For en sociologi af kød og blod

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For en sociologi af kød og blod"

Transkript

1 For en sociologi af kød og blod Loïc Wacquant Denne artikel er en udvidet version af en tekst, der oprindeligt var skrevet som svar på spørgsmål, som Frank Adloff (sociolog ved Friedrich-Alexander-Universität i Nürnberg og the European University Institute i Firenze) og hans kollegaer spurgte mig om i forbindelse med udgivelsen af en bog, der udforsker relationen mellem kropslighed og forklaring i socialanalyse (Adloff et al. 2014). Jeg bruger disse spørgsmål som afsæt til at afklare problematikker, der er rejst i en række debatter om Bourdieus dispositionelle handlingsteori, som jeg de sidste ti år har været involveret i (både på konferencer og i skrift) i kølvandet på min kropslige undersøgelse af boksning som et plebejisk kropsligt håndværk (se særligt særudgaven af Qualitative Sociology om Body and Soul, 2005, og symposiet Habitus in Body and Soul, Theory & Psychology, 2009, og om Homines in Extremis, Body & Society, 2014, så vel som Wacquant 2009). Jeg kritiserer først begreberne om den (dualistiske) agent, den (externalistiske) struktur og den (mentalistiske) viden, som er fremherskende i nutidens socialvidenskab, og jeg skitserer en alternativ begrebssætning af det sociale dyr. Jeg foreslår, at sidstnævnte ikke bare karakteriseres som en neokantiansk symbolskaber og -udøver som hos Ernst Cassirer, George Herbert Mead og John Searle (2009: ix), for hvem mennesker er tænksomme, rationelle, tale-handle-performere, fri-vilje-indehavere, sociale og politiske væsner men som en følelsesmæssigt, lidende, kompetent, sedimenteret og situeret legemlig skabning. Jeg kaster lys over den forrang, der tildeles den kropslige praktiske viden, der opstår ud af og som kontinuerligt er indviklet i handlingssammenhænge, ud af hvilke et diskursivt mesterskab podes. Jeg ser derefter på hvilke undersøgelsesmåder, der er velegnede til at udfolde og udvinde denne legemliggjorte begrebssætning af det menneskelige dyr. Jeg argumenterer for, at enaktiv, et slags nedsænket feltarbejde, der er baseret på en udøvelse af fænomenet, er en frugtbar vej mod afdækning af de kognitive, konative og katetiske skemata (dvs. habitus), der genererer praksisserne og som ligger under det kosmos, der undersøges. Men det kræver socialt mod og vedholdenhed at dykke ned i en velegnet position for observant deltagelse og høste gis sociale ontologi og metodologi får mig til at vende tilbage til Bourdieus dialog med Pascal for at overveje de særlige vanskeligheder og alvorligheder, der er knyttet til at indfange den skarpsindighedsånd, der animerer social dygtighed, men som udviskes af de almindelige socialvidenskabelige redegørelser. Hvorfor er det efter din mening vigtigt at fokusere på de sociale interaktioners mere implicitte dimensioner (tavs viden, know-how, sens pratique, osv.)? Det er altafgørende, hvis vi skal overkomme tre mangeårige skavanker, der begrænser socialvidenskaberne og forhindrer os i at udvikle levende, farverige analyser af samfund og historie: et dualistisk og kropsløst perspektiv på agenten, der hermed konstitueres med et aktivt hoved placeret på en fraværende, inaktiv krop; et strukturbegreb, der betragtes som en samling eksterne begrænsninger; og en mentalistisk forståelse af viden som sammensat af informationsbidder og repræsentationslagre. Disse tre forståelser forstærker gensidigt hinanden og samvirker for bogstaveligt talt at suge livet ud af det sociale liv, hvilket efterlader os med et ufuldstændigt og inadækvat greb nativt domæne. Prøv kort at tænke over hvert enkelt af disse elementer. På tværs af socialvidenskaberne er forståelser af agenten polariserede af en modstilling mellem homo economicus, den rationelle regnemaskine, der mak-

