7. Præcisionslandbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. Præcisionslandbrug"

Transkript

1 7. Præcisionslandbrug Simon Blackmore, Hans-Werner Griepentrog og Lene Krøl Christensen Nuværende tendenser viser fremtidens retning Forudsigelser af, hvad der vil ske i fremtiden, er notorisk svære at foretage; man vil uvægerligt komme til at begå fejl. Selv en visionær skikkelser som Bill Gates har gjort det han er citeret for at have sagt: Hvem behøver mere end 640 kilobyte hukommelse? Dagens pc ere har som bekendt mere en 100 megabyte hukommelse! Men en velprøvet metode, hvis man alligevel skal prøve at lave forudsigelser, er at se på, hvad der er sket førhen, overveje nutidens drivkræfter, og så projicere de større trends ud i fremtiden, så vi kan overveje deres konsekvenser. Selvom denne metode ikke kan tage højde for pludselige teknologiske gennembrud eller politiske kovendinger, giver den os alligevel nogle rammer, hvori vi kan udforske en mulig udvikling. Drivkræfterne Hvad er det så for kræfter, som driver forandring i landbruget i dag? Bortset fra politiske initiativer og teknologiske nyskabelser ser det ud til, at der er to stærke kræfter: økonomi og miljø. I takt med at verdensmarkedspriserne på fødevarer falder, og subsidierne gradvist er på vej ud, vil mange landmænd komme under øget økonomisk pres for at opretholde et levedygtigt erhverv. Landmændene forsøger på forskellige måder at reducere produktionsomkostningerne. Mange landmænd prøver at opnå en eller anden form for stordriftsfordel på deres bedrifter, fx større bedrift i det hele taget, større marker og større traktorer. Dette leder til et mere industrialiseret landbrug, som ofte strides med miljømæssige hensyn. Intensivt landbrug har også benyttet agrokemikalier såsom kunstgødning og sprøjtemidler til at øge og beskytte produktionen. Nye fødevareskandaler (PCB i Belgien og kogalskab i mange lande) har forstærket befolkningens bekymring for fødevaresikkerheden. Supermarkeder er nu villige til at betale en merpris for fødevareprodukter, der har 127

2 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Figur 7-1. Økonomien er den primære drivkraft bag mange mindre brugs forsvinden. Foto E.S. Jensen. dokumentation for, hvorledes de er produceret. Befolkningens behov for fødevarer, der fremtræder rene og sunde, kommer også til udtryk i efterspørgslen efter økologiske fødevarer, der er steget så meget, at produktionen ikke længere kan følge med. På samme måde er offentlighedens mening om pesticider så kritisk, at lovgivningen i Danmark har været nødsaget til at begrænse og beskatte brugen af agrokemikalier for at minimere forbruget. Både de økonomiske og de miljømæssige kræfter driver landbruget i retning af at være såvel effektivt som bæredygtigt på kort og langt sigt. Produktionen skal være økonomisk levedygtig såvel som miljømæssig sund. Man vil kunne opfylde begge kravene igennem præcisionslandbrug. Præcisionslandbrug Præcisionslandbrug (PL) er et system af metoder, der gør det muligt at håndtere eller behandle afgrøderne og arealerne selektivt. PL defineres her som behandlingen af rumlig og tidsmæssig variation med henblik på at opnå større økonomisk gevinst og mindske miljøpåvirkningen. Denne behandlingsform udnytter mange typer informationsteknologi for at få data om den rumlige og tidsmæssige variation, som eksisterer på alle bedrifter. PL udnytter også ledelse systematisk. Ledelse er en essentiel faktor, når man vil opnå et bestemt givet resultat på en bedrift. Der er blevet udviklet et antal 128

3 PRÆ CISIONSLANDBRUG driftledelsesstrategier, der kan forbedre den overordnede effektivitet, hvor specifikke afgrøder, jord, økonomiske og miljømæssige risikofaktorer er inddraget. Det er nødvendigt, at driftlederne finder deres egne strategier og metoder, så de effektivt kan arbejde med variationen på deres egen bedrift ud fra egne forudsætninger. Man kan tale om tre forskellige typer variation. Den første type er rumlig variation, som kan ses i form af fysiske forandringer i marken. Et eksempel kunne være situationen, hvor ét område af marken giver et højere udbytte end et andet område. Den anden type er tidsmæssig variation, hvor faktorer forandrer sig over tid. Den ses, når en afgrøde til at begynde med vokser godt, men ender med at give et ringe udbytte. Den tredje type er forudsigelighedsvariationen.det drejer sig ikke om et fysisk fænomen som de andre to, men forskellen mellem det, driftlederen forudsiger, og det, der rent faktisk sker. Det klassiske eksempel på forudsigelighedsvariation er det, hvor driftlederen forventer et vist udbytte såfremt en vis mængde gødning bliver tildelt, men afgrøden opnår ikke udbyttet fordi vejret driller. Hver type variation skal måles og vurderes, og om muligt skal der foretages indgreb i den, hvis den er særlig afgørende. Før dampmaskinen og dieselmotoren blev landbrug drevet i små enheder. I takt med mekaniseringen blev bedrifterne større, og i dag har vi økonomiske kræfter, der presser bedriftsstørrelserne endnu højere samtidig med at antallet af beskæftigede falder. Det betyder at fra at skulle drive nogle få tønder land (det areal, en hest kan pløje på en enkelt dag) skal driftlederen i dag klare tusinder af hektarer. Når landbrugsbedrifter når op Figur 7-2. Selvom der umiddelbart ser meget ensartet ud, kan der sagtens være store forskelle i tekstur, næringsindhold, fugtighed og meget andet på en mark som denne. Foto E.S. Jensen. 129

4 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG på dette niveau, er det svært at have en indgående viden om alle jordtyper og andre markforhold. Men netop præcisionslandbrugs-teknologien gør det muligt for driftlederen at have både en stor bedrift og detaljeret viden om markforholdene. Eftersom store bedrifter i forvejen er højt mekaniseret, er det relativt simpelt at tilføje ekstra instrumenter til måling af variation (f.eks. udbyttekortlægning) og kontrolapparater til styring af indsatsfaktorerne (fx gradueret gødskning). Variationsmåling Det første stadium i PL-processen er at måle vigtige faktorer, som kan påvise eller som påvirker afgrødens vækst. Der er to meget anvendte metoder. Den ene er at lave et udbyttekort som viser udbyttets størrelse inden for få kvadratmeter på hele marken. Dette gøres ved, at der på mejetærskeren monteres et udstyr som løbende registrerer udbyttet, når mejetærskeren kører hen over marken samtidigt med, at mejetærskerens nøjagtige position registreres. Den anden metode er at udtage jordprøver og derved bestemme vigtige jordparametre. De to metoder giver information om forskellige dele af dyrkningssystemet. Udbyttekortlægning registrerer historiske data og kan ikke benyttes, mens afgrøden endnu vokser. Jordprøveudtagning kan være dyr, men mange jordparametre såsom tekstur og horisontdybde forandrer sig ikke over tid, så det vil være en god investering at få dem registreret. Målinger af jordens næringsstofstatus skal behandles varsomt og gentages for at opnå et pålideligt resultat. Prøveudtagningsstrategier baseret på et simpelt net placeret over marken har tendens til at blive dyre, og bedre udtagningsmetoder er under udvikling. Måleteknikker, som kan registrere afgrødeegenskaber i vækstperioden, giver mulighed for, at driftslederen kan variere tildeling af gødning eller kemikalier. Afgrødebehandlingen kan derved reagere direkte på den specifikke situation afhængigt af fx vækststadiets følsomhed over for vejrforhold. Kortlægning af fysiske faktorer, såsom mark- og afgrødegrænser, høje skyggende træer, jordpakninger osv. kan også udføres. Andre højteknologiske teknikker vinder gradvist indpas, f.eks. fjernregistrering og digital luftfotografering eller ikke-destuktive målemetoder som elektromagnetisk induktion. Digitale luftfotos kan give en nu-og-her information om afgrøden og gør det muligt at ændre behandling, mens afgrøden stadig er i vækst. Vurdering af variationens betydning Når variationen en gang er målt, er det op til driftlederen at vurdere, hvor meget den betyder. Normalt gør man det ved at se på spredningen i datamaterialet, eller ved at undersøge, om de ekstreme værdier ligger uden for de acceptable grænser. Én metode går ud på at omsætte sine udbyttedata til dækningsbidragskort som vist i figur 7-3. Denne teknik udregner de variable omkostninger på baggrund af indkomsten, som varierer fra sted til sted på marken, og resulterer i et dækningsbidragskort, som viser de enkelte områders evne til at skabe indkomst. Nogle dækningsbidragskort har vist områder, hvor der faktisk tabes penge. Hvis der er nok detaljer, kan denne korttype også vise betydningen af miljøpåvirkninger, fx virkningen af kvælstofgødskning i et nitratfølsomt område. 130

5 PRÆ CISIONSLANDBRUG /ha t/ha (m) Nord Øst (m) Figur 7-3. Dækningsbidragskort udarbejdet på grundlag af udbyttedata (1 = 12 DKr). Styring af indsatsfaktorer De fleste traditionelle systemer overtildeler indsatsfaktorer, frø, sprøjtemidler og gødning for at reducere risikoen for afgrødefiasko. Med bedre bestemmelsesteknikker kan faktorerne blive reduceret og fordelingen kan optimeres. Herved bliver hele systemet mere effektivt. Uanset nationalitet og afgrøde er effektiv behandling af et landbrug en kompleks sag. Derfor skal de computerbaserede ledelsesredskaber (MIS: Management Information Systems) være sofistikerede nok til at kunne tage højde for driftslederens stategier og arbejdsmetoder. Styringsinputtene og computerhjælpen er ens i alle lande og for alle afgrøder. For nogle afgrøders vedkommende er der dog særlige forhold at tage i betragtning under konstruktion af MIS-systemerne; fx planlægning af høstlogistikken ved levering af den høstede vare til aftageren. Nuværende positionssystemer (normalt baseret på Global Position System, GPS) kan angive en position med en nøjagtighed på mindre end 1 meter. Selvom man kan måle markvariationen med denne præcision, er det stadig ikke praktisk muligt at behandle med samme præcision. Behandlingsenhedernes størrelse afhænger af evnen til at måle, forstå og håndtere. Det mindste behandlingsareal kan fx være begrænset af maskinens bredde. 131

6 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Nuværende mekaniseringstendenser I takt med at landmændene øger bedriftstørrelsen for at sænke omkostningerne, bliver også traktorer og mejetærskere større og større. De store traktorfabrikker forudser, at denne tendens vil fortsætte længe endnu. Det skyldes dels de stadig større opgaver, men mest traktorførerens løn. Med en stor moderne traktor, fx en larvefodstype (figur 7-4), bruger en enkelt traktorfører mindre end 0,8 timer per hektar vinterhvede gennem en hel vækstsæson. Dette er en meget høj arbejdseffektivtet, som vil være svær at opnå med mindre maskiner. Disse store traktorer giver imidlertid store ulemper i form af strukturskader på jorden, som kan hæmme rodvæksten. Sådanne strukturskader vil variere alt efter jordbundsforholdene (jordtekstur og vandindhold) og køretøjets vægt (hjul og spor). På langt sigt kan dybe jordpakninger blive et alvorligt problem, fordi det er svært at løsne jorden i dybden. Man kan spare helt op til 70% af brændstoffet ved at gå fra almindelige maskiner, der kører hen over jorden, til maskiner, der kører på en form for skinner. Denne besparelse er opnået ved overfladisk pløjning uden dybdeløsninger. På denne baggrund kan man konkludere, at 80-90% af den energi, der bruges med traditionelle maskiner, går til at genoprette skader forårsaget af maskinerne selv. Hvis vi kan finde metoder til at nedsætte strukturskaderne på jorden, vil en betragtelig del af energiforbruget falde væk. Figur 7-4. Larvefodstraktor, her Claas Challenger, der vejer 15 tons. Fremtidens informationsteknologi Enhver forudsigelse af landbrugets fremtid rummer informationsteknologi i store mængder. Moore s lov siger, at proceskraften fordobles hver 18. måned, så inden vi når 2025, har computerne formodentlig nået en uanet kapacitet. Hvad gør vi med den computerkraft, vi har i dag? I praksis er det sådan, at jo mere computerkraft vi har, desto mere komplekse problemer kan vi løse. Pro- 132

7 PRÆ CISIONSLANDBRUG cessorhastigheden har lige passeret 1 GHz-grænsen (i 2001), så hvilken kompleksitet kan vi ikke behandle, når vi har 65 terrahz (65 terrahertz = gigahertz) til rådighed? Formodentlig vil vi også have både hukommelse, display og lagringsfaciliteter, der matcher denne enorme processorkapacitet. Vi vil måske til den tid have udviklet programmer, som kan efterligne den virkelige verden langt bedre, end vi kan i dag. De fleste computerprogrammer er stadig deterministiske i overensstemmelse med programmørernes tankebaner, men med den ekstra kraft burde vi få mere sofistikerede og selv-lærende software, som både kan tilpasse sig den individuelle brugers behov og eftergøre den virkelige verden mere præcist. De rudimentære ledelsessystemer, vi har i dag, er ikke stort andet end databaser. Når vi virkelig får fjernet nutidens processorbegrænsninger, lagt internettets enorme datamængder ind og integreret detaljerede målinger af markforholdene, har vi mulighed for at udvikle et ideelt informationssystem, som kan give os et helt personligt styringsværktøj. Vi vil kunne besvare spørgsmål som: Hvad er den optimale gødningstildeling for denne mark afhængig af de aktuelle vejrforhold, nuværende afgrødepriser, den aktuelle nærringstofstatus i jorden, skadedyrsangreb osv.? Selvom computerne ikke kan, og heller ikke vil kunne fremover, forudsige fremtiden uden en vis usikkerhed, kan de alligevel hjælpe os med at håndtere disse komplekse problemer. Ved siden af hardwareudviklingen bliver vi nødt til at udvikle evne til at håndtere kompleksitet uden at lade os overvælde af den. Fremtidens maskinsystemer For fortsat at forbedre effektiviteten inden for land-, have- og skovbrug er man ved at udvikle et nyt maskinkoncept, som består af flere små, autonome maskiner i stedet for den store, traditionelle traktor. Disse køretøjer kræver intelligent styring og vil være i stand til at arbejde i flere timer ved en lavere hastighed end de konventionelle maskiner, men alligevel opnå det samme eller måske endda et bedre resultat. Køretøjet vil være i stand til at arbejde 24 timer i døgnet hele året rundt, under de fleste vejrforhold. Der er en computer ombord, som sætter maskinen i stand til at opføre sig fornuftigt i havebrug, landbrug, parker og skovbrug, samtidig med at den udfører et godt stykke arbejde. Endvidere vil det gennem præcis dosering af kemikalier og gennem reduceret brændstofforbrug minimere miljøbelastningen. Desuden vil det kræve færre investeringer og mindre arbejdskraft. Sidst men ikke mindst vil det give mindre jordkomprimering. Kravet om en mere integreret tilgang til de forskellige landbrugsopgaver, lige fra såning til høst, kan illustreres med en analyse af de processer, der indgår i behandlingen af rumlig variation (figur 7-5). Beslutningsprocessen er kompleks, men resulterer i markkort, som indeholder de informationer, der kræves for at kunne udføre en specifik behandling. Et antal specifikke processer er inkluderet. Driftledere bruger deres personlige præferencer og tidligere erfaringer (1 i figuren), såvel som landbrugsmæssigt 133

8 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Kortlægning af markdata Markdata Egen, andre Andre kortlægninger Kortvarige data Kort og Matrikelstyrelsen Kortdata 5 Information Tolkning Ekspertviden Eksperter Den aktuelle behandling Information 1 Markbehandlingskort Parametre Historie og erfaring Strategier og metoder 2 Informationsstyresystem 4 Maskinkontrolapparat Styringsbeslutninger Betjeningsinstruktioner 3 Personlige præferencer Operatør Aktuelle behandlinger Figur 7-5. Diagram over logisk dataflow i et styringssystem til en autonom traktor. sunde tolkninger (5) af data fra gårdens informationssystem (FIS: Farm Information System). I marken skal traktorføreren (3) justere på forskellige parametre på hhv. maskinen og kontrolapperaturet (4). Disse parametre bør registreres ligesom andre relevante faktorer vedrørende den aktuelle brug af maskinen, såsom uoverensstemmelser, fejl og blokader. Kontrolapparaturet burde også registrere den aktuelle behandling, som evt. vil afvige fra den ønskede behandling, da dette måske kunne forekomme som værdifuld information ved næste markbehandling eller i forsøget på at forstå årsagen til evt. senere variation. Hvis et passende intelligent styringssystem til langvarig og førerløs aktivitet i et semi-naturligt miljø kan udvikles, vil et helt nyt maskinkoncept ligge for vore fødder. De vigtigste designparametre for sådan et køretøj er følgende (de med * markerede parametre vil ikke blive omtalt nærmere): Lille størrelse (og derfor ubemandet) Lille vægt Udvise langvarig, fornuftig opførsel I stand til at modtage instruktioner og give tilbagemeldinger I stand til at kunne blive koordineret fra andre maskiner* I stand til at kunne samspille med andre maskiner* Sikker drift, også selvom fejl på dele af systemet kunne forekomme* Udføre en række brugbare opgaver* Størrelse Køretøjets ringe størrelse er en meget vigtig faktor, idet den sikrer højere behandlingspræcision, giver mindre investeringer, opnår større offentlig accept og er relativ sikker ved systemfejl. Det mest almindelige køretøj vil sandsynligvis være 1-2 meter langt og have i størrelsesorden hestekræfter, men selv denne ringe størrelse kan være for stor og forårsage jordpakning. Det skal forsynes med en forbrændingsmotor, 134

9 PRÆ CISIONSLANDBRUG med mindre brændselceller eller lignede teknologi er blevet udviklet til den tid (den nuværende batteriteknologi er ikke god nok). Køretøjer på mindre end en meter, der besidder omkring 5-10 hestekræfter, kan udvikles til specialiserede, ikke-destruktive registreringer. Meget mindre systemer kan udvikles, når højdensitetsenergikilder bliver tilgængelige. Investeringen ved førstegangsanskaffelsen og prisen for en erstatningsmaskine samt høj produktivitet kan opnås ved at anvende standard bilkomponenter. De små maskiner må nødvendigvis have en mindre arbejdsrate, men da de er ubemandede og kan arbejde i flere timer vil der blive kompenseret rigeligt herfor. Ved at gøre stedsbestemt gødskning og sprøjtning mulig, kan man desuden reducere indsatsfaktorerne, hvis der kombineres med passende sensorer. Disse små maskiner vil være i stand til at udføre selektive og mere præcise behandlinger og kan potentielt blive udviklet, så de kan registrere forholdene ved den eneklte plante og derefter foretage den nødvendige behandling ved planten, fx udtynding, beskæring, høst osv. Lille vægt Den lille vægt er en vigtig egenskab, fordi den giver mindre jordpakning og mindre brændstofforbrug. Som tidligere nævnt kan hele 80-90% af den energi, som forbruges ved traditionel jordbehandling, i virkeligheden tilskrives genopretning af de skader, de tunge maskiner forårsager. Hvis vi kan acceptere et let, intelligent køretøj i stedet for store traktorer, er der mulighed for at udvikle et fuldstændig nyt landbrugsmaskine-system. Vi vil dermed have muligheden for meget beskeden jordpakning og mekanisk ukrudtslugning; vi kan undgå pløjning og i stedet anvende mikrobehandling noget som ville være af afgørende betydning for landbrugserhvervets bevarelse. Da det naturlige, levende jordsystem selv gør jordstrukturen noget nær ideel for planternes rodudvikling, kunne det ikke-jordpakkende landbrug se dagens lys vha. de små maskiner. Selvkørende adfærd Det største adfærdskrav til dette køretøj er, at det kan manøvrere rundt i et seminaturligt miljø som fx havebrug, landbrug, parker og skovbrug uden fører. Det skal også være i stand til stadig uden fører at udføre længerevarende opgaver. Når der er behov for optankning af brændstof eller supplering af forbrugsvarer (fx gødning), skal det være i stand til at returnere til basen og foretage påfyldningen. For det tredje er sikkerhedsforanstaltningerne vigtige. Maskinens operativsystem skal være sikkert for maskinen selv og over for andre, og det skal være i stand til at stoppe maskinen, hvis dele af systemet er ude af drift eller fejler. Katastrofale fejl skal undgås, og der skal indbygges betydelig systemredundance i køretøjet. For det fjerde skal køretøjet under sit samspil med det komplekse, semi-naturlige miljø benytte sofistikerede registrerings- og kontrolsystemer for at kunne reagere rigtigt i komplekse situationer. Kort fortalt er adfærd et sæt reaktioner på nogle givne påvirkninger. Adfærdsbaserede styresystemer giver køretøjet de nødvendige redskaber til at reagere fornuftigt på en række enkeltsituationer og til at koordinere disse enkeltreaktioner. Man opererer med fire store adfærdsmønstre: navigation, eksploration, selv-overvågning og styring af arbejdsredskab. 135

10 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Figur 7-6. Den japanske rismarkstraktor. 1) Køretøjet skal være i stand til at navigere sikkert til en ønsket position. Vi forventer, at køretøjet vil bruge ca % af tiden med at navigere, eftersom det at anbringe sig selv og arbejdsredskaberne korrekt er køretøjets vigtigste opgave. Køretøjet skal kunne lægge en effektiv rute til målet, mens det undervejs registrerer kendte objekter som spor, stier, veje osv. Det skal også være i stand til at reagere på ukendte objekter eller situationer. Denne overordnede adfærdsmåde rummer flere underordnede adfærdmåder som fx ruteplanlægning og undgåelse af genstande. 2) Køretøjet vil blive udstyret med sensorer, som kan kontrollere alle væsentlige parametre i det omgivende miljø. Hvis køretøjet befinder sig i et ukendt område uden informationer i sit GIS, skal det begynde med at udfylde et GIS med data, det indsamler i området. I ensartede områder behøves færre data end i mere uensartede områder. 3) Køretøjet skulle også udstyres med et system til selvkontrol, så det kan holde styr på alle væsentlige parametre. Det kunne være brændstofniveauet, motortemperaturen, hældningsvinklen og udendørstemperaturen. Det ville være nyttigt at have en lille vejrstation, som så kunne give besked, hvis en igangværende opgave skulle afsluttes på grund af dårligt vejr. Denne funktion udelukker ikke de andre funktioner, så den kan udføres adskilt fra dem. 4) Hver opgave vil stille sine helt specielle krav til kalibrering og fejlcheck. Det forventes, at en given arbejdsopgave vil bestå af flere under-funktioner, som skal koordineres herunder et periodisk koordineringstjek. Hvis det ved en sådant tjek konstateres, at fx en lugetand er ødelagt eller en kameralinse er utydelig, skal systemet enten kunne foretage reparationer på stedet eller vende tilbage til basen. 136

11 PRÆ CISIONSLANDBRUG Autonome traktorer En autonom traktor kan antage forskellige former varierende fra de små traktorer, vi kender i dag, til højt specialiserede køretøjer, som kun er tilpasset til et bestemt formål. Man kan skelne imellem fire forskellige udformninger: 1) En konventionel lille traktor er et multi-formåls køretøj, der drives med elektrisk kraft og er udstyret med kommunikationskontaktflader, så en række redskaber kan påsættes til varetagelse af specifikke opgaver som fx mekanisk ukrudtslugning og afgrøderegistrering. 2) En lille, højbenet traktor har stor frigang over jorden og kan derfor bevæge sig hen over forskellige afgrøderækker. Det vil være et enkelt-formåls køretøj med fastmonteret redskab. 3) En højbenet traktor af mellemhøjde, ligner meget ovenstående, men er større. Den kan have et standard forbindelsessystem, der meget ligner den japanske rismarkstraktors (figur 7-6). 4) Et eksempel på et højt specialiseret meget lille køretøj er en autonom græsslåmaskine Autonom dyrkning og såning Pløjning er den klassiske måde at vende jorden på og har været praktiseret siden mekaniseringen startede i landbruget. Formålet med pløjning er at løsne jordens struktur, så afgrøden kan få mekanisk støtte samt adgang til jordens fugtighed og næring. Samtidig dækkes overfladens ukrudtsplanter, således at deres konkurrenceevne reduceres. Hvis jorden ligger urørt hen med en sund bestand af flora og fauna, behøver strukturen kun den påvirkning, de levende organismer forsyner den med. Det betyder, at den bedste måde at behandle jorden på er at lade den være i fred. Når vi kører med vores store maskiner, forårsager vi strukturskader i jorden, og derfor bliver vi nødt til at behandle den for at oprette disse skader. Hvis vi i år 2025 benytter små, lette maskiner med intelligente styringssystemer, vil pløjning kunne erstattes af mikrobearbejdning (få kubikcentimeter) på lige netop det sted, hvor frøet skal placeres. Samtidig kunne man registrere det enkelte frøs position, således at væksten kunne følges og evt. lugeaktivitet iværksættes. Autonom lugemaskine Kemisk ukrudtsbekæmpelse vil med tiden blive erstattet af en mere intelligent mekanisk ukrudtslugning. Dette er et godt eksempel på, hvordan herbicider kan erstattes med en mere intelligent proces (figur 7-7). Der er mange mekaniske lugeværktøjer på markedet, men alle har de en begrænset evne til at skelne mellem afgrøde- og ukrudtsplanter. Artsgenkendelse vha. multi-spektrale maskinøjne kunne være en løsning, hvor hvert enkelt frøs position blev registreret ved udsåningen. Hvis en ukrudtsplante så blev registreret, kunne en passende lugningsmekanisme sættes ind for at fjerne ukrudtet, selvom det stod tæt op ad afgrøden. Fx kunne man bruge en kraftig laserstråle til at udrydde eller beskadige den enkelte ukrudtsplante. Autonom inspektionsplatform Jord- og afgrødeinspektion kunne foretages med et meget let og højt køretøj udstyret med mange senorer til kontinuerlig registrering af jord- og afgrødeforhold forskellige steder i marken. Disse data kunne derefter indgå i et GIS og være et af de grundlæggende MIS-input. 137

12 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG Figur 7-7. Prototype af en autonom lugemaskine. Oplysninger om ukrudtets vækst eller et skadedyrs udvikling kunne opsamles, således at MIS-systemet kunne udsende en advarsel, når en skadetærskel evt. blev overskredet. Et sådan projekt er allerede under udvikling i Danmark. Autonom tildelingsplatform Når det er nødvendigt at tilføre en eller anden form for indsatsfaktor, fx gødning eller pesticid, vil det sandsynligvis kunne gøres meget målrettet. Information om det potentielle mål kunne registreres fra inspektionsplatformen og sammen med anden information, fx om korrekt dosis, styre tildelingen meget præcist. Dette køretøj kunne have en mobil vejrstation påmonteret, så det kun udførte en given opgave under passende vejrforhold. Autonom vandingsrobot Et autonomt vandingssystem vil være udstyret med en præcisionstildeler (figur 7-8) kombineret med en vanddeficitmo- Figur 7-8. Prototype af en autonom vandingsrobot. 138

13 PRÆ CISIONSLANDBRUG del og en række sensorer. Vandingsmaskinen har påmonteret målere af vindretning og -hastighed, så tildelerhovedets retning kan indstilles under hensyntagen hertil. Dette giver vandtildelingen maksimal præcision under alle forhold. Hvis vindhastigheden bliver for høj, vil vandingssystemet stoppe. Robotten kan rumme et vandingskort og dermed variere tildelingen alt efter fx jordtype. Eftersom der er komplet kontrol over tildelingshovedet, kan det justeres til uregelmæssige grænser som fx. markhjørner og hegn. Robotten kan også lede kemikalier til vandingsvandet i varierende mængde efter behovet forskellige steder i marken. Dette kunne fx sikres vha. et ekstra kort i robotten, som indeholdt information om markens behov for det aktuelle kemikalie. Autonom selektiv høst Nuværende mejetærskere er store, meget dyre maskiner. De har en høj arbejdskapacitet og sorterer kerner og halm under høsten. Derfor skal de bære rundt på store tærskeværksmekanismer. Et alternativt system ville i år 2025 være en lille maskine udstyret med fx et 1 meter bredt skærebord. Maskinen ville klippe aksene af strået, hvorefter de kunne blive transporteret tilbage til gården for at blive tærsket på en stationær tærskemaskine noget lignende gamle dages systemer. Store afstande mellem marken og gården vil dog gøre, at store køretøjer til transport, fx traktorer med trailere eller lastbiler, stadig ville være nødvendige. Der skal måske tredive af disse små autonome mejetærskere til at erstatte én moderne mejetærsker, men så har man også mulighed for at udføre selektiv høst. Det kunne fx dreje sig om steder, hvor kun dele af marken er klar til høst. De har også de samme fordele som andre små autonome maskiner: lave investeringer, risikospredning ved nedbrud eller fejl og lav jordkomprimering. Afslutning Effektiv og billig produktion af afgrøder kombineret med minimal miljøpåvirkning er allerede i dag landmandens mål, men de muligheder, avancerede IT-systemer giver, vil fremover gøre det realistisk at overveje nye, alternative veje. I lyset af udsigten til bedre computerteknologi er vi desuden nødt til at designe nye systemer og kontrolarkitekturer, der kan drage bedre nytte af de mekaniske, hydrauliske og elektriske systemer, der er tilgængelige i dag. Det er nu muligt at udtale sig mere præcist om disse nye maskinkoncepter. De største fordele vil ligge inden for udviklingen af software og informationsarkitektur. De hermed forbundne omkostninger vil være relative lave, eftersom eksisterende hardware kan anvendes. Hvis dette er en gyldig antagelse, vil en ny generation af landbrugsudstyr blive designet med et integreret styringssystem, som vil give en større forståelse af den enkelte arbejdsopgaves økonomiske og miljømæssige indflydelse. Små virksomheder vil få en enestående mulighed for at tilbyde disse maskinsystemer i direkte konkurrence med de eksisterende, store maskinforhandlere. De første systemer vil uden tvivl vise sig 139

14 VISIONER FOR FREMTIDENS JORDBRUG inden for nicheområder med dyre produkter, og når de nye maskiner først har vist deres levedygtighed på disse områder, vil der opstå en masseproduktion af mange konkurrerende produkter. Det er uundgåeligt, at de første, succesrige produkter vil give deres firmaer et godt ry og mulighed for store markedsandele. Selvom de nævnte koncepter er udviklet for landbrugssystemer, kan nogle af ideerne lige så godt tilpasses andre områder, som har arbejdskraftproblemer, fx højværdiafgrøder eller områder, som vil reducere brugen af kemikalier. Hvis de kan blive tilstrækkelig pålidelige, vil de også kunne anvendes i mindre udviklede lande. Hvis det lykkes at udstyre maskinerne med den ønskede adfærd og dermed gøre det muligt at behandle på enkeltplanteniveau, vil produktionsomkostningerne falde dramatisk. Med tiden vil vi få mere detaljeret information om afgrøden, og vi vil derved være i stand til at justere behandlingen efter lige præcis de behov, som det enkelte område i marken har. Eftersom disse behandlinger vil blive automatiseret, vil de indhentede data kunne bruges til både styring og marketing. Dele af afgrøden vil kunne høstes på forskellige tidspunkter i stedet for at høste alt på én gang (som det bliver gjort nu). Viden om afgrødens kvantitet og kvalitet i marken før høst vil blive et gode for landmanden, idet han dermed bedre kan planlægge salget af afgrøden. Det er vigtigt at finde veje til at tillægge sine produkter værdier, mens de stadig er i hus.

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13 6 26 36 6 Faste kørespor 26 Dufte og krydderier 36 Sojabønner Made in Sweden VINTER 2012/13 FUREN Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker LEDER Kære læser Hvordan kan

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Præcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport. 03-10-2013 Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision,

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision, og uafhængig

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat Rikard Karlsson, produktionschef hos Elektrolux, Ljungby, Sverige: REEFTlink er en komplet, dynamisk og fremtidssikret løsning, der dækker hele vores behov for Lean og Takt-baseret produktionsstyring.

Læs mere

ProMark workforce management ProJob

ProMark workforce management ProJob ProMark workforce management er løsningen til optimering af virksomhedens produktionsprocesser og -omkostninger gennem oversigter, indsamling af produktionskritiske jobdata, effektiv rapportering og integration

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Positionsbestemt planteavl

Positionsbestemt planteavl FarmTest - Planteavl nr. 13-22 Positionsbestemt planteavl Erfaringer og beslutningsadfærd Positionsbestemt planteavl Erfaringer og beslutningadfærd Af ph.d. studerende Spyros Fountas, Den Kgl. Veterinære-

Læs mere

TOOLS TO TRUST. Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien

TOOLS TO TRUST. Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien TOOLS TO TRUST Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien DEN MINDSTE DETALJE GØR DEN STØRSTE FORSKEL Nøjagtighed kræver indsigt i det, der er vigtigt for vores kunder og deres slutbrugere. Og det

Læs mere

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag!

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! FOR OS ER DET! Læs videre og se, hvordan... LØSNINGEN SR-Gruppen og glideformsstøbning in situ. Vi støber og indbygger i én arbejdsgang:

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København DATO : 14. november 2005 TIL : Bygge- og Teknikudvalget FRA : Direktør Ole Bach og direktør Pernille Andersen VEDR. : Status for forberedelserne til vintertjenesten 2005/06 Nærværende notat er i fællesskab

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

FarmOnline. klima for vækst

FarmOnline. klima for vækst FarmOnline klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion og har mere end 40 års

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER

i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER Sammenlignet med traditionelle whiteboards indeholder i3board

Læs mere

Väderstad Rapid Super XL

Väderstad Rapid Super XL Väderstad Rapid Super XL Universalsåmaskine Fleksibel og præcis - Markedets mest alsidige såsystem, med et ens fordelt skærtryk på over 100kg og en meget præcis dybdestyring af enkelte såskær, hvilket

Læs mere

CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere.

CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere. CALIBRATOR CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere. CALIBRATOR har siden 1991 været løsningen på intelligent kørselsafhængighed vha. computerstyring. Herved opnås en betydelig kapacitetsforøgelse,

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Trimble TMX-2050 -skærmen Fra præcision til beslutning

Trimble TMX-2050 -skærmen Fra præcision til beslutning Trimble TMX-2050 -skærmen Fra præcision til beslutning Kontrol Vælg præcision. Overlad intet til tilfældighederne. Du arbejder ikke kun for dig selv. Du arbejder for at forsørge din familie, dit samfund,

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Flere små selvstændige kører med underskud

Flere små selvstændige kører med underskud FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt 1. Projektets titel Reduceret miljøbelastning med introduktion

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

DET TEKNISKE FAKULTET

DET TEKNISKE FAKULTET Maskiner Mennesker Robotteknologi Bliv Civilingeniør i Robotteknologi på Syddansk Universitet Vil du vide mere? DET TEKNISKE FAKULTET 2008 Læs mere om uddannelsen i Robotteknologi på www.sdu.dk/robotteknologi

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Fremtidens markteknologi

Fremtidens markteknologi Januar, 2010 Fremtidens markteknologi Michael Nørremark, Forsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Biossytemteknik Blichers Allé 20, 8830 Tjele Herning Kongrescenter,

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

WE KNOW HOW. Produktivitet. Service & Montage. Ergonomi & Sikkerhed. Data. Kvalitet

WE KNOW HOW. Produktivitet. Service & Montage. Ergonomi & Sikkerhed. Data. Kvalitet WE KNOW HOW AVN Teknik implementerer tekniske løsninger, som sikrer ergonomisk korrekt materialehåndtering. Vores løsninger indebærer sikkerhed, planlægning, opfølgning og vedligeholdelse. Produktivitet

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPC

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPC er den mobile arbejdsplads en Windowsbaseret terminal til alle typer registreringer via PC eller tablet både i virksomheden og på farten. Imponerende stærk offline-funktionalitet. WINDOWSBASERET TERMINAL

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere