LungePatient.dk. At leve med en lungesygdom. P at. i e n t f o re. n i n g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LungePatient.dk. At leve med en lungesygdom. P at. i e n t f o re. n i n g"

Transkript

1 LungePatient.dk At leve med en lungesygdom P at i e n t f o re n i n g

2

3 Det kan være et problem blot at trække vejret At være lungehandicappet vil sige, at en del af lungernes ydeevne er sat ud af funktion. Man får besvær med vejrtrækningen. Man kan måske slet ikke gå op ad en trappe. Ofte må man give op over for selv små fysiske anstrengelser, fordi man bliver alt for hurtigt træt. Det er en stor belastning i hverdagen. Måske kan man ikke længere besøge venner og bekendte, blot fordi de bor i en 2. sals lejlighed, og man kan blive nødt til at bede om hjælp til at udføre ting, som for andre synes selvfølgeligt. Det kan ikke ses på en lungehandicappet, at denne ikke er fuldt mobil, og det kan i sig selv være et problem. Et lungehandicap er et skjult handicap. At leve med en lungesygdom 3

4 Indholdsfortegnelse Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL)... 5 Thomas Ringbæk Om at leve med en lungesygdom... 9 Ellis Jeppesen Om at være KOL-patient Michael Frisch-Jensen Motion Anne Grethe Walther, Fysioterapeut Livskvalitet Karen Keinicke, Cand. psych. aut. Mad Hanne Møller, Klinisk diætist Forsikring Den Blå Nål Lungerehabilitering Fakta Bestilling af materialer Om LungePatient.dk At leve med en lungesygdom

5 Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) - bedre diagnostik, behandling og kontrol Af Thomas Ringbæk KOL dækker en række tilstande, hvor bronkierne er kronisk forsnævrede. Med omkring patienter i Danmark er der tale om en folkesygdom. Sygdommen har længe ført en skyggetilværelse dvs. sundhedsvæsenet har undervurderet omfanget og alvorligheden af sygdommen, og indtil fornyelig har behandlingsmulighederne været præget af pessimisme. På mange måder er der lyspunkter forude, og dem vil jeg kort beskrive. Bedre diagnostik undgå overbehandling og underbehandling Mange patienter med åndenød har ikke fået målt lungefunktionen, selvom det er nødvendigt for at afgøre, om årsagen er KOL. Derfor er der mange patienter, som både er overbehandlet og underbehandlet. En del patienter med åndenød har ikke KOL men hjertesyge, og de skal ikke (over)behandles med KOL-medicin men i stedet have hjertemedicin. En endnu større gruppe med åndenød har KOL uden at være klar over det, og derfor får de ikke relevant behandling. De seneste år har mange praktiserende læger anskaffet et spirometer til måling af lungefunktionen, og målet er, at alle patienter med åndenød samt alle rygere får foretaget lungefunktionsmåling. Behandlingsmuligheder Tidligere har der været en meget opgivende holdning til behandlingen af KOL, men i dag har vi mange former for behandlingstilbud, som henvender sig til forskellige situationer og grader af KOL. Behandlingstilbudene kan inddeles på følgende måde: Stabil fase Først og fremmest drejer det sig om at undgå yderligere ødelæggelse af lungerne, og naturligvis indbefatter det rygeophør (Tabel 1). Der er efterhånden flere muligheder for at støtte patienterne i rygeophør. For at mindske risikoen for akut bronkitis anbefales influenza vaccine. At leve med en lungesygdom 5

6 Tabel 1. Behandling af KOL i stabil fase Sværhedsgrad Let Moderat Svær Meget svær Undgå lunge-irritanter herunder tobaksrøg Bronkieudvidende inhalation - korttidsvirkende Bronkieudvidende inhalation langtidsvirkende Binyrebarkhormon inhalation Rehabilitering (fysisk træning & uddannelse) Ilt-terapi + + Lungekirurgi & transplantation + Det centrale i sygdommen er forsnævring af bronkierne, og selvom bronkieudvidende medicin ikke normaliserer forholdene, så mindskes modstanden, og patienter får lettere ved at trække vejret. I de lettere grader af sygdommen er patienten generet af åndenød ved anstrengelse, og korttidsvirkende (4-6 timer) bronkieudvidende medicin efter behov er tilstrækkelig. Ved lidt sværere sygdom er der åndenød ved mindste anstrengelse, og her vil mange drage fordel af langtidsvirkende bronkieudvidende medicin. I de helt svære grader vil man forsøge at kombinere forskellige typer af bronkieudvidende medicin. I dag gives bronkieudvidende medicin næsten udelukkende som spray eller pulver, der indåndes (inhaleres). Denne form for medicinering har betydelig færre bivirkninger end tabletbehandling. En undergruppe af patienter har hyppige episoder med opblussen (forværring af åndenød og hoste med opspyt). Både langtidsvirkende bronkieudvidende medicin og inhalerede binyrebarkhormon samt rygestop nedsætter risikoen for disse episoder med opblussen. Det centrale i rehabilitering er fysisk træning og uddannelse. Dette behandlingstilbud henvender sig primært til motiverede patienter, der p.g.a. åndenød har svært ved at klare fysisk arbejde f.eks. trapperne til 2. sal. Rehabilitering foregår typisk på sygehuset, hvor man i 4-8 uger møder op til træning og undervisning 2 gange ugentligt. Desuden skal man dagligt foretage træning hjemme. Virkningen af rehabilitering på åndenød og fysisk formåen er faktisk medicinsk behandling overlegen. Men der er naturligvis tale om en virkning, som vil forsvinde, hvis træningen indstilles. Desværre kan rehabilitering ikke tilbydes alle steder endnu, så hvis der ikke er noget tilbud i dit område, må du efterspørge det. 6 At leve med en lungesygdom

7 Nogle patienter udvikler iltmangel, hvilket stresser alle organerne. Hvis denne iltmangel korrigeres ved at give et ilttilskud, fjerner man stresset på organerne, og patienten får mindre åndenød, får det alment bedre og forlænger overlevelsen. For at iltbehandlingen skal have virkning, skal den anvendes konstant dvs. mindst 15 timer i døgnet. Ligesom ved al anden lungemedicinsk behandling, vil tobaksrygning modvirke effekten af iltbehandling. Desuden nærer ilt ild, dvs. det kan være temmelig farligt at ryge, når ilten er tilsluttet. Når patienten er indendørs anvendes ilt fra en stationær iltkilde (iltkoncentrator eller flydende ilt), og når patienten er udenfor hjemmet, kan ilten leveres fra bærbare enheder. Hos få patienter med KOL er ødelæggelserne i lungerne ikke jævnt fordelt, og en kirurgisk fjernelse af det syge område kan komme på tale. Lungetransplantation overvejes hos yngre patienter med meget svær KOL. I begge tilfælde er der tale om kirurgiske indgreb, hvor der er risiko for alvorlige bivirkninger og død. Hos en meget lille andel af KOL patienterne (ca. 3%) er mangel på et protein i blodet en væsentlig medvirkende årsag. Dette protein hedder alfa-1-antitrypsin, og aktuelt er der meget fokus på, om kunstig tilførsel af dette protein kan gavne disse patienter. Ustabil fase=opblussen i KOL I tilfælde med opblussen vil følgende behandlinger komme i betragtning: Prednisolon: En kur med prednisolon (binyrebarkhormon) over 7-10 dage dæmper betændelsen og hævelsen i bronkie-slimhinden. Bronkieudvidende medicin: Der gives bronkieudvidende medicin i rigelige mængder evt. via et forstøverapparat hvis patienten har svært ved at anvende spray eller pulver til inhalation. Antibiotika: Nogle gange skyldes forværringen en bakteriel infektion i bronkierne. Typisk vil der være gulligt eller grønligt opspyt. Antibiotika indledes tidligt og ændres evt. hvis dyrkning af bakterier viser, at der er behov herfor. Iltterapi: I forbindelse med en opblussen i KOL vil mange midlertidigt have behov for ilttilskud nogle i et par uger og således også efter udskrivelse. Ved opblussen kan patienten være udtrættet, og for stor ilttilførelse kan fjerne det nødvendige stimulus til at trække vejret, hvorved patienten ophober kultveilt og kan blive sløv. Støtte til vejrtræningen (ventilation): Hvis patienten er ved at være udtrættet med ophobning af kultveilte, er det nødvendigt at støtte vejrtrækningen. Dette kan gøres via en maske, hvor luft pustes ned i lungerne under indånding, og et let mod- At leve med en lungesygdom 7

8 tryk under udånding er med til at holde luftvejene åbne. Denne behandling kaldes Noninvasiv ventilation=niv eller Bi-PAP. Først fornyelig er vi blevet bekendt med den positive virkning af NIV, så fremover vil langt flere patienter få denne behandling tilbudt. Ved meget svær udtrætning bedøves patienten, og en respirator overtager vejrtrækningen. Hvor behandles og kontrolleres patienter med KOL med størst fordel? I stabil fase: Langt de fleste patienter følges af deres egen læge, og dem med svær til meget svær KOL følges også i ambulatorier på hospitalerne. I stigende omfang kontrolleres iltpatienterne i eget hjem med besøg af lungesygeplejerske. I ustabil fase: Langt de fleste patienter bliver vurderet af deres egen læge. De sværeste tilfælde resulterer i indlæggelse enten direkte eller via egen læge. Som noget nyt vil man bl.a. i København, Århus og Viborg kunne tilbyde patienter med mild til moderat forværring fortsat indlæggelse i deres eget hjem. En lungesygeplejerske sørger for jævnlig kontrol og sikrer relevant behandling. Alternativt kan nogle af disse patienter vurderes i et daghospital. Så tendensen går i retning af hurtig mobilisering og fortsat kontrol samt behandling udenfor heldøgnsafsnit. Konklusion Der er øget fokus på bedre diagnostik med mere udbredt brug af lungefunktionsmåling. Der er en vifte af behandlingstilbud til alle sværhedsgrader af KOL. Nye interessante måder at kontrollere og behandle på er ved at vinde indpas. 8 At leve med en lungesygdom