2 Praktiske Grunde 2014: 1-2 simerer individuel nytteværdi, som nedstammer fra Bentham og er udviklet af neoklassiske økonomer, og homo culturalis, det symbolmanipulerende individ, der motiveret af moralske normer, som er arvet fra Kant og feteret af kulturantropologien. Og med sociologien på klodset måde udstrakt på tværs af disse to poler. Disse to styrende modeller, det rationelle menneske og det plastiske menneske, som Martin Hollis (1977) engang karakteriserede dem, er lige lemlæstede og lemlæstende. Hvad er det, de er fælles om under og på den anden side af deres frontale sammenstød? Begge er ulegemlige og udvisker kød, begær og lidenskab som sociale eksistensmåder fra analysen. Det er disse handlingsingredienser, som William James tumlede med og som Sigmund Freuds dybdepsykologi forsøgte at begribe, men kun på et ontogenetisk niveau. De kropsfokuserede og fokuserende dele af den nutidige kognitivvidenskab, som skærer på tværs af psykologi, neurobiologi, at genopdage dem på et fylogenetisk niveau (Clark 1999, Lakoff & Johnson 1999, Chemero 2013, Shapiro 2014). Men de er fortsat censureret, ignoreret eller bænket i de almindelige socialvidenskabelige analyser. være ifølge Merton (1976), så lokaliserer den dominerende forståelse af sociale strukturer dem helt og holdent uden for agenten, forklædt som et hegn eller en tragt, og dette er ligeledes mangelfuldt og begrænsende. For strukturer eksisterer ikke blot som durkheimianske fakta, som individet møder i sit eksisterende miljø i form af usynlige relationer, objektive fordelinger af ressourcer eller muligheder, der presser eller begrænser det udefra. De er også dynamiske net af kræfter, der er indskrevet på og indlagt dybt i kroppen som opfattelsesprincipper, sensomotoriske kapaciteter, følelsesmæssige tilbøjeligheder og absolut også som begær. Strukturer er fjedre og propeller lige så meget som de er eksterne beholdere, bjælker eller gitre. De er smidige og levende, ikke inaktive og ubevægelige. Endeligt arbejder socialvidenskaberne med en overordentlig cerebral og passiv forståelse af viden. Det er udsagnslogisk information båret af sprog og lokaliseret i hovedet, som vi tilegner status af viden. Vi overser proceduremæssig og praktisk viden, der er tilegnet og manifesteret i konkrete gøremål (pragmaticos i det gamle Grækenland betød aktiv, behændig i forretninger eller offentlige anliggender). Vi må undgå denne top-down forståelse for at overkomme det, Elisabeth Anscombe (1957) så rigtigt diagnosticerede som den uforbederligt kontemplative forståelse af viden, som vi har arvet fra den rationalistiske revolution, og derfra bryde med det dermed forbundne mentalistiske (eller diskursivistiske) kulturbegreb. Vi må erkende den kødelige ekspertises virkelighed og kraft, det bottom-up, legemlige greb om den sociale verden i begge betydninger, intellektuel forståelse og behændig håndtering som vi tilegner os gennem handling i og på denne sociale verden. Hvilke egenskaber ved den sociale agent skal vi belyse for at indfange denne kropsliggjorte praktiske viden? Ernst Cassirer (1944) havde ret i sin karakteristik af mennesket som et symbolsk dyr og i at se de vigtigste symbolske systemer, som mennesket har opfundet for at tumle med og forme deres miljø, i sproget, myten, kunsten, religionen og videnskaben. Men alene vil tilføje fem egenskaber: I tillæg til at være en symboludøver er mennesket et sansende, lidende, behændigt, sedimenteret og situeret dyr. Sansende: agenten er ikke bare udrustet med exteroceptive, proprioceptive og interoceptive sanser; hun danner også mening i og af det hendes sensorium opfanger. Hun er både i stand til at føle og bevidst om disse følelser; og kroppen er det syntetiserende medium for denne følelsesbevidsthed, som neurobiologen Antonio Damasio viser i The Feeling of What Happens (1999). Lidende: agenten er eksponeret for den naturlige og sociale verdens trusler og slag; hun har behov, længsler og begær, der ikke opfyldes; hun er konstant underlagt andres opfattelse og bedømmelse og hun ser dødens uundgåelige kommen i øjnene. Som sådan lever hun med kvaler, i angst og i smerte og alligevel holder hun ud. Behændig: den sociale agent kan gøre en forskel (den oprindelige betydning af det oldnordiske skil er at skelne og vurdere), fordi gennem erfaring og træning tilegner hun sig evnen til at handle og færdigheden til at gøre det kompetent. Sedimenteret: alle disse elementer vores sanser, lidelser og færdigheder gives ikke ved fødslen, generisk, og konstitueres ej heller i en solipsistisk relation til selvet. De er snarere implanterede, kultiverede og anvendt over tid gennem 64

3 Wacquant: For en sociologi vores forbindelse til og engagement i verden, og de deponeres gradvist i vores krop som vores forskellige individuelle og kollektive historiers lagdelte produkt. (Merleu-Ponty (1945), der byggede på Husserl, kalder helt korrekt den habituelle viden om verden, som er indlejret i kroppen for en implicit eller sedimenteret videnskab ). Situeret: denne sedimentering formes af vores unikke placering og usikkerhedsmomenter i fysisk og socialt rum, præcist fordi vi både er beskyttet af og låst i den skrøbelige fysiske indpakning som er vores dødelige organisme, som ikke kan være to steder på en gang, men som integrerer sporene fra de mange steder, vi har indtaget over tid. Sidst er alle disse seks elementer samlet struktureret tid. Vores forståelse af agenten, struktur og viden må alle radikalt temporaliseres, som Bourdieu (1980/1990: ) for lang tid siden opfordrede til i The Work of Time. Så snart vi anerkender, at erkendelse er en situeret akti- krop, sind, aktivitet og verden, kan vi begynde at udtrække den tavse viden, der er indhyllet i kulturelle og sociale praksisser, og derved berige vores beskrivelser og uddybe vores forklaringer af disse. Sæt disse tre ombyggede ingredienser sammen et kropsligt væsen, der anlægger praktisk know-how, alt imens hun navigerer ger og kræfter og du har byggestenene for en kødelig og blodfyldt sociologi, som er i stand til at producere liv, og som griber livet som det faktisk udfolder sig, i stedet for de boldfattige sort-hvid-rapporter som vi nu læser i akademiske tidsskrifter. Hvilke forskningsmetoder vil du anbefale i forhold til denne afdækning af handlingers, strukturers og vidensformers usynlige dimensioner? - tackle ethvert objekt. Men det er klart, at de er ulige udstyret til at opspore de af praksis komponenter, der ikke er artikulerede, symboliserede og objektiverede som sådanne: doxiske kategorier, phronetiske evner og er kongevejen til de sociale handlinger og kognitioners tavse tekstur: close-up observation foretaget med den pragmatiske involvering i den undersøgte aktivitet som middel. analyse, der hviler på observatørens behændige og følelsesfulde organisme som vigtigste undersøgelsesredskab er helt unikt velegnet til at hjælpe os med at gen-inkarnere samfundet ved at genoprette den sociale eksistens prakseologiske dimensioner. Men for at gøre dette må vi for det første nå til en mere klar forståelse af de særpræg og dyder (så vel som de hertil relaterede som en indlejret og legemliggjort social undersøgelse baseret på fysisk sameksistens med og i fænomenet i real tid og rum. For det andet må vi forbedre vores syneladende modsætningsfyldte måder. På den ene side må vi imod de epistemologiske illusioner indeholdt i Geertziansk thick description vitet og imod den postmoderne story-telling s glamourøse forførelse. På den anden side har vi behov for at fremme lang-tids, intensive, selv initierende, former for skeren selv at mestre, intus et in cute, de prædiskursive ge medlem af det univers, der udforskes. logen metodisk tematisere den sandhed, at som enhver anden social agent, lærer han sit objekt at kende per krop; og han kan udnytte kropslig forståelse ved at fordybe sin sociale og symbolske indsættelse i det univers, han studerer. Det betyder, at vi i vores feltarbejdspraksis kan og skal arbejde for at blive sårbare observatører - og ikke på papir ved at skrive sårbart ved at indføre (1996: 16 og 6) foreslår. Den metodologiske stipulation er her at dykke ned i handlingsstrømmen til det dybest mulige, snarere end at betragte den fra kanten; men at dykke med metode og formål og ikke med et hovedløst afkald, der vil forårsage druknedød i subjektivismens bundløse malstrøm. I din bog Body and Soul (Wacquant [2000] 2004, ny udvidet udgave 2014) og i de relaterede artikler, har du forsøgt at udvikle det, du kalder en kødelig socio- 65

4 Praktiske Grunde 2014: 1-2 logi : hvad adskiller denne fra fx mere fænomenologi- Kort og godt er kropslig sociologi en sociologi, som ikke er om kroppen som et sociokulturelt objekt, men fra kroppen som en kilde af social intelligens og sociologisk kløgt. Den begynder med den hårde kendsgerning, at agenten er et sansende og lidende væsen af kød og blod. (Kød henviser her til den levende krops kredsløb, som livet pulserer gennem i legemets dybder, som i Leders (1990) revision af Merleau-Ponty. Jeg samtykker her med den karakteristik af hvem vi er, som foreslået af George Lakoff og Mark Johnson (1999: 3-4 og passim), for hvem sindet er kropligt, tanken er for det meste ubevidst og fornuften er i det store hele metaforisk og fantasifuld så vel som følelsesmæssigt engageret ). Den placerer sig ikke over eller ved siden af de sociale handlinger, men i deres produktionspunkter. Kropslig sociologi stræber mod at undgå det betragtende synspunkt og at gribe handlinger-som-de-gøres, ikke allerede-gennemførte-handlinger. Den sigter mod at opspore og dokumentere anvendelsen af de praktiske skemata, der former praksis: de kognitive, konative og affektive byggesten, der udgør habitus, hvis lag og aktiviteter er helt åbne for empirisk udforskning (2014a+b). Den afviger fra sansende af sanserne, som er kendetegnet af en slægtslinje, der løber fra Simmel, Mauss og Lucien Febvre til Elias og Arnold Gehlens og Helmut Plessners Lebensphilosophie til de nutidige retninger indenfor medicinsk og fænomenologisk antropologi i og med, at den ikke tager sansemæssige formationer studiemiddel. Kropslig sociologi kan anvendes på alle objekter og kan bruge en række metoder, så længe at disse behandler den sociale agent som kropslig og indlejret. For eksempel kommer udøvere af Alltagsgeschichte, mi- dens område, selv om de ikke er bevidste om det. Når Carlo Ginsburg (1976) i Osten og ormene rekonstruerer det levede 1500-tals-kosmos, som mølleren Menocchio befandt sig i, inden denne blev brændt på bålet for at være mistænkt for kætteri; når Alf Lüdtke (1993) opsporer de sociale rødder for og effekter af Eigen-Sinn, den genstridige selv-vilje, der fostrer genstridige strategier midtvejs mellem accept af og modstand mod statsmagten blandt tyske arbejdere i første halvdel af 1900tallet; når Alain Corbin kortlægger de foranderlige sensoriske og epistemiske kulturer, der forandrede kysten fra at være et frygtsomt objekt til at være et attraktivt sted for fordybelse, og som skabte en ny (krops) holdning til naturen ; når disse forskere gør dette, så udfører de kropslig historisk sociologi. Hvad nutidige objekter angår, så er den bedste metode det, jeg kalder [enactive ethnography], dvs. fordybende feltarbejde gennem hvilket forskeren udfører (elementer af) fænomenet for på den måde at skrælle lagene af dets usynlige egenskaber og for at prøve dets operative mekanismer. Jeg låner termen enaktiv Alva Noë, som i sin bog Action in Perception (2004: 2) foreslår, at opfattelse (perception) er noget vi gør, en behændigt udøvet aktivitet, der ikke kun foretages i hjernen men af hele dyret, hvilket jeg ser som en meget rammende karakteristik af den arbejdende etno- teori om kropslige tanker fremført af Francisco Varela, Evan Thompson og Eleanor Rosch 1991). Den kropsliggjorte undersøgelses første bud er således at indtræde i handlingernes teater og om muligt komme i lære som de undersøgte personer hvad enten de er pugilister, professorer eller politikere for at opnå en legemlig opfattelse af deres univers som et materiale og springbræt for dets analytiske rekonstruktion. Men hvad med de situationer i hvilke du af praktiske, legale eller moralske grunde ikke kan gøre dig selv til fænomenet? Selvfølgeligt er det ikke altid let og ligetil at få adgang til og handle på den sociale scene: at blive et aktivt medlem tager ofte tid, har særlige kvaliteter eller den koldblodighed, der er nødvendig for at blive politimand, eller den smidighed det kræver at blive ballerina, du kan ikke forvente at blive en dommer på kort tid, og du bliver forhåbentligt ikke autoriseret til at udføre hjernekirurgi på et hospital for den sociologiske forståelses skyld. Men du kan godt blive rekvisitør ved balletten, skrive dig op som praktikant ved domhuset [ pretrial services ] og arbejde som opsynsmand på 66

5 Wacquant: For en sociologi scene hvor action Goffmans (1967) klassiske essay med den titel og dette giver mange muligheder for at erfare og derved eksperimentere med fænomenets komponenter ved at lære rollen og indtage positionen som en eller anden protagonist i det forhåndenværende sociale drama, selv om det er en mindre en af slagsen. Alt for ofte kommer sociologer ikke ind ad døren, fordi de undlader at banke på for at se, hvor langt ind de kan inviteres. Et eksempel: der er dusiner af feltmo- - og Andersons (1993) Down on their Luck, Bourgois og Schoenbergs (2009) ans (2010) Hobos, Hustlers and Backsliders. Alligevel brugte ingen af disse forfattere længere tid på at sove på gaden eller booke sig ind på SRO-hoteller eller herberg for ikke at nævne cirkulation blandt disse tre institutioner, der sammen med den lokale arrest og det offentlige hospital udgør det sammenhængende net af institutioner, der effektivt håndterer hjemløse, når deres status bliver problematisk. (Du skal hele vejen tilbage til Sutherland & Lockes WPA-inspirerede studie, Twenty Thousand Homeless Men ningsdesignets kerneelementer). De typiske studier af hjemløse forlader scenen, når mørket falder på, netop som de afgørende praktiske og centrale eksistentielle problemer stilles og løses: hvor skal jeg sove i nat? Men der er meget at lære ved at prøve, nat efter nat, de forskellige teknikker, der udvikles for at skabe sig en seng på gaden, at håndtere de heri indeholdte skrøbelige relationer, at sikre sig en minimal sikkerhed, at tæmme smerterne og følelserne, at indsnuse lugtene, at ændre sin tidsopfattelse osv. Så mange facetter af fænomenet, der bedst kan afdækkes med kroppen, i selve udlevelsen af hjemløshed også villet og midlertidig som i forskerens tilfælde fordi de er indvævede i selve de påtrængende og alligevel banale handlingers struktur og således bliver delvist ufattelige og ubeskrivelige for dem, som er mest hærdede imod dem. Det kræver en smule mod og en masse vedholdenhed at investere sin krop i en undersøgelse. Bortset fra at de overser den kropslige natur ved handling, viden neutisk syn på den sociale verden, der fodres af en kontemplativ positur som praktiserer observant deltagelse ), at forfatterne simpelthen ikke holder ud i deres bestræbelser på at opnå adgang og fordyber deres forankring. De bakker hurtigt ud eller trækker ud i stedet for at presse på og ved hver eneste indgangsmulighed forsøge indtrængen i handlingernes arena. Men vedholdenhed betaler sig: Joan Cassell (1991) blev oprindeligt nægtet adgang til en kirurgisk afdeling og rådet til at studere de kvindelige hjælpere i stedet, men i kraft af stædighed endte hun med at observere overkirurger på et dusin hospitaler, to sundhedsorganisationer og en offentlig klinik, der udførte omkring 200 operationer. Cassell havde planlagt sit feltarbejde til 18 måneder, men hun endte med at bruge 33 måneder i felten og havde ved afslutningen lov til at skrubbe patienter før operation og håndtere sårhager sammen med turnuslægerne. På lignende måde brugte Gretchen Purser (2012) næsten tre år på at lade sig udleje af vikarbureauer i Oakland og Baltimore for at generere en kropslig redegørelse for marginale løsarbejderes sociale strategier og erfaringer i skæringen mellem det deregulerede arbejdsmarked, den blotlagte hyperghetto og det forvoksede fængselssystem. Hvor sandsynligt er det, at en petite, bebrillet, hvid, kvindelig veganer kan klare det blandt gigantiske, sorte tidligere fanger i den daglige kamp for billetter ud af en body shop for at udføre de mest degraderede slags gøremål. Alligevel holdt hun ud og kom ud på den anden side af dette sociale eksperiment med en glødende afdækning af den kød-og-blod-virkelighed, som udgør i den amerikanske økonomis opsvulmede underliv. Kropslig sociologi har en syllogisme og en udfordring som præmis. Syllogismen er følgende: hvis det er sandt, at kroppen ikke bare er socialt konstrueret, men også er en socialt konstruerende vektor for viden, praksis og magt, så gælder dette også for den undersøgende sociologs krop. Udfordringen er at overkomme to årtusinders kropsforagt (for nu at citere Nietzsche), der har ført os til at konstruere den sansende organisme som en forhindring for viden. Vi må derfor indse, at kroppen kan gøres til en rig socialvidenskabelig forskningsressource. 67

6 Praktiske Grunde 2014: 1-2 værket på? Jeg fristes til at sige tværtimod, altså at det er en gammel og hæderkronet variant, der går tilbage til etnogra- doing gennem en langvarig og intim kontakt med de indfødte i hans Poetics minder Aristoteles os om, at mennesket tilegner sig deres første viden gennem mi- og intensivere de to distinkte egenskaber, som er ken- digt: at forskeren med krop og sjæl har indlejret sig i den sociale og symbolske struktur, der undersøges. En anden måde at karakterisere den på er at sige, at den bruger habitus som både analyseobjekt og analysemetode (Wacquant 2011). I den henseende går den imod de nuværende antropologiske strømninger, der er så optagede af troper, positionalitet, etik, steders mangfoldighed og åbenhed (eller para-steder para-sites indlejret i vores tids kompleksiteter, det er ikke en vittighed), og dårskab skabt på grund af professionali- paralysetilstand (Faubion & Marcus 2009). Jeg har tidligere foreslået, at så snart den praktiske men vi skal gøre det bevæbnede, og vi skal vende tilbage (Wacquant 2009: 119). Jeg vil her gerne ændre den formulering, fordi at gå native der får os ud på et forkert erkendelsesmæssigt grundlag. For hvad er den indfødtes synspunkt, som Ma- punkt i? Hvis synspunkt er det og på hvilket tidspunkt tages det? Selv i et mindre, slægtskabsbaseret samfund, der kommer tæt på Durkheims mekaniske solidaritet, som fx Trobrianderne, der er der social differentiering og hierarki- distinktioner mellem distrikter, stammer og totemklaner. Helt åbenlyst er landsbyhøvdingens synspunkt et andet end den almindelige landsbyboer; perspektivet fra en højtrangerende slægt, er ikke de samme som hos en ung ugift pige fra en lavere placeret totemklan. I ethvert handlingssystem er der en arbejdsdeling, der, forstået som syn taget fra den objektive strukturs punkter i det om at bestemme hvilke egenskaber og positioner, der gælder som indfødte. Som jeg viser i Three Bodies, er ethvert enkeltstående synspunkt, som fx det pugilistiske, altid en selektiv syntetisk konstruktion foretaget af analytikeren, der indfanger et moment i denne dynamiske strid mellem situerede perspektiver, observation (Wacquant, forthcoming). I Pascalian Meditions (1997/2000) uddyber Bourdieu teorien om implicit viden gennem en slags skyggedialog med Pascal ([1670] 1976). Hvordan skal vi forstå denne tilslutning eller erklæring? Denne forbindelse har overrasket mange fordi Pascal er en obskur og enigmatisk tænker, som bortset fra hans bidrag til geometri og sandsynlighedsteori er bedst kendt som en kristen apologist, den eksistentielle afgrunds tænker, og en mesterlig stylist. Det er kun få socialvidenskabsfolk, der har mødt ham i deres intellektuelle prøvelser, og Bourdieu nævnte ham sjældent forbundne niveauer. Den er for det første en profylaktisk reference, der var beregnet til at afværge falske genealogier (som de McCarthyistiske anklager om at Bourdieu skulle være en krypto-marxist), og dårlige læsninger (som at Bourdieu skulle være en fortaler for et strategisk syn på handling i stil med teorier om rational choice, som han netop utrætteligt opponerede mod). Dernæst er Pascal-forbindelsen et ironisk vink ning som løber fra Descartes til Sartre via Husserl (og dennes Kartesianske Meditationer, hvis titel Bourdieu spiller på), og som Bourdieu krydsede klinger med i godt fyrre år. Med Leibniz og særligt Spinoza (en anden af Bourdieus større inspirationskilder, som også advokerer for en monistisk forståelse af menneskelig aktivitet), repræsenterer Pascal den rationalistiske revolutions ikke-kartesianske afdeling, som Bourdieu forsøgte at forstærke og udvide. menneskelige dyr er et lidende væsen, fanget i og af verden, i en tilstand mellem uendelighed og intethed, som gennem viden og handlen udriver sig selv fra denne tilstands totale absurditet, på trods af at denne vi- 68

7 Wacquant: For en sociologi den aldrig kan grundfæstnes. Denne væren og denne verden er æltet sammen af antinomier, hierarkiske par, som er tilbøjelige til at blive vent pludseligt på hovedet: mennesket er både engel og udyr, underlagt universets determinanter og alligevel i stand til at undslippe dem, fordi hun kan lære dem at kende og dermed kende sig selv; institutioner fremstiller sig selv som grundet i naturen, mens de i virkeligheden ikke er andet end vaner ( denne anden natur, som ødelægger den første ); den sociale orden synes nødvendig, selv om den grundlæggende er kontingent. Hierarkiernes tilfældighed og magtformernes usammenlignelighed ( kroppenes orden, tankernes orden, godhedens orden ), det symbolskes centrale placering, bedragets og troens rolle (i betydningen, troen på at ting er som de ser ud til at være: at benægte, at tro og at tvivle, det er for menneskene hvad galop er for heste ), som handlingers udspring og som det kollektive livs lim: det er ikke et system Pascal tilbyder Bourdieu (forfatteren til Les Provinciales producerede aldrig et), men grundpiller og løftestænger til at kon- (Bourdieu 1997/2000: 6), som er samfundets basis og således at foretage en treleddet historisering af social væren, af den sociale verden som skaber ham, og som han skaber, og af den viden man kan producere om den. Kan man trække på Pascal for at uddybe vores forståelse af de mange forskellige måder, som tavs viden virker i vores hverdag? Kan han hjælpe os med at udvikle sociologisk viden om det implicitte? Menneskets følsomhed overfor små ting og hans ufølsomhed overfor store ting, udtrykker en mærkelig omvending, skriver Pascal ([1670] 1976), og alligevel er det menneskets betingelse. Mest af alt ruller egen tænkning om symbolsk magt, dens modaliteter og effekter, og for at gentænke anerkendelse som den sociale eksistens kommutator. Dette fører ham til at udforme den begrebsmæssige triade om erkendelse, anerkendelse og miserkendelse (i hverdagslivet så vel som i forhold til institutionelle funktionsmåder), og til at placere den i hans sociale ontologis epicenter. Man kan tage et skridt mere og anvende Pascals omdiskuterede sætning hjertet har sine grunde, som fornuften ikke kender for at tage profane trosforestillinger seriøst og udvikle en politisk mikrosociologi, der fusionerer rationalitet og følelse. Med begrebet divertissement [underholdning] og den tilhørende idé om at det er jagten, ikke fangsten, som mennesker søger i alle typer aktivitet, åbner Pascal på samme måde dørene vidt op for en sociologi om passion som en modalitet af vores relation til verden, som indebærer kærlighed, begær og lidelse, hvilket kan antage stiske, amorøse osv.). Endeligt bringer Pascal i begyndelsen af Pensées en subtil, men strålende distinktion på banen mellem esprit de géométrie og, to fornuftsmåder ce 2003 for pejlemærker og Pascal [1657/1985] for udvidelser). Vores geometriske tankesæt går frem efter et lille antal principper til at klippe verden op med, logisk deduktion og klar konkluderen; som kontrast næres in- der er indlejrede i erfaring, og som baseres på lokal intuition og følt analogi. Den første er abstrakt og kunstig, født af tankernes specialiserede træning; den sidste er konkret og naturlig, syntetisk født af livets. Pascal nessens ånd med håndens palpering. Denne modstilling kan hjælpe os med at adskille socialvidenskabernes spe- almindelig videnskab kører på geometriens ånd mens inkarneret socialvidenskab må derfor være at forsone og forene disse to fornuftsformer. Vi er ligeså meget automater som tanker, pointerer Pascal, og af denne grund må vi bestræbe os på at undgå to overdrivelser: at udelukke fornuften, at tillade intet andet end fornuften. Det er ikke et dårligt aksiom for en sociologi af kød og blod. Tak til Frank Adloff, Javier Auyero, Sarah Brothers, Megan Comfort, Magnus Hörnqvist og Nazli Ökten for deres hurtige reaktioner på og skarpe forslag til dette essay. Oversat af Christan Sandbjerg Hansen efter For a Sociology of Flesh and Blood, som kommer i Qualitative Sociology, fall 2014, og i en kortere version i Frank Revealing Tacit Knowledge: Embodiment and Explication (Berlin, Transcript Verlag, 2014). 69

8 Praktiske Grunde 2014: 1-2 This article elaborates the social ontology and methodology of carnal sociology as a distinctive mode triggered by my apprenticeship-based study of boxing as a plebeian bodily craft. First I critique the notions of (dualist) agent, (externalist) structure, and (mentalist) ces and sketch an alternative conception of the social suffering, skilled, sedimented, and situated creature of of inquiry are suited to deploying and mining this incarnate conception of the agent. I argue that enactive ethnography on performing the phenomenon, is a fruitful path tic schemata (habitus) that generate the practices and underlie the cosmos under investigation. But it takes servant participation and achieve social competency (as distinct from empirical saturation). In closing, I re- acuteness that animates such competency but vanishes from normal sociological accounts. Keywords tus, social ontology, observant participation, enactive ethnography, Bourdieu, Pascal Revealing Tacit Knowledge: Embodiment and Explication. Berlin, Transcript Verlag. Anscombe, G.E.M Intention. Cambridge: Harvard University Press (ny udgave 2000). Auyero, J Special Issue of Qualitative Sociology on Body and Soul. Qualitative Sociology 28, no. 2: Behar, R The Vulnerable Observer: Anthropology that Breaks your Heart. Boston: Beacon Press. Bourdieu, Pierre The Logic of Practice. Cambridge, UK: Polity Press, [1980]. Bourdieu, Pierre Pascalian Meditations. Cambridge, UK: Polity Press, [1997]. Bourgois, P. & J. Schonberg Righteous Dope-. Berkeley: University of California Press. Cassell, J Expected Miracles: Surgeons at Work. Philadelphia: Temple University Press. Cassirer, E An Essay on Man University Press. Dansk oversættelse: Et essay om mennesket. Munksgaard, Chemero, A Radical Embodied Cognitive Science. Review of General Psychology 17, no. 2: Clark, A An Embodied Cognitive Science? Trends in Cognitive Sciences. 3, no. 9: Corbin, A Le territoire du vide: L Occident et le désir du rivage, Paris: Aubier. Damasio, A.R The Feeling of what Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness. Faubion, J.D. & G.E. Marcus Fieldwork is Not what it Used to be: Learning Anthropology s Method in a Time of Transition. Ithaca: Cornell University Press. cipes chez Pascal. Romance Quarterly 50 no. 2: the Nature of Anthropological Understanding. Bulletin of the American Academy of Arts & Sciences: (genoptrykt i Local Knowledge: Further Essays in the Interpretation of Cultures Ginzburg, C Il formaggio e i vermi. Torino: Einaudi. Dansk oversættelse: Osten og ormene: kosmos ifølge en 1500-tals møller. Klim, Goffman, E Interaction Ritual: Essays on Faceto-Face Behavior Hobos, Hustlers, and Backsliders: Homeless in San Francisco. Minneapolis: University of Minnesota Press. Sensual Relations: Engaging the Senses in Culture and Social Theory. Ann Arbor, MI: University of Michigan Press. Hollis, M Models of Man: Philosophical 70

9 Wacquant: For en sociologi Thoughts on Social Action University Press. Lakoff, G. & M. Johnson Philosophy in the Flesh: The Embodied Mind and its Challenge to Western Thought Leder, D Flesh and Blood: A Proposed Supplement to Merleau-Ponty. Human Studies 13, no. 3: Lüdtke, A Eigen-Sinn: Fabrikalltag, Arbeitererfahrungen und Politik vom Kaiserreich bis in den Faschismus. Hamburg: Ergebnisse. Argonauts Of The Western Pacific. An Account of Native Enterprise and Adventure in the Archipelagoes of Melanesian New Guinea. London: Routledge, ny udgave Merleau-Ponty, M Phenomenology of Perception Merton, R Structural Analysis in Sociology. In Approaches to the Study of Social Structure, red. P. Blau, London: Open Books. Noë, A Action in Perception. Cambridge: MIT Press. Pascal, Blaise De l Esprit géométrique. Paris: Garnier-Flammarion, [1657]. Pascal, Blaise Pensées. Paris: Garnier-Flammarion [1670]. Dansk oversættelse: Tanker: forsvar for den kristne religion, Nyt Nordisk Forlag, Purser, G Still Doin Time : Clamoring for Work in the Day Labor Industry. Working USA: The Journal of Labor & Society 15, no. 3: Searle, J Making the Social World. The Structure of Human Civilization. sity Press. The Routledge Handbook of Embodied Cognition. London: Routledge Down on their Luck: A Study of Homeless Street People. Berkeley: University of California Press. Stam, H.J Special Section on Habitus in the Work of Loïc Wacquant. Theory & Psychology 19, no. 6 (December): Sutherland, E. & H.J. Locke Twenty Thousand Homeless Men: A Study of Unemployed Men in the Chicago Shelter Varela, F., E. Thompson & E. Rosch The Embodied Mind: Cognitive Science and Human Experience. MIT press, Wacquant, L Body and Soul: Notebooks of an Apprentice Boxer Press, [2000]. Wacquant, L Scrutinizing the Street: Poverty, Morality, and the Pitfalls of Urban Ethnography. American Journal of Sociology 107, no. 6: Wacquant, L. 2009c. The Body, the Ghetto and the Penal State. Qualitative Sociology 32, no. 1: Qualitative Research in Psychology 8, no. 1: Wacquant, L Homines in extremis: What Fighting Scholars Teach us about Habitus. Body & Society: in press. Wacquant, L Putting Habitus in its Place: A Response to the Symposium. Body & Society: in press. Wacquant, L. Forthcoming. Bodies: Steps to a Carnal Sociology. Oxford University Press. 71

10 Praktiske Grunde 2014:

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Inspirationsarrangement Vær med til at forny den offentlige sektor Roskilde Sygehus d. 17. juni, 2014 v. Henrik Ulse, fængselsbetjent i Køge Arresthus

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Opdagelsens Øjeblikke

Opdagelsens Øjeblikke Opdagelsens Øjeblikke Medieleg som social sansning Hanne Miriam Larsen Jeg har en god veninde, mit gudbarn Emma på 3 år. Når jeg taler i telefon med Emmas mor eller far, prøver Emma som regel at låne mobiltelefonen,

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv

Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Svend Brinkmann Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere