Vedtægt. for. Branderslev - Sandby Digelag

Transkript

1 Under henvisning til Skatteministeriets skrivelse af 22. december 1999, j. nr , pålignes tinglysningsafgift 1.400,00 kr., idet heromhandlede vedtægt er etableret for at sikre den offentlige kystsikring. Vedtægt for Branderslev - Sandby Digelag 1. Digelagets oprettelse. 1. Nuværende vedtægt er stadfæstet ved Lolland Kommunes beslutning af, og erstatter den tidligere vedtægt af 6. marts Kystbeskyttelsen er oprindelig oprettet ved landvæsenskommissionskendelse 21. maj 1875 og ændret ved afvandingskommissionskendelse af 25. juli Lagets værneting er retten i Nykøbing F. 2. Fortegnelse over digelagets anlæg. Alle koter er angivet i DVR90. (Den oprindelige kote på 2,50 m i DNN svarer til kote 2,42 m i DVR90). Højvandsbeskyttelsen mod havet omfatter følgende anlæg: B 1. Dige. Hellenæs gamle dige. 1

2 Beliggenhed. Diget er beliggende på matr. nr. 1a, Hellenæs, Branderslev, og forløber 28 m fra færdselsdæmningen mod syd til Hestehoveddiget mod nord. Dimension. Diget har 1,50 m bred krone i kote 2,42 m, og et anlæg mod vest på 3,0 og mod øst på 1,5. B 2. Dige. Færdselsdæmningen Beliggenhed. Diget begynder ved østskellet for matr. nr. 240k, Nakskov Markjorder og forløber 904 m langs sydsiden af Strandpromenaden, delvis i fortov, til lystbådehavnen. Dimension. Diget har 1,50 m bred krone i kote 2,42 m, og et anlæg mod syd på 3,0 og mod nord på 1,5. Bygværker. Der er etableret to gennemløb i diget med sluser i brønde. Det første ved udløbet for kommunevandløb nr. 11 Nakskov med ø 1,00 m monierrør. Det andet ved udløbet for privat vandløb midt på Strandpromenaden med ø 0,80 m betonrør. Vedligeholdelse. Vedligeholdelsen af nævnte dige (færdselsdæmningen) og bygværker foretages af Lolland Kommune. C 1. Dige. Hellenæs nye dige. Beliggenhed. Diget begynder ved Hestehoveddiget i det nordvestlige hjørne af matr. nr. 358a, Nakskov Markjorder, og løber 300 m i nordlig retning til højt land. Diget ligger på hele strækningen på matr. nr. 1a, Hellenæs By, Branderslev. Dimension. Diget har en 1,50 m bred krone i kote 2,42 m, og et anlæg mod Nakskov Fjord på 3,0, og mod land (øst) på 1,50. 2

3 C 2. Dige. Hestehoveddiget. Beliggenhed. Diget begynder ved Hellenæs gamle dige i øst, og forløber 253 m mod vest til Hellenæs nye dige på matr. nr. 358a, Nakskov Markjorder, langs nordskellet af dette matr. nr. Dimension. Diget har 1,50 m bred krone i kote 2,42 m, og et anlæg mod syd på 3,0 og mod nord på 1,5. D. Dige. Diget for Ladegårds sø. Beliggenhed. Diget begynder det nordlige hjørne af det private dige på Hellenæs, og forløber 283 m mod nord på matr. nr. 1a, Hellenæs By, Branderslev og matr. nr. 2b, Nakskov Ladegård, Branderslev til matr. nr. 1b og 1c, Nakskov Ladegård, Branderslev. Dimension. Diget har 1,50 m bred krone i kote 2,42 m, og et anlæg på 3,0 mod Nakskov Fjord og 1,5 mod øst. Bygværker. Der er etableret et gennemløb med sluse og lysning på 3,14 m, samt 2 tophængte højvandsklapper ved kommunevandløb nr. 20L. E. Dige. Sandby diget. Beliggenhed. Diget begynder ca. 80 m nord for det sydvestlige hjørne af matr. nr. 27c, Sandby By, Sandby, og forløber 1122 m mod nord til højt land på matr. nr. 13a, Sandby By, Sandby. Dimension. Diget har 1,50 m bred krone i kote 2,42 m, og et anlæg på 3,0 mod Nakskov Fjord og 1,5 mod øst. 3

4 Bygværker. Der er etableret et gennemløb med sluse og lysning på 1,88 m., samt højvandsklap ved kommunevandløb nr. K 2 Br. 3. Digelagets rettigheder og forpligtelser. 1. Digelaget har adgangsret til diget fra offentlig vej over matr. nr. 1a, Hellenæs By, Branderslev, matr. nr. 1c og 2b, Nakskov Ladegård, Branderslev og matr. nr. 13a og 27c, Sandby By, Sandby. 4. Digelagets formål og drift. 1. Digelaget formål er at beskytte de i anlæggets interesserede jorder mod skader ved oversvømmelse fra havet. 2. De under digelaget hørende anlæg vedligeholdes med de i 2 anførte dimensioner og koter på lagets foranstaltning og bekostning, undtagen B 2 diget, som vedligeholdes af Lolland Kommune. 3. Til sikring af anlæggenes virkning og beståen er der fastsat følgende bestemmelser: 4. Ejerne af de arealer, på hvilke de i 2 omhandlende anlæg er beliggende, skal stedse tåle disses tilstedeværelse, og anlæggene skal stedse henligge uforstyrret fra grundejernes side, idet dog jagt- og fiskeriretten tilkommer de respektive ejere. 5. Digelaget må kun benyttes efter sit formål og kun betjenes af de af digelagets bestyrelse dertil udpegede personer i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser herom, undtagen B 2 diget. 4

5 6. Digelaget har ret til den for anlæggets vedligeholdelse og eftersyn nødvendige færdsel på de tilstødende ejendomme. 7. Langs digefoden mod landarealer skal der henligge en 1 meter bred bræmme, som ikke må dyrkes. 8. Grundejerne/brugerne er pligtige ved hegning at holde husdyr borte fra anlægget bortset fra får og geder. Hegn skal sættes mindst 1 m fra digefoden. 9. Diget vedligeholdes 1 gange årligt, hvor diget slås for græs eller afgræsses og træbevoksning fjernes efter bestyrelsens nærmere bestemmelser. 10. Vedligeholdelsesarbejder kan af bestyrelsen udliciteres eller bortgives i akkord underhånden. 11. Såfremt der sker skade på digelagets anlæg, påhviler det bestyrelsen snarest muligt at få skade udbedret. 12. Bestyrelsen drager omsorg for, at hele anlægget til enhver tid svarer til sit formål. Vedligeholdelsen af digelagets anlæg skal derfor ikke indskærpes til blot en bevarelse af de bestående anlæg, men skal også gå ud på efterhånden på tidssvarende måde at forny og styrke disse, så at såvel de årlige driftsudgifter som vedligeholdelsesudgifterne bliver så lidt byrdefulde som muligt for digelagets medlemmer. 5. Digelagets medlemmer (interessenter). 1. Som medlemmer af digelaget regnes ejere af matr. nre. inden for digelagets interesseområde, jfr. vedhæftede partsfordeling over matr. nre. og den i stk. 2 omtalte matrikelkortkopi. a. ejeren/ejerne af en landbrugsejendom, selv om denne består af flere matr. nre. tillægges et medlemskab, og 5

6 b. ejeren/ejerne af i øvrigt samvurderede matr. nre. tillægges et medlemskab, og c. ejeren/ejerne af særskilte vurderede matr. nre. hver for sig tillægges et medlemskab. 2. De interesserede arealer samt interessegrænse fremgår af vedhæftede matrikelkortkopi, Kortet og partsfordelingen er ajourført for så vidt angår matrikulære ændringer indtil den 11. september Ovenanførte fortegnelse over de interesserede ejendomme er med de lovligt indførte ændringer til enhver tid norm for digelagets interessenter og hjemmel for deres forpligtelser. 4. Når en ejendom, på hvilken der hviler bidrag til digelaget bliver udstykket, fordeles ejendommens oprindelige partstal, jfr. den ovenanførte fortegnelse over de interesserede ejendomme, på de udstykkede parceller, der er interesseret i digelaget. En sådan fordeling af parterne foretages af kommunen eller en af dem bemyndiget person, i overensstemmelse med principperne i stk. 6. Interessegrænsen er 2 m kurven i Dansk Digital Højdemodel produceret af COWI A/S på grundlag af laserscanninger foretaget i tidsrummet mellem 5. januar 2007 og 14. april 2007, samt kontrolmålinger foretaget i sommeren 2010 af Landinspektør Poul Erik Jensen, Ringsted. Grundlaget forefindes hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S i Maribo, der for nuværende også er bemyndiget til at udføre fordelinger. 5. Lodsejerne har pligt til at meddele digelagets bestyrelse matrikulære ændringer, nybygninger og om- og tilbygninger. 6. Partstallene er ansat i forhold til det interesserede geometriske areal ud fra følgende principper: Landbrugspligtige arealer og friarealer: 50 enheder pr. ha. Parcelhuse og helårsgrunde: 200 enheder pr. ejendom, samt 50 enheder pr. ha. Boligblokke, rækkehuse, institutions - og industribebyggelse: 200 enheder for hver påbegyndt 300 m² bebygget areal, samt 50 enheder pr. ha. Hver grund der udstykkes som byggegrund pålægges enheder efter ovenstående 6

7 principper. En byggegrund der er eller bliver bebygget således, at mindst 2/3 af bebyggelsen ligger over 2.00 m kurven fritages for bygningsenheder. Ved nybygninger og om- og tilbygninger pålægges parter i henhold til ovenstående. Offentlige veje og stier er fritaget for parter. 6. Offentligt tilsyn. 1. Digelaget står under tilsyn af Lolland Kommune. 2. Lagets regnskab revideres efter kommunens nærmere anvisning. 3. Vedligeholdelse af digelaget anlæg sker under tilsyn af kommunalbestyrelsen, som kan pålægge bestyrelsen at udføre de efter kommunalbestyrelsen skøn nødvendige vedligeholdelses- og sikringsarbejder. Såfremt et sådant pålæg ikke efterkommes inden udløbet af den fastsatte frist, kan kommunen lade arbejdet udføre for digelagets regning, og opkræve udgiften hos lagets medlemmer efter partsfordelingen. 7. Administration. 1. Inden for digelaget selv styres dets anliggender af generalforsamlingen og af en bestyrelse, som varetager de daglige forretninger ved driften og vedligeholdelsen af lagets anlæg og udadtil repræsenterer laget. 2. Spørgsmål om køb og salg af fast ejendom kan afgøres ved en enstemmig beslutning af bestyrelsen, men hvis en sådan ikke kan opnås, skal spørgsmålet forelægges generalforsamlingen til afgørelse. 7

8 3. Ændringer i vedtægten kan foretages på en beslutningsdygtig generalforsamling, jfr. 8, ved vedtagelse med kvalificeret majoritet, jfr. 9. Ændringerne skal godkendes af kommunen. 8. Generalforsamlingen. 1. Generalforsamlingen omfatter samtlige medlemmer af digelaget, jfr., vedtægten Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. juli. Dagsordenen skal omfatte godkendelse af det foregående års reviderede regnskab, forelæggelse af budget for det kommende år og valg af bestyrelsesmedlemmer, stedfortrædere samt eventuelt revisor. 3. Den ordinære generalforsamling indvarsles med mindst 14 dages varsel efter bekendtgørelse på den af den foregående ordinære generalforsamling vedtagne måde. 4. Ekstraordinær generalforsamling kan indvarsles efter regler, der optages i en af den ordinære generalforsamling vedtagne forretningsorden for digelagets styrelse. 5. Dagsorden for generalforsamlingen skal meddeles ved indvarsling. 6. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når medlemmer repræsenterende mindst 1/3 af det samlede stemmetal kræver det. 7. Den ordinære generalforsamling er altid beslutningsdygtig. En ekstraordinær generalforsamling er kun beslutningsdygtig, hvis mindst halvdelen af det samlede stemmetal er repræsenteret. Er dette ikke tilfældet, skal generalforsamlingen indvarsles på ny med lovlig frist, og den anden generalforsamling er altid beslutningsdygtig, jfr. dog 7, stk. 3, og 9 stk

9 Beslutninger på generalforsamlinger. 1. Ved afstemninger på generalforsamlingen har hvert medlem en stemme for hver part i henhold til den i 5 stk. 1, anførte fortegnelse over de interesserede ejendomme. 2. Beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt flertal, dog kræves der ved spørgsmål om ændringer i vedtægten og om ophævelse af digelaget en vedtagelse med et flertal på mindst 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer. 3. Stemmeretten udøves ved personlig tilstedeværelse på generalforsamlingen, dog har medlemmerne ret til at afgive stemme ved en med skriftlig fuldmagt dertil bemyndiget person, men ingen kan møde med mere end 3 fuldmagter Bestyrelsen består af 3 medlemmer og vælges for 3 år af gangen af generalforsamlingen. 2. For bestyrelsesmedlemmer vælges der desuden personlige stedfortrædere. Et medlem kan vælges som stedfortræder for 2 bestyrelsesmedlemmer. 3. Hvert år afgår et bestyrelsesmedlemmer og dennes stedfortrædere. Genvalg er tilladt. 4. Lodsejerne kan og bestyrelsen skal stille forslag om valg af nye medlemmer og stedfortrædere. 5. Bestyrelsen vælger selv sin formand og fordeler arbejdet blandt sine medlemmer. 6. Bestyrelsen føre en protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Udskrift af generalforsamlingen sendes til kommunen. 7. Generalforsamlingen vedtager regler for bestyrelsens ansvarlighed i pengesager og for dagpenge og befordringsgodtgørelse for de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer. 9

10 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 2 medlemmer er tilstede. Beslutninger vedtages ved simpelt flertal, idet formandens stemme er afgørende i tilfældet af stemmelighed. 9. Alle digelagets medlemmer er valgbare som medlemmer af bestyrelsen og pligtige at modtage valg, medmindre sygdom, bortrejse eller anden af bestyrelsen godkendte grund forhindrer varetagelse af hvervet. 10. I tilfælde af varigt forfald for et af bestyrelsesmedlemmerne suppleres bestyrelsen med vedkommende stedfortræder. 11. Generalforsamlingen vælger en revisor for 3 år ad gangen. 11 Digelagets regnskab og opkrævning af bidrag. 1. Digelagets regnskabsår følger kalenderåret. Inden 1. marts skal bestyrelsen fremsende det pr. 31. december afsluttede regnskab med statusopgørelse til revisoren, som tilbagesender det med påtegning inden 1. april. Inden 1.august indsender bestyrelsen regnskabet og udgiftsbudgettet for det kommende år med beretning om den ordinære generalforsamling til kommunen til endelig decision af regnskabet. Udgiftsbudgettet bør indbefatte 1) renter og afdrag på lån, 2) driftsudgifter, 3) amortiserings- eller henlæggelses-bidrag samt 4) særlige bidrag. 2. Kommunen træffer på grundlag af udgiftsbudgettet for det kommende år og regnskabet for det afsluttende år beslutning om, hvor stort bidrag der skal opkræves hos medlemmerne i det kommende regnskabsår. 3. Lån kan ikke optages uden kommunens samtykke. 4. Medlemmernes bidrag til digelaget opkræves sammen med og efter samme regler som de kommunale ejendomsskatter. For opkrævningen haves samme fortrinsret og udpantningsret 10

11 som for de på de faste ejendomme hvilende kommunale skatter. 5. De opkrævede bidrag udbetales halvårligt til digelaget. 12. Midlertidig bestyrelse I tilfælde af tvist mellem bestyrelsen og generalforsamlingen har de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer og disse stedfortrædere ret til at nedlægge deres hverv; men de skal virke, til en ny bestyrelse er valgt på lovlig måde. Sker dette ikke i løbet af 6 uger, er kommunen berettiget til at udnævne en midlertidig bestyrelse på 3 medlemmer, der ikke behøver at være medlemmer af laget. Kommunen bestemmer, hvem der skal være formand, og hvorledes den midlertidige bestyrelse skal lønnes af digelaget. 13. Ophævelse af digelaget. 1. Hvis en generalforsamling eller en udnævnt midlertidig bestyrelse beslutter digelagets ophævelse, forholdes som anført i kystbeskyttelsesloven. Likvidation gennemføres af bestyrelsen. 2. Samtlige medlemmer af digelaget hæfter i forhold til deres partantal for alle lagets forpligtelser, herunder de af kommunen fastsatte honorarer for den midlertidige bestyrelse og for likvidationsomkostningerne. 14. Tinglysning. 1. Med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts tinglyses denne vedtægt som 11

12 hæftelse på alle de i vedtægtens 5 omhandlende fortegnelse anførte bidragspligtige ejendomme med prioritet forud for tidligere hæftelser af privatretlig oprindelse samt, a. Som rådighedsindskrænkning og byrde ifølge vedtægtens 2 og 4 på de i 5, stk. 1 anførte interesserede ejendomme. b. Som vejservitut på matr. nr. 1a, Hellenæs By, Branderslev, matr. nr. 1c og 2b, Nakskov Ladegård, Branderslev og matr. nr. 13a og 27c, Sandby By, Sandby, jvfr. vedtægtens Såfremt et matr. nr., på hvilket der skal foretages tinglysning, udgør en del af en landbrugsejendom, tinglyses vedtægten på den samlede ejendom, men dog således, at noteringen i tingbogen kun sker med hensyn til de direkte berørte matr. nre. 3. Påtaleberettiget med hensyn til de servitutmæssige byrder er digelagets bestyrelse og kommunen. 4. I tilfælde af digelagets ophævelse vil noteringen i tingbogen være at slette på kommunens begæring, når bestyrelsen over for kommunen dokumenterer, at digelagets har opfyldt sine økonomiske forpligtelser og ordnet de fremtidige forhold inden for lagets hidtidige områder overensstemmende med de af kommunen fastsatte bestemmelser herfor. 12