Indholdsplan. Ågård Efterskole Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan. Ågård Efterskole Skoleåret 2014-2015"

Transkript

1 Indholdsplan Skoleåret

2 Indhold VÆRDIGRUNDLAG OG FORMÅL HERUNDER HOVEDSIGTET I LOVENS FORMÅLSPARAGRAF OM LIVSOPLYSNING, FOLKEOPLYSNING OG DEMOKRATISK DANNELSE... 5 VÆRDIGRUNDLAG:... 5 FORMÅL:... 5 DANNELSE... 5 KERNEVÆRDIER:... 6 FÆLLESSKAB... 6 LIVSOPLYSNING... 8 ENGAGEMENT KRISTENDOM SAMTALE ELEVERNE EVALUERING STUDIEKOMPETENCER INKLUSION INNOVATION IVÆRKSÆTTERI OG LEDELSE KARAKTERGIVNING LEKTIER LEKTIEHJÆLP ÅRGANGSRÅD LÆRERNE TILSYN TEAM OG FAGSAMARBEJDE UDVALGSARBEJDE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FAGUDVALG... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KONTAKTLÆRER

3 FAGFORDELING UNDERVISNINGEN PRØVER SKEMA BOGLIG UNDERVISNING FÆLLESFAG VALGFAG ANDERLEDES UGER/DAGE COMPUTERE/IT BESKRIVELSE AF DE ENKELTE FAG: Dansk Matematik Engelsk Fysik kemi Tysk Kristendom, samfundsfag og historie Biologi Geografi Fællessang Gymnastik Svømning: Folkedans Krop og Sundhed Medborgerskab Valgfag

4 UDDANNELSESVEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED KOSTSKOLEARBEJDET DAGLIG RYTME TILSYN UGENS RYTME WEEKEND ÅRSRYTME FORÆLDREKONTAKT IT REGLER UDVIKLINGS- OG INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRET KURSETS TIDSPLAN: Udarbejdet af Kirsten Storgaard Juni

5 Værdigrundlag og formål herunder hovedsigtet i lovens formålspara- graf om livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse I forbindelse med udarbejdelsen af vores værdigrundlag udarbejdede vi en beskrivelse af vores kernevær- dier i vores hverdag dette arbejde er medtaget i indholdsplanen og fortæller om, hvordan vi på Ågård Ef- terskolen bl.a. arbejder med livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse. Værdigrundlag: Ågård Efterskoles værdigrundlag er et grundtvigsk livssyn. På Ågård Efterskole sættes følgende ord i centrum for det grundtvigske livssyn: Holdning, frisind og fællesskab. Det grundtvigske livssyn anser det enkelte menneske for en dyrebar, ukrænkelig skabning, som har sit eget værd, og som kun kan virkeliggøre sit liv i fællesskab med andre. Livet betragtes som en værdifuld forpligtelse for hvert enkelt menneske til at bruge sit eget værd til gavn for sig selv og andre i fællesskabet. Det grundtvigske livssyn på Ågård Efterskole er naturligt forbundet med den grundtvigske kristendomsop- fattelse, hvor det dobbelte kærlighedsbud, med kærligheden som drivkraft og glæden som grundtone, står i centrum. Formål: Ågård Efterskoles formål er at holde efterskole ud fra et Grundtvigsk livssyn, hvis overordnede mål er at gi- ve de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd. Skolen skal møde de unge med et værdisæt, der er forankret i kristendom og historie, give muligheder for at opleve glæden og styrken ved fællesskabet, blandt andet gennem fortælling, sang og gymnastik. For skolen er det vigtigt, at de unge tilgodeses fagligt, og at de udvikler sig til at blive selvstændige menne- sker, der tør tage et ansvar og udvise respekt og forståelse for andre. DANNELSE Vi har i forbindelse med vores seneste selvevaluering arbejdet med begrebet dannelse og opsat 8 lærings- mål: 1. Blive klogere på sig selv 2. Tage ansvar over for fællesskaber 3. Vise omsorg for andre 4. Få øjnene op for nye interesser - nye verdener 5. Blive uddannelsesparathed 6. Træffe valg og tage beslutninger 7. Acceptere andre og deres forskellighed 8. Deltage i samfundslivet Disse mål indgår nu altid i vores udvalgsarbejde som en beskrivelse af formål, ide og indhold af vores arran- gementer, emnedage og emneuger. I øvrigt henvises til vores selvevalueringsrapport, som ligger på skolens hjemmeside. 5

6 Kerneværdier: Værdigrundlaget skal leves og ikke kun læses i farvestrålende hæfter, det er vigtigt at ordene kommer i spil, at de bliver levende og nærværende for eleverne. Hvert år i starten af skoleåret har vi værdigrundlaget på skemaet for at forklare og give et bud på forståel- sen. Ligeledes har den enkelte lejlighed en samtale om, hvad de forstår ved en god kammerat. I slutningen af skoleåret laver vi en evaluering på dette. I arbejdet med vores formål og værdigrundlag har vi arbejdet med 5 kerneværdier, som danner kernen i vo- res formål og værdigrundlag FLEKS = Fællesskab - Livsoplysning - Engagement - Kristendom - Samtale Fællesskab Fællesskabet er en af de bærende værdier for hele efterskoleideen. Det er gennem det selvværd der gives, når man føler sig som en del af noget, føler sig respekteret, at man udvikler og skaber sin personlighed. Det at føle sig som en del af et fællesskab er noget, der skal værnes om og arbejdes for i en tid, hvor det indivi- dualistiske udgangspunkt bliver mere udpræget i vores samfund. Vi har formuleret flg. i vores værdigrundlag: Det grundtvigske livssyn anser det enkelte menneske for en dyrebar, ukrænkelig skabning, som har sit eget værd, og som kun kan virkeliggøre sit liv i fællesskab med andre. Livet betragtes som en værdifuld forpligtigelse for hvert enkelt menneske til at bruge sit eget værd til gavn for sig selv og andre i fællesskabet. Da vi i 2007 valgte navnet Ågård Efterskole gymnastisk og fællesskab var det for at understrege betydnin- gen og vigtigheden af at arbejde med dannelse og udvikling af fællesskaber i efterskolelivet. Nedenfor er en beskrivelse for, hvordan vi opstiller rammer for at fremme fællesskabet på Ågård Eftersko- le. Det store fællesskab alle elever og ansatte Vi arbejder på at skabe samvær og undervisning, hvor alle elever oplever fællesskabet som en ramme for samvær og undervisning: I starten af hvert skoleår planlægges en introduktionsuge, hvor formålet er at komme til at kende hinanden gennem mange forskellige aktiviteter og samtaler. Vi spiser sammen ved middagsmaden og aftensmaden har alle faste pladser for at tydeliggøre, at vi alle kan være en del af måltidsfællesskabet. Vi synger morgensang sammen ugens 4 dage, som er efterfulgt af en fortælletime. Om fredagen synger vi alle en ½ time som afslutning på ugen. Hver anden uge arrangeres der en fællesaften, hvis indhold kan være alt fra bevægeaktiviteter til et fore- drag. Aftenen arrangeres i samarbejde med aftentilsyn, eleverne og de forskellige foreninger, som bliver dannet i løbet af året. Gennem den obligatoriske folkelige gymnastik er alle med, med den enkeltes forudsætninger og undervis- ning og opvisning tilrettelægges således, at alle elever indgår som ligeværdige dele af helheden. Alle elever deltager i ca. 25 gymnastikopvisninger. Hvert år flytter vi vores efterskole en uge til Østrig, hvor alle elever og ansatte får et 20 timers skikursus. Der arrangeres hvert år en musical, hvor alle elever tager del i frembringelsen og udførelsen. I løbet af skoleåret arrangeres teatertur, besøg på andre skoler mm. Hvert år slutter skoleåret med, at vi er sammen på en afslutningstur, hvis formål er at danne den sidste sløjfe omkring fællesskabet for elevholdet. 6

7 Drenge- og pigefællesskaber Drenge og piger bor hver for sig og færdes kun på hinandens lejligheder på aftalte tidspunkter. I gymnastik er noget af gymnastikken kønsopdelt for at tage højde for de forskelligartede bevægelsesmøn- stre, der knytter sig til det enkelte køn. Hvert år tager vi på en hhv. drenge- og pigetur, hvor vi sætter fokus på det enkelte køns muligheder og ud- fordringer. I løbet af året kan der forekomme forskellige arrangementer fx fællesarrangementer, hvor vi sætter fokus på drenge pige forskelligheder, også i undervisningen kan der forekomme drenge pige opdeling til at skabe rum for det enkelte køns egenart. Hver tirsdag har vi opdelt de boglige- og valgfagstimer i drenge- pigeundervisning. Klassefællesskaber Eleverne er delt ind i 3 team. Et team med alle 9. klasser og to team med 10. klasser. 10. klasserne sam- mensættes således, at de fremstår så ensartede som muligt mht. faglige potentialer, dvs. vi i vores grund- struktur arbejder med sammenlæsning i alle fag. I september måned tager vi hvert år på en gå/cykeltur, som det første døgn er forbeholdt klassen. Lejlighedsfællesskaber Eleverne bor i lejligheder med fortrinsvis 8 elever i hver lejlighed. Her skal de selv iværksætte tjanser og fælles forpligtigelser over for hinanden. Til hver lejlighed er tilknyttet en kontaktlærer, som mindst en gang om ugen holder et Medborgerskabs- møde, hvor alle 8 elever er til stede. Dette møde danner ramme for samtaler om forskellige temaer og elevernes udvikling (Se endvidere under punktet Medborgerskab) Kontaktlæreren afholder også 3 individuelle samtaler for herigennem at prøve at opsamle og klargøre den enkelte elevs oplevelse af efterskolelivet samt aktuelle trivsel. I starten af skoleåret afholdes der flere møder/samtaler og den enkelte lejlighed besøger også sin kontakt- lærer privat i den første uge. I løber af året bruges lejlighedsopdelingen ofte som gruppeinddelinger til forskellige arrangementer. I afslutningsugen afsættes der også tid til en kontaktlærereftermiddag/aften. Hver lejlighed arrangerer i løbet af året en lejlighedsweekend. I denne weekend skal alle fra lejligheden være på skolen og weekendens aktiviteter planlægges og organiseres af eleverne sammen med deres kon- taktlærer. Lejlighedsweekenden evalueres også med henblik på hvad den enkelte elev fra lejligheden har bidraget med. Værelsesfællesskaber Der bliver hvert år lavet indkvartering, hvor der tages højde for, at man ikke kommer til at bo sammen med nogen man kender i forvejen, ligeledes bliver 9. klasses elever fordelt ud på alle lejligheder og altid sat sammen med en fra 10. klasse. Eleverne kan ikke flytte, evt. opståede problemstillinger må klares inden for det enkelte værelse med hjælp fra både lejlighed og kontaktlærer. Hver aften i stilletimen skal eleverne være på sit eget værelse og efter kl skal eleverne sove i deres egne senge. At være en del af et fællesskab er fundamentet for at skabe sig en identitet. 7

8 Fællesskab er dobbeltsidige noget man kan tage imod og give noget til. Fællesskaber mellem skole og hjem Gennem forældreintra og facebook har forældre mulighed for at følge med i skolen hverdag. En gang om måneden skrives der et nyhedsbrev, som fortæller om dagligdagen og kommende arrangementer. Cirka en gang om måneden inviteres forældre til et arrangement på skolen. Specielt skal nævnes forældreweekend, hvor forældre inviteres til at opleve et døgn på efterskole. Derudover etableres mulighed for samtaler flere gange i løbet af året. Ovenstående fortæller tidligere elever med flg. udsagn Oplevelsen og følelsen af at være en del af fællesskabet er for mig selve essensen og meningen med at gå på efterskole I lejligheden, hvor 8 forskellige personligheder skal leve sammen i 10 måneder, er det vigtigt, at har evnen til at sætte pris på hinanden, og i allerhøjeste grad respektere hinanden. Er denne evne ikke tilstede, kan et sammenhold ikke fungere, da alle mennesker er unikke heldigvis. Jeg lærte lynhurtig, at man må give lidt selv for at få noget igen. Lejligheden bliver ens sikkerhedsnet, som man altid kan falde tilbage på Jeg så alle være en del af noget, jeg så 134 unge være hinandens centrum og det vil jeg aldrig glemme Skal jeg også? Ågård Efterskole lægger meget vægt på, at alle deltager i alt, hvad der gavner fællesskabet og dermed den enkelte. Livet bliver langt mere betydningsfuldt i det øjeblik, hvor ens egne værdier og ideer kan bidrage til det store fællesskab. Det er dejligt at vide, at der er brug for mig netop mig. Man skal netop huske på, at ved at bi- drage til fællesskabet med sine værdier og talenter, får man en masse retur Livsoplysning Fra vores formål: Ågård Efterskoles formål er at holde efterskole ud fra et grundtvigsk livssyn, hvis overordnede mål er at gi- ve de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd Skolen skal møde de unge med et værdisæt, der er forankret i kristendom og historie (Den grundtvigske virkningshistorie ) Elevudsagn: Efter at have tilbragt 10 måneder på Ågård Efterskole, er jeg på ingen måde i tvivl om, at det er en skole med klare holdninger. Holdninger til tilværelsen i sig selv og ikke mindst til det at drive en efterskole I de daglige fortælletimer, som næsten altid havde et spændende indhold skete det tit, at jeg selv kom til at tænke efter og spørge mig selv: Hvad mener jeg egentlig om det her? Og hvis man blev i tvivl var der altid en lærer, som kunne give sit syn på sagen 8

9 Sang Eleverne får som en del af deres efterskoleophold en højskolesangbog den dag de kommer. Hver morgen starter vi med morgensang, hvor vi synger 2 sange. Hver eneste boglig time starter med en sang og de aftener, hvor der er fællesaften indgår fællessang, som en del af arrangementet. Fredag eftermiddag afsluttes ugen med en ½ times fællessang. Fortælletimer Vi har fortælletimer 4 dage om ugen af en ½ times varighed. De første tre dage i ugen som et sammen- hængende forløb og fredag morgen som en selvstændig aktualitetstime. Næsten alle lærere afholder disse fortælletimer og ved skoleårets start laves i lærerrådsregi en oversigt over de enkelte ugers indhold. Fx litteratur, Grundtvig, Det frivillige folkelige foreningsarbejde, de kirkelige højtider, bibelhistorie, nordisk mytologi, danmarkshistorie og verdens historie se bilag om fortælletimer Historie Alle elever har i uge 8 tre projektdage med overskriften Demokrati, hvor alle arbejder med demokrati på forskellig vis. Derudover har vi udarbejdet en Historiekanon som er genstand for timer i fortælletimepuljen Oplysningstiden: Den franske revolution, den amerikanske uafhængighedserklæring, magma carta, bill of rights, (reformationen), trykkefrihed, Kolonisering: Udg. pkt. de danske kolonier Grundloven: Grundtvig, lighedstanken, demokrati i DK, Industrialiseringen og arbejderbevægelsen: Provisorietiden, Slaget på Fælleden, Det radikale ven- stre, kvinders valgret Sønderjyllands historie: To slesviske krige, genforeningen, Kommunisme og 1. Verdenskrig: Ideologi, russiske revolution, Zarens fald 2. Verdenskrig:Optakt osv., Hitler, afslutning, oprettelse af staten Israel, m.m. FN og menneskerettigheder:den kolde krig:ideologiernes kamp, Europa fra , EU:Maastricht aftalen, baggrunden kul- og stålunionen Det nye verdensbillede, terror, 11. september Fællesaftener Hvert aftentilsynshold er forpligtiget til at arrangere mindst en aften med fokus på livsoplysning. Omegnsaften Hvert år afholder skolen i samarbejde med en eller flere af de lokale foreninger en omegnsaftener, hvor skolekreds, forældre og omegn er inviteret til at deltage. Teater/musikoplevelser Vi forsøger hvert år mindst en gang at komme i teatret. 9

10 Gæster/besøg: Hvert år arrangerer vi skolebesøg/udveksling med en anden skole. Ligeledes opsøger vi mu- ligheder for besøg af folk udefra fx etniske grupper, som kan byde ind med fortællinger om andre kulturer og livsopfattelser. Boglige timer: I de boglige timer søger vi i løbet af året at fokusere på eksistentielle spørgsmål og begre- ber. Foreningsfag: Foreningsfag har som mål at understøtte og skabe mulighed for flere elevinitiativer og dermed styrke de små og store fællesskaber. Engagement Engagement kræver optagethed og medleven. I vores arbejde med de unge mennesker er udgangspunktet, at vi skal have noget på hjerte at vi vil noget med os selv og hinanden. Disse krav og forventninger skal vi også stille til eleverne, således at vores samvær og undervisning bliver kendetegnet ved, at man gør sit bedste. Vi forsøger som medarbejdere at være faglige dygtige, at være faglig opdateret, møde præcist og være vel- forberedt. Selvsagt kan vi også stille disse krav til eleverne. Som ansat på Ågård Efterskole skal man ville de unge og tro på, at der i samværet og undervisningen kan udspilles noget positivt og udviklende, man skal turde sætte sig selv på spil. Vi tror på, at mødet med skolen har en overordentlig stor betydning for vores måde at skabe stemning og engagement. Gæster og forældre bliver altid mødt med et håndtryk og et velkommen til skolen Vi skal turde stille krav om at yde en indsats det er vigtigt at ville noget, det er vigtigt, at vi alle gør vort bedste i alle livets forhold, dette skal vi altid have for øje og kræve af hinanden. Lærerudsagn: Når man er ansat på en efterskole og tilbringer så meget tid med eleverne, som vi gør, er det vigtigt med nærhed, at vi tør være ærlige og bruge os selv. Det ved at give, at man får så meget igen. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi tør vise eleverne hvem vi er Elevudsagn: Man ser lærerne på efterskolen som ens trofaste vejleder og ven. De bliver en slags reserveforældre, hvilket er rart, hvis man er ked af det og ens forældre ikke lige er der til at trøste en. Man går bare hen til en af læ- rerne og spørger om hjælp og vejledning til de problemer, der kan opstå. Lærerne er også en utrolig stor del af det fællesskab, der bliver opbygget Kristendom Fra vores formål: Skolen skal møde de unge med et værdisæt, der er forankret i kristendom og historie. 10

