- med input fra fødevare konferencen Fremtidens Fødevarer den 25. juni 2008 på Sørup Herregaard.

Transkript

1 Inspirationskatalog - med input fra fødevare konferencen Fremtidens Fødevarer den 25. juni 2008 på Sørup Herregaard. Hvordan styrker de sjællandske fødevarevirksomheder konkurrenceevnen og skaber vækst?

2 Egne notater:

3 Fremtidens Fødevarer Fødevareplatform Region Sjælland skal de kommende 3 år ( ) igangsætte aktiviteter, der kan fremme fødevaresektorens udvikling og konkurrenceevne. Det er målet med Fødevareplatformen, at sikre en koordinering mellem relevante aktører og vidensinstitutioner samt fungere som katalysator og inspirator for udvikling af fødevareområdet i Region Sjælland. Platformen skal stimulere til udvikling af enkeltprojekter, der kan føre til innovative fødevarer, nye fremstillingssteder, videreudvikling af små virksomheder samt kreative tiltag hos større virksomheder. Ønsker man som virksomhed eller organisation at medvirke til at skabe udvikling og vækst i regionens fødevareproduktion, er platformen det fælles forum, hvor man kan mødes. Fødevareplatformen medvirker til at skabe rammerne for, at der bliver mulighed for at mødes med de rigtige partnere om fælles interesser og ideer.

4 Hvordan styrker de sjællandske fødevarevirksomheder konkurrenceevnen og skaber vækst? På konferencen den 25. juni 2008 på Sørup Herregaard, havde vi sat fødevarevirksomheder samt aktører på området stævne til at diskutere Hvordan styrker de sjællandske fødevarevirksomheder konkurrenceevnen og skaber vækst? Inden dagen havde vi spurgt 10 virksomheder i Region Sjælland, hvilke udfordringer de så i fremtiden. Det kom der nogle gode og konstruktive citater ud af fra Stryhns, Osted Mejeri, Agrana Juice, Æbledrengene, Gourmet Bryggeriet, Skee Ismejeri, Nakskov Mill Foods, Castus og Beauvais: Allan Ynill, innovations manager i Stryhns: Fødevarebranchen trænger til flere aktører og større konkurrence, hvis innovationsgraden skal øges. Vi er interesserede i også at sætte os sammen med folk fra andre brancher, hvor fødevarer indgår. Karl Simonsen, ejer og mejerichef Osted Mejeri: Det er kun køer, som kan lave komælk, så: Respekt for koen!. Innovation er at holde fast i værdierne og grundlaget, som man startede sin virksomhed på. Foto: Gitte Klit, Maskinbladet Mogens Christensen, direktør for Agrana Juice: Agrana er hele tiden på udkig efter nye grupper af kvalitetsråvarer, og de små primærproducenter kan godt få deres produkter ind i industrien - hvis de samarbejder og planlægger sammen, så den nødvendige volumen nås. Jes Jensen, driftleder hos Æbledrengene: Vi skal blive meget bedre til at fortælle historierne om den danske produktions bæredygtighed, ordnede forhold og kvalitet. Netværk på tværs er nødvendige for at drive udvikling og innovation. Michael Knoth, brygmester i Gourmet Bryggeriet: Hvis du sælger et livsstils-produkt - og det gør vi - må du følge produktet ud til kunden og fortælle din historie; det glemmer mange små producenter, når der skal distribueres. Vi er meget interesserede i at samarbejde om at etablere sjællands kvalitetsfødevarer på nye eksportmarkeder.

5 Jørgen Nielsen, ejer af Skee Ismejeri: Du er nødt til at finde aftagere indenfor detailhandlen, som har indset at pålidelige leverancer og stadig udvikling af kvalitetsprodukter kræver, at leverandøren - også - har det godt. Altså et fælles værdigrundlag, som sikrer ordentlige samarbejdsforhold. Finn Jakobsen, direktør for Nakskov Mill Foods: En af de største udfordringer for yderområderne er at få skabt nogle spændende samfund og arbejdspladser, så vi også i fremtiden kan tiltrække kvalificerede og gerne højt uddannede medarbejdere. Derfor må vore interesser som virksomhed række ud over produktionen. Henrik Winther Olsen, direktør og ejer i Castus: 'I takt med at supermarkeder og discountbutikker er blevet mere og mere stereotype, bliver der en ladeport åben for alle mulige små producenter, som kan få en plads i butikken. Differentiering er et af nøgleordene i fremtidens fødevareproduktion. Jeanette Gottlieb Nielsen, Udviklingschef i Beauvais A/S: Det vigtige, som mange måske glemmer, når der skal udvikles nye produkter, er at få stillet de helt skæve spørgsmål.

6 På dagen fik deltagere inspiration samt blev udsat for en række udfordringer de skulle kommentere og vurdere på. Der blev givet sixty- minutes til at vurdere på Hvordan kan den danske fødevaresektor blive ved med at være en global rollemodel også om 20 år? Dette skabte en række kerneord, som der var bred enighed om. Økologi Etik Kvalitet Innovation Ærlig Produktion Markedsføring Produktidentitet Historie Bæredygtighed Uddannelse Diversitet Netværk

7 Opgaven var nu at få kerneordene til at blive til konkrete ideer og indsatser. Der var bred enighed om, at der skulle satses på børnene og der skulle være fokus på oplevelser, convience og sund fastfood. Dette skulle gøres på en måde, hvor der var bevågenhed på kvalitet, historie, ærlig produktion og ikke mindst bæredygtighed. Nedenfor ses en bred vifte af de ideer og udfordringer der kom frem. Samarbejde mellem små virksomheder og institutioner lokalt Alle børn skal ud og opleve/møde små producenter føre til maddannelse Mere politisk opbakning og ressourcer til skolemad Politisk vilje/mod til at kræve kvalitet i offentlige institutioner Sundhed - produktudvikling - motorvejscafeterier Børn - bæredygtig udvikling - afsætning ; rollemodel for lokal/sund skolemad Høj kvalitet børn produktkvalitet; skal vænnes til god madkrav til skolemaden viden om fødevareproduktion Diversitet - unge - joker; udvikle mad til forskellige situationer - tilvænning til nye produkter rollemodeller Oplevelse og historie - teenagere - afsætning; differentieret mad - mad med oplevelser - rollemodeller Produktkvalitet økologi - trucker; dialog med Monarch, Mc. Donalds, tilgængelighed Udvikling af bedre ældremad indenfor cateringsektoren Kasser til døren Mere sund fastfood til de unge Fokus på familien Danmark og måltider Rabatkuponer på cafeterier motorvejen til økologisk mad Effektivisering af logistik Økologisk fastfood i døgnkiosker Sund slik til børn tørret frugt med tørrede æbler Økologisk fastfood Lokale markedspladser - slipsefolk - forelsket produktudvikling Sælge i små portioner lige til døren Trucker - bedre kvalitet i mad til truckere; lokaler til at indtage bedre mad At være der hvor kunderne er Flere lokale fødevaremarkeder Ungdomsuddannelse indenfor fødevarer Uddannelse der skaber rekrutteringsgrundlag for mindre virksomheder

8 Udfordringer, løsninger og tiltag I workshoppen, idestafet, blev der arbejdet med at indkredse fødevareerhvervets udfordringer og give bud og veje frem indenfor produktudvikling, produktkvalitet, branding, logistik og afsætning. Nedenfor er vist nogle af de udfordringer der kom frem ved de 5 individuelle workshops samt forslag til løsninger og tiltag. Udfordring: Distribution/forsendelse er dyrt og tidskrævende Løsning: Skabe fælles distribution sammen med andre leverandører. Man kan overveje ved fælles distribution at indgå samarbejde med komplementære produkter, således at intern konkurrence minimeres. Lad dine konkurrenter blive dine sparringspartnere gennem netværk. Udfordring: Hvordan indarbejdes forbrugerpræferencer i diverse afsætningsmønstre Løsning: Mere inddragelse af reklame og branding aktiviteter. Der skal arbejdes på at finde den korteste kanal til forbrugeren. Tiltag: Smagsprøver på torve pladser evt. supermarkeder. Fælles vareudsalg. Der udarbejdes markedsanalyser af eksisterende markeder/produkter, kombineret med forbrugerpræferencer og gerne god branding af produktet. Fælles website med info og salg. Udfordring: Supermarkedernes enorme indflydelse på hyldepladsen Løsning: Udvikle nye produkter som er spændende og anderledes således at indkøberne ser fordele i at give hyldeplads til afprøvning. Der er desuden utrolig vigtigt at den afsætningsperson som har koblet på sit produkt har et dybt kendskab til indkøberne og deres stærke og svage sider. Tiltag: Det skal undersøges hvem der er supermarkedernes primære kunder således at produktet rettes mod forbrugeren med hensyn til f.eks. indpakning, branding. Udfordring: Hvordan skabes der synlighed og kendskab om produkterne Løsning: Spred den gode nyhed og synliggør dig og dine produkter gennem netværk, medier, reference personer. Tiltag: Lad så mange som muligt prøve dine produkter. Lav en emballage der formidler producentens passion for det produkt der fremstilles.

9 Udfordring: At få de lokale produkter distribueret ud hvor forbrugeren er og til de professionelle aftagere Løsning: Fælles lager og distribution Tiltag: Opret fælles centrallager med alle lagertyper. Distributionen ud til aftager skal foregå af personale der er ambassadør for hele produktkæden. Chaufføren er ham der både transportere og sætter varen på hylden, det er ham som er bindeleddet mellem aftager og producent. Dette kræver at man vælger en distributør hvor man stiller krav til uddannelse og målrettethed samt ressourcer til efteruddannelse af personale, hver gang et nyt produkt skal på markedet. Der skal arbejdes med at finde løsninger på både forbruger og producentens krav til leveringstider. Udfordring: At skabe ressourcer til at arbejde systematisk med produktudvikling Løsning: Opbygge netværk og skabe samarbejde med eksperter. Arbejde for en lokal/regional pulje til investering. For etablerede produkter at afsætte beløb per solgt enhed (udviklingsafgift). Tiltag: Skabe netværk der giver mulighed for samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder om udvikling og knowhow/distribution. Skab gode rammer for netværk, inspiration ude fra. Udvikling med kyndig vejledning. Udfordring: Hvordan rammer man rette timing for at gå ud med et brand? Hvilke medier og hvordan fortælles historien. Løsning: Brand lige fra produktudviklingsfasen. Lav en plan/strategi for at øge brandingen med efterspørgslen. Processen omkring produktet, hvorved produktionen og forarbejdningen sammenbinder og udgør historien. Tiltag: Lav forbruger undersøgelser der klarlægger, hvilke ønsker og behov der er til produktet. Hvad forbinder kunden med produktet og hvordan ønsker de at se produktet? Udfordring: Hvordan defineres kvalitet? Hvordan fremmes gennemsigtighed og bæredygtighed fra jord til bord? Løsning: Opdeling af kvalitet i ernæringsmæssigt, hygiejnisk, kulinarisk, bæredygtigt, dyrevelfærd osv. Tiltag: Et kvalitetsmærke som er let kendeligt og kendt. Mærket skal kunne kommunikere produktionsforhold fra primærproducent til forarbejdningsled. Inviter forbrugeren indenfor. Mere direkte forbindelse og kommunikation mellem forbrugere og producenter.

10 Det videre forløb Med det formål, at sikre, at de rigtige parter mødes, de rigtige initiativer tages og de rigtige projekter, der kan fremme udviklingen af Region Sjællands fødevareproduktion iværksættes og gennemføres der et forløb bestående af konferencer/workshops, sparrings- og netværksmøder. Igennem forløbet arbejder deltagerne med at udvikle tiltag inden for indsatsområderne: Logistik og afsætning, produktkvalitet, produktudvikling, formidling og branding. Denne opdeling hindrer ikke, at der kan genereres tiltag inden for andre områder. Ud fra de ideer og kontakter der blev skabt på konferencen igangsættes netværksmøder og sparringsmøder, hvor aktører og virksomheder i et forløb sammen skaber brugbare resultater. Sparringsmøderne er et samlingssted for projekter og projekt ideer, indenfor samme indsatsområde. Formålet er at sikre koordinering og synergi af igangsatte tiltag og have fokus på nye initiativer. Netværksmøderne afholdes mellem aktører og interessenter i Region Sjælland på tværs af indsatsområder. Disse netværksmøder skal sikre, at den viden der opsamles via projekter og sparringsmøder bliver tilgængelige og brugbare overfor aktører og fødevareproducenter i Region Sjælland.

11 Deltagerne: Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Væksthus Sjælland Guldborgsund turistråd Dansk Landbrug Håndværksrådet Forskningscenter Risø Agrana Juice Denmark a/s Stryhn s a/s Castus a/s Nakskov Mill Foods a/s Æbledrengene Tvedemose Champignon Stevns Bryghus Glim Vinmarker Varpelev Tomater Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune MannKind University college Sjælland Forskerparken Cat Dansk Landbrug Sydhavsøerne Roskilde Universitetscenter Erhvervs og Videncenter Vestsjælland Østdansk Turisme VIFFOS, Selandia Østlige øers Landboforening Slowfood Lolland Falster Agrovi Gefion Oddsherred Landboforening Næstved Kommune Crispy Food International a/s Økoladen Aps Knuthenlund Gods Bjärehembygd AB Gourmetbryggeriet Aarstiderne a/s Grønt Center Bandholm Frugtplantage Celcius 360 Radsted Hus Kirkehøjens Limousine Vordingborg Udviklingsselskab Osted Ost og Mejeri Brødfabrikken Aps Slagtergården i/s Erhvervsråd Lolland Falster Nordlie Food a/s Slagelse Kommune Lolland Kommune Arla Foods Amba Østlige Øers Landboforening Aktieselskabet Beauvais Vækstforum Sekretariatet Sjælland.

12 Yderligere oplysninger: Lis Andresen, Sekretariatsleder Fødevareplatform Region Sjælland Tlf Mob Fødevareplatform Region Sjælland er finansieret af Vækstforum Sjælland og Regionsrådet for Region Sjælland og bakkes op af: