Kvalitetsrapport. Skoleåret 2013/14

Transkript

1 Kvalitetsrapport Skoleåret 2013/14 Tårnby Kommunes Skolevæsen Tårnby Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Amager Landevej Kastrup Tlf.:

2 Indholdsfortegnelse Præsentation af kvalitetsrapporten... 3 Resume... 4 Opfølgning af sidste års kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 7 Skolestruktur... 7 Nøgletal for almenklasser... 8 Elevfravær Elevernes trivsel Undervisning af lærere med linjefag Kompetenceudvikling Renovering og inventar Klager Skolernes resultater Karaktergennemsnit, bundne prøvefag Karaktergennemsnit i dansk og matematik Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Prøveresultater Resultater i nationale test Kommunale læseundersøgelser Overgangsfrekvenser Pædagogiske processer Kommunale indsatsområder politikker, strategier og handleplaner Inklusion Læsehandleplan Naturfagshandleplan Handleplan for dansk som andetsprog Overgangsplan Udviklingsudvalg Skolernes indsatsområder Vurdering af skolernes resultater og anbefalinger Bilag

3 Præsentation af kvalitetsrapporten Målet med kvalitetsrapporten er at give en beskrivelse af Tårnby Kommunes skolevæsen og dermed skabe et dokumenteret grundlag for kommunalbestyrelsens tilsyn med folkeskolens undervisning. Kvalitetsrapporten kan danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen om mål og opnåelse af den bedst mulige kvalitet i det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten samler resultater, afrapporteringer og beskrivelser af indsatser fra skoleåret 2013/14. En arbejdsgruppe har under ledelse af skolechefen udvalgt områder og resultater til en spørgeguide, som skolernes ledelser har besvaret. Valg af områder og resultater er begrundet i centralt fastlagte bestemmelser samt de kommunalt vedtagne politikker, strategier og handleplaner. Kommunes konsulenter inden for skolens fag og fagområder har bidraget til analyser og vurderinger af indsatsområder. Rapporten understøtter således en systematisk evaluering og resultatopfølgning i Tårnby Kommunes skolevæsen. Skolernes svar og opgørelser i spørgeguiderne har været et led i drøftelserne på den årlige skolerunde i august og primo september, hvor skolernes ledelser er i dialog med skolechefen og leder af Pædagogisk UdviklingsCenter. Efter drøftelserne har skolerne haft mulighed for at justere deres besvarelser, som hermed er blevet til den enkelte skoles kvalitetsrapport. Arbejdsgruppen har derefter samlet skolernes besvarelser, konkluderet og angivet anbefalinger til det fortsatte arbejde med at udvikle det kommunale skolevæsen, hvor målet er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Kvalitetsrapporten indeholder kvantitative data over fx afgangsprøveresultater, nationale test og læseprøveresultater, hvor kommunen og den enkelte skole kan måles i forhold til nationale og kommunale indsatser. Som opfølgning på skolernes faglige resultater ved afgangsprøverne er skolerne i dialog med kommunens konsulenter inden for prøvefagene. Denne konsulentskolerunde er dels en resultatopfølgning og dels en drøftelse i fremadrettet perspektiv i forhold til udvikling af kvaliteten i undervisningen inden for de pågældende fag. Opsamlingen af skolernes beskrivelser viser desuden, i hvor høj grad og hvorledes skolerne har arbejdet med at omsætte mål og hensigter i de kommunalt fastlagte politikker, strategier og handleplaner. Kvalitetsrapporten giver dermed et billede af, hvorledes de politisk vedtagne indsatsområder bliver implementeret i skolernes praksis. I skoleåret 2013/14 havde Tårnby Kommune syv folkeskoler, en specialskole og en kombineret 10. klasses skole, som er omfattet af tilsynet. De ni skolers kvalitetsrapporter er udarbejdet efter ovenstående koncept og er vedlagt som bilag. Kvalitetsrapport 2013/14 følger det samme koncept for den kommunale kvalitetsrapport, som blev anvendt i Tårnby Kommune ved udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for 2012/13. Konceptet fik mange positive tilkendegivelser fra skolernes personaler og bestyrelser samt det politiske niveau. I forsommeren 2014 er der kommet en ministeriel udmelding om Kvalitetsrapport 2.0, som det kommunale koncept på mange måder lever op til. Det forventes, at der ved næste kvalitetsrapport foreligger et ministerielt forenklet koncept, som er tilgængeligt for alle kommuner og som Tårnby Kommune således kan vælge at tage i anvendelse. 3

4 Resume Kvalitetsrapport 2013/14 er blevet til i dialog med skolernes ledelser. Den årlige skolerunde i august/september danner udgangspunkt for dialogen, hvor et spørgeskema er omdrejningspunktet for målrettet indsamling af skolens resultater og ledelsens oplevelse af kvalitetsudviklingen af skolen. I dialogen bliver det meget tydeligt, at det sidste halvår af skoleåret 2013/14 har været udfordrende i forhold til forberedelserne af skolereformen. Skoleledelserne fortæller samstemmende om tidspresset i at skulle planlægge et skoleår med mange nye elementer, og hvor den kommunale ramme blev udmeldt sent i forhold til planlægningen. Det har betydet, at flere af skolernes planer for udvikling i skoleår 2013/14, har fået mindre fokus end planlagt. Samtidig giver alle skoleledelser udtryk for engagement og lyst til skolereformens nye udfordringer, som ledelserne ser, at de har et godt pædagogisk fundament til at udvikle skolerne i retning af reformens intentioner. Forvaltningen oplever, at skolerne har fulgt anbefalingerne fra sidste års kvalitetsrapport. Skolerne har i højere grad end sidste år formuleret egne indsatsområder, som lægger sig op af de politisk vedtagne politikker, strategier og handleplaner. Det betyder, at skolerne har fået færre og tydeligere mål samt indsatsområder, der understøtter de kommunale indsatser. Alle skoler arbejder målrettet med inklusionsområdet. Tallene viser en mindre stigning i antallet af andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i Tårnby Kommune svarende til stigningen på landsplan. Det vil sige, at inklusionsprocenten udvikler sig i den rigtige retning. Arbejdet med den komplekse inklusionsopgave skal fortsætte med de mangeartede indsatser omkring teamets fælles ansvar i at udvikle læringsmiljøer, som skaber deltagelsesmuligheder for alle elever. I juli 2013 besluttede skolechefen, at der skulle etableres et udviklingsudvalg på alle skoler. Udviklingsudvalget består af fem af skolens resursepersoner, som har til opgave at initiere og understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber. Skoleledelserne fik skoleår 2013/14 til at sammensætte udvalget og italesætte udvalgets rolle på skolen. Da skolereformen tog tid fra andre udviklingsopgaver, konstaterer forvaltningen på skolerunden, at det er begrænset, hvor meget tid skolerne har anvendt på opgaven. Det blev aftalt, at skolerne i skoleår 2014/15 får fokus på denne opgave, så udviklingsudvalget er etableret og i fremdrift ved skoleårets afslutning. Dette er et område, som skal vurderes i kommende kvalitetsrapport. IT har været oplevet som en særlig udfordring i flere år. Skoleledelserne fik i sidste års kvalitetsrapport anbefalingen at tale IT-strategien op. Skoleledelserne har fulgt anbefalingen og inddraget skolens resursepersoner, som har ydet hjælp og støtte og har konkretiseret IT i undervisningen. Vejledningen i IT er ifølge skoleledelserne blevet mere synlig på skolerne. Skolerne har fået adgang til flere digitale læremidler, hvilket også kan betyde øget anvendelse af IT i undervisningen. For lidt og for gammelt digitalt udstyr og ustabilt netværk på flere skoler har været forklaringer på, at IT ikke har fået den plads i undervisningen, som der er krav om nationalt og i den kommunale IT-strategi. På den baggrund er IT området mere i fokus i denne kvalitetsrapport end de øvrige strategier, politikker og handleplaner. Skoleområdets rammebetingelser og nøgletal har ikke ændret sig væsentligt siden sidste kvalitetsrapport. Skolestrukturen er den samme med en enkelt organisationsændring. Den Specialiserede Institution (DSI) blev oprettet pr. 1. august 2013 og er en sammenlægning af kommunens tilbud til børn og unge med psyko-sociale og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Tårnby Kommune kan glæde sig over at ligge over landsgennemsnittet vedr. lærernes undervisningskompetence i skolens fag. 86 % af alle klassetrin bliver undervist af en lærer, som har undervisningskompetence (linjefag) i det pågældende fag. Det er en national målsætning at nå 100 % i

5 Tårnby Kommunes resurseanvendelse til kompetenceudvikling er på samme niveau som i skoleår 2012/13. Skolerne har efterlevet sidste års kvalitetsrapports understregning af, at skolernes prioriteringer i forhold til kompetenceudvikling skal understøtte den politisk vedtagne udvikling. Skoleledelserne tilkendegiver også, at de i højere grad end tidligere medvirker til, at aktionslæring og andre praksisnære forløb bliver anvendt på skolerne. Der er dog stadig stor forskel på omfanget af de praksisnære udviklingsforløb på de enkelte skoler. Karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse i dansk, matematik og alle bundne prøvefag er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Resultatet for 2013/14 viser en lille stigning i Tårnby Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Der er forholdsvis stor forskel på de opnåede gennemsnit inden for prøvefagene, ligesom der er forskel på de resultater, som skolerne opnår. Skolerne tilkendegiver alle, at de gerne ser endnu bedre resultater for deres elever, og at de arbejder mod det nationale mål, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. I resultatopgørelsen skal det medtænkes, at skolerne i Tårnby Kommune har et mål om, at alle elever skal til afgangsprøve. Det skal bemærkes, at de skoler, som har gjort en særlig indsats i forhold til tosprogede elevers udvikling og trivsel, nu opnår væsentligt bedre resultater end tidligere. Med den kommunale handleplan for læsning er der en tydelig systematik og organisering på læseområdet på alle skoler. Tårnby Kommunes læseresultater følger landsnormen. Skal Tårnby Kommune forbedre læseresultaterne, er det en fortsat tidlig indsats på sprogområdet i dagtilbuddene samt en øget fokusering i indskolingen. Kvalitetsrapport 2013/14 anerkender skolernes store indsats i skoleåret, hvor skolerne foruden at drive og udvikle hverdagens skole også skulle sætte sig ind i skolereformens nye krav, elementer og arbejdsgrundlag. Forvaltningens anbefalinger til skolerne er at fortsætte arbejdet med de områder, som er i fremdrift, og som understøtter skolereformens intentioner. Forvaltningen vil fremadrettet rette et særligt blik på skolernes nye ledelsesstruktur, som blev gennemført sidst i skoleåret 2013/14. Skoleledelsens udvidelse med en områdeleder, som er leder af skolens SFO og har sit særlige fokus på pædagogernes rolle i skolen, skal vise dens funktionalitet i skoleåret 2014/15. Det vil være naturligt at følge op på denne organisationsændrings betydning i kommende kvalitetsrapport. 5

6 Opfølgning af sidste års kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2012/13 anbefalede skolerne: 1) at de politisk vedtagne politikker, strategier og handleplaner, som skolerne er forpligtet til at arbejde med, bliver mere synlige i skolernes egne indsatsområder 2) at inklusion fortsat er i fokus 3) at indtænke de kommunale konsulenter og andre nære samarbejdsparter i højere grad i såvel udvikling af inklusion som i generel pædagogisk udvikling 4) at skolernes prioriteringer af lærernes kompetenceudvikling skal understøtte den politisk vedtagne fælles pædagogiske udvikling 5) at skoleledelserne taler IT-strategien op og giver særlig opmærksomhed og støtte til de medarbejdere, som gerne vil eksperimentere med IT i undervisningen. Ad 1) Anbefalingen blev drøftet på skolerunden ud fra skolernes svar i spørgeguiderne. Såvel drøftelserne som svarene viser, at skolerne i højere grad end tidligere har formuleret egne indsatser, der er i harmoni med de kommunalt vedtagne indsatsområder. Det betyder, at skolerne får færre og tydeligere mål og indsatsområder, som derved understøtter de kommunale indsatser på området. Ad 2) Alle skoler arbejder målrettet med inklusion. I skoleåret 2013/14 har 2-4 team fra alle skoler deltaget i et sparrings- og udviklingsforløb med de kommunale konsulenter, hvor omdrejningspunktet har været teamets arbejde med inklusion. Også det faktum, at skolechefen båndlagde to pædagogiske arrangementer i skoleåret 2013/14 til inklusion, har gjort, at skolerne har arbejdet inden for dette prioriterede område. Ad 3) De kommunale konsulenter inddrages fortsat i forskellig grad på skolerne. Nogle skoler gør i høj grad brug af konsulenterne og giver udtryk for, at de kommunale konsulenter har haft en særlig effekt i forhold til udvikling af skolens indsatsområde. De fleste skoler angiver, at skolens egne resursepersoner bliver brugt som samarbejdsparter og vejledere i forhold til udvikling af såvel inklusion som udvikling af undervisningen generelt. De gode erfaringer fra de skoler, som i høj grad har anvendt aktionslæring og praksisnær udvikling sammen med kommunens konsulenter, skal fortsat spredes blandt såvel skoleledere som lærere og pædagoger. Det er således fortsat en anbefaling til skolerne i endnu højere grad at inddrage kommunens konsulenter i skolens pædagogiske udvikling. Ad 4) Tidligere års kvalitetsrapporter har fastlagt, at praksisnær kompetenceudvikling skal prioriteres højt. Skolernes tilbagemeldinger samt PUC s opgørelser over gennemførte kompetenceudviklingsforløb med tilhørende praksisnære forløb viser, at dette i høj grad sker. Flere skoler fortæller, at det har en god effekt, når aktionslæring med kommunens konsulenter er en del af et fagligt kursusforløb. Ad 5) Skoleledelserne har sammen med de pædagogiske læringscentre og skolens øvrige resursepersoner haft fokus på IT-strategien og dens elementer. IT-strategien er blevet italesat på pædagogiske rådsmøder og teammøder, ligesom flere skoler har forsøgt at konkretisere IT strategien i praksis. Skolerne har således givet tilbud om hjælp til at kunne arbejde med fx google.apps og andre netbaserede digitale læremidler. 6

7 Rammebetingelser Skolestruktur Tårnby Kommunes skolevæsen består af syv folkeskoler: Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen, en specialskole: Tårnbygårdsskolen og en 10. klasseskole under Ungdomsskolen, US10. Alle folkeskoler er fuldt udbygget fra klasse med elevtal spændende fra 442 til 1004 elever. Tårnbygårdsskolen er en specialskole for elever med vanskeligheder inden for ADHD/autismespektret. Kastrupgårdsskolen rummer en fuldt udbygget specialklasserække, og Korsvejens Skole rummer tre klasser med kommunens tilbud om specialrække for ordblinde elever. Den Specialiserede Institution er oprettet den og er Tårnby Kommunes tilbud til børn/unge med psyko-sociale og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Den Specialiserede Institution er beliggende på fire matrikler og er en sammenlægning af Basishuset (børnehave), Heldagsinstitutionen (indskoling/mellemtrin) og Heltidsklassen/ Medvind (mellemtrin/udskoling). Skottegårdsskolen rummer kommunens modtagelsesklasser af elever med anden etnisk baggrund. Tårnbygårdsskolen er en specialskole, hvor der er tilknyttet en SFO. Kastrupgårdsskolen, Skelgårdsskolen og Skottegårdsskolen har tilknyttet en SFO, og til alle skoler er der tilknyttet flere fritidshjem. Eleverne i Den Specialiserede Institution bevarer så vidt muligt tilknytning til den lokale fritidsordning. Nedenstående tabel viser den enkelte skoles antal elever, antal spor og klasser samt det samlede antal i Tårnby Kommune. Nederst i skemaet ses andelen af tosprogede elever på skolerne. Elev og klassestruktur pr Samlet oversigt for Tårnby Kommune Korsvejens Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Pilegårdsskolen Klassetrin, alm klasser 0. kl Skelgårdsskolen 1. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Klasser, i alt kl Elever, i alt i 0. kl Elever, i alt i kl Specialklasser/grupper Elever Elever i alt Heraf 2-sprogede elever Heraf i modtageklasser Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Skottegårdsskolen US10 US10 Skolevæsnet samlet Skolevæsnet samlet 7

8 Antallet af det samlede elevtal viser en stigning på 107 elever fra 2012/13. Tilgangen af elever er størst til Løjtegårdsskolen og Pilegårdsskolen. Tætte samarbejdsparter til skolerne er Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter i Tårnby (UU), Rådgivning og Forebyggelse (ROF), Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC), Familieafdelingen, Naturskolen, Musikskolen under Kulturzonen og institutionsområdet. Nøgletal for almenklasser Nedenstående tabel viser økonomiske data og opgørelser over den gennemsnitlige udgift pr. elev, lærernormeringen, den gennemsnitlige klassekvotient, elev- og lærerfravær, det samlede undervisningstimetal (i forhold til minimumstimetallet), antal elever pr. pc samt udgifter til undervisningsmidler pr. elev opgjort pr. skole og for det samlede skolevæsen fra 2011 til Aflyst undervisning i forbindelse med lærernes lockout i forår 2012 er kompenseret i forhold til minimumstallet i skoleår 2013/14, undtagen for 9. klasserne, som blev kompenseret i ugerne umiddelbart efter lockouten. Af skemaet kan det ses, at bruttodriftsudgifterne pr. elev i skolevæsenet er på samme niveau som skoleår 2012/13 med mindre udsving på de enkelte skoler. Lærernormeringen er ligeledes på samme niveau, mens den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev på kommunalt plan er steget en anelse. Antallet af elever pr. PC er steget inden for det seneste år. En stor del af skolernes beholdning af PC ere er kasseret, da udstyret var mere end 5 år. 8

9 Nøgletal Korsvejens Skole Korsvejens Skole Korsvejens Skole Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Løjtegårdsskolen Løjtegårdsskolen Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Nordregårdsskolen Nordregårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Pilegårdsskolen Pilegårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Skelgårdsskolen Skelgårdsskolen Skelgårdsskolen Gennemsnitlig udgift pr. elev Normeret antal lærere* 40,2 40,8 41,2 40,9 52,1 47,8 47,9 47,3 31,9 33,1 32,5 32,9 69,6 67,6 68,7 68,8 57,6 57, ,7 Gennemsnitlig klassekvotient, kl.* Elev/lærer-ratio, * 11,1 11,0 10,9 11,1 12,5 12,4 12,2 12,2 12, ,5 12,2 12,7 12,7 12,3 12,2 12,3 12, ,3 Elevfravær i alt (%) 6,7 6,8 6,6 7,8 5,8 5,3 5,8 7,2 6,4 7,7 6,9 11 4,6 5,3 5,4 7,3 5,8 6,2 5,9 8,6 - heraf sygdom 3,3 3,1 3,1 3,4 3,5 3,2 3,6 4,2 3,6 4,2 4 4,3 3 3,6 3,5 3,8 3,7 4,1 3,8 5,1 Lærersygefravær (%) 3,6 2,8 3,3 3,2 2,7 3,1 5,1 2,7 4,9 3,1 4,2 5,6 4,6 3,5 4,7 4,8 5,3 3,9 4,4 5,5 Elever pr. pc under 5 år med internetopkobling Udgifter til undervisningmidler mm. pr. elev Undervisning som andel af bruttoarb.tid (%) Gennemført, planlagt ,9 21,8 21,7 21, ,1 20,7 20,6 7 5,1 6,6 4 10, ,1 21,3 21,9 21,9 23,3 23,1 9,8 4,3 7,4 4,6 6,3 3, ,7 33, ,6 38,7 33,9 33,6 33,7 38,5 34,3 34,2 34,1 38,8 34, ,8 22,8 21,3 4,7 5,3 4,9 2,9 10, ,4 38,1 33, ,4 20,4 21,5 5,5 3 33,8 34 undervisning * (%) ,

10 Nøgletal Tårnbygårdsskolen Tårnbygårds-skolen Tårnbygårds-skolen Tårnbygårds-skolen Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen Skottegårdsskolen Skottegårdsskolen Skottegårdsskolen US10 US10 US10 US10 Skolevæsenet, samlet Skolevæsenet, samlet Skolevæsenet, samlet Skolevæsenet, samlet Gennemsnitlig udgift pr. elev Normeret antal lærere* 20,5 20,5 20,7 20,7 62,01 63,8 67,4 70,8 42,2 44,3 43,8 44,2 14,1 14,7 14,2 13,7 390,3 389,7 394,4 397 Gennemsnitlig klassekvotient, kl.* 7,2 7, ,7 23,1 22,5 23,3 19,4 19,8 20, ,1 22,9 22,9 25,3 20,1 21,6 21,5 21,6 Elev/lærer-ratio, * 3,2 3,4 3 2,9 8,7 8, ,68 10,8 11, ,4 11,3 12,9 11,07 10,8 10,8 10,6 Elevfravær i alt (%) 7,9 8,5 7,3 9,4 7,3 7,8 7,6 11,3 7,2 7,7 7,4 9,6 9,4 9,14 12,8 15,8 5,9 6,5 6,4 8,8 - heraf sygdom 3,5 4,5 4,4 4,7 2,8 3,2 2,7 3,2 3,9 4,5 4,2 4,7 5,7 5,28 5,9 7,5 3,3 3,7 3,6 4,1 Lærersygefravær (%) 4, ,3 2,9 3,7 3,4 5,8 5,1 3,5 4,2 0,6 2,7 3,4 4,0 4,1 3,4 4,1 4,2 Elever pr. pc under 5 år med internetopkobling Udgifter til undervisningmidler mm. pr. elev Undervisning som andel af bruttoarb.tid (%) 1,5-39 1,7 1,7 0,8 4, ,9 33,2 33,7 37,2 5,2 5,7 4 6,6 6, , ,7 38,2 33,5 34,2 34,2 26,9 4,2 2,4 2,4 2,2 2,7 6, , ,9 5 5,6 3, ,8 33,9 Gennemført, planlagt undervisning * (%) ,2 De blå felter indgår ikke i totaler 10

11 Forvaltningen har benyttet KL s beregningsmetode i beregning af bruttodriftsudgifter pr. elev. Skolernes struktur og opgaveløsning er fuldt ud indbyrdes sammenlignelige, ligesom der uafhængigt af skolestørrelse er varians skolerne imellem eksempelvis de samlede ejendomsog varmeudgifter. Ved udregning af klassekvotient er special-, ordblinde-., heltidsklasse og gruppeordninger trukket ud. Elev/lærer-ratio, kl. er tal beregnet ud fra lærernormering,der er inkl. speciallærere m.m. og total elevtallet for kl., og derfor viser en lærer/elev ratio, der inkluderer speciallærere og -elever. Elevfravær Der er opmærksomhed og tiltag omkring elevfravær på alle skolerne. Det være sig samtaler med forældrene, skriv fra skolebestyrelsen og inddragelse af skolesocialrådgiverne. Elevfraværet er gået en anelse ned på de fleste skoler. Skolesocialrådgiverne er inddraget i særlige tilfælde men ikke i en grad, så der kan vurderes en effekt. Elevernes trivsel Måltal for elevernes trivsel er først tilgængelig i Undervisningsministeriet uddannelsesstatistik i løbet af foråret Undervisning af lærere med linjefag Det er et nationalt mål, at undervisningen i folkeskolens fag i høj grad varetages af lærere med linjefagsuddannelse. I Tårnby Kommune har skolerne fokus på dette område, hvilket også ses af opgørelsen af den undersøgelse, UNI-C foretog af alle landets skoler på vegne af Undervisningsministeriet i forår Skolerne blev bedt om at indberette deres læreres undervisningskompetencer (linjefagskompetencer og tilsvarende kompetencer) samt lærernes undervisning fordelt på fag og klasser. UNI-C'S DEFINITION PÅ LINJEFAG OG TILSVARENDE KOMPETENCER At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder er her blevet bedt om at foretage dette skøn. Kilde: Uni-C og Undervisningsministeriet 11

12 Linjefagsdækning på timeniveau alle fag - opgjort efter klassetrin Tårnby Kommune Hele landet Alle 86% 80% klassetrin 1. kl. 86% 77% 2. kl. 86% 78% 3. kl. 84% 77% 4. kl. 83% 77% 5. kl. 83% 79% 6. kl. 81% 77% 7. kl. 90% 85% 8. kl. 92% 85% 9. kl. 92% 88% På alle klassetrin ligger Tårnby Kommune over landsgennemsnittet. Nedenstående skema viser linjefagsdækningen opgjort efter fag og klassetrin. I forhold til sidste års tal er der sket en stigning i procenten af linjefagsdækning inden for dansk, historie, samfundsfag, idræt, musik, sløjd og hjemkundskab, mens der er sket et lille fald inden for tysk, matematik og geografi. Der er 100 % dækning af fransk og fysik/kemi. For Tårnby Kommune er udfordringen at få flere linjefagslærere til undervisning i kristendom, historie, samfundsfag, billedkunst, sløjd, geografi og natur/teknik. Det gode resultat er et godt fundament i den fortsatte implementering af Folkeskolereformen, hvor lærernes faglige kompetencer på linjefagsniveau er et fokusområde. Tårnby Kommune uddanner i skoleåret 2014/15 syv lærere på linjefagsuddannelse i fransk og tysk. 12

13 Linjefagsdækning på timeniveau - opgjort efter fag og klassetrin Fag Tårnby Kommune Hele landet Fag Tårnby Kommune Hele landet Fag Tårnby Kommune Hele landet Dansk Kristendomskundskab Alle klassetrin Samfundsfa Alle klassetrin Matematik Alle klassetrin 98,70% 90,70% g 69,20% 65,50% 93,20% 84,00% 1. kl. 100,00% 89,00% 8. kl. 80,00% 65,30% 1. kl. 92,60% 77,80% 2. kl. 95,70% 88,90% 9. kl. 57,90% 66,70% 2. kl. 95,80% 76,50% 3. kl. Idræt Alle 3. kl. 100,00% 89,10% klassetrin 82,90% 79,50% 78,30% 79,20% 4. kl. 95,80% 90,40% 1. kl. 75,00% 67,20% 4. kl. 100,00% 82,50% 5. kl. 100,00% 91,00% 2. kl. 78,60% 69,80% 5. kl. 95,20% 83,80% 6. kl. 100,00% 90,90% 3. kl. 57,10% 74,40% 6. kl. 85,20% 84,50% 7. kl. 95,50% 93,50% 4. kl. 88,00% 81,80% 7. kl. 100,00% 91,70% 8. kl. 5. kl. 8. kl. 100,00% 93,90% 81,80% 82,10% 95,70% 92,60% 9. kl. 100,00% 93,90% 6. kl. 86,20% 80,40% 9. kl. 100,00% 92,90% Engelsk Alle klassetrin 7. kl. Fysik/kemi Alle klassetrin 89,20% 85,70% 85,70% 81,70% 100,00% 94,50% 3. kl. 81,30% 75,50% 8. kl. 88,90% 83,80% 7. kl. 100,00% 93,60% Tysk Fransk 4. kl. 90,50% 78,90% 9. kl. 86,70% 84,20% 8. kl. 100,00% 94,00% 5. kl. Musik Alle 9. kl. 89,50% 83,50% klassetrin 90,90% 86,80% 100,00% 95,60% 6. kl. 1. kl. Geografi Alle 72,20% 85,10% 77,30% 77,80% klassetrin 70,50% 66,50% 7. kl. 94,40% 89,20% 2. kl. 85,70% 83,90% 7. kl. 68,40% 63,90% 8. kl. 100,00% 91,70% 3. kl. 85,00% 87,20% 8. kl. 70,00% 66,90% 9. kl. 91,30% 93,20% 4. kl. 100,00% 89,40% 9. kl. 73,70% 68,80% Alle klassetrin 5. kl. Biologi Alle klassetrin 94,10% 91,90% 100,00% 91,50% 87,00% 78,10% 7. kl. 92,90% 89,00% 6. kl. 100,00% 90,90% 7. kl. 89,50% 76,20% 8. kl. 94,40% 92,00% 8. kl. 100,00% 86,80% 8. kl. 85,70% 78,70% 9. kl. 94,40% 94,70% Alle klassetrin 60,80% 66,50% 1. kl kl. 85,00% 81,00% Alle klassetrin Natur/ teknik Alle klassetrin 96,80% 91,60% 45,00% 57,20% 52,50% 51,10% 7. kl. 90,00% 91,80% 2. kl. 61,10% 62,40% 1. kl. 36,40% 43,30% 8. kl. 100,00% 90,10% 3. kl. 63,20% 67,10% 2. kl. 40,00% 46,40% 9. kl. 100,00% 92,90% 4. kl. 60,00% 71,20% 3. kl. 68,40% 50,10% Alle klassetrin 5. kl. 4. kl. 41,70% 38,30% 63,20% 71,70% 47,60% 53,40% 1. kl. 26,30% 32,60% 6. kl. 100,00% 71,70% 5. kl. 61,10% 55,20% 2. kl. Hånd- Alle 10,50% 33,10% arbejde klassetrin 78,60% 75,90% 3. kl. 47,40% 33,10% 4. kl. 87,50% 74,90% 4. kl. 45,00% 34,20% 5. kl. 73,90% 77,80% 5. kl. Sløjd Alle 31,60% 36,70% klassetrin 79,90% 86,30% 6. kl. 40,00% 39,00% 4. kl. 0,00% 84,70% 7. kl. 66,70% 46,10% 5. kl. 81,00% 86,50% 9. kl. 68,40% 55,20% 6. kl. 84,20% 86,40% Historie Alle klassetrin 7. kl. 64,50% 57,60% 100,00% 82,90% 3. kl. Hjemku Alle 42,10% 39,40% nd-skab klassetrin 74,50% 68,80% 4. kl. 33,30% 46,30% 5. kl. 100,00% 68,00% 5. kl. 61,90% 51,10% 6. kl. 73,90% 69,80% 6. kl. 65,00% 56,40% 7. kl. 68,40% 66,00% 7. kl. 89,50% 66,50% 8. kl. 100,00% 72,50% 8. kl. 75,00% 69,50% 9. kl. 100,00% 72,60% 9. kl. 78,90% 76,00% Billedku nst 6. kl. 50,00% 51,90%

14 Kompetenceudvikling Faktuelt om resurser Skolerne har samlet anvendt i alt lærertimer til deltagelse i kompetenceudvikling i skoleår 2013/14. Til deltagerbetaling på uddannelse, kurser og pæd. arrangementer har skolerne anvendt kr ,- og forvaltningen kr ,-, hvilket giver et samlet forbrug kr ,- til lærernes kompetenceudvikling. Det anvendte lærertimeforbrug er en anelse mindre end skoleåret før, mens forbruget i kroner er øget en anelse. Prioritering af kompetenceudvikling Alle skoler anvender et antal lærertimer og økonomiske resurser til skolebaseret udvikling. I skoleåret 2013/14 pålagde skolechefen skolerne, at alle skoler skulle afholde to pædagogiske arrangementer, hvor temaet var inklusion. Flere skoler indgik i samarbejde med en anden skole om et eller begge arrangementer, og to skoler udbyggede samarbejdet og gennemførte reflekterende samtaler mellem lærerteam på tværs af deres skoler hen over hele skoleåret. Temaet inklusion blev perspektiveret på flere måder, fx: Hvad forstår vi ved inklusion? inklusionsstrategier og klasseledelse, konflikthåndtering, teamsamarbejde eller børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Flere skoler prioriterer særlig meget tid til kompetenceudvikling i form af lokal skoleudvikling. En skole har prioriteret ca. 50 % af skolens samlede tid til kompetenceudvikling til lokal skoleudvikling. Alle skoler giver udtryk for, at de skolebaserede pædagogiske arrangementer med deltagelse af hele personalet giver fælles grundlag og basis for implementering og udvikling på den enkelte skole. Samtidig betyder en høj prioritering af den skolebaserede kompetenceudvikling, at der bliver mindre tid til deltagelse i den kommunalt planlagte kompetenceudvikling på PUC, hvor det kan betyde, at flere planlagte tilbud ikke kan gennemføres på grund af for få deltagere. En skole pointerer, at skolen prioriterer, at flere medarbejdere deltager i samme kompetenceudvikling uden for skolen for at fremme vidensdeling og omsætning i praksis efter deltagelse i kompetenceudvikling på PUC, CFU eller professionshøjskoler. Ved prioritering af kompetenceudvikling tilkendegiver 3 skoler, at prioriteringen i høj grad, og 6 skoler i meget høj grad, understøtter de politisk vedtagne politikker og handleplaner i Tårnby Kommune. Derudover tager skolens prioritering udgangspunkt i skolernes samlede kompetencebehov og hensynet til den enkeltes behov for faglig udvikling. Efteruddannelse Af det totale antal lærertimer til kompetenceudvikling anvendes knapt 15 % på længerevarende uddannelse på diplomniveau, hvoraf uddannelsen til matematikvejleder var obligatorisk for alle skoler. 10 lærere deltog i to moduler på matematikvejlederuddannelsen i skoleår 2013/14, og 8 lærere blev i juni 2014 færdige med uddannelsen. 1 lærer bestod ikke et modul, og 1 lærer gik ikke til eksamen. Derudover har flere skoler valgt at prioritere tid og økonomi til uddannelse af læsevejledere. Praksisnær kompetenceudvikling Et mål med kompetenceudvikling af lærere er at udvikle kvaliteten i undervisningen, så elevernes læring og trivsel styrkes. Dele af pædagogisk forskning peger på, at denne udvikling bedst skabes, når kompetenceudviklingen sker i tilknytning til praksis. Det kan ske gennem aktionslæring, sparring, vejledning eller reflekterende team, hvor skolens egne resursepersoner eller kommunens konsulenter indgår i samarbejde med en lærer eller lærerteam om konkrete problemstillinger eller udviklingsområder. 14

15 Skolernes resursepersoner læsevejledere, funktionslærere, AKT-lærere, matematikvejledere osv. inddrages i høj grad i lærernes undervisningspraksis på skolerne. Kommunens konsulenter inddrages i nogen grad men absolut i forskellig grad på skolerne. Skolerne giver udtryk for, at aktionslæring i nogen grad er blevet en del af skolens kultur til fremme af kvaliteten af undervisningen. Skoleledelserne har observeret, at de praksisnære kompetenceudviklings- og aktionslæringsforløb har været meget forskellige, og at udbyttet af forløbene er afhængige af deltagernes motivation for at deltage. En skole fortæller, at inddragelse af egne og kommunale resursepersoner har haft en særlig effekt i forhold til udvikling af læringsarenaer uden for klasserummet. Når et aktionslæringsforløb er en del af et kursusforløb, giver flere skoleledere udtryk for, at lærerne er glade for refleksionerne om egen praksis i forhold til øget inklusion. Praksisnær kompetenceudvikling har øget lærernes lyst til at låne andre øjne og åbne klasseværelset for kolleger og konsulenter. Konklusion I sidste års kvalitetsrapport blev det understreget, at skolernes prioriteringer af lærernes kompetenceudvikling skal understøtte den politisk vedtagne fælles pædagogiske udvikling. Skolernes tilbagemeldinger samt PUC s opgørelser over gennemførte kompetenceudviklingsforløb med tilhørende praksisnære forløb viser, at dette i høj grad sker. Også i skoleår 2013/14 har flere skoler anvendt en del resurser på lokal skoleudvikling. Da skolechefen forud for skoleåret havde udmeldt, at kommunens indsatsområde inklusion var temaet for to lokale pædagogiske arrangementer, var det fælles kommunale fokus søgt sikret. De praksisnære kompetenceudviklingsforløb er i god udvikling på skolerne, men kræver fortsat en italesættelse og ledelsesmæssig opbakning. Skoleledelserne er i højere grad blevet bevidste om vigtigheden af deres medvirken til, at aktionslæring og andre praksisnære forløb bliver anvendt på skolerne. De gode erfaringer fra de skoler, som i høj grad har anvendt de praksisnære metoder, spredes langsomt men sikkert blandt såvel skoleledere som lærere. Der bør fortsat være fokus på skolernes forpligtelse i deltagelse i de fælles kommunale kompetenceudviklingsforløb på PUC, som kun kan gennemføres, når alle skoler bakker op om de fælles aftalte forløb. Renovering og inventar I hvert budgetår afsættes kr ,- til vedligeholdelse af skolernes ejendomme samt til suppleringsindkøb og skolemøbler og andet inventar. Der er blandt andet indkøbt: Elev-pc ere (Chromebooks) på skoleområdet for kr. Inventar til US10 for kr. Der er oprettet arbejdspladser i Heltidsinstitutionen og Medvind Kølefaciliteter, gardiner, klassesæt og 2 sløjdborde på skolerne. Derudover er der givet særlige tillægsbevillinger til indkøb af: Lærerarbejdspladser og SFO-Områdeledere på i alt Elektroniske tavler for 1 million kr. 500 nye pc ere til elever (Chromebooks) for i alt 1,6 millioner kr. 15

16 Sidste års kvalitetsrapport anbefaler: Forvaltningen skal i forbindelse med revision af folkeskoleloven udarbejde oversigt og forslag til en flerårig plan for renovering af faglokaler og udskiftning af inventar. Anbefalingen er aktualiseret ifm. skolereformen med ikrafttrædelse 1. august Naturfagsfaglokaler er gennemgået og renoveret med udgangen af Klasselokaler gennemgået i 2013 i forbindelse med den store pulje til renovering af skoler. Hjemkundskabslokaler trænger til renovering flere steder. Teknisk Forvaltning har overblik over faglokalernes tilstand, men der er ikke udarbejdet en egentlig plan. Klager Klager til Klagenævnet for Specialundervisning i perioden 2013/14: En klage ang. hjælpemiddel hvor Klagenævnet stadfæstede Tårnby Kommunes afgørelse. Skolernes resultater Nedenfor vises karaktergennemsnittene for skolernes bundne prøvefag i 9. klasse 2014, opgjort skolevist og kommunalt. Landsgennemsnittene er markeret med en rød streg. Karaktergennemsnit, bundne prøvefag Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. 16

17 Kommune, tre skoleår Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Tårnby Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 17

18 Gældende for de efterfølgende grafer og figurer er: Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kommune, fag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Tårnby Skoler Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Tårnby 18

19 Karaktergennemsnit i dansk og matematik Kommune, tre skoleår Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Tårnby Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 19

20 Skoler Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Tårnby 20

21 Kommune, tre skoleår Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Tårnby Kommune, tre skoleår, fagdisciplin Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Tårnby 21

22 Skoler Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Tårnby 22

23 Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Tårnby Sko leår Sko leår Sko leår 2013/ / / Sko le Karaktergenne So cio ø k. F o rskel Karakterge So c io ø k. F o rskel Karaktergenne So cio ø k. F o rskel m- snit reference nnem- snit re fe re nce m- snit reference Kastrupgårdssko len 6,6 6,4 0,2 7,2 6,5 0,7* 6,8 6,2 0,6* Ko rsvejens Sko le 6,0 6,4-0,4 5,8 6,3-0,5 6,5 6,5 0,0 Lø jtegårdssko len 6,7 6,7 0,0 6,5 6,6-0,1 7,0 6,8 0,2 N o rdregårdssko len 6,9 6,5 0,4 5,8 6,0-0,2 5,8 6,1-0,3 P ilegårdssko len 6,6 6,5 0,1 6,7 6,6 0,1 6,7 6,6 0,1 Skelgårdssko len 6,2 6,2 0,0 6,5 6,4 0,1 6,1 6,2-0,1 Sko ttegårdssko len 7,4 6,6 0,8* 6,5 6,3 0,2 6,7 6,2 0,5 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Tårnby Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen 23

24 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Skoler Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: 2013/2014 Tårnby Folkeskoler Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Normalklasser - fuldt årgangsopdelte 9. klasse Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen 24

25 Prøveresultater Med udgangspunkt i prøvekaraktererne ved 9.-klasseprøver og 10.-klasseprøver gennemfører kommunens konsulenter en karakterrunde, hvor den enkelte skoles resultater drøftes med ledelse og faglige resursepersoner. Karakterrunden består af en fælles refleksion med henblik på, hvorledes undervisningen i fagene kan udvikles, så eleverne kan blive så dygtige som muligt. Skolerne er derudover i spørgeguiden til skolelederne ifm. Kvalitetsrapport 2013/14 blevet bedt om at redegøre for, hvilke overvejelser årets prøveresultater har medført i skoleledelsen, og hvilke initiativer resultaterne har givet anledning til. Halvdelen af skolerne har planlagt at iværksætte særlige initiativer på baggrund af konsulenternes skolerunder. To skoler anfører, at de allerede har drøftet årets prøveresultater med de prøveafholdende lærere, og to skoler anfører, at de har drøftet udvalgte prøveresultater, hvor en indsats/forandring var ønskelig. Skolerne har derudover svaret, at årets prøveresultater har givet anledning til: Løbende drøftelser af skolens indsatser rettet mod prøvesituationer, fx elever med særlige vilkår og screening af elevresultater Fortsat prioritering af ekstra lektioner i udvalgte fag, herunder holddelingslektioner Holddeling i udvalgte fag samt fag-faglige indsatser, fx et fokus på procesorienteret arbejde med skriftlig matematik Fokus på alternative prøveformer, fx projektopgaver og portfolio Ledelsesmæssigt fokus på fagteamenes betydning for faglærernes udvikling De konkrete tiltag, der er gennemført på baggrund af årets prøver, er: Møder mellem konsulenter, ledelse og fagudvalgsformænd Drøftelser med skolens resursepersoner, fortrinsvist matematikvejleder og læsevejleder Opfølgninger på konkrete prøvesituationer, hvor resultaterne har været bekymrende Fokus på lærer-elevrelationer, herunder AKT-arbejde Dansk Prøven i læsning FSA Prøven maj juni 2014 bestod af 5 tekster med stigende sværhedsgrad. Teksterne fordelte sig over følgende genrer: artikler, eventyr, novelle og klumme, alle eksempler på danskfagets genre- og tidsmæssige spændvidde. Løsningen af opgaverne kræver stadig kendskab til forskellige læseteknikker. Tekst 5 er stadig den tekst, der afgør, om eleven kan opnå karakteren 10 eller 12. Det er en tekst med distraktorer, der kræver meget sikker læsning med særdeles god forståelse. Skolernes samlede score i 2013 var 6,1 mod i ,6, altså en fremgang på 0,5. Prøven i skriftlig fremstilling FSA De 4 hovedkategorier ved skriftlig fremstilling: journalistik, fiktion, opinion og det personlige var i prøveoplægget repræsenteret på følgende måde: Journalistik i opgave 4, hvor der skulle skrives en reportage. Fiktion i opgave 5, hvor der skulle skrives en novelle. Opinion i opgave 1, hvor der skulle skrives et debatindlæg. Det personlige i opgave 2, hvor der skulle skrives en klumme, opgave 3, hvor der skulle skrives en erindring og opgave 6, hvor der skulle skrives et brev. Alle genrer har tydelige krav til layout, hvilket i prøveoplægget var præciseret. Elevernes valg af layout som led i kommunikationen med modtageren, har stor betydning for den endelige samlede bedømmelse. Skolernes samlede score i 2013 var 6,2 mod i ,6, altså en fremgang på 0,4. 25

26 Prøven i retskrivning FSA Prøven bestod som tidligere år af en fælles førstedel med 90 prøveord i forskellig sværhedsgrad, som tilgodeser den usikre elev samtidig med, at den sikre udfordres. Anden del består af opgaver, som eleverne selv skal læse og løse. Til disse opgaver må eleverne bruge ordbog. Opgaverne var: sæt komma, ét eller flere ord, punktum og stort begyndelsesbogstav, rigtig form og ret en tekst. Skolernes samlede score i 2013 var 6,3 mod i ,2. Prøven i mundtlig fremstilling FSA Langt hovedparten af eleverne i 9. klasse har været til mundtlig prøve i prøveform B. Prøveformen lægger op til faglig fordybelse i de 10 lektioner, der er afsat til fordybelsesarbejdet omkring den af eleven valgte tekst. Prøveform A anvendes stadig, men i meget ringe omfang. Skolernes samlede score i 2013 var 7,4 mod i ,8, altså en fremgang på 0,4. Dansk FS 10 Den skriftlige prøve Eleverne i 10. klasse prøves i læsning og sprogbrug, modtagerrettet kommunikation og skriftlig fremstilling. Rækkefølgen, som eleverne løser opgaverne i, bestemmer disse selv. De skal således kunne disponere tiden og overskue de forskellige prøvedeles krav. Dette er en del af opgaven i 10. klasse. De tre opgavedele skal til sammen give et helhedsbillede billede af elevens skriftlige formåen. Der gives en samlet karakter. Skolens samlede score i 2013 var 6,1 mod ,3. Mundtlig dansk Prøveform B er den eneste mulighed i 10. klasse. Skolens samlede score i 2013 var 6,9 mod ,3. Den humanistiske fagrække I lighed med 2013 er der inden for denne fagrække sket en fremgang. Skolernes samlede score i kristendomskundskab i 2013 var 6,9 mod i , i historie i ,4 mod ,7 og i samfundsfag i ,6 mod i ,8. Konkluderende bemærkninger Den umiddelbare forventning om, at karaktergennemsnittene fra år til år kan benyttes til en vurdering af, om der sker en faglig fremgang eller tilbagegang, må der nødvendigvis tages forbehold overfor, idet sådanne vurderinger rummer en række usikkerheder. Usikkerheden kan bl.a. knytte sig til ændrede prøveformer, ændrede hjælpemidler og ændrede faglige formål. Fremmedsprog FSA engelsk mundtlig bundet prøvefag Der er sket en pæn stigning i gennemsnittet, som i år ligger på 7,9, mens gennemsnittet i 2013 lå på 7,5. Som sædvanlig er der udsving skolerne imellem, hvor skolen med det laveste gennemsnit opnår 7,0, og skolen med højeste gennemsnit får 8,6. Spredningen på de enkelte skoler er varieret. På skolen med den laveste difference udgør forskellen 0,2 procentpoint, og på skolen med den største difference er forskellen 1,6 procentpoint. Eleverne i Tårnby Kommune klarer sig således samlet set godt i mundtlig engelsk, hvor elevernes gennemsnit er højere end landsgennemsnittet, som er på 7,1. 26

27 FSA engelsk skriftlig - udtræksfag Fire klasser har haft udtræk plus to elever, som ikke har andet fremmedsprog som tilbudsfag, og hvis klasse har haft disse i udtræk. Det samlede gennemsnit ligger på 7,2, hvilket er 0,2 karakterpoint lavere end i Klassen med det laveste gennemsnit opnåede 6,2, og klassen med det højeste snit fik 8,7. De to elever, som havde udtræk i skr. engelsk, opnåede et snit på 4,5. Eleverne i Tårnby Kommune klarer sig således samlet set rigtig godt i skriftlig engelsk, hvor elevernes gennemsnit ligger over landsgennemsnittet på 7,1. FSA tysk skriftlig og mundtlig - udtræksfag To skoler har haft udtræk i skriftlig tysk, og 22 elever har aflagt prøve. Det samlede gennemsnit er 6,6, hvilket er 1 procentpoint lavere end sidste år. Landsgennemsnittet er 6,7. To klasser har haft udtræk i mundtlig tysk, og 21 elever har aflagt prøve. Gennemsnittet ligger på 5,0, hvilket er 0,1 procentpoint lavere end sidste år. Landsgennemsnittet er 6,0. Eleverne i Tårnby Kommune klarer sig således samlet set ringere i mundtlig tysk end landsgennemsnittet. FSA fransk skriftlig og mundtlig udtræksfag To klasser har aflagt prøve i skriftlig fransk med et gennemsnit på 6,1, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 7,0. Otte elever har aflagt prøve i mundtlig fransk med et gennemsnit på 7,9, hvilket er højere end landsgennemsnittet, som er på 6,6. FS10 engelsk mundtlig og FS10 engelsk skriftlig Der er aflagt 122 prøver i mundtlig engelsk. Gennemsnittet er 6,9, hvilket er 0,9 karakterpoint højere end sidste år. Der er aflagt 124 prøver i skriftlig engelsk. Gennemsnittet er i år 6,7, hvilket er en stigning i forhold til sidste års gennemsnit på 5,8. FS10 tysk skriftlig og FS10 tysk mundtlig Der er aflagt 6 prøver i skriftlig tysk. Gennemsnittet er i år 5,3, hvilket er et fald i forhold til sidste års gennemsnit på 6,1. Der er aflagt 3 prøver i mundtlig tysk. Gennemsnittet er i år 5,3, hvilket er et fald i forhold til sidste års gennemsnit på 7,5. FS10 fransk skriftlig og FS10 fransk mundtlig Der er aflagt 3 prøver i skriftlig fransk. Gennemsnittet er 2,0, hvilket er et markant fald i forhold til sidste års gennemsnit på 4,6. Der er ikke aflagt prøver i mundtlig fransk. Eleverne på US10 har samlet set klaret sig markant bedre i engelsk sammenlignet med sidste skoleår. Konkluderende bemærkninger Eleverne i Tårnby klarer sig flot i mundtlig engelsk (bundet prøvefag) og ligger væsentligt over landsgennemsnittet. I udtræksfaget skriftlig engelsk ligger eleverne en smule over landsgennemsnittet. Hvad angår udtræksfagene fransk og tysk, er der tale om et så lille statistisk materiale, at det næppe giver mening at sammenligne tallene. Matematik Matematiske færdigheder FSA Skolerne i Tårnby har i år taget imod tilbuddet om at afholde prøven digitalt. Karaktergennemsnittet for matematiske færdigheder er fra 2013 til 2014 faldet fra 6,6 til 6,5. Ser vi på resultaterne for de sidste tre år, har karaktergennemsnittet ligget på nogenlunde det samme, 2012 = 6,5, 2013 = 6,6, og 2014 = 6,5. Spredningen mellem skolerne er fra 4,6 til 7,6. Den skole, der har det laveste gennemsnit, har oplevet et fald fra 5,6 til nu 4,6. Fem skoler har et fald i gennemsnittet, ligesom der på landsplan også er et fald fra 7,1 til 6,7. Tre skoler har en stigning i gennemsnittet for matematiske færdigheder. 27