DEN OF'F'ENTLTGE TELETJBNESTE GENNEM 1OO AR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN OF'F'ENTLTGE TELETJBNESTE GENNEM 1OO AR"

Transkript

1 TtrLETEKNIK t954 pe 107 og meleapparater til miling af feltstyrker ned til 10 mikrovolt pr. meter. Det b/r i denne artikel n&vnes, at radioamatlrerne har veret meget virksomme i kortbllgeomridet lige siden 1920, og at de fik international anerkendelse og tildelt srerlige frekvensbind pi radiokonferencen i Washington I iret 1926 fik de danske radioamat/rer Statstelegrafens officielle anerkendelse gennem oprettelsen af en licensordning, der fastsatte visse betingelser for tildeling af sendetilladelse mod en Arlig afgift pfl 20 kr. Der findes nu her i landet henved 1700 kortb{lgeamatfirer, som har llst licens. Den ovenfor givne redeg/relse for udviklingen indenfor radioen i de 50 ir, og det radiotekniske grundlag hvorpfl den hviler, har jeg givet i ren summarisk form. Selv om fremstillingen siledes er og mri' vrere kortfattet, sfl vil jeg dog antage, at det er lykkedes sfl nogenlunde for mig at give et historisk overblik med tidsangivelser i en form, som eventuelt vil kunne vaere til nytte som kilde til et mere indgaende studiurn af de forskellige anlregs tilblivelse. DEN OF'F'ENTLTGE TELETJBNESTE GENNEM 1OO AR A. Ingemann Pedersen Pog T Da den danske statstelegraf blev Abnet for offentlig korrespondance den 1. februar 1854, var det begyndelsen til en virksomhed, som i et den gang uanet omfang skulle ffl indflydelse pfl vort samfunds organisation og velfrerd. Et rnoderne samfund han ikke tankes uden de muligheder for hurtig befordring af meddelelser over lange afstande, som telefonen, telegrafen og radioen frembyder. Handelsverdenen, dagspressen, administrationer og organisationer af enhver art, alle er de parat til at drage nytte af forbedringer af fjernmeddelelsesmidlerne eller telekommunikationerne, som det hedder i vore dage. Teletjenestens stilling i vort samfund blev fastlagt ved Lov om Telegrafer og Telefoner af 11. maj Staten fik derved eneret pi anlreg og drift af telegrafer og telefoner pfl dansk landog sfiterritorium. Vedkommende minister blev dog bemyndiget til at meddele koncessioner prl sfldanne anlag og drift deraf for et tidsrum af indtil 20 ir med mulighed for forlangelse. DK 654.1(0e) (489) De offentlige telekommunikationsanleg stir til ridighed for alle og enhver, ikke alene for landets egne borgere, sdlledes som det er fastsliet sflvel i den ministerielle telegraf- og felefonanordning som i koncessionsbetingelserne for telefonselskaberne, men ogsi. udlandinge her i landet har, i henhold til den internationale telekommunikationskonvention, ret til at benytte teletjenesterne pi lige fod med alle andre. Denne almindelige adkomst til brug af telekommunikationerne kan dog under srerlige forhold indskrrenkes eller helt opheves efter regeringens bestemmelse, og det er forbudt at benytte dem til befordring af ulovlige, uslmmelige eller fornarmende meddelelser. Skulle telegrammer med sidant indhold blive indleveret, kan de afvises eller standses undervejs, og telefonsamtaler kan i givet fald afbrydes. Arten af de teletjenester, der til enhver tid stil- Ies til publikums disposition, er ikke alene bestemt ved den ljeblikkelige tekniske udvikling, men ogsi ved de krav, offentligheden stiller.

2 r954 TELETEKNIK Teknikken tillader undertiden rneddelelsesformer, som i praksis ikke er af sfl stor offentlig interesse, at det er hensigtsmressigt at opretholde dem, f. eks. viser den offentlige billedtelegramtjeneste her i landet en sdl ringe udnyttelse, at opretholdelsen deraf er srerdeles urentabel, hvorfor det, isrer efter telefototjenestens fremkomst, eventuelt mi tages under overvejelse at nedlagge den. Da det ikke altid pfl forhflnd kan vides, hvilke nye tjenester der er eller kan skabes behov for, mfl teletjenesten som enhver anden forretning pr/ve at tilbyde publikum alle de tjenester, som eventuelle nye tekniske fremskridt eller andre forhold kan give anledning til. Hvis det derefter viser sig, at de nye tjenester ikke kan srelges i et rimeligt omfang, mfl de atter inddrages. Teletjenesten af idag med dens forskellige forrner for telegrammer og telefonsamtaler - iltelegrammer, lyk6nskningstelegrammer, ekspressamtaler, personlige samtaler sfs. - er s&ledes et resultat af mange forskellige faktorer, men medens antallet af disse former hidtil har haft tendens til stadig at /ges, synes fremtiden at skulle medf/re en sirnplifikation pi grund af automatikkens indflrelse. Nir telefonabonnenterne selv vrelger den forbindelse, de /nsker, uden nogen ekspedients mellemkomst, bortfaider naturligvis alle de mange sarlige samtalekategorier, der forefindes idag. Inden for telegrafen er en tilsvarende udvikling i gang efter telextjenestens fremkomst. Telegraftienesten Al begyndelse er svaer. Sandheden heraf viste sig ogsfl ved den elektriske telegraftjenestes start. Der skal ikke i denne artikel g/res rede for de mange tekniske vanskeligheder, man m/dte ved etableringen fra Helsing/r til Hamborg, men det var tekniske vanskeligheder i form af et jordskred mellem Haderslev og Aabenraa, der bevirkede, at sklnt forbindelsen fl.bnedes for offentlig korrespondance den 1. februar 1854, skete flbningen faktisk f/rst den 2. februar. Indvielsen foregik pi den mflde, at forbindelsens bygmester, kaptajn Lehmann, fra stationen i benhavn over telegraflinien anmodede stationen i Hamborg om at flbne et brev, som pfl forhind var tilsendt stationen pr. post, og aftelegrafere indholdet. I Kpbenhavn modtog telegrafdirektlr Faber ibningstelegrammet, hvis indhold formodes at vrere affattet af ham selv. Telegrammet r6d: hvor b/gen gror' til Elbens gule strande, en spinkel kobbertrid sig snor trindt gennem hav og lande. At den os tanker tolke kan, derfor en dansk vi rere. Det vrerk til rere for vort land, tii gavn for folket vrere. At driften pi den nye telegrafforbindelse ikke pfl forhflnd ansis for at ville blive helt pilidelig ses bl. a. deraf, at man i >Tjenesteinstrux for de ved den elektriske Statstelegraphlinie fra Helsinglr til Hamborg ansatte Embedsmrcnd og Betjente<, der fremkom allerede den 1. november 1853, fastsatte, at telegrafdirekt/ren skulle flre tilsyn ogsi med de optiske telegrafstationer i Korslr og Nyborg, idet disse var bestemt til i pikommende tilfrelde at betjenes i forening med de elektriske telegrafstationer. Som en driftsmressig sikkerhedsforanstaltning skulle der i /vrigt, i henhold til den samtidig udstedte forretningsorden for telegraftjenesten, af station nr. 1 (Helsingdr) foretages opkald pfl linien hver fulde time, og station nr. 9 (Hamborg) skulle hver gang svare >>her<<. I praksis lykkedes det nu kun sjreldent at opnfl direkte samarbejde mellem de to yderpunkter pi linien. Omfanget af den tjeneste, der stilledes til ridighed for publikum i almindelighed, var i begyndelsen sardeles ringe. Linien var nrermest oprettet i sund- og breltfartens interesse og skulle derfor hovedsagelig tjene til befordring af officielle og private meddelelser ang6ende denne fart. Kun for sfl vidt der ikke lagdes hindring i vejen for befordringen af den slags telegrammer, skulle forbindelsen ogsfl kunne benyttes til anden privat korrespondance. Regeringen forbeholdt sig endvidere fortrinsret for befordringen af alle dens egne >>depecher<< samt for >statsdepecher<< fra sidanne udenlandske magter, med hvilke der i srfl henseende var truffet overenskomst. Ved indleveringen af telegrammerne, hvilket principielt skulle foretages af afsenderen personlig pfl en telegrafstation, blev der udstedt et bevis til afsenderen med angivelse af det betalte bel/b. Det blev palagt personalet at vere det korresponderende publikum behjrelpelig pfl en forekommende og h/flig made med den mest hensigtsmressige og billigste affattelse af telegrammerne. Personalet havde ret til at sikre sig bevis for, at telegrammerne virkelig var afsendt

3 94 TELETEKNIK r954 af den person, hvis navn fandtes som underskrift. Et meget vigtigt punkt i forbindelse med teletjenesten er hernmeligholdelsespligten. Man gik straks meget grundigt til vrerks i dette spflrgsmfll, idet det allerede i den flrste tjenesteinstruhs af 1853 blev besternt, at samtlige ved stationerne ansatte embedsmend og betjente skulle sv rge ved Gud den Almrcgtige at ville hernmeligholde indholdet af telegrammerne. Telegrafstationernc var ebne alle dage fra tidlig morgen til kl. 21, regnet efter Kpbenhavns observatoriums rniddeltid. Da rniddeltiden i Kors- /r og videre vest for Storebalt var mere eller mindre bag efter middeltiden i Kpbenhavn, besternmelsen det ret pudsige forhold, at stationen i f. ehs. Nyborg, hvis kontortid begyndte kl.9 efter kpbenhavnsk tid, skulle ibne 71/+ rninut f/r kl.9 efter lokaltid. Det f/rste (forellbige) reqlernent for afbenyttelsen af den danske statstelegraflinie er dateret den 21. september Det hed heri bl. a.: Telegramrnet skulle altid forsynes med afsenderens undershrift. I private telegrammer var det ikke tilladt at betjene sig af ciffersprog. Private telegrammer mitte ikke indeholde over 100 ord. SAvel afsenderen som adressaten kunne forlange et telegram kollationeret (tilbagetelegraferet). Det hed bl. a. herom: >Forlanges Collationeringen af Afsenderen, er Afgangsstationen forplietet til ordret at meddele ham Depechens Indhold, saledes som den tilbagetelegrapheres fra Bestemrnelsesstationen. Naar der i den tilbagetelegrapherede Depeche forekornmer Afvigelser fra Originaldepechen, som Afsenderen ikke vil lade passere, have de to Stationer at correspondere saalenge med hinanden, indtil en fuldkomrnen Overeensstemmelse er opnaaet. << Et telegram kunne forlanges besprget til flere adressater samtidig, hvad enten disse boede pfl forskellige punkter af linien eller ved en og samrne station. Taksterne beregnedes efter ordantal, s6.ledes at der for l- 20 ord betaltes 1 rigsbankdaler 2l-51 > >) 2 >> uden hensyn til afstanden mellem de pigreldende stationer. For korrespondence mellem Helsing/r oe Kpbenhavn og mellem Hamborg og Altona ydedes dog 331/: o/o rabat. Som eet ord regnedes ord med indtil 7 stavelser, hver yderligere 7 stavelser regnedes for nye ord. Talgrupper og hemmeligt sprog (ciffersprog) beregnedes med 5 tegn pr. ord, en ordning, der er blevet opretholdt til i dag. Udleveringen af telegrammer til adressaterne skete pr. gflende"bud, og der var til dette formal ved de 9 stationer ansat ialt 12 telegrafbude. For telegrammernes modtagelse krrevedes adressatens hvittering. Det forellbige reglement blev udarbejdet af telegrafdireht/r Faber pfl grundlag af erfaringer, han indhentede pfl en studierejse i samme anledning. I en skrivelse af 20. november 1852 til generalpostdirektlren udtaler han, at de spflrgsmil, der kom i betragtning ved afbenyttelsen af de elehtriske telegraflinier, omtrent var de samme overalt, hvorfor han kun sireldent har fundet anledning til at afvige fra de i Tyskland og Frankrig e.tldende bestemmelser. Hvor valget af en bestemmelse var ligegyldigt, fulgte han det tysk-flstrigske reglement for derved at lette korrespondancen med udlandet, idet alle telegrammer til det syd- og vestlige udland mitte passere Tyskland. Allerede i 1855 var det muligt at sende teleqrammer til stlrre byer i hele Europa. Langt hurtigere efter sin fremkomst, end det senere var tilfaeldet med telefontjenesten, gjorde telegraftjenesten samlede internationale konferencer nldvendige. I 1855 vedtog samtlige telegrafstyrelser uden for Danmark, Norge og Sverige, at der ved beregninqen af ordantallet i et telegram skulle gives 5 ord gratis til adresse. Direktlr Faber var oprindelig irnod denne ordning, der gjorde det n/dvendigt under befordringen specielt at angive, hvor mange ord der var i adressen, men alligevel indstillede han dog i oktober 1856 til generalpostdirektflren, at man ogsdl i Danmark fulgte samme regel. Ordningen fik kun kort levetid, idet den bortfaldt igen allerede i Af skrivelser til og fra telegrafdirekt/ren i Arene ibrugtagning fremgar det med al tydelighed, hvilken uhyre interesse og betydning for sarnfundet den nye meddelelsesform havde. Der opstod en mengde problemer af s6vel administrativ som ekspeditionsmressig natur. Det forel/bige reglement af 18b3 mfltte hurtigt rendres pfl en rakke punkter, og i juli 1857 udsendtes et nyt reglement med en hel

4 1954 TELETEKNIK 95 rrekke nye bestemmelser. Det er ikke muligt her at opremse alle enkeltbestemmelserne, kun fplgende, som har serlig interesse, skal nrevnes: Det sl6s fast, at de danshe statstelegraflinier kan benyttes af alle og enhver, og at kun en regeringsbeslutning kan rendre dette forhold. Styrelsen pitager sis intet som helst ansvar for fejl og uregelmessigheder i telegrammernes befordring. Der gives forshrifter for, hvorledes telegrammerne skal vrcre affattet: Adresscn srettes flverst, dernest f/lger tekstcn og til slut underskriften, der er oblieatorish. Hvis udfrerdigelsen ikke er i overensstemrnelse hernred. m6r telegrammet ornskrives af afsenderen. Statstelegralnrner kan affattes i ethvert sprog, privattelegramrner kun pi dnnsk, tysl<, svensk, fransli eller eneelsk. Telegrammerne shal indleveres direhte p& den station, hvorfra de skal befordres, og privattelegrammer mfl kun indeholde op til 100 ord. Indeholder de mete, befordres de kun, efter at samtlige andre teleqrarnrner over den pigreldendc linie er ekspedcret. Den i det forel/bige reglement (1853) givne besternmelse om, at telegrafembedsrnendene havde ret til at sikre sig afsenderens identitct, blev opretholdt. Telegrafdireht/r Faber mente il<ke, at man her i landet skulle gfl sa vidt son i Frankrig, hvor enhver afgangsstationen ubekendt person mfltte leeitimere sig, men ansfl det dog for en betryggelse for publikum, at telegrafpersonalet havde ret til at kontrollere underskriftens rigtighed. Hvis et telegram ikke kan blive afsendt inden et af afsenderen fastsat tidspunkt, tilbagebetales den erlagte afgift rned fradrag af en indskrivningsafgift pi 32 skilling (67 /re). Telegrammernes befordringsrehkefdlge fastsrettes sfrledes: I ) Indenlandske statsdepecher. 2) Udenlandshe statsdepecher. 3) Depecher fra og til skippere, der anllber sund- og str/mtoldstederne, forsavidt meddelelsen vedl<ommer deres forhold som fflrere af de respel<tive shibe, samt fra og til andre, der i samme anliggender er bemyndiget til at handle pfl bemeldte skipperes veqlle. Denne fortrinsret gjaldt kun depecher fra og til sund- og str/mtoldstederne Helsingflr, Nyborg (med Slipshavn og Kors- Or) og Fredericia. 4) Andre private depecher. Udleveringen til adressaten, nar dcnne bor pfl et sted >>uden for telegraflinierne<, kan efter afsenderens udtlykhelige angivelse pi telegrammet ske enten I ) pr. post i anbefalet brev, 2) pr. estafette (ridende ilbud) eller 3) pi kortere afstande pr. bud (gflende). En afsender kan fi bevis for, at hans telegrarn er blevet udleveret til adrcssaten. Fig. l. Telegrafbude fra omkring Takstberegningen sker stadig pfl grundlag af ordantallet, men ud over de 5 ord, der gives afgiftsfrit til adresse, regnes et telegram pfl 25 ord som et enkelt telegram, der pfl en direkte afstand af ihke over l0 geografiske mil koster 64 skilling. Over st/rre afstande betales 1 rigsdaler. Et ordantal fra 26 til 50 er et dobbelt telegram til dobbelt takst, og ord beregnes til tredobbelt takst etc. Som serlig regel i forbindelse med ordtrellingen indffl,rte reglementet, at hvis et telegram bestod enten af ciffertegn alene eller afvekslende af ciffertegn og ord, skulle alle ciffertegnene sammentalles uden hensyn til deres stilling. Summen divideredes med 5, og resultatet angav da ordantallet med et ord

5 96 TELETEKNIK 1954 ekstra for eventuelle overskydende tegn. Den lvrige del af telegrammet taltes pi normal mflde efter antal stavelser. Vedrlrende telegrammer med svar betalt fastsatte reglementets $ 46, at svartelegrammet ikke mitte indeholde sil mange ord, at afgiften derfor oversteg det af afsenderen stillede depositum. Hvis pa den anden side svaret indeholdt et mindre antal ord, blev det overskydende bel/b ikke tilbagebetalt. Kun hvis svaret udeblev i 3 dage, tilbagebetaltes det erlagte depositum. Ordningen ned betaling efter afstand faldt for resten ikke helt i publikums smag. Aalborg Stiftstidende gflr siledes den 3. august 1857 ind for, at der skal vare en og samme takst for telegrammer fra og til hovedstationerne K/benhavn og Hamborg, idet der henvises til, at det jo havde vist sig rigtigt at indf/re enhedsporto for breve. Den nuvrerende bestemmelse om, at afsenderen af et telegram efter underskriften kan lade tiltflje en erklaring om underskriftens regthed, indf/rtes ved et reglement af 1. januar Ved samme reglement bortfaldt de hidtidige restriktioner vedrlrende benyttelsen af sprog i private telegrammer. Medens alle andre lande stadig opretholdt sadanne restriktioner, blev det efter aftale mellem Danmark, Norge og Sverige tilladt i disse lande i privattelegrammer at benvtte ethvert sprog, der kunne gengives med de forhindenvarende telegrafapparater. Sifremt et telegram imidlertid var affattet i et andet sprog end dansk, engelsk, fransk, svensk eller tysk, kunne tilbagebetaling af telegramafgiften dog ikke kraves, selv om der under befordringen skete sidanne forvanskninger, at telegrammets hensigt ikke opniedes. Reglementet af 1860 bestemte endvidere: Som fllge ophavelse i 1857 bortfaldt den fortrinsret, som sundfartens telegrammer hidtil havde haft frem for privattelegrammer. For at opn6. ensartethed med vore nabolande rendredes taksterne piny, idet den laveste ordgraense sattes til 20 ord, og der gaves ikke mere 5 afgiftsfri adresseord. Som nyt princip indflrtes samtidig, at der for hvert enkelt ord over 20 skulle betales 1,/zo af takstenheden. Samme regel benyttedes i Ensland, men var ikke almindelig pi kontinentet. Ordningen motiveredes af telegrafdirektlren med, at den var hensigtsmassig overfor korrespondenterne og mentes at ville forhdje indtegterne, eftersom publikum ikke ville vrere si tilbljelig til >at indskrrenke depechen til et bestemt ordantal, nir dets overskridelse kun medf/rer en ringe udgift<. Endvidere mentes takseringsmiden at ville give for/get trafik pi det i 1859 etablerede kabel fra Hamborg til England, fordi det ville vrere en fordel for korrespondenterne at benytte den nye danske takseringsmide for telegrammer med mere end 20 ord i stedet for den tilsvarende tyske, hvor eet ord over 20 kostede lige sfl meget som 10. Den tidligere takst beregnet efter afstand endredes til en enhedstahst pn 60 skilling for 20 ord og 3 skilling for hvert overskydende ord. I en talgruppe med interpunktionstegn sflsom komma, punktum, bindestreg eller lignende skulle tallene pi hver side af interpunktionstegnet regnes som saerskilte grupper med et ord ekstra for tegnet, hvilket svarede til fremgangsmiden ved taelling af ord, der var shrevet med f. eks. bindestreg. Bestemmelsen var en afvigelse fra den internationale regel om, at interpunktionstegn i en talgruppe skulle indga som et tegn i gruppen. Telegrafdirektflren fandt denne regel hljst upraktisk, >idet man sfl ikke kunne vide, om interpunktionstegnet skulle tjene til at danne et tal (en decimalbrdk) eller blot skulle skille den ene talgruppe fra den anden<<. Den 1. januar 1860 udkom ogsdl >Bekendtgprelse angiende betingelserne for befordringen pfl de danske statstelegraflinier af telegrammer fra og til udlandet igennem det kongelige dansksvenske fellesanlreg mellem Helsinglr og Helsingborg samt gennem den kongelige danske telegrafstation i Hamborg<<. Ifllge bekendtglrelsen mfltte der - til forskel fra forholdet i internordisk trafik - ikke benyttes ciffersprog i privattelegrammer. Taksterne blev afhrengige af den direkte telegraferingsafstand i geografiske mil mil var flrste zone og kostede 12 s/lvgroschen (52 skilling) for 20 ord, mil var anden zone, mil tredie zone og mil fjerde og sidste zone. For hver zone ud over den f/rste beregnedes yderligere 12 s/lvgroschen for 20 ord, for hvert overskydende antal ord fra 1 til 10 betaltes 6 s/lvgroschen. \{an fandt det nldvendigt i den danske bekendtglrelse at angive taksten i fremmed mlnt,

6 t954 TELETEKNIK fordi hflde Tyskland og Sverige gjorde fordring pa, at telegrammerne afregnedes med denne mlntsort som grundlag. Bekendtg/relsen oplyste videre, at telegrammer til udlandet kunne viderebefordres pr. bud til steder uden for telegrafnettet mod en betaling af 1 rigsdaler og 7 shilling for indtil 2 mil. For viderebefordring pr. post fra adressestationen til et sted i Europa betaltes 35 skilling, medens det kostede 86 skilling, hvis befordring skulle ske til et sted uden for Europa. Der var altsil ret betydelige forskelligheder mellem bekendtg/relsens bestemmelser og det indenlandske reglement. I en meddelelse til dagbladene siges det herom, at betingelserne i den udgivne bekendtglrelse vedrlrende den internationale tjeneste nlje slutter sig til den vedtagne Briisselerkonvention, der grelder for alle lande i Vesteuropa samt Sverige og Norge, hvorfor Danmark som mellemliggende land ikke langere kan undgfl at anvende disse bestemmelser pa den udenrigske korrespondance. At arbejdet mellem stationerne indbyrdes ikke altid gik helt gnidningsl/st, viser et telegram pfl over 100 ord. hvori station Altona den 4. februar 1862 klager til telegrafdirektlren over, at station Hamborg benytter ureglementerede tegn. Faber reagerede straks pi indberetningen og sendte f/lgende svar: At sende et sfl langt telegram om en ting, der kan forhandles skriftligt, er et misbrug af telegrafen, der pfl det alvorligste forbydes. Bestemmelsen om, at telegrammerne skulle indleveres direkte pi afgangsstationen, fulgte stationen i Aalborg sfl n/je, at den nregtede at modtage meddelelser til befordring fra anden person end afsenderen, selv nir de overleveredes i forseglet stand. Ved skrivelse af 25. januar 1861 klager firmaet Berthelsen og S/n i Llgstpr til telegrafdirekt/ren over dette forhold, hvilket f/rte til, at sfldanne telegrammer skulle modtages, nar de indleveredes af en person, der samtidig kunne betale telegramafgiften. Telegrafdirekt/ren fik fra personalet pfl stationerne rundt om i landet mange forslag til befestelse af forholdet mellem telegrafvasenet og publikum. S6ledes ans/gte bestyrer Gr/nbech- Faurschou i Ribe om tilladelse til at lade trykke nogle plakater med oplysning om telegramafgifters stlrrelse m. m. til ophrengning hos byens gestgivere og vartshusholdere samt i krostederne p6. landet, >for at bringe telegrafen i erindring navnlig hos de lavere klasser og bondestanden<. Under tordenvejr var det naturligvis ikke muligt at telegrafere pi luftledningerne. Disse skulle stilles til jord. Cirkulrcre nr. 4 af 1874 viser, at teknikken endnu stod pi et overskueligt og hyggeligt stade, idet det som en foranstaltning, der ikke kunne skade, men tvartimod glre nytte i mangel af andre hjelpemidler, anbefaledes at stikke en eller anden metalgenstand, sdlsom et knivsblad, en papirsaks, skruetrekker eller deslige ind imellem lynaflederens grundflade og overliggerne. I mij mined 1865 afholdtes i Paris en telegrafkonference mellem 21 lande pi det europreiske kontinent, og der afsluttedes'en ny international telegrafkonvention. Som fllge heraf rendredes og moderniseredes pr. 1. januar 1866 reglementet for den indenlandske telegraftjeneste. Der blev nu givet en telegramafsender mulighed for at forlange, at telegrammet kun mitte udleveres til adressaten personlig. Det blev vedrlrende adresseringen af et telegram fastsat, at det kunne vere adresseret enten til adressatens bopel, til selve stationen (bureau restant) eller til et postkontor (poste restante). Kravet om, at telegrammer skulle indleveres direkte pi afgangsstationen, bortfaldt, da det havde vist sig sardeles upraktisk og medflrte en betydelig fortrinsstilling for det publikum, der boede et sted, hvor der var en telegrafstation. I prahsis var man i /vrigt allerede begyndt at tillade indlevering pr. post fra kendte og pilidelige personer. Den tidligere prreference for danske statstelegrammer fremfor udenlandske forsvandt, sa der fremtidig, hvad befordringen ang&r, kun skulle skelnes mellem statstelegrammer og privattelegrammer. Som ny telegramkategori dukkede anbefalede telegrammer op. Et >recommanderet< telegram skulle betales med dobbelt takst. For et sfldant telegram skulle modtagelsesstationen pr. telegraf tilsende afsenderen en ordret gentagelse af telegrammet. Afsenderen fik samtidig underretning om, hvornar telegrammet var afleveret, eventuelt om adressaten skulle vrere flyttet m. v. Ciffertelegrammer skulle altid rekommanderes. Som f/lge af den nye kategoris indflrelse bortfaldt de hidtidige bestemmelser om kollationering og udleveringsbevis. Dels pi grund af de nye bestemmelser og dels pi grund af den samtidige, betydelige

7 TELETEKNIK 1954 takstnedsattelse fra 60 skilling til 32 skilling for et telegram pi ikke over 20 ord ventede rnan, at der ville blive en vresentlig st/rre trafik end hidtil. Man vendte derfor igen tilbage til at beregne overskydende ord efter grupper pfl 10, idet dette var en betydelig lettere takseringsmflde end at skulle regne med en afgift for hvert enkelt ord over de 20. Pariserkonventionen fastsatte franken som international afregningsmlnt og angav, hvor stor en franks vrerdi skulle vare i de nationale mdntsorter. For Danmarks vedkommende var en frank:35 skilling. Selve taksternes st/rrelse skulle fastsrettes ved overenskomst mellem de interesserede stater. Danmarks andel for telegrammer til og fra udlandet blev ansat til 1,50 frank. Det er ret interessant at se, hvordan enkelte smibestemmelser kan blive st6ende urendret gennem irene. Det i post- og telegrafvresenets reglement II B anfprte eksempel pfl rigtig affattelse af en adresse med to navne: >Lange adresse Smith og Co< har siledes snart 100 6rs jubileum, idet dei gang blev givet i et cirkulere af 26. maj Reglen om, at afgangsstationernes navne ikke mfl angives i forkortet form, men - med undtagelse af forkortelsen for K/benhavn - skal skrives helt ud, stammer fra et cirkulrere af 13. februar 1869, og samme ir bestemtes det ogs&, at i tilfrelde, hvor viderebefordringsmflden ikke var angivet af telegrammets af sender, skulle telegrammet viderebefordres pr. post. Det samme gjaldt telegrammer til adressater, som tidligere havde negtet at betale afgiften for udsendt bud eller estafette. I irene omkring 1870 skete der en betydelig udvidelse af telegraftjenesten her i landet, idet det da blev muligt at indlevere telegrammer pfl dansk pfl jernbanestationerne. Der afsluttedes overenskomster herom sflvel med de jysk-fynske jernbaner som med de sjellandske. Disse selskabers telegraflinier skulle herefter benyttes i den offentlige telegraftjeneste p& tider, hvor jernbanetjenesten tillod det. Den 1. oktober 1871 flbnedes en offentlig signalstation pi Skagen. Herover kunne der fremtidig udveksles telegrammer mellem skibe og Skagen telegrafstation. Det bestemtes desuden, at skibe, der under forbisejlingen viste deres kendingssignal, uden udgift hver dag klokken 12 ville blive med'delt pr. telegram til B/rsen i Kpbenhavn og pr.post til London for indrykning i >London Shipping Gazette<. Signalstationen blev egentlig etableret for private midler, men overgik til telegrafvaesenet i Fe Ar senere ud.. videdes signaltjenesten med signalstationerne i Hanstholm oq Hammershus. Ialt oprettedes efterh6.nden 7 signalstationer, hvoraf i dag kun Drogden Fyr, Kronborg og Shagen Fyr er tilbage. Anbefalede telegrammer afskaffedes igen i international korrespondance ved en i Rom i 1872 vedtaget ny telegrafkonvention. Til gengaeld blev det bestemt, at tilbagebetaling af telegramafgifter i tilfrelde af forvanskning kun skulle finde sted, hvis vedkommende telegram havde veret forlangt kollationeret. At indstillingen herhjemme over for internationale vedtagelser var ret selvstrendig, fremgdrr af telegrafdirektlr Fabers cirlrulare af 29. juni 1872 i anledning af den reviderede honventions forskellige bestemmelser. Det siges heri: >Med hensyn til de forandringer, der ere indflrte ved den gjensidige telegrafering, bemerkes, at de i det hele taget ikke kan betragtes sorn forbedringer. Skulle nabolandenes stationer foretrrekke at beholde noget af det gamle, skal det ikke ubetinget nregtes<. Man opretholdt ogsi stredigt ordningen med, at en talgruppe med tegn i skulle regnes for adskilt ved tegnet og trelles for 3 ord. Ligeledes opretholdt man i indlandet ordningen med anbefalede telegrammer. Pr. 1. juli 1872 udarbejdedes for flrste gang en samlet vejledning for det korresponderende publikurn, hvori hovedbestemmelserne sivel for den indenlandske som for den udenrigske telegrafkorrespondance blev meddelt. Allerede pfl dette tidspunkt var telegraftjenesten faktisk udvidet til at omfatte alle jordens civiliserede egne. Som forl/ber for vore dages aftalte telegramadresser forslgte rnan i 1874 at tilbyde publikum at benytte et telegramadressenummer efter en nummereret fortegnelse pfl stationerne, hvor adressaterne kunne indskrive sig med navn og adresse. Hensigten var at undga den uskik, det var blevet at forkorte adresseangivelserne i telegrammerne >som reklame for at antyde adressatens fremragende stilling i en eller anden retning fremfor andre af samme navn<<. Da man ikke kendte nogen tilsvarende ordning andetsteds, indhentedes grossererkomiteens udtalelse. Komiteen stfl,ttede forslaget og benyttede for resten samtidig lejligheden til at sl6 et slag for genindf/relse af afgiftsfri adressering. Den 1. januar 1875 indf/rtes kronemlnt her i landet. I forbindelse med omregningen af tele-

