Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg BILAG 1 TIL STEDSANSANALYSEN
|
|
- Christoffer Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg BILAG 1 TIL STEDSANSANALYSEN
2 Erhvervsanalyse af Fredensborg Dansk Bygningsarv A/S 2013 Redaktion: Dansk Bygningsarv A/S Layout: Dansk Bygningsarv A/S
3 Forord Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg er del af forundersøgelsen til konkurrencen om Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby, og skal ses i sammenhæng med den mere omfattende Stedsansanalyse, der fokuserer på byrum, kulturarv og byliv. Begge analyser er i sommeren og efteråret 2013 udarbejdet af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Fredensborg Kommune og Realdania.
4
5 1. Indledning og sammenfatning 7 Fredensborg en lokal, regional og international slotsby 7 Erhvervspolitiske fokusområder 9 2. Metode 11 Analysemodellen Målgrupper 12 Turister 12 De lokale og globale besøgende 12 Turismeaktører 13 De klassiske turismeaktører 13 Erhvervsaktørerne 15 Specialbutikker i Jernbanegade SWOT-analysen 17 Fredensborgs styrker 17 Styrker der er særligt relevante for erhvervsaktørerne 17 Fredensborgs svagheder 20 Svagheder der er særligt gældende for Fredensborgs erhvervsaktører 20 Fredensborgs trusler 25 De udefrakommende trusler mod erhvervsaktørerne 25 Fredensborgs muligheder 26 Specifikke muligheder for erhvervsaktørerne i Fredensborg 27
6 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / 6
7 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Indledning og sammenfatning 1. Indledning og sammenfatning Indeværende analyse præsenterer turisme- og erhvervslandskabet i Fredensborg By. Analysen er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Dansk Bygningsarv i perioden juni-oktober 2013, og bygger på workshops, ekspertinterviews og fokusgruppemøder med fokus på byens forretnings- og oplevelsespotentiale. Der er indhentet tal og data om turisme- og erhvervslivet og der trækkes på tendenser inden for detailhandel og turisme, nye krav til helhedsoplevelse, turismeforbrug samt nytænkning af lignende handelsbyer i Danmark. Turisme- og erhvervsanalysens pointer er integreret i den mere omfattende rapport Stedsansanalyse af Fredensborg identitet og moderne byliv i den historiske slotsby, mens indeværende notat udelukkende retter opmærksomheden på styrker, svagheder, trusler og muligheder indenfor turisme- og erhverv. Fredensborg en lokal, regional og international slotsby Fredensborg er først og fremmest en slotsby, også når det kommer til turisme- og erhvervspotentialet i kommunen. Fredensborg Slot tiltrækker hvert år mange tusinder af besøgende til byen, og er som byens historiske knudepunkt et turismemæssigt omdrejningspunkt. Sammen med Louisiana og Nivågård Malerisamling er Fredensborg Slot kommunens kulturelle flagskib og de tre attraktioner tiltrækker hovedparten af de besøgende i kommunen. Slottet ligger attraktivt placeret mellem den historiske bykerne, de omkringliggende skove og Esrum Sø, og nærheden til både by og natur er en af slottets store styrker. Slotshaven er Danmarks største barokanlæg, og en, netop afsluttet, storstilet renovering har ført haven tilbage i original stil. Dette har styrket slottet yderligere som attraktion. Fredensborg Slot er sammen med Kronborg Slot og Frederiksborg Slot et af Nordsjællands tre slotte, der ofte indgår i en fælles slotstur. Fredensborg Slot er det eneste af de tre slotte, der bebos af kongefamilien. Kongefamiliens liv på og omkring slottet med det ugentlige vagtskifte, stats-, konge- og ambassadørbesøg, indflytning forår og fraflytning efterår samt andre kongelige begivenheder er en tydelig markør i bybilledet, der minder Fredensborgborgere og besøgende om, at slottet er beboet af den kongelige familie. 7
8 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Indledning og sammenfatning Wonderful Copenhagen konkluderer i en rapport fra 2008 omkring helårsturisme i Nordsjælland at: Nordsjælland har et uforløst potentiale i oplevelsesøkonomien, som kan realiseres med en strategisk og ambitiøs satsning på at udvikle lokalområdernes turisme- og oplevelsesprodukter. Det peger på et stort potentiale, som bør udforskes og udnyttes til gavn for turismen og erhvervet. Som analysen viser, efterlyser de besøgende mulighed for at opleve mere af byen, bl.a. efterspørger de specifikt souvenirbutikker. Det uforløste potentiale skal dels ses i relation til den manglende fysiske sammenhæng mellem Fredensborgs attraktioner, og dels til de udfordringer, der knytter sig til særligt handelsgaden. Et problem i forhold til eksisterende oplevelsesturismestrategi er, at der ikke skabes sammenhæng mellem turistattraktionerne omkring Fredensborg By og handelsmulighederne i Fredensborg By. Indsatser knyttes ofte udelukkende an til de omkringliggende attraktioner, hvormed de besøgende ikke kommer ind til bymidten og Jernbanegade. Som mange andre danske handelsbyer og tidligere kommunecentre oplever Fredensborg en nedgang i detailhandlen. Som følge af en generel nedgang i økonomien de seneste år med stigende internethandel, høje huslejer og et kuldsejlet projekt i Fredensborg, står mange butikker i dag tomme særligt i Fredensborg Bycenter (2010) og i Fredensborg Centrum (1960). Det er den triste kendsgerning, at butikslukninger og udfordret turismeerhverv hører med til hverdagens udfordringer i Fredensborg, ligesom det gælder for mange andre