9 Om at leve med en lungesygdom Af Ellis Jeppesen Når det at trække vejret, koster det samme arbejde som at gå op på 4. sal, må de fleste lungepatienter give op og indrømme, at der er noget galt. Hidtil havde jeg været selvstændig, med en arbejdsdag på ca. 15 timer, og en aktiv fritid, med bl.a. børn og børnebørn. Nu tvangsauktion med vores hus, og i det hele taget en enorm omvæltning for både min mand og mig, samt for vore børn. Jeg var 48 år, da jeg i december 1990, lod mig indlægge for første gang på grund af åndenød. Efter tre dage og en masse undersøgelser, samt ændring af medicinen, blev jeg udskrevet med besked om at stoppe med at ryge, ellers havde jeg ca. et halvt år tilbage at leve i. Min mand og jeg tog hjem, og enedes om at stoppe begge to, større kærlighedserklæring skal man lede længe efter. Desværre blev min tilstand værre, på trods af nul røg, og efter utallige indlæggelser fik jeg ca. 1/2 år efter ilt og el-kørestol. Jeg var overbevidst om, at nu skulle jeg dø, men at se mine børn og børnebørn, overbeviste mig om, at jeg var nødt til at leve videre. Et år efter prøvede lægerne på Rigshospitalet, om jeg kunne få en ny lunge, men jeg var ikke egnet - nok et dyk. Så jeg prøvede at finde frem til, hvor jeg kunne få kontakt med andre, der var i samme situation, samt hvor jeg kunne finde nogle oplysninger om, hvordan jeg kom videre. Trods sygdom og mangel på steder, hvor man kunne være med, når røg var en pestilens. Efter at have meldt mig til Astma/bronkitis gymnastik fandt jeg ud af, at jeg sagtens kunne gøre øvelser, selv om jeg sad i en el-kørestol, både ude og inde. Jeg læste så i BM-Bladet om et iltkursus, og vi meldte os til. Det var en succes. Jeg fik en masse viden og flere gode venner i løbet af den uge, men først og fremmest fandt vi ud af, at vi godt kunne komme rundt på Glamsbjerg, selv om jeg sad i kørestol. At leve med en lungesygdom 9

10 Så nu kunne vi tage på ferie, hvad vi begge trængte til, og møde nye mennesker. Samtidig fik vi mere mod på at eksperimentere. F.eks. tog vi til koncerter og i teateret. Om sommeren kunne vi tage ud og spise, uden at skulle tage hensyn til, hverken røg, kørestol eller ilt. Om vinteren var det derimod sløjt med variation, selvom jeg havde mine bøger og kryds og tværs, så var det ind imellem svært at få dagene til at gå. For som mange andre kronisk syge opdagede jeg isolationen, da de fleste af vores venner forsvandt, men gudskelov fik vi nye gennem Boserup Minde. Mindst en gang om måneden havde jeg en infektion, hvor jeg enten blev indlagt, eller måtte ligge i sengen derhjemme. Det var derfor meget svært at tilrettelægge noget i fremtiden, da ingen vidste, hvornår den næste infektion, fik bugt med mig. Samtidig havde jeg kampen med de forskellige myndigheder, om blandt andet hjemmehjælp, det var f.eks. utrolig svært at overbevise hjemmehjælpen om, at hvis jeg ikke fik gjort rent, kunne jeg ikke trække vejret, jeg måtte ligeledes slås for mit daglige brusebad, og hjælpemidler. Jeg måtte indlægges med en stiv skulder, før jeg kunne få bevilget 2 små iltbeholdere til at sætte på min kørestol, så jeg slap for at køre rundt med den 10 meter lange slange efter stolen. Efterhånden fik Willy vores hjem indrettet, så jeg kunne klare en masse småting, så som let madlavning, og forbereder hertil, små indkøb, uden totalt at miste både vejret og kræfterne. Jeg lærte også at prioritere mine kræfter, således at det jeg syntes var sjovt eller vigtigt, kom før noget andet, ligesom jeg lærte at sige fra, hvis folk ikke kunne tolerere, at jeg ikke kunne tåle røg. Samtidig brugte jeg mindst en time hver dag, på noget jeg synes var sjovt, om det så bare var et børneprogram i fjernsynet, bare det var noget, der kunne få mig til at le. Ligesom jeg forsøgte at styrke mit immunforsvar ved hjælp af kosttilskud, som hvidløg og fiskeolie. På den måde klarede vi os igennem, selv om jeg blev dårligere og dårligere. Den 17. juli 1997 blev jeg på Rigshospitalet godkendt til at komme på venteliste til en ny lunge. Og den 4. februar 1998 gennemgik jeg så en transplantation. 10 At leve med en lungesygdom

11 Og fra at leve et halvt liv, er jeg trods brækket hofte m.m. nu i gang med et helt nyt liv, der selv om jeg ikke er blevet erhvervsaktiv igen, ligner det liv jeg havde, før jeg blev syg. Da jeg forsøger at gøre et stykke arbejde med oplysninger indenfor lungesygdomme, transplantationer og tobaksrygning. Ligeledes kan jeg nu gøre lidt gengæld, for det mine pårørende gjorde for mig, da jeg var syg. Om at være KOL-patient Af Michael Frisch-Jensen Der findes ingen sygdomme, kun syge mennesker Jean-Jacques Rousseau, fransk forfatter og filosof ( ) Jeg er 57 år, og er uddannet som arkitekt. De sidste 14 år har jeg arbejdet som anlægsdirektør i DAB (Dansk Almennyttigt Boligselskab). Jeg har været ryger i 25 år, indtil jeg i 1990 holdt op spontant, som følge af tiltagende luftvejsvanskeligheder. To år senere blev jeg diagnosticeret: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og dertil væsentlig mangel på alfa-1-antitrypsin. Jeg er gift, far til tre voksne døtre og morfar til tre drenge. Redaktøren har bedt mig skrive en artikel om, hvordan det opleves at være KOL-patient. Hvis jeg skal begynde med et forsøg på sammenfatning, tror jeg, at den største udfordring ved at være KOL-patient er at gennemleve de store omstillingsprocesser, der skal til for at leve med syndromet. At leve med en lungesygdom 11

12 For 14 år siden var jeg i slutningen af min rygertilværelse på rejse i det lille kongedømme Bhutan, som ligger i Himalaya. En dag gennemførte jeg uden træning og med let oppakning en vandretur fra meters til meters højde meters stigning på én dag i en luft, der kun er godt halvt så iltrig som den danske. For 1 år siden var jeg på ferie i Norge, hvor jeg elsker at være om sommeren. Den første dag på fjeldet kunne jeg kun stige 80 meter, den anden dag blev det til 200 meter, og den tredje dag kunne jeg stige fra meter til meter. Jeg var mere lykkelig for at kunne overvinde de 360 meter i fjor, end jeg var for at kunne stige meter for 14 år siden. I det daglige kan jeg ikke gå op ad trappen til tredje sal (9 meter) uden pauser og åndenød! Denne sammenstilling af oplevelser er for mig et stærkt billede af, hvor meget min aktionsradius er blevet begrænset i de år, hvor den Kronisk Obstruktive Lungesygdom har trængt sig på. Men sammenstillingen er også et billede på, hvor taknemmelig jeg er for at kunne udfolde mig i det reducerede råderum, som trods alt er tilbage. Det er derfor, jeg har indledt artiklen med det citat af Rousseau, som min yngste datter, der læser på RUC, opmuntrer mig med. Jeg mener, at det er uendeligt væsentligt for os KOL-patienter, at vi i udgangspunktet ikke betragter os som syge, men at vi ser os selv som mennesker, der kan fungere som raske, hvis vi anerkender, at udfoldelsesmulighederne er blevet mere begrænsede, end de var før. I perioden december 2001 til februar 2003 var jeg indlagt tre gange med lungebetændelser. Da var jeg syg!! Men hvis jeg afpasser mit arbejde efter de kræfter, jeg har, undgår stress, som påvirker åndedrættet så meget, sørger for søvn og hvile, husker at motionere, anstrenger mig passende uden at overdrive, undgår forurenet luft, tager min medicin osv. så er jeg rask!! Det frygtelige ved KOL er jo, at det ikke kan kureres. Skaden er sket og kunsten er at etablere et vandret plateau på den faldende kurve. Alle mennesker har en faldende lungefunktion, men KOL-patienter har som bekendt en kurve, som falder tættere på 0-linien. En kurve, som nærmer sig 0, er en udfordring, som er til at tage og føle på. Den skal helst have et længere vandret forløb, et plateau, inden den dykker på ny. 12 At leve med en lungesygdom

13 Nu er jeg lidt optimistisk af natur, og derfor giver jeg mig lov til at tro, at det er lykkedes mig i samarbejde med min læge og min fysioterapeut at etablere det plateau. Det er en tilstand, hvor forværringerne for en stund er sat i bero, hvor udsvingene er blevet meget mindre, og hvor lungebetændelser bliver sjældnere og ikke er værre, end at de kan håndteres i hjemmet. Men det tog 10 år at komme derhen. Det tog 10 år at ændre sit selvbillede til en mere realistisk udgave. Da problemerne trængte sig på, var jeg stadig meget aktiv i mit arbejde, efterspurgt som bygherre, foredragsholder, konsulent m.m., ambitiøs til det perfektionistiske i alt, hvad jeg foretog mig, opsat på at opfylde forventningerne fra mine omgivelser. Jeg var kort sagt ikke særlig god til at mærke mine egne grænser og give mine egne behov plads. Når jeg taler med andre KOL-patienter, kan jeg mærke, at det næsten er et generelt problem at holde fast i sine egne behov. Vi falder jævnligt i, når andre af lutter velvilje, men måske knap så meget indføling opfordrer os til at være med i noget, der ret beset er for meget for os. Først når vi er i stand til at sige fra eller endnu bedre: være med på vores egne betingelser, er den lange omstillingsproces lykkedes. Vi skal være kaptajn på vores eget skib ikke passagerer på andres! Naturligvis har det nogle omkostninger. Der er en risiko for, at KOL-patienten opleves lidt for selvoptaget, indadvendt og disciplineret. For at hjælpe mig selv med at forstå, hvad det er, der sker med mig, har jeg nogle gange sammenlignet tilværelsen som KOL-patient med glatførekørsel: Det er besværligt, og det er langsomt, men du kommer frem. Det kræver dog, at du er meget mere koncentreret og disciplineret, end du normalt behøver at være bag et rat. Du må give afkald på overhalinger, svinkeærinder, improvisationer, du skal holde ekstra afstand, og du skal ikke lade dig påvirke af, hvad de andre bilister gør. Du kommer frem i glatføre, men det kræver meget, og det er lidt ensomt. Og det er også lidt ensomt at være KOL-patient. Fordi familien, vennerne og kollegerne nu og da vil noget, som du ikke eller kun i begrænset omfang kan deltage i. Og fordi du selv i mange sammenhænge må opgive spontaniteten og være koncentreret og disciplineret. Jeg har her beskrevet, hvad jeg har erfaret: Erkendelsen, den svære overgang og livet på det plateau, hvor man stadig kan føle sig som rask i mange af livets situationer. Jeg er endnu ikke kommet hen til den fase, hvor indlæggelser er uundgåelige, hvor iltapparatet og/eller gangstativ og kørestol er en del af dagligdagen. At leve med en lungesygdom 13

14 Jeg ved, at det kommer, og at det er en del af dét at være KOL-patient. Men med det omfang, KOL har, er der mange patienter, som er på samme niveau som mig, og jeg håber, at min artikel kan sige Dem noget: På den ene side ikke at opgive, på den anden side at respektere den virkelighed, vi er havnet i. Kræfterne skal bruges på at skabe sig en tilværelse inden for det muliges rammer, så vi holder begrebet sygdom på afstand og kan føle os raske i de fleste af hverdagens situationer. Der er mange afkald undervejs. De fleste af dem gør ondt. Men der er stadig et dejligt liv tilbage. Kilde: Boehringer Ingelheim Danmark A/S og Pfizer Danmark Motion Af Anne Grethe Walther Fysioterapeut Når man er Kronisk Obstruktiv Lungesyg (KOL), er en af de største gener åndenød (dyspnø). Åndenøden optræder ved fysisk anstrengelse, f.eks. ved hurtig gang, trappegang, dans, ved aktiviteter hvor man skal bruge armene over hovedhøjde osv. Åndenøden er som oftest værst tidligst på dagen. Sygdommen udvikles over år, og symptomerne med åndenød starter tit med, at man ikke længere kan følge med sine jævnaldrende, f.eks. når man går tur. Ofte må man stå stille og få pusten igen. Ved festlige lejligheder kan man ikke holde til at danse, og man begynder stille og roligt at sige fra over for mange fysiske aktiviteter, og det betyder, at man bliver mere og mere inaktiv. Den fysiske formåen daler, og man kommer ind i en ond cirkel, hvor muskelstyrken mindskes og konditallet falder. Jo dårligere kondition, jo hurtigere bliver man forpustet ved et givent stykke arbejde. Så for mange med lungesygdommen KOL gælder, at det ikke kun er den nedsatte lungefunktion, der giver åndenød, men også en dårlig fysisk træningstilstand. 14 At leve med en lungesygdom

15 Man ved, at ved fysisk træning, hvor musklerne styrkes og konditionen øges, opnås et højere funktionsniveau i dagligdagen. Livskvaliteten øges. Der er mere overskud til nogle af de ting, der giver glæde og tilfredshed i tilværelsen, og ikke mindst, bliver man bedre til at håndtere åndenøden. Angsten for at få åndenød forsvinder eller mindskes så meget, at man tør at blive forpustet ved fysiske aktiviteter. I den forbindelse er det vigtigt, man ved, det ikke er farligt eller skadeligt at blive forpustet ved anstrengelse, selv om man har KOL. For at komme i en bedre kondition skal man træne 3-5 gange om ugen i min. af gangen. Det er vigtigt, at pulsen kommer op, mærke at hjertet slår hurtigt, at man kommer til at svede og bliver forpustet. Der arbejdes i intervaller, hvor man arbejder så længe, man kan, holder en lille pustepause hvor der kommer kontrol over vejrtrækningen, arbejder igen, holder lille pause o.s.v. Pausen må ikke være så lang, at pulsen falder for meget. (Pulsen skal hele tiden ligge på 60-80% af maksimalpulsen. Maksimal-pulsen er som tommelfingerregel 220 alder). Har man problemer med hjertet, bør man tale med egen læge, inden der startes på fysisk træning, men ellers er det vigtigt, at man presser sig selv lidt hver gang. Eksempler på motion: - En daglig gåtur på godt en halv time. Har man så lidt lungefunktion, at dette er umuligt, kan det være en idé at få en rollator. Når man har noget at støtte armene på, hjælper musklerne omkring skulderbæltet til ved vejrtrækningen. Endvidere er der mulighed for en siddepause undervejs. Er man slet ikke vant til at røre sig, startes med et mindre antal minutter, men målet skal være godt en halv times gåtur. - En cykeltur. En del kan klare dette om sommeren, men ikke om vinteren hvor det blæser og er koldt. Et godt alternativ er en kondicykel. - Gymnastik, hvor man træner muskulaturen og kredsløbet, er også et godt tilbud. Kan man finde et sted, hvor lungepatienter træner sammen, vil det være det mest ideelle. Spørg fysioterapeuterne i din kommune (i det nærmeste kommunale træningscenter) om de har mulighed for at samle et hold for lungepatienter, eller spørg de kommunale aftenskoler om de har eller vil oprette et hold for kroniske lungepatienter. En del steder rundt om i landet findes det allerede. De lokale motionscentre er også en mulighed. En del hospitaler har efterhånden tilbud om undervisning + fysisk træning (rehabiliteringsprogrammer) i en kortere periode, men hvor det kan være nok til at komme i gang med at være mere At leve med en lungesygdom 15

16 aktiv i hverdagen, samt få en større sygdomsindsigt. Der er også højskoler, der tilbyder ophold for kroniske lungepatienter. Astma og Allergiforeningen har enkelte steder i landet tilbud om træning til KOL patienter. Dette er eksempler på de mest brugte motionsformer, men der er mange andre former for motion. Det gælder om at finde noget, man er glad for og trives med. Vejrtrækningsøvelser Når man har åndenød i forbindelse med fysisk anstrengelse, holdes en lille pause for at få vejrtrækningen under kontrol igen. En hurtig måde at få kontrol over vejrtrækningen er ved at trække luften roligt ind gennem næsen og puste langsomt ud gennem spidse læber, som når man fløjter. Udåndingen skal tage dobbelt så lang tid som indåndingen. Er man meget forpustet, kan det være svært at trække vejret ind gennem næsen, start så med at puste ud gennem spidse læber nogle gange, og prøv så igen at trække luften ind gennem næsen. Øvelsen går ud på at medinddrage mellemgulvs musklen så meget som muligt. Mellemgulvet er den vigtigste vejrtrækningsmuskel (yder ca. 70% af muskelarbejdet ved indåndingen) og kun ved at bruge denne muskel, kan man udnytte den fulde lungekapacitet. For at få kontrol over vejrtrækningen igen er det også godt at støtte armene på et bord, ryglænet af en stol, en vindueskarm eller læn dig lidt forover og støt hænderne på lårene. I denne hvilestilling udføres ovenfor beskrevet vejrtrækningsøvelse. Støtten fra armene betyder, at musklerne omkring skulderåget og musklerne på halsen kan virke som hjælpemuskler til at trække vejret. Det vigtigste er at overbevise sig selv om, at man har kontrol over vejrtrækningen, eller vide at man hurtigt får det ved at bruge ovenstående. Det er en god ide at øve sig på at bruge mellemgulvet, når man trækker vejret. Man mærker bedst om mellemgulvet bruges, hvis man lægger sig på ryggen med hænderne hvilende på maven, lige ovenfor navlen. Træk vejret roligt ind gennem næsen og mærk, at maven presses op under hænderne, og når man ånder ud falder maven ned på plads igen. Problemer med slim En del lungepatienter har slim, der hver dag skal hostes op fra lungerne. Det vigtigste, man kan gøre, er at stoppe med at ryge. Langt de fleste lungepatienter oplever, at de helt undgår slimproblemer eller får en stor reduktion i slimmængden ved rygestop. 16 At leve med en lungesygdom

17 Har man meget slim, der skal hostes op dagligt, findes der et lille hjælpemiddel, der kan lette slimopbringningen. En PEP-fløjte eller PEP-maske (PEP er en forkortelse af: Positivt Expiratorisk Pressure = positivt tryk på udåndingsluften), som man kan låne eller få på lungemedicinske afdelinger, hos fysioterapeuterne. Her vil man også lære at bruge fløjten eller masken korrekt. Nogle undersøgelser tyder på, at daglig brug af fløjten eller masken kan være med til at forebygge antallet af lungebetændelserne en del KOL-patienter oplever, specielt om vinteren. Man kan også støde slimen højere op i bronkierne. At støde, vil sige at man efter en dyb indånding, ånder kraftigt ud med åben mund. Gentages 2-3 gange i træk. Er det svært at finde teknikken, så tænk på hvordan man gør, når man ånder på et spejl. Man får mere kraft på stødningen, hvis man støtter hænderne på et bord eller måske håndvasken på badeværelset. Man bruger også stødning i forbindelse med brug af PEP-fløjten eller PEP-masken. Der er flest problemer med slim om morgenen, hvor man har ligget hele natten. Så start dagen med at bruge PEP-fløjte eller -masken, gerne efter inhalation af lungemedicinen som giver bedre plads i luftvejene. Livskvalitet Af Karen Keinicke Cand. psych. aut. Det er ikke hvordan, du har det men hvordan du tar det Psykologen kan ikke ændre på, hvordan du har det men måske nok hjælpe med til at ændre din måde at reagere på overfor sygdommen og dens følger. Hjælpe med at skille tingene fra hinanden i f.eks. et område, som du har indflydelse på og et andet, hvor du ikke kan få eller har indflydelse. Din måde at tænke om din situation på, skaber nogle bestemte følelser i dig, som igen skaber flere tanker, som igen påvirker din opfattelse af, hvordan du tror, du vil få det. Alt er aldrig håbløst, men følelsen af håbløshed kan være overvældende og fylde dig og dine nærmestes oplevelse af, at hverdagen synes uoverskuelig. Men følelser er kun følelser, og de kan styres gennem den måde, vi tænker på. En form for terapi, som nogle psykologer arbejder ud fra kognitiv terapi. Her arbejder man med tankerne og de mønstre, de ofte har. At leve med en lungesygdom 17

18 Når der opstår sygdom hos os selv eller vores nærmeste, så reagerer vi på den situation, ud fra den personlighed vi nu har. De forsvarsmekanismer vi automatisk plejer at bruge til at passe på os selv i svære situationer, bliver også her taget i brug. Har vi tendens til at kæmpe for at ændre på situationen eller har vi for vane at flygte væk/undgå virkeligheden. Undersøger vi mulighederne for selv at ændre på, eller søge indflydelse på den nye situation? Eller lader vi stå til og undgår måske at tage medicinen, og synes cognac smager og virker langt bedre? Finder fordelene er større end ulemperne ved at ryge? Din personlighed er dannet under dine første leveår sammen med din familie. Her har du grundlagt din evne til at være god ved dig selv, være ansvarlig og få tillid til andre udenfor dig selv. Om du søger hjælp, rådgivning, oplysninger og behandling og måden du gør det på, er grundlagt i din familie og dens måde at fungere på. Senere kan du have ændret lidt på dette mønster gennem dit voksne liv og dets muligheder. - Er vi optimistiske eller det modsatte. Er vi en type, som har brug for at snakke om tingene, eller vender vi problemerne indad? - Tager vi ansvar for os selv, eller er vi vant til at se situationerne, som noget der opstår..og som jeg kan ikke ændre på. - Er vi gode til at rumme en svær følelsesmæssig situation og acceptere den, eller har vi brug for at reagere her og nu med at råbe, true, snakke, græde højlydt? Vi har hver vores måde at håndtere kriser og svære livssituationer på. Du kan eller skal ikke reagere som de andre. Du har lov til at være dig selv. Men måske kan din måde at gøre det på have ulemper, som du har set eller er ved at få øje på. Det er her at psykologen kan være til hjælp. Man skal selv ville en forandring, for at den kan finde sted, psykologen kan kun være medspiller. Det kan være en stor hjælp, at der er et medlem af familien eller en ven, som støtter, kører og måske går med første gang til samtalen hos psykologen. Har man det meget dårligt og har mistet håbet om, at nogen kan hjælpe én, kan det være svært selv at aftale et møde og møde op. 18 At leve med en lungesygdom

19 Hele livet sker der forandringer, både på vores personlige plan i forhold til fysik og psyke, men også på det ydre plan i den tilværelse vi er en del af. Der sker ændringer enten vi er barn, ung, voksen eller ældre. Bedst, som vi synes, nu går det hele godt, sker ændringerne alligevel, måske nogle nye triste ændringer. Der kommer nye muligheder, men der kommer også nye begrænsninger. Dem, vi har indflydelse på og kan kontrollere, kan vi med nød og næppe nå at forholde os til. I disse år sker der mange omvæltninger i samfundet, som har indflydelse på vores hverdag. Det har vores hjerne faktisk svært ved at følge med i. Kommer der for mange kontroltab/chokerende oplevelser i løbet af få år som sygdom, tab af arbejdsevne, tab af nære pårørende og venner, udefrakommende ændringer som er ubehagelige, kan vi blive ængstelige og kan også have brug for rådgivning og måske terapi hos en psykolog. Livstruende sygdomme, som overvindes, giver ofte ængstelighed på mere generelt plan bagefter. Ca. 30 % udvikler stress og depression. Stress er ikke forbundet med at have travlt. Det opstår, når vi er optaget af at leve op til vores egne eller andres forventninger, eller dem vi tror, vi selv eller de andre har. Hvis vi ikke har ressourcer og kræfter til at gøre dette, udvikles der stress. Denne kemiske reaktion som finder sted i hjernen, gennem bl.a. det vi tænker, gør kemien skæv, og vi vil få symptomer på mistrivsel. For eksempel forandres søvn, spisning, hukommelse og koncentration. Vores måde at opfatte os selv og vores muligheder ændrer sig. Vi begynder også at tillægge andre mennesker uheldige aspekter. Vi kan ikke så nemt træffe beslutninger om vigtige og især uvigtige forhold. Hjernen har brug for både medicinsk og terapeutisk hjælp. Det er medicin, som øger mængden af serotonin i hjernen, der skal til, og omtales som lykkepiller. De mennesker, som har brug for dem, oplever oftest en stor lettelse over at kunne fungere igen via dem. Normalt gør vores fysik, at vi kun langsomt bliver ældre. Herved er det lettere at omstille sig til ændringerne. Men når fysikken og vores lunger begynder at svigte og vores jævnaldrende ikke har det på samme måde, så er det sværere at acceptere sine nye begrænsninger. Når den fysiske tilstand forhindrer os i at udfolde os i arbejds-, familie-, og fritidslivet, så har vi mistet noget, som kræver en omstilling indeni os. Hvis du synes, du har et godt liv, er du sikkert god til at leve i nuet, tage ansvar for at skabe den gode dag for dig selv med netop det indhold, som passer til dine kræfter i dag. Det er næsten umuligt for en person, som har en lungesygdom, idet dagene kan være meget forskellige, uden at det kan forudsiges. Men det er din evne til at styre og træffe beslutninger, som er til gavn for dig, som øger din livskvalitet. At leve med en lungesygdom 19

20 Det er oftest forbundet med skyld eller skam at stille krav og kræve særbehandling ud fra en usynlig sygdom. Det kræver en del selvtillid at fortælle andre om, hvordan livet ser ud, set indefra, hvor der er skiftende begrænsninger hele tiden. Har du en tendens til at lade dig styre af, hvad du tror eller ved, at omgivelserne kræver eller forventer af dig, bliver du utilfreds. Så oplever du måske, at du lider, og at det er synd for dig. Så kan du nemt falde for at bebrejde andre og dig selv, at livet er så svært og umuligt. Så kommer de negative tanker og de ubærlige følelser. Herved bliver dagen, ugerne m.v. triste, og du genskaber situationen. Vil man bryde dette mønster, gælder det om at lægge mærke til, hvad man tænker og så flytte fokus, når tankerne ikke kan blive til en god beslutning. Se på noget bestemt, lyt til noget konkret, få øje på hvor mulighederne er for at øve indflydelse. Find de opløftende situationer frem og lad dem fylde noget mere i hverdagen. Snak mere med de mennesker omkring dig, som du bliver i godt humør af at være sammen med. Skru ned for tiden du snakker med triste mennesker. Læg mærke til når du selv udbreder dig med selvmedlidenhed. Det får dig kun til at ende som ensom og med rynker. Selvmedlidende mennesker har altid været en belastning at holde kontakt med..om det så er vores mor/far, ven eller nabo. At isolere sig er ofte vejen til yderligere opgiven og smerter af både fysisk og psykisk art. De har samme baggrund. Hvad er forskellen på en psykolog og en psykiater? Psykologer arbejder med mennesker med almindelige kriser, hvor man har det skidt med sig selv og sine omgivelser. Her er det samtalen (45-60 min), som psykologen anvender. Det kan hjælpe klienten til selv at kunne se nye muligheder eller forstå sammenhænge. Ofte kan psykologen anskueliggøre, hvordan alm. hændelser har formet os og bragt os frem til den pinagtige og måske usikre situation, vi er i nu. Så kan vi gøre noget lidt anderledes, end vi plejer og herved skabe en ændring, som bringer os i bedre humør. Når vi opdager, at vi stadigvæk selv kan skabe gode forandringer, øges vores livskvalitet. Alle kan henvende sig til en psykolog og selv betale for konsultationen. Der kræves ingen henvisning. Der kan i dag fås tilskud til behandlingerne gennem sygesikringen, når der er visse kriterier til stede, som f.eks. kronisk sygdom hos én selv eller nære pårørende. Det er lægen, som henviser. Du beslutter selv, hvem du vil tale med. 20 At leve med en lungesygdom

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende.  Lungeforeningen :  :  : 1 KOL-bogen Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hvad er KOL...3 Symptomer ved KOL...6 Hvordan stilles diagnosen

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

din hverdag pustliv.dk

din hverdag pustliv.dk » Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Indhold 1. Sygdomslære og sygdomsudvikling (s. 3) 2. KOL og rygning (s. 17) 3. Hverdagen med KOL (s. 22) 4. KOL og vægt (s. 40) 5. KOL og mad

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 Patientvejledning om KOL Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006 Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere