Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 02. september 2015 Mødetidspunkt 16:00 Sluttidspunkt 17:30 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 233, Vordingborg Rådhus John Pawlik, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Poul A. Larsen Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Temadrøftelse - Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov - STU Prioritering af nye tiltag i forbindelse med budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplan godkendelse til høring Orienteringssag - Ombygning af Troldevej 11, 4760 Vordingborg Campus Vordingborg - Orientering om åbning Orienteringssag - Opfølgning på Beskæftigelsesplan Orientering fra formand og administration Eventuelt...14 Bilagsoversigt...15 Underskriftsside...16

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Temadrøftelse - Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov - STU Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lovbekendtgørelse nr af 23. august 2013 med senere ændringer. Sagsfremstilling Det foreliggende halvårsregnskab viser, at der kan forventes et stort merforbrug på udvalgets udgifter til den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Forbruget forventes at overstige det afsatte budget med %, og der kan forventes et merforbrug på 4,4 mio. kr. på udgiftsposten. På denne baggrund foreslår administrationen, at udvalget orienteres om og gennemgår området med henblik på en drøftelse af, hvordan denne udvikling kan vendes. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev indført i sommeren Formålet er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen retter sig således mod unge, der ikke mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Tilbud om STU skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør eller efter ophør af eventuel efterfølgende undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole. Den unge kan modtage tilbuddet indtil det fyldte 25 år. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) indstiller efter samråd med den unge og forældrene til kommunen, om den unge kan optages på STU. Når afgørelsen heraf foreligger, indstiller UU efter samråd med den unge og forældrene et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan til kommunens godkendelse. Erfaringerne viser, at uddannelses stiller betydelige krav til den tværgående koordination og samarbejdet på tværs af de kommunale forvaltninger. Samtidig har det vist sig, at økonomien er vanskelig at styre, og at udgifterne til uddannelses bliver højere end forventet. Vordingborg Kommune regulerede budgettet til STU op i 2011 og 2012 på baggrund af et stort konstateret merforbrug på udgifterne. Men det har også de efterfølgende år vist sig vanskeligt at holde udgifterne på niveau med budgettet: Antal elever: STU 2013 STU 2014 STU 2015 Over 18 år Under 18 år I alt Tilgang i året Elever, omregnet til helårspersoner Forbrug (mio. kr.) 6,89 9,44 11,0 Budget (mio. kr.) 7,50 6,63 6,58 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Tal for 2015 er inklusiv forventet tilgang i resten af året En mere detaljeret oversigt er vedlagt som bilag. I forbindelse med forberedelsen af ordningen fremlagde undervisningsministeriet en forudsætning om, at 2,3 % af en ungdomsårgang starter på uddannelsen hvert år. Sammenholdt med ministeriets økonomiske model for udgifterne til STU, ville det betyde en pris pr. årselev på kr. (i KL angiver pris til kr. i 2011-niveau). For Vordingborg Kommune vil det indebære, at der efter fuld indfasning af ordningen skulle være (3 x 2,3 % af 475) elever = 33 elever på STU. Som det ses af ovenstående oversigt over udviklingen i Vordingborg Kommune er det især antallet af tilkendelser af STU, der er steget i 2014 og 2015 i forhold til de oprindelige forudsætninger. Den gennemsnitlige pris pr år lå i 2013 på kr. (altså lidt under de forudsatte niveau). I 2014 og 2015 er den steget til ca kr. 7-8 % højere end KL s forventede niveau 2011-priser. KL har 2011 udgivet en vejledning, som forsøger at give kommunerne gode råd til, hvordan ungdomsuddannelsen kan styres og tilrettelægges, så økonomi, kvalitet og indhold finder et realistisk niveau, som ligger inden for lovens rammer. Vejledningen peger bl.a. på: Visitation skal starte med en tidlig og positiv dialog med børn og forældre i grundskolen Visitationen må ikke skabe urealistiske forventninger fx i UU Alternative muligheder skal undersøges fx tilbud efter LAB-loven for ikkeuddannelsesparate, EGU, korte erhvervsuddannelser samt særlige forløb på ungdomsskoler, produktionsskoler eller højskoler Øget inklusion i ungdomsuddannelserne Prisniveau hos udbydere er generelt for højt muligheder for at justere på udgiftsniveau, bl.a. gennem mere internt samarbejde og planlægning i kommunen KL s vejledning er vedlagt som bilag. Afdelingsleder Lotte Svilling vil deltage i temadrøftelsen og komme med eksempler på cases, som beskriver målgruppen for STU og eksempler på igangværende forløb. Bilag: 1 Åben Bilag Aktivitetsanalyse STU /15 2 Åben Den kommunale vejledning om STU, april /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter indsatsen med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Udvalget bakker op om, at der primært bruges kommunale tilbud. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Prioritering af nye tiltag i forbindelse med budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Holm Oppermann Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Vordingborg Kommunes budgetstrategi Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling besluttede på ekstraordinært møde den 24. august 2015, at fagudvalgene som en del af den igangværende budgetproces skal prioritere de 3-5 højst prioriterede forslag til nye tiltag fra deres 1,5 % omstillingspulje. Fagudvalgene har på deres møder i foråret haft fokus på at finde reduktionsforslag på deres udvalgsområder, mens de kun i begrænset omfang har drøftet ideer til nye tiltag. Administrationen har i foråret fremlagt nogle forslag til nye tiltag, men fagudvalgene har som hovedregel ikke været inde i en realitetsbehandling af disse forslag. Det er baggrunden for, at Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling nu beder fagudvalgene om, med afsæt i dels de forslag som administrationen har lavet og dels andre ideer, som udvalgene måtte pege på, at fremsende 3-5 forslag til nye tiltag på deres fagområde. Disse prioriterede forslag til nye tiltag skal fremsendes til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og vil indgå i det kommende budgetarbejde. Bilag: 1 Åben Forslag til nye tiltag (1,5 % puljen), skema /15 2 Åben Forslag til nye tiltag (1,5 % puljen), skema /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget prioriterer 3-5 forslag til nye tiltag, de prioriterede forslag videresendes til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling, således at de indgår i det videre budgetarbejde. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Udvalget prioriterer fortsat uddannelse til unge. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Holm Oppermann Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Forventet resultat for drift Der forventes et samlet merforbrug på 5,5 mio. kr. på udvalgets samlede budget i På områderne inden for Uddannelse og Arbejdsmarked forventes et merforbrug på 5,2 mio. kr. men der på områderne inden Pension og Boligstøtte forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr. I forbindelse med Lov- og cirkulæreprogram 2016 er der i slutningen af 2014 og starten af 2015 vedtaget nye love, som har budgetmæssig effekt udvalgets område i For Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget drejer det sig om lov nr af 27. december 2014 lov nr. 53. af 27. januar 2015 om ændring af lov om socialpolitik og lov om individuel boligstøtte, hvor det forudsættes, at Vordingborg Kommune kan reducere udgifterne med kr. i Det er dog ikke muligt, hvorfor ved halvårsrapporteringen søges tillægsbevilget kr., til området. De afledte udgifter er indeholdt i halvårsregnskabet. Budgetramme 1 Det samlede merforug forventes at blive på 1,8 mio. kr. et merforbrug på 3,3 mio. kr. inden for Uddannelse og Arbejdsmarked samt et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. inden for Pension og Boligstøtte. Det største merforbrug forventes på området uddannelser til unge med særlig behov (STU). Her forventes et merforbrug på 4,4 mio. kr. Det skyldes en fortsat stor tilgang til uddannelserne samtidig med, at en stor gruppe af unge er startet på uddannelsen i Der er i august 2015 bevilget nye forløb. Udgifterne hertil i resten af året er indregnet i det samlede forventede regnskab. Der er iværksat forsøg med at oprette STU-uddannelser internt i kommunen, som er billigere forløb end gennemsnittet af de eksterne forløb. Det forventes på sigt at kunne reducere omkostninger på området. På Pension og Boligstøtte forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på udgifterne til begravelseshjælp og andre sundhedsudgifter herunder specifikt udgifter til befordringsgodtgørelse. Budgetramme 2 Der forventes et samlet merforbrug på budgetramme 2 på 3,8 mio. kr. heraf 1,9 mio. kr. på Uddannelses og Arbejdsmarked og 1,9 mio. kr. på Pension og Boligstøtte. Det største merforbrug forventes på kommunens medfinansiering af udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige. Her forventes et merforbrug på 7,3 mio. kr. De positive forventninger til udviklingen i ledigheden i resten af 2014 og hele 2015, som blev lagt ind i budgetfremskrivningerne medio 2014 viste sig ikke at holde stik. Fra midten af 2014 er faldet i ledigheden for forsikrede ledige stoppet, og i starten af 2015 har den været stigende. De seneste tal tyder dog på, at ledigheden i løbet af sommeren 2015 igen er begyndt at falde. Der forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. til udgifter til ressourceforløb. Merforbruget er begrundet i, at ressourceforløb er en ny ordning, hvor det på tidspunktet for budgetlægningen har været vanskeligt at vurdere aktivitetsniveauet. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Der forventes et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. til udgifter til sygedagpenge. Antallet af sygedagpengemodtagere falder fortsat og hurtigere end vurderet ved budgetlægningen. Det er resultat af en målrettet indsats på området for at forkorte varighed af de enkelte forløb. En del af besparelsen skyldes, at borgere er overgået fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse, og afspejler sig således i det ovennævnte merforbrug til ressourceforløb. Resultat anlæg Der er ingen anlægssager på udvalgets område. Effektmål og succesindikatorer Administrationen har siden årsskiftet arbejdet med at omsætte visionen og de godkendte temaer til lidt mere konkrete effektmål og helt konkrete succesindikatorer. Dette har nu udmøntet sig i vedlagte oplæg, som kommer til politisk drøftelse i alle udvalg. Ideen er at der skabes nogle relevante målepunkter, der kan indikere om vi som kommune, når de ønskede mål, der er opstillet i visionen. Det skal understreges, at dette er administrationens udkast til formuleringer mv. Efter en politisk behandling arbejdes der videre med udkastet. Vordingborg Kommune som organisation er i gang med at øve sig i denne form for opstilling af mål og rapportering om effekt gennem succesindikatorer. Derfor forventes vi at blive klogere undervejs, og de effektmål og succesindikatorer, som præsenteres her, kan derfor være anderledes om et par år. Formålet med arbejdet på denne måde er, at have et fornuftigt grundlag for styring og rapportering omkring de mange forskellige målsætninger i visionen. Således skal fagudvalg og Kommunalbestyrelse være betrygget i, at vi som kommune er på vej i den rigtige retning og i det forventede tempo. Da de fleste effektmål og succesindikatorer opdateres relativt sjældent anbefales det, at der kun følges op en gang årligt på disse. Første gang der rapporteres på succesindikatorerne bliver sammen med årsregnskabet for 2015 i foråret Til gengæld arbejder administrationen på at præsentere andre mere driftsorienterede nøgletal til hvert udvalg, således at der stadig er en løbende viden om, hvad der foregår i de enkelte fagområder. Bilag: 1 Åben Bilag halvårsregnskab pr. 30. juni /15 2 Åben Effektmål for Vision 2030.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender halvårsregnskab pr. 30. juni Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Udvalget godkender halvårsregnskabet med den bemærkning, at STU merforbrug vil være vanskeligt at få overført til 2016, hvorfor der ansøges om en tillægsbevilling på 3 mio. kr. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplan godkendelse til høring Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov nr af 23. december Sagsfremstilling Jobcenter Vordingborg har udarbejdet et udkast til beskæftigelsesplan for I forbindelse med udkast til beskæftigelsesplan er der udarbejdet et bilagsnotat om arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune. Udkast til beskæftigelsesplan samt bilagsnotat er vedlagt som bilag. Udkastet er udarbejdet på grundlag af (1) de vejledende beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2016, som beskæftigelsesministeren udsendte den 22. maj 2015 og (2) de fem prioriterede indsatsområder, som Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i samarbejde med Arbejdsmarkedsforum drøftede den 13. maj. Jobcenteret har endvidere inddraget brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland (RAR-Sjælland) dateret 12. august 2015, om jobrettet opkvalificering af kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2016 samt brev dateret 12. august fra RAR-Sjælland er vedlagt som bilag. Administrationen vil på mødet kort gennemgå det foreliggende udkast. Måltal for indsatsen i 2016 vil blive fastlagt i forbindelse med den endelige godkendelse af beskæftigelsesplanen. Det foreslås, at fastlæggelse af måltal vil blive bygget op om de måltal for området, som blev godkendt for udvalgets område i forbindelse med udarbejdelsen af vision 2030 (de såkaldte Key Performance Indicators KPI). De tre KPI-områder foreslås dog suppleret med specifikke måltal for integrationsindsatsen på de indikatorer, hvor det er relevant. Endvidere vil der blive opstillet måltal for virksomhedernes tilfredshed med jobcenteret virksomhedsservice ved en brugerundersøgelse i slutningen af Efter godkendelse i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og med indarbejdelse af udvalget bemærkning til udkastet, vil udkastet blive sendt i høring hos Arbejdsmarkedsforum, Handicaprådet og Integrationsrådet. Resultatet af høringen vil foreligge medio november 2015, så den endelige godkendelse af beskæftigelsesplanen kan ske i udvalg og kommunalbestyrelsen i december. Ledelsen i jobcenteret drøfter udkastet med de lokale medarbejderrepræsentanter på et møde i MED den 3. september Bilag: 1 Åben Udkast til beskæftigelsesplan 2016.pdf /15 2 Åben Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015 til 2016.pdf /15 3 Åben De beskæftigelsespolitiske mål for 2016.pdf 73780/15 4 Åben RAR Sjælland brev dateret 12aug 2015.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter udkast til beskæftigelsesplan 2016, at udvalget godkender, at udkast med udvalgets bemærkninger sendes til høring. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Ombygning af Troldevej 11, 4760 Vordingborg Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 28. maj 2015, at ejendommen Troldevej 11, 4760 Vordingborg, blev overdraget til Borger og Arbejdsmarked med henblik på en ombygning af den gamle børnehave til midlertidige boliger for flygtninge. I indstillingen til Kommunalbestyrelsen vurderede administrationen, at der skulle afsættes kr. til finansiering af ombygningen. Finansieringen af ombygningen sker fra det særlige tilskud, som staten i 2015 har givet kommunerne til midlertidige boligplaceringer. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling godkendte den 18. marts 2015, at det særlige statstilskud på kr. blev afsat på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget budget til varetagelse af denne opgave. Vordingborg Kommune satte på baggrund af Kommunalbestyrelsens vedtagelse opgaven med ombygningen af den gamle børnehave i udbud. Kommunen har nu modtaget tilbud fra de håndværkere, som har været inviteret til at afgive et tilbud (fagentrepriser). Det viser sig, at udgifterne til ombygning ikke kan holdes inden for det skønnede beløb på kr. Det skyldes bl.a., at byggetilladelsen stiller særlige krav til bl.a. brandsikring, som i sig selv betyder ekstraomkostning på mere end kr. Samlet er tilbudsprisen for de 5 fagentrepriser, der indgår i ombygning på kr. Hertil kommer en reserve på op til 10 % til uforudsete udgifter. De samlede udgifter for de 5 fagentrepriser ligger dog fortsat under det særlige statstilskud. Men den særlige bevilling vil (stort set) fuldt ud skulle anvendes til dette formål. Administrationen vil gennemgå tilbuddene og indgå drøftelser med de valgte tilbudsgivere om eventuelle besparelser. Erfaringsmæssigt vurderes det, at der herigennem kan findes besparelser på op mod maximalt 5-10 %. Bilag: 1 Åben Frigivelse af bevilgede tilskud og puljer til forøget integrationsindsats i /15 2 Åben Anvendelse af kommunal bygning samt frigivelse af beløb for ombygning til boliger til flygtninge 73444/15 Indstilling Administrationen indstiller, at orientering om, at den særlige statsbevilling til midlertidige boliger i 2015 fuldt ud anvendes til ombygning af Troldevej 11, tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Campus Vordingborg - Orientering om åbning Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling Campus Vordingborg består af VUC Storstrøm, UCSJ; ZBC samt Vordingborg Gymnasium & HF. I det følgende redegøres der kort for de aktiviteter, der pt. er planlagt i regi af Campus Vordingborg. På baggrund af den partnerskabsaftale som de fire uddannelsesinstitutioners bestyrelser samt Kommunalbestyrelsen har godkendt i foråret 2015 sker der nu en officiel åbning af Campus Vordingborg. Åbningen finder sted på Panteren fredag den 25. september 2015 og består af et todelt arrangement: En officiel del for bestyrelser og ledelse på uddannelsesinstitutionerne, kommunalbestyrelsen, direktionen, uddannelsesrådet samt skoleledere. En Campus festivaldag for alle studerende og ansatte ved Campus institutionerne Den officielle del planlægges af Afdeling for Borger og Arbejdsmarked og indbefatter bl.a. en tale af borgmesteren, underskriftceremoni ift. partnerskabsaftalen, en bustur til de to Campus-adresser, hvor nye skilte med Campus logo afsløres og bestyrelsesformændene holder taler. Campus Festivaldagen planlægges af direktør for Panteren Betina Møgeltoft i samarbejde med studerende og undervisere fra de fire uddannelsesinstitutioner. Der vil være forskellige aktiviteter, turneringer, madboder og loungemiljøer samt cafe med musik. Campus Vordingborg har fået tildelt kr. fra udviklings- og markedsføringspuljen, og en stor del af disse midler bruges til markedsføringen af Campus Vordingborg samt afvikling af åbningsdagen. Derudover investerer de fire uddannelsesinstitutioner i nye skilte med logoet for Campus Vordingborg samt bidrager til afviklingen af Campus festivaldagen. I november afholder de fire Campus-institutioner et fælles seminar for deres medarbejdere. Seminaret planlægges og afvikles af Campus-institutionerne. På sigt er det planen at opsætte skilte, der kan synliggøre Vordingborg som en Campus by. Skiltene er tænkt opsat ved indfaldsvejene til Vordingborg. Der er afsat midler til disse skilte i de tildelte puljemidler. På baggrund af efterårets aktiviteter, vil Uddannelsesrådet som bestyrelse for Campus Vordingborg danne rammen for drøftelser om fremtidige arrangementer og tiltag, der understøtter visionerne for Campus Vordingborg. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov nr af 23. december Sagsfremstilling Borgere på offentlig forsørgelse Oversigt over antallet af borgere mellem 18 og 64 år, der modtager en forsørgelsesydelse fra Vordingborg Kommune, er vedlagt som bilag. Tallene er omregnet til fuldtidspersoner og opgjort månedsvis for (og figurerne er opgjort for de seneste tre kalenderår). Oversigten bekræfter den tendens, der de seneste par måneder har været med, at antallet af forsikrede ledige falder i forhold til samme måneder året før. Antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcenteret ligger i juli næsten 10 % lavere end for et år siden. Herudover bekræfter oversigten udviklingen de seneste måneder. Samlet set er antallet af modtagere af forsørgelsesydelserne faldet med mere end 200 personer de senest to år, og det er sket samtidig med, at der er kommet mere end 100 flere personer i den erhvervsaktive aldersgruppe mellem 18 og 64 år. Det betyder, at andelen af forsørgede personer i juli måned for første gang er kommet under 25 %. Opfyldelse af måltal i beskæftigelsesplan 2015 Administrationen er i gang med at udarbejde en oversigt over status for første halvår 2015 for opfyldelse af de forskellige måltal i beskæftigelsesplanen for indeværende år. Oversigten vil blive omdelt og kommenteret på mødet. Bilag: 1 Åben Alle ydelser: Tidsserie 3 kalenderår.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager orientering om opfølgning på Beskæftigelsesplan 2015 til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formand og administration Sagsnr.: 14/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling 1. Årshjul Årshjulet er vedlagt som bilag. Ændringer eller tilføjelser siden sidste møde er anført med rød skrift. 2. jobcamp 15. Under overskriften Beskæftigelsesindsats som vækstfremmer inviterer KL til jobcamp 15 den 5. til 6. november 2015 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Invitation og program vedhæftet som bilag. 3. Samarbejdsaftale med Jobservice Danmark. Aftalen er vedlagt som bilag. 4. Møde i Arbejdsmarkedsforum den 7. oktober Bilag: 1 Åben Årshjul (august 15).docx /15 2 Åben KL - Invitation til jobcamp 15 for kommunalpolitikere med ansvar for /15 beskæftigelsesområdet 3 Åben Program jobcamp /15 4 Åben Samarbejdsaftale mellem Jobservice DK og Jobcenter Vordingborg 2015.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Nimb Jørgensen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Intet. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Temadrøftelse - Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov - STU 1. Bilag Aktivitetsanalyse STU (119729/15) 2. Den kommunale vejledning om STU, april 2011 (119149/15) 3. Prioritering af nye tiltag i forbindelse med budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. Forslag til nye tiltag (1,5 % puljen), skema 1 (119424/15) 2. Forslag til nye tiltag (1,5 % puljen), skema 2 (119427/15) 4. Halvårsregnskab pr. 30. juni Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. Bilag halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 (119147/15) 2. Effektmål for Vision 2030.pdf (120663/15) 5. Beskæftigelsesplan godkendelse til høring 1. Udkast til beskæftigelsesplan 2016.pdf (120709/15) 2. Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015 til 2016.pdf (120708/15) 3. De beskæftigelsespolitiske mål for 2016.pdf (73780/15) 4. RAR Sjælland brev dateret 12aug 2015.pdf (117689/15) 6. Orienteringssag - Ombygning af Troldevej 11, 4760 Vordingborg 1. Frigivelse af bevilgede tilskud og puljer til forøget integrationsindsats i 2015 (37488/15) 2. Anvendelse af kommunal bygning samt frigivelse af beløb for ombygning til boliger til flygtninge (73444/15) 8. Orienteringssag - Opfølgning på Beskæftigelsesplan Alle ydelser: Tidsserie 3 kalenderår.pdf (117760/15) 9. Orientering fra formand og administration 1. Årshjul (august 15).docx (117799/15) 2. KL - Invitation til jobcamp 15 for kommunalpolitikere med ansvar for beskæftigelsesområdet (119145/15) 3. Program jobcamp 15 (119143/15) 4. Samarbejdsaftale mellem Jobservice DK og Jobcenter Vordingborg 2015.pdf (120616/15) 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Pawlik Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Poul A. Larsen 16

18 Bilag: 2.1. Bilag Aktivitetsanalyse STU Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

19 Særligt tilrettelagt undervisning STU 2013 STU 2014 STU 2015 Antal elever Over 18 år Under 18 år Tilgang i året Antal elever omregnet til helårsprs Uddannelsessted 21'eren aspit autismecenter storstrøm Bakkebølle Gartnerri Center for Autisme CSU-Kalundborg Djurslands Folkehøjskoel Ejerbækgaard Faxe vandrehjem HVG Karise Udd Krummebækgaard Magleby Skolecenter Marie Grubbe Skolen Marjatta MK-klasse Peterlyst Ridecenter Petersdal Platangården Sorø Hussholdningsskole Specialisterne i Ballerup STU Sydsjælland Stubbebek. Liv og job Teaterbygningen Utterslev Gl. Skole Vdb. Skole VSV i alt Forbrug kr ,00 kr ,00 kr ,00 (forventet forbrug) Budget kr ,00 kr ,00 kr ,00

20 Bilag: 2.2. Den kommunale vejledning om STU, april 2011 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

21 Den kommunale vejledning om STU Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov April 2011

22 Den kommunale vejledning om STU Indhold Indledning... 3 Vejledningens indhold Visitation til STU... 5 Tidlig og positiv dialog i grundskolen... 5 Visitationen til STU... 5 Udlægning af delopgaver kan være et problem... 6 Undgå urealistiske forventninger i UU... 7 Venteliste... 7 Klagenævnet behandler enkeltsager... 8 Det tværkommunale aspekt... 8 Anbefalinger om visitationen til STU Målgruppe og retskrav Retskravet gælder ikke, hvis Ikke-uddannelsesparat er ikke lig med STU Kommunen bør kræve inklusion fra ungdomsuddannelserne Retskravet gælder, hvis Unge og forældre skal høres, men kommunen beslutter Tilbuddet er ikke et krav Anbefalinger om målgruppe og retskrav Tilbudsmuligheder Uddannelsesinstitutionerne Anbefalinger om uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesforløbet Prisniveau hos udbydere er generelt for højt Muligheder for at justere på udgiftsniveauet Penge spares gennem mere kommunal forhandling og planlægning Perspektiv på tiden efter STU Anbefalinger om uddannelsesforløbet UU-centrets rolle Anbefalinger om samarbejdet med UU Økonomi Udgifter til forsørgelse og ophold skal udskilles Anbefalinger om økonomien

23 Den kommunale vejledning om STU Indledning Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev indført af Folketinget ved lov i sommeren Opgaven blev placeret i kommunerne, og har udfordret kommunerne på flere områder. Uddannelsen stiller betydelige krav til tværgående koordination og samarbejde på tværs af forvaltninger. Samtidig har det vist sig, at økonomien er vanskelig at styre, og det er et almindeligt kendt problem, at udgifterne til uddannelsen nemt bliver højere end forventet. På trods af de udfordrende rammer har kommunerne løst opgaven, og et stort antal unge er på nuværende tidspunkt i gang med den nye ungdomsuddannelse. De løbende evalueringer fra Undervisningsministeriet viser, at de unge og deres forældre er glade for de tilbud, som kommunerne giver. KL har siden lovens høringsfase været i dialog med regering og Folketing om rammer og økonomi for uddannelsen. Det har været vanskeligt at få skabt ørenlyd for de praktiske konsekvenser af uddannelsens regler og økonomi. Uddannelsen er et eksempel på en ny kommunal opgave, som markedsføres kraftigt af regering, Folketing og lobbyister i interesseorganisationer. Det sætter kommunernes opgaveløsning under pres ved at skrue forventningerne hos borgerne op på et niveau, som ikke modsvarer de økonomiske eller lovgivningsmæssige rammer for opgaven. Denne vejledning blev udsendt første gang i august At dømme efter antallet af henvendelser fra kommunerne er behovet for styring af ungdomsuddannelsen bestemt ikke blevet mindre siden da. Den nærværende udgave af vejledningen er redigeret i april 2011 og skal give kommunerne en håndfuld gode råd til, hvordan ungdomsuddannelsen kan styres og tilrettelægges, så økonomi, kvalitet og indhold finder et realistisk niveau, som ligger inden for lovens rammer. Vejledningen handler ikke om de pædagogiske og vejledningsmæssige dele af opgaven. Den henvender sig primært til de kommunale ledere, som er budgetansvarlige og ansvarlige for organiseringen af uddannelsen i den enkelte kommune. Der har været en del diskussion om, hvilken betegnelse og forkortelse der er den rigtige. Uddannelsens navn er efter loven Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Uddannelsen er blevet benævnt USB og med gradvis større udbredelse blandt vejledere og sagsbehandlere STU, hvilket er kort for Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt er STU den mest udbredte betegnelse. Selvom det således ikke harmonerer helt med loven, vil uddannelsen i denne vejledning blive benævnt STU. 3

24 Den kommunale vejledning om STU Vejledningens indhold Vejledningen indeholder fire dele. Første del diskuterer visitationen til STU og præsenterer nogle anbefalinger til kommunen på dette felt. Anden del ser nærmere på målgruppen for STU og det omdiskuterede retskrav, som er en del af ordningen. Tredje del diskuterer tilbudsmulighederne på baggrund af reglerne for STU og samarbejdet med UU-centret og uddannelsesinstitutionerne. Fjerde del diskuterer de økonomiske forhold omkring STU. Vejledningen er ikke en udtømmende beskrivelse af kommunens opgave. Her kan man med fordel læse Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt bemærkningerne til lovforslaget: Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets hjemmeside, som indeholder en række informationer om uddannelsen: %20for%20unge%20med%20saerlige%20behov.aspx Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, som er klageinstans for uddannelsen, samler i sine årsrapporter hovedtendenserne i klagesager og afgørelser om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov: Endelige har Ankestyrelsen også behandlet en række sager om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, bl.a. spørgsmålet om forsørgelse for de unge. De kan søges frem blandt styrelsens principafgørelser: Spørgsmål til skrivelsen kan rettes til chefkonsulent Jan Bauditz i KL på adressen: jba@kl.dk. Vejledningen vil blive løbende revideret ved ændringer af regler og korrigeret for evt. uklarheder. Denne version er sidst revideret i april

25 Den kommunale vejledning om STU 1. Visitation til STU Visitationen til STU begynder efter lovens bestemmelser med, at kommunen sikrer, at unge i målgruppen orienteres om tilbuddet ved afslutningen af grundskolen. Det vil i reglen ske gennem den almindelige vejledning i et samarbejde mellem grundskolen og ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Herefter er det hensigten, at den unge og forældrene enten tager imod tilbuddet, eller senere selv retter henvendelse til kommunen som regel via UU med en anmodning om et uddannelsestilbud efter loven. Et tilbud efter loven skal være aftalt inden det fyldte 25. år. Herefter bortfalder retskravet for den unge. Tidlig og positiv dialog i grundskolen Selvom et tilbud efter loven først skal fremsættes ved afslutningen af grundskolen, så er det en god idé at begynde lang tid før dette tidspunkt. Kommunen har tidligt kontakt med de børn og unge, som senere vil blive målgruppevurderet til et STU-forløb. Det kan være udviklingshæmmede børn, børn med adfærdsforstyrrelser eller anbragte børn med skader som følge af omsorgssvigt. Det kan anbefales, at der allerede på mellemtrinnet i grundskolen og gerne før indledes en dialog om fremtidsplanerne for disse børn. Dialogen bør omfatte barnet og forældrene, grundskolen, social- og familieforvaltningen og UU. Dialogen bør sigte på en tidlig afklaring af interesser, handlemuligheder og tilbud til den unge, således at et STU-tilbud ikke bliver den eneste mulighed ved afslutningen af grundskolen. Formålet er naturligvis også at skabe sammenhæng og kvalitet i de unges forløb. Det er vigtigt, at dialogen med forældrene er positiv og konstruktiv, således at konflikter forebygges, og der opbygges et tillidsfuldt forhold mellem parterne. Forældrene skal efter reglerne høres og inddrages, og de skal have tillid til at kommunen finder det bedst mulige tilbud til den unge, uanset om det er et STU-forløb eller et andet tilbud. Visitationen til STU Udover visse opgaver i UU-centret er der ikke nogen særlige regler for, hvordan STU skal være forvaltningsmæssigt forankret i den enkelte kommune. Ungdomsuddannelsen omfatter delopgaver, som i de fleste kommuner vil være spredt på flere forvaltningsområder. Vejledningsopgaven ligger i UU-centret, som i nogle kommuner refererer til skole-/ungeforvaltningen, den ledelsesmæssige forankring af STU ligger nogle steder i social- og handicapforvaltnin- 5

26 Den kommunale vejledning om STU gen, mens spørgsmålet om de unges forsørgelse ofte ligger i enten socialfo r- valtningen eller beskæftigelsesforvaltningen. Der er ikke i lovgrundlaget for ungdomsuddannelsen taget stilling til, hvordan kommunerne skal organisere opgaverne omkring målgruppevurdering og tilsagn eller afslag til ungdomsuddannelsen. Nogle kommuner nedsætter et visitationsudvalg, andre kommuner placerer opgaven hos en erfaren sagsbehandler. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at alle de centrale aktører omkring uddannelsen i kommunen er enige om, hvordan STU skal anvendes, og efter hvilke kriterier, man visiterer de unge til uddannelsen. Visitationen skaber behov for koordination mellem bl.a. vejledning, uddannelse, beskæftigelse, social indsats og bo- og fritidstilbud. Koordinationen skal sikre, at de unge får det rette tilbud, som ikke altid vil være et STU-forløb. Her er det vigtigt, at alle kompetencer kommer i spil, fx også kommunens specialundervisningsteam og PPR. Også kommunens erhvervsgrunduddannelse (EGU) bør tages med på råd, da den aktuelle målgruppe blandt de unge i nogle tilfælde vil være i gråzonen mellem EGU og STU. Det er ikke ualmindeligt, at unge med diagnoser som ADHD eller autisme visiteres til EGU, og får stor nytte af det. Med ungepakken skal kommunerne tilrettelægge særlige uddannelseskvalificerende forløb for unge, som ikke er parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse forløb kan indeholde fagelementer, som støtter og udvikler de unge fagligt, socialt og personligt, og har til formål at gøre de unge uddannelsesparate. Afhængig af hvordan kommunen vælger at organisere opgaven, bør visitationen også afspejle denne nye handlemulighed. Nogle unge er umiddelbart i STU-målgruppen, men kan med et uddannelsesforberedende forløb blive parate til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse, evt. med specialpædagogisk støtte. Det gælder fx gruppen af unge med psykiske lidelser, som efter en tid med behandling og støtte vil kunne begynde på et gymnasium eller en teknisk skole. Mere om det i afsnit 2. Da erfaringen viser, at STU er svær at styre, kan det være en fordel, hvis den fag- og budgetansvarlige leder inddrages i visitationsprocessen. Det kunne være i forberedelsen af sagerne og indstillingerne og især i afgørelserne. Formanden for et evt. visitationsudvalg bør have et vist fag- og budgetansvar for STU. Udlægning af delopgaver kan være et problem Kommunens har den suveræne beslutningskompetence ift. målgruppevurdering, tilsagn, afslag og indhold i STU-tilbud. Det er hverken UU-centret, uddannelsesinstitutionerne, forældrene eller handicaporganisationerne, som har kompetencen. 6

27 Den kommunale vejledning om STU Nogle kommuner vælger alligevel at lægge dele af opgaven ud til andre aktører. Her tænkes især på kommuner, som fx vælger at lade specialuddannelsesinstitutioner eller specialefterskoler foretage målgruppevurdering af de unge. Det kan blive et problem i de tilfælde, hvor de pågældende aktører er helt eller delvist udbydere af konkrete STU-forløb. Som udbydere har de pågældende institutioner en driftsmæssig interesse, som kan få indflydelse på målgruppevurderingen. Det er et problem for kommunens økonomiske styring af området. Undgå urealistiske forventninger i UU Kommunens UU-center spiller en nøglerolle i den indledende del af visitationen. UU-centret tager den første dialog med den unge og forældrene og udfærdiger udkast til uddannelsesplan samt foreløbig indstilling til visitationsudvalget. UU-centret har desuden i reglen kontakten med de specialuddannelsesinstitutioner, som udbyder STU-forløb. I visitationsprocessen er det endnu ikke afgjort, om den unge tilhører målgruppen eller ej, og det er vigtigt at holde alle muligheder åbne. Derfor bør UU-centrets arbejde med uddannelsesplanen ikke bliver konkret i den indledende fase af visitationen. Ideelt set bør målgruppeafklaringen først være helt på plads før udkastet til uddannelsesplanen bliver konkret. UU-centret bør fx undlade at præsentere den unge og forældrene for konkrete uddannelsestilbud, og i det hele taget ikke skrue forventningerne op, så længe der kun er tale om det foreløbige udkast til en uddannelsesplan, som ikke er godkendt af kommunens visitationsudvalg. Det kan skabe skuffelse og utilfredshed, hvis den unge præsenteres for et uddannelsestilbud, som kommunen efterfølgende ikke er i stand til at tilbyde. I den forbindelse skal det nævnes, at der ikke er særlige krav til varighed og indhold af det indledende afklaringsforløb. Det hedder blot, at det skal have en varighed på op til 12 uger. Det er vigtigt, at der er faste aftaler mellem den ansvarlige kommunale forvaltning og UU-centret omkring opgaven, således at UU-centret på samme måde som de øvrige kommunale institutioner løser sin del af opgaven indenfor de rammer for visitationen, som kommunen har besluttet. Venteliste Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfatter ikke b e- stemmelser om evt. ventelister til uddannelsen. Som udgangspunkt kan kommunen ikke sætte unge, som er visiteret til uddannelsen og placeret i målgruppen på en venteliste med henvisning til kommunens økonomi. 7

28 Den kommunale vejledning om STU I praksis kan ventetid dog opstå før den unge kan komme i gang med uddannelsen pga. praktiske forhold omkring målgruppeafklaringen, uddannelsens tilrettelæggelse på uddannelsesinstitutionen og sagsbehandlingen forbundet her med. Kommunen bør benytte tilstrækkelig tid til at få løst disse opgaver på en grundig og veltilrettelagt måde, før en evt. uddannelse kan påbegyndes. I den forstand kan ventetid være en begrundet og uundgåelig foreteelse. Klagenævnet behandler enkeltsager Hvis den unge og forældrene er utilfredse med en afgørelse truffet af kommunen, så kan de klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der kan klages over tilbud, afslag og indhold af et STU-tilbud fra kommunen. For at forebygge klagesager og for at være godt rustet til evt. klagesager er det vigtigt, at kommunen i sin sagsbehandling afgiver velbegrundede, gennemarbejdede og tydelige afgørelser om tilbud og afslag. Det skaber en bedre dialog med borgerne og giver bedre muligheder for at klagenævnet kan forstå kommunens beslutninger i en evt. klagesag. Alle kommuner vil helst have tilfredse borgere. Den indbyggede klagemulighed i loven tjener dog det gode formål, at klagesager set sammen med den relativt nye lovgivning er med til at afgøre, hvordan de nye regler konkret skal forstås for både kommuner og borgere. Det skal endelig understreges, at Klagenævnet for vidtgående specialundervisning træffer afgørelser i enkeltsager. En afgørelse fra Klagenævnet har således ikke nødvendigvis generel betydning for, hvordan kommunen skal forvalte lignende sager om STU. Det tværkommunale aspekt Der hersker i skrivende stund usikkerhed omkring betydningen af reglerne for handle- og betalingskommune, da Undervisningsministeriet ikke har truffet en klar afgørelse om disse regler. Hidtil har Undervisningsministeriet ment, at en kommune kan være betalingskommune uden på samme tid at være handlekommune for STU. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling (refusion) fra en anden kommune for udgifter til STU-forløb for unge, der: - Har folkeregisteradresse i kommunen, men indgår i folketallet i en anden kommune - Indgår ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til den anden kommune 8

29 Den kommunale vejledning om STU - Eller blot har folkeregisteradresse i en anden kommune. Dertil har Undervisningsministeriet hidtil ment, at det er tilflytningskommunen (den nye bopælskommune), som har ansvaret for et STU-forløb både mht. indhold og finansiering i de tilfælde, hvor en ung fraflytter den kommune, som har givet vedkommende et STU-tilbud. En tilflytningskommune har altså pligt til at overtage et STU-forløb fra fraflytningskommunen. De tværkommunale aspekter bør uanset reglerne drøftes på tværs af kommunerne, da de unge i målgruppen ofte flytter på tværs af kommunegrænser til uddannelsestilbud i andre kommuner. Herunder er det nærliggende at drøfte mulighederne for at flere kommuner i fællesskab tilrettelægger egne STUtilbud. Anbefalinger om visitationen til STU - Allerede i grundskolen bør fremtidsplanerne for børn i den potentielle STU-målgruppe drøftes. Det bør ske for at skabe sammenhæng og kvalitet i tilbuddene og for at holde alle muligheder åbne, så et STU-tilbud ikke er eneste mulighed efter grundskolen. - Det er vigtigt, at dialogen med forældrene er positiv og konstruktiv, således at konflikter forebygges, forventningerne er afstemt, og der opbygges et tillidsfuldt forhold mellem parterne. - Kommunen bør sørge for, at visitationsprocessen afspejler de aktører i kommunen, som har fagligt eller økonomisk medansvar for tilbud til unge i målgruppen. - Visitationen bør også afspejle de snitflader, der kan være i ungemålgruppen til andre kommunale tilbud, fx EGU eller uddannelsesforberedende forløb. - Den fag- og budgetansvarlige leder for STU bør være involveret i de endelige tilsagn og afslag om STU. - Kommunen bør fastholde beslutningskompetencen og være varsom med at lægge delopgaver ud til andre aktører, som har driftsmæssige og økonomiske interesser i STU. - UU-centret bør ikke i den indledende fase præsentere den unge og forældrene for konkrete uddannelsestilbud. Det kan skabe forventninger, som kommunen efterfølgende ikke er i stand til at indfri. - Der bør være en tæt dialog mellem UU-centret og den fag- og budgetansvarlige forvaltning for at sikre, at UU-centret løser sin del af opgaven indenfor de rammer for visitationen, som kommunen har besluttet. 9

30 Den kommunale vejledning om STU - En venteliste kan ikke begrundes med kommunens økonomiske forhold. Ventetid før en uddannelse går i gang bør dog være acceptabel med henvisning til praktiske forhold omkring målgruppeafklaringen, uddannelsens tilrettelæggelse og sagsbehandlingen. - Velbegrundede, gennemarbejdede og tydelige afgørelser om tilbud og afslag er det bedste udgangspunkt for at forebygge klagesager og for at vinde dem, hvis de opstår. - Klagesager kan bidrage til at afklare den konkrete betydning af en relativt ny lovgivning for borgere og kommuner. - En afgørelse i en klagesag gælder umiddelbart kun for den aktuelle sag. Kommunen behøver altså ikke i alle tilfælde at korrigere sin generelle sagsbehandling efter en enkel afgørelse. - De tværkommunale aspekter omkring fx refusionsordninger er i skrivende stund uafklarede, pga. manglende fortolkning af reglerne fra statens side. 10

31 Den kommunale vejledning om STU 2. Målgruppe og retskrav Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv ikke med specialpædagogisk støtte. Disse unge har et retskrav på et tilbud efter Lov om ungdomsuddannelse for unge særlige behov. Der er ikke nogen nedre grænse for hvor fysisk eller psykisk udviklingshæmmede, elever i målgruppen kan være. I de tilfælde hvor der er tale om unge, som pga. af deres psykiske og fysiske tilstand ikke er i stand til at følge egentlig undervisning, kan uddannelsen sammensættes med større vægt på træning og omsorgsprægede aktiviteter. Kommunens visitation til uddannelsen kan inddrage ekspertvurderinger, og skal være baseret på det hidtidige kendskab til den unge, samt erfaringer og resultater gennem grundskolen. Selvom STU er en rettighed for en ung i målgruppen, så er det ikke på samme tid en pligt. Hvis kommunen kan tilrettelægge et andet tilbud, som forældrene og den unge hellere vil have, så gør man det. Retskravet gælder ikke, hvis Det er ikke kun den unges diagnose, som er afgørende for, om han eller hun tilhører målgruppen, og dermed har et retskrav på et STU-forløb. Visitationen skal tage højde for, om den unge er i stand til at gennemføre et andet ungdomsuddannelsestilbud, fx med faglig, personlig og/eller specialpædagogisk støtte. En diagnose som aspergers syndrom, ADHD eller autisme indskriver ikke pr. automatik den unge i målgruppen. Det betyder i praksis, at STU skal opfattes som den sidste mulighed når alle andre muligheder for at opnå en ungdomsuddannelse, er udelukket. STU er ikke som andre ungdomsuddannelser en studie- eller arbejdsmarkedsrettet ungdomsuddannelse. Af hensyn til de unges videre muligheder efter endt uddannelse er der derfor god grund til at finde studie- og arbejdsmarkedsrettede alternativer til STU i kommunen, fx i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier. Ikke-uddannelsesparat er ikke lig med STU Med ungepakken er begrebet uddannelsesparathed blevet indført i det danske sprog. Det betyder, at det efter reglerne nu er acceptabelt at være midlertidigt ikke-uddannelsesparat. Ift. STU betyder det, at man ikke nødvendigvis tilhører målgruppen for STU, fordi man lige i øjeblikket ikke er i stand til at 11

32 Den kommunale vejledning om STU påbegynde og gennemføre en anden ungdomsuddannelse. I stedet skal kommunen tilbyde et uddannelseskvalificerende forløb, som efter nogen tid leder frem til, at man bliver uddannelsesparat, jf. herunder. Et uddannelseskvalificerende forløb kan være rettet mod unge med faglige, sociale eller personlige problemer, fx psykiske lidelser. Målgruppeafklaringen afhænger altså af, om der i kommunen findes et andet ungdomsuddannelsestilbud, som den unge kan gennemføre. For de unge i den nærværende målgruppe vil det som regel betyde et tilbud med betydelige mængder af faglig, personlig og specialpædagogisk støtte. Det kan fx være kommunens eget tilbud om EGU eller en kort erhvervsuddannelse på teknisk skole eller landbrugsskole gerne indledt med et særligt uddannelseskvalificerende forløb. På enkelte gymnasier rundt i landet arbejder man med forsøgsklasser for unge med autisme-diagnoser. Erhvervsgrunduddannelse (EGU) EGU er en kort erhvervsrettet ungdomsuddannelse til unge som pga. faglige, personlige og sociale problemer ikke er parat til at begynde på en almindelig erhvervsuddannelse fx på teknisk skole. EGU tilrettelægges ved hjælp af en individuel uddannelsesplan som skræddersyes til den unge i et samarbejde me l- lem EGU-vejlederen, den unge og evt. forældrene. Uddannelsen varer som regel to år, og indeholder i dette tidsrum kun ugers skole. Resten af uddannelsen er praktik på en eller flere virksomheder. Der er praksis for at reducere uddannelsens ugentlige timetal på 37 timer mod en forholdsmæssig forlængelse af uddannelsens samlede varighed. Det sker typisk for unge, som ikke er i stand til at følge uddannelsen på fuld tid. Uddannelsen er en kommunal opgave, og kan fx være forankret i ungdomsskolen, UU-centret, beskæftigelsesforvaltningen. Kommunen kan også vælge at lade den lokale produktionsskole løse opgaven. Der er intet til hinder for at kombinere EGU med et tilbud om støtte- og kontaktperson efter serviceloven, et tilbud om en ungdomsbolig eller et tilbud om en arbejdspladsmentor efter Lov om en aktiv beskæftigelse s- indsats. Korte erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsesloven åbner for tilrettelæggelsen af korte uddannelsesfo r- løb af en varighed på omkring to år inklusive grundforløb. Desuden er der i en række erhvervsuddannelser mulighed for at nøjes med, at tage et trin i den pågældende uddannelse. Disse muligheder kan kombineres med at bruge længere tid på at gennemføre et grundforløb, hvis der for den enkelte elev er behov for dette. Desuden er der på erhvervsuddannelserne mulighed for, at den enkelte elev kan modtage specialpædagogisk støtte (SPS). SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Erhvervsskolerne har desuden både en kontaktpersonordning og en mentorordning, som kan styrke den indi- 12

33 Den kommunale vejledning om STU viduelle opfølgning på elever, som har behov for det. Der er endelig ikke noget til hinder for, at en kommune giver tilbud om en støtte- og kontaktperson efter serviceloven, et tilbud om en ungdomsbolig eller et tilbud om en arbejdspladsmentor efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til elever med bopæl i kommunen. Institutionerne på området er bl.a. handelsskoler, tekniske skoler, social- og sundhedsskoler og landbrugsskoler. Særlige forløb, ungdomsskole, produktionsskole, højskole Desuden har kommunen mulighed for at iværksætte forskellige tiltag, som kan kvalificere den unge til på et senere tidspunkt at begynde på en ungdomsuddannelse. Jf. ovenfor er det nu en kommunal opgave at skræddersy særlige forløb til unge, som ikke er uddannelsesparate. Der er ret vide rammer for, hvad der kan ligge i sådan et forløb og dermed gode muligheder for at tilrettelægge et individuelt tilbud, som opfylder den enkelte unges behov. Tilbuddet kan fx tilrettelægges på en ungdomsskole, en produktionsskole eller en højskole. Produktionsskolerne har som selvstændig aktør mange års erfaring med at undervise unge, som ikke er parat til at begynde på en almindelig erhvervsuddannelse. Produktionsskolerne har i de senere år fået nye redskaber til at udsluse unge til teknisk skole i et tempo, som den unge kan honorere. Højskolerne er også begyndt at udbyde forløb til unge, som ikke er parat til tage en almindelig ungdomsuddannelse. Endelig kan kommunen betale et gymnasium eller en teknisk skole for at gennemføre et særligt tilrettelagt forløb som indslusning til en uddannelse, evt. på samme institution. Kommunen bør kræve inklusion fra ungdomsuddannelserne Kommunen bør gøre sin indflydelse gældende overfor de lokale uddannelsesinstitutioner for at få dem til at bidrage til inklusion af unge med særlige behov i normalsystemet. Erfaringen viser, at gymnasier, tekniske skoler og landbrugsskoler godt kan løse opgaven, hvis der er en ledelsesmæssig vilje. Ungdomsuddannelserne i Danmark er traditionelt styret efter taxameterprincipper, og er derfor tilbøjelige til at orientere sig mod en relativt homogen og kvantitativ elevmasse. Det er desværre ofte en hindring for inklusion af unge med særlige behov. I de fleste tilfælde vil det derfor ikke være nok at overlade dialogen til kommunale vejledere og sagsbehandlere. Kommunen bør benytte sin ledelsesmæssige og politiske indflydelse til lokalt at anspore ungdomsuddannelserne til en højere grad af inklusion. Det kan fx ske gennem dialog mellem kommunalpolitikere og bestyrelser for uddannelsesinstitutionerne, det kan ske gennem indflydelse via de pladser i bestyrelserne, som kommunalbestyrelsen besidder, og det kan ske via skriftlige aftaler og samarbejde, som sætter rammerne for inklusionen i uddannelse og beskæftigelse lokalt. 13

34 Den kommunale vejledning om STU Kommunen må desuden vurdere i hvilket omfang det kan være en nyttig investering at bidrage med en delvis medfinansiering af specialpædagogiske tiltag på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det kan ske efter de regler, der gælder for indtægtsdækket virksomhed på ungdomsuddannelserne. Formålet med en sådan investering skulle være at støtte inklusionen og undgå, at de unge ender i mindre perspektivrige og endnu mere dyre specialtilbud i kommunen, fx STU. Retskravet gælder, hvis Hvis kommunen vurderer, at der ikke findes andre ungdomsuddannelsestilbud, som den unge kan gennemføre, og at et uddannelseskvalificerende forløb heller ikke vil gøre nogen forskel, så tilhører den unge målgruppen for STU. I mange sager vil der på grundlag af ekspertvurderinger og kommunens ken d- skab til den unge ikke være tvivl. I det tilfælde foreligger der et retskrav på et STU-forløb. Her er det ikke nok, at kommunen sammensætter et forløb, som man lokalt vurderer, vil opfylde den unges behov og interesser, fx efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis den unge og forældrene ønsker det, skal der være tale om et uddannelsesforløb, som opfylder rammer og betingelser i Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Unge og forældre skal høres, men kommunen beslutter Der lægges flere steder i lovgivningen vægt på, at den unges og forældrenes ønsker skal tages med i betragtning ved planlægningen af et STU-tilbud. Det er dog væsentligt at understrege, at der ikke foreligger et retskrav på et hvilket som helst uddannelsestilbud. Dvs. der er ikke frit valg på alle hylder, og der vil som regel være mere end én måde at imødekomme den unges ønsker på. Kommunen beslutter i sidste ende, hvilket STU-tilbud, man vil fremsætte. Et uddannelsestilbud efter loven kan være baseret på allerede eksisterende uddannelseselementer på fx erhvervsskoler og produktionsskoler. Der er ingen krav fra lovgivers side om, at uddannelsesforløb skal tilrettelægges og afvikles på de specialuddannelsesinstitutioner, som har markeret sig stærkt med STUtilbud i dyre prisklasser. Her må den enkelte kommune også være opmærksom på prisniveauet på evt. egne institutioner. 14

35 Den kommunale vejledning om STU Tilbuddet er ikke et krav Det er selvfølgelig ikke et krav, at den unge og forældrene benytter deres ret til et STU-forløb. Hvis de ønsker det, kan kommunen i stedet for STU give andre tilbud. Det kan fx være et tilbud om beskyttet beskæftigelse efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller Lov om social service, eller et aktivitets- og samværstilbud, eller socialpædagogisk støtte i eget hjem efter serviceloven eller andre relevante tilbud. Kommunen bør tage en dialog med den unge og forældrene omkring dette for at finde det tilbud, som passer bedst til den unges ønsker og behov. Anbefalinger om målgruppe og retskrav - Kommunen bør styrke og koordinere sit samlede tilbud til unge, som ikke er parate til at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse. - EGU bør tilrettelægges så det også er et relevant ungdomsuddannelsestilbud til unge med psykiske og fysiske handicaps. - Kommunen bør kræve inklusion i normalsystemet af unge med særlige behov af de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Dialogen bør tages på topledelsesniveau og på politisk niveau. - Den lokale tekniske skole, landbrugsskole og andre ordinære ungdomsuddannelser kan godt etablere korte uddannelsesforløb med specialpædagogisk støtte (SPS) til unge med psykiske og fysiske handicaps. - Kommunen bør både ift. sit eget EGU-tilbud og tilbud på de lokale erhvervsskoler afdække alle muligheder for at tilbyde individuel opfølgning og støtte (fx mentor) til unge, både i uddannelsestiden, og når de har fri. - Hvis der er unge i STU-målgruppen, så skal kommunen tilbyde STU-forløb efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. - I tilrettelæggelsen af et STU-forløb skal den unge og forældrene høres, og deres ønsker tages med i planlægningen. - Men kommunen, repræsenteret ved den fag- og budgetansvarlige leder og visitationsudvalget, bør til enhver tid selv tage de endelige beslutninger omkring STU-forløbets sammensætning. - Disse beslutninger bør tages med samtidigt fokus på lovens bestemmelser og den økonomiske ramme, som kommunen har lagt for uddannelsen. - Hvis den unge og forældrene ikke ønsker at benytte et STU-tilbud, så kan kommunen give andre tilbud fx efter den sociale servicelov eller LABloven. Denne mulighed bør også drøftes med den unge og forældrene. 15

36 Den kommunale vejledning om STU 3. Tilbudsmuligheder Et STU-forløb skal tilrettelægges indenfor bestemte rammer for at opfylde ordlyden i Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I mange kommuner foregår de konkrete STU-forløb på selvejende eller kommunale specialuddannelsesinstitutioner, ofte nogle af de samme institutioner som i amternes tid varetog uddannelsesforløb for unge efter Lov om voksenspecialundervisning. Uddannelsesinstitutionerne Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev implementeret med stor hast pga. den korte frist, som kommunerne fik af Folketinget i sommeren Det er ikke alle steder, at man har haft en kritisk gennemgang af hvilke uddannelsesinstitutioner, man køber STU-forløb hos. Det er heller ikke alle steder, at parterne har haft en kritisk dialog om den vare, kommunen betaler for, herunder om de økonomiske muligheder, serviceniveauet og balancen mellem pris, kvalitet og indhold. Desuden foreligger der nogle steder en monopollignende situation, hvor kommunen overvejende handler med en enkel specialuddannelsesinstitution om leverancen af STU-forløb. Efter lovgivningen er det kommunen selv, som godkender de uddannelsesinstitutioner, som leverer uddannelseselementer til et STU-forløb. Det er altså ikke Undervisningsministeriet, som har tilsynet med uddannelsesinstitutionerne omkring STU. Det betyder på den ene side, at kommunen har ansvaret for at sikre, at kvalitet og indhold af uddannelsesinstitutionernes leverancer ste m- mer med lovens bogstav. Det betyder på den anden side, at der er ret vidtgående muligheder for at samarbejde med mange forskellige uddannelsesinstitutioner omkring opgaven. Ifølge Undervisningsministeriet kan uddannelseselementer bl.a. leveres af: - Kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne - Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud (dog ikke 9. eller 10. kl., da det ikke er ungdomsuddannelse) - Husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler - Produktionsskoler - Institutioner for erhvervsrettet uddannelse - Daghøjskoler - Værksteder og andre institutioner - VUC i det omfang der er tale om prøveforberedende fag. 16

37 Den kommunale vejledning om STU Som det fremgår, er der vide muligheder for at samarbejde med mange forskellige uddannelsesinstitutioner omkring opgaven. Der er heller ikke noget til hinder for, at kommunen selv evt. i samarbejde med andre kommuner etablerer egne rent kommunale STU-forløb. Anbefalinger om uddannelsesinstitutionerne - Det anbefales, at kommunen skaber overblik over, hvilke uddannelsesinst i- tutioner, man benytter som leverandører af STU-forløb. - Kommunen bør desuden løbende afsøge markedet for andre STU-tilbud mhp. at øge de eksisterende samarbejdspartneres incitament til at levere konkurrencedygtige STU-tilbud. - Ved indgåelse af samarbejde med nye uddannelsesinstitutioner anbefales det, at kommunen afholder møde med den nye uddannelsesinstitution mhp. afstemning af forventninger til pris og serviceniveau - Kommunen kan gå i dialog med nabokommunerne om etablering af fælleskommunale STU-tilbud, som har en realistisk økonomi og opfylder de lovbestemte krav til uddannelsen. Uddannelsesforløbet Blandt de væsentligste rammer for uddannelsen, som er beskrevet i Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, kan nævnes: - Uddannelsen skal udgøre et planlagt, sammenhængende og koordineret forløb af tre års varighed. - Den skal indledes med op til 12 ugers afklaringsforløb for at afdække den unges ønsker og muligheder. Der er ikke regler for, hvor kort et afklaringsforløb kan være, eller hvad det skal indeholde. - Det endelige STU-forløb skal være nedfældet i en individuel uddannelsesplan med en oversigt over de aktiviteter, vejledningssamtaler og praktikophold, som indgår i hele uddannelsesforløbet. - Uddannelsesplanen laves af UU-centret i et samarbejde med den unge og forældrene. - Uddannelsesplanen justeres mindst en gang om året. - I planen kan indgå uddannelseselementer fra en række forskellige uddannelsesinstitutioner, fx efterskoler, husholdningsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner. 17

38 Den kommunale vejledning om STU - Uddannelsen skal indeholde elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder bo-undervisning, og der skal tages højde for den unges behov for pleje og omsorg. - Undervisningstiden skal udgøre mindst 840 timer á 60 minutters varighed pr. år. - Heri kan indgå praktiske aktiviteter og praktik i højst 240 timer. Efter aft a- le med den unge og forældrene kan andelen gøres større. - I de 840 timer indgår både de 12 ugers afklaringsforløb og alle vejledningsopgaver i UU-centret. - Kommunen skal betale for befordring og nødvendige undervisningsmidler efter behov. - Ved uddannelsens afslutning skal kommunen udstede et kompetencepapir, der beskriver de opnåede kompetencer. Prisniveau hos udbydere er generelt for højt De fleste kommuner oplever, at specialuddannelsesinstitutionerne prissætter STU-forløb på et urimeligt højt niveau. Der er imidlertid ingenting i reglerne, som siger noget om, hvad et STU-forløb skal koste. De høje prisniveauer er udtryk for ikke-afstemte forventninger mellem de økonomiske og indholdsmæssige rammer for uddannelsen mellem kommuner og uddannelsesinstitutionerne. Det kan også være udtryk for den misforståelse, at restkravet betyder frit valg på alle hylder. Det er ikke tilfældet. Den økonomiske forudsætning i 2011 er kr. pr. årselev inkl. administration, vejledning, uddannelse m.v. (mere om det i afsnit 4). Selvom prisniveauet generelt på landsplan er langt højere end dette, så viser erfaringen, at det nogle stedet er muligt at styre udgiftsniveauet. I Sønderjylland finder man prisniveauer, som ligger indenfor den økonomiske forudsætning. Stadig er det dog langt mere almindeligt at finde høje priser. I hovedstadsområdet er der et forbløffende ensartet højt prisniveau på tværs af de mange specialuddannelsesinstitutioner, hvilket gør det ekstra vanskeligt for kommunerne, da de ikke kan gå andre steder hen. Muligheder for at justere på udgiftsniveauet Indholdet af leverancen ligger på uddannelsesinstitutionerne, hvor prissætningen for det meste også foregår. Men inden for lovens rammer er der mange muligheder for at justere på indholdet og dermed også omkostningsniveauet i et STU-forløb. Loven siger fx ikke noget detaljeret om indholdet af undervisningen og valget af undervisningsmidler i et STU-forløb. Der er ikke særlige krav til personalenormeringer og uddannelsesmæssige forudsætninger hos undervisere. Loven siger heller ikke noget om, hvorvidt undervisningen skal være 18

39 Den kommunale vejledning om STU med døgnophold på en institution eller ej. Altså indgår døgnophold slet ikke i uddannelsen. Kommunen har som betalende kunde ret til at stille krav til disse ting for at skabe sammenhæng mellem pris, kvalitet og indhold i de købte ydelser. Dog skal man være opmærksom på, at delelementer i et STU-forløb som består af ordinær uddannelse (fx elementer af en erhvervsuddannelse), bliver uforholdsmæssigt dyrt, hvis den unge modtager revalideringsydelse eller kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Det skyldes betalingsloven (Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.). Elementer af ordinær uddannelse er dog ikke ret almindelige i STU-forløb. Penge spares gennem mere kommunal forhandling og planlægning Kommunale erfaringer med STU viser, at det kan betale sig at gå mere detaljeret ind i planlægningen af de enkelte STU-forløb. Mange steder ligger den detaljerede planlægning på specialuddannelsesinstitutionerne og kommunen køber i vidt omfang en pakkeløsning. Det kræver tid og ressourcer, at lave en mere detaljeret planlægning af et STUforløb, og det kræver også tid og ressourcer, at besøge uddannelsesinstitutionerne og indhente tilbud fra flere sider. Det handler om, at kommunen og ikke specialuddannelsesinstitutionerne skal definere den pakke, som et STU-forløb skal udgøre. De øgede udgifter til disse opgaver kan dog vise sig at være givet godt ud. Kommunale erfaringer viser, at en mere detaljeret kommunal planlægning i de enkelte sager og klare, specifikke krav til specialuddannelsesinstitutionerne kan resultere i markant lavere gennemsnitspriser pr. årselev. Perspektiv på tiden efter STU På samme måde som det kan anbefales at begynde en konstruktiv og tidlig dialog med forældre med et barn i STU-målgruppen, så kan det også anbefales at tænke langsigtet og tilrettelægge en STU med henblik på, hvad der skal ske bagefter. Det bør være et mål, at tilrettelægge et tilbud, der er så erhvervsrettet som muligt, således at STU-forløbet giver den unge en eller anden form for arbejdsmarkedstilknytning. Fx kan kommunen insistere på, at der indgår reelle praktikforløb i en uddannelsesplan og ikke udelukkende ophold på et beskyttet værksted. Erfaringen 19

40 Den kommunale vejledning om STU viser, at det kan lade sig gøre at få fx offentlige institutioner og mindre virksomheder til at stille op med praktikpladser. Anbefalinger om uddannelsesforløbet - Det anbefales, at den fag- og budgetansvarlige leder tager en dialog med de uddannelsesinstitutioner, som kommunen samarbejder med omkring STU. - Dette konkret ved at gennemføre en besøgsrunde, hvor der afstemmes forventninger til pris og serviceniveau i de uddannelsesforløb, som kommunen køber hos institutionerne. - I dialogen bør det kommunikeres klart at kommunens økonomiske ramme for opgaven i gennemsnit ligger på kr. pr. årselev. inkl. alt (også kommunens administration, vejledning m.v.) - Rammerne for samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bør desuden præciseres gennem skriftlige aftaler (kontrakter), som bl.a. beskriver de købte ydelser og forholder sig til håndteringen af evt. tilkøbsydelser. - Kommunen bør overveje at gå mere detaljeret ind i planlægningen af det enkelte STU-forløb. Det vil give et langt bedre udgangspunkt for klare og detaljerede krav til pris og indhold i forhandlingen med uddannelsesinstit u- tionerne. - Mere planlægning og styring koster tid og ressourcer for kommunen, men den øgede udgift kan vise sig at være en god forretning på langt sigt. - I detaljeafdelingen anbefales det, at kommunen overfor både UU-centret og uddannelsesinstitutionerne præciserer, at det årlige timetal på 840 timer i et STU-forløb inkluderer UU-centrets vejledningsopgave samt de 12 ugers afklaringsforløb. Antallet af timer brugt på vejledning og afklaringsforløb skal altså trækkes fra de 840 timer i den endelige uddannelsesplan. - Et STU-forløb bør planlægges med et langsigtet perspektiv på en eller anden form for arbejdsmarkedstilknytning. UU-centrets rolle Som tidligere nævnt er det vigtigt at fastholde en tæt dialog med UU-centret om kommunens rammer for økonomi og serviceniveau for STU. Efter reglerne er det UU-centret, som har ansvaret for at sammensætte det udkast til en uddannelsesplan, som skal danne grundlag for kommunens visitation. UU-centret har den primære kontakt med den unge og forældrene, dvs. den umiddelbare vejledning, ansvaret for tilrettelæggelsen af et op til 12-ugers afklaringsforløb, udfærdigelsen af både den foreløbige og den endelige uddan- 20

41 Den kommunale vejledning om STU nelsesplan og justeringen af uddannelsesplanen gennem uddannelsesforløbet. Kommunens kontakt til uddannelsesinstitutionerne går også i de fleste tilfælde gennem UU-centret. I mange tilfælde er UU-centret organiseret som samarbejde mellem flere kommuner. Det kan i nogle tilfælde skabe en større afstand mellem den enkelte kommune og UU-centret, end mellem forvaltninger og institutioner indenfor den samme kommune. Det ændrer dog ikke ved, at UU-centret er en kommunal institution som alle andre kommunale institutioner og som sådan underlagt ledelsesmæssige rammer og prioriteringer i den enkelte kommune. Heller ikke UU-centrenes lovgivningsmæssige forpligtelse til at yde institutions- og sektormæssig uafhængig vejledning kan ændre på dette. UU-centret bør som tidligere nævnt ikke i den indledende fase præsentere den unge og forældrene for konkrete uddannelsestilbud (afsnit 1). Det kan skabe forventninger, som kommunen efterfølgende ikke er i stand til at indfri. Alligevel bør UU-centret fremlægge et godt beslutningsgrundlag for visitationsudvalget, gerne udviklet i en tæt dialog med den ansvarlige forvaltning i kommunen. Kommunen kan også overveje, at give UU-centret mandat til at forhandle priser med uddannelsesinstitutionerne. Anbefalinger om samarbejdet med UU - Det anbefales, at kommunen laver en detaljeret aftale med UU-centret om UU-centrets opgaver for at skabe entydighed omkring dette og afstemme forventninger mellem kommunen og UU-centret. - En mere detaljeret aftale kan fx indeholde kommunens rammer for serviceniveauet i uddannelsen, herunder kommunens gennemsnitspris pr. årselev, samt procedurer i tilfælde hvor en STU-uddannelsesplan tegner til at overskride de budgetmæssige rammer - En aftale kan desuden beskrive en procedure for den løbende dialog i den indledende visitationsfase mellem UU-centret og den ansvarlige forvaltning i kommunen. - Endelig kan det overvejes at give UU-centret mandat til at gå aktivt ind i forhandlinger om priser med uddannelsesinstitutionerne 21

42 Den kommunale vejledning om STU 4. Økonomi Det er oprindeligt aftalt, at STU finansieres via bloktilskud uden budgetgaranti eller statslige refusionsordninger. I skrivende stund er der desværre opstået uklarhed omkring dette, da Arbejdsmarkedsstyrelsen har bekendtgjort, at STU i særlige tilfælde kan finansieres efter LAB-lovens bestemmelser. Dette harmonerer ikke med Undervisningsministeriets hidtidige udmeldinger. KL har rettet flere henvendelser for at få bragt klarhed over sagen, men de to involverede ministerier har endnu ikke gjort noget ved problemet. KL anbefaler, at STU tilrettelægges efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og indenfor de økonomiske rammer, som er aftalt her for. KL anbefaler, at udgifterne konteres på kontoen for STU, som er konto Hvis borgeren og kommunen er enige om, at et andet tilbud end STU er den bedste løsning, så tilrettelægges og finansieres dette tilbud naturligvis e f- ter den pågældende lovgivning, fx LAB-lovens revalideringsbestemmelser. Finansieringen hviler på en række forudsætninger. Det samlede bloktilskud udgør på papiret 853 mio. kr. (2011-pl) for kommunerne under ét. Heraf indgår en betydelig post på 587 mio. kr. (2006-pl), som kommunerne skal finde i deres egne budgetter. Det er penge, som kommunerne har arvet fra amterne ifm. kommunalreformen, som ellers ville være brugt på tilbud til unge efter lov om voksenspecialundervisning, aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og lignende. STU erstatter disse tilbud, hvorfor det i de økonomiske beregninger til lovforslaget forudsættes, at finansieringen overflyttes til STU. Med de aktivitetsforudsætninger som er skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget, udgør den gennemsnitlige økonomiske ramme for STU kr. pr. årselev (2011-pl). De fleste kommuner har ikke hidtil været i stand til at bringe gennemsnitsudgiften pr. årselev ned på dette niveau. Det gælder dog ikke i alle kommuner. Beløbet på kr. pr. årselev skal ikke opfattes som en absolut økonomisk ramme for opgaven. Beløbet fremkommer på grundlag af Undervisningsministeriet forudsatte årlige tilgang til uddannelsen på 2,3 pct. af en ungdomsårgang. Da STU er et individuelt tilrettelagt uddannelsestilbud skal beløbet opfattes som en gennemsnitsbetragtning. Dvs. det forudsættes, at der vil være tilbud, som er dyrere og tilbud, som er billigere. Finansieringen omfatter de elementer, som fremgår af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. De væsentligste er kommunens udgifter til: - administration - visitation - vejledning - afklaringsforløb 22

43 Den kommunale vejledning om STU - betaling af undervisningsforløb - befordring til uddannelsesstedet - undervisningsmidler Udgifter til forsørgelse og ophold skal udskilles Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfatter ikke b e- stemmelser om forsørgelse og heller ikke bestemmelser om døgnophold på uddannelsesinstitutioner. Disse elementer er ikke omfattet af den økonomiske ramme og skal i stedet finansieres via anden lovgivning, fx Lov om social pension, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om social service (Serviceloven) m.v. I lovforslaget er det forudsat, at unge som har et retskrav på et STU-tilbud, som regel er berettigede til forsørgelsesmæssige ydelser i anden lovgivning. Denne konstruktion fra lovgivers side betyder, at unge i STU-forløb på samme tid skal opfylde betingelserne for at være i målgruppen for STU og betingelserne for at modtage ydelser efter anden lovgivning. Praksis viser, at forsørge l- sen for det meste er enten førtidspension, revalideringsydelse eller kontanthjælp (herunder forrevalidering). Man kan ikke give afslag på en STU med henvisning til, at den unge ikke er i målgruppen for de nævnte forsørgelsesordninger. Men hvis en ung i visitationen ikke falder inden for målgruppen for hverken den ene eller den anden af de nævnte ordninger, så bør visitationsudvalget overveje om den pågældende overhovedet er i målgruppen for STU. Dvs. et afslag på en STU skal gives med henvisning til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Anbefalinger om økonomien - Efter den oprindelige økonomiske aftale for STU skal udgifterne til de kommunale opgaver forbundet med STU konteres på konto KL anbefaler at kommunerne følger denne praksis, selvom der for øjeblikket er uklarhed omkring reglerne for finansiering af STU. Uklarheden skyldes manglende information fra Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. - Det anbefales, at kommunen med udgangspunkt i de øvrige anbefalinger i denne vejledning budgetterer og styrer økonomien efter en gennemsnitlig pris pr. årselev på kr. (2011-pl). - Det anbefales, at kommunen på et skønsmæssigt plan skaber et samlet overblik over, hvor de gamle penge fra amterne kan hentes i budgetterne samt, at der udføres en nærmere udredning af hvilke udgifter kommunen 23

44 Den kommunale vejledning om STU tidligere har brugt på unge udviklingshæmmede og andre i målgruppen, fx efter Lov om voksenspecialundervisning. - I forbindelse med økonomistyringen skal udgifter til forsørgelse og døgnophold på uddannelsesinstitutioner udskilles fra STU-udgiften. Udgifter til botilbud og lignende er ikke omfattet af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. De vil i de fleste tilfælde skulle finansieres efter servicelovens bestemmelser. - Forsørgelsen følger som udgangspunkt de regler og ordninger, som ville have været gældende for de pågældende unge, også selvom de ikke var i gang med en STU. Som oftest er det enten førtidspension, revalideringsydelse eller kontanthjælp (herunder forrevalidering). - Endelig er det af hensyn til den centrale styring af området vigtigt, at kommunen er omhyggelig med at indberette alle STU-elever i de regelmæssige evalueringer fra Undervisningsministeriet. 24

45 Bilag: 3.1. Forslag til nye tiltag (1,5 % puljen), skema 1 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

46 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds-udvalg Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Overskrift UA-udvalgets forslag til nye tiltag der understøtter Vordingborg kommunes vision. Skema VIS Forslag nr. 1 Budgetår Hele kr priser I alt Øget uddannelsesindsats Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse af tiltag: Tilkøb af særlige forløb for unge. Forløbene skal motivere og opkvalificere de unge til at kunne gennemføre en uddannelse. Sådan understøtter tiltaget visionen: Understøtter visionen om et blomstrende erhvervsliv ved at øge uddannnelsesgraden i kommunen. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

47 Bilag: 3.2. Forslag til nye tiltag (1,5 % puljen), skema 2 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

48 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds-udvalg Forslag til nye tiltag pegende mod visionen (1,5% puljen) Overskrift UA-udvalgets forslag til nye tiltag der understøtter Vordingborg kommunes vision. Skema VIS Forslag nr. 2 Budgetår Hele kr priser I alt Øget virksomhedsindsats Reduktion af udgiftsbudget = - Forhøjelse af udgiftsbudget = uden fortegn Beskrivelse af tiltag: Etablering af ekstra virksomhedsservice i Jobservice - særligt for at øge indsatsen for at rekruttere den arbejdskraft virksomhederne efterspørger, ofte i kombination med opkvalificering af de ledige kandidater. Sådan understøtter tiltaget visionen: Understøtter visionen om et blomstrende erhvervsliv ved at forbedre rekrutteringen for lokale virksomheder. Budgetår Personalemæssige konsekvenser opgjort i årsværk I alt

49 Bilag: 4.1. Bilag halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget Resultat på drift Forventet mer- Forventet Uddannelse og Opr. Korr. Faktisk Forventet /mindre forbrugs- Arbejdsmarked Budget budget forbrug regnskab forbrug % (tal i kr.) Samlet resultat: % Note Arbejdsmarked % Budgetramme % Øvrig udvalgsramme % Beskæftigelse og uddannelse sek % Ungdommens uddannelsesvejledning % Specialpædagogisk bistand til voksne % Produktionsskoler % Ungdomsudd. for unge m. sær. behov % Kom. tilskud statsligt finan. selvej % Integration - beboelse % Løn til forsikr. ledige ansat i kommuner % Servicejob % Håndværkervej 1, Præstø-bygn. t/aktiv mm % Budgetramme % Erhvervsgrunduddannelser % Integrationsprogr. og introduktionsforl % Kontanthj. til udlænd. integrationspro % Repatriering % Sociale formål - hjælp i særl. tilfælde % Kontanthjælp % Aktiverede kontanthjælpsmodtagere % Dagpenge til forsikrede ledige % Revalidering % Fleksjob % Driftudgifter den kommunale beskæftigelsesinds % Beskæftigelsesindsats forsikr. ledige % Seniorjob personer over 55 år % Beskæftigelsesordninger % Ressourceforløb % Udd. ordning ledige opbrugt dagpengeret % Sygedagpenge % FØP med 50 pct. kommunal medfinan.(054868) % FØP med 65 pct. kommunal medfinan.(054869) % FØP med 65 pct. kommunal medfinan.(054870) % Pension og Boligstøtte % Budgetramme % Andre sundhedsudgifter og Begravelseshjælp % Øvrige socialformål, frivilligt soc. arbejde % Budgetramme % Personlige tillæg m.v % Boligydelse til pensionister % Boligsikring % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) 1

51 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget Noter til forventet regnskab, drift Der forventes et samlet merforbrug på ca. 5,54 mio. kr. for 2015 for både budgetramme 1 og budgetramme 2. På området for Pension og boligstøtte er der et samlet merforbrug på ca. 0,35 mio. kr. mens der på området for Uddannelse og Arbejdsmarked er et merforbrug på 5,19 mio.kr., hvoraf de ca. 1,87 mio. kr. hidrører fra budgetramme 2. Budgetramme 1 Der forventes et samlet merforbrug på budgetramme 1 på 1,78 mio. kr. heraf vedrører 3,31 mio. kr. et merforbrug på området for uddannelse og arbejdsmarked og ca. 1,54 mio. kr. vedrører mindre forbrug på pension og boligstøtte området. Note 1 Der forventes et merforbrug på ca. 0,16 mio. kr., idet beskæftigelses og uddannelsessekretariatet har måttet leje lokaler til ungecenter på Marienbergvej, da lokalerne på ZBC ikke er klar til indflytning som forventet. Note 2 Specialpædagogisk bistand betales i abonnementsordning med 0,47 mio. kr. mdr., hvilket samlet er ca. 0,66 mio. kr. mindre end oprindeligt forudsat. Note 3 Overskridelse af budget med ca. 4,45 mio. kr. til uddannelse for unge med særlige behov. Merforbruget skyldes en fortsat stor tilgang til uddannelserne og en stor restgruppe startet på uddannelsen i Der forsøges i 2015 iværksat oprettelse af mindre omkostningstunge uddannelser internt i kommunen. Der bevilliges i august 2015 ny forløb, disse er medregnet i forventet regnskab. Note 4 Der forventes et mindre forbrug på ca. 0,51 mio. kr. til forsikrede ledige ansat i kommuner, idet der i beskæftigelsesreformen er kortere aktiveringstid, og antallet af personer på løntilskud er reduceret. Note 20 Der forventes mindre forbrug på ca. 1,44 mio. kr. til udgifter til begravelseshjælp og andre sundhedsudgifter, besparelsen hidrører fra udgifter til befordringsgodtgørelse. Budgetramme 2 Der forventes et samlet merforbrug på budgetramme 2 på ca. 3,78 mio.kr. heraf hidrører ca. 1,87 mio. kr. fra området for uddannelse og arbejdsmarked og ca. 1,89 mio. kr. fra området for pension og boligstøtte. Note 5 Der forventes 15 EGU kursister i 2015, hvilket er 4 mere end budgetteret og 11 over 2014 budget-niveau. Aktiviteten er opprioriteret fra 2014 for at igangsætte uddannelse til unge kontanthjælpsmodtagere. Merforbruget forventes at udgøre ca. 0,50 mio. kr. Note 6 Vordingborg Kommune har for 2015 fået tildelt en større kvote borgere omfattet af integrationsloven. I perioden januar til maj 2015 er der dog ikke modtaget borgere om fattet af integrationsloven i det forventede og udmeldte omfang. Samlet forventes der for 2015 et mindre forbrug på ca. 0,70 mio.kr. til borgere omfattet af introduktionsprogram og introduktionsforløb. Det må forventes, at hovedparten af de nye borgere er berettiget til at modtage kontanthjælp i en periode efter tilflytningen, hvilket giver et forventet merforbrug på ca. 4,43 mio.kr. til kontanthjælp. Der forventes samtidig et mindre forbrug på ca. 5,13 mio.kr. på konto for 2

52 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget integrationsprogram og integrationsforløb, idet der modtages grundtilskud pr. ny borger og resultattilskud når danskuddannelse er gennemført. Note 7 Det forventede merforbrug på ca. 0,59 mio. kr. kan henføres til et stort antal modtagere af kontanthjælp, der søger hjælp til bl.a. tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede. Udgifterne er steget med ca. 40 % ift. samme tidsrum i 2014, og udgifterne til tilbagebetalingspligtige ydelser til enkeltudgifter og flytning er steget med ca. 50 % fra 2014 til Note 8 På området for kontanthjælp er der sket en forskydning mellem aktive og passive, samlet forventes et merforbrug på ca. 1,1263 mio.kr. Note 9 Der forventes et merforbrug på ca. 7,33 mio. kr. på udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Den positive udvikling i ledighedstallene i region Sjælland har ikke vist sig i Vordingborg kommune. Mest markant er udsvinget i forhold til kommunens udgifter til medfinansiering af a- dagpenge.ved budgetlægningen for 2015 blev det forudsat at faldet i ledigheden for jobklare ledige i perioden fra midten af 2012 til marts-april 2014 ville fortsætte i resten af 2014 og hele På denne baggrund blev udgifterne til medfinansiering af a-dagpenge estimeret til 643 fuldtidspersoner i Denne forudsætning er imidlertid ikke blevet opfyldt. Fra midten af 2014 er ledigheden for jobklare i Vordingborg Kommune stagneret, og i starten af 2015 var den stigende. I 2014 modtog 735 fuldtidspersoner a-dagpenge. Udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige har været speciel for Vordingborg Kommune i Der ses dog tegn på at ledigheden for forsikrede ledige er faldende, idet antallet af kontaktforløb i maj, juni og juli 2015 har været under 2014-niveauet. Note 10 Der iværksættes pt. flere revalideringsforløb end budgetteret, hvilket medfører et forventet merforbrug på ca. 0,32 mio. kr. Note 11 Der bevilges færre nye fleksjob end budgetteret for 2015 og der er fortsat afgang på den tidligere fleksjobordning, hvilket medfører et forventet mindre forbrug på ca. 5,69 mio. kr. Note 12 Der forventes et merforburg på ca 1,81 mio. kr. Mer forrbuget kan henføres til øget aktivitetsniveau i Nørregade samt øgede udgifter til virksomhedskonsulenter i aktivitetsindsatsen. Note 13 Mindre forbruget på ca. 1,38 mio. kr. skyldes de midlertidige forlængelsesordninger af dagpengeydelser, som giver ret til dagpenge i en længere periode. Ordningen er under afvikling, hvorfor der ikke kommer nye borgere i ordningen. Note 14 Som for note 13 har de midlertidige forlængelsesordninger indflydelse på udsættelsen af tidspunktet for tilbud om seniorjob, hvilket resulterer i et mindre forbrug på ca. 0,70. mio. kr. Fra 2. halvdel af 2015 og frem forventes igen tilgang til ordningen. Note 15 Der er sket en opnormering af antallet af mentorer, hvilket resulterer i et forventet merforbrug på ca. 1,20 mio. kr. til posten beskæftigelsesordninger. Derudover er forventninger til forbruget på jobrotationsordninger nedjusteret, idet planlagte tiltag først træder i kraft i Note 16 Der forventes et merforbrug på ca. 2,64 mio. kr. til ressourceforløb. Stigningen hænger sammen med, at der er tale om en ny ordning, hvor aktivitetsniveauet ved ordningens indførelse var 3

53 Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkeds udvalget lavere end nu. Det højere antal ressourceforløb er medvirkende til at forbruget på Sygedagpenge er lavere end budgetteret (note 18). Note 17 Uddannelsesordning for ledige der har opbrugt dagpengeretten er ophørt, hvorfor der forventes et mindre forbrug på ca. 0,55 mio.kr. Note 18 Der forventes et mindre forbrug på ca. 4,31 mio. kr. til sygedagpenge. En del af besparelsen på området kan henføres til et øget forbrug på ressourceforløb (note 16), derudover har der været iværksat en målrettet indsats på området, hvilket nu ses i forbruget. Note 19 Der forventes et samlet mindre forbrug på ca. 0,31 mio. kr. på førtidspensioner. Mindre forbruget kan henføres til en markant opbremsning i antallet af bevilligede førtidspensioner som følge af ændret lovgivning på området. Mindre forbruget opsuges dog i nogen grad af at der er mindre afgang af borgere på de gamle ordninger end forventet. I forbindelse med Lov- og cirkulæreprogram 2016 er der ultimo 2014 og primo 2015 vedtaget ny lovgivning, som har budgetmæssig effekt i For Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget drejer det sig om Lov nr af 27. december og lov nr. 53 af 27. januar 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte, hvor det forudsættes at Vordingborg kommune kan reducere udgifterne på området med kr. i Det er dog ikke muligt, hvorfor der ved halvårsrapporteringen søges tillægsbevilget kr. De afledte udgifter er indeholdt i halvårsregnskabet. Resultat anlæg Der er ingen anlægssager på området. 4

54 Bilag: 4.2. Effektmål for Vision 2030.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Effektmål for Vision 2030

56 Effektmål for Vision 2030 Indledning Vordingborg Kommune oplever et stigende økonomisk pres med et begrænset økonomisk råderum til følge. Derudøget opgavekompleksitet og forventningerne fra borgere og politikere er ligeledes stigende. Dette medfører et stigende behov for prioritering af ressourcer og indførelse samt prioritering af effektmål. Som et led i arbejdet med at løse ovenstående udfordringer vedtog en enig kommunalbestyrelse i efteråret 2014 en over ses der også en ny Vision Visionen fastsætter retningen for kommunens arbejde, fokus og prioritering frem mod De overordnede temaer i Vision 2030 er: Havudsigt og storbyen tættere på Familier og aktive mennesker udfolder sig Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Arbejdspladser, innovation og god smag Turisme i særklasse De 7 temaer i visionen er vigtige for hele kommunen på tværs af udvalg og forvaltninger. Temaernes vigtighed kræver derfor Kommunalbestyrelsens og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings opmærksomhed. Der vil derfor ske en årlig opfølgning i forbindelse med årsberetningen. Der er for hvert tema udarbejdet effektmål og succesindika- torer, som er de politiske udvalgs bidrag til at løfte Vision Det er udviklingen i disse effektmål og de tilknyttede succesindikatorer, der vil danne grundlag for den årlige opfølgning og de løbende drøftelser. Effektmålene er mål for de effekter, der politisk ønskes og forventes af de leverede ydelser. Da effektmålene kan være relativt langsigtede er der opstillet succesindikatorer, som giver en indikation af retning og hastighed for opfyldelsen af effektmålet. Succesindikatorer til effektmål, som hører naturligt til i et politisk udvalg, overvåges og vedligeholdes af udvalgets forvaltning(er). I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem temaerne i Vision 2010 og udvalgenes effektmål. 2

57 Flere unge uddanner sig Øget sundhed og trivsel blandt skolebørn Effektmål for Vision 2030 Flere unge i uddannelse og job Børn og unge deltager i kultur og idrætstilbud Øget turisme Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø Turisme i særklasse Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksisterende image Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Vision 2030 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdspladser, innovation og god smag Havudsigt og storbyen tættere på Styrkede rammer for detailhandel Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Attraktive bosætningsmuligheder Flere ledige står til rådighed og er Kvalificerede Effektmål for Vision 2030 Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Familier og aktive mennesker udfolder sig Øget frivilligindsats Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelser Færre forebyggelige indlæggelser Bedre vilkår for erhvervsaktive familier Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Udsatte borgeres sundhed forbedres via kultur og idrætstilbud Færre unødige genindlæggelser Øget folkesundhed Bedre, mere og tilgængelig natur Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Børne-, Unge- og Familieudvalget Erhvervsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Socialudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 3

58 Effektmål for Vision 2030 Børne- Unge og Familieudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Mindst 80% af eleverne skal være Et attraktivt uddannelses- og unggode til at læse og regne domsmiljø Flere unge uddanner sig Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de allerdårligste elever i læsning og matematik Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven Elevers trivsel Sprogvurderingen af de 3-5 årige Antallet af udsatte unge, der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af forældre til udsatte børn og unge der er i job eller under uddannelse Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Andel af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutioner og klubber Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfol- der sig 4

59 Effektmål for Vision : Beskrivelse af succesindikatorer Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Baseline: 2015: 2016: Nationale test Årligt ultimo / primo kalenderåret 2017: Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de elever der får 10 og 12 ved afgangsprøverne i dansk og matematik skal stige år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Indhold Andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Andelen af elever der får 02 i de nationale test (afgangsprøver?) for læsning og mate- matik skal reduceres år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Elevers trivsel Elevernes trivsel skal øges Baseline: 4,0 2015: 4,3 2016: 4,6 DCUM Undervisningsmiljø og trivselsmåling Årligt jan-marts 2017: 5,0 Tema Indhold Indikatornavn Karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved afgangsprøven Indikatorbeskrivelse Karaktergennemsnittet skal forhøjes med gennemsnitlig 1 karakter i dansk og matema- tik ved afgangsprøven i 2017 ift Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: +0, : +0, : +1 tor Hvordan måles? Folkeskolens afgangsprøver Hvornår måles? Årligt maj/juni 5

60 Effektmål for Vision 2030 Tema Indhold Indikatornavn Sprogvurderingen for de 3-5 årige Indikatorbeskrivelse Vordingborg Kommune er i 2016 på landsgennemsnittet i forhold til resultaterne af sprogvurderingerne. Resultaterne af sprogvurderingen for de 3-5 årige skal øges år for år Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Baseline: 8 % af de 3 årige og 13 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats Med sprogvurderings værktøjet fra Rambøll Når børnene er 3 og 5 år (alle børn) Indhold 2015: En forbedring af resultaterne fra : 5 % af 3 årige og 10 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats 2017: Der kan registreres forbedrede sproglige kompetencer siden 2016 for børnene i 0- klasse. Indikatornavn Antallet af udsatte unge der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Indikatorbeskrivelse Mindst x% af udsatte unge skal gennemføre 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Progressionsmål for indikator Baseline: Skal undersøges. Der tages udgangspunkt i de unge, der gik ud af 9. og 10. klasse i 2014, der også var sager i Børn og Unge 2015: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % 2016: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % 2017: Andelen af unge i udsatte positioner, der kommer ud af skoleåret skal stige med XX % Hvordan måles? Cpr.nr. på de unge, der er sager i Børn og Unge sammenkøres med UU s registreringer af karaktererne i dansk og matematik. Der er tale om unge, der er borgere i Vordingborg Kommune og elever i Vordingborg Kommunes skoler. Hvornår måles? Inden udgangen af skoleåret for baseline, årligt maj/juni Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andelen af forældre til udsatte børn der er i job og/eller uddannelse X% forældre til udsatte børn skal være i job og/eller uddannelse Baseline: Kendes 2015: Andelen af 2016: Andelen af 2017: Andelen af ikke forældre til børn i forældre til børn i forældre til børn i udsatte positioner, udsatte positioner, udsatte positioner, der er i job eller der er i job eller der er i job eller uddannelse stiger fra uddannelse stiger uddannelse stiger XX % til YY % fra XX % til YY % fra XX % til YY % Det undersøges hvor mange forældre hvis børn er en sag i Børn og Unge, der er udenfor arbejdsmarkedet. Sammenkøres med oplysninger fra Job- og Arbejdsmarkedsområdet. Der er tale om børn og forældre bosiddende i Vordingborg Kommune. I løbet af 2015 og løbende 6

61 Effektmål for Vision 2030 Flere unge uddanner sig Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Faktisk måling (baseline) Indhold Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Mindst 50 % af unge i udsatte positioner har som 25 årige gennemført en ungdomsud- dannelse (de nationale 2020 mål) Baseline: Andelen i 2015: Andelen er 2016: Andelen er 2017: Andelen er Vordingborg var i steget til 28 % steget til 35 % steget til 40 % %. Der skal udarbejdes en ny baseline for 2015 Sager i Børn og Unge sammenkøres med oplysninger fra UU. Der er tale om unge bosid- dende i Vordingborg Kommune. Løbende hvert år Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Baseline: 2015: 2016: Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Baseline: 2015: 2016: Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: 2017: 2017: 7

62 Effektmål for Vision 2030 Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Tema Indhold Indikatornavn Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne og klubber Indikatorbeskrivelse 75 % af forældrene der anvender tilbuddet udtrykker tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne gennem brugen af den og dialogen med personalet i institutionen. Progressionsmål for indikator Baseline: Der er pr. 1. januar udbudt 2015: Mindst 50 procent af pladser- 2016: Den ekstra udvi- dede åbningstid og den 2017: Løbende justeringer med udgangs- 60 børnene med ekstra ud- almindelige åbningstid i punkt i faktiske beenheder fordelt på fire institutioner med ekstra udvidet åbningstid (64,45 t pr uge). videt åbningstid anvendes og der er efterspørgsel i alle fire institutioner. Den fulde almindelige åbningstid udnyttes både mor- dagtilbud og klubber er tilpasset på baggrund af evalueringsresultatet, så der er sammen- hæng mellem det fakti- ske behov, efterspørgsel og hensynet til effektiv hov, effektiv drift og ressourcemæssige prioriteringer. gen og eftermiddag drift. i både daginstitutioner og klubber. Hvordan måles? Optælling af brugen af tilbud om tilkøb af modul der giver mulighed for at benytte en udvi- det åbningstid Optælling af udnyttelsen af den konkrete udvidede åbningstid (morgen og eftermiddag) Optælling af udnyttelsen af den almindelige åbningstid i daginstitutioner og klub- ber(morgen en og eftermiddag) Hvornår måles? Første gang efteråret

63 Effektmål for Vision 2030 Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget frivillig indsats Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Antal medlemmer i godkendte for- Frivillige ildsjæle udvikler lokalområeninger under 25 år derne Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Flere børn og unge deltager i kulturog idrætstilbud Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Antal foreninger der varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af nationale og internationale mestre Antal optagne på statsligt anerkendte kompetencegivende uddannelser indenfor kunst, teater, dans og musik Antal medlemmer i idrætsforeninger i alderen mellem 13 og 25 år Antal aktive udøvere indenfor kunst og kultur i alderen mellem 13 og 25 år Antal frivillige der bidrager til events Events der styrker det eksterne image Antal kultur- og fritidstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Et attraktivt uddannelses- og ung- domsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget frivillig indsats Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal medlemmer under 25 år i godkendte foreninger Stigning af medlemmer i godkendte foreninger Baseline: opgørelse 2015: : Indberetning Foreningsportalen Ved den årlige indberetning/afslutning / tilskudsansøgning 2017:

64 Effektmål for Vision 2030 Tema Indhold Indikatornavn Antallet af foreninger der varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Indikatorbeskrivelse Antallet af foreninger der er medarrangør af events/medhjælpere ved events/ indgår samarbejde med skoler/dagtilbud skal stige år for år Progressionsmål for indikator Baseline: optælling af deltagende foreninger i : +5% 2016: + 10% 2017: + 10 % Hvordan måles? Registrering ved planlægning/ evaluering af hver Event, Registrering ved indgåelse af partnerskabsaftaler. Hvornår måles? Ultimo 2015, ultimo 2016, ultimo 2017, Ultimo 2018 Flere stjerne udklækkes i Vordingborg Kommune Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal nationale og internationale mestre Nationale og internationale mesterskaber top ti placeringer skal stige år for år Baseline: opgørelse 2015: 2016: 2017: 2014 Optælling / registrering/ talentstøtte puljen Årligt ved afholdelse af arrangement for mestre Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal optagne på statsligt anerkendte kompetencegivende uddannelser indenfor kunst, teater, musik, dans Baseline: opgørelse 2015: 2016: 2017: 2014 Registrering optælling. Årligt Indhold Antal medlemmer i idrætsforeninger i alderen mellem 13 og 25 år Fastholde andelen af børn og unge som er fysisk aktive Baseline: 2015: 2016: 2017: Indberetning til foreningsportalen, (ny indberetningsmodel, ny aktivitetsstøttemodel) Ved års indberetning(ny opgørelsesform)/afregning Indhold Antal aktive udøvere indenfor kunst og kultur i alderen mellem 13 og 25 år Øget antal børn og unge deltager i musikskole, teateraktiviteter, billedkunstforløb, danseundervisning, litteraturforløb Baseline: Opgørelse 2015: 2016: 2017: eksisterer ikke dags dato Registrering - Ved sæsonafslutning juni/juli 10

65 Effektmål for Vision 2030 Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indhold Antal frivillige der bidrager til events Frivillige der tager initiativ/deltager i planlægning/ afvikling af events Baseline: opgørelse 2015: + 10% 2016:+ 5% 2017:+5% 2014 Registrering af frivillige ved kendte og nye events Registrering af nye events Årligt ved evaluering af hver enkelt event Indhold Indikatornavn Events der styrker det eksterne image Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Baseline: Opgørelse 2015: : 2017: Hvordan måles? Måle markedsføringsplads,- antal pressemeddelelser, bragte historier i lokale, regionale og nationale og internationale medie, og registrering af regionale, nationale og inter- nationale deltager i events. Spalteplads,minutter i radio og TV, antal hits på hjemmeside, antal likes, følgere på FB. Antal internationale deltagere i kultur og idrætsevents. ( over 500 deltagere) Hvornår måles? Løbende efter hver event Flere børn og unge der deltager i kultur- og idrætstilbud Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Tema Antallet af kultur og idrætstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Indgåelse af samarbejdsaftaler/partnerskabskontrakter, oprettelse af nye aktivitetstilbud. Baseline: Opgørelse 2015: + 10% 2016:+ 10% 2017: + 5% 2014 Registrering af events/kulturprojekter/idrætsstævner/aktiviteter målrettet børn og unge Registrering af indgåede partnerskabsaftaler Indberetning fra hver arrangør ved hvert enkelt stævne projekt/event. Indhold Indikatornavn Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Indikatorbeskrivelse Projekter i tæt samarbejde med arbejdsmarked, sundhed og Børn og Familie. Progressionsmål for indikator Baseline: Opgørelse 2015: + 10% : + 10% 2017: + 5% Hvordan måles? Optælling/ registrering af arrangør, - indberetning ved slutindberetning og regnskabsaf- læggelse. Hvornår måles? Ultimo 2015, 2016, 2017,

66 Effektmål for Vision 2030 Socialudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Succesindikator Understøtter Vision 2030 via BC rehabilitering Familier og aktive mennesker udfolder sig Velfærdsteknologi Færre unødige genindlæggelser Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Tag-imod besøg Uanmeldte tilsyn 2: Beskrivelse af succesindikatorer Familier og aktive mennesker udfol- der sig Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Tema Indhold Indikatornavn BC rehabilitering Indikatorbeskrivelse Pleje og Omsorg udviklet redskab siden 2013, udvikling fastholdes over 3 år Progressionsmål for indika- Baseline: : 2016: 2017: tor Hvordan måles? Datatræk fra CSC Hvornår måles? Årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Velfærdsteknologi Omfanget af teknologi skal udbygges i perioden. Måles ved KLs velfærdsteknologiske indikatormåling (redskab udviklet af KL ) 16) og BC velfærdsteknologi (redskab udviklet af Pleje og Omsorg ) Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt vedrørende BC og halvårligt vedrørende KL Indhold Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Andelen af de 90+ årige, der ikke samtidig får både personlig og praktisk hjælp skal øges Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt 12

67 Effektmål for Vision 2030 Færre unødige genindlæggelser Tema Indhold Indikatornavn Tag-imod besøg Indikatorbeskrivelse Tre timer efter udskrivelse med opfølgning senest ugen herefter, medicin og helbreds- tjek, dialog med egen læge og pårørende. Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggel- ser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Progressionsmål for indika- Baseline: : 2016: 2017: tor Hvordan måles? Træk fra CSC på Tag-imod besøg. Hvornår måles? Tag-imod besøg 1 x månedlig Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Uanmeldte tilsyn Uanmeldt tilsyn ved embedslæge og ved Vordingborg Kommune. Antal af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Baseline: : 2016: 2017: Uanmeldte tilsyn ved Embedslæge og ved Vordingborg Kommune med afrapportering i Socialudvalg og Kommunalbestyrelsen. (fast skabelon) Tilsyn 1 x årligt 13

68 Effektmål for Vision 2030 Sundheds- og Psykiatriudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget folkesundhed Færre forebyggelige indlæggelser Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Sundhedsprofil Familier og aktive mennesker udfolder sig Udgift til forebyggelige indlæggelser Familier og aktive mennesker udfolder sig Sundhedsprofil, skolebørn Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø KRAP Familier og aktive mennesker udfol- der sig Velfærdsteknologi 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget folkesundhed Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Sundhedsprofil Sundhedsprofilen er et stort sæt af helbreds- og livsstilsindikatorer. Der ønskes færre daglige rygere, færre der viser tegn på alkoholafhængighed, færre stillesiddende mere end 10 timer dagligt Baseline: 2013, Daglig 2015: 2016: 2017: rygning: 21%, Tegn på alkoholafhængighed: 15% Stillesiddende mere end 10 timer dagligt: 28% Spørgeskemaundersøgelse udsendes til mindst 2000 borgere fra 16 år og op i Vording- borg kommune. Hvert 4. år næste gang i 2017 Færre forebyggelige indlæggelser Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Udgift til forebyggelige indlæggelser Udgifter opgøres til KOL og diabetes Baseline: 2. kvartal 2015: Færre udgif- 2016: Færre udgifog 2017: Færre udgif- 2014: kr. ter til KOL og diabetes dia- ter til KOL ter til KOL og dia- betes betes Regionen trækker rapporter i e-sundhed (KØS) og videreformidler til kommunerne 3. kvartal hvert år 14

69 Effektmål for Vision 2030 Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Tema Indhold Indikatornavn Sundhedsprofil, skolebørn Indikatorbeskrivelse Skolesundhed.dk er en national undersøgelse, som støttes, af sundhedsministeriet, KL, forskningssektoren og TRYG. Der ønskes procentvis forbedring på flg. udvalgte indika- torer der afspejler hhv. fysisk og mental sundhed: flere er fysisk aktive, flere har ven- skaber og flere oplever at de (eller deres barn) trives Progressionsmål for indikator Baseline: medio 2015 genereres de første resultater 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Der måles på 0., 5. og 9. klassetrin. Forældre og elever besvarer digitalt spørgeskema. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål med reference til de udvalgte progressionsmål: 0. klasse: Hvordan har dit barn det for tiden? Har dit barn mindst en god ven? Kan dit barn lide at lege udenfor? Går dit barn til fritidsaktivitet efter skole? 5. og 9. klasse: Hvordan har du det for tiden? Har du nogle venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? Går du til fritidsaktivitet efter skole? Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? Hvornår måles? årligt Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik KRAP er en metode til tidsbegrænsede indsatser og evalueringaf disse. Delmål i Krap Et skridt på vejen mod målet Konkret: Hvor mange har gennemført delmål i handleplan ift. målet at få en uddannelse eller et job Baseline: Måles 2015: Resultatet 2016: Stigende antal 2017: Stigning fast- ikke i dag, dag det anvendes som base- borgere opnår effekt holdes er en ny metode line af indsats dokumenteret i KRAP Evalueringsmetode i KRAP Løbende når borgere afslutter delforløb, samles op en gang årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Velfærdsteknologi Opgørelser om brug af velfærdsteknologi fordelt på de tre kategorier: Borgere i egen bolig 85,Borgere i aktivitetstilbud og Borgere i døgntilbud. Skal vise hvor meget mere der bruges velfærdsteknologi end baseline januar 2015 fordelt på de tre kategorier. Baseline: : stigende brug af 2016: stigende brug af 2017: Stigning velfærdsteknologi på velfærdsteknologi på fastholdes de tre områder de tre områder Løbende egne opgørelser Løbende opgørelser, samles op en gang om året 15

70 Effektmål for Vision 2030 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Unge på offentlig forsørgelse Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Flere ledige står til rådighed og kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelsen af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal ledige fleksjobberettigede Antal førtidspensionister Arbejdspladser, innovation og god smag Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Tema Indhold Indikatornavn Unge på offentlig forsørgelse Indikatorbeskrivelse Opgørelse af andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Progressionsmål for indikator Baseline: aug juli 2014: 17,2% 2015: 16,2% 2016: 2017: Hvordan måles? Antal unge på offentlig forsørgelse: jobindsats.dk; befolkningstal for aldersgruppe: Danmarks Statistik Hvornår måles? Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Unge, som afslutter kontakt til JC på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelen af unge med et kontaktforløb i løbet af 12 måneder, som afslutter dette kontaktforløb med de nævnte afslutningsårsager: uddannelsesparate (UP) og aktivitetspa- rate (AP) Baseline: 2015: UP 55% AP 15% 2016: 2017: 2014: UP 51% AP 13% Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis 16

71 Effektmål for Vision 2030 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Offensiv uddannelsesindsats Opgørelse af antal langtidsledige, som kommer i gang med erhvervsuddannelse (eller forberedelse hertil) som led i særlig uddannelsesindsats Baseline: e: 0 den særlige 2015: 50 langtids- 2016: yderligere 2017: yderligere indsats iværkledige i gang 50 i gang 50 i gang sættes fra 2015 Manuelle opgørelser, lukket gruppe Årligt Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job Tema Indhold Indikatornavn Omsætning på arbejdsmarkedet Indikatorbeskrivelse Andel/antal jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger. Målet er at reducere andelen eller holde antal under et på forhånd fastlagt niveau Progressionsmål for indikator Baseline: e: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Landsdækkende målinger gennem jobindsats.dk Hvornår måles? Fx kvartalsvis forsinkelser i målinger på 2-4 måneder Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber i JC s beskæftigelsesindsats Opgørelse af aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virksomhedsrettede. Såvel grad af aktivering som andel virksomhedsrettede tilbud skal øges. Baseline: e: aktiveringsgrad 2015: aktiveringsgrad 2016: 2017: a-dagpengemodtagere a-dagpengemodtagere 15% med en andel virksomhedsrettede 20% med en andel på 62%; virksomhedsrettede aktiveringsgrad jobklare på 67%; kontanthjælpsmodtage- aktiveringsgrad jobklare 37% med en andel re kontanthjælpsmod- virksomhedsrettede på tagere 50% med en 37 % andel virksomhedsrettede på 40% Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Andel af ordinære uddannelsestilbud Opgørelse af andel af tilbud i form af ordinære kurser/opkvalificeringsforløb. (Opkvalifi- cering til arbejdsmarkedet i JC s beskæftigelsesindsats) Baseline: e: A-dagpenge: 2015: A-dagpenge: 2016: 2017: 10 % 17 % Jobklare kontanthjælpsmodtagere: 7 % hjælpsmodtagere: Jobklare kontant- 20 % Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis 17

72 Effektmål for Vision 2030 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i henholdsvis 5 år og 2 år Baseline: e: 2015: 2016: 2017: 5 år: 135 personer 5 år: 121 personer 2 år: 479 personer 2 år: 431 personer Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal ledige fleksjobberettigede Opgørelse af antal af ledige med ledighedsydelse dvs. berettigede til fleksjob, som står uden fleksjob Baseline: e: I gennemsnit 2015: gennemsnit 2016: 2017: de se- reduceres til 160 neste 12 måneder ledige om året Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal førtidspensionister Opgørelse af tilgang/tilkendelser af førtidspension Baseline: e: Tilgang på 2015: Antal begrænses 2016: 46 tilkendelser de til 50 om seneste 12 måneder året Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 1-2 måneder gammel 2017: 18

73 Effektmål for Vision 2030 Teknik- og Miljøudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Bedre, mere og tilgængelig natur Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Gennemførte naturgenopretnings- Familier og aktive mennesker udfolprojekter der sig Attraktive bosætningsmuligheder Attraktive rammer for erhvervslivet Antal formidlingsprojekter Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Andelen af boligkvadratmeter Gennemløbstid for byggesager Servicemåling miljøgodkendelser Erhvervsklimamåling Antal m 2 udbudte erhvervsgrunde Havudsigt og storbyen tættere på Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Bedre, mere og tilgængelig natur Tema Indhold Indikatornavn Gennemførte naturgenopretningsprojekter Indikatorbeskrivelse Der gennemføres årligt større eller mindre naturgenopretningsprojekter(f.eks. projekter for sårbare og truede arter og levesteder, etablering og oprensning af vandhuller, etablering af græsning på naturarealer, rydning af tilgroede arealer, bekæmpelse af invasive arter på naturarealer, vandløbsrestaurering, vådområder) Progressionsmål for indika- At forbedre naturkvaliteten på naturgenoprettede lokaliteter tor Hvordan måles? Årlig opgørelse over gennemførte projekter indenfor indsatserne nævnt i indikatorbe- skrivelsen Hvornår måles? Årlig opgørelse pr 31/12. Tema Indhold Indikatornavn Antal årlige formidlingsaktiviteter Indikatorbeskrivelse Antal årlige aktiviteter med tilgængelighed og naturformidlingsformål. (formidlingsture, formidlingsskilte, events, arrangementer med frivillighedslaug, øget tilgængelighed til naturområder, fortidsminder og strande) Progressionsmål for indikator Baseline: e: 2013: 77 ture/arrangementer 2015: årlige formidlingsaktiviteter 2016: årlige formidlings- 2017: årlige formidlingsakti- aktiviteter viteter Hvordan måles? Antallet af årlige formidlingsaktiviteter Hvornår måles? Årlig optælling pr 31/12 19

74 Effektmål for Vision 2030 Attraktive bosætningsmuligheder Tema Indhold Indikatornavn Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Indikatorbeskrivelse Antal af nye boligbyggegrunde nær bycentrum, der skal ske en nyetablering og for- øgelse af antallet af kommunale boligbyggegrunde Progressionsmål for indikator Baseline: e: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Antal tilvejebragte nye byggegrunde Hvornår måles? 2018 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andelen af boligkvadratmeter Andelen af boligkvadratmeter i Vordingborg centrum Baseline: e: 2016: 2018: Ved registertræk i BBR / GIS. Årligt 2020: Andelen skal øges med 25 % i ft. nuværende niveau (indeks 100) Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Tema Indhold Indikatornavn Gennemløbstid for byggesager Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Baseline: gennemsnitligt 30 dage 2015: 20 dage 2016: 20 dage Hvordan måles? Via fagsystemet Geograf Hvornår måles? Årligt første gang i januar 2016 (opgørelse af hele 2015) 2017: 20 dage Tema Indhold Indikatornavn Servicemåling - miljøgodkendelser Indikatorbeskrivelse Overholdelse af servicemål for miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Hvordan måles? Sagsbehandlingstiden for virksomheder opgøres i 2015 i en excel-fil Sagsbehandlingstiden for landbrug opgøres på husdyrgodgendelse.dk Hvornår måles? I Januar 2016 (opgørelse af hele 2015) Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Erhvervsklimamålinger Der ønskes en positiv bevægelse i rankingen i erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Baseline: 2015: 2016: 2017: Erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Årligt 20

75 Effektmål for Vision 2030 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal m 2 udbudte erhvervsgrunde Antallet af attraktive erhvervsbyggegrunde øget i takt med salg Baseline: 2015: 2016: 2017: Ved opgørelse af til rådighed værende m2. til salg og faktisk solgte m2. Årligt 21

76 Effektmål for Vision 2030 Erhvervsudvalget 1: Oversigt Udvalgets effektmål Øget turisme Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Antal overnatninger i Vordingborg Turisme i særklasse Kommune Styrkede rammer for detailhandlen Antal en-dagsturister Omsætning i kommunens detailhandel Arbejdspladser, innovation og god smag 2: Beskrivelse af succesindikatorer Øget turisme Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal overnatninger i Vordingborg Kommune Antal turist overnatninger i Vordingborg Kommune Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse fra Øst Dansk Turisme Kvartalsvist og Årligt (Bemærk Tallene er behæftet med usikkerhed, idet mindre B&B steder ikke er med i opgørelsen Det estimeres at det drejer sig om op til 1/3 af overnatningerne der ikke er med) Indhold Antal en-dagsturister Der ønskes flere besøgende til div. turistattraktioner i Vordingborg kommune. Baseline: 2015: 2016: 2017: Antal gæster ved turistattraktionerne, tal fra Danmarks Statistik + ØDT Pr. år. Styrkede rammer for detailhandlen Tema Indhold Indikatornavn Omsætning i kommunens detailhandel Indikatorbeskrivelse Den samlede omsætning i kommunens detailhandel Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Hvordan måles? Detailhandelsanalyse (ICP Institut for Centerplanlægning) + tal fra handelsforeninger Hvornår måles? Årligt 22

77 Effektmål for Vision 2030 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 1: Oversigt Udvalgets effektmål Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Anvendelsesgraden af LIS Compliance på indkøbsaftaler Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde 2: Beskrivelse af succesindikatorer Frivillige ildsjæle udvikler lokalområ- derne Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte e den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indhold Anvendelsesgraden af LIS Ledelsesinformation er god hvis det ses og anvendes. Derfor følges op på om den ledel- sesinformation der produceres bliver set/åbnet. Baseline: 2015: 2016: 2017: Tæller på den side på intranettet hvor dette præsenteres Kvartalsvis fra det tidspunkt hvor der er ledelsesinformation tilgængelig Indhold Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Valgdeltagelse (kommunalvalg) Indikatornavn Compliance på indkøbsaftaler Indikatorbeskrivelse Der følges op på om vi som kommune anvender de aftaler vi har indgået og om leve- randøren overholder aftalerne mht. pris, betingelse og produkter Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Hvordan måles? Udtræk og analyser i indkøbsanalysesystemet Hvornår måles? Kvartalsvist fra sommeren

78 Effektmål for Vision 2030 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Tema Indhold Indikatornavn Valgdeltagelse (kommunalvalg) Indikatorbeskrivelse Vigtigt med høj valgdeltagelse det sikrer et stærkt demokrati. Der følges op på den proces/procedure vi havde ved sidste kommunalvalg. Hvad kan forbedres? Evt. åbning af nye valgsteder herunder VU, Bånegården, bogbussen m.v. Progressionsmål for indikator Baseline: 2013: 75,8% 2015: 2016: 2017: 78% Hvordan måles? Når valghandlingen er opgjort Hvornår måles? Efter valget i november 2017 Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT Henvendelser til Afdeling for IT skal flyttes fra primært at ske via telefon og mail, til primært at ske vi selvbetjeningsløsningen på Intranettet, for herigennem at kunne au- tomatisere processer og give fagafdelingerne administrative lettelser. Baseline: 2015: 2016: 2017: Henvendelsesandel 12 % 30 % 50 % 70 % Antallet af henvendelse for et år, fordelt på manuelle og selvbetjening, udtrækkes af POB, og selvbetjeningshenvendelsernes andel af det samlede antal opgøres i procent. Primo januar hvert år for henvendelserne i det foregående Henvendelsesandel Henvendelsesandel Henvendelsesandel kalenderår. Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Tema Indhold Indikatornavn KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Indikatorbeskrivelse Den gode sagsfremstilling muliggør, at politikerne hurtigt kan sætte sig ind i et problem og dets mulige løsninger, så de kan koncentrere sig om den politiske forhandling på mødet og bruge færrest mulige kræfter på at fortolke og forstå sagen. Arbejde for en integreret og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder inddragelse af lokalråd m.fl. Progressionsmål for indika- Baseline: 2015: 2016: 2017: tor Hvordan måles? Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer Hvornår måles? Måles ved udgangen af 1. kvartal i valgåret - 1. gang i 2017 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Baseline: 2015: 2016: 2017: 24

79 Bilag: 5.1. Udkast til beskæftigelsesplan 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

80 Beskæftigelsesplan 2016 Vordingborg Kommune UDKAST August 2015

81 Indhold: Resumé Beskæftigelsesministerens mål for a) Flere unge skal have en uddannelse... 4 b) Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrke tværfaglig indsats... 4 c)langtidsledigheden skal bekæmpes... 4 d) Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Vordingborg... 6 a) Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune... 6 b) Aktuelle udfordringer for Jobcenter Vordingborg... 7 c) Overordnede sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2016 og de kommende år Prioriterede områder for beskæftigelsesindsatsen i a) Uddannelsesindsatsen både over for unge og over for ufaglærte ledige b) Styrket indsats for og med de lokale virksomheder c) Tidlig indsats over for alle målgrupper for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse d) Målrettet indsats over for borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse e) Integrationsindsatsen fokus på den aktuelle, store tilgang af flygtninge Samlet oversigt over mål og succesindikatorer i beskæftigelsesplan a) Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse b) Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job c) Øget tilknytning til arbejdsmarkedet

82 Resumé Beskæftigelsesplanen for 2016 for Vordingborg Kommune vil i strategi, målsætninger og indsats bygge videre på erfaringerne fra indsatsen de forudgående år. Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte kommunens overordnede vision for udviklingen frem til Vordingborg Kommune står i forhold til planlægningen af indsatsen i 2016 fortsat over for store udfordringer: Ledigheden på det lokale arbejdsmarked er fortsat forholdsvis høj, men på lidt længere sigt skaber den demografiske udvikling en risiko for mangel på typer af uddannet arbejdskraft Mere end hver fjerde i de erhvervsaktive aldersgrupper er afhængig af en offentlig overførselsindkomst og en stigende andel af disse borgere står helt uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet For mange af de unge, der forlader folkeskolen, får ikke nogen erhvervsuddannelse. Det betyder en stor risiko for en varig afhængighed af offentlig forsørgelse lige som det forstærker den fremtidige risiko for mangel på uddannet arbejdskraft Erhvervsstrukturen er under forandring manuelle, arbejdskraftintensive funktioner bortrationaliseres eller flytter ud, så jobmarkedet stiller større og større krav til uddannelsesmæssige kvalifikationer Østdanmark står i de kommende 10 år over for en række store infrastrukturinvesteringer Femern Bælt, jernbane/motorveje, fængsel m.v. Den store tilgang af flygtninge, der har fået opholdstilladelse og skal boligplaceres og indgå i et integrationsprogram, stiller særlige krav til en målrettet indsats Inden for rammerne af den til enhver tid gældende lovgivning og beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen vil Jobcenter Vordingborg lade strategien for beskæftigelsesindsatsen i 2016 tage udgangspunkt i fem indsatsområder, som hver især skal sikres høj prioritet: Uddannelsesindsatsen både over for unge og over for ufaglærte ledige En styrket indsats for og med de lokale virksomheder En forstærket tidlig indsats over for alle målgrupper for at forebygge at ledighed eller sygdom udvikler sig til langvarig offentlig forsørgelse En målrettet indsats over for borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse Integrationsindsatsen fokus på den aktuelle, store tilgang af flygtninge Den overordnede mission for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte, at borgeren i videst muligt omfang er selvhjulpen og bidragende, og at erhvervslivet blomstrer. Indsatsen skal understøtte den enkelte i at opnå selvforsørgelse og at medvirke til det størst mulige udbud af kvalificeret arbejdskraft. Gennem jobcenterets rådgivning og vejledning af ledige og virksomheder medvirker beskæftigelsesindsatsen til at understøtte og øge gennemsigtighed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Borgere og virksomheder skal opleve, at kommunen gennem indsatsen yder en god service. Borgeren skal i videst muligt omfang anvende selvbetjening selv kan løse eller hjælpes til at løse sine sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. 3

83 1. Beskæftigelsesministerens mål for 2016 Beskæftigelsesministeren tager i sine mål udgangspunkt i, at der fortsat er behov for en styrket indsats for at understøtte, at flere personer får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på at sikre, at ledige får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der ruster den enkelte til at komme i beskæftigelse eller uddannelse. For at understøtte en overordnet retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af landet angiver ministeren fire beskæftigelsespolitiske mål for 2016, som skal være vejledende for den kommunale indsats: a) Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelses. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. b) Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrke tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt grupper af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kæver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. c)langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentlig formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig 4

84 beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. d) Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbud flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 5

85 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Vordingborg a) Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 1 Krisen, der fra 2008 ramte arbejdsmarkedet, toppede i Vordingborg Kommune omkring årsskiftet I starten af 2010 begyndte ledigheden at falde, og dette fald fortsatte frem til midten af Fra dette tidspunkt er faldet dog stoppet, og ledigheden i første kvartal af 2015 lå en smule over niveauet et år tidligere. De seneste tal tyder dog på, at ledigheden igen er begyndt at falde i foråret Samlet forventes ledigheden i 2015 dog at ligge en smule over niveauet i 2014, men i 2016 vil der igen være et lille fald i den officielle ledighed. I årene op til 2014 hang faldet i ledighed tæt sammen med et fald i de erhvervsaktive aldersgrupper og arbejdsstyrken. Eftervirkningerne af krisen betød, at forholdsvis mange valgte at forlade arbejdsmarkedet og erhvervsfrekvensen faldt. En forholdsvis stor nettotilflytning til kommunen i 2014 har dog rette noget op på dette, og arbejdsstyrken steg igen en smule. Det er usikkert om denne tendens vil fortsætte i de kommende år. En af de væsentligste udfordringer for arbejdsmarkedet er, at antallet af job i de lokale virksomheder offentlige og private fortsat falder. Fra slutningen af 2008 til slutningen af 2013 er antallet af lokale job reduceret med 1.800, og de foreløbige prognoser tyder på, at yderligere frem til slutningen af 2016 vil være forvundet lokale job. Det betyder, at behovet for at den lokale arbejdskraft er geografisk mobil stiger flere bliver afhængige af at pendle til job uden for kommunens grænser. Godt personer eller 38 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen arbejder uden for kommunegrænsen heraf næsten hver tredje (31 %) i hovedstadsområdet. Udpendlingen er naturligvis også stor til nabokommunerne Næstved 25 % og Guldborgsund 14 %. Til gengæld pendler personer ind i til job i Vordingborg Kommune heraf 30 % fra Næstved og 29 % fra Guldborgsund. Hver 7. af indpendlerne kommer fra hovedstadsområdet især personer med en videregående uddannelse. Erhvervsstrukturen i Vordingborg Kommune er domineret af en meget stor offentlig sektor. Mere end 40 % af arbejdspladserne findes inden for sociale institutioner, sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration m.v. Specielt sociale institutioner udgør et stort beskæftigelsesområde. Privat service udgør 35 % af de lokale arbejdspladser. Handel (14 %) er det største private serviceerhverv, men der er forholdsvis få arbejdspladser inden for handel sammenlignet med andre dele af Sjælland og hele landet. Til gengæld er der forholdsvis mange private servicearbejdspladser i Vordingborg Kommune inden for rengøring m.v. Fremstilling og industri udgør samlet 7 % af arbejdspladserne. Det samme gør bygge & anlæg, mens 5 % er beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 1 Dokumentationen for beskrivelsen af arbejdsmarkedet er samlet i et særligt notat. 6

86 Uddannelsesniveauer i Vordingborg Kommune er som i de øvrige ikkeuddannelseskommuner i Danmark forholdsvis lavt. Mere en hver tredje (37 %) i de erhvervsaktive aldersgrupper har grundskolen som deres højeste uddannelse. Lidt færre nemlig 36 % - har en erhvervsfaglig uddannelse, men resten har en videregående (eller en gymnasial) uddannelse. I forhold til landsgennemsnittet er der især overskud af personer uden uddannelse ud over grundskolen, mens der er underskud af personer med en videregående uddannelse. Det er især bekymrende, at det lave uddannelsesniveau også slår igennem i forhold til de yngste grupper på arbejdsmarkedet. For aldersgruppen år er det fortsat hver tredje (33 %), der har grundskole som den højest gennemførte uddannelse. Hvor der tidligere var en klar tendens til, at andelen af unge uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse var faldende, har denne andel siden 2006 været stigende. Antallet af lokale job falder fortsat. Men den demografiske udvikling med faldende ungdomsårgange sammen med tendensen til, at mange af de unge ikke gennemfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse, betyder, at de lokale virksomheder i de kommende kan få store problemer med at rekruttere den fornødne kvalificerede arbejdskraft til erstatning for de medarbejdere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det vil gælde såvel private som offentlige virksomheder. Det betyder, at hvor der hvor der indtil nu kun har været på begrænsede og særlige områder, at der kunne opstå mangel på arbejdskraft, må det forventes at kunne blive mere udbredt de kommende år. Det vil typisk være på områder, hvor der er behov for arbejdskraft med særlige kvalifikationer. Det betyder, at risikoen for ubalance og flaskehalse vil øges, hvor der på samme tid er mangel på arbejdskraft inden for særlige sektorer og med særlige kvalifikationer, mens der på den anden side fortsat vil være overskud og høj ledighed blandt arbejdskraft uden nogen erhvervsuddannelse. På lidt længere sigt frem til 2020 vil denne situation forstærkes: De igangværende strukturelle ændringer i beskæftigelsen vil fortsætte. De nedlagte eller udflyttede job til ikke-faglærte vender ikke tilbage Den demografiske udvikling betyder, at mange veluddannede er på vej ud af arbejdsmarkedet, og der er kun få unge til at erstatte dem Der er stor risiko for manglende balance på arbejdsmarkedet der opstår mangel på især faglærte og personer med en mellemlang uddannelse, mens der bliver et overskud af ikke-faglærte Samtidig vil der de kommende ti år blive gennemført en lang række store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark. Projekterne vil betyde en kraftig stigning i bygge- og anlægsaktiviteten i Hovedstadeområdet, Sjælland og Lolland-Falster hvor den faste forbindelse over Femern Bælt og Storstrømsbroen formentlig vil være dem, der i størst omfang kommer til at påvirke beskæftigelsen i Vordingborg Kommune. b) Aktuelle udfordringer for Jobcenter Vordingborg Aktuelt viser erfaringerne fra indsatsen i 2014 og starten af 2015, at Jobcenter Vordingborg står over for nogle helt aktuelle udfordringer i indsatsen på en række områder. 7

87 Faldet i ledigheden for forsikrede ledige har som nævnt været stagnerende i en periode og i modsætning til udviklingen i de fleste af de øvrige kommuner på Sjælland, som i hele 2014 og 2015 har oplevet et forholdsvis kraftigt fald i ledigheden for forsikrede ledige. Der er ikke nogen entydig forklaring på, at udviklingen har været svagere i Vordingborg Kommune end i nabokommunerne, og tilsyneladende har afgangen fra ledighed til job fortsat ligget højt. Men varighed af jobmulighederne har tilsyneladende været kortere, og de berørte personer er vendt hurtigere tilbage til arbejdsløshedskøen. Der er gennem de senere år opsamlet en forholdsvis stor gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har store vanskeligheder ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. En del af gruppen har modtaget kontanthjælp uafbrudt i en lang periode. Det er delvis en effekt af, at muligheden for fleksjob eller førtidspension er blevet væsentligt skærpet siden Endvidere har afkortningen af retten til a-dagpenge til to år i sig selv øget tilgangen til kontanthjælp. Omfanget af aktivering er faldet i løbet af 2013 og Det gælder i særlig grad virksomhedsrettet aktivering. Der er i starten af 2015 taget initiativ til at øge den aktive indsats initiativer som skal videreføres i Antallet af flygtninge og indvandre, som kommer til Vordingborg Kommune er øget markant se seneste år. Fra 2013 til 2014 fordobledes antallet af flygtninge med asyl, og frem til forventes antallet yderligere fordoblet. Det sætter den kommunale integrationsindsats under pres i forhold til modtagelse og boligplacering samt i forhold til etablering af relevante integrationsprogrammer for den enkelte, der kan sikre en målrettet indlæring af sprog og sikring af, at den enkelte flygtning opnår mulighed for selvforsørgelse, bl.a. gennem øget brug af virksomhedsrettet aktivering. Reformerne af førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge har sat fokus på kommunens rehabiliteringsindsats. I tæt samarbejde med de øvrige relevante kommunale forvaltningsområder arbejdes fortsat med udviklingen af relevante ressourceforløb, som kan medvirke til, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed deltager Jobcenter Vordingborg i et landsdækkende projekt om udvikling af det gode ressourceforløb. Ledigheden blandt personer, der er berettiget til et fleksjob, er fortsat høj. Hver fjerde i denne gruppe er uden job og modtager ledighedsydelse. c) Overordnede sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2016 og de kommende år På grundlag af de beskæftigelsespolitiske udfordringer har Jobcenter Vordingborg opstillet en række sigtelinjer, som skal være styrende for indsatsen i 2016 og de kommende år. Beskæftigelsesindsatsen skal: Medvirke til at bremse afgangen fra arbejdsmarkedet, herunder medvirke til, at alle bidrager i det omfang, den enkelte er i stand til det. Indsatsen skal medvirke til, at også personer med begrænsninger i erhvervsevnen af fysiske, psykiske eller sociale årsager 8

88 skal bidrage om det så kun er muligt i ganske få timer om ugen. Og samtidig skal indsatsen være med til at udvikle den enkeltes erhvervsevne. Det skal ske både gennem den forstærkede tidlige indsats, som skal forebygge langtidsledighed eller langtidssygdom, og gennem den målrettede indsats over de borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse Medvirke til at øge uddannelsesgraden både i forhold til unge, som skal i gang med en kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, og i forhold til ledige ufaglærte, hvor mulighederne for uddannelse i beskæftigelsessystemet skal udnyttes fuldt ud. Derfor er uddannelsesindsatsen over både unge og ufaglærte ledige højt prioriteret Medvirke til at understøtte mobiliteten blandt de ledige både geografisk og fagligt. I samarbejdet med a-kasserne skal vejledningen medvirke til, at den enkelte ledige bliver jobsøgende i et større geografisk og fagligt område fx suppleret med relevant omskoling/efteruddannelse, rådighedsafprøvende tilbud m.v. Det bliver adresseret gennem den tidlige, forebyggende indsats og styrkelsen af uddannelse i indsatsen Medvirke til i størst muligt omfang at styrke det lokale erhvervsliv og de lokale virksomheder gennem hjælp til rekruttering, efteruddannelse af medarbejdere, fastholdelse af medarbejdere m.v. Det vil være et centralt element i virksomhedsindsatsen og være styrende for den konkrete prioritering af midlerne i uddannelsesindsatsen Medvirke til at understøtte lokal arbejdskraft og virksomheder at udnytte mulighederne for opgaver direkte eller afledte forbindelse med de store anlægsopgaver. Herunder vil det være en vigtig sigtelinje, at indsatsen medvirker til at understøtte opkvalificering til opgaver i forbindelse med den nye Storstrømsbro. Det forudsætter, at den tidlige indsats og uddannelsesindsatsen har fokus på disse muligheder, og fokuserer på vejledning og tilbud rettet herimod Vordingborg Kommune har fastlagt en vision for 2030, som stiller store forventninger til udvikling af arbejdspladser og vækst i erhvervslivet, læring og uddannelse m.v. Beskæftigelsesindsatsen skal gennem de overordnede mål og gennem konkrete initiativer og aktiviteter medvirke til føre disse forventninger ud i livet. 9

89 3. Prioriterede områder for beskæftigelsesindsatsen i 2016 Jobcenter Vordingborg skal gennem beskæftigelsesindsatsen understøtte de politiske visioner og strategier, som Vordingborg Kommune har fastlagt. Samtidig skal indsatsen gennemføres inden for rammerne af den gældende lovgivning og de vejledende beskæftigelsespolitiske målsætninger, som beskæftigelsesministeren har udmeldt. Kommunalbestyrelsens vision for Vordingborg Kommune i 2030 har som ambition, at Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv herunder bl.a. Et højt internationalt lærings- og uddannelsesniveau fra barn til voksen Skabe flere arbejdspladser og vækst i erhvervslivet Den lokale arbejdsmarkedspolitik for Vordingborg Kommune understreger, at arbejde er vigtigt for menneskets identitet. Beskæftigelse er en væsentlig faktor for, at man som borger hører til, at man som borger kan forsørge sig selv og deltage i det samfund, man lever i. Derfor skal der være plads til alle på arbejdsmarkedet. Vordingborg Kommune har fastlagt en uddannelsespolitisk strategi for Her understreges, at samspillet mellem, uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsudvikling sætter de økonomiske rammer for den velfærd, en kommune er i stand til at byde borgerne. Uddannelse i alle den former er i høj grad et tandhjul for udviklingen af samfundet. Jobcenter Vordingborg har i 2015 iværksat et ambitiøst uddannelsesprojekt, som over en 4- årig periode skal sikre, at 200 langtidsledige uden erhvervsuddannelse kommer i gang med og gennemfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Det sker gennem prioritering af særlige midler til denne indsats og under anvendelse af alle relevante redskaber i beskæftigelsesindsatsen vejledning og opkvalificering, FVU, ordinær uddannelse, mentor, revalidering, voksenlærlinge, virksomhedssamarbejde m.v. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Vordingborg Kommune har besluttet, at beskæftigelsesindsatsen i 2016 skal tage udgangspunkt i fem indsatsområder, som skal prioriteres. a) Uddannelsesindsatsen både over for unge og over for ufaglærte ledige Uddannelse er og skal fortsat være i fokus over for vejledningen af unge, som søger om uddannelseshjælp. Uddannelsesparate skal hurtigst muligt starte på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, mens ikke-uddannelsesparate skal deltage i tilbud og aktiviteter, der forbereder dem til og understøtter dem i at starte på og gennemføre en uddannelse. I forhold til de unge vil organisering af indsats og aktiviteter i stort omfang være videreførelse af aktiviteter kendt fra indeværende år. I efteråret 2015 etableres et partnerskab mellem lokale uddannelsesinstitutioner og jobcenteret om at håndtere og styrke uddannelsesindsatsen. Medio 2016 vil jobcenterets ungeteam sammen med UU-vejledere flytte til lokale på Campus Vordingborg (Chr. Richardsvej), så vejledning af unge sker i et uddannelsesmiljø. For jobcenterets målgruppe af ikke-uddannelsesparate unge er fastholdelse i uddannelse den store udfordring. I 2016 vil særlige fokusområder være: 10

90 Styrket visitation og forberedelse til uddannelse, herunder 1) Bedre udnyttelse af realkompetenceafklaring i forhold til den gruppe af unge, der har forladt grundskolen uden gennemført afgangsprøve 2) Etablering af forløb i kommunale tilbud til træning i sociale kompetencer/samle frafald fra uddannelser op Styrket internt samarbejde/overgang mellem elementer i tilbud 1) Foranstaltning og opfølgning skal gå ud over egne rammer (borgeren må ikke slippes, når de går i uddannelse/arbejde) 2) Mulighed for at tilknytte coach til borger i en periode i forbindelse med overgang Der er en restgruppe af lidt ældre unge (over 25 år), som ikke fik gennemført deres 9. klasse. Det er en relevant målgruppe for det særlige uddannelsesprojekt, som er iværksat i 2015, og som årligt frem til 2018 skal forberede 50 langtidsledige til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Der kan være behov for at skræddersy særlige brobygnings-forløb til målgruppen. En særlig udfordring for indsatsen over for ikke-uddannelsesparate unge er det dilemma, der ligger i, at beskæftigelsesindsatsen skal (1) uddanne de unge til fremtidens behov for dygtig, veluddannet arbejdskraft, samtidig med at (2) de unge udgør en uddannelsesmæssig meget svag målgruppe ofte med store nederlag fra skolesystemet og (3) erhvervsskolereformens høje adgangskrav til de unge, som skal i gang med en erhvervsuddannelse. Beskæftigelsesreformen lægger vægt på, at uddannelses får en langt større rolle i indsatsen over for ufaglærte ledige. Det sker både i form af muligheder for deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse med a-dagpenge (fra ufaglært til faglært) og i form af kortere, jobrettede uddannelser og kurser. Jobcenteret vil aktivt anvende disse muligheder i vejledningen af de ledige, og hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til umiddelbare jobs kan de lediges retskrav på uddannelse suppleres med aktivt tilbud om ordinær uddannelse. Jobcenteret har medio 2015 indgået aftale med alle a-kasser om det fælles kontaktforløb og de fælles samtaler mellem a-kassen og jobcenteret. Vejledning og dialog om eventuel opkvalificering og uddannelsesmål indgår sammen med jobmål som et centralt element heri. Jobcenteret vil aktivt anvende uddannelsesindsatsen i forhold til at kvalificere ledige til at få job i forbindelse med de store anlægsopgaver enten direkte eller indirekte. Den aktive indsats skal fortsat være i fokus over for de unge, der ikke umiddelbart kan motiveres til at deltage og gennemføre ordinær uddannelse eller uddannelsesforberedende tilbud. Det sker bl.a. gennem målrettet anvendelse af nytteindsats og andre rådighedsvurderende tilbud. b) Styrket indsats for og med de lokale virksomheder En virksomhedsrettet indsats har den største effekt i forhold til at bringe ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret har brug for virksomhederne for at kunne bringe langtidsledige tilbage i arbejde og borgere på kanten af arbejdsmarkedet nærmere arbejde. 11

91 Jobcenterets virksomhedsservice er et centralt element i den virksomhedsrettede indsats, både som en væsentlig del af den samlede kommunale service over for de lokale virksomheder en indgang og som døråbner i forhold til et øget samarbejde. Udgangspunktet herfor skal være en tydelig forventningsafstemning mellem virksomhed og jobcenter. Der er sket en meget kraftig opprioritering af jobcenterets virksomhedsindsats i 2014 og Denne prioritering fastholdes og kvalificeres. I forbindelse hermed fastlægges præcise formål med indsatsen og opfølgende effektmål, som skal være styrende for prioriteringen heraf. Der er i 2015 sket en væsentlig forøgelse af serviceniveau og kontakt til de lokale virksomheder besøg, serviceydelser, nyhedsmail og aftaler om kontaktpersoner. Dette serviceniveau videreføres med fokus på kerneydelserne i jobcenterets virksomhedsservice, rekruttering, opkvalificering og uddannelse samt fastholdelse. Der skal etableres forsøg og pilotprojekter i samarbejde med enkelte eller grupper af virksomheder efter samme model som det igangværende pilotprojekt med 10 virksomheder om fastholdelse herunder en særlig indsats i samarbejde med kommunale institutioner. Der skal fortsat ske en markant forøgelse af anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud. Det skal ske gennem etablering af aftaler om virksomhedscentre og enkeltpladser til at bistå med opgaven med at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for alle relevante målgrupper (aktivitetsparate unge, flygtninge, langvarigt forsørgede m.v.). Det tætte samspil med kommunens erhvervsservice skal forøges og der skal etableres et særligt fokus på at udnytte mulighederne i byggeriet af den nye Storstrømsbro. Der er i 2015 indgået en partnerskabsaftale med Guldborgsund Kommune om én indgang for service over for virksomhederne i forbindelse med arbejdet på broen. Samarbejdet om virksomhedsindsatsen med de øvrige jobcentre på Sjælland og Lolland- Falster skal fortsat udbygges herunder især jobcentrene i nabokommuner. Samarbejdet skal sikre en effektiv virksomhedsservice om rekruttering og uddannelse på tværs af kommunegrænserne. c) Tidlig indsats over for alle målgrupper for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse Jobcenteret har allerede stor fokus på den tidlige indsats i særlig grad i forhold til unge på uddannelseshjælp, forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere samt sygedagpengemodtagere. På sygedagpengeområdet forstærkes den tidlige indsats gennem fast track-samarbejdet med lokale virksomheder. Der er til stadighed behov for at intensivere den tidlige indsats og udvikle metoder til at vurdere, om den enkelte ledige/sygemeldte er i risiko for at blive langtidsledig/-syg. Det igangværende arbejde med at udvikle den mest effektive, hurtige visitation og en hurtig aktiveringsindsats fortsætter (TIT, straksaktivering, Kompas, brobygning m.v.). En effektiv og hurtig visitation er forudsætning for, at indsatsen kan koncentreres om de ledige/syge, der er i en risiko. Herved begrænses dødvægt i indsatsen i form af, at der anvendes ressourcer til indsats over for ledige/syge, som selv uden indsats vil komme tilbage på arbejde. 12

92 Den tidlige indsats skal være forankret i et klart formuleret formål, der tydeliggør borgerens behov for hjælp til hurtigst muligt at vende tilbage til arbejde. Det formulerede formål, tidsplan m.v. for indsatsen skal sikre den gensidige forventningsafstemning mellem borger og jobcenter samtidig med at formålsbeskrivelsen danner fundament for et hurtigt og effektivt samarbejde på tværs af de forskellige enheder internt i jobcenteret, som hver især har opgaver i forhold til indsatsen over for den enkelte borger. Refusionsreformen, som iværksættes fra starten af 2016, betyder at statens refusion af kommunernes udgifter til forsørgelse af ledige og andre på offentlig forsørgelse aftrappes meget hurtigt. Allerede efter 4 uger falder refusion til 40 % og efter 52 uger er den faldet til 20 %. Det betyder, at det alene ud fra hensynet til kommunens økonomi er afgørende, at flest muligt af de job- eller uddannelsesparate ledige vendes i døren. Der skal sættes ressourcer ind på og fortsat udvikles metoder til, at det lykkes og at der meget hurtigt i ledighedsforløbet kan ske en afklaring af, om den enkelte ledige er i risiko for at blive langtidsledig. Beskæftigelsesreformen indebærer, at der skal gennemføres en meget intensiv vejledning af forsikrede ledige de første 6 måneder af ledighedsforløbet i form af månedlige samtaler. Den tidlige vejledning af forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere skal til stadighed have fokus på at øge de lediges mobilitet og udvide jobsøgning geografisk og fagligt. Hvis der behov herfor, vil jobcenteret aktivt anvende muligheden for rådighedsvurderende tilbud til arbejdsmarkedsparate ledige for at sikre mobilitet og den aktive jobsøgning. En række af samtalerne med forsikrede ledige skal gennemføres fælles med den lediges a- kasse. Denne del af reformen iværksættes fra midten af 2015 og intensiveres i Der er i 2015 lavet samarbejdsaftaler mellem jobcenter og de enkelte a-kasser om de fælles samtaler og disse aftaler videreføres i I forbindelse hermed skal der fortsat arbejdes med aftaler om og metoder til at sikre, at vejledningen fra jobcenter og a-kasser gøres sammenhængende og entydig for den ledige. d) Målrettet indsats over for borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse Der sker en ophobning af ledige borgere med store komplikationer i forhold til arbejde. Især kontanthjælpssystemet bliver opsamlingssted for borgere med stor afstand til arbejde. Halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere har mindst modtaget hjælpen i 2 ud af de seneste fem år, og hver 7. har modtaget hjælpen uafbrudt i 5 år eller mere. Borgere i på kanten af arbejdsmarkedet har vanskeligt ved at komme i job og det derfor er det vanskeligt for jobcenteret at opnå en beskæftigelsesmæssig effekt af indsatsen i form af (delvis) selvforsørgelse. Der skal udvikles metoder til at forstærke den aktive indsats over for denne målgruppe også. ud fra socialt hensyn (bryde sociale arv m.v.). En del af målgruppen har i dag tilbud om social mentor. Der skal ske en opsamling af erfaringerne fra dette arbejde, og metoderne skal videreudvikles, så de kan sikres, at den sociale mentor medvirker til en afklaring af borgeren og til, at borgeren rykker sig i forhold til at komme nærmere på uddannelse eller arbejdsmarked. 13

93 Udfordringerne for den enkelte borger er både fysiske, psykiske, sociale og kompetencemæssige forhold. Der udvikles metoder til at arbejde med en helhedsorienteret indsats på tværs af de kommunale forvaltningsområder specielt for borgere med meget komplekse problemer og for familier med omfattende problemer. Der skal udvikles metoder til og opbygges erfaringer med en samtidig parallelindsats i modsætning en traditionel metode, hvor elementer i indsatsen sker efterfølgende (perler på en snor). Det undersøges, om det er muligt at indgå specifikke partnerskabsaftaler med udvalgte virksomheder om oprettelse af virksomhedscentre, som kan danne udgangspunkt for en sådan parallelindsats på tværs af kommunale forvaltningsområder. Der er erfaringer fra rehabiliteringsteam og ressourceforløb, som der kan og skal bygges videre på. Det forudsætter en prioritering af indsatsen. Erfaringer fra Det gode ressourceforløb kan danne udgangspunkt herfor. e) Integrationsindsatsen fokus på den aktuelle, store tilgang af flygtninge Den aktuelle store tilgang af flygtninge/indvandrere til Vordingborg Kommune stiller store krav til en opprioritering af den samlede indsats over for gruppen i første omgang modtagelse, boplacering m.v. og efterfølgende sprog, arbejdsmarkedsindsats m.v. I den fremadrettede indsats skal der være fokus på, indsatsen tilpasses, så gruppen af flygtninge/indvandrere hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver helt eller delvis selvforsørgende. I 2016 etableres et nyt samarbejde om danskuddannelse. Det medfører, at der kan ske en større sammentænkning af danskundervisning og deltagelse i virksomhedsrettede aktiviteter. I forbindelse hermed flytter jobcenterets integrationsteam til sprogskolen, så der også i vejlednings- og myndighedsopgaven kan skabes størst mulig sammenhæng med sprogundervisning og deltagelse i arbejdsmarkedsrettede tilbud. Der skal ske en hurtig visitation og afklaring, så ressourcestærke flygtninge hurtig kan komme ud i en virksomhedsrettet indsats. Herunder skal der ske en afdækning af den enkeltes realkompetencer uddannelse og erfaringer til at udfylde et job eller komme i gang med uddannelse, så indsats og tilbud kan tilpasses hertil. I virksomhedspraktik skal skelnes mellem praktik, der har til formål at udvikle sprog eller at opkvalificere kompetencer. Det er centralt for sprogundervisningen, at den kombineres med praktik herunder nytteindsats, deltagelse i kommunale tilbud eller lignende. Det undersøges, om det er muligt at indgå specifikke partnerskabsaftaler med udvalgte virksomheder i forhold til integration. Det kan eventuelt ske gennem jobcenterets tætte samarbejde med erhvervsforeningen. Arbejde er samtidig den bedste garant for en hurtig integration i lokalsamfundet. Gennem deltagelse i arbejde eller uddannelse af begge forældre sikres også forudsætning for eventuelle børns integration gennem dagsinstitution/skole. 14

94 Der vil ske en tæt koordination af den arbejdsmarkedsrettede indsats, den sociale indsats, børne- og familieindsatsen og institutionsindsatsen i et integrationsnetværk på tværs af relevante kommunale forvaltningsområder. Der vil ske en øget inddragelse af den frivillige indsats i integrationsindsatsen. 4. Samlet oversigt over mål og succesindikatorer i beskæftigelsesplan 2016 De kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i Vordingborg Kommune i 2016 tager udgangspunkt i de KPI (indikatorer for resultater og effektivitet), som kommunen fastlagde på området i Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Unge på offentlig forsørgelse Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Flere ledige står til rådighed og kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelsen af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal ledige fleksjobberettigede Antal førtidspensionister Arbejdspladser, innovation og god smag Arbejdspladser, innovation og god smag Niveau for måltal for 2016 vil blive fastlagt i forbindelse med endelig godkendelse af plan For de indikatorer, hvor det er relevant, fastlægges specifikke måltal for integrationsindsatsen. Som opfølgning på virksomhedsservice vil der blive udarbejdet en tilfredshedsundersøgelse i slutningen af Ambition for graden af virksomhedernes tilfredshed med jobcenteret vil indgå som et specifikt måltal for denne del af indsatsen. 15

95 16

96 a) Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Unge på offentlig forsørgelse Opgørelse af andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Baseline: 2015: 16,2% 2016: 2017: aug juli 2014: 17,2% Antal unge på offentlig forsørgelse: jobindsats.dk; befolkningstal for aldersgruppe: Danmarks Statistik Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Unge, som afslutter kontakt til JC på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelen af unge med et kontaktforløb i løbet af 12 måneder, som afslutter dette kontaktforløb med de nævnte afslutningsårsager: uddannelsesparate (UP) og aktivitetsparate (AP) Baseline: 2015: UP 55% AP 2016: 2017: 2014: UP 15% 51% AP 13% Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Offensiv uddannelsesindsats Opgørelse af antal langtidsledige, som kommer i gang med erhvervsuddannelse (eller forberedelse hertil) som led i særlig uddannelsesindsats Baseline: 0 den 2015: : yderligere 2017: yderligere særlige indsats langtidsledige i 50 i gang 50 i gang iværksættes fra gang 2015 Manuelle opgørelser, lukket gruppe Årligt Status medio 2015: I gennemsnit 15,7 % af de unge år har modtaget offentlig forsørgelse det seneste år (3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015) Afgang fra uddannelseshjælp til ordinær uddannelse eller ordinært arbejde er faldet til 32 % for uddannelsesparate og 12 % for aktivitetsparate unge (aug. 14 til juli 2015) XX langtidsledige er i gang med forforløb til uddannelsesprojekt (status august 2014) 17

97 b) Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job Tema Indhold Indikatornavn Omsætning på arbejdsmarkedet Indikatorbeskrivelse Andel/antal jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger. Målet er at reducere andelen eller holde antal under et på forhånd fastlagt niveau Progressionsmål for Baseline: 2015: 2016: 2017: indikator 265 i dec (23,5 % af ledige) Max 250 langtidsledige Hvordan måles? Landsdækkende målinger gennem jobindsats.dk Hvornår måles? Fx kvartalsvis forsinkelser i målinger på 2-4 måneder Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber i JC s beskæftigelsesindsats Opgørelse af aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virksomhedsrettede. Såvel grad af aktivering som andel virksomhedsrettede tilbud skal øges. Baseline: 2015: 2016: 2017: aktiveringsgrad a- aktiveringsgrad a- dagpengemodtagere dagpengemodtagere 15% med en andel 20% med en andel virksomhedsrettede på virksomhedsrettede 62%; på 67%; aktiveringsgrad aktiveringsgrad jobklare jobklare kontanthjælpsmodtage kontanthjælpsmodta re 37% med en andel gere 50% med en virksomhedsrettede på andel 37 % virksomhedsrettede på 40% Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Andel af ordinære uddannelsestilbud Opgørelse af andel af tilbud i form af ordinære kurser/opkvalificeringsforløb. (Opkvalificering til arbejdsmarkedet i JC s beskæftigelsesindsats) Baseline: A- 2015: A- 2016: 2017: dagpenge: 10 % dagpenge: 17 % Jobklare Jobklare kontanthjælpsmodta kontanthjælpsmo gere: 7 % dtagere: 20 % Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Status medio 2015: Antallet af langtidsledige var i juni 2015 på 230 (23,9 % af de ledige) Aktiveringsgrad for forsikrede ledige er steget fra 11,5 % i 2014 til 15,8 % de seneste 12 måneder. Heraf udgjorde de virksomhedsrettede tilbud 53,4 % i 2014 og 51,7 % i seneste 12 måneder For jobklare kontanthjælpsmodtagere er den steget fra 28,5 % til 29,2 % i samme periode. Andel heraf i virksomhedsrettede tilbud er stort set uændret (fra 32,7 % til 33,1) 18

98 Andel af tilbud, som udgøres af ordinær uddannelse, er faldet fra 12,2 % til 8,5 % for forsikrede, mens den er faldet fra 14,9 % til 6,1 % for jobklare kontanthjælpsmodtagere 19

99 c) Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Tema Indhold Indikatornavn Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Indikatorbeskrivelse Antal borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i henholdsvis 5 år og 2 år Progressionsmål for indikator 2016: 2017: Hvordan måles? Hvornår måles? Baseline: 5 år: 135 personer 2 år: 479 personer 2015: 5 år: 121 personer 2 år: 431 personer Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal ledige fleksjobberettigede Opgørelse af antal af ledige med ledighedsydelse dvs. berettigede til fleksjob, som står uden fleksjob Baseline: I 2015: gennemsnit 2016: 2017: gennemsnit 165- reduceres til de seneste 12 ledige om året måneder Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Indhold Antal førtidspensionister Opgørelse af tilgang/tilkendelser af førtidspension Baseline: Tilgang 2015: Antal 2016: 2017: på 46 tilkendelser begrænses til 50 de seneste 12 om året måneder Jobindsats.dk Fx kvartalsvis måling vil være 1-2 måneder gammel Status medio 2015: Antallet af kontanthjælpsmodtagere med meget lange forløb er øget 536 personer over 2 år og 152 over 5 år (juli 2015) Antallet af ledige fleksjobberettigede har i gennemsnit været 160 de første 7 måneder af 2015 Antallet af tilkendelser af nye førtidspensioner er reduceret til 36 de seneste 12 måneder (juli 2014 til juni 2015) 20

100 Bilag: 5.2. Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015 til 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

101 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015

102 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune havde ved starten af indbyggere, hvoraf knap var i den erhvervsaktive alder mellem 16 og 64 år. Arbejdskraftbalancen i Vordingborg Kommune ultimo 2013 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Arbejdskraftbalance, Vordingborg Kommune, ultimo 2013 Vordingborg Kommune RAR-område Sjælland Befolkning år Arbejdsstyrke Beskæftigede Arbejdsløse* 855 Uden for arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens (%)** 70,4 74,3 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 67,2 70,8 Beskæftigede, alle aldersgrupper*** Arbejdspladser Netto-udpendling Indpendling Udpendling Bor og arbejder i kommunen Bruttoledighed, december 2013, fuldtidspersoner* Ledighed (%) 5,3 4,8 Noter: * Antal arbejdsløse er opgjort på grundlag af RAS-registeret, mens ledighed, december 2013, er opgjort på grundlag af CRAM-registeret. De to opgørelser kan ikke umiddelbart sammenlignes. ** Erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens angiver henholdsvis arbejdsstyrkens og beskæftigelsens andel af den erhvervsaktive befolkning. *** Omfatter udover aldersgruppen år også et antal beskæftigede 15 årige (flaskedrenge m.v.) og beskæftigede over 64 år (bl.a. mange selvstændige inden for landbrug). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse i de kommende år vil være præget dels af den demografiske udfordring og dels af den aktuelle konjunktursituation. Antallet af personer i de erhvervsaktive aldersgrupper, som ellers har ligget konstant siden starten af dette årtusinde, er fra 2008 er begyndt at falde fra ultimo 2008 til ultimo 2013 var faldet på mere end 7 %. Denne udvikling afspejler den demografiske udvikling i Vordingborg Kommune kombineret med mønstrene for til- og fraflytning fra kommunen. Der er sket en reduktion i antallet af årige, og samtidig er der sket en kraftig stigning i antallet af aldersgruppen 50+. Den demografiske udvikling fortsætter de kommende år. Afgangen fra arbejdsmarkedet er stor med de store årgange fra slutningen af 1940-erne og starten af 1950-erne, mens tilgangen til arbejdsmarkedet er lille. Hertil kommer, at den kraftige fraflytning fra kommunen af unge mellem 16 og 25 år, som langt fra opvejes af tilflytninger af personer senere i livsforløbet, i 2013 reducerede den erhvervsaktive befolkning med yderligere mere end 200 personer. 2

103 Figur 1 Udviklingen i erhvervsaktive befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og job i Vordingborg Kommune. Ultimo 2008 til ultimo Prognose fra 2014 til 2016 Note: Prognose for udviklingen er baseret på egne beregninger på grundlag af faktisk folketal for ultimo 2014 og prognose for arbejdsstyrke, beskæftigelse og job udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering og egne beregninger Faldet i arbejdsstyrken fra 2008 til 2013 har været langt kraftigere end reduktionen i de erhvervsaktive aldersgrupper nemlig 11 %. Det er en markant ændring i forhold til det forudgående 10-år. Siden midten af 1990-erne og frem til 2008 har arbejdsstyrken stort set ligget på samme niveau. Det er et kendt fænomen, at erhvervsfrekvensen falder under en beskæftigelsesmæssig krise 1. I Vordingborg Kommune er erhvervsfrekvensen faldet fra ca. 75 % i højkonjunkturen i til et niveau på 70 % ultimo Når arbejdsstyrken er reduceret mere end befolkningstallet tilsiger, skyldes de alt overvejende, at erhvervsfrekvensen er faldet drastisk blandt de unge dels fordi en større del af de unge er i gang med en uddannelse, og dels fordi ikke-jobklare unge kontanthjælpsmodtagere udgør en stigende andel af en ungdomsårgang. Denne udvikling er ikke opvejet af, at der i den samme periode er sket en stigning i erhvervsfrekvensen for aldersgruppen over 60 år. Der er dog tegn på, at udvikling er ved at ændres. I løbet af 2014 var der for første gang i mange år en lille befolkningstilvækst i Vordingborg Kommune og der er også sket en marginal stigning i antallet af personer i de erhvervsaktive aldersgrupper og arbejdsstyrken. Det er usikkert om denne udvikling vil fortsætte i 2015 og 2016 og det er ligeledes usikkert, hvorledes den aktuelle tendens vil slå igennem i beskæftigelse og arbejdsløshed. I de første år af krisen faldt beskæftigelsen hurtigere end arbejdsstyrken med det resultat, at arbejdsløsheden steg. Fra 2010 begyndte arbejdsløsheden igen at falde. Men fra slutningen af 2013 er 1 Færre udbyder deres arbejdskraft, når der er mangel på job bl.a. studerende med deltidsjob. Samtidig vælger flere ældre at forlade arbejdsmarkedet tidligere frem for at blive i arbejdsløshedskøen. 3

104 faldet i ledigheden i Vordingborg Kommune i modsætning til de fleste andre kommuner på Sjælland stoppet op. De foreliggende beregninger for Vordingborg Kommune på baggrund af de nationale prognoser for udviklingen i beskæftigelse og ledighed er, at arbejdsstyrke og beskæftigelse vil stabilisere sig i løbet af 2015 og 2016, men at der specielt i 2015 vil være en lille stigning i arbejdsløsheden. En afgørende årsag hertil er, at prognosen fortsat peger på et kraftigt fald i antallet af job inden for kommunens grænser. Erhvervsstruktur Der var ved udgangen af arbejdspladser i Vordingborg Kommune. Hermed er mere end hver 10. arbejdsplads forsvundet siden udgangen af Faldet i antallet af lokale job var dog specielt stort i de to første kriseår 2008 og Men også efter 2009 er antallet af lokale job reduceret år for år men dog i aftagende tempo. Mens der i 2013 var tendens til, at antallet af lokale job igen ville begynder at stige, viser de aktuelle tal over antallet af lønmodtagerjob i virksomhederne, at faldet i lokale job er fortsat i Frem til slutningen af 2016 forventer prognosen, at antallet af lokale job reduceres med knap i forhold til udgangen af 2013 eller en fald på 7 %. Faldet antallet af lokale arbejdspladser siden 2008 har ramt alle de store erhvervsområder: Fremstilling er reduceret med godt 400 arbejdsplaser eller 26 %, bygge&anlæg er reduceret med knap 250 arbejdsplaser eller 17 %, handel er reduceret med 300 arbejdspladser eller 12 %, anden privat service er reduceret med 380 arbejdspladser eller 10 % og offentlig administration er reduceret med 200 arbejdsplaser eller 14 %. Faldet i lokale arbejdspladser inden for offentlig administration er dog delvis modsvaret af en stigning i antallet af lokale arbejdspladser inden for sundhedsvæsen. For de private erhvervs skete den største del af reduktionen fra 2009 til 2011, og mange af de private erhverv har haft en lille stigning i antallet af arbejdspladser siden starten af Faldet i antallet af arbejdsplaser inden for den offentlige administration kom lidt senere end i den private sektor. Her er den største del af faldet sket efter Erhvervsstrukturen i Vordingborg Kommune er fortsat meget domineret af de offentlige serviceerhverv. Mere end 40 % af arbejdspladserne findes inden for de serviceområder, der fortrinsvis er offentlige sociale institutioner, sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration m.v. Specielt sociale institutioner (19 %) udgør et stort beskæftigelsesområde. Men også undervisning og offentlig administration, forsvar og politi er relativt store erhverv i kommunen. Privat service udgør med i alt 35 % samlet en lidt mindre andel af arbejdspladserne i Vordingborg Kommune end den offentlige service. Handel (14 %) er på trods af tilbagegangen det største private serviceerhverv, men der er relativt få arbejdspladser inden for handel sammenlignet med andre dele af Sjælland og hele landet. Til gengæld er der relativt mange arbejdspladser i Vordingborg Kommune inden for rengøring m.v. 2 (6 %), mens der er relativt få arbejdspladser inden for telekommunikation (1-2 %) og egentlig erhvervsservice (4 %). Fremstilling & industri udgør samlet 7 % af arbejdspladserne, hvor føde-, drikke- og tobaksindustrien er langt det største enkeltområde. I sammenligning med resten af Sjælland og hele landet uden for Hovedstadsområdet er der få industriarbejdspladser i Vordingborg Kommune. Bygge og anlæg (7 %) og landbrug, skovbrug og fiskeri (5 %) er stadig relativt store erhvervsområder lige som det gælder i de fleste øvrige kommuner i Vest- og Sydsjælland. 2 Brancheområdet udgøres af rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. 4

105 Pendling og uddannelse personer eller 62 % af de beskæftigede i kommunen både bor og arbejder her. Godt eller 38 % arbejder uden for kommunens grænser. En meget stor del af udpendlingen sker til hovedstadsområdet (31 %) eller en af nabokommunerne, Næstved (25 %) og Guldborgsund (14 %). Til gengæld pendler personer bosiddende i andre kommune ind til job i Vordingborg Kommune. Mere end halvdelen af indpendlerne kommer fra de to nabokommuner, Næstved (30 %) og Guldborgsund (29 %). Hver 7. af indpendlerne kommer fra hovedstadsområdet specielt for personer med videregående uddannelser sker der en stor indpendling fra hovedstadsområdet. Udpendlingen er specielt stor for (de relativt få) beskæftigede inden for information og kommunikation samt finansiering og forsikring. Men også fremstilling og bygge&anlæg har en stor relativ udpendling og specielt høj for de mandlig beskæftigede. Den største relative udpendling har mænd beskæftiget inden for finansiering og forsikring. Antalsmæssigt er det den offentlige sektor, der har den største udpendling. I alt borgere i kommunen pendler til offentlige job uden for kommunegrænsen. Det er ligeledes information og kommunikation, finansiering og forsikring som sammen med fremstilling har den største relative indpendling. Det hænger sammen med, at uddannelsesniveauet for medarbejdere inden for disse erhvervsområder er forholdsvis højt. Antalsmæssigt er det ingen den offentlige sektor, der har den største indpendling. I alt mere end personer eller hver tredje arbejdsplads i kommunen inden for offentlig administration, undervisning og sundhed er besat af medarbejdere, der bor uden for kommunegrænsen og blandt de mandlige ansatte er det mere end 40 %, der pendler til deres job i Vordingborg Kommune. Uddannelsesniveauet i Vordingborg Kommune er som i de øvrige ikke-uddannelseskommuner i Danmark forholdsvis lavt. Figur 2 Uddannelsesniveau for årige i Vordingborg Kommune, Region Sjælland og hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Mere end hver tredje (37 %) i de erhvervsaktive aldersgrupper har grundskolen som deres højeste uddannelse. Lidt færre nemlig 36 % - har en erhvervsuddannelse, mens resten har en videregående uddannelse (eller en gymnasial uddannelse). I forhold til landsgennemsnittet er der især overskud af 5

106 personer uden uddannelse ud over grundskolen, mens der er underskud af personer med en videregående uddannelse. Det lave uddannelsesniveau slår også igennem i forhold til de unge grupper på arbejdsmarkedet. For aldersgruppen år er det fortsat mere end hver tredje (35 %), der har grundskole som den højest gennemførte uddannelse. En del af forklaringen herpå er, at den store tilgang af flygtninge med opholdstilladelse de senere år vejer forholdsvis meget i målgruppen og flygtninge typisk er registreret med uoplyst uddannelsesbaggrund. Men også blandt gruppen af årige med en etnisk dansk baggrund er det en voksende andel, der kun har grundskole som der højest gennemførte uddannelse. Hvor der tidligere var en klar tendens til, at andelen af unge uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse var faldende, har denne andel siden 2006 været stigende (fra 27 % i 2006 til 30 % i 2015). Det er især de unge mænd, der ikke får gennemført nogen kompetencegivende erhvervsuddannelse. I 2015 har 35 % af de årige mænd i Vordingborg Kommune med en etnisk dansk baggrund grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse, jf. figur 3. Figur 3 Udvikling i andelen af årige i Vordingborg Kommune, der har grundskole (eller uoplyst) som højest gennemførte uddannelse. Etnisk dansk baggrund, 2006 til 2015 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Risikoen for at være uden beskæftigelse er langt højere for personer uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse end for personer med en sådan uddannelse. Langt størstedelen (80-95 %) af de unge mellem 25 og 34 år, som har gennemført enten en gymnasial, en erhvervsfaglige eller en videregående uddannelse, er i fortsat uddannelse eller beskæftigelse. Det samme gælder kun for godt halvdelen (55 %) af deres jævnaldrende, som har grundskole som der højest gennemførte uddannelse. Det lave uddannelsesniveau generelt og specielt den store andel af såvel beskæftigede, som jobklare og ikke-jobklare ledige, som kun har grundskole er en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Vordingborg Kommune. Her er der fokus på både vejledning af gruppen af unge, som ikke kommer i 6

107 gang med eller fuldfører en erhvervsmæssig uddannelse og efteruddannelse af voksne beskæftigede og ledige uden uddannelse. Den etniske struktur Andelen af befolkningen i Vordingborg Kommune, der har en anden herkomst end dansk, er lille sammenlignet med en række andre kommuner i Østdanmark. I alt personer i de erhvervsaktive aldersgrupper har i 2015 en anden herkomst end dansk er indvandrere/efterkommere fra ikkevestlige lande, mens 832 er indvandrere/efterkommere fra vestlige lande (inkl. de nye EU-lande i Østeuropa). De største enkeltgrupper kommer fra to af de umiddelbare nabolande Polen og Tyskland med henholdsvis 193 og 145 personer i de erhvervsaktive aldersgrupper. Antallet af polske tilflyttere er øget med 24 (14 %) i det seneste år I den beskæftigelsespolitiske indsats er der dog særlig fokus på personer, der har etnisk baggrund i et ikke-vestligt land. Her er de største enkeltgrupper efter oprindelig nationalitet: Syrien med 111 personer, Bosnien-Hercegovina med 108 personer, Tyrkiet med 108, Irak med 97, Thailand med 79 og Afghanistan med 61 personer i de erhvervsaktive aldersgrupper. Den mest markante ændring det seneste år er ikke overraskende at antallet af syriske indvandrere i Vordingborg Kommune er øget markant fra 44 til 111. Det afspejler den store tilgang af syriske flygtninge til kommunen det seneste år. Mindre end halvdelen af indvandrerne (41 %) fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesgraden er højere for de kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande end for de mandlige indvandrere. Mens kvinder oplevede en stigende beskæftigelse fra i løbet af det senest år, mens mændenes beskæftigelsesfrekvens er faldet. I marts 2015 modtog 299 indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande en midlertidig offentlig forsørgelsesydelse. Omregnet til fuldtidspersoner udgjorde de 291 personer. Det betyder, at 29 % af den nævnte gruppe af nydanskere har modtaget en midlertidig forsørgelsesydelse i marts 2015 mod 12 % af de etniske danskere. Antallet af ikke-vestlige modtagere af midlertidige forsørgelsesydelser er steget med ca. 30 % fra marts 2014 til marts 2015, mens antallet af etniske danske modtagere af disse forsørgelsesydelser er faldet med 5 %. Den kraftige stigning er næsten udelukkende begrundet i stigningen i flygtninge, som har fået opholdstilladelse i og som under den treårige integrationsperiode er berettiget til kontanthjælp. Hver syvende (140 personer eller 14 %) modtog en permanent offentlig forsørgelsesydelse i marts I sammenligning modtog 17 % af de etniske danskere en permanent offentlig forsørgelsesydelse i denne måned (inkl. efterløn). Forventningerne til udviklingen i ledigheden i 2014 og 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ud fra Økonomiministeriets seneste prognose for udviklingen i ledigheden på landsplan udarbejdet en prognose over den forventede ledighedsudvikling for de enkelte kommuner herunder Vordingborg Kommune. Det forventes, at den officielle ledighed i kommunen vil stige en smule i 2015, og herefter reduceres igen i løbet af 2016, så ledigheden ved udgangen af 2016 ligger knap 1 % under niveauet ved udgangen af Det vil især være ledigheden for de forsikrede medlemmer af en a-kasse, der falder en smule, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere forventes at stige. Antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart er jobklare, forventes at fortsætte med at stige i 2015 og Stigningen i antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere kan især 7

108 tilskrives den store tilgang af flygtninge, som i forbindelse med deres opholdstilladelse skal indgå i det treårige integrationsprogram i Vordingborg Kommune. Den forventede udvikling af ledigheden i Vordingborg Kommune fremgår af figur 4. Figur 4 Udviklingen i antal modtagere af a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Vordingborg Kommune 4. kvartal 2010 til 4. kvartal Prognose fra 2. kvartal 2015 Kilde: Egne beregninger baseret på jobindsats.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er dog i den aktuelle udvikling en række usikkerhedsmomenter, som kan påvirke den viste prognose. Det er usikkert, om stigningen i den erhvervsaktive aldersgruppe og arbejdsstyrken i Vordingborg Kommune vil fortsætte i de kommende år. Der er ligeledes knyttet stor usikkerhed til, om ledighedsudviklingen i Vordingborg Kommune fortsat vil udvikle sig mere negativt, end udviklingen i nabokommunerne. 8

109 Personer på offentlige ydelser I gennemsnit mere end hver fjerde borger (27 %) i Vordingborg Kommune i de erhvervsaktive aldersgrupper modtog offentlig forsørgelse i marts 2015 inkl. førtidspension og efterløn. Det svarer til knap borgere. Antallet af modtagere af de forskellige forsørgelsesydelser i marts 2015 er vist i tabel 2. Tabel 2: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, marts 2015 Modtagere af ydelse (berørte) Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før Antal Ændring fra samme måned året før Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) % % Midlertidig arbejdsmarkedsydelse** 85 9 % 62 9 % Særlig uddannelsesydelse** % % Kontanthjælp*** % % Jobparate % % Aktivitetsparate % % Uddannelseshjælp*** % % Uddannelsesparate % % Aktivitetsparate % % Revalidering (inkl. for-revalidering) 47 0 % 46 2 % Sygedagpenge % % Ressourceforløb** % % Jobafklaringsforløb**** 64 - % 62 - % Alle midlertidige ydelser* % % Ledighedsydelse % % Fleksjob % % Førtidspension % % Efterløn % % Alle permanente ydelser* % % Alle ydelser* % % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 29 % 27 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én form for ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indført fra starten af 2014, hvor den gradvis afløste den særlige uddannelsesydelse. Derfor en kraftig udvikling i anvendelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, mens den særlige uddannelsesydelse stort set er aftrappet i løbet af 2. halvdel af 2014 *** Fra og med 1. januar 2014 er der sket en opdeling mellem modtagere af uddannelseshjælp (under 30 år) og modtagere af kontanthjælp (over 30 år) som følge af kontanthjælpsreformen **** Jobafklaringsforløb er indført medio 2014 Kilde: 9

110 Bilag: 5.3. De beskæftigelsespolitiske mål for 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73780/15

111

112

113

114 Bilag: 5.4. RAR Sjælland brev dateret 12aug 2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

115

116

117 Bilag: 6.1. Frigivelse af bevilgede tilskud og puljer til forøget integrationsindsats i 2015 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37488/15

118 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Frigivelse af bevilgede tilskud og puljer til forøget integrationsindsats i 2015 Sagsnr.: 15/ Sagen afgøres i: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Område: Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Holm Oppermann Lovgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lov nr. 474 af 1. juli 1998 med senere ændringer. 6ff om boligplacering af flygtninge. Resumé Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at den forøgede tilgang af flygtninge følges op af en forøget indsats i kommunen, og særligt i Borger og Arbejdsmarked. Der er dels tale om, at den enkelte flygtning udløser tilskud, og dels at staten i 2015 efter forhandling med KL afsætter forskellige puljer og tilskud til at understøtte kommunens opgave med integrationsindsatsen. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere behandlet spørgsmålet om tilgangen af flygtninge på møderne den 13. januar og 4. februar Ved mødet den 13. januar 2015 holdt udvalget en temadrøftelse om integrationsindsatsen, hvor selve indsatsen blev gennemgået. Ved mødet den 4. februar 2015 drøftede udvalget den forventede fordeling af flygtninge i landets kommuner. Sagsfremstilling Baggrund Der er sket en meget kraftig forøgelse af tilgangen af flygtninge til Vordingborg Kommune. Danmark oplever i disse år en meget stor tilstrømning af flygtninge, særligt fra Syrien. På landsplan er der i øjeblikket tale om, at der gives asyl til mere end tre gange så mange flygtning som normalt. I 2015 forventes det, at der gives asyl til op mod flygtninge. Det er staten der modtager flygtninge og tager stilling til, om flygtningene er berettiget til asyl. Når en flygtning har fået asyl, er det kommunernes opgave at stå for den egentlige integrationsindsats. Der er afsat en særlig integrationsperiode på 3 år til at løse integrationsindsatsen. I denne periode gælder særlige regler og særlige tilskudsordninger og særlige forpligtelser for den kommunale indsats. Efter integrationsperioden på 3 år, overgår flygtningen til en status som almindelig borger i forhold til den kommunale indsats. Herefter er flygtningen altså omfattet af de almindelige kommunale indsatser og forpligtelser, og den almindelige kommunale finansiering af disse. Jo bedre en integrationsindsats kommunen udfører i de første 3 år, jo større chance er der for, at flygtningene bliver selvforsørgende. De seneste år har Vordingborg Kommune modtaget ca. 40 flygtning om året. Dette antal steg i 2014 til 89, og det forventes, at vi i 2015 vil modtage mere end 130 flygtninge. Vi modtager altså ca. 3 gange så mange flygtninge som under normale forhold. Ud over de modtagne flygtninge, kommer vi også til at modtage en del familiemedlemmer som familiesammenføring. Normalt kan vi antage at vi vil modtage op til 50 % flere via familiesammenføring. Forøget indsats Integrationsindsatsen koordineres i Borger og Arbejdsmarked af et integrationsteam. Meget af indsatsen ligger i dette team, men der er også mange andre afdelinger i kommunen der indgår. Væsentlige dele af indsatsen er den faktiske modtagelse og boplacering af flygtningene, introduktion til det danske samfund, samarbejde med frivillige foreninger, sprogundervisning, og ikke mindst en arbejdsmarkedsrettet indsats for at sikre, at flygtningene så vidt muligt kan blive bidragende borgere. Derudover er det særligt skole og institutionsområdet, børne- og familieområdet, sundheds- og psykiatriområdet der yder indsatser i integrationsperioden. 1

119 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Da tilgangen er steget fra ca. 40 flygtninge til forventet mere end 130 flygtninge om året, er det nødvendigt at ansætte flere medarbejdere til at løfte opgaven. Det er særligt den konkrete opgave med modtagelse og etablering, myndighedsopgaven i forbindelse med den enkelte flygtning, og den virksomhedsrettede opgave, der er akut behov for at forøge. Staten har netop afsat en pulje på 200 mio. kr. til at understøtte kommunernes integrationsindsats. Der skal være fokus på, at omfanget af integrationsopgaven både kan stige og falde. Den meget store tilgang af flygtninge der er i disse år, er usædvanlig. Det er derfor nødvendigt, at de forøgede resurser der anvendes også kan kobles af opgaven igen. Dette kan f.eks. ske i form af tidsbegrænsede eller funktionsbestemte ansættelser, og leverandøraftaler der er fleksible efter antallet af integrationsborgere. Midlertidig boplacering I forhold til selve modtagelsen, indgår der en midlertidig boplacering af den enkelte flygtning, indtil der kan findes en egnet permanent bolig. Borger og arbejdsmarked undersøger i øjeblikket muligheden for at indrette tomme kommunale bygninger til denne opgave, frem for at anvende dyrere lejemål hos private eller boligselskaber. Staten har netop afsat en pulje på 125 mio. kr. særligt til at finansiere, at kommuner kan indrette bygninger til midlertidige boligplaceringer af de flygtninge kommunerne modtager. Økonomi Som udgangspunkt er den kommunale integrationsopgave fuldt finansieret af staten. Kommuner modtog en stor forøgelse af bloktilskud da integrationsindsatsen blev udlagt til kommunerne i I Vordingborg fik vi en forøgelse af bloktilskud på 19 mio. kr. Derudover knyttes der grundtilskud, resultattilskud og forskellige refusionsordninger til integrationsindsatsen. Nogle refusionsordninger er endda på 100 %, f.eks. ved særlige sociale eller familiemæssige indsatser. I forhold til 2015 har KL udvirket, at regeringen afsætter yderligere 325 mio. kr. til kommunernes integrationsindsats. De fordeler sig med 125 mio.kr. til støtte til modtagelse / boplacering og 200 mio. kr. til myndigheds- og aktivitetsindsatsen. Pengene kommer til udbetaling i maj / juni når de endelige regnskabstal for 2014 og kvoten for 2015 er kendte. Normalt kan vi regne vor andel ud, ved at gange med 0,85 altså ca. 3 mio. kr. Disse midler uddeles imidlertid efter en særlig kvote, der udregnes på baggrund af den andel af flygtninge som den enkelte kommune faktisk har modtaget i 2014 og forventes at modtage i Derfor vil vores andel blive væsentlig større, forventeligt ca. 4 mio. kr. Vi forventer at modtage ca. 1,5 mio. kr. til boplacering og ca. 2,5 mio.kr. til indsatsen. Økonomiske konsekvenser se nedenstående tabel. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb 2

120 Vordingborg Kommune Dato Side Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse, at de månedlige grund- og resultattilskud vedrørende integrationsområdet tilgår Borger- og Arbejdsmarkedsområdet, budgetramme 2 under konto 5, ligesom udgifterne afholdes på konto 5. De to nye tilskud omhandlende investeringstilskuddet og det ekstraordinære integrationstilskud, som er aftalt for 2015 vil som udgangspunkt tilgå Borger- og Arbejdsmarkedsområdet, budgetramme 2, konto 5. Som det fremgår af sagen, skal en del af tilskuddet finansiere øgede udgifter til bl.a. administration konto 6 på Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings område, hvorfor der skal ske en bevillingsmæssig korrektion mellem udvalgene. Indstilling Administrationen indstiller, at at at de grundtilskud og resultattilskud der knytter sig til den enkelte flygtning, løbende frigøres og anvendes til den direkte integrationsindsats, de tilskud staten bevilger fra 125 mio. kr. puljen til kommunernes udgifter til midlertidige boligplaceringer frigives, og at administrationen udarbejder et projekt hvor tomme kommunale bygninger kan indrettes til midlertidige boliger til flygtninge, de tilskud staten bevilger fra 200 mio. kr. puljen til den kommunale integrationsindsats frigives, og at administrationen løbende tilpasser bemandingen i integrationsteamet indenfor denne bevilling og de løbende tilskud således, at teamet kan løse en forøget integrationsindsats med særligt fokus på en god modtagelse og en hurtig arbejdsmarkedsrettet indsats. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Indstillingen tiltrådt. 3

121 Bilag: 6.2. Anvendelse af kommunal bygning samt frigivelse af beløb for ombygning til boliger til flygtninge Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73444/15

122 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Anvendelse af kommunal bygning samt frigivelse af beløb for ombygning til boliger til flygtninge Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Borger og Arbejdsmarked har behov for at kunne disponere over midlertidige boliger til flygtninge. De seneste år har Vordingborg Kommune modtaget ca. 40 flygtninge om året. Dette tal steg i 2014 til 89. og i 2015 er kvoten for kommunens tilgang af flygtninge fastlagt til 136. Hertil kommer eventuel familiesammenføring af familiemedlemmer. Borger og Arbejdsmarked finder det hensigtsmæssigt at indrette tomme kommunale bygninger til denne opgave frem for at anvende dyrere lejemål hos private eller hos boligselskaber. Til brug herfor ønsker Borger og Arbejdsmarked at overtage ejendommen på Troldevej 11, Ndr. Vindinge, 4760 Vordingborg, som tidligere har været børnehave, og som i dag er overdraget til ejendomsfonden med henblik på salg. Efter en ombygning forventes ejendommen i løbet af 2015 at kunne stå klar til brug. Der bliver plads til midlertidige boliger for 20 flygtninge/indvandrere. På grund af den store tilgang af flygtninge for øjeblikket er der akut behov for disse pladser. Der er budgetteret med, at der skal anvendes kr. til ombygningen. Herudover vil der være omkostninger til den løbende drift. Det budgetteres med, at det kan dækkes af det beløb til drift, som er afsat i regi af ejendomsfonden, og som foreslås overflyttet til Borger og Arbejdsmarked. Hvis tilgangen af flygtninge i de kommende år falder til et mere normalt niveau, vil Troldevej 11 kunne dække det meste af behovet for midlertidige boliger, så det vil blive muligt at opsige nogle af de nuværende forholdsvis dyre lejemål til midlertidige boliger. Der er søgt om og givet byggetilladelse til ombygningen. Der er ikke lokalplaner eller andre planmæssige forhold, som forhindrer, at bygningen kan anvendes til det nævnte forhold. Den gældende byggetilladelse udløber 3. november Borger og Arbejdsmarked vil i samarbejde med lokalrådet gennemføre en orientering af naboerne i lokalområdet inden ombygningen går i gang. Når bygningen er parat til indvielse vil der blive afholdt et Åbent Hus-arrangement for naboer og andre interesserede. En eventuel beslutning om ombygningen følger op på beslutning i Udvalget for Økonomi, Udvikling og Planlægning (ØPU) den 18. marts 2015, hvor udvalget godkendte, at der kan frigives midler fra det tilskud, som staten i 2015 vil give til kommunerne til midlertidige boligplaceringer. Det særlige statslige tilskud er på 125 mio. kr., og Vordingborg Kommune forventes at modtage ca. 1,5 mio. kr. heraf. I denne beslutning lå, at administrationen skulle udarbejde et projekt, hvor tomme kommunale bygninger kan indrettes til midlertidige boliger for flygtninge. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Beboelse midlertidig boligplacering af flygtninge Drift - do Anlæg Afledt drift 1

123 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Finansiering Drift Statsligt investeringstilskud for 2015 ( xg ) Ejendomsfonden Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse, at der jf. sagen på Udvalget for Økonomi, Udvikling og Planlægning den 18. marts 2015, blev afsat kr. i budget 2015 til kommunens udgifter til midlertidige boligplaceringer af flygtninge, hvor tomme kommunale bygninger kan indrettes til midlertidige boliger til flygtninge. Ligesom der under ejendomsfonden, jf. sag af den 14. april 2014, er overført beløb på ca kr. i årene 2015 og frem til drift af ejendommen Troldevej 11. Der kan således, som nævnt i sagen, overføres driftsbeløb fra ejendomsfonden til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Bilag: 1 Åben Notat - Supplerende oplysninger - sag om anvendelse af kommunal bygning til boliger til flygtninge.docx 76020/15 Indstilling Administrationen indstiller, at at at ejendommen Troldevej 11, 4760 Vordingborg, kan anvendes på ubestemt tid til boliger til flygtninge, der frigives kr. fra det statslige investeringstilskud til ombygning af ejendommen til dette formål, ansvar og budget for ejendommens drift herefter overgår fra Ejendomsfonden til Borger og Arbejdsmarked. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Der har været møde med repræsentanter fra Lokalrådet. Der er planlagt informationsmøde medio juni med naboer. Der er ligeledes planlagt åbent hus arrangement, når huset står klar til indflytning. Udvalget har et ønske om at opgaven udbydes i fagentrepriser. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Thomas Christfort Indstillingen fra Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Kim Petersen, Brit Skovgaard, Kirsten Overgaard, Mette Høgh Christiansen, Vibe Bøgvad Notat af 27. maj 2015 med supplerende oplysninger var omdelt inden mødet. 2

124 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indstillingen fra Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådt. 3

125 Bilag: 8.1. Alle ydelser: Tidsserie 3 kalenderår.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

126 1 Kilde: Egne data fra KMD Opus Lis. Tal for a-dagpenge er inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tallet skal tolkes med forsigtighed, da det ikke er baseret på udbetaling af dagpenge, men på antal af kontaktforløb i jobcenteret. Tallet vil derfor være overvurderet. Øvrige tal er baseret på udbetaling af ydelser. På nogle ydelsesområder specielt sygedagpenge vil tal for seneste måned være undervurderet på grund af efterregistreringer.

127 2

128 3

129 4

130 5

131 6

132 Note: Andelen er beregnet i forhold til befolkningstal den første i det aktuelle kvartal, jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 7