Tænk internationalt. udbytte og udfordringer ved EU-projekter

Transkript

1 Tænk internationalt udbytte og udfordringer ved EU-projekter

2 Udgivet af: EuroCenter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Direkte telefon: Juni 2009 Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til EuroCenter på telefon eller eurocenter@fi.dk Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: Oplag: Forsidefoto: FreePhotoBank, Clip Art og udlånt fra Mobintech og DONG Energy Layout og tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge as ISBN-tryk: ISBN-web:

3 Hvorfor deltage i fælles europæiske projekter? > Adgang til viden, nye markeder og samarbejdspartnere. Det er det konkrete udbytte for danske virksomheder, når de er med i projekter under EU s rammeprogram. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har netop analyseret 100 danske virksomheders erfaringer fra internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde. Analysen viser sort på hvidt, at det betaler sig at deltage i internationale samarbejder. Det udbygger og gavner viden, netværk og forretningen. Jeg håber, at flere virksomheder vil smide forbeholdene og prøve kræfter med internationale samarbejder. Det kan være med til at ruste dem til fremtidens udfordringer, siger videnskabsminister Helge Sander. Hver tredje projektaktive virksomhed fortæller, at det har haft en positiv effekt på bundlinjen at deltage. Over halvdelen af de deltagende virksomheder forventer en effekt på længere sigt. Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter har i år gennemført en kampagne, hvor vi har talt med over 800 virksomheder om mulighederne for at deltage i europæiske projekter om forskning eller udvikling af ny højteknologi. Knap 300 virksomheder fortæller, at de er interesserede i at deltage i EU s 7. rammeprogram (FP7). På de følgende sider fortæller tre danske virksomheder Mobintech, DONG Energy og NsGene om deres EU-erfaringer på godt og ondt, og om det positive udbytte der gør, at de vil deltage igen. Du kan også læse om alle EuroCenters gratis servicetilbud til virksomheder, som er på vej ind i internationalt samarbejde gennem EU s 7. rammeprogram. Rigtig god læselyst! Annette Borchsenius Kontorchef 3

4 Foto: Displaybrille fra Mobintech. Udlånt af Mobintech 4

5 Indflydelse så produktet passer til markedet > It-virksomheden Mobintech deltager i projektet HYPOLED. Målet er at udvikle en ny generation af microdisplays, hvor nøgleordene er lowpower, digital løsning, lille størrelse og lav pris. Virksomheden har tidligere haft dårlige erfaringer med et stort EU-projekt, men det mindre HYPOLED er en god oplevelse, som giver Mobintech et markedsmæssigt forspring. Mobintech udvikler og producerer Personal Display Glasses PDG. En videobrille, der sluttes til mobiltelefonen, så brugeren får en langt større skærmoplevelse. Populært sagt svarer det til at se på sit fjernsyn derhjemme fra et par meters afstand. Projektet HYPOLED fokuserer på den næste generation af microdisplays, som er en vigtig del af Mobintechs videobriller. En løsning næsten uden strøm For brugerne er det vigtigt, at produktet vejer så lidt som muligt, ikke bruger ret meget strøm og fylder næsten ingenting. I HYPOLED arbejder Mobintech sammen med fire andre partnere på at udvikle microdisplays i denne retning. Virksomhedens projektleder på projektet, Oliver Dufour, forklarer at Mobintechs rolle i HYPOLED udover at bidrage til styring af projektet, er at spille ind med viden om markedet og displaybrilledesign, så resultatet kan lanceres kommercielt i sidste ende. Udbytte og udfordringer Syvmandsvirksomheden Mobintech har deltaget i FP6, deltager nu med HYPOLED i FP7 og kunne godt forestille sig at deltage igen. Oliver Dufour sætter her ord på Mobintechs EU-oplevelser. Hvad får Mobintech ud af at deltage i HYPOLED? Ved at deltage i projektet er vi med i udviklingen af de microdisplays, vi bruger til vores produkter i stedet for at være afhængige af noget andre har udviklet og tænkt. Det giver os en klar konkurrencemæssig fordel, fordi vi for det første har indflydelse på, at de nye microdisplays passer til markedet og vores kunders ønsker. For det andet betyder deltagelsen, at Mobintech starter i en fordelagtig position, når 5

6 produktet kommer på markedet, eftersom vores teknik og optik på forhånd er tilpasset de nye displays. At være med i et EU-projekt betyder også, at vi kommer rundt i Europa og snakker med nogle af de tunge drenge inden for forskning og udvikling på Mobintechs markedsområde. Det synes jeg personligt er virkelig spændende. Hvad kræver det at deltage? Det kræver, at man går ind for sagen. EU skal holdes opdateret med en masse rapporter, så man er nødt til at være målrettet og struktureret igennem processen. Man kan ikke bare læne sig tilbage og lade projektet køre ud af et nok så interessant sidespor. Hvilke udfordringer har Mobintech oplevet? Vi har tidligere været med i et projekt, som blev for stort og frustrerende, og hvor tingene blev trukket hen over hovedet på os. En af årsagerne var alt for mange deltagere i projektet. I HYPOLED derimod er vi kun fem samarbejdspartnere, og opgaverne er klart definerede. Det er vigtigt for en lille nichevirksomhed som Mobintech. Selvfølgelig er vi stødt på hurdler undervejs, f.eks. gik projektkoordinatoren på HYPOLED konkurs og måtte skippes ud af projektet. Det var op til os resterende deltagere at finde en ny koordinator iblandt os samt at skaffe en erstatningspartner hurtigst muligt. Man skal også lige vænne sig til de nationale kulturforskelle. Hos danskerne og tyskerne er en deadline en deadline, mens skotterne og franskmændene i projektet tager lidt mere løst på den slags, slutter Oliver Dufour med et smil, der afslører, at HYPOLEDs deltagere alligevel er på god fod med hinanden både fagligt og socialt. Fakta om HYPOLED Antal partnere: Fem partnere fra Danmark. England og Tyskland Varighed: Januar 2008 sommer 2010 Finansiering: EU støtter HYPOLED med ca. 22,5 millioner kroner Læs mere: 6

7 Kronen på værket > Når DONG Energy den 1. september i år slår dørene op til et bioethanol-anlæg i Kalundborg, er det kulminationen på ti års forskningsarbejde. Anlægget skal demonstrere, at bioethanol ikke alene er en grøn løsning, men også et billigt alternativ til benzin. Opskriften på bioethanol involverer blandt andet halm, gær, enzymer og damp. Prisen på de forskellige ingredienser er med til at bestemme prisen på bioethanol. Udfordringen er at producere morgendagens miljøvenlige brændstof billigere. DONG Energy er meget tæt på den optimale teknologiske opskrift. Virksomheden forventer, at de om få år som nogle af de første i verden kan levere en løsning, der også er rentabel. Første skridt er et stort demonstrationsanlæg til produktion af 2. generationsbioethanol på Asnæsværket i Kalundborg. Udbytte og udfordringer De sidste ti år har DONG Energy deltaget i internationale forskningsprojekter om udvikling af mindre forsøgsanlæg baseret på det såkaldte IBUS-koncept. Her integreres produktion af kraftvarme med produktion af ethanol ud fra fx halm eller organisk husholdningsaffald i en slags kombineret kraftvarme- og bioethanol-fabrik. Disse anlæg kan i dag tage fire tons halm i timen samtidig med, at kraftværket får mere strøm ud af halmen end sædvanligt. Nu er ambitionen at fordoble kapaciteten og på længere sigt at mangedoble den. Det skal ske ved blandt andet at optimere processerne, genbruge enzymerne og skabe et mere driftssikkert anlæg. De kommercielle perspektiver er lovende: Om et par år kan vi håndtere op til tons halm pr. time og så kan vi konkurrere med engrosprisen på benzin. Vores nye anlæg kan håndtere alle bløde træsorter som halm, elefantgræs, sukkerrørsaffald og majshalm. I lande som USA og Brasilien, der har ambitiøse målsætninger for bioethanolproduktion samt lande som Kina og Indien, hvor energiforbruget vokser, forventer vi stor efterspørgsel på vores teknologi, fortæller manager Jesper Bang Andersen, der står i spidsen for FP7-projektet KACELLE med seks partnere. 7

8 Foto: Halmballer på nyhøstet mark. Udlånt af DONG Energy 8

9 Hvad får DONG Energy ud af at koordinere KACELLE? Vi får et økonomisk tilskud på ca. 45 millioner kroner til et anlæg som samlet set vil koste os 350 millioner kroner at opføre. Det er nødvendigt for et anlæg, som ikke kaster penge af sig fra dag et, fortæller manager Jesper Bang Andersen, DONG Energy, og fortsætter: Den eksterne finansiering blåstempler vores teknologi. Som koordinator eksponerer vi DONG Energy og sætter os på verdenskortet inden for udvikling af bæredygtig energi. Jeg forventer også, at vi via vores partnere i KACELLE får adgang til den nyeste viden på områder, hvor vi ikke selv er førende. Hvad kræver det at koordinere et FP7-projekt? Det har egentlig ikke været besværligt at søge midler i EU s forskningskasse. Jeg synes, at kravene er rimelige. Det skal være veldokumenteret, så EU ikke bare sender millioner af kroner ud i det blå, siger Jesper Bang Andersen og fortsætter: Vi har indtil nu brugt fem til syv mandemåneder på koordinatorrollen. Det er ressourcekrævende at være koordinator, og derfor er det især vigtigt at have ledelsens opbakning. Det kræver overblik, evnen til at sætte sig ind i EU s terminologi samt stor viden, så jeg kan give præcise og klare svar til partnerne. Hvilke udfordringer har DONG Energy oplevet? Den største udfordring som koordinator har indtil nu været den elektroniske ansøgning og de forskellige registreringssystemer. Her ville jeg ønske, at de forskellige kontorer i EU snakkede sammen, og afstanden ikke var så stor, siger Jesper Bang Andersen og understreger, Fakta om DONG Energy s FP-projekter inden for bioethanol DONG Energy har deltaget i FP5-projektet, IBUS, deltager i dag i FP7-projektet HYPE og koordinerer FP7-projektet KACELLE. Den grønne fællesnævner i projekterne er udvikling af teknologi til produktion af bioethanol. I IBUS-projektet tegnede og byggede ingeniører og forskere en kombineret kraftvarme- og bioethanolfabrik som pilotanlæg. Forskerne opnåede en række teknologiske gennembrud inden for bioethanolproduktion. I HYPE vil forskerne udvikle et nyt koncept til hydrolyse og gæring. I KACELLE opføres et stort demonstrationsanlæg til produktion af 2. generationsbioethanol. Anlægget skal vise, at teknologien også er rentabel. 9

10 at EU s deadlines er benhårde. Det skal koordinatoren kommunikere videre internt i egen organisation og eksternt til deltagerne i projektet. Vi har rigtig gode erfaringer med at søge FP-midler og bagefter udnytte de resultater, vi opnår. For os er det også nødvendigt med medfinansiering til så ung en teknologi. Vi er parate til at deltage i flere internationale forskningsprojekter, så vi ikke sætter vores teknologiske forspring over styr, slutter Jesper Bang Andersen. Fakta om KACELLE Antal partnere: Seks partnere fra Danmark, Norge, Holland og Portugal Varighed: 48 måneder Finansiering: EU støtter KACELLE med ca. 68 millioner kroner heraf ca. 45 millioner kroner til DONG Energy 10

11 Udsigt til nyt produkt på biotekmarkedet > For biotek-virksomheden NsGene er EU-projektet INTHER en solstrålehistorie, der har ført firmaet frem til nye teknologiske muligheder med sigte på bedre behandling og helbredelse af patienter med hjernesygdomme. INTHER havde til formål at teste de videnskabelige og kommercielle muligheder i en molekylærbiologisk teknologi, kaldet Sleeping Beauty. Med denne teknologi kan forskerne få celler, der dyrkes i laboratoriet til det, der i fagsproget hedder at udtrykke et gen, i meget høje koncentrationer. Teknologien kan konkurrere med virus-baseret genterapi, fordi den er mindre risikabel og samtidig effektiv. Kommercielt potentiale Ballerup-virksomheden NsGene udvikler en teknologi med indkapslede celler, der virker som en biologisk fabrik. Kapslerne kan implanteres i hjernen på patienter med f.eks. Alzheimers syge og derved forhindre nedbrydningen af hjernen. NsGene deltog i EU-projektet INTHER for at undersøge, hvorvidt de indkapslede celler, ved brug af Sleeping Beauty teknologien, kunne bringes til at producere en højere koncentration af såkaldte neurologiske faktorer, der er små proteiner. Lykkes det, er der potentiale for, at NsGene på sigt kan bruge resultaterne kommercielt. Udbytte og udfordringer Philip Kusk, Vice President & Head of Production i NsGene, fortæller her om virksomhedens EU-erfaringer og kalder INTHER for en succeshistorie. Hvad fik NsGene ud af at deltage i INTHER? Projektet har virkelig kastet ny viden af sig. Vi vidste ikke, om denne teknologi ville virke sammen med vores celler og teknologi, men det viste sig, at det spillede sammen over forventning! Teknologien i IN- THER, som var helt ny for os, viste sig altså at passe rigtigt godt sammen med NsGenes eksisterende teknologiplatform, så derfor ligger det lige for at bruge projektets resultater i praksis. Projektet åbnede en mulighed for os, som vi ikke havde fundet frem 11

12 Indkapslede celler implanteres i det syge område i hjernen. Udlånt af NsGene til alene. Nede i Tyskland sad der nogle dygtige forskere, som havde gjort en spændende opdagelse og den viden fik NsGene adgang til ved at deltage i projektet. EU-projekter giver i det hele taget mulighed for at teste en idé af i et større forum og få finansiering til det. Samtidig giver det også mulighed for at få gode og varige kontakter til andre forskningsinstitutioner og små firmaer i Europa. Hvad kræver det at deltage? INTHER-projektet har været forholdsvist nemt rent administrativt hele vejen igennem. Den finansielle og videnskabelige rapportering kræver cirka, hvad der svarer til en uges arbejde for to personer om året. Det er imidlertid også et bevidst valg fra vores side, at NsGene deltager som partner og ikke som koordinator, fortæller Philip Kusk og fortsætter: Koordinator har vi været en enkelt gang, og det var en tung omgang, hvor det administrative dominerede forløbet. Dette er 12

13 imidlertid blevet gjort noget lettere, da det nu er muligt for koordinatoren at søge støtte til ansættelse af en person, der sørger for kontakt til alle parter i et samarbejde, samt administrerer dokumentation over for EU. Det kræver typisk kontakter eller nogen form for opsøgende virksomhed, men succesraten for at komme med i et EU-projekt er forholdsvis høj. EU stiller krav om, at deltagerne ikke udelukkende må udgøres af forskningsinstitutioner. Der skal være små og mellemstore virksomheder med, så det kan være en fordel at være et lille biotekfirma, da man mange gange således kan være et eftersøgt aktiv. Hvilke udfordringer har NsGene oplevet? Som sagt er det NsGenes egen erfaring, at koordineringsarbejdet kan være meget tidskrævende. I INTHER ansatte koordinatoren imidlertid en til at stå for selve koordineringen, og det betød, at den koordinerende organisation også havde tid og overskud til at koncentrere sig om den videnskabelige udvikling. I de EU-samarbejder NsGene har deltaget i, synes jeg, det har fungeret bedst, når konsortiet ikke var for stort. INTHER var godt, fordi det var overskueligt og alle kunne nå at snakke med alle, når hele gruppen var samlet. INTHER s størrelse på 10 partnere er noget at sigte efter, hvis man er på udkig efter et EU-samarbejde Hvis jeg alligevel skal give et eksempel på noget, der ikke fungerede i INTHER, så var det de obligatoriske telefonmøder, kommer Philip Kusk i tanke om. Folk mistede koncentrationen og hørte ikke ordentligt efter. Koordinatoren tog derfor hurtigt og klogt den beslutning at droppe telefonmøderne og indbød i stedet grupperne, at mødes hos sig i Berlin, for at gennemgå resultater og lære mere om Sleeping Beauty teknologien. Det virkede rigtigt godt. Fakta om INTHER Antal partnere: Ti partnere fra Danmark, Belgien Finland, Israel, Sverige, Tyskland og Ungarn Varighed: Tre år Finansiering: EU støttede INTHER med ca. 21 millioner kroner Læs mere: 13

14 Kom godt fra start brug EuroCenter > EuroCenter står klar til at hjælpe danske ansøgere lige fra det øjeblik, de begynder at overveje deltagelse i et projekt under EU s 7. rammeprogram (FP7). EuroCenter arbejder for at sikre en høj dansk deltagelse i rammeprogrammet. Vi tilbyder information og vejledning i alle faser af et FP7-projekt. Næsten alle servicetilbud er gratis. Skal skal ikke? Når en virksomhed får den idé, at det kunne være spændende at prøve kræfter med mulighederne i rammeprogrammet, kan det virke uoverskueligt at skulle i gang. Derfor tilbyder EuroCenter et møde om, hvilke muligheder der er for den enkelte i de forskellige emner i EU s 7. rammeprogram. Et afklaringsmøde kan betyde, at virksomheden undgår at bruge kostbar tid på at lave en projektansøgning, der ikke passer ind i rammeprogrammet. Fakta om EU s 7. rammeprogram (FP7) EU støtter forskning og udvikling af ny teknologi med 380 milliarder kroner i årene Midlerne kan søges af erhvervsfolk og forskere i Danmark, der indgår i et europæisk forpligtende samarbejde. Spændvidden i FP7 er stor. Pengene bliver fordelt på bl.a. ti udvalgte forskningsområder, grundforskning, stipendier samt en særlig forskningspulje til små og mellemstore virksomheder. Læs mere på fi.dk/fp7. Bliv klogere på FP7 EuroCenter gør meget for at klæde de danske erhvervsfolk og forskere på til at deltage i rammeprogrammet. Vi holder halvdags informationsmøder hver gang EU indkalder projektforslag til bestemte forskningstemaer. På møderne præsenteres typisk de konkrete muligheder, virksomheder fortæller om deres erfaringer med at deltage og EuroCenter orienterer om, hvordan vi kan hjælpe. Herudover holder vi året rundt kurser om en lang række af de emner, man som ansøger har brug for at vide mere om. Udbuddet tilgodeser både dem, der har brug for at lære teknikken bag en FP7-ansøgning, den erfarne deltager og den rutinerede projektkoordinator, der gerne vil opdateres på det sidste nye inden for de finansielle regler. Kurserne varer typisk en hel dag. Vi skræddersyr også gerne arrangementer og laver workshops, der passer lige præcis til virksomhedens behov Juridisk og økonomisk vejledning Lad os bare være ærlige: der er mange regler at holde styr på, når man engagerer sig i et FP7-projekt. EuroCenter er altid fuldt opdateret, så vi kan give den bedste vejledning. Det betyder, at hjælpen aldrig 14

15 er længere væk end en telefonopringning. Vi kender de økonomiske og juridiske spidsfindigheder og er altid parate til at vejlede om fx, hvordan et budget skal skrues sammen, hvilke udgifter EU dækker, og hvad man stiller op med en lidt for træg projektpartner. Hjæp til ansøgningen Vi læser gerne jeres ansøgning igennem og giver gode råd om, hvor den kan styrkes. EuroCenter er medlem af de programkomiteer, der udformer arbejdsprogrammerne, og fungerer som nationale kontaktpersoner for Europa-Kommissionen. Vi ved derfor, hvad EU efterspørger, og hvordan en god ansøgning skrives. Den viden deler vi gerne. Book en tid med os i god tid inden ansøgningsfristen udløber. Vi læser ansøgningen og holder et møde med jer, hvor vi sammen gennemgår, hvor og hvordan kvaliteten i ansøgningen kan løftes. EuroCenter er med dig hele vejen Vi giver gerne gode råd op til kontraktforhandlingerne med Europa- Kommissionen, og vi er også til rådighed, når projektet er gået i gang, og der dukker uforudsete udfordringer op. Undervejs, når der skal afrapporteres eller foretages ændringer, og når slutrapporten for projektet skal skrives, står vi også klar med gode råd. Kontakt EuroCenter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Direkte telefon: eurocenter@fi.dk På fi.dk/fp7 finder du information om bl.a. de forskellige muligheder i FP7, opslag og ansøgningsfrister samt kontaktoplysninger på medarbejderne i EuroCenter. 15

16 < Hvad får danske virksomheder ud af at deltage i internationale projekter? Hvad kræver det at deltage? Og hvilke udfordringer dukker op undervejs? Her fortæller tre virksomheder om deres projekter inden for it, energi og sundhed og om deres oplevelser og erfaringer med at deltage i EU s rammeprogram (FP). EuroCenter tilbyder gratis information og vejledning i alle faser af et FP-projekt. I pjecen her kan du læse om de forskellige muligheder.