Temahæ e om Sæby Havn

Transkript

1 Temahæfte, april 2012 Temahæ e om Sæby Havn Udarbejdet af Sæby Sejlklub

2 Bestyrelse og afdelinger Havnen 9, 9300 Sæby Bestyrelsen: Erik Bach, formand Michael Madsen, næs ormand Jørn Sørensen, kasserer Leif Olesen, sekretær Ole Pedersen adresser Kassereren : jms@sparv.dk Fællesafdeling: Formand ( Skippper ): Erik Bach Sørger for fælles ak viteter i klubhuset og fælles informa oner. Ak vitetsgruppen Gennemfører fælles klubak viteter for medlemmerne og deres ledsagere. Informa onsgruppen Redigerer og udsender klubbladet, samt redigerer klubbens hjemmeside. Assisterer med afdelingernes informa oner. Bladet forsøges udsendt i : Februar, maj, august og december måneder. Niels-Ove Rolighed, (Ansv.) nor@kanok.dk Web-master: Leif Olesen webmaster@saeby-sejlklub.dk Nøgle l klubhus, mastehus, værksted og mastekran fås af Jørn Sørensen (50 kr. i depositum). Klubstander Kontakt et bestyrelsesmedlem. Klubstander : 80 kr. Seniorafdeling: Formand ( Skipper ): Leif Olesen Sejlads i sejlbåde, motorsejlere og motorbåde. Vedligeholder afdelingens materiel. Kapsejladsgruppen Planlægger og gennemfører sportslige sejladser og arrangementer med rela on her l. Lennart G. Pedersen Niels-Ove Rolighed Klubmåler: Kontakt bestyrelsen Tursejlergruppen Planlægger og gennemfører sociale sejladser og arrangementer. Junior- og Ungdomsafdeling: Formand ( Skipper ): Ole Pedersen Sejlads og sikkerhed i joller og på bræt. Vedligeholder afdelingens materiel. Ejendomsafdeling: Formand ( Skipper ): Michael Madsen, Finn Jensen Varetager klubbens faste ejendomme. Sikrer at klubbens fælles materiel er i orden. Hus og materialegruppen Har lsyn med klubhuset og lagerbygninger. Sørger for at de er klar l brug og at klubbens mastekran er i orden. Tilsyn med vedligehold af hjælpebåde, motorer og trailer. Forsiden Forslag l havneudvidelse

3 Formanden har ordet! Er vi bare ny ge idioter? 5 etages højhus-betonbygninger hele vejen fra købmanden, hen forbi redningshuset og sydpå langs kysten etages bygninger langs Ringvejen. Kanaler med s llestående og ildelugtende vand. Parkering for offentligheden ikke eksisterende, med e erfølgende kaos og kamp om de få resterende parkeringspladser i vestre ende af havnen. Ingen vinteropbevaringspladser for de både, der i øjeblikket residerer på havnen. Ingen vinteropbevaringspladser for de nye pladser, der netop er etableret. Ingen vinteropbevaringspladser for 200 både i den nye havn. Dét er Plan- og miljøudvalgets defini on på hygge i Sæby Havn. 25. november 2008 var der på Hotel Viking præsenta on af 3 forskellige projekter l udvidelse af havnen. I materialet, som blev præsenteret på mødet, stod der: Bebyggelsen på Havneøen er tæt og lav. På borgermødet, Sæby Søbad, d. 29. september 2009, stod der i det udleverede debatoplæg: Ny bebyggelse på øen holdes lav og tæt, så den størrelsesmæssigt passer harmonisk l de nærmeste naboer. I indsigelsesnotatet l udvidelse af Sæby Havn, d. 21. januar 2010, hvor forskellige interessegrupper kunne

4 kommentere og komme med forslag, blev der på spørgsmål om højden på ny bebyggelse svaret, at: Eneste høje bygning i området bør være kirken, og videre: Forvaltningen deler den principielle opfa else af, at boliger ikke bør blive for dominerende på havnen, idet det ikke er boliger, der skaber det ønskede miljø og liv på havnen. 4 Hvad er så det, der er sket siden da? Har Plan- og Miljøudvalget pludselig glemt de fine inten oner? Eller har planen hele den været, at klistre havnen l med højhusbyggeri? Og har man i den forbindelse beny et sig af et gammelt poli kerkneb, gående på at true med det dobbelte af, hvad man i virkeligheden har tænkt sig at udføre? I så fald er svaret, at 2,5 etages bygninger også er alt for høje. Er der i det hele taget brug for flere boliger i Sæby og i Frederikshavn Kommune? Sæby Sejlklub er for nytænkning og udvikling på havnen, men vi forventer, at udviklingen foregår på en nænsom måde, så alle - og ikke kun pengestærke kapitalinteresser - bliver lgodeset. Erik Bach Formand Sæby Sejlklub

5 Hvad bør findes på en havn? En lystbåd, hvad enten det er en sejlbåd eller en motorbåd, har selvfølgelig brug for vand l at sejle og ligge i. Den har også brug for en bro og lhørende pæle, som den kan fortøjes l. Det er også et krav, at der er strøm på broen, så bådens ba eri kan lades op, og der skal være vand l udvendig rengøring og l at fylde på ferskvandstanken. 5 I vores del at verden er klimaet sådan, at de fleste gerne vil have båden på land om vinteren, hvorfor der bør være afsat plads l ops lling af bådene om vinteren og plads l opbevaring af sta ver om sommeren. Der bør også være mulighed for at have sin båd stående på land sommeren over. Ejeren kan være ramt af sygdom, være bortrejst mm.

6 Lader man sin båd ligge i vandet vinteren over, skal den alligevel på land om foråret for at få bunden renset og påført ny bundmaling. Der skal derfor også være en spuleplads, der kan tage imod det biologiske materiale, der renses af bådene. For at bådene kan tages på land er det nødvendigt med en kran. Det kan være en fast kran monteret på kajen eller en mobilkran, der også kan fly e båden hen l dens plads. 6 Når bådene tages på land, skal masten (som regel) tages af. Det er derfor nødvendigt med plads l opbevaring af masterne, helst indendørs. En fast kran på kajen er ønskelig af hensyn l muligheden for at tage bådene på land i løbet af sæsonen. De bundmalinger, som er handelen i dag, sælges på dispensa on, da man ønsker at besky e vandmiljøet mod de gi e, der forhindrer begroning. Man må derfor forvente, at de på et dspunkt endeligt forbydes. Det kan derfor blive nødvendigt at tage bådene op og rengøre bunden, da det ellers er umuligt at sejle. I lfælde af havari er det også ønskeligt, at en båd hur gt kan tages på land. En kran vil kunne forrente sig i løbet af nogle få år, specielt, hvis havnen udvides med 200 nye pladser. Der skal også være mulighed for at tanke diesel og benzin. Der skal være mulighed for at tømme holdingtanke, da det i dag er forbudt at tømme dem i havet inden for 12 sømil fra kysten.

7 Forholdene på andre havne En hur g rundspørge l forholdene på andre danske lystbådehavne viser, at hovedparten af havnene har gode forhold for bådejerne. Der er de nødvendige faciliteter og der er plads l vinteropbevaring. Enkelte steder er der småt med plads, der er ikke kran i alle havne, men langt de fleste steder er bådejerne lfredse med forholdene. 7 Det er også kun nogle enkelte steder, at kommunen har ønsket at trænge bådene væk fra havneområdet for at give plads l boliger, restauranter og forretninger. O est er det lykkedes sejlklubben at protestere så meget, at projekterne er blevet skrinlagt. Et af de steder, hvor det gik galt, var i Nørresundby, hvor der blev opført boliger lige op af sejlklubbens havn. Det gik fint om sommeren, når bådene lå i vandet, men om vinteren brød beboerne i stueetagen sig ikke om at deres udsigt blev blokeret af bådene, der nu stod på land, der hvor de al d havde stået. Det burde være indlysende, at det vil give problemer med sådan en (manglende) planlægning. Det er sejlerne, der er de uskyldige, men det er dem, der får bøvlet og protesterne fra de nye beboere. Det svarer jo l at man lægger et boligkvarter op af en skydebane! Heldigvis var der et stykke jord ikke langt fra sejlklubben, hvor bådene nu står. Også andre steder har kommunen/investorer ønsket at overtage arealer, som bådene står på om vinteren, og nogle steder har det ikke været muligt, at holde boligerne væk. Det har - som man

8 kunne forvente - medført protester fra beboerne, der ikke bryder sig om at have bådoptagning og bundvask lige op af vinduerne. Der er eksempler på, at kommunen har ønsket at sælge havnen l private investorer for at få fyldt et hul i kommunekassen. Det har klubberne kæmpet imod og forsøgt selv at overtage havnen. Mange steder er havnen også selvejende og har en god økonomi uden at en plads bliver urimelig dyr. 8 Nogle steder har kampen været meget hård og kun fordi klubben har ha et stort medlemsgrundlag og mange ressourcestærke medlemmer (advokater, revisorer m.fl.) er det lykkedes at bevare havnen som sejlernes sted. Et enkelt sted foregår kampen på advokatniveau med inddragelse af ministerier og styrelser. Langt de fleste steder har man kunnet nå l enighed gennem seriøse forhandlinger og vilje l at høre modparten.

9 Hvad skaber aktivitet på en havn? Vi behøver ikke at rejse særlig langt for at finde eksempler på, hvad der skaber ak vitet, og hvad der dræber ak vitet. Aalborg har de seneste år ryddet havnen for gamle fabriksbygninger og lagerbygninger, som ikke mere blev brugt. Imellem de 2 broer er der bygget boligblokke. Her består ak viteterne af folk, der er på vej l og fra deres bolig eller kondiløbere, der kan strække ud uden at være nervøse for at støde på forhindringer. Området virker livløst. 9 Øst for vejbroen er der lavet et flot bylandskab i flere niveauer, så det aldrig bliver kedeligt at gå fra det ene sted l det andet. Her er en stor plads, der bruges som boldbane. Der er et stort springvand, som børn og voksne kan gå rundt i eller sidde midt i. Her er bænke, trapper eller mure, man kan sidde på. Kort sagt, et varieret og spændende miljø, som virker ltrækkende på børn og voksne.

10 Her ligger også Utzon Center, der er et samlingssted for arkitektur, design og kunst, uds llinger og konferencer, møder og kulinariske oplevelser. For år lbage, da Sæby Fiskeindustris kontorbygninger blev ernet, kunne Sæby Kommune have valgt at lave noget lsvarende, men valgte at lade private investorer opføre golde boligblokke, der ikke får folk l at strømme l havnen. Det eneste dspunkt, hvor der er mange mennesker på havnen, er når flaget spilles ned af en musikant fra Sæbygarden. 10 Det unikke miljø, der al d tales om fra planlæggernes side, findes ikke på havnen, slet ikke når det gamle vær ryddes. Man skal op i den gamle del af byen for at finde det unikke Sæby. Nu har man muligheden for at lave en unik havnefront i forbindelse med udvidelsen af havnen. Griber man chancen?

11 Havnenes ejerskab og økonomi Danske lystbådehavne er enten privatejede eller offentlig ejede. Private havne : De private kan være fondsejede, selvejende eller ejede af interessenter. Arealet, havnen ligger på, kan godt være ejet af kommunen, der så har udlejet det, evt. uden dsbegrænsning. Disse havne må nødvendigvis give et overskud. Et eventuelt underskud kan kun dækkes af interessenterne (læs : bådejerne). 11 I rundspørgen er vi ikke stødt på private havne, som ikke har kunnet løbe rundt økonomisk. Offentlige havne : En offentlig havn kan køre med underskud, da det kan dækkes af ska eyderne. Om en offentlig havn giver over- eller underskud kan være svært at afgøre, idet ak vitet på havnen (turister) kan medføre øgede indtægter for kommunen i form af ska er og afgi er.

12 12

13 Lokalplan SAE.H Den gamle havn Den gamle havn har gennemgået omfa ende ændringer de senere år, men der er stadig noget, der skal ordnes, ikke mindst skal der tages s lling l, hvad der skal ske med det gamle vær. I første afsnit i forordet l lokalplan SAE.H står der : Havnen skal omdannes l havnerelaterede formål. Det lyder jo troværdigt med tanke på Sæby Havns flere hundrede års historie som havn. I næste afsnit af forordet bliver man så overrasket, når man kan læse : Det indebærer bl.a. at der åbnes mulighed for at etablere detailhandelsbu kker overalt på havnens område. 13 Umiddelbart er det svært at se sammenhængen mellem havnerelaterede formål og detailhandelsbu kker overalt på havnens område. Der kan næppe tænkes på dagligvarebu kker - Sæby har i dag 9 dagligvarebu kker/supermarkeder. Derforuden har vi : 3 bagere, 2 store manufakturforretninger, 2 sportsforretninger, diverse andre tøjforretninger, op ker, fotohandler, chokoladebu k, ostehandler, vinhandel, Matas, Radioforhandler, 2 møbelforretninger, 2 guldsmede, legetøjsbu k, cykelhandler, 2 farvehandlere, 2 blomsterhandlere osv. Har kommunen undersøgt behovet for flere detailbu kker?

14 På side 9 i lokalplanen omtales et a rak vt marin mt miljø - mon denne interessante sproglige nyskabelse har baggrund i et reelt ønske om at fremme en bestemt udvikling på Sæby Havn? Eller er det blot en stavefejl? Som der er flere af i lokalplanen. På side 13 i lokalplanen står der : - at lokalplanforslaget kan udformes, således at hele planområdet kan anvendes l havnerelaterede funk oner, herunder serviceerhverv, bu kker, liberale erhverv samt oplevelsesrelaterede funk oner som uds lling, restaurant, café og torvemarked. Hvad blev der af optageplads, kran, spuleplads, vinterplads, plads l master mm? På forslagets side 23 står, at delområde 6 bl.a. skal anvendes l jolleoplagsplads - hvor skal sejlbådene og motorbådene stå? På side 26 står om parkering, at der skal være 1 p-plads pr. 25 m 2 areal i restauranter og forretninger. Gælder det også sejlklubbens klubhus? Hvor mange p-pladser skal der være l havnens brugere (altså bådejerne)? 14 På kortbilag C er angivet med rødt, hvor der må bygges. Bl.a. må der bygges i forlængelse af sejlklubbens masteskur. Betyder det, at kommunen kan give en ( lfældig) bygherre lladelse l at bygge, så klubben ikke kan beny e dørene l masteskuret mere? Der er også markeret med rødt oven på sejlklubbens bygning med redskabsrum. Betyder det, at kommunen kan give en ( lfældig) bygherre lladelse l at bygge oven i/oven på klubbens hus? Lokalplanen nævner ikke noget om den eksisterende redningsvej mellem åen og vær et. Er der planer om, at den skal sløjfes? Som det skete i nogle dage under jazzfes valen sidste år.

15 I den forbindelse er det værd at notere sig, at der d. 7. marts faldt en mand i vandet. Han var ikke selv i stand l at komme op og et ældre ægtepar, der fik øje på ham kunne heller ikke hjælpe. Der var heldigvis en håndværker i nærheden, der fik manden op. Da ambulancen kom, var mandens kropstemperatur 30 grader. I vinter er en båd udbrændt i Frederikshavn Søsportshavn. Der er mange eksempler på, at en brand i en glasfiberbåd er næsten umulig at slukke og at den meget nemt breder sig l nabobådene. Skrækscenariet vil være, hvis der udbryder brand i en båd og brandvæsenet ikke kan komme l p.g.a. parkerede biler langs åen. M.h.t. parkerede biler : Havnen har anvist, hvor bådejerne skal s lle bådene om vinteren. Hvem bærer ansvaret, hvis en bil bliver parkeret tæt op ad bådene her om foråret, og der kommer et strit bundmaling på en bil? 15

16 16

17 Forslaget til udvidelse af havnen Kommunens oplæg l havneudvidelse handler om boliger, forretninger og restauranter. Der planlægges med 100 nye boliger, plads l 200 både og kanaler, et meget ambi øst forslag, der giver anledning l en del spørgsmål og forundring. Det har hele den været klart, at der skulle private investorer l at betale projektet. Grunden ligger på privatejet jord og det har aldrig været på tale, at kommunen skulle ekspropriere grunden. Investorerne skal så have pengene ind igen gennem opførelse af boliger mm. Kommunen har planlagt, at Sæby skal være bosæ elsesbyen i Frederikshavn Kommune, og håber formodentlig, at kunne ltrække akademikere og andre højtlønnede, der vil kunne lføre kommunen et ltrængt ska eprovenu. Men er det nu realis sk? Kan man være sikker på, at det er lfly ere, der fly er ind i de nye boliger? Siden kommunesammenlægningen er indbyggertallet faldet med ca. 1500, det svarer l 2,4%. Frederikshavn har mistet 297, Skagen har mistet og Sæby har fået 203 flere indbyggere. Mon ikke Sæbys lfly ere er kommet fra Frederikshavn? Og så er Sæbys indbyggertal i øvrigt faldet fra 8911 i 2009 l 8875 i Tallene kan findes på s kbanken.dk. 17 Er alle lejlighederne i de gule blokke solgt? Kan de handles i dag? Er alle lejlighederne i de røde blokke på Sønderstrand solgt? Kan de handles i dag?

18 Er Frederikshavn Boligforening sikker på, at de nye boliger på nordstranden kan sælges/lejes ud? Har kommunen en plan B, hvis havneprojektet går i stå halvejs? I den pjece, som kommunen har udarbejdet, opereres der med, at der også skal være forretninger og restauranter omkring den nye havn. Har man spurgt l Sæby Handelsstandsforenings mening om behovet for flere detailforretninger i byen? Hvem skal betale byggemodningen? Hvem skal betale for nedrivning af fabrikken? Angående den nye havn : I Sæby Sejlklub ser vi meget gerne en udvidelse af havnen og vil glæde os l at tage mod nye sejlere. Men er der behov for så mange flere pladser? Hvor stor er ventelisten? Eller er det for at lave plads l flere besøgende både? 18 Den nye havn skal bygges ud i havet. Har man undersøgt strømforholdene og fået en vurdering af, om der vil ske en øget lsanding uden for havnen? Der skal anlægges kanaler mellem boligblokkene. Har man fået foretaget en vurdering af, om der vil komme lugtgener fra det s llestående vand? Den nye havn skal have plads l 200 både. Man kan ikke ud af pjecen se noget om, hvor kommunen har tænkt sig at de skal være om vinteren. Har kommunen glemt at tage højde for det? Ligesom det heller ikke nævnes i Lokalplan SAE.H

19 Er der tænkt på de faciliteter, der er nødvendige for at drive en Havn af denne størrelse - omtalt dligere i de e hæ e? En havn uden landfaciliteter er som et fodboldstadion uden omklædningsrum. Er der taget højde for, at der skal være en redningsvej? Har man overvejet hvilke konflikter, der kan opstå mellem bådejerne og beboerne? F.eks. når der arbejdes på bådene lige op af vinduerne. Hvis bådene tager udsigten. Konflikter, som kendes fra andre havne, hvor man har bygget beboelse lige op af en havn - der lå der først. Hvem skal løse eventuelle konflikter? Når man nu starter helt forfra på en ny havn, burde man så ikke have inddraget eksperter i indretning af havne, så alt blev rig gt fra starten? Kommunen har alle muligheder for at få indre et en havn, der giver plads l udfoldelse for alle byens borgere og turister. Oplægget l ny havn i Sæby minder alt for meget om de marinaer, man møder alt for mange steder. Ja, egentlig minder det mest om et boligkvarter. Kommer man som sejler, lægger man l - og forsvinder op i byen eller lægger sig l at sove. I de havne, der stadig har bevaret noget oprindeligt eller er moderniseret uden for mange boligblokke og med mulighed for ophold på havnen andre steder end i bu kker og restauranter, er der stadig noget at se og opleve, og dér bliver man. 19 Og dér komme også land -turisterne.

20 20

21 Sammenfatning Sæby Sejlklub har intet imod en udvidelse af havnen. Sæby Sejlklub har intet imod boliger, bu kker eller restauranter. Vi bruger dem selv. Sæby Sejlklubs hovedindvending mod projektet er, at der ikke tages hensyn l bådejernes behov. Man vil gerne se bådene som kulisse om sommeren, men overser, bevidst eller ubevidst, de basale nødvendigheder, en havn skal indeholde for at fungere. Vinteropbevaringspladser, spulepladser, kran, parkeringspladser. 21

22 22

23 23

24 Havnen Sæby Temahæ et kan findes i farver på klubbens hjemmeside :