11 Fra vores værdigrundlag: Det grundtvigske livssyn på Ågård Efterskole er naturligt forbundet med den grundtvigske kristendomsop- fattelse, hvor det dobbelte kærlighedsbud, med kærligheden som drivkraft og glæden som grundtone, står i centrum. Vores overordnede regel på Ågård Efterskole: Du skal være en god kammerat hænger på alle værelser til daglig påmindelse om, at dette er den vigtigste regel i vores liv med hinanden. Kristendommens synlighed: Vi synger morgensang ofte en salme hver morgen. Vi synger til bord til den varme mad. Vi er på besøg i kirken hvert år i introduktionsugen. Vi er i kirke 3 gange om året. Vi har bibelhistorie og de kirkelige højtider på som emner i fortælletimerne. Vi inddrager kristendom i danskundervisningen Elevudsagn, der fortæller om ovenstående: Skolens øverste ordensregel: Du skal være en god kammerat, var det vigtigste krav, vi blev mødt med. Ansvar gennem tillid og tryghed. Ordene, vi mødte den første dag som efterskoleelever, var dog udtrykt kortere og mere ungt. Ordene blev og er stadig en leveregel fod mig Du skal være en god kammerat. I starten tænkte jeg ikke nærmere over ordene betydning, men som ugerne gik og min tilværelse som efter- skoleelev tog form, gik de få simple ord mere og mere op for mig. Det er de ord, jeg forbinder med mit efter- skoleophold på Ågård. Livet betragtes som en gave. Igen spiller ansvaret en vigtig rolle. For nogle er livet en stor tom kasse, som fyldes op med indhold, efter eget valg. For andre er det en kamp at komme igennem dagen. Ansvar skal ikke være en forpligtigelse, men en lyst til at gøre noget for andre. Samtale I samtalens grundlæggende væsen ligger også evnen til at lytte. Samtale er en af grundpillerne i et demo- kratisk samfund, at kunne give sig til kende, at tage del ved at ytre sig og dermed forpligtige sig med sine holdninger. Fra værdigrundlaget: På Ågård Efterskole sættes følgende ord i centrum for det grundtvigske livssyn: Holdning, frisind og fæl- lesskab Ligeværd, ansvar og åbenhed er vigtige begreber, når vi taler om den ægte samtale. På Ågård Efterskole søger vi at skabe mulighed for samtale ved bl.a.: 11

12 De individuelle samtaler Tre gange om året er der afsat tid til, at hver enkelt elev har en samtale med sin kontaktlærer, hvor fokus er trivsel med efterskolelivet. Uddannelsesvejledningssamtaler Flere gange om året er der afsat tid til samtale, hvor der er fokus på fremtiden for den unge Medborgerskabsmøder Ugentlige møder, hvor den enkelte elev kan komme til orde i et mindre forum. Kontaktlærerfunktionen Kontaktlæreren er bindeleddet mellem skole og hjem, og hvis der opstår problemer/situationer med den enkelte elev er det kontaktlæreren, der følger op med samtaler. Årgangsråd Hvert år nedsættes et årgangsråd, som er et formelt organ, hvor eleverne kan samtale om og foreslå for- skellige initiativer til fællesskabets bedste. Undervisning Der arbejdes bevidst med samtalen som et pædagogisk værktøj i de fag, hvor det er vigtigt at holdninger og meninger kommer i fokus. Faglærere Hver enkelt faglærer er ansvarlig for, at der samtales om den enkelte elevs faglige standpunkt mindst 2 gange om året. Når eleverne har lavet store projekter afsættes der tid til en mundtlig tilbagemel- ding/samtale om vurderingen. Skolehjemsamtaler I efteråret er der mulighed for at forældre kan få en individuel samtale med alle faglærere/kontaktlærere. I februar er der mulighed for at få en fælles samtale med faglærere med henblik på valg af ungdomsuddan- nelse. Spisesal Vi søger bevidst at skabe samtale omkring middagsmåltidet ved, at vi alle skal blive siddende til vi alle er færdige med at spise. Aftente Hver aften er der frivillig forfriskning og i forbindelse med dette måltid søges at skabe et samtaleforum for de elever, som vælger at deltage Elevbesøg i lærerhjem Eleverne besøger lærerne 4-5 gange i løbet af et skoleår i vores private hjem. Ved disse besøg har samtalen gode muligheder for at nå dybden omkring livsspørgsmål. Medarbejdersamtaler En gang om året afholder skolens ledelse en medarbejdersamtale for her at klargøre trivsel og udvikling. Intervionsmøder/supervision Vi har i løbet af skoleåret i 2-3 gange interne kurser, hvor samtale og samtaleteknik er på dagsordenen, så- ledes at vi udvikler og vedligeholder vores samtaleværktøjer. Samtalegrupper Der etableres/ inviteres til samtale om forskellige personlige vilkår og hændelser fx at miste, skilsmisse og mobning 12

13 Eleverne Evaluering Nedenstående er en oversigt over, hvordan vi vejleder og laver evaluering med og om elever Vores ønske og mål er at samle og optimere vores arbejde således, at vejledningen og samtaler med elever er en integreret del af vores faglige og pædagogiske arbejde. Hvad vi gør? Bilag/intra Ansvarlige Før skolestart Eleverne i 10.klasse sender deres u.planer Eleverne udfylder spørgeskema i for- bindelse med nye elevers dag Vi indsamler kopi af elevernes prøve- beviser Kontoret og uddannel- sesvejleder Uddannelsesvejlederne læser skemaer og u- planer igennem inden skolestart og opsam- ler relevant viden 13

14 August Introugen Tema om roller og forventninger Samtale om værdigrundlag Oplæg følger I forbindelse med roller og forvent- ninger skal der laves en lille kuvert, som først skal åbnes til den 1. indivi- duelle samtale LB + KS Der kobles en forbin- delse til medborger- skabstanken og de in- dividuelle samtaler Rammer og forventninger til undervis- ningen på Ågård Efterskole Del af studiekompetenceforløb klasserumskultur Der laves en årsplan for studiekompetencer Danskopgave Alle elever laver en opgave i dansk, som sættes i deres uddannelsesvejl- dermappe, og som skal bruges af både dansklærere, kontaktlærere og uddan- nelsesvejledere, som et udgangs- punkt/basis for samtaler.. Danskfagudvalget Studiekompetencer Lektiekultur Der laves en årsplan for studiekompetencer 14

15 September 1. Individuelle samtale, hvor elevens trivsel er i fokus Eleven forbereder sig ved at finde epi- soder, hvor det er godt at være efter- skoleelev og hvor det er svært 1. Individuelle samtaler ( efter cykel- tur) Husk materiale fra introugen Forberedelse foregår på intra KS + LB laver bilag og vejledning Kontaktlæreren er an- svarlig for samtalen Hvordan befinder du dig i efterskole- fællesskabet. Læreren folder historien ud Resume skrives i elevplanen Kontaktlæreren læser danskopgaven og u- planen. Kontaktlæreren skriver et resume af samtalen evt. formulering af mål Uddannelsesvejledningssamtaler star- ter 9.kl Uddannelsesvejledere Uddannelsesvejlederne læser dansk- opgaven 10.kl. melder sig til brobyg- ning Uddannelsesbo- gen/uddannelsesplanen Individuelle samtaler/ evt. gruppevej- ledning 10. kl. Klasseloggen kommentere gå- cykelturen Teammøde om de en- kelte klasser Eleverne sætter sig faglige mål Logbog på intra opsamling fra stu- dieliv Uddannelsesvejlederne 15

16 Oktober /November Studiekompetencer 10.klasse arbejder med OSO 1. karaktergivning Fælles lærermøde forberedelse til skolehjemsamtaler Alle elever gennemgås ( 2 møder a 3 timer). Forberedelse til dette møde: Faglæreren udfylder for deres fag Notatteknik Læsekursus mm Skemaer vil være at finde på intra som en del af elevplanen Der laves en årsplan for studiekompetencer Uddannelsesvejledere BW laver karakterlister KS LB redigerer ud- fyldningsskemaer og laver vejledninger (evner og arbejdsindsats, standpunkt/. karakter og gerne stikord i øvrigt. Faglærer Valgfagslærerne/gymnastiklærerne udfylder for deres fag Kontaktlæreren udfylder elevplanen vedr. sociale og personlige kompeten- cer Valgfagslærer Gymnastiklærer Kontaktlærer Uddannelsesvejleder Teamet skal indskrive notat i klasselog Team Uddannelsesvejlederne fortæller om uddannelsesønsker Selve mødet: Efter mødet udgives elevplanen til både elever og forældre KS er ordstyrer og der noteres yderli- gere udsagn på smartboardet, som er fælles tavle. Studiekompetencer Dokumentet mit Studieliv samt Nørbækmodel danner grundlag for evaluering og målsætning Skolehjemsamtaler OBS på Uddannelsesparathed 16

17 ber Novem- Brobygning for 10.klasse i uge 47 Der udarbejdes materiale til refleksi- oner over erfaringerne KS + LB December 2. Individuelle samtale. Hvad er vigtigt for dig at tale om?. Kontaktlæreren skriver resume. + evt. nye mål Resume på intra KS/ LB kommer med oplæg og laver plan 9.kl + 10.klasser uddannelsesvejled- ningssamtaler. Evt. gruppevejledning ang. uddannelsesønsker Klasselog Uddannelsesvejlederne Teammøde om de en- kelte klasser Januar Terminsprøve dage 2. karaktergivning Uddannelsesvejledning: Alle faglærere BW laver karakterlister Eleverne arbejder med at lave en job- ansøgning/profil Elevernes valg af ungdomsuddannelse Uddannelsesplan Uddannelsesvejledere Lærere kommenterer skriftligt elever- nes valg af ungdomsuddannelse. Skolehjemsamtaler med specielt hen- blik på afklaring af valg af ungdomsud- dannelse Elevplan Teammøde, hvor ele- vernes ønsker gen- nemgås Teamet er rammen om skolehjemsamtalen Gruppevejledning ang. valg af ung- domsuddannelser Uddannelsesvejlederne 17

18 Februar Studiekompetencer Alle elever udarbejder deres U- Plan + tilmelder sig en ungdomsuddannelse Der laves en årsplan for studiekompetencer Uddannelsesvejleder Marts Medborgerskabstimerne har udtalelser på dagsordenen Diverse øvelser og bilag LB + KS Elevplan - forår Teammøde Studiekompetencer Siden skoleåret har vi haft et specielt fokus på udvikling af studiekompetencer. Dette udvik- lingsarbejde videreudvikler vi stadig med forskellige planer for hhv 9. og 10. årgang Formål Forløbets formål er at eleverne får viden om læring, dvs. viden om hvad det vil sige at lære og hvordan læ- ring foregår. Derved kan eleverne opnå opmærksomhed om de læringsprocesser de er i gang med. Heraf kan følge kontrol med egen læring så eleverne målbevidst kan tilrettelægge deres arbejde - og ikke mindst deres måde at arbejde på. Formålet kan også beskrives som at bevidstgøre eleverne om at der er mange måder at møde et nyt stof på, og at der er stor forskel. Gennem de enkelte lektioner er målet ligeledes at eleverne træner, tilegner sig og/eller udvikler værktøjer til optimering af deres studieteknik. Således består kurset overordnet set af tre forskellige elementer: 1) Sessioner med observation, refleksion og samtale. 2) Inputs til konkrete værktøjer/teknikker fra lærer og/eller kammerater. 3) Praktiske øvelser i konkrete værktøjer/teknikker. Endvidere er der i forløbet såvel selvstændige som samarbejdsbaserede øvelser. Da eleverne til dagligt sider i faste bordgrupper, kan grup- pen inddrages i refleksion og samtale om den enkelte. I skolåret udarbejderes der en årsplan for faget og der skabes i højere grad en fælles ramme og struktur for arbejdet Inklusion Grundlaget for vurdering af elevens behov elevens Uddannelsesvejlederne har gennemlæst elev- og forældrefokuspapirer og disse danner grundlag for hvilke elever, som kontaktes af uddannelsesvejlederne i løbet af maj måned. Denne telefoniske kontakt danner videre grundlag for en evt. skriftlig inklusionsaftale. 18

19 Som udgangspunkt er det forældrene og elevens egen vurdering i samråd med uddannelsesvejlederne, der danner grundlag for aftalen Derudover kan der i vurderingen indgå fx udtalelser fra tidligere skole og beskrivelse af tidligere foranstaltninger, skolens egne test af eleven, vurdering fra PPR eller anden tredje part. Beskrivelse af eleven og elevens behov Følgende punkter kan være relevante at gøre rede for: Faglig standpunkt Hvilke vanskeligheder? Faglighed, koncentration, struktur, specifikke fag, lektier, refleksionsevne, abstraktionsniveau Sociale kompetencer det sociale liv General trivsel Personlig og følelsesmæssige udvikling Andet? Dokumentation fx PPR rapport, udredning, beskrivelser, udtalelse fra nuværende skole omkring problem Målsætning for eleven Forventning til udbyttet af skoleåret med særlig henblik på inklusionstilbuddet Inklusionstilbud Særlig tilrettelagt undervisning fx 2 aftener om ugen a 1 til 1½ times varighed Støtte i forbindelse med lektiehjælp Tolærerordning i de boglige timer Ekstra individuelle samtaler (kontaktlærer, faglærer, inklusionstovholder) Plan for evaluering Uge 40 evalueres forløbet (elev inklusionstovholder) Konklusionen kommunikeres til forældre Uge 45 afholdes samtale med forældre, elev og inklusionstovholder Uge 51 genevalueres forløbet (elev inklusionstovholder) Konklusionen kommunikeres til forældre Uge 5 afholdes samtale med forældre, elev og inklusionstovholder Uge 18 endelig evaluering (elev inklusionstovholder) Konklusionen kommunikeres til forældre Innovation Iværksætteri og Ledelse Vi har nedsat en IIL- junta, som skal arbejde på at implementere den tænkning og pædagogik der knytter an til IIL og hvor nedenstående er synlige tiltag: Et oplæg til brug i forbindelse med lejlighedsweekender IIL dag i uge 43 i tidsrummet 8-20 med en lukket opgave DK- indsamling IIL camp i uge 13 fra torsdag kl. 8 til fredag kl 15 19

20 Karaktergivning Vi afholder skole/hjem samtaler i henhold til årsplanen. Der gives standpunktskarakterer i november og februar. I forbindelse hermed, skal den enkelte faglærer mundtligt give eleven en motivering for standpunktet, - enten i forbindelse med undervisningen eller i friti- den, inden skolen sender karaktererne hjem. Evt. karakter i forbindelse med projektopgave/selvvalgt opgave gives til eleven sammen med den mundtlige tilbagemelding. Kopi af udtalelse og evt. karakter sendes til forældrene i forbindelse med standpunktska- rakterer i februar.. Årskarakterer og skriftlige prøvekarakterer giver faglæreren til de elever, som måtte ønske det. Mundtlige prøvekarakterer gives efter endt prøve. Det er op til den enkelte lærer at anvende karakterer i den daglige undervisning. Lektier I skoleåret arbejder vi videre med vores forsøg på at minimere lektiemægden og have fokus på motivation og læring dette indgår som en del af studiekompetencefokus Lektiehjælp I stilletimen er der Lektiehjælpscafe i Brynjen. Elever, som ønsker at bruge lektiecafeen, skriver sig på stil- letimesedlen, hvor det også noteres, hvad eleven gerne vil have hjælp til. En af tilsynslærerne hjælper i Brynjen. Årgangsråd Årgangsrådet introduceres i ugen efter Efterårsturen. Hver lejlighed vælger en repræsentant til Årgangsrådet. Årgangsrådet vælger blandt medlemmerne en be- styrelse bestående af 7 personer. Bestyrelsen konstituerer sig med formandspar (1 dreng og 1 pige), sekre- tær og kasserer. De tilknyttede lærere udarbejder i samarbejde med bestyrelsen en mødeplan for bestyrelses- og rådsmø- der. Bestyrelsen udleverer dagsorden før møderne og skriver referater, begge dele offentliggøres til alle fx via elevintra. Bestyrelsen kan fremlægge punkter for lærerrådet, dog skal de først aflevere et skriftlig oplæg til lærerre- præsentanterne. Der lægges op til et tæt samarbejde mellem Årgangsrådet og Boden. Årgangsrådets kompetencer: Kan behandle og beslutte Arrangere aktiviteter på friaftner Organisere fremstilling af ting til gavn for hele elevholdet fx Blå Bog Kan behandle, men ikke beslutte: Ændringer af regler og praktiske ordninger Kan ikke behandle: Skolens grundregler (værdigrundlag) 20

Indholdsplan skoleåret 2015 2016. Indholdsplan

Indholdsplan skoleåret 2015 2016. Indholdsplan skoleåret 2015 2016 Indholdsplan Skoleåret 2015-2016 skoleåret 2015 2016 Indhold VÆRDIGRUNDLAG OG FORMÅL HERUNDER HOVEDSIGTET I LOVENS FORMÅLSPARAGRAF OM LIVSOPLYSNING, FOLKEOPLYSNING OG DEMOKRATISK DANNELSE...

Læs mere

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole. væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag

Læs mere

Skolen tilbyder eleverne at aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10. klasses prøve (FS10).

Skolen tilbyder eleverne at aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10. klasses prøve (FS10). Undervisningen Prøver Skolen tilbyder eleverne at aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10. klasses prøve (FS10). Skema Undervisningen foregår i 3 selvstyrende team, som hver har deres formand og

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Selvevaluering 2014/2015:

Selvevaluering 2014/2015: Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.

Læs mere

Første uge på Brejninggaard Efterskole

Første uge på Brejninggaard Efterskole Første uge på Brejninggaard Efterskole August 2015 Søndag d. 9/8 14.00 Skolen åbner for indkvartering efter sengeredning og udpakning er der kaffe i Hallen 15.30 Velkomst i hallen 16.30 Første møde med

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100% Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100%

Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100% Svar Antal Procent 20% 40% 60% 80% 100% Årsevaluering Vandel Efterskole 2013-2014 (elever) Oversigt Svarpersoner=112 Udgivet: 6.6.2014 Køn? 1. Dreng 44 39,29% 2. Pige 68 60,71% Marker dit boområde 1. Forfatter 13 11,61% 2. Maler 10 8,93% 3.

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Selvevaluering på Staby Efterskole

Selvevaluering på Staby Efterskole Selvevaluering på Staby Efterskole Evalueringen foregik på et pædagogisk møde over 2 timer. Med følgende struktur. 5 min information - vores forventninger PT/AM o I får 12 min til at diskutere hvert emne

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Praktiske forhold håndbog

Praktiske forhold håndbog Praktiske forhold håndbog Afdelingslærer/ Kontaktlærer: Hver afdeling har to kontaktlærere. Det er kontaktlæreren, der har den primære kontakt til både elev og forældre. Afdelingsture: Hver afdeling tager

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2013 2014 består af 42 uger med start søndag d. 11. august 2013 og afslutning

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på www.haarslevefterskole.

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på www.haarslevefterskole. FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE Læs mere på www.haarslevefterskole.dk IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HÅRSLEV EFTERSKOLES

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT H Å R SLEV EFTERSKOLE FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB. For elever i 7. og 8. klasse

FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT H Å R SLEV EFTERSKOLE FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB. For elever i 7. og 8. klasse FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE For elever i 7. og 8. klasse IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HÅRSL EV EFTERSKOLES FORÅRSCAMP

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere