Design i det offentlige byrum

Transkript

1 Design i det offentlige byrum Vejledning

2

3 Indledning Afsnit 1 Kommuneplan 2000 fastsætter de overordnede retningslinier for den fremtidige udvikling i Birkerød Kommune. Et af målene i kommuneplanen er at øge indsatsen for at fastholde og udvikle attraktive fysiske miljøer. Det skal ske: Indsatsen skal øges ved ved at sikre bevaringsværdige bygninger og miljøer ved at højne bevidstheden om god arkitektur og godt design fastlæggelse en lokal arkitekturpolitik gennemførelse af en særlig indsats for pladser og gaderum etablering af et samarbejde med foreninger og handlende om en særlig indsats for butiksfacader formidling af eksempler på god arkitektur i kommunen Udarbejdelse af vejledningen for offentligt brug af design er et naturligt led i indsatsen for at styrke bevidstheden om godt design. Som et led i indsatsen er tidligere udarbejdet en vejledning til skilte og facader i bymidten. Samt en gang årligt at gennemføre en præmiering af godt og smukt byggeri i kommunen. Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 1

4 Indledning Hensigten med vejledningen er, at den skal fungere som et opslagsværk for myndigheder og udførende, og være med til at sikre at byinventaret får et højt kvalitetsniveau hvad design og materialer angår. Vejledningen er primært rettet mod bymidten, lokalcentre og butikstorve, samt særlig udvalgte inventardele. Indholdet er ikke en præcis angivelse af, hvordan den enkelte gade, sti eller plads skal udformes, da der skal være rum til individuelle løsninger som harmonerer med den enkelte lokalitet. Vejledningen skal udvikles i takt med indhentede erfaringer og nye tiltag på produkt siden. Vejledningen består af to dele. En arbejdsmappe med specifikke retningslinier og tekniske data for de enkelte inventardele og en informationsfolder til byens borgere, erhvervsdrivende og øvrige brugere af byrummet. Vejledningen er vedtaget af økonomiudvalget d. 11. marts 2003 Spørgsmål til vejledningen rettes til: By og Miljø Rådhuset Stationsvej Birkerød Kommune Telefon Fax raadhus@birkeroedkom.dk Layout og produktion: Identitet & Design as Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 2

5 Indledning Afsnit 1 Afgrænsning Vejledningen er gældende for offentlige gader, stier, torve og pladser primært inden for de afgrænsninger der er vist på oversigtskortene. Genbrugsøer, pullerter og gadenavneskilte udenfor afgrænsningerne er ligeledes omfattet af vejledningen. Birkerød Bymidte Bistrup Lokalcenter Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 3

6 Indledning Lupinkrogen Nørrevang Ved Jernbanebroen Bistrupvej Tilgængelighed I overenstemmelse med kommuneplan 2000 er målet med denne vejledning at de offentlige arealer i Birkerød skal udformes således at der skabes bedst mulig tilgængelighed for alle. Vejledningen sætter derfor fokus på de hensyn, der skal tages til personer med handicap eller nedsat fysisk funktion. Grundelementer Vejledningen forsøger at skabe ro og sammenhæng i det offentlige byrum ved brug af få og enkle materialer, der i sig selv har styrke og levedygtighed. Som grundelementer anvendes følgende: Stål T r æ til det offentlige byinventar til siddeflader på bænke, plinte og lignende berøringsflader Granit som en del af gade- og pladsbelægningen samt kantsten og andre afgrænsninger Beton Asfalt som en del af gade- og pladsbelægningen samt enkelte inventardele som vejbelægning samt belægning på visse parkeringspladser, hvor der ikke skal tages særlige hensyn til omgivelserne Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 4

7 Indledning Afsnit 1 Farver Til maling eller pulverbelægning af stålelementer anvendes en mørk grøn farve, RAL nr En del inventar er galvaniserede elementer, og fremstår grå enten galvaniseret eller malet/pulverbelagt. Den mørke grønne farve er valgt, fordi den fremstår neutral og afdæmpet sammen med de mange forskellige farver som ellers præger det moderne bybillede. Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 5

8 Indledning Skrift Til gadenavneskilte anvendes skrifttypen Dansk Standard. Til øvrige orienteringskilte i bymidten anvendes Helvetica Medium/ Graphic. I begge tilfælde fremstår skriften negativ hvid på grøn bund, og der benyttes altid store og små bogstaver. Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 6

9 Indledning Afsnit 1 Byvåben Birkerød Kommunes byvåben: Det grønne bjerg og de to træer skal give et billede af kommunens bakkede og skovrige natur. Træstubben og øksen symboliserer den rydning, som har givet kommunen dens navn. Farverne er sølv, guld og grøn. Byvåbnet benyttes kun til kommunegrænsetavler. Logo Birkerød Kommunes logo er inspireret af byvåbenet. Benyttes altid sammen med tekst. Logoet anvendes på byudstyr som brønddæksler, kommunale oplysningsskilte, buslæskærme o.lign. Logoet anvendes præget i materialet uden farve, i hvid eller grøn (RAL 6009). Byvåben og logo er mønsterbeskyttet og må kun anvendes i kommunal sammenhæng. Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 7

10 Indledning Henvisninger Kommuneplan 2000 Lokalplan nr. 77 for Birkerød Bymidte Partiel Byplanvedtægt nr. 3 for en del af Bistrup Bevaringsvejledning for Birkerød Bymidte Vejledning om skilte og facader Regulativ for gågaderne Regelsæt for udendørs servering i gågaderne Politivedtægten for Helsingør politikreds Udearealer for alle DS-håndbog 105, Dansk Standard 1995 Design i det offentlige byrum / Indledning / Afsnit 1 / Side 8

11 Belægning Afsnit 2 Byens belægninger Ledestribe for synshandicappede i Hovedgaden Belægninger på torve, gader og veje er byrummets gulv og udgør underlaget for gadeinventar og byudstyr og skal i samspil med de omliggende bygninger udgøre en arkitektonisk helhed. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at gode materialer kombineret med godt håndværk giver belægninger med lang levetid og med minimal vedligeholdelse. Valg af belægninger skal tage hensyn til færdslens art, intensitet og hastighed, og skal overalt tilstræbe tilgængelighed for handicappede. Til fodgængerarealer og arealer med begrænset færdsel skal der i forbindelse med renoveringer og omlægninger vælges belægninger, der begrænser ukrudtsvækst. Retningslinier for udformning Kørebaner Kørebaner på offentlige veje forsynes med asfalt. Hvor bevaringshensyn el. lignende ikke stiller særlige krav. Kørebaner adskilles fra cykelsti og fortov med granitkantsten. Gågadearealer og pladser Hovedgaden, Henrik Gerners Vej, Birketorvet, Teglporten og Majpladsen belægges med sorte betonsten. Til rendestene, borter og ledestriber for synshandicappede anvendes chaussésten i granit. Asfaltbelægning ved kantsten, Nørrevang Belægningen udføres uden niveauforskelle. Klostersten og chaussésten på Henrik Gerners Vej Design i det offentlige byrum / Belægning / Afsnit 2 / Side 1

12 13 Kørebaner, gågadearealer og pladser Tekniske data KØREBANER Kørebaner Asfalt Størrelse Kantsten Granit Tykkelse: ca. 13 cm. Højde: ca. 30 cm. Lysningshøjde: 10 cm GÅGADEAREALER OG PLADSER Type Farve Størrelse Betonsten Klostersten Beton Sort Længde: 21 cm. Bredde: 7 cm. Tykkelse: 7 cm Størrelse Brosten Granit Længde: ca. 23 cm. Bredde: ca. 15 cm. Tykkelse: ca. 20 cm Størrelse Chaussésten Granit Længde, bredde og tykkelse: ca. 10 cm Design i det offentlige byrum / Belægning / Afsnit 2 / Side 2

13 Belægning Afsnit 2 Parkeringspladser I bymidten og ved butikstorve belægges parkeringspladser med granit eller med asfalt. Belægningen på parkeringspladsen ved Vilhelm la Cours Vej Fortove Langs trafik- og fordelingsveje anlægges fortove med en eller to rækker fortovsfliser i grå beton. Fortove afsluttes mod vej med 1-5 rækker chaussésten i granit. Ved dobbelte fliserækker anvendes chaussésten også som midterbånd. På mindre veje kan fortove anlægges i grus. Arealet mellem fortovsbelægning og vejskel udføres med grus mod hegn og med chaussésten mod bygningsfacader. Adskillelse mellem fortove og kørebaner udføres med granitkantsten. Grusfortov på Baunevang Adskillelse mellem fortove og cykelstier udføres når der er niveauforskel med kantsten, eller brosten i granit. Arealer mod dæksler, træer og knæk i gadelinier mv. udføres med chaussésten. Fortov på hjørnet af Gasværksvej og Bregnerødvej Design i det offentlige byrum / Belægning / Afsnit 2 / Side 3

14 13 Parkeringspladser og fortove Tekniske data PARKERINGSPLADSER Asfaltplads Asfalt Størrelse Brosten Granit Længde: ca. 23 cm. Bredde: ca. 15 cm. Tykkelse: ca. 20 cm Størrelse Chaussésten Granit Længde, bredde og tykkelse: ca. 10 cm FORTOVE Farve Størrelse Fliser Beton Grå Længde: 80 cm. Bredde: 62,5 cm. Tykkelse: 7 eller 10 cm 62,5 Størrelse Kantsten Granit Tykkelse: ca. 13 cm. Højde: ca. 30 cm Størrelse Brosten Granit Længde: ca. 23 cm. Bredde: ca 15 cm. Tykkelse: ca. 20 cm Størrelse Chaussésten Granit Længde, bredde og tykkelse: ca. 10 cm Grus Rabat mod skel Grus Grusrabat Grusfortov Stenmel Design i det offentlige byrum / Belægning / Afsnit 2 / Side 4

15 Belægning Afsnit 2 Cykelstier Langs trafikveje og fordelingsveje anlægges cykelstier med asfaltbelægning. I bymæssig bebyggelse adskilles cykelstier og kørebaner med granitkantsten. Cykelstier og fortove adskilles med brosten, når der er niveauforskelle. Cykelsti på Bregnerødvej Rabatter På veje uden cykelsti eller fortov anlægges rabatter med græs. Rabatter adskilles fra kørebaner med granitkantsten. Græsrabat ved Nørrevang Stier Stier anlægges med asfalt eller grus og afsluttes eventuelt i siderne med en enkelt række brosten. Arealet mellem belægning og vejskel udføres med grus. Sti i Vaserne Design i det offentlige byrum / Belægning / Afsnit 2 / Side 5

16 Cykelstier, rabatter og stier Tekniske data CYKELSTIER Cykelsti Asfalt Størrelse Brosten Granit Længde: ca. 23 cm. Bredde: ca. 15 cm. Tykkelse: ca. 20 cm Størrelse Chaussésten Granit Længde, bredde og tykkelse: ca. 10 cm Størrelse RABATTER Rabat Græs Kantsten Granit Tykkelse: ca. 13 cm. Højde: ca. 30 cm. Længde: ca. 100 cm Rabat STIER Asfaltsti Asfalt Størrelse Brosten Granit Længde: ca. 23 cm. Bredde: ca. 15 cm. Tykkelse: ca. 20 cm Rabat mod skel Grus Grussti Stenmel Grusrabat Sti Grusrabat Design i det offentlige byrum / Belægning / Afsnit 2 / Side 6

17 Inventar Afsnit 3 Byinventar Eksempel på cykelstativ Byinventar er i denne sammenhæng buslæskærme, informationstavler, plakatsøjler, telefonbokse, bænke og affaldsbeholdere, pullerter og cykelstativer, samt genbrugsbeholdere. Inventaret skal virke behageligt og kunne tåle vejrliget. Det anvendte inventar skal være funktionelt, let tilgængeligt, holdbart og let at reparere og vedligeholde. Desuden skal det være enkelt og kunne indgå harmonisk med omgivelserne. Det er målet at anvende få og ensartede typer inventar i holdbare materialer og i godt design og derved sikre genkendelighed og identitet. Retningslinier for valg af byinventar kunne tåle slidtage og vejrlig, være hærværks- og tyverisikret, være let at vedligeholde og rengøre for graffiti, være enkelt i sin udformning, og bidrage til at forbedre og forskønne det visuelle miljø, harmonere med det øvrige udstyr i gadebilledet, hvad angår materialevalg, farve og formsprog. være handicapvenligt Placering tilgængeligt for alle, herunder gangbesværede og kørestolsbrugere antallet af komponenter, herunder skiltning og belysning afpasses det reelle behov og stedets særlige karakter. Plinte der er tilpasset byrummet Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 1

18 Inventar Afsnit 3 Buslæskærme og informationsstandere Buslæskærm af typen Abstracta Buslæskærme opstilles ved stoppesteder med mange ventende passagerer og hvor pladsen er til stede. Ved udvalgte busstoppesteder langs trafikvejene i bymæssig bebyggelse og ved Birkerød Station anvendes reklamefinansierede læskærme med tilhørende informationsstander. Ved andre busstoppesteder anvendes læskærme af typen Abstracta med tilhørende informationstavle opsat på en rørstander. Retningslinier for opstilling Buslæskærme og informationsstandere placeres så vidt muligt ved bagkanten af fortovet, som friholdes i fuld bredde. Læskærmen placeres parallelt med fortovet og friholdt fra andet gadeudstyr som lysmaster, signalanlæg, færdselstavler m.m. Belægningen i læskærme skal tilpasses fortovsbelægningen. Ved grusfortove udstyres læskærme med flisebelægning. Informationsstander Reklamefinansieret læskærm med tilhørende informationsstander Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 2

19 Buslæskærme og informationsstandere Tekniske data Reklamefinansieret læskærm Type Læskærm, model Danmark Design Knud Holscher MAA IDD Leverandør AFA JCDeceaux, inkl. opstilling og vedligeholdelse Størrelse Højde: 225 cm. Bredde: 391 cm. Dybde: 190 cm Tag: Glasfiber. Stolper og bænk: Galvaniseret stål. Sider: Hærdet glas. Lysskilt: Aluminium og hærdet glas. Fundament: Beton, som støbes på stedet Farve Grøn: RAL 6009 Birkerød Kommunes logo placeres i hvid på glaslangsiden Informationsstander til reklamefinansieret læskærm Type Infostander Design Knud Holscher MAA IDD Leverandør Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), inkl. opstilling og vedligeholdelse Størrelse Højde: 236 cm. Bredde: 8 cm. Dybde: 40 cm Søjle: Galvaniseret stål. Fundament: Præfabrikeret beton Farve Aftales med HUR Abstracta læskærm Type Busstop type 25 Design Poul Cadovius Leverandør Abstracta Størrelse Højde: 217 cm. Bredde: 310 cm. Dybde: 130 cm r Tag: Trespa. Stolpekonstruktion: Aluminium. Bænk: Træ. Ruder: Hærdet glas. Strækmetalpaneler: Galvaniseret stål. Fundament: Præfabrikeret beton Farve Grøn: RAL Informationstavle til øvrige stoppesteder Type HURs informationstavle og busstopskilt monteret på damprør Leverandør Informationstavle leverandør: HUR Opstilling af stander og vedligeholdelse: Birkerød Kommune Størrelse Højde: 21 cm. Bredde 30 cm. Dybde: 1,5 cm Stander og tavle: Galvaniseret stål. Stopskilt: aluminium Farve Stander: Grøn: RAL 6009 Stopskilt og tavle: Gul RAL Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 3

20 Inventar Afsnit 3 Plakatsøjler og telefonbokse Plakatsøjler og telefonbokse opstilles kun i bymæssig bebyggelse og primært på torve og pladser med mange fodgængere. Retningslinier for opstilling Ved placering af plakatsøjler og telefonbokse skal der tages hensyn til øvrigt gadeudstyr, omliggende bebyggelse, beplantning m.m., blandt andet ved overholdelse af passende afstand. Både plakatsøjler og telefonbokse anbringes direkte på eksisterende gadebelægning. Telefonboks Plakatsøjle Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 4

21 Plakatsøjler og telefonbokse Tekniske data Plakatsøjle Type Odensesøjlen Design Odense Magistrat, 2. afdeling. Leverandør Odense Produktionsskole Størrelse Søjle: Højde: 260 cm. Diameter: 61 cm. Skaller: Højde: 95 cm. Bredde: 65 cm r Søjle: Stålrør. Skaller: Forstærket glasfiber Farve Søjle: Grøn RAL Skaller: Lys grå NCS 1502-B 260 Telefonboks Type TDC TeleDanmark Standardboks Utzon Design Jan Utzon Leverandør Tele Danmark, inkl. opstilling og vedligeholdelse Størrelse Højde 246 cm. Dybde 99 cm. Bredde 103 cm. Indgangens lysningsbredde er 84 cm r Tag: Forstærket glasfiber. Stolper: Galvaniseret stål. Sider: Aluminium strækmetal og hærdet glas. Selvstændig standardbund: Galvaniseret stål Farve Grøn RAL Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 5

22 Inventar Afsnit 3 Bænke og affaldsbeholdere Bænke opstilles, hvor der er behov for siddemuligheder og opstilling er mulig. I tilknytning til siddearrangementer og busstoppesteder opsættes affaldsbeholdere efter behov. Der kan opsættes enkeltstående affaldsbeholdere ved særligt befærdede strøg. Affaldsbeholder Retningslinier for opstilling Bænke og plinte placeres langs færdselsretningen og fri af selve ganglinien. Både bænke og affaldsbeholdere anbringes direkte på eksisterende belægning og fastgøres ved nedstøbning. Plint Bænk Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 6

23 Bænke, plint og affaldsbeholdere Tekniske data Bænk Type Model Arki, type 23 Design Jørn Ginnerups Tegnestue Leverandør Dan-Intra EL-Teknik A/S Størrelse Højde: 83 cm. Bredde: 180 cm. Dybde: 58 cm r Sæde og ryglæn: Teaktræ. Stel: Galvaniseret stål Farve Sæde og ryglæn: Natur (oliebehandlet). Stel: Grøn: RAL Plint Type Model Arki, type 24 Design Jørn Ginnerups Tegnestue Leverandør Dan-Intra EL-Teknik A/S Størrelse Højde: 45 cm. Bredde: 180 cm. Dybde: 54 cm r Sæde: Teaktræ. Stel: galvaniseret stål Farve Sæde: Natur (oliebehandlet). Stel: Grøn: RAL Affaldsbeholder Type Panser affaldsskabe Design Thorkil Munk-Hansen Leverandør B-M Vamdrup Størrelse Type mini. Højde: 60 cm. Diameter: 37 cm Indhold 26 l. Vægt 24 kg Type midi. Højde 80 cm. Diameter 48 cm. Indhold 70 l. Vægt 43 kg r Strækmetalnet og kantbukket plade eller fladjern Farve Grøn: RAL Affaldsbeholder ved Abstracta buslæskærme Type HH 2000 Design Juncker A/S Leverandør Juncker A/S Størrelse Højde: 58 cm. Bredde: 43 cm. Dybde: 28 cm Indhold: 40 l r Galvaniseret stål Farve Grøn: RAL Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 7

24 Inventar Afsnit 3 Pullerter og cykelstativer Pullert i bymidten Pullerter opsættes til kanalisering af færdsel og trafikadskillelse, hvor der ikke er materialeskift eller niveauforskelle i belægningen, der sikrer et trygt færdselsmønster. Større cykelparkeringer placeres hensigtsmæssigt ved indgange til stations- og centerområder, butikker og institutioner m.v. Der er ikke i vejledningen fastsat retningslinier for valg af cykeloverdækninger. Såfremt der er behov for overdækning skal denne tilpasses omgivelsernes arkitektur. Retningslinier for opstilling Der anvendes malede stålpullerter med et cirkulært tværsnit. Diameter og højde afpasses efter funktionen på stedet. Til cykelparkering anvendes cykelstativer i stål. Stativet udføres med malet overflade i den centrale del af byen og i galvaniseret udførelse i øvrige områder, samt ved institutioner og øvrige fællesfaciliteter. Cykelstativ Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 8

25 Pullerter og cykelstativer Tekniske data Pullert i bymidten Type Type 12 Design Dan-Intra EL-Teknik A/S Leverandør Dan-Intra EL-Teknik A/S Størrelse Højde: 1120 cm. Ø: 20 cm Galvaniseret stål Farve Pullert: Grøn: RAL Refleksbånd: Hvid Pullert langs veje Type Type 10 Design Dan-Intra EL-Teknik A/S Leverandør Dan-Intra EL-Teknik A/S Størrelse Højde: 95 cm. Ø: 10,8 cm Galvaniseret stål Farve Grøn: RAL Refleksbånd: Hvid 95 Cykelstativer Type Enkeltsidet: Modelserie DIE Dobbeltsidet: Modelserie DID Design Designit Leverandør Veksø-Thaulov A/S Størrelse DIE: Højde: 70 cm. Bredde: 250 cm Dybde: 29 cm. DID: Dybde: 52 cm Galvaniseret stål Farve Grøn: RAL 6009 eller galvaniseret Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 9

26 Inventar Afsnit 3 Genbrugsbeholdere Genbrugsbeholderne til indsamling af flasker, aviser og blade opstilles på tilgængelige steder i bolig- og centerområder. Beholdernes antal og størrelse afpasses efter behov. Sammen med genbrugsbeholderne opstilles en beholder til indsamling af brugte batterier, og en beholder til transportemballage efter behov. Batteribeholder Retningslinier for opstilling Opsamlingsstederne indpasses i miljøet og afskærmes såvidt muligt med beplantning eller fast hegn. Tilgængeligheden til beholderne skal tilgodeses. Belægningen under og omkring beholderne skal være rengøringsvenlig, og harmonere med den omgivende belægning. Genbrugsbeholder indpasset i miljøet Genbrugsbeholder med tydelig beskrivelse af indhold Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 10

27 Genbrugsbeholdere Tekniske data Genbrugsbeholder Design Jan W. Hansen og Designit Leverandør I/S Vestforbrænding Type G1000 / G2000 til glas P1000 / P2000 til papir Størrelse G/P1000: Højde: 142 cm. Bredde: 97 cm. Dybde: 83,5 cm. Bruttovolumen 1000 l. 2 aflåselige indkast G/P 2000: Bredde 184 cm. Bruttovolumen 2000 l. 4 aflåselige indkast r Beholder og bund: 8-10 mm gennemfarvet polyethylen. Frontplader: Rustfrit stål. Pullertkryds og spyd til nedstøbning: Galvaniseret stål. Specialflise: Beton Farve Mørkegrå: RAL 7021 Frontplade Strøgsleben stål Batteribeholder Type Batteri Design DKI Form Leverandør I/S Vestforbrænding Størrelse Højde: 66 cm. Bredde: 27 cm. Dybde: 18 cm. Indhold: 17 l. r Bøjle: Galvaniseret stål. Beholder: ABS plast Farve Bøjle: Mørkegrå: RAL Beholder: Hvid Beholder til transportemballage Type B 96 universal Leverandør Brovst Blikvarefabrik Størrelse Højde 98 cm. Bredde 55 cm. Dybde 50 cm. r Stålramme. Beklædning fyrretræ. Låg i stål Farve Låg og træbeklædning: Mørkegrå: RAL Design i det offentlige byrum / Inventar / Afsnit 3 / Side 11

28 Belysning Afsnit 4 Byens lys Belysningen i byen har flere funktioner og den rigtige belysning kan være med til at skabe mere attraktive byrum. Belysningen kan øge trafiksikkerheden ved at skabe overskuelighed og dermed mere sikker færdsel på gader, veje og stier. Ved nyanlæg og udskiftning af eksisterende belysning skal valget af armatur og lyskilde tilpasses belysningens formål og byrummets skala og særlige karakter. Ved valg af belysningsarmatur skal der lægges vægt på: god kvalitet således at det kan tåle den slitage som er en del af det offentlige byrum. at udformningen tilpasses det enkelte belysningsformål og stedets særlige karakter. at lyskilden vælges under hensyn til god lyskvalitet og naturlig farvegengivelse (hvidt lys). at udformning og placering foretages, så blænding og uønsket lysspredning minimeres. at belysningsstandere og armaturer i dagtimerne fremstå i harmoni med det øvrige bybillede. Belysningsstander tilpasset byrummet Design i det offentlige byrum / Belysning / Afsnit 4 / Side 1

29 Belysning Afsnit 4 Trafikveje Vejbelysningen skal skabe overskuelighed samt understrege vejens linieforløb og derigennem medvirke til at skabe overblik og øge trafiksikkerheden. På trafikveje anvendes det store Københavnerarmatur med høj belysningsstyrke. Armaturet giver et nedadrettet lys, som kan retningsbestemmes asymmetrisk. Retningslinier for udformning Lysmasterne placeres i fortovets bagkant, og armaturet monteres og indstilles, så omgivelserne undgår uønsket lysspredning. Lyspunkthøjden skal afpasses i forhold til vejens bredde og armaturets optik. Stander med lille Københavnerarmatur Fordelingsveje og boligveje Vejbelysning Retningslinier for udformning Vejbelysningen skal medvirke til øget trafiksikkerhed, skabe tryghed og styrke rumopfattelsen. Langs fordelings- og boligveje anvendes det lille Københavnerarmatur. Armaturet giver et nedadrettet lys, som kan retningsbestemmes asymmetrisk. Masterne placeres i fortovets bagkant, og armaturet monteres og indstilles, så omgivelserne undgår uønsket lysspredning. Lyspunkthøjden skal afpasses i forhold til vejens bredde og armaturets optik. Af hensyn til rumopfattelsen skal belysningsstyrken være forholdsvis lav. Design i det offentlige byrum / Belysning / Afsnit 4 / Side 2

30 Trafikveje, fordelingsveje og boligveje Tekniske data TRAFIKVEJE Belysningsarmatur Type Københavnerarmaturet Design Stadsarkitektens Direktorat i København Leverandør Philips Størrelse Højde 28,5 cm. Ø: 46,2 cm r Armaturhus: Glasfiber. Skærm: Hærdet glas. Rørflange: Aluminium Farve Grå 46,2 28,5 Type Optik P.O.T.-optik (edb beregnet "Professionel Optisk Teknik) Type Størrelse Farve Mast Bymast Lyspunkthøjde cm Varmgalvaniseret stål Galvaniseret FORDELINGSVEJE OG BOLIGVEJE Belysningsarmatur Type Københavnerarmaturet Design Stadsarkitektens Direktorat, København Leverandør Philips Størrelse Højde: 23 cm. Ø: 38 cm r Armaturhus: Glasfiber. Skærm: Hærdet glas. Rørflange. Aluminium Farve Grå Type Optik Asymmetriske spejle Type Størrelse Farve Stander Bymast Lyspunkthøjde cm. På stier 300 cm Varmgalvaniseret stål Galvaniseret Design i det offentlige byrum / Belysning / Afsnit 4 / Side 3

31 Belysning Afsnit 4 Gågader, torve og pladser På gågadearealer skal gadebelysningen primært være miljøskabende og afstemmes med lyset fra udstillingsvinduer, skilte og øvrig belysning. Belysningen skal understøtte byens særlige karakter og gaderummet skal være trygt og behageligt at færdes i. Der anvendes en robust stander og et belysningsarmatur med blændfrit lys med en lyskilde som giver en naturlig farvegengivelse (hvidt lys). Retningslinier for udformning Lygtestandere skal placeres under hensyn til den primære færdselsbane og følge gaderummets geometri. Bygningsfacader må ikke belyses direkte over stueplan. Ved bearbejdning af det enkelte byrum, kan lyset indgå som en del af den samlede scenografi. Pullert med lys på Birketorvet Lygtestander Design i det offentlige byrum / Belysning / Afsnit 4 / Side 4

32 Gågader, torve, pladser Tekniske data Belysningsarmatur Type Parc Design LK A/S Leverandør LK A/S Størrelse Højde 34,6 cm. Ø: 84 cm r Glas: Klart slagfast UV-stabiliseret polycarbonat. Net, topdæksel, reflektorer og reflektorskål: Aluminium Farve Armatur og ekstern reflektor: Grøn: RAL Afskærmning og reflektor: Hvid 84 34,6 Stander Type Parc lygtemast Design LK A/S Leverandør LK A/S Størrelse Højde: 300 cm. Ø: 10,8 cm. Lyspunkthøjde: 310 cm Galvaniseret stål Farve Grøn: RAL Design i det offentlige byrum / Belysning / Afsnit 4 / Side 5

33 Belysning Afsnit 4 Stier og parkeringspladser Belysning langs stier og på parkeringspladser skal primært skabe tryghed og overskuelighed og tjene som ledelys. Der anvendes en robust parklygte med blændfrit lys. I tunneler og passager anvendes skotlamper. For begge gælder at der skal anvendes lyskilder som giver en naturlig farvegengivelse. Retningslinier for udformning Standere placeres ca. 0,5 m fra primære færdselsarealer. Skotlamper monteres på væg eller bøjle stander. Parklygte Albertslundlygten Design i det offentlige byrum / Belysning / Afsnit 4 / Side 6

34 Stier og parkeringspladser Tekniske data Belysningsarmatur til grønne områder Type Albertslundlygten Mini Design Jens Møller Jensen Leverandør Louis-Poulsen Størrelse Højde: 50 cm. Ø: 66 cm r Lygtehoved: Metal. Cylinderskærm: Klar polycarbonat. Afblændingsring: Grå polycarbonat Farve Grålakeret, Louis-Poulsen standard Størrelse Farve Stander Ø: 6 cm. Lyspunkthøjde: 310 cm Varmgalvaniseret stål Galvaniseret Belysningsarmatur til tunnelbelysning, passager og stræder Type LK Skot, halvafskærmet Design LK A/S Leverandør LK A/S Størrelse Ø: 23,9 cm. Dybde: 15,5 cm r Lampehus, net og reflektor: Aluminium. Glas i polycarbonat Farve Lampehus og net: Aluminium. Reflektor: Hvid 310 Stander Type LK Bøjlestander Design LK A/S Leverandør LK A/S Størrelse Højde: 83,8 cm. Bredde: 31,6 cm. Dybde: 22 cm. Lyspunkthøjde: 68 cm Aluminium Farve Aluminium 31,6 83,8 Design i det offentlige byrum / Belysning / Afsnit 4 / Side 7

35 Skilte Afsnit 5 Skiltning Skiltning i byen skal først og fremmest hjælpe borgeren den rigtige vej og vise hvilke rettigheder eller begrænsninger der er på vejen eller pladsen. Det drejer sig om færdselstavler, vejvisningstavler, orienteringskilte til offentlige bygninger og gadenavneskilte. Antallet af skilte i byrummet skal begrænses til det nødvendigste, og skal placeres logisk. Udformningen af færdselstavler og vejvisningstavler er fastlagt efter internationale regler, for at sikre forståelse og læsbarheden for trafikanter i fart. Gadenavneskilte derimod kan udformes udfra lokale ønsker til bymiljøet og lokal identitet. Gadenavneskilte Gadenavneskilte skal bidrage til at fremhæve byens særkende. Derfor videreføres stilen fra de eksisterende ældre skilte, som allerede anvendes ved ca. halvdelen af kommunens veje. Eksisterende og nye skilte males mørkegrønne med hvid tekst, så udtrykket harmonerer med det øvrige byudstyr og understøtter den fælles identitet. Standerskilte monteres i midten på et galvaniseret damprør. Monteringsbeslaget fremstår som en del af skiltepladen og holdes i samme grønne farve som skiltepladen. Retningslinier for udformning Skiltene skal placeres synligt ved vejkryds og vejudmundinger. Alle gadenavneskilte placeres i en højde af 275 cm, målt fra skiltets underkant. Skiltet monteres enten på stander eller på husvæg. Standere placeres såvidt muligt i vejskel. Gadenavneskilt Design i det offentlige byrum / Skilte / Afsnit 5 / Side 1

36 Skilte og gadenavneskilte Tekniske data Gadenavneskilte Leverandør Uafklaret Størrelse Svarende til tekst. r Støbejern. Farve Tekst: Hvid reflekterende. Bund: Grøn: RAL 6009 Tekst Skrift Dansk Standard, store og små bogstaver Type Størrelse Farve Stander Damprør Ø: 6 cm. Højde: 275 cm til skiltets underkant Stander: Galvaniseret. 275 Design i det offentlige byrum / Skilte / Afsnit 5 / Side 2

37 Skilte Afsnit 5 Vejtavler Vejvisningstavler og færdselstavler, udføres efter bestemmelserne om vejafmærkning. Vejledningens regler for byudstyr kan derfor ikke benyttes i forbindelse med udformningen af disse vejtavler. Retningslinier for udformning Skiltene placeres i overensstemmelse med gældende vejlovgivning. Færdselstavler opstilles i en geometri og i et antal afpasset efter det reelle behov og med størst mulig hensyn til byrummet og andet byudstyr. I bymidten bemales skiltegalger til lavtsiddende færdselstavler. Færdselstavle på Birketorvet Orienteringsskilte Skilt ved offentlig bygning Skilte til offentlige bygninger i bymidten skal i sin udformning være ensartede for at sikre genkendelighed og understøtte den overordnede identitet. Skiltene kan indeholde informationer om bygningens navn, funktion og åbningstider. Skiltene skal fremstå med Birkerød Kommunes logo. Skilte til skoler og lign. institutioner er ikke omfattet af vejledningen. Retningslinier for udformning Skiltene placeres logisk i forhold til hovedadgangen til bygningen. Såfremt der til bygningen er flere primære adgange skal der placeres et skilt ved hver hovedadgangsvej. Design i det offentlige byrum / Skilte / Afsnit 5 / Side 3

38 Vejtavler og Orienteringsskilte til offentlige bygninger Tekniske data Vejtavler Udseende Galger med rund eller firkantet top. Størrelse Ø: 6 cm r Stål Farve Grøn: RAL Orienteringsskilte i bymidten Udseende Lav rektangulær galge med løse paneler. Overliggeren kan være med og uden lyskasse. Efter behov udføres skiltet, så det kan læses fra to sider. Tekst Bygningens navn samt Birkerød Kommunes paneler logo placeres på et selvstændigt 14 cm højt panel. Den øvrige tekst placeres på et selvstændigt panel som kan variere i højden efter tekstmængde. r Sprøjtemalet stål. Tekst: Helvetica Medium/Graphic. Tekst udføres i tekstfolie Farve Tekst og bomærke udføres i hvid og skiltet males grønt RAL Design i det offentlige byrum / Skilte / Afsnit 5 / Side 4

39 Teknik Afsnit 6 Teknik og samarbejde Ud over byinventar opstillet af Birkerød Kommune præges nutidens bybillede af byudstyr opstillet af de mange forsyningsselskaber og andre myndigheder. Det kan være transformere, regulatorer, kabelskabe, samlekasser m.m. Derfor er der brug for gennemtænkte og overordnede retningslinier for, hvordan de enkelte inventardele skal opstilles i det offentlige byrum med indbyrdes koordinering, og hensyn til omgivelserne. Birkerød kommune vil: udarbejde overordnede retningslinier for opsætning med størst mulig respekt for omgivelserne. stille krav om at de enkelte selskabers inventardele males i byens mørkegrønne farve (RAL 6009). stille krav til design og materialekrav af de enkelte forsyningsselskabers udstyr forsøge at skabe samarbejde mellem de forskellige forsyningsselskaber Kabel og samleskabe Design i det offentlige byrum / Teknik / Afsnit 6 / Side 1