Håndbog i Persondetektering

Transkript

1 Håndbog i Persondetektering VANPÉE & WESTERBERG

2 Forord Forord Vi oplever dagligt, at ange, både rådgivende ingeniører, energirådgivere og el-installatører, sidder fast i projektering ed persondetektering. Dette gælder især projektering af lokaler, der ikke behøver at være kontinuerligt oplyste så so trappeopgange, garageanlæg, korridorer, gangarealer, lagergange. Alt for ofte øder vi slutbrugere der ikke er blevet inforeret o de nye rentable og energieffektive løsninger, so ofte ville have haft en eget kort tilbagebetalingstid. Vor erfaring viser at, vælger du det rigtige udstyr, kan der spares rigtig ange penge. En kvalitetssensor har lang rækkevidde og ange detekteringslag, herved sparer du tid og penge på installationen. Er sensoren rigtigt opsat sparer både du og din kunde penge og ærgelser. I denne håndbog vil vi forsøge at videregive noget af den erfaring vi har opbygget genne tiden, i håb o at du, hvad enten du er rådgiver eller installatør, kan udføre effektive og velfungerende anlæg. Et godt lysstyringsanlæg skal ikke kunne ærkes. Det skal bare sætte ind og rette/korrigere når vi gleer, satidig ed at det skal øge koforten. Vi håber, at du vil læse vores råd og anbefalinger, således at både du og dine kunder kan drage erfaring og nytte af vores ekspertise. Du kan finde yderligere inforation og installationseksepler på vores hjeeside Med venlig hilsen Vanpee & Westerberg A/S Du er altid velkoen til at kontakte os hvis du behøver råd og vejledning. 2 Vanpée & Westerberg - Telefon:

3 2. Hvor og hvornår anvendes behovstyret belysning Hvad er behovstyret belysning? Lys er en forudsætning for liv Lys er nødvendigt for vor eksistens og uden den rigtige belysning er der ange af de daglige gøreål so vi ikke kan klare. En god belysning er vigtig i de fleste hverdags- og arbejdssituationer. Det er et krav for at arbejdsopgaver skal kunne udføres rigtigt, sikkert og effektivt sat for at dagligdagen skal fungere. Der forekoer dog et eget stort sløseri ed lys. I et utal af lokaler strøer lyset ud trods det at lokalerne i lange perioder står toe og til hvilken nytte? Ved arbejdsdagens begyndelse er det ørkt og belysningen i arbejdsruet skal være tændt. Nogle tier senere er dagslysængden øget og giver egentlig en tilstrækkelig alenbelysning i ruet. Loftsbelysningen skulle nu kunne slukkes, en i de fleste tilfælde forbliver den tændt hele dagen eller i det indste fre til frokost. Måske slukker an belysningen når an går til frokost. Erfaringer viser at det er ganske usædvanligt at vi slukker lyset når der er ere lys end vi behøver. Her er det vigtigt at få forståelse for de forskellige logiske enheder, so er tilgængelige i produktprograet. Behovstyret belysning En okostningseffektiv og bekve åde at indske sløseriet ed lys so lyser unødvendigt, er at installere et syste til behovsstyring af belysningen. Et godt syste skal tage hensyn til bevægelser, i visse tilfælde dagslysindfald og det skal kunne betjenes anuelt. I lokaler uden dagslys kan det dog ange gange være tiltrængt at få autoatisk tænding af belysningen og at det sker så tidligt so uligt. Det er ikke eningen at an skal gå et stykke vej i ørke og fale efter kontakten inden lyset tændes. Belysningsautoatik til belysningen skal give en øget kofort og ikke indebære irritationsoenter. Systeet å ikke have uleper såso: Lyset slukker ved tilstedeværelse Lys, so ikke tændes Lys, so ikke kan tændes eller slukkes anuelt. Belysningen tager ikke hensyn til dagslyset i visse lokaler Belysningsniveauet kan ikke tilpasses idlertidige behov. Et godt styresyste skal ikke kunne ærkes, en bare sættes ind og rette vores fejl, satidig ed at det giver øget kofort. Mulighed for at tænde og slukke anuelt I visse situationer skal det være uligt at regulere lyset anuelt, fx. ved filforevisninger, Luciaoptog eller ved fotografering. Det er derfor nødvendigt at kunne tænde, slukke og regulere belysningen anuelt. Tænde og slukke? Skal belysningen tændes autoatisk? Det er naturligt at vi tænder når det er for ørkt, hvilket erfaringer også viser. Det er derfor ofte forkert at anvende autoatik til at tænde belysningen i lokaler, hvor der er dagslys. De, der går ind i lokalerne skal være tvungne til selv at tænde lyset hvis an synes det er nødvendigt. I princippet kan an sige, at an ikke skal tilføje andre funktioner til belysningen, end hvad an har derhjee. Det skal ikke være nødvendigt at have en uddannelse for at tage hånd o eller forstå belysningsanlæggets funktion. Miljø Et indsket energiforbrug giver et bedre iljø pga. indsket CO2-udslip. Er investeringsokostningerne store? Energibesparelse og øget bekveelighed lyder godt, en hvad er ulepen? Er investeringsokostningerne høje? Også ventilatorer kan tilsluttes systeet og styres af tilstedeværelsessensorer hvilket giver yderligere besparelse. Nej, der findes ingen uleper, kun fordele. Systeerne ed tilstedeværelsesstyret belysning er relativt enkle og billige. Derudover er installationerne enkle også i eksisterende anlæg. Det edfører at tilbagebetalingstiden ofte bliver eget kort, nogle gange under et år. Erfaringer viser at tilstedeværelsesdetektering er den energispareetode, so giver den største besparelse i forhold til investering! Yderligere besparelser Foruden energibesparelsen, takket være den behovsstyrede belysning, kan yderligere energibesparelser opnås genne indsket krav til køling af luften på arbejdspladsen. Belysningen og alle andre apparater på en arbejdsplads afgiver store ængder af overskudsenergi i for af vare. Den skal ofte nedkøles for at arbejdsiljøet er acceptabelt. Det koster cirka dobbelt så eget at nedkøle luften so at opvare den. Behovstyret belysning indsker ængden af overskudsenergi i for af vare og dered behovet for at nedkøle luften. Det bevirker en stor besparelse på udgifterne til luftnedkøling. Oklædningsru er et eksepel på et lokale, hvor akustisk tilstedeværelsesdetektering er at foretrække. Telefon: Vanpée & Westerberg - 3

4 2. Hvor og hvornår anvendes behovstyret belysning Hvor kan behovstyret belysning anvendes? På dette opslag viser vi et antal eksepler på lokaler, hvor et behovstyret belysningssyste anvendes til at give en ere effektiv anvendelse af el. Forskellige lokaler kræver forskellige typer af detektorer og styresysteer for at anlægget kan fungere optialt. Hvilken type af detektor og hvilket styresyste so skal vælges afhænger af hvorledes lokalet ser ud, hvad det bruges til, hvordan det er øbleret og indrettet. Placeringen af detektorerne i lokalet er også eget vigtig for at anlægget skal fungere godt. Opgang I opgange er de akustiske detektorer AD-500/600 ofte overlegne i forhold til alle andre etoder til tilstedeværelsesdetektering. Til opgange, so anvendes ed en vis hyppighed, anbefales Dynaisk belysningsstyring. De fleste eksepler so gives her beskrives indgående i projekteringsguiden i denne håndbog. Reception Konferenceru Her styres belysningen af en hjørneonteret IR-detektor og et logisk syste. Konference Oklædningsru og bad Opgang Lager FRAGILE F R AGIL E F R AGIL E F R A GI L E E ILE Hele lokalet til oklædning, bad og sauna detekteres af en akustisk detektor Elevator AD-600. Elevator Gynastiksal Gynastiksalen detekteres af to hjørneonterede IR-detektorer da den er delt. Et logisk kredsløb uliggør belysning i tofire lysniveauer til forskellige aktiviteter. Oklædningsru Korridor En enkelt IR-detektor ed speciallinse detekterer i to retninger. For altid at odtage en hurtig tænding er anlægget kopleenteret ed en akustisk hjælpedetektor AD-300. Dens opgave er i første ogang at tage hånd o tændingen når orådet betrædes via en af de tre døre ved arkivet, da de er skjult for IR-detektoren. Til korridorer, der anvendes ed en vis hyppighed anbefales Dynaisk belysningsstyring. Gynastiksal Kontorer I kontorer og andre så ru er det ofte svært at otivere en satsning på tilstedeværelsesstyret belysning ud fra et økonoisk synspunkt. Investeringsokostningerne ed den nuværende teknik er for stor i forhold til den besparelse der kan opnås. Detektering i denne type lokaler sker ed IR-detektorer so udstyres ed en højtopløsende linse. Mange gange kan iljøæssige gevinster og øget bekveelighed tages ed i regnestykket, hvilket kan lede til at investeringen kan otiveres. Derudover kan øgede energipriser i fretiden sat billigere og bedre udviklet teknik lede til at det bliver rentabelt at satse på tilstedeværelsesstyret belysning også i kontorer. 4 Vanpée & Westerberg - Telefon:

5 2. Hvor og hvornår anvendes behovstyret belysning Lager På lageret er det i ange tilfælde hensigtsæssigt ed en loftonteret IR-detektor. Den detekterer et konisk oråde og ser over de opstillede varer. Hvis der er ange hylder og andet, so kan hindre detektoren, kan systeet kopletteres ed en akustisk hjælpedetektor AD-350, so bevarer lyset tændt så længe tilstedeværelse detekteres. Kontorlandskab I et kontorlandskab ed lydafskærende vægge af tekstil (ikke etal) kan en HF detektor anvendes til tilstedeværelsesdetektering. Fordelen ed denne er den høje følsohed og evne til at detektere genne tynde vægge og forskellig indretning. Vi anbefaler at funktionen afprøves og vurderes i hvert enkelt tilfælde. Korridor Kontorlandskab Pausehjørne Korridor En hjørneonteret IR-detektor ed en langt seende linse detekterer hele korridoren. I korridorer, der anvendes ed en vis hyppighed anbefales Dynaisk belysningsstyring. Forelæsningssal F R A GI L FRAG Kopiru Tilstedeværelse i forelæsningssalen detekteres af en IR-detektor. Belysningen kan ved detektering tændes i to belysningsgrupper. Selv stil- Lektionssal Elevator lesiddende arbejde detekteres takket være en linse ed ange dækningsoråder. Elevator Pauseoråde og korridor En enkelt IR-detektor kan detektere både pau- Bad Arkiv Herretoilet seorådet og korridorerne der støder op til, takket være en speciallinse. Adgang til orådet elevatorerne detekteres ed agnetkontakter eller akustiske detektorer (AD-300) Korridor Serverru Rengøring Daetoilet Kopiru Dette ru får sporadiske besøg, hvor den besøgende er relativt bevægelig. Dette ru detekteres af en IR-detektor, so erstatter den ordinære strøafbryder. Garderobe Toiletter Herre- og daetoiletter detekteres af en akustisk detektor AD-500. En ekstra ikrofon kan eventuelt opsættes. Arkiv og coputerru Disse ru besøges kortvarigt og sporadisk. Personerne å anses for at være relativt bevægelige i ruet. Detektering kan ske ed en IRdetektor indbygget i en boks, so erstatter belysningens alindelige afbryder. Korridor og garderobe Korridoren detekteres af en hjørneonteret detektor ed langt seende linse. Garderoben detekteres ed en loftonteret IR-detektor, so ser ned elle skabe og bøjler. Telefon: Vanpée & Westerberg - 5

6 2 A 3 0 V DC 2. Hvor og hvornår anvendes behovstyret belysning Eksepel på hvor behovstyret belysning/ventilation kan anvendes Følgende opstilling giver et billede af projekter hvor an kan finde lokaler ed potentiale for besparelser. Dette er bare nogle ideer og forslag. Listen kan sikkert gøres eget længere! Forslagene er delt op i tre spalter, afhængig af hvilken type af tilstedeværelsesdetektering, so i de fleste tilfælde anvendes i de respektive lokaletyper Passer teknikken i projektet? Ved usikkerhed bør an foretage tilstedeværelsesålinger for at fastsætte potentialet for energieffektivisering! I katalogdelen i slutningen af denne håndbog, beskrives tilstedeværelses- og drifttidsålinger so kan anvendes. Er an usikker på o det er uligt at detektere på en sikker åde, bør an opstille en enkel prøveinstallation i en del af lokalet for at foretage evaluering. Kufferter ed akustiske detektorer kan lånes hos Vanpee & Weterberg. IR-detektering Kobination af IR- og akustisk detektering Akustisk detektering Gynastiksale Skoler/Institutioner Oklædningsru Idrætshaller Museer Offentlige toiletter Arkiv Lejr/indkvartering Fryseru/køleru Lager Militære bygniner, lagre, servicehaller, korridore, kantiner,. Trappeopgange Korridorer og fællesru på kollegier Sygehuse Garage/parkeringshus Butikker Underjordiske gange Underjordiske gange/korridorer Kælderlager Terinalbygninger, raper Ventesale Personalekantiner/kaffestuer Vaskeri Værksteder Ældrepleje Fængsler Badefaciliteter Større kontorer Bade- og vaskefaciliteter på capingpladser Hotel Er behovstyret belysning egnet? For at afgøre o det kan betale sig at installere behovstyret belysning å følgende spørgsål besvares: Tilstedeværelsesåling For at åle hvor egen tilstedeværelse, der er i et lokale kan IR-detektor og drifttidsåler anvendes. 1. Hvor stor er den installerede effekt? 2. Hvor længe er belysningen tændt uden tilstedeværelse? 3. Hvor længe er belysningen tændt ed tilstedeværelse? 4. Hvor høj er energiprisen? Kan an svare på disse spørgsål, kan an også beregne o en investering i udrustningen til behovstyret belysning kan betale sig. For at gøre evalueringen lettere findes der et hjælpeiddel i for af tilstedeværelsesåler so giver svar på spørgsålene 2 og 3. Læg ærke til, at der ed denne etode ikke altid skal være tilstedeværelsesdetektering. Valg af detekteringsetode, detektortype og udforning af anlægget afhænger bla. af lokalets udforning, indretning, anvendelse, akustik og lyd. IR-detektoren PD2200 detekterer tilstedeværelse og tilstedeværelsestiden åles af drifttidsåleren BW-7. Tilstedeværelsestiden kan saenlignes ed hvor længe belysningen er tændt. Resultatet anvendes for at beregne hvor stor besparelsespotentiale tilstedeværelsesstyret belysning har. Se ekseplet nedenfor. EXTRONIC NO 3 9 (+)A B (-) Drifttidsåler BW-7 Best.nr h V~ 50 Hz NO C NC + TP Relä 12 V 12 VDC 230 VAC Eksepel ed IR-dektektor og driftidsåler. 6 Vanpée & Westerberg - Telefon:

7 2 A 3 0 VD C 2 A 3 0 V D C 2. Hvor og hvornår anvendes behovstyret belysning Beregning af ulighederne for besparelse For at vurdere hvor stor en besparelse bliver hvis der installeres tilstedeværelsesstyret belysning i et lokale, kan testenheden Mitsubishi anvendes saen ed en IR-detektor eller en akustisk detektor. Se ekseplet nedenfor. Testenheden åler total tilstedeværelsestid i lokalet, tid ed tændt lys sat antal tændinger. Måleresultatet anvendes til at beregne ulighederne for besparelse. So hjælpeiddel findes der et beregningsprogra til PC. Testenhed Mitshubishi Måling af anlæg ed dynaisk belysningsstyring Ved dynaisk belysningsstyring betaler det sig at anvende en energiåler til at åle både før og efter installation, efterso energiængden per tidsenhed varierer alt efter tilstedeværelse. Man får da også togangs tab ed og det bliver lettere at regne forbruget ud. Så energiålere til DIN-skinneontage findes både i en-fase og tre-fase udførelser. Se ekseplet nedenfor. Se afsnitt Tips og dokuentation V Til følgende araturer 1-10 V Kontakter tilpasses efter strøforbrug Strøafbryder til belysning IR-detektor PD C NO L1 N Araturer F 230 N VAC ~ IN L N Level switch NV-2T Extronic AB Stockhol Sweden POWER AC 100/240V AC INPUT For 1-10 V regulating of luinaires with diable HF ballasts and tier for 230V regulating EXTRONIC (+)A B (-) Relæ 12 V MITSUBISHI ESC + OK EXTRONIC NO C NC + TP 2 1 x 4 x 0,25 Version 1.0 Current for low level regulating: Max. 100 A Two 1-10 V-levels Tier: in Niveauvælger NV-2T + + A2-Garage-NV-IR.cdr NO C NC + TP RELAY OUTPUT 12 VDC til oråde VDC OUT1 OUT2 Eksepel ed testenhed Mitshubishi og IR-detektor. I stedet for en IR-detektor kan en akustisk detektor anvendes. Vurdering af bestående anlæg For at vurdere o et bestående lysstyrings anlæg fungerer optialt, kan testenheden Mitsubishi anvendes saen ed en akustisk detektor AD-500/600 so i nedenstående eksepel. Ekseplet kan også anvendes ved optial justering af den akustiske detektor AD-500/600. Indkoende faser N L1 L2 L Ved test fås værdier på detekteringstid (brændtid) og total åletid. 2 kvarh 1 EM24-DIN 230 VAC ~ IN L N C NO NC C NO NC Svenskt patent nr: Europa pantent nr: POWER AC 100/240V AC INPUT Effektåler EM24-DIN EXTERN MIC EXT HF EXT LF RANGE HF FAR EXT DET NEAR HF INTERN MIC. MIN LF MAX HF LF DETECT SUM START BLOCK HF BLOCK NORMAL BLOCK BLOCK INPUT PHOTOCELL FUNCTION CHANNEL SENS. NO START A MIN MAX FORCE OFF A&B MODE 1 AREA TOGGLE 2 AREAS EXTRA FUNC. STANDARD EXTRA SEE MANUAL AND VER. NO. POWER CHANNEL A CHANNEL B TIME TIME MIN MAX MIN INPUT 2 x1 SWITCH x10 EXT. DET. MAX MITSUBISHI ESC + Eksepel på indkobling af trefaset effektåler i et syste til Dynaisk belysningsstyring MIN MAX Progravara 5.1 TEST NORMAL AD400/BUZZER OK LF HF + - Extronic Elektronik AB Stockhol Sweden Till ikrofon AD-260 AD500/600 Version OUT1 RELAY OUTPUT OUT2 På følgende sider gives nogle eksepler på hvor store ængder energi, der kan spares ed relativt enkle idler uden at koforten indskes. Eksepel ed testenhed Mitshubishi og akustik dektektor AD-600. Telefon: Vanpée & Westerberg - 7

8 3. Eksepel på behovstyret belysning Eksepel på besparelsespotentialet ved den tilstedeværelsesstyrede belysning Energiokostningerne sænkes ed 64% i oklædningsruet I et oklædningsru i Husbyhallen, Stockhol/Kista var den gennesnitlige belysnings brændetid før tiltag 13,6 tier/ døgn. Man beholdte de gale araturer ed drosselspole. Efter tiltagene var brændetiden 4,9 tier, dvs. En sænkning af energiokostningerne ed 64%. Med den relativt lave effekt (0,54 kw) bliver tilbagebetalingstiden 3,5 år. Energieffektivisering ed 87% Ved beregningen af en garage på Brantholsgränd 60 Skärholen/ Stockhol blev der regnet ed en drifttid på 4 tier i forhold til de tidligere 24 tier. Tilstedeværelsesstyret belysning ed en akustisk detektor blev installeret. Målinger efter installationen viste et endnu bedre udfald, 3,1 tier dvs. en energieffektivisering på 87%. Energiokostninger før tiltagene kr, efter tiltagene kr. Besparelse kr/år Tilbagebetalingstid Installationsokostninger ca kr. Tilbagebetalingstid ca. 6 åneder. Denne applikation Før Efter Før Efter Kuldioxidudslip (CO 2 ) Godt iljøvalg Energibesparelsen blev på 64% i oklædningsru 87% effektivisering i garage Sænkede energiokostningerne ed 75% På herretoiletterne i Stockhol Globe Arena installeredes AD Før tiltagene var drifttiden 24 tier og efter installationen blev den indsket til 6 tier pr. døgn. Energiokostningerne blev således sænket ed 75%. 80% s besparelse i korridor i Länna, Stockhol Før tiltagene brændte lyset hele arbejdsdagen. Araturerne blev byttet ud ed dæpbare HF-araturer og der blev installeret dynaisk belysningsstyring ed IR-detektorer. Forbrug Før tiltag: 3112 kwh/år Efter tiltag: 622 kwh/år Det indskede energiforbrug i denne korridor edfører et indsket CO2-udslip på 3015,5 kg/år i forhold til Energiyndighedernes beregningsgrundlag. Før Efter Energiforbruget blev indsket ed 80% (2490 kwh/år). Før Efter 75% besparelse på Globens toiletter 80% effektivisering i korridor 8 Vanpée & Westerberg - Telefon:

9 3. Eksepel på behovstyret belysning Kounalt boligkopleks i Oskarshan Før tiltagene var lyset tændt døgnet rundt i trappeopgange ed syv lejligheder. Dynaisk belysningsstyring ed akustiske detektorer blev installeret. Okostninger Før tiltag: Kr/år Efter tiltag: 550 Kr/år Idrætshal i Nybrogatan, Stockhol Før installationen var lyset tændt en stor del af dagen. Tilstedeværelsesstyret belysning ed IR-detektorer blev installeret. Årsokostninger før tiltag: Kr Årsokostninger efter tiltag: Kr Besparelsen blev over 95% ( kr/år) Besparelsen blev på 85% ( Kr/år) Det lavere energiforbrug i denne garage edfører et indsket CO2-udslip på kg pr. år i forhold til Energiyndighedernes beregningsgrundlag. Tilbagebetalingstid Installationsokostninger ca Kr Tilbagebetalingstid ca. 9 åneder. Før Efter Før Efter Energibesparelsen blev på 95% i trappeopgang 85% s besparelse i idrætshal Boligforening i det nordlige Stockhol Følgende eksepel er hentet fra en to etagers trappeopgang hos en boligforening i det nordlige Stockhol. Tilstedeværelsesstyret belysning ed to akustiske detektorer AD-500 blev installeret. Forbrug Før tiltag: Belysningen var tændt døgnet rundt. Efter tiltag: Belysningen er tændt 8 tier pr. døgn. Besparelse: 66% Det indskede energiforbrug i denne garage edfører et indsket CO2-udslip på kg pr. år i forhold til Energiyndighedernes beregningsgrundlag. Bygningsindehaver:... Bygningsadresse:... Telefon:... DANDERYD BRF. Tierhuggaren/co Åke Thorsson Mörbyleden Åke Thorsson By:... Kontaktpers.: i objektet: ELDAG BELYSNING AB Installatør:... Telefon:... Kallforsvägen 4 Adresse:... Telefax: BANDHAGEN Ji Kelleran Postadresse: Kontaktpers.:... Objekttype : Installeret effekt:...kw Antal araturer:...stk Lyskilde type:... Forkobling Drifttid/døgn før tiltag:...tier Middeldrifttid/døgn 1 ånad efter tiltag...tier Install.okostninger inkl atr:...kr Instillet forsinkelse... inuter Garage 3,3 72 Lysrør Standard Før Efter 0, Energipris :... Kr/kWh Årsokostn. før tiltag...kr Beregnet årsokostn. efter tiltag....kr 7, Tilbagebetalingstid:...åneder Målinger udført fra :...til... Bygningen er sakørt ed garagens Andre koentarer/iagttagelser:... Indpasseringssyste % s energibesparelse i garage Telefon: Vanpée & Westerberg - 9

10 3. Eksepel på behovstyret belysning Sygehuskældre og korridorer En sektion af kældergange består af korridorer ed en saenlagt længde på 310. Af sikkerhedsgrunde er det vigtigt at lyset er tændt eller tændes når nogen går ind i den underjordisk gang. I kældergange sidder 67 2x36W araturer. Ved at installere en tilstedeværelsesåler har an fundet at der forekoer aktivitet i gangene under 7,2 tier pr. døgn. Lyset i gangene er tændt alle årets dage i 24 tier pr. døgn. Dette giver en tilbagebetalingstid på indre end 6 åneder. I dette tilfælde har vi ikke taget hensyn til renteokostninger på den investerede kapital. Dynaisk belysningsstyring Ved nybygning eller renovering, hvor an får ulighed for at vælge araturer ed dæpbare spoler, er det ed gennetestet erfaring og teknikkens uligheder i dag en alvorlig fejl, ikke at udføre anlægget i henhold til princippet o Dynaisk belysningsstyring Princippet beskrives ere indgående et andet sted i håndbogen. Teknikken kan anvendes både ved akustisk styring og styring ed IR-detektorer. De vigtigste fordele so opnås ed Dynaisk styring er En jævnt fordelt grundbelysning uden ekstra araturer so lyser til 100 procent Mulighed for at spare procent under driften Lavere arbejdsteperaturer i araturerne ed øget levetid til følge Mindsket antal tændinger ed længere levetid på lyskilderne til følge Mulighed for at undslippe lyskildefabrikanternes anbefalinger ht. brændtider, hvilket drastisk indsker drifttiderne og øger besparelsen. Med kendskab til dagens teknik er det forkert ikke at bruge Dynaisk styring i lokaler der bruges ed en vis frekvens. Dette er ikke noget ekstret tilfælde når det gælder en kort tilbagebetalingstid. Operaens øvelokaler ligger i front ed sine 3 døgn. Se beregningseksepel nedenfor! Før Efter Energibesparelsen blev på 64% i oklædningsru Lysrørs effekt 67stx2stx36 W/st = 4,824 kw Reaktortab 67 st x2st x9w/st = 1,206 kw Salet effekt 6,030 kw Energiforbrug før tiltag 6,030 kw x24hx365 dage = 52,82 MW h Energiforbrug efter tiltag 52,82 MW hx0,30 (30 procent) = -15,85 MW h Energieffektivisering efter tiltag 36,97 MW h Materielspecifikation: Detektorer 4 st x1100 kr = kr Ensrettere 2stx850 kr = kr Relæ 4stx270 kr = 1080 kr Ledning + klaer etc. 400 kr = 400 kr Salede aterialeokostninger kr Arbejdsokostninger 6hx350 kr/tie = kr Totalokostninger kr Beregning af tilbagebetalingstid Okostninger kr Besparelse 0,50 kr/kw hx kw h= kr/år Tilbagebetalingstid 0,524 år 10 Vanpée & Westerberg - Telefon:

11 3. Eksepel på behovstyret belysning Det skjulte besparelsespotentiale I ange klasselokaler og korridorer ser det i dag således ud! Lyset tændes o orgenen og slukkes i bedste fald o efteriddagen når eleverne går hje. Det er lige så absurd so at lukke helt op for varen i huset og derpå lufte ud for at få overskudsvaren ud, eller at tænde både for vare- og køleanlægget på sae tid. At bruge unødig energi i ejendoen ved unødig belysning højner også teperaturen i lokalerne. Det koster yderligere ved at ventilationen å forceres og luften evt. behøver at bliver nedkølet. Man å spørge sig selv hvornår pedellen går rundt i lokalerne for at slukke? Desværre planlægges og udføres der stadig anlæg so fungerer således! Ved første øjekast undrer ange sig over hvilke fejl der er på denne type anlæg (se bill. 2). Lyset tænder når an går ind og slukker når alle har forladt lokalet. Dette bevirker helt klart en besparelse og sikrer at lyset ikke står og brænder unødigt når lokalet er tot. Men der findes en eget stor skjult ulighed for at spare yderligere energi! Det sker ved at indføre en logisk styring, so spærrer tilstedeværelsesdetektoren hver gang den slukker lyset. Det indebærer, at det ikke tændes næste gang nogen koer ind i lokalet. I følge undersøgelser er benyttelsesgraden af vores klasselokaler og korridorer er ikke særlig høj. Derfor er klasselokaler og korridorer eget passende steder at installere tilstedeværelsesstyret belysning i. Men det betyder at det skal blive anlæg so er tilpasset den enneskelige opførsel og behov. x kw En noral lektion Forsinkelse 4-7 in i tilstedeværelsesdetektoren X kw Belysningen tændes o orgonen Frokost? Hvornår slukker pedellen? 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 1: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, uden belysningsstyring Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 2: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, ed tilstedeværelsesdetektering uden logisk styring Det er slet ikke sikkert at lyset skal være tændt i lokalet bare fordi der er nogle! Hvorfor påtvinge ennesker lys, so de ikke behøver? Når eleverne vender tilbage efter frikvarteret er lyset slukket og hvis dagslysindfaldet er tilstrækkeligt overvejer de slet ikke at tænde for lyset. Dette kan fortsætte helt fre til o efteriddagen, naturligvis afhængig af aktivitet, det personlige behov og årstid. Det er et væsentligt besparelsespotentiale so ikke å glees ved projekteringen. Der findes skjulte besparelses- En noral lektion X kw Her slukkede en elev anuelt Forsinkelse 4-7 in i tilstedeværelses detektoren Dagslysindfaldet er utilstrækkeligt og an har tændt hovedbelysningen anuelt, dog ikke tavlelyset potentialer i ange klasselokaler Efter pausen var dagslysindfaldet så stort at ingen tænkte på at tænde hovedbelysningen Kun tavlelyset er tændt Overhead projektor? Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 3: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, ed tilstedeværelsesdetektering og logisk styring Telefon: Vanpée & Westerberg

12 3. Eksepel på behovstyret belysning I korridorer er der endnu ere lys sløseri! Hvorfor skal lyset i korridorerne være tændt ens der undervises? I lokaler, so deles af alle såso korridorer, venteru etc. bør lyset styres ed tilstedeværelsesdetektering. Man kan ikke lade enkelte individer ed forskellige lysbehov påvirke lysstyringen. Passende lysniveauer fastsættes og styres ed tilstedeværelsesdetektering og en i detektoren indbygget fotocelle (dagslysspærring). Både tilstedeværelse og eventuelt dagslysindfald bør være paraetre i styringen. I korridorer ed dagslysindfald vælges en tilstedeværelsesdetektor ed fotocelle so blokerer funktionen i dagens lyseste tier. Også et koblingsur so giver en bestet alenbelysning på visse tider af døgnet kan være et interessant tillæg. X kw En noral lektion Forsinkelse 4-7 in i tilstedeværelsesdetektoren Lærere og personale forlader skolen periodisk Suen af tiltag kan se således ud! Saenlign ed illustration (på side 11)! Hvis an lægger klasselokaler og korridorer saen bliver dette suen (se billede 5). Der koer naturligvis toppe når både korridorer og klasselokaler er oplyste. Har an siden øget virkningsgraden på araturer og forkoblinger sat valgt ere effektive lyskilder hvor det er uligt, kan den totale effekt være indsket så eget, at det er på tide at diskutere en lavere tarif ed sin el-leverandør. Dette kan betyde yderligere besparelser. Inden an gør dette skal an naturligvis kigge på lysstyringen i skolens gynastiksale og oklædningsru. Et interessant forslag til differentieret logisk styring i gynastiksale vises i installationsekseplet 5F. Hvorfor tænde for 20 kw s belysning, blot fordi nogen skal ind og hente et par glete strøper. KW Energitoppe når lyset er tændt i både korridor og klasselokale Til frokost eller ed tilstrækkeligt dagslysindfald, fås et lavere belysningsniveau Lærere forlader sporadisk skolen; aktivitet i visse lokaler Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Under frokosten er hovedparten af lyset slukket, undtagen i kantinen etc. Billede 4: Energiforbrug i et klasselokale i løbet af en dag, ed tilstedeværelsesstyret belysning Frokost 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 Billede 5: Salet totalt energiforbrug i løbet af en skoledag, ed tilstedeværelsesstyret belysning og logikstyring Referenceliste Her følger en liste ed nogle af vores referencer: Patentverket i Stockhol IKEAs centrallager udenfor Jönköbing COOPs rigslager Bro, Stockhol. Her styres araturer ed lysrør af 670 detektorer. Energikoordinator Jan Thelén håbede på en 30% besparelse resultatet blev 70% Stadsarkivet i Stockhol. Sparer ca Kr pr. år Landsarkivet i Härnösand OKG (Oskarshans kernekraftsgruppe). Værksteder, lager, bjergru til ellelagring, korridorer og underjordiske gange Nyt politihus i Helsingborg. Dynaisk belysningsstyring i korridorer. Södra Älvsborgs sygehus i Borås. Sygehuset sparer ca Kr pr. år. En interessant redegørelse so også redegører for iljøbelastningen kan findes på internettet: boras/filer/rapport.pdf Den Kongelige Opera Globen Det Nye Moderne Museu Politihuset i Stockhol Bilspeditionen i Halstad Militærlageret i Linköping 1000-vis af klasselokaler over hele landet Mange referencer og eksepler savnes! Vi angler ange referencer og ålinger af energiforbrug før og efter installation af tilstedeværelsesstyret belysning. Hvis flere udførte disse ålinger, est for egen skyld, så kunne vi sikkert vise langt flere eksepler på indsket energiforbrug og kort tilbagebetalingstid so ville få ange til at løfte øjenbrynene. Desværre er der ikke så ange so giver sig tid til at åle energiforbruget før og efter en installation. Hvis du gennefører et interessant projekt og kan redegøre for åleresultatet er vi interesserede i at høre o det. 12 Vanpée & Westerberg - Telefon:

13 4. Teknik til tilstedeværelsesdetektering Teknik til tilstedeværelsesdetektering Teknikken so anvendes til at detektere tilstedeværelse af ennesker og styre belysningen ed det forål at spare energi varierer, afhængende af lokalernes udforning og indretning. Der findes flere forskellige fysiske arbejdsprincipper til at detektere tilstedeværelse af ennesker. Ingen er dog perfekt, alle har svagheder. For at kunne lave optiale projekteringer og installationer kræves viden o dette. Illustrationen neden for viser de teknikker so for øjeblikket er ulige at anvende til tilstedeværelsesdetektering. Ultralydsdetektor Oråde A; stillesiddende arbejde 70 Oråde B; gående ennesker 50 5 Oråde C; korridor Tilstedeværelsesdetektering af ennesker Detekteringsoråde ved 2,4 onteringshøjde Ultraljud.cdr Infrarød stråling 7-10 Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Ikke hørbar lavfrekvent lyd 0-3 Hz LF S-lyd Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Forskellige principper af tilstedeværelsesdetektering Ultralydsdetektoren Denne detektortype koer fra sikkerhedsbranchen og blev introduceret i slutningen af 60-erne. Den gav dog en del probleer i for af ubegrundede alarer ed efterfølgende politiudrykning. Detektoren er en såkaldt aktiv detektor og sender kontinuerligt energi ud. Teknikken var følso overfor faldende blade og potteplanter, vibrationer i vinduer og turbulent luft fra ventilationsanlæg. Derfor blev den hurtigt erstattet af andre typer. Mikrobølger 4-76 GHz Enkelt Doppler Ultralyd 40 khz Moderne ultralydsdetektor Ulepen er, at der behøves relativt store refleksionsoverflader for at odtage et tilstrækkeligt signal. Det betyder at det er svært at detektere håndens bevægelse over et tastatur eller de så bevægelser so forekoer når nogen for eksepel taler i telefon. Med andre ord egner ultralydsdetektoren sig ikke til tilstedeværelsesdetektering hvor der forekoer stillesiddende arbejde. Teknikken er også relativt dyr. Mikrobølgedetektoren Mikrobølgedetektoren er efterfølger til ultralydsdetektoren i sikkerhedsbranchen. Arbejdsprincippet inder o ultralydsdetektoren, en frekvensorådet er eget højere. Her handler det o elektroagnetiske bølger okring 10 GHz. Disse frekvenser genfinder an bl.a. i radarsysteer. Ulepen ed ikrobølger er at disse går genne tynde vægge etc. så detekteringen kan ske udenfor det intenderede oråde. Men denne egenskab kan nogle gange Mikrobølgedetektor være en fordel. Ønsker an at detektere stillesiddende personer for eksepel i et kontorlandskab, kan det være en fordel hvis detektoren kan se igenne tynde aterialer i skærvægge og lignende. Også ikrobølgedetektoren er en aktiv detektor so sender energi ud. Videnskaben er ikke helt enige o grænseværdierne for denne type af stråling. Eksepel på ikrobølgedetektorens detekteringsoråde Optial detekteringsretning Max 20 Ultralydsdetektoren so arbejder i henhold til dopplerprincippet sender en, for ennesker, ikke hørbar lyd ud ed en frekvens på ca. 40 khz, so reflekteres af tingene i ruet. Detektoren odtager det reflekterede signal og saenligner det ed det udsendte signal. Hvis et enneske eller en genstand er blevet flyttet iod eller bort fra detektoren opstår der en forskel i frekvensen so analyseres og påvirker et udgangsrelæ. Max 20 Mikrovdet.cdr Telefon: Vanpée & Westerberg

14 4. Teknik til tilstedeværelsesdetektering Passiv IR-detektor Akustiske detektorer, hjælpedetektorer, ikrofoner og fotocelle. IR-detektor PD2200 til tilstedeværelsesdetektering Den i øjeblikket doinerende teknik til tilstedeværelsesdetektering er IR-detektoren. En passiv teknik so ikke udsender nogen energi en registrerer den varestråling so hver varblodigt væsen udsender. Et enneske i hvile afgiver ca. 100 W so registreres af et pyroelektrisk eleent i detektoren. Det kan ske på en afstand af op til 80 eter og i visse tilfælde endnu længere. Også denne teknik er en arv fra sikkerhedsbranchen. Kravene til detekteringsevne ved tilstedeværelsesdetektering er dog betydeligt højere end hvad der forekoer i sikkerhedssaenhæng. Tilstedeværelsesdetektoren har højere opløsning på optik, større forstærkning og dered øget følsohed. Det gør den uegnet so detektor i indbrudsalar, på grund af den øgede risiko for ubegrundede alarer. Linse Akustisk detektering I den senere tid er der frekoet en helt ny detektortype. Den har evnen til at detektere inden der trædes ind i lokalet og rundt o hjørner og visse lokaler ed afskærende indretning. Arbejdsprincippet bygger på aflytning af hørbare og ikke hørbare lyde i kobination, efter et svenskudviklet patent. Teknikken har vist sig anvendelig i trappeopgange, oklædningsru, offentlige toiletter og garager etc. Især i trappeopgange er teknikken anvendelig hvor det ikke er økonoisk forsvarligt at En akustisk detektor kan detektere en hel trappeopgang detektere hver etage ed IR-detektorer. Kobinationsdetektering I lokaler, der er svære et projektere kan akustiske hjælpedetektorer anvendes i kobination ed IR-detektorer. Der findes også koplette kobinationsdetektorer ed både IR-detektering og akustisk detektering. Kapacitiv detektering Yderligere en ulighed for at detektere tilstedeværelse er kapacitiv detektering. Den bygger på at en person forstyrrer et elektroagnetisk felt elle to ledere eller et såkaldt lækkende koaxialkabel. Teknikken koer også fra sikkerhedsbranchen, en er, så vidt vi ved, ikke blevet afprøvet i noget energieffektiviseringssyste i Sverige. Der kan være flere årsager, en rækkevidden er relativt begrænset og kravet for et sted hvor en antenne kan placeres inden for detekteringsorådet gør teknikken svær at håndtere (Max.) (Min.) Eksepel på detekteringsoråde for tilstedeværelsesdetektoren PD2200 af IR-typen. Til tilstedeværelsesdetektoren PD2200 findes en række linser so giver forskellige størrelser og forer af detekteringsoråde 14 Vanpée & Westerberg - Telefon:

15 5. IR-detektering Tilstedeværelsesdetektorernes funktion På de følgende sider beskrives principperne og funktionen hos de detektorer so Extronic og Vanpee & Westerberg arkedsfører og so anvendes i ekseplerne i projekteringsguiden. De beskrevne koponenter er: IR-detektorer Akustiske detektorer Akustiske hjælpedetektorer Valg af den rette detekteringsteknik og de rigtige koponenter ved tilstedeværelsesdetektering er grundlaget for et velfungerende syste. IR-detektorens funktion Den passive IR-detektor føler den energi so hver varblodig skabning udstråler. Et enneske udstråler i hvile W, en ganske kraftig stålingskilde. Strålingen ligger over det synlige oråde i det såkaldte fjerne IR-oråde ed en bølgelængde på 7-10 ikroeter. + Den passive IR-teknik staer fra ilitær teknologi, hvor den anvendes i natkikkerter til passiv søgning og ålsøgende robotter. I naturen finder an evnen til at se i ørke inden for IR-orådet hos visse dyr. Et eksepel er en klapperslange. Filter for synligt lys Detektoreleent + Detektorens opbyggning er således at det ikke bare rækker ed en strålingskilde til detektering. Arbejdspricippet kræver både en strålingskilde af en vis størrelse og at denne bevæger sig genne detektorens dækningsoråde. Den bedste detektering fås når strålingskilden passerer i 90 o vinkel od dækningsorådet. På arkedet findes i hovedtræk to forskellige linsesysteer til passive IR-detektorer. Fresnellinser og spejllinser. Den est alindelige linsetype er Fresnellinsen, so bliver frestillet i polyeten. Dækningsoråde + Konkavt facetteret spejl Vindue til bølgelængdeorådet 7-10 ikroeter noralt polyeten Linse af spejltyppen For at opnå en sikker detektering uanset baggrundsstråling og andre forstyrrende kilder, er de fleste detektorer af dobbelt eleent typen. Det betyder at hvert dækningsoråde består af to tæt tilstødende felter. De påvirker hvert sit deleleent i detektoren, det ene af positiv art det andet af negativ. En lige stor påvirkning af begge felter satidigt betyder at suen af signalet bliver nul. Dette er tilfældet når detektoren fx. kigger på en radiator. Detektoreleent af dobbeleenttypen + + Triggertærskel Detektor af dobbelteleenttypen 3 Volt Volt 1 Volt + - Støjtærskel Filter for synligt lys + Bevægelsesretning Fresnellinse s i polyeten opdelt i indre linser + Optial detektering opnås ved bevægelse od detekteringsfeltet Funktionsprincip for en passiv IR-detektor Linse af fresneltypen Spejltypen forekoer oftest i bevægelsesdetektorer til brug udenfor og til indbrudsalar. De har et facetslebet konkavt spejl ed detektoreleentet placeret i fokus. Disse detektorer har sædvanligvis færre dækningsoråder. På grund af det lave antal dækningsoråder egner de sig ikke til tilstedeværelsesdetektering i systeer til ere effektiv anvendelse af el. Før detektering kræves der således en bevægelse so påvirker først det ene deleleent(+) og dernæst det andet (-) eller odsat. Det er vigtigt at der er en tidsforskel elle disse påvirkninger. Ved at vælge tidskonstanter for den efterfølgende forstærker, kan an konstruere detektoren til forskellige ålehastigheder så ubegrundede detekteringer eliineres. En eget langso teperaturforandring (lav ålehastighed) kan således eliineres. Telefon: Vanpée & Westerberg

16 5. IR-detektering Driftsforstyrrelser og begrænsninger Solindstråling Læg ærke til følgende ved installation og placering af passive IR-detektorer: Placer ikke IR-detektorer således at direkte solindstråling kan nå detektoren. Glas i vinduesruder er ganske vist et godt filter for dette bølgelængdeoråde, en ed de effekter solen har findes der stadig risiko for at detektoren blokeres. Objektets bevægelsesretning Baggrundsiljø Kilder til forstyrrelser Solindstråling Krav til linsetæthed IR-detektor udsat for dagslysindfald Dårligste detektering ved forflytning od feltet Bedste detektering på tværs af feltet IR-detektoren skal ikke placeres så den udsættes for direkte dagslys Bevægelse på tværs af dækningsorådet giver den bedste detektering Objektets bevægelsesretning Maksial detekteringsevne fås hvis objektet passerer dækningsorådet i 90o. Bevægelse lige od detektoren giver den dårligste detektering. Vælg derfor linse og placering af detektoren så bevægelsen skærer feltet ed hensyntagen til andre faktorer. Terisk baggrundsiljø Ved bygninger, der kræver store afstande ed følgende høj forstærkning i detektoren (rækkeviddekontrollen sat på ax.), findes der risiko for at teriske forstyrrelser i detekteringsorådet udløser ufrivillige tændinger i autoatiske systeer. Nogle enkeltstående tændinger pr åned kan an naturligvis bære over ed, en hvis det gentager sig ofte er det ikke godt. Tænk derfor på følgende ved onteringen. Kilder til forstyrrelser Træk fra vinduer, varluft, der hæver sig fra radiatorer, varluft indblæsning fra luftsyste kan udgøre en risiko for ubegrundede detekteringer. Ligesådan kan bevægelige objekter ed evne til at reflektere IR-stråling eller kortvarigt afskære denne fra baggrundsstrålingen, være udgangspunkt for probleer. Et roterende skilt, der hænger i ruet, kan bevirke at detektoren varierende ser forskellige teperaturer og dered kan der opstå ubegrundede detekteringer. Teperaturen varierer ed højden i ruet,forskellige felter koer til at have forskellige referencer. Undvig at rette detektoren ud genne vinduet eller od vare steder i ruet so fx. radiatorer etc. Ved høj ru teperatur skal an tilstræbe at detektoren kigger od ruets køligste steder. Man behøver også at tilstræbe at så ange felter so uligt har et referenceareal. At rette en detektor lige ud i et ru, so er længere end detektorens norale detekteringsevne, er ikke hensigtsæssig. Ret detektoren således, at den ser i gulvet på den længste detekteringsafstand. Et bevægeligt reklaeskilt forstyrrer IR-detektoren Metalliserede reklaeskilte eller andre etalgenstande kan være kilder til forstyrrelser, hvis disse er i bevægelse (se ovenstående illustration). IR-detektorer installeres ofte ed feltet vendt skråt nedad. Hvis disse nedadgående felter afskæres kortvarigt af et i loftet hængende skilt, kan dette forårsage ubegrundede detekteringer. 16 Vanpée & Westerberg - Telefon:

17 5. IR-detektering Krav til linsetæthed For at kunne detektere tilstedeværelse i et ru, å an overveje hvorledes ruet anvendes. Princippet er naturligvis, at ed den rette linse at kunne dække så stor en overflade so uligt. Til tilstedeværelsesdetektorerne PD2200 og PD2400 findes over 40 forskellige linser at vælge ielle. ca. 80 Korr1.cdr I fx. en idrætshal hvor ange bevæger sig over store arealer ed en relativt stor hastighed, bør an vælge en linse ed få dækningsoråder, en ed lang rækkevidde, fx linse 15. Detekteringsprincipperne bygger på ændring i varestrålingen. For at detektere en sovende eller stillesiddende person so ved skrivebordsarbejde udfører så bevægelser er det velegnet at vælge en tættere linse fx. linse 51. Klasselokaler er et eksepel på lokaliteter so kræver stor dynaik ht. detekteringsevne, fra læreren so sidder alene og relativt stille og arbejder til et fyldt klasselokale. Når der arbejdes alene kræves en linse ed eget høj opløsning (linse 51) so kan registrere så forandringer so bevirker at lyset forbliver tændt. En tæt linse i et lokale ed ange elever kan på den anden side få den effekt at detektoren opfatter at baggrundsstrålingen er 37 o C og dered slukke. Ved fejl bør an bytte linse og prøve sig fre til en optial funktion. Alternativt kan bygningen kopleenteres ed akustisk hjælpedetektor. I lange korridorer anvendes linse 43 Med den rigtige linse kan bygningen optieres og antallet af detektorer kan indskes, hvilket sænker okostningerne til installationen betragteligt. Linse 47 er et eksepel på en linse, so kan anvendes til detektering af to korridorer og et venteru Linse 15 Oppefra 100 Oppefra Linse 15 er standardlinse til PD2200 (Ma) (Min.) (Max.) 0 0,75 1,5 2,25 3 3,75 4,5 5,25 6 (Min.) Linse 51 anvendes ved stillesiddende arbejde so fx klasselokaler -30-7, (Max.) (Min.) Linse 47 har et langtseende felt ed lang rækkevidde, nyttigt fx i korridorløsninger, Til korridorer findes specielle linser, so klarer både korridorer og tilstødende ru, fx. Linse 51. Max. 15 Placering af IR-detektorer Placeringen af IR-detektorerne er også afgørende for o funktionen bliver korrekt. Det er bla. aktiviteten i lokalet og lokalets udforning so påvirker hvor detektoren skal placeres. Se afsnittet Placering af IR-detektorer på side 27. Venteru WC WC En korridor der er aks. 15 lang og et venteru kan detekteres ed en linse 51 Telefon: Vanpée & Westerberg

18 5. IR-detektering Tillægsfunktioner for justering til tilstedeværelsesdetektering For at gøre IR-detektoren passende til tilstedeværelsesdetektering er denne kopleenteret ed nogle tillægsfunktioner udover de so findes i alindelige IR-detektorer til tyverialarer. Følsohedsindstilling For at tilpasse detektoren til lokalet findes en følsohedsindstilling so påvirker rækkevidden. Denne bør stilles så højt so uligt for at garantere detektering af så bevægelser ved stillesiddende arbejde. Aktivitetsvælger Med en oskifter kan signalbehandlingen tilpasses til lokaler ed høj eller lav aktivitet. Pulssuen er en langsoere åleetode, so detekterer tilstedeværelse i et lokale ed lille aktivitet hvilket resulterer i svage signaler. To niveauer kan vælges: Low/Office anvendes i lokaler hvor der forekoer stillesiddende arbejde fx i kontorer, visse lagerlokaler og biblioteker. Følsoheden øges når detektorens relæ er trukket. Activity High anvendes i lokaler hvor ennesker opholder sig kortvarigt fx. korridorer og underjordiske gange, dvs. veldefinerede passager. Hvis fejldetektering opstår ved at detektoren reagerer over for andre strålingskilder i for af varlufts indblæsning, varluft, der hæver sig fra araturer, eller andre forstyrrelser, skal følsoheden indskes. Dette kontrolleres ed et åleinstruent so tilsluttes en speciel testforbindelse på klerækken. Dette beskrives i installationsvejledningen til PD2200 (BL1). TP Volt 5,0 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Ingen tilstedeværelse Slukket Triggertærskel for en enkelt puls (aks. følsohed) Indgang Tilstede, ed gentagende pulser der ikke når op til triggertærsklen Tændt Pulssu Sekunder Pulssu vælges i lokaler ed stillesiddende arbejde Lysindfald IR-detektoren PD2200 har en indbygget fotocelle so blokerer detektoren når dagslysindfaldet er så kraftigt at der ikke behøves ekstra belysning. Lyset styres således autoatisk på en optial åde alt efter dagslys, årstid og tilstedeværelse i lokalet. Lysdiode til gang test IR-detektoren PD2200 Tid efter seneste bevægelse Detektoren indeholder en tidskreds, so akkuulerer detekteringerne og autoatisk forlænger tiden for udgangsrelæet. Denne tid skal holdes så kort so ulig. En alindelig fejl er at an forsøger at kopensere en detektors dårlige detekteringsevne ht så bevægelser ved at sætte tiden op efter sidste bevægelse. Det indsker naturligvis besparelsen i udstrakt grad. Detektoreleent Aktivitetsvælger Fotocelle Relæ PD A 3 0 VD C NO 2,5 C NC 2 s Tie TP 20 Justering af: - Tid; forsinkelse -Følsohed - Fotocelle; lysniveau Læg ærke til udgiften for fx. at lade 200 kontorer lyse indst 20 inutter ekstra ved hver tænding. I et klasselokale har det vist sig hensigtsæssigt ed 5-7 inutter, så det ed sikkerhed når at slukke i frikvarteret og den logiske spærrefunktion når at træde i kraft og forhindre autoatisk tænding af lyset efter pausen. Diagra i IR-detekoren PD2200 Se også Det skjulte sparepotentiale på side Vanpée & Westerberg - Telefon:

19 Irutoh.cdr kontor.cdr 5. IR-detektering Udendørs detektering ed IR Udendørs applikationer fx på kajer, i lagerbygninger etc. hvor aktiviteten foran en detektor er ere bevægelig, rækker det ed en detektor af typen bevægelsesdetektor også kaldet en bevægelsesvagt. Udendørs detektorer kan ikke bruges indendørs Mange udendørs detektorer bliver onteret indendørs på grund af for ringe kendskab. Dette er desværre forekoet ed andre fabrikater, hvilket har givet så dårlige resultater ved evalueringer at teknikken har fået et fejlagtigt dårligt rygte. At vælge den rigtige detektor, rigtig optik og rigtig placering er eget vigtig for at opnå en optial installation. Man adskiller således bevægelsesdetektor/bevægelsesvagt og tilstedeværelsesdetektor selv o det fysiske arbejdsprincip er det sae. Forskellene fregår af følgende: Bevægelsesdetektoren Bevægelsesdetektoren kendetegnes ved relativt få dækningsoråder, lav forstærkning og kort rækkevidde, sædvanligvis eter. Den har også forskellige filterfunktioner til at bortsortere så teriske forstyrrelser so forekoer udendørs. De fleste bevægelsesdetektorer er af udendørs typen. Udendørs detektoren Filter En god tilstedeværelsesdetektor bør kunne forsynes ed forskellige linser for at funktionen skal kunne tilpasses til hvert objekts varierende forudsætninger. Filtre til at eliinere så teriske forandringer forekoer heller ikke. Tilstedeværelsesdetektoren kan forsynes ed forskellige typer logiske tænde- og slukke enheder, for at nå et højere besparelsespotentiale i visse objekter. Konklusion Detektorer til udendørs brug er konstrueret for det eget svære iljø, so forekoer pga. vejrvariationer. Udendørsdetektorer skal have filter og autoatisk følsohedsregulering for at bortfiltrere så forstyrrelser. For tilstedeværelsesdetektorer til indendørs brug, er det helt odsat. Så forstyrrelser fra fingrene på et tastatur eller så hovedbevægelser skal opfattes so reelle detekteringer. Anvend aldrig udendørsdetektorer indenfor! Bevægelsesdetektorer i onteringsdåse På arkedet forekoer forskellige typer af detektorer til indbygning i onteringsdåse i stedet for strøafbryder. Desværre har der været en dårlig forståelse af hvilke begrænsninger, der gælder for denne type detektor og dens onteringsplads. Den optiale placering af en passiv IR-detektor er sjældent dér hvor strøafbryderen sædvanligvis sidder. Kun i visse applikationer so fx. arkiv, kopiru etc, hvor folk koer og går, og hvor store bevægelser forekoer, er de anvendelige, under forudsætning af at detektoren ikke afskæres af øbler og indretning. Styring Detektor ed autoatisk forstærkningsregulering Arkivhylder Så forstyrrelser filtreres bort Udendørs detektering ed bevægelses detektor Disse detektorer er gode på pladser hvor en arkant bevægelse forekoer fx. rundt o bygninger, garageopkørsler, og indre arkiver hvor an kortvarigt går ud og ind. Anvender an bevægelsesdetektorer i klasselokaler, konferenceru etc. ed konstant tilstedeværelse vil an få probleer. Detekteringsevnen er utilstrækkelig. Tilstedeværelsesdetektoren Ved tilstedeværelsesdetektering stilles krav til at detektoren skal kunne detektere konstant tilstedeværelse af ennesker. Detekteringen skal fungere i fx. klasselokaler, konferenceru og kontorer ned til et sovende enneske i et ru hvor også ventilationen og luftkonditioneringen styres af detektoren. Indendørs detektor Optik ed høj opløsning til indendørs brug Arkivhylder Dosir.cdr IR-detektor placeret på strøafbryderens plads i et arkiv For at undgå dårlig detektering er det vigtigt at vælge en IR-detektor ed det rigtige detekteringsoråde og det rette antal dækningsfelter. Med et detekteringsoråde på 180º og 10 dækningsfelter bliver der 18º elle felterne hvilket ikke er tilstrækkeligt for at opnå sikker detektering ved stillesiddende arbejde. (se nedstående ill.) Terinalarbejdsplads Arkiv Styring Detektor ed eget høj forstærkning Fejl! Indendørs detektering Irinoh.cdr Spredt linse indebærer at der er langt elle dækningsoråderne og strøafbryderplaceringen kan bevirke at indretningen afskærer for dækningsfelter fx i et kontor Telefon: Vanpée & Westerberg

20 6. Akustisk detektering Den akustiske detektors funktion Frekvenskarakteristikken fregår af nedenstående diagra. Ved at lytte og analysere to adskilte lydfrekvenser opnåe en tilstedeværelsesdetektering egnet til styring af belysning i fx. trappeopgange. De aktuelle frekvenser ligger både inden for og uden for det hørbare oråde adskildt, genne et frekvensbånd hvor detektoren er næsten døv eller i hvert fald eget hårdt dæpet. De dæpede frekvenser odvirker ubegrundet detektering af strukturbåret støj so kan forekoe i objektets bygningskonstruktion. Aplitude (V) Infralyd 0-3Hz (LF) Kraftigt dæpet oråde odsvarende ejendoens struktubårne støj HF = højere frekvenser S -lyd Frekvens (Hz) Detekteringsoråde stor afstand( FAR ), større frekvensoråde Ekstret lave frekvenser LF, ikke hørbar lyd detekteres for at tænde lyset Detekteringsoråde kort afstand ( NEAR ), indre frekvensoråde Ad-fk3.cdr En dør so åbnes genererer en lavfrekvent lyd, en infralyd Frekvenskarakteristik for AD500/600 Det ene frekvensoråde, lave frekvenser (LF) er for ennesker ikke hørbare infralyde so opbygges når døre åbnes og lukkes. Den lavfrekvente LF-lyd intitierer tænding af lyset. Dette sker allerede inden døren er blevet åbnet. Med andre ord, an ærker ikke at det har være slukket når an koer ind i lokalet, da det er tændt allerede når selve døren er åbnet 2-3 c. Genne detektering af de specielle lyde so genereres af trin i trappeopgange og visse karakteristiske høje frekvenser (HF) i den enneskelige tales S -lyd fås en fortsat detektering og lyset forbliver tændt så længe an opholder sig i lokalet. To forskellige indstillinger kan vælges til detektering af de høje frekvenser (HF) so aflyttes for at holde lyset tændt. Det bredere frekvensoråde anvendes til at detektere lyd på større afstande. Det indre frekvensoråde anvendes til at detektere lyde i nærorådet. Signalerne fra den dobbelte detekteringsteknik føres saen i en ikroprocessor, hvor også andre forhold lægges til. Det kan være inforation fra en fotocelle, signaler fra passagesysteer, styring fra andre typer af detektorer, anuelle kontakter etc. Infralyd, de lave frekvenser (LF) opstår på ange forskellige åder bl.a. af: Ikke hørbar lavfrekvent lyd 0-3 Hz LF Fly Torden Tunge lastbiler Jordskælv Døre so åbnes S-lyd Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Højfrekvent lyd 6-8 khz HF Den akustiske detektor detekterer både lavfrekvente og højfrekvente lyde. I det elleliggende frekvensoråde er den næsten døv Lavfrekvent lyd kan opstå på ange forskellige åder 20 Vanpée & Westerberg - Telefon: