LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND
|
|
- Martin Bundgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND 38 AUGUST, NST Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen AARHUS
2 MILJØVURDERING (LCA) AF TEKNOLOGISCENARIER ER DER BEDRE MÅDER -KLIMA OG MILJØMÆSSIGT- AT ANVENDE RESSOURCERNE I SPILDEVANDET PÅ? 2
3 LCA LIVSCYKLUS ANALYSE Goal and Scope Analyse af spildevandsrense og slambehandlings-teknologier Vigtigste funktion er at fjerne biologiske og kemiske affaldsprodukter fra indløbsspildevand ved produktionen af renset spildevand som overholder udleder krav. Hovedfokus i nærværende projekt er samtidig genvinding og brug af ressourcer fra vand hhv. slamlinien (= Grøn produktion).
4 TEKNOLOGISCENARIER Sammenlignende analyse af 12 forskellige ressourcefjernelses og genanvendelsesteknologier Med eller uden forklaringstank Teknologiscenarie PE belastning N og P ressource forvaltningsstrategi C ressource forvaltningsstrategi Optimering af eksternt energi forbrug 1-trin 1-trin 1-trin 1-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Bio P og Struvit Bio P og anammox Bio P og anammox Bio P, Bio P, Bio P, struvite, Aerob stabilisering Aerob stabilisering + CO 2 konvertering Hydrolyse og slamudrådning Ekstern kulstof og slamudrådning Ekstern kulstof, hydrolyse og slam-udrådning Bundbeluftning og Varmepumpe på efterklaring Konsekventiel LCA- systemudvidelse for at inkludere processer og undgåede påvirkninger ved optimering C, N og P ressourceforvaltningsteknologier
5 LIVSCYKLUS INVENTORY (LCI) 1/4 Input-output kemikalier, energi og massestrømme for alle teknologitrin fra indløbsspildevand (og tilført eksternt kulstof) til output produkter Systemafgrænsningen Cradle-to-Gate, dvs inkluderer ikke videre bearbejdning af output produkter, ej heller anvendelsesfasen 5
6 LIVSCYKLUS INVENTORY (LCI) 2/4 Fokus er på teknologierne kvaliteten af indløbsspildevand*, udløbsspildevand og indholdet et metaller i slutslam holdt konstant for alle teknologiscenarier varierende energi og kemikalieforbrug i de teknologier, som indgår i spildevands- og slambehandlingen såvel som i produktionen af de kemikalier, der er forbrugt i de valgte ressourcefjernelses- og genanvendelsesteknologier *Indløbsspildevandet ressourceindhold: 1 PE = 73 m 3, 4,4 kg, 1 kg P og 60 kg COD per år 6
7 INPUT - SYV TEKNOLOGISCENARIER 3/4 Med eller uden forklaringstank Teknologiscenarie PE belastning N og P ressource forvaltningsstrategi C ressource forvaltningsstrategi 1-trin 1-trin 1-trin 1-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Bio P og Struvit Bio P og anammox Bio P og anammox Bio P, Bio P, Bio P, struvite, Aerob stabilisering Aerob stabilisering + CO 2 konvertering Hydrolyse og slamudrådning Ekstern kulstof og slamudrådning Ekstern kulstof, hydrolyse og slam-udrådning Bundbeluftning og Varmepumpe på efterklaring Optimering af eksternt energi forbrug Input T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC Vindenergi (U) kwh/m E Elektricitet (U) kwh/m3 3.51E E E E E E E E E E E E-01 Vand kg/m Ninlet kg/m3 6.03E E E E E E E E E E E E-02 Nreject kg/m3 0.00E E E E E E E E E E E E-03 Pinlet kg/m3 1.37E E E E E E E E E E E E-02 CODinlet kg/m3 8.22E E E E E E E E E E E E-01 CODreject kg/m3 5.54E E E E E E E E E E E E-04 Al kg/m Fe kg/m3 1.36E E E E E E E E E-02 Ekstern Karbon [COD kg/m E E-01 Polymerer kg/m3 4.40E E E E E E E E E E E E-03 Magnesium kg/m E E-02 NaOH kg/m E E-03
8 OUTPUT - SYV TEKNOLOGISCENARIER 4/4 Med eller uden forklaringstank Teknologiscenarie PE belastning N og P ressource forvaltningsstrategi C ressource forvaltningsstrategi 1-trin 1-trin 1-trin 1-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Bio P og Struvit Bio P og anammox Bio P og anammox Bio P, Bio P, Bio P, struvite, Aerob stabilisering Aerob stabilisering + CO 2 konvertering Hydrolyse og slamudrådning Ekstern kulstof og slamudrådning Ekstern kulstof, hydrolyse og slam-udrådning Bundbeluftning og Varmepumpe på efterklaring Optimering af eksternt energi forbrug Output T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC Biogas (produceret o MWh/m E E E E E E E E E E-04 Biogs_Elektricitet MWh/m E E E E E E E E E E-03 Biogas_Varme MWh/m E E E E E E E E E-03 Varmepumpe MWh/m3 5.00E+03 Slam produktion ton/m3 2.20E E E E E E E E E E E E-04 Undgået produktion kg/kg DM sludge 8.17E E E E E E E E E E E E-02 af handelsgødning
9 LCI-ANTAGELSER OM BIOTILGÆNGELIGHED 1/2 Tabel 1 Tilgængeligheden af fosfor i løbet af et år i forhold til den valgte teknologi til fosforfjernelse fra spildevandet. Teknologinummer Teknologi til fosforfjernelse Tilgængelighed af fosfor i jorden i løbet af et år 1 Direkte udtag af suspenderet fosfor - Dette sker ved udtag af primær slam, uden supplerende dosering af skemikalier 2 Kemisk fosforfjernelse - Dette sker ved af fosfor med jern eller aluminium 3 Alm. biologisk fosforfjernelse 4 Bio-P - Fosfor fjernes ved biologisk indbygning af fosfor i slammets bakterier - Fosfor fjernes ved biologisk indbygning af fosfor i særligt fosforakkumulerende bakterier 5 Tertiær renseproces *) - Dette er betegnelsen for en efterfølgende 100 % 0 % 100 % 100 % % polering af det rensede vand mht. SS. Dette kan være et sandfilter, et mekanisk filter eller en membran 6 Intern fosforgenvinding **) - Dette er betegnelsen for etablering af 100 % fosforgenvinding eksempelvis via struvit 9
10 LCI- ANTAGELSER OM BIOTILGÆNGELIGHED 2/2 Handelsgødningssubstitutionsrate: SR = f p, slam x C p, slam / C p,ref f p, slam er fraktion af biotilgængeligt fosfor i slutslam, C p,slam er koncentrationen af fosfor i slam og C p,ref er P-indholdet i handelsgødning Med eller uden forklaringstank Teknologiscenarie PE belastning N og P ressource forvaltningsstrategi C ressource forvaltningsstrategi 1-trin 1-trin 1-trin 1-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Bio P og Struvit Bio P og anammox Bio P og anammox Bio P, Bio P, Bio P, struvite, Aerob stabilisering Aerob stabilisering + CO 2 konvertering Hydrolyse og slamudrådning Ekstern kulstof og slamudrådning Ekstern kulstof, hydrolyse og slam-udrådning Bundbeluftning og Varmepumpe på efterklaring Optimering af eksternt energi forbrug Slam produktion ton/m3 2.20E E E E E E E E E E E E-04 N bundet i slam TS kg N/m3 1.07E E E E E E E E E E E E-03 P bundet i slam TS kg/m3 5.14E E E E E E E E E E E E-03 P bundet i struvit kg P/m3 0.00E E E E E E E E E E E E-03 % P bio-bundet %-vis af P i TS slam 35% 100% 35% 70% 30% 70% 100% 70% 70% 70% 70% 100% % P kemisk bundet m%-vis af P i TS slam 65% 0% 65% 30% 70% 30% 0% 30% 30% 30% 30% 0% % af P tilgængeligt i s%-vis af P i struvit 0% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 100% Undgået produktion akg/kg DM sludge 8.17E E E E E E E E E E E E-02
11 LCI - LUFTEMISSIONSDATA Med eller uden forklaringstank Teknologiscenarie PE belastning N og P ressource forvaltningsstrategi C ressource forvaltningsstrategi 1-trin 1-trin 1-trin 1-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin 2-trin T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Kemisk P Bio P Bio P og Struvit Bio P og anammox Bio P og anammox Bio P, Bio P, Bio P, struvite, Aerob stabilisering Aerob stabilisering + CO 2 konvertering Hydrolyse og slamudrådning Ekstern kulstof og slamudrådning Ekstern kulstof, hydrolyse og slam-udrådning Bundbeluftning og Varmepumpe på efterklaring Optimering af eksternt energi forbrug Emissioner til luft fra spildevands- og slambehandling (IPPC) Metan emission fra biologiske processer*** kg/m3 6.17E E E E E E E E E E E E-04 Klimaneutral CO 2 emission fra biologiske processer kg/m3 2.47E E E E E E E E E E E E-01 Metan emission fra anaerobe processer kg/m E E E E E E E E E E-03 Klimaneutral CO 2 emission fra anaerobe processer kg/m E E E E E E E E E E-03 Lattergas emission fra spildevandsbehandling kg/m3 3.01E E E E E E E E E E E E-04 Lattergas emission fra kg/m3 4.06E E E E E-05 Lattergasemission fra udløbsspildevand kg/m3 4.97E E E E E E E E E E E E-05 Klima neutral N2 emission kg/m3 5.41E E E E E E E E E E E E-02 EF_N 2 O=4.99 g N 2 O/kg total N indløb
12 TRE METODISKE TILGANGE Klima(CO 2 ) neutralitet 1. Klassisk LCA tilgang inkluderer alle proces emissioner fra forbrugte fossile hhv. konvertering af ressourcer i spildevand (bioprodukter) 2. CO 2 -aftryk (Klimaneutral ressourceforvaltning) Defineres her som den samlede direkte og indirekte drivhusgasemission fra spildevands- og slam-behandling indenfor systemets afgrænsning og er eksklusiv energiforbrug til drift af anlægget 3. Energineutralitet Defineret som et anlæg der producerer mere energi end det forbruger eller er selvforsynende med grøn energi
13 1. LCA IMPACT KATEGORI KLIMA FORANDRINGER
14 2. CO 2 fodaftryk - Klimaneutral ressourceforvaltning
15 LCIA KLIMAFORANDRINGER Teknologiscenarie T1k T1b T2k T2b T3k T3b T3b+s T3b+a T3b+a+CO2k T3b+a+h T3b+a+eksC T3b+s+a+h+eksC LCIA CC Total 3.98E E E E E E E E E E E E+00 CO 2 fodaftryk 2.04E E E E E E E E E E E E+00 Tre teknologiescenarier præsterer et negativt CO 2 fodaftryk T3b+a+h h for termisk hydrolyse, b for BioP før slamafvanding og a for på rejektvand T3b+a+eksC eksc for eksternt kulstof tilført rådnetanken, b for BioP før slamafvanding og a for på rejektvand T3b+a+h+eksC eksc for eksternt kulstof tilført forbehandlingstank, H for termisk hydrolyse, b for BioP før slamafvanding og a for på rejektvand
16 KONKLUSION TEKNOLOGIER 1/3 Det er muligt for danske renseanlæg at teknolgioptimere til et negativt CO 2 fodaftryk C ressourceforvaltningsstrategier: Slamforbehandlingsteknologier som fører til et øget biogasomdannelsespotentiale (f.x. disintegration og termisk hydrolyse) Tilførsel af eksternt biogent kulstof mindsket COD forbrug til biologisk N-fjernelse
17 KONKLUSION TEKNOLOGIER 2/3 N og P ressourceforvaltningsstrategi Struvit og BioP som alternativ til kemisk P Struvit og BioP øger biotilgængelighed af fosfor i gødningsproduktet Eksternt tilført kulstof giver mulighed for øget slamberigelse af biotilgængeligt fosfor i gødningsproduktet Biotilgængeligheden af fosforberiget slam har afgørende betydning for kvaliteten af gødningsproduktet, men dette er ikke implementeret i eksisterende regulering Struvit mindsker tab af N ved ekstraktion og genvinding
18 KONKLUSION TEKNOLOGIER 3/3 Minimering af eksternt energiforbrug og Energi ressourcestrategi Varmepumper på efterklaringstanken (topscore i E-merproduktion) Bundbeluftning (topscore i minimering af energiforbrug) Optimering af energiforbrug og produktion fx termisk hydrolyse og konvertering til bionaturgas Men kræver vindenergi til drift af teknologier. I et vindenergi scenarie spiller spildevandsanlæggene en vigtig rolle i - levering af fjernvarme (varmepumper) - omdannelse af vindenergi til kemisk energi som kan opbevares og anvendes når der er behov CO 2 fodaftryksmetoden et bedre instrument end energineutralitet
19 FOKUSPUNKTER TIL ØGET RESSOURCEUDNYTTELSE 1. Optimering af forbehandlingsprocesser som medfører - øget mængde kulstoftilførsel til rådnetankene biologisk fosfor ophobning / PAB, anaerob oxidation af ammoniak / anammox - øget biogaskonvertering slamdisintegration eller termisk hydrolyse = øget kg biogas/kg COD - brug af ekstern biokulstof med høj brændværdi 2. Optimeret behandling af rejektvand fra slamafvanding - Øget mængde COD bevarelse igennem hovedanlægget f.eks struvit ud, PAB, anammox) - Øget biomasse produktion ved brug af fx mikroalger til biologisk rensning 3. Effektivisering af biogasproduktion og konvertering - Øget el og varmevirkningsgrad/sænket energitab opgradering til bionaturgas og tilslutning til naturgassystemet - Øget metan produktion ved CO 2 konvertering anvendelsen af fossil CO 2 emission som ekstern kulstofkilde til øget metanproduktion
20 MANGLER Vi mangler i LCAen at få belyst anvendelsen af CO 2 som en ressource: Carbon capture and use strategi: CO 2 er en ressource som kan omdannes til metan eller anvendes til øget biomasseproduktion (Kalundborg) Carbon Capture and Storage strategi: Effekten af carbontilførsel til jord Hvis vi tæller re-assimilation af fossil CO 2 emission med I CO 2 fodaftrykket skal emissionerne fra brugs- og affaldsfasen også medtages.
Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen
Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen Torben With Ottosen Business Development Manager, Urban & Industry two@dhigroup.com Screening af 30 udvalgte teknologier
Læs mereFremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning
Læs mereOptimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Læs mereRejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark DANVA s konference den 20. november 2013 Hanne Løkkegaard E-mail: hanl@orbicon.dk Tlf.: 40 57 73 54 Dagsorden -
Læs mereFra energineutral til klimaneutral
Fra energineutral til klimaneutral Per Henrik Nielsen 30 November 2015 Energineutral med konsekvenser Spildevandsindustrien står overfor et paradigmeskift Fra rensning til ressource udnyttelse Fra energi
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereDatakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
-regnskab 2018 Introduktion Formål med kortlægningen Regnskabet kortlægger Skanderborg Forsyningsvirksomheds for drift af virksomhedens renseanlæg og vandværker i 2018 på baggrund af DANVA vejledning
Læs mereDatakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
-regnskab 2017 Introduktion Formål med kortlægningen Regnskabet kortlægger Skanderborg Forsyningsvirksomheds for drift af virksomhedens renseanlæg og vandværker i 2017 på baggrund af DANVA vejledning
Læs mereAnitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Læs mereFremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. 20. januar 2016 Aarhus Vand Per O. Pedersen EUDP Povl Frich Det overordnede mål Aarhus Vand gennemfører udbygningen af Egå renseanlæg for at realisere den
Læs mereFleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016
Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereGrønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også
Læs mereEnergibalancer for spildevandsselskaber
Energibalancer for spildevandsselskaber Udkast til opgørelse af brutto og nettoenergiforbrug samt nøgletal 15-06-2016 Oplæg på DANVA workshop d. 21. juni: remtidens renseanlæg Workshop 6: Energibalancer
Læs mereICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Læs mereAnaerob membranfiltrering
Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet
Læs mereRapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012
Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereGrønt regnskab - Alle renseanlæg 2012
Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre
Læs mereEnergiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014
Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie Per Henrik Nielsen VandCenter Syd phn@vandcenter.dk Det energiproducerne anlæg Hvorfor dette ønske? VandCenter Syd ønsker at være
Læs mereVi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Læs mereRessourcestrategi
Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereRessourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg
Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg STF Døgnkursus 6. november 2015 Louis Landgren & Lise K. Hughes Det overordnede Aarhus Vand ønsker at gennemføre en udbygning
Læs mereBRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
Læs mereNotat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB
Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.
Læs mereHVAD BLIVER DET NÆSTE?
HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder
Læs mereProjekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S
Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg Programleder Martin Thau Introduktion Flere navne i spil 2 Hvad er : Aktieselskab stiftet i 2009 (jf. Vandsektorloven) 100% ejet af Randers
Læs mereGrønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Læs mereEN ENERGIPRODUCERENDE VANDSEKTOR SEPTEMBER 2016
EN ENERGIPRODUCERENDE VANDSEKTOR SEPTEMBER 2016 1 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød www.niras.dk Tlf: 48 10 42 00 Email: niras@niras.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Baggrund og formål Hvordan
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Læs mereVisualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg
Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereFodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER
Fodaftryk UDFORDRINGER At reducere energiforbruget i vores processer fra kildeplads til renseanlæg At øge vores egenproduktion af grøn energi At reducere den samlede miljøbelastning i vores processer At
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereGRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV
GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereUltralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC
Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC 1 HVAD ER ULTRALYD OG HVORDAN LAVER MAN DEN? uhørlige lydbølger med en frekvens 18
Læs mereFrem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg
Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug
Læs mereVARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt
MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereBiogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S. Ultralydsbehandling. en mulig teknologi til åbning af celler
Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S Ultralydsbehandling en mulig teknologi til åbning af celler DAGES PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings
Læs mereProgrambeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer
Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis
Læs mereDefinitionsgymnastik
Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald
Læs mereVejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse
Læs mereEnergipotentialer og CO2-skyggepriser for energibesparende og energiproducerende teknologier i spildevandsrensning
Energipotentialer og CO2-skyggepriser for energibesparende og energiproducerende teknologier i spildevandsrensning November 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Tekst: NIRAS ISBN: 978-87-7175-605-0
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereTitel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02
Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereDANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ RENSEANLÆG INDLÆG V/ ELHAM RAMIN. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri
DANSK VAND KONFERENCE DEN 8. - 9. NOV. ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ RENSEANLÆG INDLÆG V/ ELHAM RAMIN Mainstream DEMON DEMON DEMON 1 Virksomheden Sweco planlægger og designer fremtidens samfund og byer. Det
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs mereRensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud
Rensning af regnvand og Miltek Mai Sørud 19K 2BG Life- Treasure Vand i byer Teknologi Rensning af regnvand Lokal rensning af regnvand Pilotprojekt Tilførsel af lokalt renset regnvand til ferskvandsområder
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereBæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand
Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand En operativ vejledning til de danske vandselskaber Miljøprojekt nr. 1661, 2015 Titel: Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand Forfattere: Mette Dam
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereGØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning
GØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning Peter Balslev, august 2018 Tilpasning, hvordan og hvorfor? Produktion Selektion i fluidbed (kornstørrelse, sortering) Kemikalieopblanding (dannelse
Læs mereDANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Læs mereDer skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet
NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereLynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen
Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereEnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring
EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: envidan@envidan.dk Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik
Læs mereFælles miljøvenlige spildevandsanlæg i Østerholm. 1. etape på vej mod den CO 2 neutrale og levende landsby.
Fælles miljøvenlige spildevandsanlæg i Østerholm 1. etape på vej mod den CO 2 neutrale og levende landsby 1 Hvem er ØPS Østerholm og omegns Private Spildevandslaug (ØPS) blev grundlagt på en stiftende
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereProcedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser
Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser Formål: Formålet med denne procedure er at fastlægge de generelle styringsmæssige forhold, som gør sig gældende for Odder Spildevand A/S kvalificering
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereFremtidensrenseanl æg
Fremtidensrenseanl æg Betydning for driften Forsyningstræf 2017 Jeanette Agertved Madsen Udviklingschef, EnviDan disposition Tendenser Fusioner Menneskelige påvirkninger Påvirkninger af renseanlæg Og lidt
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereFOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus. Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark
FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition Driftsproblemer struvit i rør struvit i rådnetank Reaktordesign - udviklingsanlæg!
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2 udledning 2017 sammenlignet med 2016
CO 2 -RAPPORT 2017 Fokus på bæredygtighed I Kalundborg Forsyning har vi, igennem vores ejerstrategi, fokus på, hvordan vi påvirker miljøet. I ejerstrategien fremgår Kalundborg Kommunes ambition om at være
Læs mereet samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Læs mereSYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE
SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input
Læs mereLavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen
Indledning...2 Problemformulering...2 Styring af Helsingør centralrenseanlæg... Fra spildevand til kildevand... Hvad er spildevand?... Hvorfor renser vi spildevandet?... Mekanisk rensning...5 Sining:...5
Læs mereDriftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBehovsbeskrivelse. Til. Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i spildevand. Bilag 1. Dato November 2015
Bilag 1 Dato November 2015 Behovsbeskrivelse Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i spildevand Side 1/28 Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund for projektet...
Læs mereFOSFORGENVINDING TIL STRUVIT hvorfor og processen set med konsulentens øjne
FOSFORGENVINDING TIL STRUVIT hvorfor og processen set med konsulentens øjne Peter Balslev, November 2015 P-genvinding hvorfor? Forskelligt udgangspunkt Vandselskabets/bygherrens interesse/behov: - Løsning
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 8 Renseanlæg Revideret 25. april 2018 Indhold Renseanlæg... 4 Grindsted Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning og funktion... 5 Belastning og kapacitetsforhold...
Læs mereFredericia Spildevand og Energi A/S
Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service
Læs mereBlødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv
Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Bo Lindhardt, Nordvand IDA Miljø 7. marts 2017 Kompleks problemstilling Teknik Samfunds effekt Interessenter Hårdhed? Kravværdierne til drikkevand er
Læs mere