8 1954 TELETEKNIK gramtaksterne til kroner og lre nedsattes de blevet afskaffet pa konferencen i Rom' Uanset indenlandske telegramtakster med 25 %, sflledes at telegrafdirektlren ikke havde fulgt Romkonventionen at takstenheden for et telegram pfl 20 ord blev og havde opretholdt de anbefalede tele- 50 \re. For de udenrigske taksters vedkommende blev en frank sat lig ned. 72 Qre. danske delegation pi St. Petersborgkonferencen grammer i indenlandsk korrespondance, var den Skl,nt det i 1869 var blevet tilladt i telegrammerne mellem dem, der modsatte sig indf/relsen af de at benytte alle de landes sprog, som havde to nye kategorier. tiltridt den internationale konvention, samt I det nye reglement for den indenrigske tjeneste fulgte man som sredvanligt ikke helt de nye latin, og sk/nt det allerede i 1857 var blevet bekendtgjort, at ordsammenskrivninger ikke mitte internationale bestemmelser, og man fik derfor stride mod sprogbrugen, konstruerede det korresponderende fortsat to sret bestemmelser at arbejde med. publikum i stor stil nye ord ved For den indenrigske tjenestes vedkommende hjelp af sammenskrivninger. Man s/gte pfl alle blev det bl. a. fastsat: mider at bringe ordantallet ned for at spare Hvis et privattelegram var affattet i sikaldt penge. I intet sprog har sprogstridige sammen' skrivninger vist floreret sorn i engelsk. Den engelske administration fandt sig allerede i 1872 foranlediget til at meddele, at den ikke lengere villc tilstede ordsammenf/jninger, som ikke fandtes i engelske ordb/ger. Det viste sig n/dvendigt at udarbejde ordlister over tilladte sammenshrivninger i engelsk. Dissc lister holdes stadig a-jour og benyttes den dag i dag. Ordsarnmenskrivningerne tog efterhanden sidan blandet sprog, skulle afsnittene i hemmeligt sprog fremtidig ved 2 parenteser adskilles fra den forudgiende og efterf/lgende tekst i alrnindeligt sprog. Det fastslfls, at angivelser vedr/rende aflevering til adressaten, forudbetalt svar, modtagelsesbevis etc. skal skrives foran adressen og kun regnes for eet ord hver, hvis de skrives i samme forkortede form, sont anvendes tjenstligt mellem stationerne. overhflnd, at det fra telegrafdirektlrens side Ubenyttede bel/b for betalt svar var hidtil udtrykkeligt blev pilagt ekspedienterne at udvise blevet udbetalt til adressaten, eller - for ind- st/rre kritik over for sammenskrevne ord. landets vedkommende - holdt til adressatens Hvad det kunne til, viser en hlage fra en afsender i Vejle, som i april 1875 besverer sig over, at indleveringsekspedienten ved synet af ordet >odensetricotagefabrik<< skal have sagt, at det var >sjofelt, ja det er fanden lyne mig uanstandigt.<< Det var ikhe alene forholdet over for publikum, der ikke altid var, som det skulle vrcre, ogsfl ridighed i 8 dage. Forekommende anmodninger om tilbagebetaling til afsenderen var derfor hidtil blevet kategorisk afvist. Denne ordning havde vist sig ganske uholdbar og blev nu rendret, siledes at ubenyttede svarbel/b blev tilbagebetalt til afsenderen. Det blev overladt til afsenderens egen afcirkulere indadtil kunne der vere vanskeligheder' I et S/relse at bestemme, om der skulle vrcrc af 22. marts 1878 siges det bl' a': underskrift i et telegram, men indleveringsstationen >Funktionererne har at udvise en s/mmelig opflrsel ikke alene imod deres foresatte, men ogsi mod hinanden indbyrdes, og srerligt skulle yngre var stadig berettiget til at krreve be- vis for afsenderens identitet, sflfremt der opstod mistanke om misbrug af anden mands funktionrerer lade sig vrere magtpiliggende at navn. udvise en beskeden og hensynsfuld optrreden Anbefalede telegrammer bortfaldt, men i ligeoverfor reldre funktionrerer. Hljr/stet samtale stedet for indf/rtes en ordning, hvorefter afsenderen og larmende optrreden i og ved stationsloka- lerne er forbudt. Hindgribeligheder vil ikke blive telt<. PdL en konference i St. Petersborg (Leningrad) mod srerlig afgift kunne ffl tilsendt sig en gentagelse af det sendte telegram fra adressestaionen. Telegramafgiften beregnes stadig med minimum i 1875 blev den internationale konvention gennemgribende for 20 ord som grundtakst, stigende med omarbejdet. Bflde i konventionen selv og i det tilhdrende reglement blev bestemmelserne mere detailleret udpenslet end tidligere. Pi konferencen udspandt der sig livlig diskussion halvdelen for hver overskydende rrekke af 10 ord eller derunder, og beregnes altid ad billigste vej, medmindre afsenderen har foreskrevet en anden vej. om indf/relse af private iltelegrammer og For ordtellingens vedkomrnende br/d man anbefalede telegrammer, som 3 ir tidligere var helt med det garnle princip, hvorefter der reg-

9 100 TELETEKNIK 1954 nedes med stavelser. Fremtidig skulle bogstaverne telles i hvert ord, oe til eet ord regnes hljst 15 bogstaver, hver yderligere pflbegyndt rrekke af 15 bogstaver skulle regnes for nyt ord. Fol tal- og bogstavgrupper opreilroldtes 5-tegns reglen, men man forlod nu endelig den tidligere indenrigshe bestemmelse om, at tal, hvori der forekorn f. eks. et punktum, skulle regnes for to ord med eet ord ekstra for tegnet. Fremtidig regnedes tegnet med som en del af talgruppen, hvorved der opnaedes ovcrensstemmelse ned de internationale regler. I udenrigsk l<orrespondance indfprtes private iltelegrammer samt en slags andenrangs telegrarnrner, telcgrafnreddelelser, til nedsat tal<st Fig. 2. Cyhlel.rud fra (=/, af taksten for et almindeligt telegram pfl 20 ord til samlne adressested). Disse meddelelser. skulle vrere affattet i klart sprog, mfltte h/jst indeholde 10 ord og kunne l<un sendes i europreisk takstomride. UdleveringsmAden fastsattes suverrent af ankomstlandet, der f. eks. kunne lade dem udlevere i iben stand. Anbefalede teleglammer genindflrtes internationalt. Ved sidanne indtrreffende omstrendigheder, at afsenderen af et anbefalet telegram skulle have afgiften refunderet, skulle den administration, soln havde modtaget telegrammet til befordring, desuden betale afsenderen b0 frank. Telegrafreglementet, der var tilknyttet St. Petersborgkonventionen, blev revideret i London Dette for6rsagede, at man inden for Europa eik over til at beregne telegramafgiften som en afgift pr. ord plus en tillegsafgift pr. telesram. Tillregstaksten var taksten for b ord og derfor forskellig for de forskellige adresselande. I indenlandsk korrespondance opretholdtes takseringen efter den hidtidiee regel med minimum for 20 ord (50 fre) og yderlig^ere halvdelen for hver overskydende rakke pfl 10 ord ellcr derunder, rnen der indflrtes fra 1. april 1880 halv takst for lohale telegrarnrner. Flrst pr. 1. oktober 1894 gik man over- til ogsfl for den indenlandskc trafiks vedl<ommende at beregne talrsten pr. ord, 5 f,re pr. ord rned minimum b0 lre. For lokale telegramrner var tahsten kun 2 fire 1tr. ord rned rninimum S0 flrc. Endvidere bortfaldt bcstcmmelsen om obli{iatorish indleverinesbevis. Dog l<unne afsenderen gratis fi utlstcdt kvittering for et indleveret tclegrarn, nir han forlangte det. Ogsi besternrn'elsen on retur.- telegtammer (tilbageteleqraferine af et afsendt telegrnrn) bortfaldt. Efter endnu en levision af telegrafreglernentet i Paris niede den egentlige telegraftjeneste fahtisk den fomr, hvori den forefindes i dag. Der har til forskellige tider vreret anlagt lidt forskellige definitioner for begreber som l<lart sproq oq hernrneligt sprog, og der er nu og da sket mindre rndringer rned hensyn til ordtrelling og afgiftsberegning. Undertiden har der -- ligcsom nu - vieret beregnet en srerlig grundtal<st, til andre tider ikke. Son en serordning for korrespondance ntellem Danmark og Sverige indflrtcs allerede i 1S81 srerlig tahst for pressetelegrammer. Senere blev ordningen udvidet til ogsi at omfatte Norge. SAdanne telegrammer skulle vrere affattet i klart sprog og befordres pi en sadan mide, >at den almindelige telegramudveksling ikke derved forsinkes eller lider noget afbrak<<. I et cirkulrere af 1895 siges det endvidere, at hvis et sidant avistelegram ikke blev optaget i sin helhed af vedkommende avis, pflhvilede det afsenderen at betale forskellen imcllem det erlagte bel/b for befordringen og afgiften for et almindeligt telegram af samme ordantal. Mellem Danmark og Storbritannien indflrtes pressetelegrammer til

10 t954 TELETEKNIK 101 nedsat takst den 1. oktober De modtoges kun til befordring mellem kl. 18 og kl. 9, og der udkrrevedes et serligt af generaldirektoratet udstedt legitimationskort for at opnfl takstnedsettelse. Lyk/nskningsblanketter blev indflrt her i landet i, og gav straks det ir telegrafvresenet en merindtregt pi kr. Fig. 3. lndtelefonering af telegrammer. Kobenhavn I forbindelse med ind- og udleveringen er der n:rturligvis taget nye hjrelpemidler i anvendelse, efterhanden son de er fremkommet. Telegrammernc kan nu ind- og udleveres pr. telefon eller pr'. telex, og bude pi cykle, i de seneste flr rnotorcykle, har fra ornkrinq 1900 afl/st det gaende eller ridende bud. En bemrerkelsesvrerdig udvidelse af korrespondancemulighederne skete ved radiotelegrafens og senere radiotelefonens fremkomst. De flrste radiotelegrafstationer her i landet oprettedes i Aret 1901 pa Bld.vandshuk fyr og Horns Rev fyrskib. Ved lov af 19. april 1907 og 1. maj 1923 fik staten eneret pi anleg og drift af henholdsvis trfldllse telegrafer og tr6dllse telefoner. Man var med oprettelse af radiostationer ude over de primitive forhold, som ridede ved signalstationerne, hvor det jo var nfldvendigt, at skibene skulle vrere inden for synsvidde, og hvor man i dirligt vejr hyppigt var uden mulighed for at opn6 forbindelse. Ved hjalp af radioen kan man nu korrespondere med fartljer pfl det Abne hav, ja endog na et skib pi den anden side jordkloden. Uden radiotelcgraf og radiotelefon ville man have stiet uden mulighed for at opretholde forbindelse med luftfartpjer i fart og derved skabe en pilidelig sikkerhedstjeneste for luftfarten. Et jet-fly og en gammeldags signalstation vil have lidt svrert ved at korrespondere sammen. Signalstationerne er da ogsdl ved at miste deres betydning. Selv smfl fiskekuttere har nu radiotelefon ombord, og tidspunktet for nedlreggelse af de sidste tre signalstationer kan formentlig ikke ligge ret langt ude i fremtiden. Telefontienesten Som bekendt begyndte telefonen ligesom radioen nrrmest som et leget/j for amatflrteknikere. efter nogen tids forllb fik man ljnene op fol telefonens anvendelighed og begyndte at bygg" centraler og at f/re samtaler over langere strekninger, saledes at det blev n/dvendigt at arbejde sammen inden for st/rre og st/rre omrider. Udviklingen her i landet blev delvis besternt ved, at telegrafvasenet i f,rene fra 1877 til 1897 blev ledet af telegrafdirekt/r, oberstl/jtnant H. von H/nche, en mand, der manelede forudsretningerne for at forsta de sarnfundsmessige og forletningsrnrssigc rnuligheder, der lfl i at kunne sette to personer i h/rlig- forbindelse med hinanden over lange afstande. Sklnt det mittc vrere klart, at der derigennem skabtes direkte honkurrence til telegrafen, og sklnt nogle af telegrafvresenets fingernemme embedsmrend allerede i 1877 havde vist det rnuligt at telefonere pi telegrafvresenets ledninger over betl'delige afstande, udvistes der ihhe fra telegrafvesenets side noget virkeligt initiativ i retning af at drage nytte af den nye opfindelse. Den f/rste offentlige central her i landet ibnedes i K/benhavn den 15. januar Den havde 22 abonnenter og tilhlrte The international Bell Telephone Cornpany, der dog allerede det fllgende ir afh"endede sine interesser til et aktieselskab, der i dag er kendt som Kj/benhavns 'Ielefon Aktieselskab. I de fllgende flr dannedes der en mrengde srnfl telefonselskaber i provinsen, i enhver stdrre by pabegyndtes indretning af lokale telefonanleg. I 1883 blev der fremsat lovforslag om eneret for staten til at oprette og drive telegraf- og telefonanlreg. Staten, in casu rigsdagen, kendte imidlertid ikhe sin beslgelsestid, og folketinget standsede lovforslaget. Hermed forspildtes muligheden af straks fra begyndelsen at skabe en enhedsadministration for det danske telefonvresen. De lokale telefonselskaber florerede, og selv om mange af dem efterhinden gik op i stlrre enheder, var der dog endnu i f896 ikke mindre end 57 selskaber tilbage.

11 102 TELETEKNIK 1954 Staten kunne imidlertid ikke holde sig helt udenfor. Det blev dens opgave dels at etablere telefon pi steder, hvor befolkningstretheden var for ringe til at glre telefonforretningen indbringende, og dels at tilvejebringe muligheder for den den gang vanskelige og ikhe profitable langdistancetelefonering. De flrste af staten ibnede telefoncentraler var Nymindegab, Klitmflller, Harbo/re og Fjaltring, der alle blev ibnet i tiden 1. september-l. december tedes for flrste gang ogsfl telefonens forhold som nyt internationalt kommunikationsmiddel. Det blev fastsat, at landene, efterhanden som det blev nldvendigt, kunne etablere internationale telefonforbindelser. Da denne tjeneste endnu var sdl ny, gives der ingen detaillerede forskrifter fol telefontjenesten ud over, at der som enhed, hvad angir s6vel varighed sorn taksering, skulle benyttes en samtale pi 5 minutter. I Paris varigheden til 3 minutter. Fig. 4. Statslandtelefonstationen i Norre Vorupor Endnu i 1900 var der 11 telefonselskaber, og da hvert telefonselshab fastsatte vilkir og takster for telefonabonnement efter eget behov, vil det forstis, at det er en habll,s opgave her at give en blot nogenlunde detailleret oversigt over, hvorledes telefontjenestens forhold har vreret over for publikum pi de forskellige steder i den forl/bne tid. Selv nu, hvor der uden for statstelefonomriderne (S/nderjylland og Mln samt indtil videre Skagen med Hulsig) kun er trc koncessionerede' telefonadministrationer, er abonnementstaksterne og abonnementsvilkflrene ret forskellige i de forskellige landsdele. Nogen stlrre ensartethecl er der imidlertid opn6et i de senere ir, og det mfl forventes, at den tekniske udvikling, der gar pa tvrers af enhver kunstig administrativ opdeling, vil gennemtvinge de ensartede vilkar og takster, som befolkningen mil siges at have krav pi i et si homogent og demokratisk samfund som det danske. PdL en international konference i 1885 i Berlin, hvor telegrafreglementet revideredes, I december mined 1893 flbnedes den fdrste mellemrigske telefonforbindelse fra Klbenhavrr til Malml, og i 1894 hom den flrste indenrigske langdistance rigstelefonforbindelse mellem K/- benhavn og Odense. Med Tyskland opniedes der via Flensborg forbindelse i 1895, medens det telefoniske samkvem rnellem Danmark og Norge flrst begyndte i oktober Forbindelsen etableredes gennem Sverige. For stats- og rigstelefontjenestens vedkommende approberede ministeriet for offentlige arbejder under 24. november 1894 >Bestemmelser angiende benyttelsen af statens telefonanlreg<<. Disse bestemmelser skulle ogsfl i det store og hele komrne til anvendelse i forholdet til udlandet. Det hed herom: >Statstelefonledningerne kan pfl de steder, hvor telegrafvesenet opretter centralstationer, benyttes til samtalel med personer pa andre steder, hvor slige centralstationer er oprettede, eller p5. steder, hvor private telefonnet er satte i forbindelse med statens telefon-

12 1954 TELETEKNIK 103 anlreg, samt endvidere se vidt g/rligt til samtaler igennem udenlandske statstelefonanleg.< Samtaler kunne ffi,res enten fra de af telegrafvresenet oprettede offentlige samtalestationer, fra >stationer<, der oprettedes hos autoriteter eller private, samt fra de private selskabers stationer, forsflvidt overenskomst var truffet med telegrafvresenet, Samtalernes varighed skulle beregnes i perioder af 3 minutter. Samtaler af mere end 6 minutters varighed blev kun tilstaet, hvis ingen andre samtaler foreli til ekspedition. Man havde to slags samtaler: almindelige samtaler og samtaler med fortrinsret. Disse sidste, der betaltes med dobbelt afgift, kunne vare ilsamtaler, der etableredes forud for almindelige samtaler eller til en forud aftalt tid. eller seriesamtaler, der pi mindst 12 dage i mineden skulle etableres pfl samme klokkeslet. I forbindelse med Tyskland kunne ilsamtaler ogsfl udveksles, men til tredobbelt takst. I indlandet og i forbindelse med Sverige kunne den s/gte person tilkaldes ved bud rnod betaling af 25 lre, dog kun i byer, hvor der fandtes telefoncentral. I alle de aftaler, Danmark havde med Norge, Sverige og Tyskland - og andre lande havde Danmark ikke forbindelse rned, f/r der i 1924 via Tyskland opniedes kontakt med Nederlandene -, baseredes telefontaksterne pi en zoneinddeling af de enkelte lande, siledes at taksten flgedes med afstanden efter zone. Samme princip benyttes endnu, men zonernes antal er efterhinden blevet mindre og mindre. Smi lande som Danmark er nu norrnalt kun een zone over for andre lande. For grenseomriderne aftales almindeligvis srerlige, reducerede takster. Telefonforbindelser var i begyndelsen betydelig mere komplicerede og krrevende i teknisk henseende end telegrafforbindelser. Det er derfor heller ikke noget under, at det varede si relativt lrenge, inden denne tjeneste n6.ede sin endelige universelle udstrrekning, og sin endelige form har telefontjenesten endnu ikke fundet. Medens telegraftjenesten i sit forhold til publikum oprindelig kun fremtridte som en skrankeekspedition, hvor det /konomiske mellemv&rende klaredes ved ljeblikkelig betaling for den af telegrafvresenet ydede tjeneste, var det ved telefonen helt anderledes. Her trrengte selve apparaturet ind p6. kundens private bopal, og mellemvrerende matte ordnes for lrengere tid ad gangen, en m6ned eller et kvartal, gennem et serligt abonnement for dette apparatur, ligesom skyldige bel/b for udflrte samtaler m. v. i fprste orngang mfltte debiteres abonnenten. Samtalerne noteredes pfl en samtalekupon, sflledes at det over for abonnenten altid kunne dokumenteres, hvilke samtaler der havde vreret fflrt fua hans telefon, og hvorlrenge de havde varet. Samme fremgangsmide benyttes som bekendt endnu den dag i dag i udstrakt grad, men netop i disse 6.r er der en revolutionerende omveltning i gang, idet den hidtidige manuelle ekspeditionsform forsvinder til fordel for automatikken. Den manuelle telefon niede faktisk aldrig sin fulde udvikling her i landet. I si fald skulle alle telefoncentraler have dlgntjeneste, og enhver bestilt samtale skulle kunne etableres ljeblikkeligt. Udviklingen har veret ret langsom. Det er ikke sfl lrenge siden, det blev muligt at ffrre natsamtaler over rigstelefonen. Flrst i april 1913 blev der truffet sadanne foranstaltninger, at telefonselsl<abernes centraler i Aalborg, Aarhus, Randers sarnt centralerne pfl Fyn om natten kunne gennemstilles til rigscentralen i K/benhavn, hvorover samtalerne blev ekspederet. Lynsamtaler indflrtes i den indenrigske telefontjeneste den 1. september 1920, men samtalerne var en del dvrere end i dag; foruden den almindelige sarntaleafgift skulle der betales en ekspeditionsafgift pi 50 kr. Ved de s/nderjydske landsdeles tilbagevenden til riget efter f/rste verdenskrig blev ordningen af landsdelenes samlede telehommunikationstjeneste overdraget Telegrafvesenet. Uden at komme ind pa tekniske forhold blr det bemrerkes, at teletjenesten ved overtagelsen stod vresentlig tilbage for tjenesten i det lvrige land. Der henli sflledes 2000 ueffektuerede telefonbestillinger, og mange nye bestillinger blev afgivet i tiden umiddelbart efter. Den 1. april 1921 var der ialt 4712 abonnenter, pr. 1. januar 1953 var abonnentantallet Fremgangen vises mflske bedst ved oplysningen om, at der pr var 48 telefonabonnenter pr indbyggere i S/nderjylland mod 56 pr indbyggere i N/rrejylland. Dette er nu pr rendret til henholdsvis 118 og 102. De til enhver tid geldende almindelige regler for telefontjenestens forhold over for publikum er for den indenlandske tjenestes vedkommende oplyst i de p6greldende telefonadministrationers >Vilkir og takster<< i telefonhflndb/gerne og for rigstelefonens og den udenrigske trafiks vedkommende i rigstelefonkataloget.

13 t04 TELETEKNIK r954 Abonnementsforholdet har ved alle telefonadministrationerne i tidens ldb veret underhastet store andringer, sflvel hvad angar de almindelige betingelser for abonnementet som afgifternes st/rrelse og art. Prisen for et abonnement har til enhver tid veret slgt afpasset de fljeblikkelige forhold. I tider, hvor tilgangen har Fig. 5. Telefonapparat rnodi,t"l1n5, (Tetefon Fabrik veret ringe i forhold til transmissions- og indkoblingsmulighederne, har man slgt at animere abonnementstegningen ved relativt lave oprettelses- og abonnementsafgifter, medens det modsatte har vrcret tilfreldet, nir det har skortet pa ledninger og materiel som f. eks. under og i nogen tid efter verdenskrigene. Der findes almindeligvis endnu mulighed for ved valg af abonnement at ffl et stlrre eller mindre antal lokalsamtaler inkluderet i abonnementsprisen, men for udenbyssamtaler er den almindelige regel, at der skal betales sarskilt. Hidtil har betalingen vreret beregnet med. en mindstevarighed pfl 3 minutter. For rigssamtaler over lange afstande har man takseret pr. overskydende minut, medens der for billigere samtaler regnes med udelelige perioder d 3 minutter. Ved overgang til automatiske centraler indflres automatisk registrering af hver enkelt abonnents.samtaler pi en sidan md.de, at den afgift, som abonnenterne kommer til at betale, ikke alene afpasses efter afstanden, men ogsfl ganske n/je efter samtalevarigheden. 3-minutters takseringen og den i forbindelse dermed stiende periodemelding bortfalder. Bide af hensyn til publikum og af hensyn til samarbejdet mellem rigstelefonen og de koncessionerede telefonselskabers centraler er det af vigtighed, at samtalekategorier og ekspeditionsformer er ens over hele landet. Dette er i det store og hele ogsi lykkedes i den indenrigske trafik. For den udenrigske trafiks vedkommende er der sulige forhold at regne med. Afregningen med udlandet, sproghensyn og andre serlige forhold har gjort det hensigtsmressigt at samle ekspeditionen pfl rigstelefonens sakaldte grrensekontrolstationer Aabenraa, Aarhus, Aalborg, Helsinglr, Kolding og Kflbenhavn, hvorfra der er direkte forbindelse med en eller flere byer i udlandet. Afvikling af lokalsamtaler er en meget enkel sag. Abonnenten ringer centralen op, forlanger det /nskede nummer, og samtalen ekspederes derefter ljeblikkeligt. Der er ikke noget, der hedder ekspressamtaler, personlige samtaler eller lignende. Mere kompliceret er det, nir det drejer sig om samtaler ud over egen central. Her har antallet af fjernledninger hidtil vrcret begrrenset og er det ogsi delvis i dag. Der vil derfor kunne opsti tilfalde, hvor en bestilt samtale ikke kan ekspederes med det samme, men mfl vente, indtil allerede foreliggende bestillinger er blevet effektueret. For at skaffe fortrinsret for srerligt hastende samtaler indflrtes lyn- og ekspressamtaler, der mod en h/jere afgift ekspederes forud for almindelige samtaler. De hljere samtaleafgifter, der forekommer ved udenbys samtaler over lrengere strakninger, har medf/rt de s5kaldte personlige samtaler, hvor telefontjenesten mod en tillagsafgift sikrer sig, at den lnskede person er til stede, ffi samtalen etableres. Desuden forekommer >budsendte samtaler<<, hvor ankomstcentralen sender bud til den lnskede person med meddelelse om den foreliggende samtalebestilling. Som et barn af den nyere teknik er >fotosamtaler< opstiet. De kan flres mellern abonnenter, der har et serligt billedoverflringsudstyr installeret, og benyttes en hel del af dagblade og pressebureauer. Fotosamtaler etableres principielt pfl samme mide som andre samtaler, men det er ekspedienterne forbudt at lytte ind pfl samtalerne, ligesom der heller ikke afgives periodemelding, fordi enhver indkobling pi billedoverf/ringen. Alle disse serlige samtalekategorier forekommer kun ved manuel ekspedition. Helt anderledes bliver forholdet, efterh&nden som telefontjenesten automatiseres. Ekspeditionsarbejdet pi centralerne bortfalder. Det overf/res til abonnenterne selv. Ved hjrelp af en nummerskive pi telefonapparatet vrelger og opbygger abonnenten direkte forbindelsen med den s/gte abonnent og har ikke mulighed for at fremsrette sarlige 6n-

14 lg54 TELETEI{NIK 105 sker over for centralen om, at en bestemt person skal vere til stede etc. Automatiseringen er fremtiden. Al nyetablering af ledninger og centraler her i landet sker under hensyntagen til planerne for den kommende fuldautomatisering, der skal skaffe den ideelle telefontjeneste, hvor abonnenterne selv vrelger den /nskede forbindelse og opnir den uden ventetid. Som den flrste af telefonadministrationerne har post- og telegrafvresenet automatiseret telefontjenesten inden for st/rre omrflder. Mlns telefon, der blev overtaget den 1. januar 1932, var fuldautomatiseret i februar 1941, og samtidig var automatiseringen i Sl'nderjylland pibegyndt. I l/bet af ganske ffl ir vil automatiseringen af hele statstelefonomrfldet vrere afsluttet. Endemilet for den automatiseringsplan, hvorefter der arbejdes i dag, er at fuldautomatisere Danmarks telefonnet, men ligesom teknikken arbejder pi tvrers af den splittede og besverlige telefonorganisation, vi endnu har her i landet, m6. der regnes med, at den vil arbejde pfl tvrers af landegrrenserne. Inden for den nedenfor omhandlede telextjeneste, der overalt i Vesteuropa kunne vrelge enhver anden abonnent direkte og fa bel/bet registreret automatisk. Det rnfl forventes, at den automatiske telefon ogsfl i Europa vil brvde de snrevre nationale granser. Den dag cr fortnentlig ikke sa forfrerdelig fjern, hvor i hvert tilfalde abonnenter i K/benhavn, Oslo og Stockholm kan vrelge hinanden direhte. Telextjenesten Telextjenesten er det sidste shud pfl telekommunikationernes grlnne tre, og Danmark var med fra begyndelsen. Som det land i verden indrettede Danmark et fuldautomatisk fjernskrivenet til afvikling af den offentlige telegramhorrespondance mellem telegrafstationerne. Det indrettedes siledes, at alle de stlrre telegrafstationer over en fjernshrivecentral i Kolding kunne komme i direkte forbindelse med hverandre, men var i sin start nrermest at betragte som et forsflg, der skulle give forn/den erfaring med hensyn til sf,- danne forbindelsers stabilitet. Hos private virksomheder opstilledes de flrste fjernskrivemaskiner allerede i Der var ikke Fig. 6. Installation hos telexabonnent. er organiseret af de enkelte landes telegrafstyrelser, vil man i nermeste fremtid nfl frem til direkte valg mellem abonnenter i forskellige lande. I USA kan telefonabonnenter i dststaterne idag tvrers over kontinentet vrelge sig frem til abonnenter i San Francisco, og man forudser, at enhver telefonabonnent i USA og Canada skal tale om nogen mulighed for at etablere direkte forbindelse mellem abonnenterne, men kun om ind- og udtelegrafering af telegrammer mellem vedkommende abonnenter og telegrafkontoret. Man havde allerede tidligere haft en sidan indog udtelegraferingstjeneste, men benyttede da de sflkaldte typetrykapparater, hvis betjening imid-

15 106 TELETEKNIK 1954 lertid var ret speciel, og hvis skrivehastighed kun var ringe sammenlignet med fjernskrivemaskinernes. Direkte forbindelse mellem abonnenterne - og dermed en egentlig telextjeneste - opn6edes flrst ved indretning af en manuel central i Klbenhavn i flret Over denne central kunne endvidere opnis forbindelse med abonnenter i Tyskland, Holland og Schweiz. Rigtig fart i udviklingen kom der dog flrst med idriftssretningen af en automatisk central i Kfi,benhavn i 1g40. Til centralen blev der knyttet 40 private abonnenter, og der etableredes automatisk samarbejde med centralen i Kolding, der ogsi var indrettet for indkobling af private abonnenter. Antallet af telexabonnenter -- d. v. s. abonnenter, der med anvendelse af fjernshrivemaskiner (telexapparater) kan korrespondere direkte sammen - steg efter 1940 jrevnt indtil omkring 1945, hvor der var 100 abonnenter. Siden da har udviklingen nresten veret eksplosiv, som det fremgflr af omstflende tabel. Foruden centralerne i Kolding og K/benhavn er der oprettet centraler i Aarhus, Aalborg, Odense, Nyk/bing Falster og Rpnne. Abonnentantallet er ved udgangen af iret 1952 vokset til naesten 500, og der stir pfl nuvrerende tidspunkt over 1b0 abonnenter pa ekspektanceliste. Inden for Europa kan der nu opn6s forbindelse med abonnenter i nresten alle europreiske lande, og desuden kan der samskrives med abonnenter i USA og Belgisk Kongo. Betingelserne for et telexabonnement er anf6rt i telexhindbogen, der desuden indeholder abonnentfortegnelse og betjeningsforskrifter. Ligesom ved et telefonabonnement skal der ved et telexabonnemgnf - foruden en oprettelsesafgift - betales en fast irlig afgift, der for ljeblikket er 1800 kr. For alle samskrivninger skal der betales srerskilt. Afgiften for indenrigske samskrivninger registreres automatisk pa individuelle tellere, medens der ved samskrivninger med abonnenter i udlandet udferdiges en kupon ved udlandspladsen i Kflbenhavn, hvorover alle s6danne samskrivninger afvikles. Taksten for en samskrivning med udlandet er almindeligvis halvdelen af taksten for en telefonsamtale af samme varighed over samme afstand. Sk/nt telextjenesten er af meget ny dato sammenlignet med telefontjenesten, har den dog p6 visse omrider allerede distanceret telefonen. Den er fuldautomatisk og ensartet administreret for hele landet, og inden lrenge vil der blive indfdrt direkte valg mellem danske abonnenter og abonnenter i Sverige, Nederlandene og antagelig ogsa Tyskland. Med den nuvrerende organisation vil telefontjenesten ikke uden administrative vanskeligheder og tekniske komplikationer kunne bringes op pfl linie med telextjenesten. En vurdering af telexens betydning pi grundlag af en direkte sammenligning mellem antallet af telexabonnenter og telefonabonnenter er ikke mulig, hvilket tydeligt fremgar af driftsindtregterne for de to tjenestegrene. Medens et telefonabonnement kun koster omkring et hundrede kroner i flrlig afgift, koster telexapparatet et par tusinde. Det er derfor kun stlrre virksomheder, der kan forventes at tegne telexabonnement, men til gengeld bliver den gennemsnitlige udnyttelse pr. apparat hljere end ved telefontjenesten. Statistiske oplysninger NAr tre forskellige tjenester som telegraf, telefon og telex alle tjener et og samme formfll, nemlig at bringe meddelelser fra den ene person til den anden, er det uundgieligt, at den ene tjenestes vakst i nogen grad virker ind pi de to andre / /1 I S40l4r 1950 r952 Indenlandske Telegrammer I 8r) 130r) 4401) 6101) 9301) I 060 Til og fra udlandet I 080r) r) inklusive lokale telegrammer. 2) Heri medregnet transit pa gennemstillede kredslsb. Statistiske oplysninger vedr. telegraftjenesten. Indtagt 1000 kr Telegrafen var eneradende til omkring 189b, da telefonen begyndte at g/re sig greldende over laengere afstande, og det mi antages, at den indenlandske telegramtrafik efter dette tidspunkt ville vere blevet langt stflrre, hvis telefonen ikke var kommet frem. Efter hljkonjunkturerne og de sarlige forhold, der herskede under og efter den flrste verdenskrig, li telegramtrafikken ret stabilt indtil Tendensen var dog svagt faldende efter det i 1925/26 opniede maksimum.

16 r954 TELETEKNIK t07 Under den anden verdenskrig indskrrenkedes telegramtrafikken naturligvis voldsomt, men nflede i 1950 nresten op pe sit tidligere maksimum. Efter 1950 har der pany vreret nogen tilbagegang. At driftsindtregten var stlrre i 1952 end i 1950 skyldes de i mellemtiden foretagne takstforh/jelser samt den transittrafih. Telextjenestens voldsomme vrekst er antagelig delvis forklaringen pi telegramtrafikkens nedsammenlignet med antallet af telefonabonnenter. Virkningen mitte i lvrigt forventes flrst at ville vise sig pfl rigstelefontrafikken, idet benyttelsen af telex inden for kortere afstande nermest er lig nul. Den nedgang i antallet af andre indenlandske udenbyssamtaler (mellembyssamtaler), som har vist sig efter 1950, jfr. ornstflende tabel, mfl udelukkende tilskrives /honomiske forhold og skyldes formodentlig sflvel en vis stabilisering Indland Telexkorrespondance Antal apparater Indtregt tr (50) ) stk kr. r ) Heri medregnet transit pa gennemstillede kredslob. Statistiske oplysninger vedr. telextjenesten. gang i de sidste 2-3 [r. I l/bet af knap tre ir er antallet af telexabonnenter steget fra 201 til 482 og antallet af registrerede tellerenheder ligeledes med over 100 o/0. Da det f/rst og fremmest er de store forretningsvirksomheder, der anskaffer sig telex, alts6. netop de virksomheder, som er de egentlige brerere af den internationale telegramkorrespondance, mfl det forudses, at telegramtrafikken i de kommende Ar vil komme ud for yderligere tilbagegang, si meget mere som telexen allerede strekker sine arme ud mod landene uden for Europa. Men telexen er ikke alene konkurrent til telegraftjenesten. Den er det ogsa til telefontjenesten, selv om telex og telefon delvis supplerer hinanden og derfor gflr bedre i spand sammen end telex og telegraf. Telextjenesten har i dag den vresentlige fordel fremfor telefontjenesten, at den /nskede forbindelse opnis praktisk talt uden ventetid. I indlandet er telextjenesten fuldautomatisk med direkte valg og /jeblikkelig forbindelse fra abonnent til abonnent, medens der stadig kan forekomme betydelig ventetid ved afvikling af telefonsamtaler. Det er indlysende, at der under disse vilkflr afvikles en del trafik pi telex, som ellers ville vrere udflrt pr. telefon. Rigtigheden heraf kan ikke pivises statistisk, fordi antallet af telexabonnenter er praktisk talt forsvindende af handelsforholdene som stedfundne forhljelser af mellembystaksterne. Telefonmessigt me telextjenesten ventes at ffl st/rst indvirkning pfl trafikken til og fra udlandet, fordi den her har den meget vresentlige fordel at modvirke sprogvanskeligheder og hindre misforstflelser. Behovet for telekorrespondance rned omverdenen er imidlertid si stor, at der i lang tid endnu vil vere udviklingsmuligheder for begge tjenestegrene. Fordelen ved, at hele telextjenesten - bide indenrigsk og udenrigsk - henhprer under en og samme administration, vil imidlertid give telexen en fortrinsstilling frem for telefontjenesten, idet der, uden at der opstflr komplicerede indenrigske afregningssp/rgsmfll, vil kunne flbnes adgang for direkte valg fra danske telexabonnenter til abonnenter i andre lande, siledes at telextjenesten i hvert fald i forbindelse med alle vore nabolande kan afvikles i eet eneste stort fuldautomatisk net uden nogen ekspedients mellemkomst. For alle tre tjenestegrenes vedkommende falder det strerkt i 6jnene, at transitkorrespondancen er vokset uforholdsmassigt meget siden Bortset fra den korrespondance, der afvikles over Det store nordiske Telegraf-Selskabs ledninger, var Danmarks muligheder for at transitere trafik fra de /vrige nordiske lande ret begrensede f4r Norges, Sveriges og Finlands forbindelser med Syd- og Vesteuropa fremflrtes

17 108 TELETEKNIK r954 Indenlandske Telefonsamtaler ] rigssamtaler andre Til og fra udlandet Transil I Antal apparater 1895/ / e ] r) 260r) kr. 20') 854r) ) Kun statstelefonens indt gt. 2) Heri medregnet transit pi gennemstillede kredslsb. Statistiske oplysningervedr. telef ontjenesten. f/r den anden verdenskrig nresten alle sammen i de svensk-tyske kabler. Efter den anden verdenskrig er forholdene imidlertid blevet helt forandrede. Det er begrrenset, hvad der nu kan fremflres til Vesteuropa, og samtidig er de dansk-hollandske s/kabler taget i brug, siledes at hovedparten af Nordens telefon- og telegrafforbindelser nu er etableret ad denne vej. Da en ensidig oplysning om den ved stats- og rigstelefonen afviklede telefonkorrespondance ville give et ufuldstandigt billede af telefontje- nesten her i landet, eftersom langt den overvejende del af lokale og mellembys samtaler ekspederes ved de koncessionerede telefonselskabers centraler, er der i hosstiende tabel givet en oversigt over den samlede telefonkorrespondance. Der skal ikke her gives nogen nrermere redeg/- relse angaende de i tabellerne anfgrte driftsindtregter, men tallene har betydelig interesse ved bedre end trafiktallene at anskueliggpre savel tjenestegrenenes indbyrdes /konomiske vegt som den betydning, telekommunikationstjenesten i sin helhed har i dag i samfundets /konomiske liv.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

0.-"\ L. FonenucERsryRErsEN. AFGORELSE FRA FORB RUGERKLAGEN,lE VNET. Klager: - - - Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvei l5 2730 Herlev

0.-\ L. FonenucERsryRErsEN. AFGORELSE FRA FORB RUGERKLAGEN,lE VNET. Klager: - - - Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvei l5 2730 Herlev FonenucERsryRErsEN 0.-"\ L AFGORELSE FRA FORB RUGERKLAGEN,lE VNET Sag 642/1-l19 KAMP/KAMP Klager: - - - Indklagede:, Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvei l5 2730 Herlev Klageemne: Annullation af auktionskgb

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

t954 TELETEKNIK 31 Fig. 25. Provinstalestudie, Aabenraa.

t954 TELETEKNIK 31 Fig. 25. Provinstalestudie, Aabenraa. t954 TELETEKNIK 31 gang i 1925 benyttede sendere i Odense og Hj/rring, til senderen i Sor/ i 1926-27 og til Kalundborgsenderen fra 1927. De dengang bestiende luftledninger og krarupkabler var fors6vidt

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser Anordning nr. 38 af 23. januar 2004 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 60 i lov nr. 421

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

{l^\l. Fonenue ERSTYREt-sEN AFGORELSE FRA FORBRU GERKLAGBN,4BVNET. Klager: Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvej l5 2730 Herlev.

{l^\l. Fonenue ERSTYREt-sEN AFGORELSE FRA FORBRU GERKLAGBN,4BVNET. Klager: Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvej l5 2730 Herlev. i {l^\l Fonenue ERSTYREt-sEN AFGORELSE FRA FORBRU GERKLAGBN,4BVNET Sag 642/7-136 MKI/MKI Klager: Indklagede: Gauguin Auktioner ApS Vesterlundvej l5 2730 Herlev Klageemne: Nrcvnets sagkyndige: Kgb af ring

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

UDVIKLINGEN I TELEF'ONANLAGGENE I SONDERJYLLAND SIDEN GENFORENINGEN

UDVIKLINGEN I TELEF'ONANLAGGENE I SONDERJYLLAND SIDEN GENFORENINGEN TELETEKNK t954 ledninger i drift). Desuden er etableret en fjernvalgsledning Klbenhavn - Amsterdam. Det ved disse fjernvalg benyttede system, CCF's 2-frekvens system, er mere kompliceret end det ved indlandsledningerne

Læs mere

2~.oktober 1997. Teleklagenævnet

2~.oktober 1997. Teleklagenævnet Teleklagenævnet Bredgade 43 DK-1260 København K Tlf 3392 9700 Fax 3392 99BB Teleklagenævnets afgørelse, jf. lov om radiokommunikation 6 c, som indsat ved lov nr. 470 af 12. juni 1996 om ændring af lov

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design BEK nr 1099 af 20/11/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 07/836 Senere ændringer

Læs mere

2013/1 BR 4 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Beretning

2013/1 BR 4 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Beretning 2013/1 BR 4 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 4. juni 2014 Beretning om klager i forbindelse med folkeafstemningen

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor

Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor Skagen Taxa har i henhold til lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxikørsel m.v., samt Trafikministeriets bekendtgørelser nr.

Læs mere

DnrATr LsYN ET. Troels Olivero Henningsens,4'116 33 2900 Hellerup. Vedrorende din henvendelse til Datatilsynet

DnrATr LsYN ET. Troels Olivero Henningsens,4'116 33 2900 Hellerup. Vedrorende din henvendelse til Datatilsynet DnrATr LsYN ET :lt: rt,, '11jlr.,.,,...:i,ir:.r..,,,,,.,; :ll,l i!'' Troels Olivero Henningsens,4'116 33 2900 Hellerup zo. oktober zou Datatitsynet Borgergade 28, 5. r3oo Kobenhavn K CVR-nr. l:-8837-29

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt Side 1 af 13 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L, M, N, O vedrørende L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister i Skatteudvalget

Læs mere

Byggeriet forløb i overensstemmelse med tidsplanen, hvorfor Betina Hansen udbetalte både 1. og 2. rate af entreprisesummen til Hans Ebert.

Byggeriet forløb i overensstemmelse med tidsplanen, hvorfor Betina Hansen udbetalte både 1. og 2. rate af entreprisesummen til Hans Ebert. Handelshøjskolen i Århus BA-ØKONOMI HA(jur.) HA(jur.) i skat. 2. DEL VINTEREKSAMEN 2007/2008 Skriftlig prøve i: 25042 Formueret II Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Hovedentreprenør Hans Ebert (HE)

Læs mere

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist Aktindsigt i ændringsforslag til budget Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-190684 Dato: 18-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt Region Syddanmark har den 3. september

Læs mere

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder Side 1 af 5 Gældende fra den 23. januar 2015. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En udbetaling skal bekræftes ved din underskrift

Læs mere

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009 Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 496 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. Fax +45 33 13 25 12 +45 33

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

FoneRucERsryRELsEN AFGORELSE FRA F O RB RU GERKLA GEN,1E VNET. ti.'.,c5 {, Klager:

FoneRucERsryRELsEN AFGORELSE FRA F O RB RU GERKLA GEN,1E VNET. ti.'.,c5 {, Klager: ! :.:t FoneRucERsryRELsEN ti.'.,c5 {, AFGORELSE FRA F O RB RU GERKLA GEN,1E VNET Heidi Kjar Nielsen Klager: Indklagede: Admin strationssel skabetaf 3. marts 2001 C/O Olivero Henningsens Alle 33 2900 Hellerup

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI PRIVATKUNDER

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI PRIVATKUNDER 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparingskonto. Bortset fra kontante

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist

Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-189522 Dato: 28-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Hovedstadens afgørelse om aktindsigt. Du har anmodet

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Hovedaftale mellem Danske Dramatikeres Forbund og Det Kongelige Teater, Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater.

Hovedaftale mellem Danske Dramatikeres Forbund og Det Kongelige Teater, Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater. HOVEDAFTALE - TEATER Hovedaftale mellem Danske Dramatikeres Forbund og Det Kongelige Teater, Odense Teater, Århus Teater og Ålborg Teater. Nærværende hovedaftale omfatter opførelser på ovennævnte teatres

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. LBK nr 148 af 15/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7005-0028 Senere ændringer til forskriften LOV nr 401 af 28/04/2014

Læs mere

Ingrid Dissing (2 stemmer) Claus Jørgensen Torben Steenberg

Ingrid Dissing (2 stemmer) Claus Jørgensen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0077 Klageren: XX 6500 Vojens Indklagede: DSB Fjern og Regionaltog. Klagen vedrører: Taxaregning på 800 kr. som ønskes godtgjort. Ankenævnets

Læs mere

Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven

Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration April 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kapitel 1 - Generelt om indfødsretsprøven... 5 1.1

Læs mere

KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT 8. maj 1987 *

KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT 8. maj 1987 * KENDELSE AF S. 5. 1987 SAG 82/87 R KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT 8. maj 1987 * I sag 82/87 R, AUTEXPO SpA, Ora, Italien, ved advokat A. Pesce, Milano, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende forevisning af Ungdomskort samt godtgørelse af klippekort brugt i perioden efter kontrolafgiften.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende forevisning af Ungdomskort samt godtgørelse af klippekort brugt i perioden efter kontrolafgiften. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0341 Klageren: XX på vegne YY 8400 Ebeltoft Indklagede: Midttrafik CVRnummer: 29943176 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling LBK nr 71 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa

Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa Grenaa Taxa s økonomiske forening har i henhold til Lovbekendtgørelse om taxikørsel m.v. nr. 107 af 30. januar 2013 og Bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012

Læs mere

Vilkår for betalingskonti Privatkunder

Vilkår for betalingskonti Privatkunder Gældende fra den 01.02.2016. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparingskonto.

Læs mere

Forslag. Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2)

Forslag. Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2) Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2016 Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner

Læs mere

fr-/ J"b 8276900A - SF

fr-/ Jb 8276900A - SF fr-/ J"b 8276900A - SF UDSKRIFT AF OSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 20. maj 2009 af Asfte Landsrets I 1. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Karsten Bo Knudsen og Jesper Perregaard (kst.)). 11.

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. november 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 14. januar 2004 af Arrestafdelingen i Horsens. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede

Læs mere

Ad punkt 2.3.3. Køkkenfaciliteter

Ad punkt 2.3.3. Køkkenfaciliteter FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 29. marts 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 11. december 2002 af Arresthuset i Helsingør. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

Spilleregler for. BingoBoxen

Spilleregler for. BingoBoxen Spilleregler for BingoBoxen gældende fra 05. marts 2014 1 Generelt 1. BingoBoxen er betegnelsen på et talspil, hvor de vindende kombinationer fremkommer ved udtrækningen af en talrække. Trækningen eller

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at antage, at en af Dragør Kommune påtænkt parkeringsordning vil være i strid med 107, stk. 2,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BESTILLINGSKONTORET. TAXI 4x27 (Aarhus)

VEDTÆGTER FOR BESTILLINGSKONTORET. TAXI 4x27 (Aarhus) VEDTÆGTER FOR (Aarhus) Udarbejdet i henhold til lov om taxikørsel og bekendtgørelse gældende pr. 29. august 2011. Udskrevet 6. maj 2015 Vedtaget 29. april 2015 VEDTÆGTER FOR (Aarhus) Foreningen Taxi 4x27

Læs mere

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse 17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af transportministeren (Pia Olsen Dyhr) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser)

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om lægemidler og vævsloven 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om lægemidler og vævsloven 1) Til lovforslag nr. L 161 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. juni 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om lægemidler og vævsloven 1) (Skærpet lægemiddelovervågning)

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt2016-25277 Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt i forbindelse med tildeling af tjenstlig advarsel Statsforvaltningens brev til faglig organisation:

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE En sømand går sine enegang. RADIOBREVE Radiobreve Det er besværligt at skrive til en sømand. Disse to er skibsbreve og har intet med radiobreve at gøre. Radioamatør QSL kort Grundlaget trådløs telegrafi

Læs mere

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPSaftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om

Bekendtgørelse om Danmarks. ratifikation af den af den Internationale. Arbejdskonference i Geneve i året 1949. vedtagne konvention om Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1) Ved kgl. resolution af

Læs mere

Hvidovre Kommune har i brev af 31. maj 2013 afgivet udtalelse i sagen til Statsforvaltningen Hovedstaden.

Hvidovre Kommune har i brev af 31. maj 2013 afgivet udtalelse i sagen til Statsforvaltningen Hovedstaden. Statsforvaltningens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem 2014-185434 Dato: 03-02-2016 Tilsynet Din henvendelse vedrørende Hvidovre Kommune Den 11. marts 2013 har du som kommunalbestyrelsesmedlem i Hvidovre

Læs mere

I en udtalelse af 10. januar 2002 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om sagens faktiske omstændigheder oplyst følgende:

I en udtalelse af 10. januar 2002 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om sagens faktiske omstændigheder oplyst følgende: Kendelse af 28. august 2002. 01-217.919. En skrivelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der angav at være en afgørelse, anset for at være en partshøringsskrivelse. Klagefrist overholdt. Hjemmeservice-tilskud

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034726

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034726 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034726 (Kirsten Thorup, Kirsten Thøgersen) 29. oktober 2013 K E N D E L S E Vand og Teknik A/S (advokat Ole Møller Jespersen, Horsens) mod Ringkøbing-Skjern Vand A/S

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 143 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 143 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. J.nr. 764-00065 Den Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 143 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Spørgsmål 143 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. januar 2008

Læs mere

Den 6. januar 2000 modtog styrelsen kopi af 6 fakturaer fra K og i løbet af januar modtog styrelsen tilbagemelding fra 5 af de 6 tilskrevne kunder.

Den 6. januar 2000 modtog styrelsen kopi af 6 fakturaer fra K og i løbet af januar modtog styrelsen tilbagemelding fra 5 af de 6 tilskrevne kunder. Kendelse af 25. oktober 2000. 00-88.932. Klageren pålagt tilbagebetaling af modtagne tilskud og udelukket fra hjemmeserviceordningen. Lov om hjemmeservice 6, stk. 2 og 7, stk. 1. (Suzanne Helsteen, Finn

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken Nævnet har modtaget klagen den 17. august 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste

Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste BEK nr 453 af 29/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, sagsnr. 1208015 Senere ændringer

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud Nordjyske Bank A/S c/o Plesner Att.: Advokat Thomas Holst Laursen Amerika Plads 37 2100 København Ø 12. november 2015 Ref. mbd J.nr. 6373-0051 Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Læs mere

Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II

Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter. Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. NY MILJØVURDERINGSLOV II Lov om miljøvurdering af planer, programmer og projekter Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om jernbaner, m.v. 1 Baggrund: Udvalg til forenkling og modernisering af VVM-reglerne (nedsat 2012)

Læs mere

K E N D E L S E FAGLIG VOLDGIFT. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings og Takstnævn

K E N D E L S E FAGLIG VOLDGIFT. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings og Takstnævn K E N D E L S E i FAGLIG VOLDGIFT Praktiserende Lægers Organisation mod Regionernes Lønnings og Takstnævn Denne voldgiftssag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt regionerne har ret til modregning af allerede

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet LBK nr 1747 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr.15-0122-000014 Senere ændringer

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Kontrolafgift på 600 kr. kørt for langt - og rykkergebyr på 100 kr.

Kontrolafgift på 600 kr. kørt for langt - og rykkergebyr på 100 kr. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0248 Klageren: XX 2720 Vanløse Indklagede: Metroselskabet I/S v/metroservice A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 600 kr. kørt for langt

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

FKKA havde modtaget 11 ansøgninger om sendetilladelse samt 22 ansøgninger fra eksisterende stationer, som ønskede mere sendetid.

FKKA havde modtaget 11 ansøgninger om sendetilladelse samt 22 ansøgninger fra eksisterende stationer, som ønskede mere sendetid. RADIO- OG TV-NÆVNET Det Fælles Fjernsynsnævn for Københavnsområdet Sekretariatet for Det Fælles Fjernsynsnævn: FKKA Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé DK-2860 Søborg København den 19. marts 2002 Afgørelse af

Læs mere

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT DATABEHANDLERAFTALE Aftale omkring behandling af persondata Udarbejdet af: Mentor IT Aftalen Denne databehandleraftale (Aftalen) er er et tillæg til den indgåede kontrakt mellem kunden (Dataansvarlig)

Læs mere