- PDF Gratis download

Transkript

1 Kursus 2: Psykologiske perspektiver - teori og hovedretning Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Psykologi Fagmodulskursus Tilmelding Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. maj maj Link til STADS-selvbetjning: Klik her Spørgsmål vedr. tilmelding sendes til berri@ruc.dk. Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Forudsætninger Kursusrækkefølge Se nærmere under de enkelte kursusgange Se nærmere under de enkelte kursusgange Fremmedsproglig læsefærdighed: Der forudsættes læsefærdighed i engelsk Det anbefales, at den studerende har gennemført fagmodulkursus 1 inden fagmodulkursus 2 begyndes. Fagmodulkursus 2, 3, 4 og fagmodulprojektet gennemføres i samme semester, fordi der er tale om et sammenhængende didaktisk forløb. Formål Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Psykologi som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Psykologi har til formål: "...i tematiseret form at indføre den studerende i psykologiens centrale teorier og deres grundlagsproblematikker vedrørende udvikling, personlighed og socialitet set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Den studerende skal gennem sit studium i dette modul opbygge kendskab til og kunne anvende teori, begreber, metoder til undersøgelse og analyse af problemstillinger forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Fagmodulet i Psykologi har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Psykologi eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ETCS. Hovedvægten i dette kursus er på den socialpsykologiske dimension og på de kulturelle og samfundsmæssige dimensioner af faget. Dette afspejles i præsentationen af teoretiske perspektiver og på de temaer, der bliver taget op. De teoretiske perspektiver præsenteres kontekstualiseret, det vil sige i deres historiske og samfundsmæssige ramme og med begrundelser for perspektivets opståen. I fokus er, hvordan det teoretiske perspektiv forholder sig til socialitet og individ/ samfundsspørgsmålet. Desuden vil der, hvor det er muligt, trækkes tråde til andre teoretiske perspektiver. Det er ikke muligt at præsentere alle eksisterende teorier om det psykiske. Således fremstilles nogle meget forskelligartede traditioner, der alle har en markant placering i Danmark, og som man ofte vil møde som grundlag for praktisk arbejde med psykologi her i landet. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kursus Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om psykologiens teoretiske hovedretninger og problemstillinger. Kendskab til metodologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i psykologiens hovedretninger.

2 Færdigheder: Færdighed i at kunne forklare de psykologiske hovedretningers videnskabsteoretiske og metodologiske implikationer. Færdighed i at anvende udvalgte psykologiske teoridannelser i en analyse af konkrete problemstillinger. Færdighed i at formidle og diskutere den psykologiske viden og indsigt, der udspringer fra hovedretningerne, skriftligt og mundtligt. Kompetencer: Kompetence til at analysere og arbejde selvstændigt med videnskabelig psykologisk litteratur indenfor hovedretningerne Kompetence til at behandle teoretiske og praktiske problemstillinger, ved hjælp af videnskabelig litteratur indenfor hovedretningerne, herunder at kunne gennemføre en selvstændig og kritisk diskussion af de teoretiske tilgange, der er anvendt. Kompetence til at perspektivere i forhold til psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer af problemstillinger. Eksamensform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Bedømmelse: 7-trins-skala Censur: Ingen OBS: Denne prøveform er under godkendelse - processen afsluttes inden semesterstart. Reeksamensform Eksamenstidspunkt Reeksamenstidspunkt Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Prøven udleveres: Torsdag d. 22. september 2016 kl via Moodle. Prøven afleveres: Søndag d. 25. september 2016 kl via DE digital eksamen. Omprøven udleveres: Mandag d. 9. januar 2017 kl via Moodle. Omprøven afleveres: Lørdags d. 14. januar 2017 kl via DE digital eksamen. Undervisningsansvarlig Kursussekretær Signe Berri ( berri@ruc.dk ) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) Annette Løw T. Aboulafia ( aloew@ruc.dk ) Magnus Dahl ( magnusd@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang: Kognitiv psykologi Tidspunkt 08/ kl. 13:15-15:00

3 Underviser Annette Løw T. Aboulafia ( aloew@ruc.dk ) Kognitionspsykologi er den del af psykologien, hvor de kognitive processer er i fokus, som fx perception, hukommelse, tænkning, læring, problemløsning, sprog, intelligens. Hvilke områder, der hører til det kognitive område, herunder forståelsen af de kognitive processer, afhænger dog af hvilke grundlæggende (og filosofiske) antagelser de forskellige videnskabsfolk tager udgangspunkt i. Forelæsningens første del introducerer en historisk udvikling af psykologiske retninger: psykofysik, gestaltpsykologi, behaviorisme og informationsteori. Disse tilgange giver et indblik i hvordan den kognitive psykologi forstås på traditionel vis i dag. Klyngeteksten 'Maps in your mind' er et eksempel på behaviourismens forsøg på at introducere kognitive processer i dets stimulus-respons paradigme. Som en følge heraf opstår 'Information processing approach', som anvendes indenfor udviklingen af informationsteknologien, og som i dag anses for den dominerende baggrundsforståelse indenfor den kognitive psykologi. Den anden del af forelæsningen handler om hukommelse: den klassiske og den økologiske tilgang, hukommelsestyper og funktioner og en hukommelsesøvelse. Forelæsningen slutter af med lidt filosofisk baggrund: Descartes adskillelse af krop og sjæl, dualisme-monisme, dialektisk-materialisme, og en forståelse af kognition som en socialkulturel proces. til forelæsningen: Hansen, T., Holgersen, S. E., & Klausen, T. (1998). Kognitionspsykologi en introduktion. København: Unge Pædagoger. Kapitel: Træk af kognitionspsykologiens historie (s ) & kapitel: Hukommelse (s ). ** til klyngen:** Hock, R. R. (2009). Forty studies that changed psychology: Explorations into the history of psychological research (6th edition). Upper Saddle River, NJ: Pearson Education. Kapitel 15: Maps in your mind. Her beskrives Tolmans forsøg med rotter fra 1940erne. Tolman viste at rotterne lærte af deres tidligere erfaringer og havde hukommelse (de huskede gangene i labyrinten). Denne viden var repræsenteret som 'cognitive maps'. Disse forsøg fik afgørende betydning for forståelsen af læringsprocesser og medvirkede til kognitionspsykologiens (gen)opståen i 50erne. Folke Larsen, S. (1997). En kognitiv struktur på tre hylde-kilometer. I P. Bertelsen, L. Hem & J. Mammen (red.), Erkendelse, stræben, følelse: Ti bidrag til almenpsykologi (s ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Denne artikel er en analyse af hukommelsen hos en 80 årig boghandler. Folke Larsens undersøgelse viser omgivelsernes betydning for hukommelsen (organisering af bøgerne). Disse to artikler har begge bidraget til viden om særlige kognitive processer, men ud fra forskellige kognitive grundantagelser og ved hjælp af forskellige metoder. Forslag til klyngediskussion: Diskuter og 'sammenlign' resultaterne af undersøgelserne, samt fordele og ulemper ved laboratorieforsøg i forhold til undersøgelser 'in real life'. 30K kursusgang: Klynger Tidspunkt 08/ kl. 15:15-17:00 klynge 3-30A Marian Nielsen klynge 4-30M.1-rektor - Niklas Chimirri 2. kursusgang: Den psykoanalytiske tradition og kritisk teori Tidspunkt 13/ kl. 13:15-15:00

4 Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Første del af forelæsningen vil være en præsentation af den psykoanalytiske tradition, og af psykoanalysens grundlæggende begreber og metoder. Der vil være vægt på det ubevidste, på fortrængningen og på subjekt/objekt forholdet i psykoanalysen. Desuden vil det blive belyst hvordan, og hvorfor selvet opstår som begreb hos nogle psykoanalytikere og ikke hos andre. Da Freuds arbejde er ganske uoverskueligt, blandt andet fordi det udvikler sig gennem tiden, er der valgt Gammelgaards oversigtsartikel, med en præsentation af den psykoanalytiske teori. Men I skal ikke snydes for en af Freuds egne tekster, her er valgt et lille kapitel om forglemmelse af indtryk og forsæt fra Hverdagslivets Psykopatologi, som viser hvordan Freud tænker en glidende overgang mellem patologi og normalitet. Anden del af forelæsningen vil i kort form fortælle om opkomst/ udvikling af kritisk teori til i dag. Kritisk teori søger at forbinde (og analysere konfliktforhold) mellem et subjektniveau (socialisation), et hverdagslivsniveau (livsverden, livssammehæng) og et samfundsmæssigt niveau (system, økonomi og politik). Forelæsningen vil trække tråde til enkelte centrale forskelle i nogle af de nuværende teoretiske positioner og her især fokusere på grundantagelser om subjektets konstituering bl.a. erfaring, symbolisering og refleksion og emancipation. til forelæsningen og klyngen: Gammelgaard, J. (2007). Psykoanalysen. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Freud, S. (1983, opr. 1941). Hverdagslivets psykopatologi. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 7: Forglemmelse af indtryk og forsæt (s ). Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering: Individualiseringens paradokser. I R. Willig & M. Østergaard (red.), Sociale patologier (s ). København: Hans Reitzels Forlag. ** Forslag til klyngediskussion:** 1. Hvordan konstitueres subjektet i den psykoanalytiske teori, og hvad føjer den kritiske teori til denne konstituering? 2. Se på den kritiske teoris emancipationsbegreb, og diskuter dobbeltheden i emancipationen i det aktuelle samfund. Gerne ved hjælp af konkrete eksempler. 30K kursusgang: Klynger Tidspunkt 13/ kl. 15:15-17:00 klynge 3-30M Marian Nielsen klynge 4-30K Niklas Chimirri 3. kursusgang: Critical psykology Tidspunkt 15/ kl. 13:15-15:00 Underviser Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) The lecture introduces critical psychology and its basic theoretical framework and research practice. It describes the origins and historical development of critical psychology and its interest of overcoming the dichotomy between individual and society by rooting its inquiry in the subjective dimension of human life and the practice of everyday living. Furthermore a variety of

5 basic concepts are presented for investigating the dilemmas and contradictions of human subjectivity, agency and person s conduct of everyday life in contemporary society. til forelæsningen: Højholt, C., & Schraube, E. (2016). Toward a psychology of everyday living. I E. Schraube & C. Højholt (eds.), Psychology and the conduct of everyday life (s. 1-14). London: Routledge. The article describes conduct of everyday life as a basic critical concept of psychology and contextualizes it in the development of psychologies of everyday life. Teo, T. (2015). Critical psychology: A geography of intellectual engagement and resistance. American Psychologist, 70(3), Critical psychology has become a generative and international movement in the last decades, with critical psychologists emerging from around the globe. The article provides an overview of current trends in critical psychology and elucidates historical sources, theoretical tenets as well as contemporary discussions and challenges. ** til klyngen:** Schraube, E. (2015). Why theory matters: Analytical strategies of critical psychology. Estudos de Psicologia, 32(3), The article presents the perspective of a Critical Psychology from the Standpoint of the Subject and describes its analytical concerns and strategies. In a first step, the development of critical psychologies is located in current discussions on the production of knowledge, and three different typical approaches toward situated critique as a practice of mutual recognition are delineated. This shift has led to a historically new relevance of critique, and two basic analytical elements of critical research are introduced: Everyday conflictuality as the initiating moment of critique as well as the importance of theory for critical inquiry. On this basis a variety of analytic strategies and concepts are presented which inform Critical Psychology from the Standpoint of the Subject and suggest a constituent move from subjective perspectives toward situated generalization. ** Forslag til videre læsning:** Axel, E. (2011). Conflictual cooperation. Nordic Psychology, 63(4), Dafermos, M., Marvakis, A., Mentinis, M., Painter, D., & Triliva, S. (2013). Critical psychology in a changing world: Building bridges and expanding the dialogue. Annual Review of Critical Psychology, 10 [ Holzkamp, K. (2013). Basic concepts of critical psychology. I E. Schraube & U. Osterkamp (red.), Psychology from the standpoint of the subject: Selected writings of Klaus Holzkamp (s ). Basingstoke: Palgrave Macmillan. Højholt, C. (red.) (2011). Børn i vanskeligheder: Samarbejde på tværs. København: Psykologisk Forlag. Motzkau, J., & Schraube, E. (2015). Kritische Psychologie: Psychology from the standpoint of the subject. I I. Parker (red.), Handbook of critical psychology (s ). London: Routledge. Parker, I. (red.) (2015). Handbook of critical psychology. London: Routledge. Schraube, E., & Højholt, C. (red.) (2016). Psychology and the conduct of everyday life. London: Routledge. Schraube, E., & Osterkamp, U. (red.) (2013). Psychology from the standpoint of the subject: Selected writings of Klaus Holzkamp. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Teo, T. (red.) (2014). Encyclopedia of critical psychology. New York: Springer. 30K kursusgang: Klynger Tidspunkt 15/ kl. 15:15-17:00 klynge 3-30A Marian Nielsen klynge 4-30M.1-rektor - Niklas Chimirri 4. kursusgang: Eksistentiel psykologi og fænomenologi Tidspunkt 20/ kl. 13:15-15:00

6 Underviser Bjarne Jacobsen ( bjarnej@ruc.dk ) Fænomenologi er videnskaben om fænomenerne det der viser sig. Det der viser sig viser sig imidlertid ikke rent. Det viser sig for et konkret værende, som er i stand til at opfatte det der viser sig. Der er således betydelig forskel på om en given genstand viser sig for en flagermus, en løve eller et menneske. Og der er endda ofte forskel på om en given genstand viser sig for en aboriginer, en eskimo eller en RUC er. Det der viser sig tager sig forskelligt ud selv for mennesket. Forskellighederne til trods er det dog fænomenologiens ambition at forsøge at finde det invariante i den måde fænomenerne viser sig for mennesket på. Vejen imod dette invariante går gennem analyser af den måde fænomenerne konstituerer sig på og gennem analyser af det der er modtager af fænomenet eksistensen. Den eksistentielle fænomenologi er således på jagt efter noget både universelt og ahistorisk. Jagten på det universelle og ahistoriske skærmer dog ikke for udsynet til menneskets forskelligheder der er forskel på aboriginers, eskimoer og RUC er. Men det danner et afsæt for forståelsen af det variable. Det er qua indsigten i det invariable at dialog og forståelse ind over det variable etableres. Forelæsningen vil kort præsentere den eksistentielle og fænomenologiske psykologis videnskabsteoretisk og metodisk afsæt samt den historisk baggrund for derefter at uddybe spørgsmålet om eksistens med særlig henblik på temaerne: selvforhold, frihed, angst, bevidst/ubevidst og autenticitet/inautenticitet. til forelæsningen: Giorgi, A. (1995). Phenomenology. I J. A. Smith, R. Harré & L. v. Langenhove (red.), Rethinking psychology (s ). London: Sage. Jacobsen, B. (2012). Eksistentiel psykologi mellem himmel og jord. Frederiksberg: Samfundslitteratur. S Kierkegaard, S., & Cappelørn, N. J. (1997/2012). Søren Kierkegaards skrifter (bind 6 og K6). København: GAD. S og , samt fra kommentarbind, K6, s og Giorgis artikel fungerer som en indføring i fænomenologien og dens indplacering i psykologien. Jacobsens kapitel introducerer til grundlæggende eksistentielle perspektiver. De to korte passager fra Kierkegaards Stadier paa Livets Vei handler om indfaldsvinkler til erkendelse samt om sammenhænge mellem hukommelse, erindring og glemsel (indirekte om det bevidste og det ubevidste) samt om psykologien som videnskab. Kierkegaards tekster kan være svære at trænge ind i og vil derfor også blive omtalt under forelæsningen. ** til klyngen:** Medina, M. (2008). Everyday courage: Living courageously without being a hero. Existential Analysis, 19(2), Medinas tekst handler om den daglige stillingtagen til livet og det mod der mobiliseres i denne sammenhæng. 30M kursusgang: Klynger Tidspunkt 20/ kl. 15:15-17:00 klynge 3-30M Marian Nielsen klynge 4 - NB! Lille-geo - Niklas Chimirri 5. kursusgang: Menneskers viden om sig selv og andre - poststrukturalistiske begreber om subjektivitet Tidspunkt 22/ kl. 13:15-15:00 Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk )

7 Forelæsningen introducerer til poststrukturalistiske teorier og centrale begreber. det sker med særlig vægt på Foucaults magtforståelse. Herudfra introducerer jeg til den særlige begrebsdannelse om subjektivitet, som poststrukturalisitsk teori tilbyder. Jeg introducerer videre til begrebet positionering, som ligeledes er centralt for at begribe poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske teoriers bidrag til psykologien. til forelæsningen: Foucault, M. (1983). The subject and power. I H. Dreyfuss and P. Rabinow (red.), Michel Foucault: Beyond structuralism and hermeneutics (2nd edition) (s ). Chicago: University of Chicago Press. Gergen, K. J. (1991). The saturated self: Dilemmas of identity in contemporary life. New York: Basic Books. Kapitel 6: From self to relationship. Andersen, J. E., & Bredsdorff, T. (1997). Indledning. I J. L. Austin, Ord der virker (s. 7-32). København: Gyldendal. S De tre baggrundstekster til forelæsningen danner grundlag for forelæsningen på følgende måde: Foucault giver i sin artikel et af sine mest samlede og overskuelige bud på, hvordan hans arbejde med at begribe magt hænger sammen med en interesse i at udvikle en forståelse af, hvad subjektivitet er, som ender med snarere at blive et projekt, der handler om, hvorfor subjektivitet er. Gergen må betragtes som socialkonstruktionismens founding father og hans bog om det mættede selv er helt central i socialkonstruktionistisk videnskab (den er i øvrigt oversat til dansk, men jeg synes, I skal læse originalen). Det er Gergen, der har fundet på betegnelsen social constructionism (på dansk: socialkonstruktionisme ), for hermed at kunne skelne mellem den sociologiske og den psykologiske konstruktionisme. Gergens arbejde har haft og har stadig stor betydning for den måde, vi i dag bedriver og forstår socialpsykologi og identitet på. Jeg har valgt kapitel 6 fra bogen, fordi det uddyber den socialkonstruktionistiske forståelse af postmoderne subjektivering gennem en udforskning, der trækker på (populær)kulturelle eksempler. På den måde konkretiserer Gergen sin teori og begrebsliggørelse om selvet på en måde, som er let at forstå. ** til klyngen:** Davies, B., & Harré, R. (1990). Positioning. The discursive production of selves. Journal for the Theory of Social Behaviour, 20(1), Artiklen af Davies og Harré er ligesom Foucault-teksten allerede en poststrukturalistisk klassiker, hvor de to forfattere præsenterer et grundlag for at tænke det, som psykologien ofte betegner som selvet, som noget, der må forstås som socialt produceret og (derfor) sprogligt konstitueret. ** Forslag til videre læsning:** Davies, B. (1989). Frogs and snails and feminist tales: Preschool children and gender. Sydney: Allen & Unwin. Foucault, M. (1980). Power/knowledge: Selected interviews and other writings. New York: Pantheon Books. Gergen, K. (2004). Virkelighed og relationer. Psykologisk Forlag. Hall, S. (2001). The spectacle of the other. I M. Wetherell, S. Taylor & S. J. Yates (red), Discourse theory and practice: A reader (s ). London: Sage. Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Krøjer, J. (2003). Det mærkede sted køn, krop og arbejdspladsrelationer. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Staunæs, D. (2003). Skæve køn, skæve eksistenser. Kvinder, Køn og Forskning, 11(1), Staunæs, D. (2004). Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Søndergaard, D. M. (1996). Tegnet på kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia. København: Museum Tusculanum. 30M kursusgang: Klynger Tidspunkt 22/ kl. 15:15-17:00 klynge 3-30A Marian Nielsen klynge 4 - NB! 30M Niklas Chimirri STADS stamdata Afløsningsseminar Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U26362 Prøveform : Tilfr. deltagelse/skrift. (ut) Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : ingen censur STADS stamdata Fagmodulskursus

8 Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25045 Prøveform : Andet Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur