brug for dem i lokalmiljøet. Kommunen er forpligtiget til at have aktivitetstilbud en denne målgruppe. Kan ikke anbefales, da det er et oplevelsestilbud af en anden karakter. der skal skabes andre muligheder og rammer, og disse er der ingen beregning på. Det skaber livskvalitet, i form af, at der er brug for dem i lokalmiljøet. Kommunen er forpligtiget til at have aktivitetstilbud en denne målgruppe. 4 c Besparelse på medhjælpertimer Kan ikke anbefales, vil flytte udgiften til øget brug af hjemmevejledningstimer. 4 d Ledsagelse Kan ikke anbefales, da der er en lovgivningsmæssig forpligtigelse på dette område. Der er i forvejen foretages stramninger.

9 4 e Lukning af kulturbutikken / klubben 4 f Besparelse på hjælpertimer 4 g Besparelse på hjemmevejledning 4 h Lukning af beskyttet værksted i Aars 4 i Lukning af Gundersted Købmandsgård 4 j Lukning af værested i psykiatrien 4 k Personalenormering psykiatri 4 l Personalenormering dag/døgn institution Kan ikke anbefales, idet individuelle visiterede ydelser hurtigt kan blive dyre. Kan ikke anbefales, da der er en lovgivningsmæssig forpligtigelse på dette område. Kan ikke anbefales, da der er en lovgivningsmæssig forpligtigelse på dette område. Kan ikke anbefales, da kommunen netop har hjemtaget tilbuddet fra Rebild, og er nyetableret i en af kommunen nyerhvervet ejendom. Kan ikke anbefales, da det er et oplevelsestilbud af en anden karakter. der skal skabes andre muligheder og rammer, og disse er der ingen beregning på. Det skaber livskvalitet, i form af, at der er brug for dem i lokalmiljøet. Kommunen er forpligtiget til at have aktivitetstilbud en denne målgruppe. Kan ikke anbefales, idet der vil ske en forringelse af livskvaliteten. Det vil være en skændsel at lukke tilbuddet til mennesker med psykiske lidelser. Tilbuddet er et vigtigt element i kommunens forebyggende arbejde på dette område. Kan ikke anbefales, kan ikke gennemskue konsekvenserne. Kan ikke anbefales, der skal ske en kortlægning af konsekvenser, inden der kan tages stilling til besparelser. Kan ikke anbefales, fordi det vil give en dårlig service, mindre fleksibilitet og forringet kvalitet. 5 a Reduktion af service i sygeplejen 5 d Sundhedspulje Kan ikke anbefales, da det også er muligt for handicapgrupper at søge midler af denne pulje til nye tiltag. Lisbeth Nielsen, Jan Emil Jørgensen var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. Beslutning i Ældreråd den a Tilskud til ældreforeninger Ældrerådet udtaler: Kan ikke anbefales

10 1 b Lukning af Kan ikke anbefales aktivitetscenter i Aars 1 c Lukning af Kan ikke anbefales aktivitetscenter i Løgstør 1 d Lukning af Kan ikke anbefales aktivitetscenter i Overlade 1 e Lukning af Kan ikke anbefales aktivitetscenter i Farsø 1 h Vakance ved Kan ikke anbefales genopslag 2 a Ændring af Kan ikke anbefales rengøring til hver 3. uge 2 b Tøjvask hver 14. Kan anbefales hver dag 2 c Bad 3 x månedligt Kan ikke anbefales 2 d Hjælpemidler Kan ikke anbefales 2 e Besparelse på Kan ikke anbefales psykisk pleje og omsorg 3 a Lukning af Kan ikke anbefales aktivitetscentre 3 b Nedlæggelse af Kan ikke anbefales Daghjem 3 c Nedlæggelse af Kan ikke anbefales plejebolig pladser 4 stk. 3 d Nedlæggelse af Kan ikke anbefales plejebolig pladser 8 stk. 3 e Budgetmodel på Kan ikke anbefales plejecentre 3 f Udlicitering af Kan ikke anbefales køkkendrift 3 g Salg af Hesselvang Kan ikke anbefales 3 h Nedlæggelse af Kan ikke anbefales plejecenter på Hesselvang 3 i Lukning af Kan ikke anbefales dagcenter på Kærbo 3 l Røde Kors hjemmet Ønsker ikke at udtale sig 5 b Reduktion af ældrerådgivning Kan ikke anbefales 10

11 5 c Reduktion af Kan ikke anbefales træningskapacitete n 5 d Sundhedspulje Kan ikke anbefales Ældrerådet anbefaler Byrådet at sørge for en god service for borgere såvel for børnefamilier som for Ældrebefolkningen. De store serviceområder er vigtige for borgerne og kommende tilflyttere. Ældrerådet anbefaler derfor Byrådet at sætte skatteprocenten op. Minna Sørensen og Bodil Bach Andersen var fraværende og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. Beslutning i Sundhedsudvalget den Indstillingen godkendt. Sundhedsudvalgets forslag til genopretningsplan fremsendes, svarende til 3,337 mio. kr. i Sundhedsudvalget udtaler: 1 a Tilskud til Kan ikke anbefales. ældreforeninger 1 b Lukning af Kan ikke anbefales. aktivitetscenter i Aars 1 c Lukning af Kan ikke anbefales. aktivitetscenter i Løgstør 1 d Lukning af Kan ikke anbefales. aktivitetscenter i Overlade 1 e Lukning af Kan ikke anbefales. aktivitetscenter i Farsø 1 f Uddannelsesmidler Kan anbefales, Søren P. Johansen kan ikke anbefale. 1 g Kontoområder vedr kan godkendes. varekøb og tjenesteydelser 1 h Vakance ved Kan anbefales. 11

12 genopslag 2 a Ændring af rengøring Kan ikke anbefales. til hver 3. uge 2 b Tøjvask hver 14. hver Kan ikke anbefales. dag 2 c Bad 3 x månedligt Kan ikke anbefales. 2 d Hjælpemidler Kan ikke anbefales. 2 e Besparelse på psykisk Kan ikke anbefales. pleje og omsorg 3 a Lukning af Kan ikke anbefales. aktivitetscentre 3 b Nedlæggelse af Kan ikke anbefales. Daghjem 3 c Nedlæggelse af Kan ikke anbefales. plejebolig pladser 4 stk. 3 d Nedlæggelse af Kan ikke anbefales. plejebolig pladser 8 stk 3 e Budgetmodel på Kan ikke anbefales. plejecentre 3 f Udlicitering af køkkendrift 3 g Salg af Hesselvang Kan ikke anbefales. 3 h Nedlæggelse af plejecenter på Hesselvang 3 i Lukning af dagcenter på Kærbo 3 j Generel nednormering pedelfunktion 12 4 kan anbefale, Søren P. Johansen og Bent Slot kan ikke anbefale. Kan anbefale, Søren P. Johansen kan ikke anbefale. Kan ikke anbefales. Kan ikke anbefales. 3 k Nednormering på demenskoordination 3 l Røde Kors hjemme Kan anbefales. 4 a Nedlæggelse af Kan ikke anbefales. rutebilkiosken Aalestrup 4 b Lukning af Vilsted Sø Kan ikke anbefales. 4 c Besparelse på Kan ikke anbefales. medhjælpertimer 4 d Ledsagelse Kan ikke anbefales. 4 e Lukning af kulturbutikken / klubben Kan ikke anbefales. 4 f Besparelse på Kan ikke anbefales. hjælpertimer 4 g Besparelse på Kan ikke anbefales. Kan anbefales i perioden til og med oktober 2009, Søren P. Johansen kan ikke anbefale.

13 hjemmevejledning 4 h Lukning af beskyttet værksted i Aars 4 i Lukning af Gundersted Købmandsgård 4 j Lukning af værested i psykiatrien 4 k Personalenormering psykiatri 4 l Personalenormering dag/døgn institution 5 a Reduktion af service i sygeplejen 5 b Reduktion af ældrerådgivning 5 c Reduktion af 5 d. træningskapaciteten Sundhedspulje Kan ikke anbefales. Kan ikke anbefales. Kan ikke anbefales. Kan ikke anbefales. Kan anbefales. Kan ikke anbefales. Kan ikke anbefales. Kan ikke anbefales. Kan ikke anbefales Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 13

14 072. Tilpasning og harmonisering af forplejningen på plejecentrene Sagsnr.: 09/14936 Fraværende: Martin Glerup Bilag: 54552/09Åben Udkast til Pjece "Servicedeklaration madservice på plejecentrene Sagsfremstilling Som led i den fortsatte harmonisering af servicen på plejecentrene og optimering af køkkendriften, er der behov for at forenkle og ensarte niveauet for madservice på plejecentrene. Grundet plejecentrenes forskellige køkkenfaciliteter, traditioner og flere køkkener (produktionsmatrikler), må køkkenet håndtere flere leveringskoncepter. Eksempelvis leveres nogle steder færdigsmurt smørrebrød, mens andre centre får leveret pålægspakker/kolonialvarer mhp lokal håndtering. I praksis har centre med lokal madvare/kolonialbestilling selv fastlagt det (eget) lokale serviceniveau, som bl.a. afspejles i uens drikkevaresortiment og forskellige muligheder for hyggemad. (Det skal bemærkes, at køkkenenheden afholder udgifter til alle varekøb, uagtet at varekøb er baseret på plejecentrenes lokale bestillinger) Med den igangværende tilpasning (godkendelse) af centrenes køkkenfaciliteter og en harmoniseret personalenormering på centrene, vil det blive muligt at opnå større ensartethed fsv angår både døgnkostens indhold og i leveringskoncept. Eksempelvis kan aftensmadkonceptet ensrettes ved at alle centre modtager pålægsfade (i stedet for at nogle centre nu får færdigsmurt smørrebrød og andre blot uforarbejdede kolonialvarer). Fordelene ved større ensartethed i leveringskoncepterne vil på sigt betyde at der kan indarbejdes mere rationelle arbejdsgange i det kommunale køkken, og at der sikres bedre økonomisk styring på bl.a. varebestillingen (som så igen vil medvirke til et mere transparent og harmoniseret madservice niveau på plejecentrene). Med henblik på at forbedre informationen til beboerne på plejecentrene herunder også at synliggøre hvad består en døgnkost af - er der udarbejdet en bruger infopjece (bilag 1- foreløbig udkast i kladdeformat). Målet er, at beboerne både får indsigt i at madtakster ikke kun dækker de daglige måltider, men også omfatter ekstra services i form af festmåltider og lejlighedsvis særlige drikkevaresortimenter. Lovgrundlag Lov om social service. Sagen afgøres i Sundhedsudvalget. 14

15 Økonomi Ingen. Administrationen indstiller - at den igangværende serviceharmonisering på plejecentrene - her forplejningsområdet- forsættes. - at ældreråd og Bruger- og Pårørende-råd orienteres om de forestående ændringer. 15

16 Beslutning i Sundhedsudvalget den Vesthimmerlands Kommune, Sundhedsudvalgets møde den 17. juni 2009 Godkendt. Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 16

17 073. Regulering af døgnkosttaksten i forbindelse med indførelse af prisloft for beboere i plejeboliger pr 1.juli 2009 Sagsnr.: 09/14948 Fraværende: Martin Glerup Bilag: 54581/09Åben Priser for døgnkost og udbringning 2009 Sagsfremstilling Jvf. Finanslov 2009 indføres 1.juli 2009 loft på egenbetaling for døgnkost på 3000 kr månedligt, gældende for beboere på plejehjem, i plejebolig og botilbud efter Fritvalgsområdet (hjemmeboende) er ikke omfattet af prisloftsreglen. Der foreligger p.t. ikke detaljerede fortolkninger eller retningslinjer ift hvordan lovændringen forventes implementeret, idet der alene er fastsat en maksimal egenbetaling på 3000 kr pr kalendermåned. Beløbet skal opfattes som et totalbeløb dvs prisloftet kan ikke tillægges udgifter til kørsel, tilvalg af biretter, diætkost eller udsving som følge af antal kalenderdage i måneden. Det centrale i prisloftsreglen er, at ingen betaler mere end 3000 kr pr kalendermåned for døgnkost. Prisloftet må derfor antages også at omfatte personer på midlertidigt ophold, herunder plejecentrenes aflastningspladser (Serviceloven 84). Det forventes, at staten kompenserer for prisloftet via bloktilskud.. Beløbet til VHK er endnu ikke kendt og det vides derfor ikke i hvilket omfang det forventede indtægtstab vil blive dækket. VHK har på nuværende tidspunkt ikke modtaget nye ministerielle retningslinjer for takstberegningsmodeller, så den nye takst på døgnkost pr 1.juli er beregnet efter tidligere anvendt model til prisberegning. Prisloftet ændrer i sig selv ikke selve takstberegningen, men loftet resulterer i et indtægtstab 2.halvår 2009 og igen (med fuld gennemslag) i Den nuværende døgnkosttakst er baseret på hvile i sig selv princippet og udgør d.d. 117,92 kr svt til en gennemsnitlig egenbetaling på 3585 kr/måned. Denne takst kan nu uafhængig af prisloftsreglen reguleres som følge af realiserede rationaliseringsgevinster på køkkenområdet. Prisloftet kan implementeres ud fra 2 forskellige principper, som har forskellig kommunaløkonomisk konsekvens. Der tages p.t. forbehold for, at model 2 muligvis ikke kan praktiseres med det nuværende IT-_system på køkkenområdet. Der pågår en nærmere afklaring heraf. 17

18 Model 1: Prisloft indført som en takstnedsættelse pr kostdøgn. Baseres takstfastsættelsen på en fast døgnpris, som uanset antal af kalender(betalings-)dage i måneden aldrig vil kunne overstige 3000 kr pr/måned som egenbetaling, kan døgnkostprisen maksimalt blive 96,77 kr (3000 kr/31 betalingsdøgn). Den nye produktionspris, baseret på hvile-i sig-selv princippet, er pr 1.juli beregnet til 110,21 kr. (jvf bilag 1). Det kommunale tilskud vil fra derfor udgøre 13,44 kr pr kostdøgn. Model 1 vil både tilgodese beboere som dagligt køber den fulde døgnkost, beboere som ad hoc afmelder kostdage/enkeltmåltider og dagcenterbrugere, da der afregnes med en reduceret kostdøgntakst (og forholdsmæssigt på enkeltmåltiderne). Model 2: Prisloft indført ved månedlig opgørelse af tilskudsbehov. I modellen fastholdes den nuværende takststruktur med den nye produktionspris på 110,21 kr, men opkrævningsmæssigt administreres med et betalingsloft på 3000 kr. Dvs når fakturabeløbet, ( typisk beboere som dagligt køber fuld døgnkost), bliver større end 3000 kr/md, opkræves kun egenbetaling på 3000 kr. I disse tilfælde yder kommunen et tilskud svt til gns 350 kr/måned pr beboer. Det estimeres, at der skal ydes tilskud til alle 385 plejepladser, idet den gns liggetid på de 20 midlertidige pladser er 36 dage. I modsætning vil brugere af dagcentre, cafeer og beboere som jævnligt afbestiller enkeltmåltider eller kostdage, sjældent ramme mod et prisloft på 3000 kr/måned. Modellen vil derfor kun i mindre omfang resultere i at der skal ydes tilskud til disse brugergrupper. Det bemærkes, at der pågår en afklaring på om det nuværende IT-system kan administrere model 2. Såfremt det ikke er muligt, vil det medføre øget administartion, som gør modellen økonomisk ufordelagtig. Forventet indtægtstab: Årligt indtægtstab ved indførelse af prisloft estimeres ved model 1 til 1,697 mill og 1,462 mill ved model 2. Indtægtstabet 2.halvår 2009 udgør henholdsvis kr og kr. I bilag 1 fremgår oversigt på ny produktionstakst på døgnkost pr 1.juli 2009, samt baggrundstal for estimeret indtægtstab. Lovgrundlag Lov om Social Service. Sagen afgøres i Byrådet. 18

19 Økonomi afhængig af modelvalg. Administrationen indstiller - at udvalget vælger model for implementering af prisloft (obs mulige administrationsproblemer ved model 2) - at taksten for døgnkost pr fastsættes jvf bilag 1 - at Tillægsbevilling til finansiering af indtægtstab i Beslutning i Sundhedsudvalget den Tilskud fra staten er nu oplyst til : 2009: kr. 2010: kr. Model et anbefales, såfremt model 2 bliver IT-mæssig muligt at anvende tages denne model i anvendelse. Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 19

20 074. Serviceniveau for almen kommunal genoptræning efter Sundhedsloven 140 Sagsnr.: 09/14834 Fraværende: Martin Glerup Bilag: 54507/09Åben Genoptræning efter Sundhedslovens retningslinier, kvalitetsstandarder og ydelser Sagsfremstilling Med strukturreformen blev kommmunerne myndighed for drift af genoptræning i tilknytning til sygehusindlæggelse. Dette medførte et fokus på genoptræning og at kommunen skulle tilbyde en lang række nye træningsydelser. Med henblik på at fastlægge serviceniveauet for disse er der nu udviklet forslag til kvalitetsstandard samt et katalog for de ydelser som i dag indgår i definitionen af almen kommunal genoptræning. Forslaget til kvalitetsstandard er at: 20 - borgeren kontaktes senest 5 hverdage efter Vesthimmerlands Kommune har modtaget genoptræningsplanen - genoptræning påbegyndes hurtigst muligt og senest indenfor 2 uger efter genoptræningsplanen er modtaget. - træningen påbegyndes til tiden og altid indenfor en ½ time fra det aftalte tidspunkt. - genoptræningen for så vidt muligt varetages af den samme terapeut. - borgeren når det fælles formulerede mål for træningen. - terapeuten aktivt har forholdt sig til muligheder, for at borgeren vedligeholder sit funktionsniveau efter genoptræningsforløbets afslutning. - genoptræningen er baseret på gældende evidens. Som det fremgår baseres genoptræningen i størst muligt omfang på veldokumenteret viden, og de enkelte ydelser vil derfor løbende skulle tilpasses nyeste sundhedsvidenskabelige dokumenterede viden for at kvalitetssikre ydelserne og sikre bedst mulig effekt. Lovgrundlaget for at definere, hvilke ydelser der defineres som almen kommunal genoptræning er ikke præcist. I Region Nordjylland drøftes og lægges retningslinier for dette i et tværsektorielt forum for genoptræning. Men i praksis betyder den ordinerende sygehuslæges vurdering og vaner meget for hvad der defineres som almen genoptræning. Summen af ydelser er således en dynamisk størrelse og jo flere opgaver, der defineres som almen træning til løsning i kommunalt regi, jo bedre er muligheden for at kunne styre ressourceforbruget og spare på udgifterne til betaling til Regionen for specialiseret genoptræning. Afvigelser fra serviceniveauet Ydelserne som fremgår af ydelseskataloget for de enkelte diagnoser vil i i langt

21 de fleste tilfælde være tilstrækkelige til at borgerne kan nå målene for deres genoptræning. Men i enkelte og helt specielle tilfælde vil der ud fra en faglig vurdering kunne være behov for at gøre brug af en mere intensiv og specifik genoptræning, for at borgeren kan opnå bedst muligt funktionsniveau, nå målet med genoptræningen og blive rehabiliteret. Det foreslås at bevilling af sådanne ydelser sker i Sundhedsudvalget og at bevillingen sker på baggrund af konkrete klager over ikke at kunne modtage en sådan ydelse inden for serviceniveauet. I sagsfremstillingen i enkeltsagerne indgår en faglig vurdering af relevansen og effekten af en ønsket alternativ eller supplerende ydelse. Til at betale for sådanne særydelser afsættes en mindre sum af budgettet. Lovgrundlag Lov om Social service. Sagen afgøres i Sundhedsudvalget. Økonomi Inden for budgettet. Administrationen indstiller - at forsalget til kvalitetsstandard for almen kommunal genoptræning vedtages. - at bevilling ved afvigelse fra serviceniveauet afgøres i Sundhedsudvalget på baggrund af klage i enkeltsager. Beslutning i Sundhedsudvalget den Godkendt. Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 21

22 075. Budgettilpasning for almen genoptræning efter Sundhedslovens 140 Sagsnr.: 09/14809 Fraværende: Martin Glerup Bilag: 54104/09Åben Oversigt nordjyske kommuner - antal genoptræningsplaner, henholdsvis almindelige og specialiseret genoptræning, kvartal Sagsfremstilling I budget 2009 er pengene til Kommunal genoptræning efter sundhedslovens 140 fordelt med 50% til specialiseret genoptræning og 50% til almen genoptræning. Antallet af genoptræningsplaner for almen genoptræning udgør i Vesthimmerlands Kommune allerede på nuværende tidspunkt mere end 50% og har passeret den formulerede målsætning på regionsplan med en fordeling med 30% specialiseret og 70 % almen genoptræning. En positiv udvikling hvor Vesthimmerlands Kommune også er i front blandt de nordjyske kommuner (se bilag) Tabel 1. Oversigt over udviklingen i fordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning i Vesthimmerlands Kommune Specialiseret genoptræning(foregår på sygehus) Almen genoptræning (foregår i kommunalt regi) Estimeret på bag grund af status pr. 30/ % % % % % % Den positive udvikling forventes således ikke at ændres, dels fordi der nu er enighed i det tværsektorielle udvalg med Regionen om at flere diagnosekategorier kan defineres som almen træning, dels fordi der blandt det ordinerende sygehuspersonale er stor tillid til fagligheden i Vesthimmerlands Kommunes genoptræningstilbud. For at imødekomme dette pres på det almene genoptræningstilbud er der derfor 22

23 behov for at kunne tilpasse budget 2009, således at de budgettterede midler fordeles så de i højere grad svarer til efterspørgslen efter ydelser. Det foreslås at der pr sker en omplacering af midlerne på kontoen for Kommunal Genoptræning. Omplaceringen skal ændre % -fordelingen af det afsatte beløb således at fordelingen bliver 35% til specialiseret genoptræning og 65 % til almen. Det foreslås desuden at fordelingsnøglen for genoptræningsmidlerne mellem specialiseret og almen genoptræning i budget 2010 bliver 30/70. Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Sagen afgøres i Økonomiudvalget. Økonomi Omplacering af budgetsatte midler med besparelse i 2009 på kr. Administrationen indstiller - at der pr sker en omplacering af midlerne på kontoen for Kommunal Genoptræning således at beløbet til almen genoptræning ændres fra 50 % til 65% af midlerne til kommunal genoptræning. - at de omplacerede midler fra betaling til Region Nordjylland for specialiseret genoptræning svarende til en samlet sum på kr. fordeles til anvendelse til a) Løn til ansættelse af en terapeut(6mdr.s kr. løn) b) Transport til almen træning svarende til kr. gældende forbrug c) Betaling for enkeltpersoners supplerende kr. eller alternative genoptræningsydelser ved anden leverandør Rest til kassen i kr. - at fordelingsnøglen for genoptræningsmidlerne mellem specialiseret og almen genoptræning i budget 2010 bliver 30/70 og at fordelingen på konti sker efter samme principper som i 2009, men beløbene medtages som helårsbeløb. Beslutning i Sundhedsudvalget den Administrationsnes indstilling godkendt. Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 23

24 24 Vesthimmerlands Kommune, Sundhedsudvalgets møde den 17. juni 2009

25 25 Vesthimmerlands Kommune, Sundhedsudvalgets møde den 17. juni 2009

26 076. Vederlagsfri fysioterapi Sagsnr.: 09/14827 Fraværende: Martin Glerup Bilag: Sagsfremstilling Siden august 2008 har kommunen haft myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi. Det drejer sig om ydelser til borgere med varigt svært fysisk handicap og borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Ydelserne har før lovændringen udelukkende været givet af private fysioterapiklinikker eller mobile fysioterapeuter. Men med lovændringen fik kommunerne mulighed for selv at levere ydelserne inden for feltet vederlagsfri fysioterapi. Der er frit valg på ydelsen mellem kommunalt tilbud i egen eller anden kommune, hvis et sådant er etableret, og på fysioterapiklinik. Mange modtager vederlagsfri fysioterapi over en lang årrække, fordi der er tale om kroniske tilstande. Kommunerne blev ved overtagelsen af ansvaret økonomisk kompenseret. Denne kompensation har i Vesthimmerlands Kommune vist sig helt utilstrækkelig. Det estimerede merforbrug i 2009 er på kr. Området er i dag kendetegnet ved, at kommunen ikke direkte har indflydelse på hverken den kvalitet ydelsen udføres med eller de udgifter kommunen har i forbindelse med vederlagsfri fysioterapi. Dette skyldes at det alene er den praktiserende læge der har henvisnings- og dermed bevillingsretten. Men der er nogle muligheder for at påvirke kvaliteten og udgifterne i en for kommunen gunstig retning. Der kan peges på følgende handlemuligheder. 1) En målrettet pædagogisk indsats overfor de privat praktiserende læger, så de bliver bekendt med gældende kriterier for vederlagsfri fysioterapi og får fokus på, hvor mange af deres borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, samt forholder sig til om alle har tilstrækkeligt gavn af tilbuddet. Herudover tage stilling til om der findes andre dækkende tilbud, eksempelvis genoptræning efter servicelovens 86. 2) Kommunen giver i eget regi konkurrencedygtige tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Herved sikres en mere direkte styring af kvalitet og omfang af ydelserne. 3) Kommunen indgår i dialog og forpligtigende samarbejde med de privat praktiserende fysioterapeuter, m.h.p. at sikre kvaliteten på 26

27 området og at borgere får mest mulig nytte af de ressourcer kommunen forbruger på området. Lovgrundlag Sundhedsloven 140 a Sagen afgøres i Sundhedsudvalget. Økonomi Størrelsen af og tidspunktet for gennemslag af den forventede besparelse på udgifterne til vederlagsfri fysioterapi kan på indeværende tidspunkt ikke beregnes. Administrationen indstiller - at der tages handling på alle tre handlemuligheder - at der i den kommunale genoptræning inden for eksisterende rammer og ressourcer gives tilbud som modsvarer de private fysioterapiklinikkers tilbud, som valgmulighed for borgerne - at der efter et halvt års praksis genvurderes ressourcer til evt. ansættelse af personale til varetagelse af opgaven i et fremadrettet perspektiv Beslutning i Sundhedsudvalget den Godkendt. Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 27

28 077. Orientering om (første) evalueringsrapport vedrørende praktikvejlederordningen Sagsnr.: 09/14947 Fraværende: Martin Glerup Bilag: 54574/09Åben Evaluering af strukturen for praktikvejledning på SOSU området Sagsfremstilling I foråret 2008 vedtog sundhedsudvalget kvalitetsstandard for SoSu-elevernes uddannelsesforløb. I forbindelse med implementeringen heraf blev det besluttet, at organisering og funktion af praktikvejlederordningen skulle evalueres hvert år. Den første evalueringsrapport foreligger nu (bilag 1). Hovedkonklusioner fra rapporten er: I Kvalitetsstandarden for elevuddannelse og praktikvejledning af SOSU-elever beskrives de overordnede værdier bl.a. som følger: Vesthimmerlands Kommune lægger vægt på, at uddannelse af elever altid tilrettelægges og gennemføres af et engageret, ansvarligt og veluddannet personale, der respekterer elevens livsværdier, holdninger og erfaringer. Undersøgelsen viser at dette i høj grad er efterleves. Svarprocenten viser, at der er et stort engagement og ejerskab hos både ledere, praktikvejledere og øvrige medarbejdere og at der er åbenhed i forhold til at reflektere over og have idéer til elevforløb og praktikvejlederfunktion. Der udtrykkes tilfredshed med de afholdte kurser og temadage, og der efterspørges yderligere mulighed for at udvikle faglige kompetencer mht håndtering af elevforløb. Praktikvejledningen er struktureret på en måde, som bredt set opleves tilfredsstillende. Strukturen er ny, og der skal opfølgende kigges nærmere på de forslag og indvendinger, som evalueringen har afdækket. Eksempelvis udfordringer med at få skabt tid til samtale og fordybelse med eleven, og arbejdet med at opbygge en naturlig fælles ansvarsfølelse for at eleven lærer. Rapporten linkes op til internettet og sendes til orientering i lokal-med. Lovgrundlag Den kommunale styrelseslov. Sagen afgøres i Sundhedsudvalget. 28

29 Økonomi Ingen. Administrationen indstiller - at orienteringen tages til efterretning. - at udvalget tilkendegiver om de årlige evalueringsrapporter fortsat ønskes forelagt udvalget. 29

30 Beslutning i Sundhedsudvalget den Taget til efterretning. Evalueringsrapport ønskes fortsat fremsendt. Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 30

31 078. Servicebevis til personlig og praktisk hjælp Sagsnr.: 09/14128 Fraværende: Martin Glerup Bilag: Sagsfremstilling Folketinget har den vedtaget L 113 Forslag om ændring af lov om social service (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp). Loven træder i kraft Lovændringen udmønter to forslag fra kvalitetsreformen om hhv. indførelse af et servicebevis til modtagere af personlig og praktisk hjælp samt markedsføring af leverandører af personlig og praktisk hjælp. Markedsføring: Med lovforslagets del om markedsføring af leverandører af personlig og praktisk hjælp forpligtes den kommunale myndighed alene til at oplyse, hvilke leverandører der er godkendt, og til at formidle leverandørens eventuelle informationsmateriale til modtagere af personlig og praktisk hjælp. Det fremgår videre at kommunen er forpligtet til at informerer alle modtagere af personlig og praktisk hjælp når der er godkendt en ny leverandør. Det kan oplyses, at Myndighedsafdelingen allerede i dag på kommunens hjemmeside har oplyst de godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp, ligesom leverandørernes brochure er indlagt på hjemmesiden. Endvidere medbringes de forskellige leverandørers brochurer ved visitationsbesøget hos borgeren. Servicebeviser: Formål: Formålet med lovforslaget om Servicebeviser er at forbedre borgerens frie valg af leverandør, og skabe mulighed for større fleksibilitet for de borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp. Borgerens rettigheder i.h.t. et servicebevis: Med lovforslagets del om servicebeviser får kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der er visiteret til hjælp efter Lov om social service 83, et servicebevis, der vil have karakter af en købsret til visiteret hjælp omsat til et givet beløb. Med et servicebevis kan borgeren selv ansætte en privatperson eller en privat virksomhed til at udfører den hjemmehjælp, som borgeren er visiteret til. Hvis borgeren selv gerne vil udpege en person eller en virksomhed og være 31

32 daglig leder for denne, men ikke vil varetage det arbejdsgiveransvar, der følger med, kan borgeren vælge at uddelegere arbejdsgiveransvaret til en privatperson, en organisation eller en privat virksomhed. Hvilke borgere har mulighed for at få et servicebevis: Muligheden for udstedelse af Servicebeviser gælder alene hjemmeboende borgere der er visiteret til ydelser efter Lov om social service 83 ikke borgere i plejeboliger og botilbud. Baggrund for lov om servicebeviser: Lovforslaget har baggrund i en række forsøg tilbage i 2004 med evaluering i I alle forsøgskommunerne var der tilfredse tilbagemeldinger fra borgerne og kommunerne. Nuværende muligheder for fleksibilitet for borgerne: frit valg af godkendte leverandører servicelovens 91/92 mulighed for selv at udpege en person der godkendes af kommunen - servicelovens 94 Betaling af tilskud til hjælp som borgeren selv antager hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for borgeren servicelovens 95, stk. 1 Betaling af tilskud til hjælp som borgeren selv antager over 20 timers hjælp pr. uge servicelovens 95, stk. 2 Endvidere er der i kommunen vedtaget en forsøgsordning hvor borgerne tilknytte hjemmeplejegrupperne 2, 10 og 13 selv har mulighed for at disponerer den tid på de ydelser som de er visiteret til, hvis de indgår i forsøgsordningen. Servicebevisets værdi: Der foreligger ikke i skrivende stund regler for beregning af servicebevisets værdi, men det fremgår af lovforslaget at beregningen skal tage udgangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger hos den kommunale leverandør, med mulighed for at fratrække visse omkostninger. Fordele/Ulemper ved udstedelse af servicebeviser: Fordele: øget frit valg for borgerne borgerne er selv dommer over hvad der er god/dårlig kvalitet borgeren får øget indflydelse på hjælpen borgeren bliver mere aktivt involveret i bedømmelse af kvaliteten af ydelsen de selv har valgt Ulemper: 32 hjælp der leveres via servicebevisordningen, er ikke underlagt de kommunalt fastsatte kvalitetskrav til personlig og praktisk hjælp

33 borgerne kan altså købe en med kommunale øje vurderet dårlig kvalitet det fremgår af lovforslaget at borgeren ikke via ordningen kan få udført hjælp, der strider mod den afgørelse, som den kommunale visitation har foretaget det fremgår dog ikke hvordan dette skal kontrolleres fra kommunal side kan give et øget pres på den kommunale hjemmepleje, da nogle privat antaget hjælpere vil udfører ydelser som den kommunale hjemmepleje ikke kan udfører i.h.t. arbejdsmiljølovgivningen altså en ulig konkurrence oveni, at kommunen ikke har mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser som private leverandører kan i dag kan give et øget pres på den kommunale hjemmepleje, idet der kan blive øget tomgangstid, hvis mange borgere vælger servicebeviser og hermed andre leverandører af fx rengøringsydelser, der kan udføres ind imellem den personlige pleje der ligger på faste tidspunkter. Dette kan medfører at vi som kommune må udvidde tidsrummet, hvor borgerne fx hjælpes op af sengen, får tøj på m.v., for at få mindst mulig tomgangstid. Dette vil betyde en serviceforringelse for borgerne. En evt. forringelse afhænger naturligvis af hvor mange borgere der vælger servicebeviser, hvis dette bliver en mulighed. Er det få vil det ikke have betydning, men får det et vis omfang vil det kunne mærkes på tomgangstiden. kommunen får en vejledningspligt i.f.m. servicebeviset, idet borgeren selv påtager sig arbejdsgiveransvaret, medmindre borgeren overdrager retten til en privat eller et privat firma. Med en vejledningsforpligtelse er der også potentielt et rådgiveransvar. Det skal derfor sikres at dokumentationen omkring givet rådgivning er klar. Det fremgår af lovforslaget at denne vejledningsforpligtelse er ret omfangsrig, idet der skal vejledes om retlige konsekvenser og mulige risici forbundet med servicebevisordningen, herunder ansættelsesretlige aspekter og konsekvenser fx ved uberettigede fyringer, arbejdsmiljøretlige aspekter og konsekvenser, samt vejlede borgeren i udarbejdelse af kontrakt. Øget administration/tidsforbrug for Myndighedsafdelingen i.f.m. vejledning om servicebeviser og konsekvenserne af at vælge et sådan Ikke alle borgere kan få servicebeviser, idet kommunalbestyrelsen har ret til at vurderer om borgeren er i stand til at håndterer ordningen Borgeren skal selv betale udgifter forbundet med overdragelse af servicebeviset til en privat leverandør dette skulle dog være indeholdt i prisen på servicebeviset Kan bestemmelse: Det skal understreges at det er en kommunal beslutning om man ønsker at indføre servicebeviser i kommunen. Det er altså helt lovligt at undlade at udstede servicebeviser og alene fastholde de nuværende ordninger om frit leverandørvalg og valg af hjælper, hvor kommunen har fat i kvaliteten af den ydelse der leveres. 33

34 Lovgrundlag Lov om Social Service. Sagen afgøres i Byrådet. Økonomi Markedsføringsdelen: Ingen økonomi. Servicebevisdelen: I teorien ingen økonomi forbundet hermed ud over øgede udgifter til administration og rådgivning, idet prisen skal sættes ud fra de kommunale udgifter ved egenproduktionen via hjemmeplejen. Men reelt kan valg af udstedelse af servicebeviser betyde at en mindre del af borgerne vælger den kommunale hjemmepleje, med det resultat at der vil blive øget tomgangstid jf. ovenfor, med deraf følgende dårligere økonomi i levering af ydelserne. Administrationen indstiller - at den nuværende praksis omkring markedsføring af godkendte leverandører videreføres, da den lever op til de nu vedtagne ændringer i Lov om Social Service - at der sker information om nye godkendte leverandører via informationsskrivelser til samtlige borgere der modtager personlig og praktisk hjælp med oplysning om den/de nye valgmuligheder og at borgeren kan kontakte den kommunale myndighed, hvis de ønsker at modtage det nye/ændrede materiale. - at Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet hvorvidt Vesthimmerlands Kommune skal udstede servicebeviser. Beslutning i Sundhedsudvalget den Administrationens indstilling godkendes. Servicebeviser anbefales indført med virkning fra 1. oktober Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 34

35 079. Ansøgning om opnormering af sagsbehandlertimerne på psykiatri- og handicapområdet Sagsnr.: 09/14169 Fraværende: Martin Glerup Bilag: 52931/09Åben Høringssvar fra Tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Løgstør vedrørende opnormering af medarbejder i Psykiatri- og handicapområdet Sagsfremstilling Antallet af sager på psykiatri- og handicapområdet har været støt stigende siden vi startede registreringen heraf, dvs. umiddelbart efter kommunesammenlægningen. Stigningen har været begrundet i to forhold. Dels er tilgangen af nye borgere/sager større end afgangen af sager, og dels har der været mange sager, som først er kommet frem, som regningerne er indløbet. Det er de sager, hvor andre kommuner er handlekommune og vi kun er betalingskommune. Med hensyn til det første forhold den reelle vækst, så ser det ud til, at den vil fortsætte nogle år endnu. For handicapområdets vedkommende med en svag vækst, fordi borgere med handicap har fået øget deres leveår. Og en lidt større vækst på psykiatriområdet, fordi flere borgere bliver enten psykisk syge og/eller bliver diagnosticerede og bliver fanget op af et heldigvis stadig mere forbedret og tættere samarbejde mellem offentlige myndigheder. I forhold til den vækst, der skyldes genopdagede sager, så regner vi med, at vi har fået de sidste regninger på disse ikke-registrerede sager, der enten skulle findes i arkiv eller slet ikke var oprettet. Aktuelt er der registreret 554 sager, som Vesthimmerland Kommune er handlekommune i, og der er registreret 757 foranstaltninger, som der skal ske opfølgning af. Sagerne er fordelt på 3 fuldtidssagsbehandlere med henholdsvis 144, 160 og 164 sager. Herudover er der en fuldtidsmedarbejder, der har 58 sager udover funktionen som hjerneskadekoordinator, tilsynsførende vedrørende domfældte udviklingshæmmede samt sagsbehandler på alle sager vedrørende magtanvendelse. Faglig leder af myndighedsafdelingen har også sagsbehandling i 28 sager. Det drejer sig om de meget svære og de økonomisk meget tunge personsager. 35

36 Herudover har hun faglig og til dels personaleledelse af myndighedsafdelingen, af hjemmevejlederne, af ledsagerne og af hjælperne. Ud over de 554 sager, vi er handlekommune i, er der 144 sager, som vi har givet refusionstilsagn i. Ansvaret i disse sager ligger primært hos faglig leder, og det drejer sig udelukkende om økonomiske forespørgsler og opfølgninger. Formålet med opnormeringen er at reducere sagsantallet pr. medarbejder af hensyn til kvaliteten i sagsbehandlingen og ikke mindst af hensyn til at overholde lovgivningen. Det er tillige vigtigt at nedbringe sagsantallet for at mindske sygefravær og personalegennemstrømning. I den forbindelse kan nævnes, at Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagsantal pr. medarbejder er på sager for voksenhandicapsager. Der søges om en opnormering på 27 timer ugentlig til afdelingen. I fald dette tiltrædes vil der blive ansat en ny fuldtidsmedarbejder, samtidig med at 2 af de nuværende medarbejdere vil få mulighed for at gå ned i ugentlig arbejdstid med 5 timer hver. Lovgrundlag Kommunal selvstyre. Sagen afgøres i Byrådet. Økonomi Opnormeringen indebærer en årlig merudgift til løn m.v. på ca kr. Stillingen er en administrativ stilling under konto 6, der henhører under Økonomiudvalget. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2009, hvorfor udgiften i 2009 vil andrage kr. På baggrund af den samlede økonomiske situation for Sundhedsudvalget, har Sundhedsudvalget ikke mulighed for at anvise finansiering af udgiften. Det vil derfor være nødvendigt, at der gives en tillægsbevilling til formålet Administrationen indstiller - at sundhedsudvalget anbefaler en opnormering. - at der godkendes en tillægsbevilling på kr. som finansieres ved træk på kassen - at stillingen kan indlægges i budget 2010 som en administrativ korrektion med en helårsvirkning på kr. 36

37 Beslutning i Sundhedsudvalget den Oversendes til budgetforhandlingerne Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 37

38 080. Fælles Visitationsudvalg Sagsnr.: 09/10844 Fraværende: Martin Glerup Bilag: Sagsfremstilling Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget en lov om en ny ungdomsuddannelse målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov (Lov nr. 564 af 6. juni 2007). Unge, der ikke er i stand til at gennemføre anden ungdomsuddannelse, fik hermed ret til tre års uddannelse tilrettelagt efter deres individuelle behov og interesser. Vesthimmerlands Kommune har pt. udgifter til 52 STU-forløb. Prisen på disse forløb er meget individuelle alt afhængig af den unges handicap. Det må forventes, at et forløb koster mellem ca. kr ,-og pr. år. For uden STU-forløb er der dagsdato etableret 15 EGU-forløb, hvilket er et antal kommunen ønsker at øget i løbet af de næste år. Med den nuværende bevillingsprocedure er udfordringen, at der er mange interessenter, der hver især vurderer målgruppen ud fra deres egen fagkompetence, hvormed et helhedssyn i fht. bevillingen kan gå tabt. Formål: Formålet med et fælles visitationsudvalg er: - at sikre et højt fagligt niveau i beslutningsprocessen omkring bevilling af STU eller EGU forløb - at opnå et helhedsorienteret perspektiv i indstillingen - at opnå en ensartet sagsbehandling - at have et overblik over de økonomiske omkostninger på området. Visitationsudvalgets skal bl.a. træffe afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af henholdsvis en STU- eller en EGU-målgruppe samt godkende den foreløbige uddannelsesplan under hensyntagen til, at der udvises en faglig og økonomisk ansvarlighed i anvendelsen af det enkelte uddannelsestilbud. Visitationsudvalget er sammensat på tværs af fagområder og sektorer og mødes ca. 1 gang i kvartalet ellers ved behov. Visitationsudvalget består af: - UU sekretariat for visitationsudvalget - Børne- og Skoleforvaltningen - Socialafdelingen - Sundhedsforvaltningen. - Beskæftigelsesafdelingen - 1 repræsentant fra produktionsskolerne - 1 repræsentant fra Specialskolen for Voksne Sagen fremsendes fra den politiske styregruppen i Projekt Ungdomsuddannelse til alle ligeledes til vedtagelses i Børne- og Skoleudvalget samt 38

39 Sundhedsudvalget. Den samlede indstilling vedtages i Byrådet. Administrationen indstiller - at der oprettes et fælles visitationsudvalg, som beskrevet ovenfor. Beslutning i Socialudvalget den Administrationens indstilling godkendt. Torben Myrup og Ole B. Sørensen var fraværende og deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i Sundhedsudvalget den Godkendt. Martin Glerup var fraværende, og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. 39