mindre byer udenfor de større urbaniserede områder. Analysen peger på, at der er et stort og uforløst oplevelsespotentiale for turisme- og handelsaktørerne i Fredensborg. Dette potentiale knytter sig i høj grad til en større satsning på de identitetsskabende og oplevelsesorienterede initiativer, der forstår at udnytte byens unikke potentialer og koble byens styrker: slottet, naturen, de aktive foreninger, de engagerede og ressourcestærke borgere og turister. Bymidten har potentiale til at styrkes som ramme om borgernes hverdagsliv og blive en destination for langt flere aktiviteter - ikke kun om den del af bylivet, der er hægtet op på detailhandlen. Byen har mange besøgende fra ind- og udland og det handler om at optimere både deres og de lokale borgeres helhedsoplevelse, når de besøger byen og bruger bymidten. 8
9 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Indledning og sammenfatning Udfordringer I 2006 blev der udarbejdet en rapport, Erhvervspolitiske handlefelter i Fredensborg-Humlebæk Kommune, der kigger på det samlede erhvervs- og turismemiljø i kommunen. Siden er kommunen blevet sammenlagt med Karlebo Kommune, men de nedenstående udfordringer er stadig aktuelle, når blikket er rettet mod Fredensborg by. Erhvervspolitiske fokusområder I rapporten peges der desuden på en række fokusområder, som kommunen og andre aktører med fordel kan arbejde med, når man kigger på udviklingen af turisme- og erhvervsmiljøet i Fredensborg. 9
10 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Indledning og sammenfatning 10
11 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Metode 2. Metode Fokuspunktet for turisme- og erhvervsanalysen er Jernbanegade, men med hele bymidten som omdrejningspunkt. Analysen vurderer, at Jernbanegade indeholder det største uforløste potentialer i forhold til at genaktivere bykernen i Fredensborg, både for besøgende og de lokale. Det vurderes også, at en genaktivering af bykernen vil have en positiv afsmittende effekt på de øvrige turismeaktørers kundegrundlag og virke. For at opnå en samlet kortlægning og analyse af Fredensborgs turisme- og detailhandelserhverv har vi foretaget en SWOT-analyse. SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats oversat til dansk: styrker, svagheder, muligheder og trusler. Igennem en simpel proces, skaber metoden struktur i og overblik over byens styrke- og konkurrencesituation gennem et fokus på hver af de fire ovenstående kategorier, nærmere specificeret: redensborgs interne (egne, indre) styrker og svagheder, samt byens eksterne (udefra givne) muligheder og trusler (se model). SWOT-analysen blev præsenteret ved et byambassadørmøde den 3. oktober 2013 i Fredensborg. Byambassadørerne har givet deres bud på og kvalificeret de muligheder, der ligger i udviklingen af oplevelsesøkonomien og erhvervslivet i Fredensborg med særlig fokus på bykernen og Jernbanegade. Således sættes Fredensborgs aktuelle interne ressourcer i relation til dens position i det omgivende miljø. Dette giver et godt oversigtsbillede over byens aktuelle konkurrencemæssige position og strategiske handlingsmuligheder. SWOT-analysen sammenfatter således interviews, spørgeskemaundersøgelse, fakta og data samt enkortlægning af det fysiske miljø, turisme og erhverv. Derudover inkluderer analysen de overordnede tendenser inden for turisme og handel, som er relevant for Fredensborg som oplevelsesøkonomisk destination. Indledningsvis karakteriseres målgrupperne og der gives en generel introduktion til Fredensborgs centrale attraktioner med relevans for erhverv og turisme. Analysemodellen 11
12 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Målgrupper 3. Målgrupper Turister De lokale og globale besøgende Fredensborg Slot gør, at byen har en helt unik rolle som turistdestination i Nordsjælland. Slottet tiltrækker såvel besøgende fra det nære opland, som turister fra nær- og fjernmarkeder. Ifølge VisitNordsjælland er hovedparten af Fredensborgs turister, endagsturister, som kommer for at se slottet og Slotshaven, søen og naturen, og enkelte går igennem byen. Omtrent ¾ af de danske turister kommer fra Sjælland særligt fra Hovedstaden og Nordsjælland. De danske turister spørger primært til Fredensborg Slot og Slotshaven, men også andre lokale seværdigheder. En del af de danske turister er cykelturister, der efterspørger bl.a. cykelkort over nærliggende cykelruter og naturoplevelser i nærområdet Der kommer mange udenlandske turister til Fredensborg. Særligt tyskere og svenskere finder vej til byen, men også mange amerikanere og asiater (hovedsagligt krydstogtturister) er blandt de besøgende. De udenlandske besøgende kan groft set inddeles i to grupper dem, der kommer med udflugtsbusserne, og dem, der finder til byen på egen hånd. Busturisterne skal ofte se Nordsjællands tre slotte. Kronborg og Frederiksborg Slot er museer og det er som oftest dér, de bruger mest tid. Dermed bliver Fredensborg Slot blot et stop på vejen, da slottet ikke er offentligt tilgængeligt, og derfor bruger turisterne som oftest højest en halv time i Fredensborg. Den anden type turister er dem, der kommer på egen hånd. Fredensborg Slot er listet i en række udenlandske guidebøger, og er selvsagt den attraktion, der trækker de fleste besøgende til, men mange besøger også til Fredensborg for at opleve den smukke natur. Hovedattraktionen for de udenlandske turister er Fredensborg Slot og Slotshaven, men ifølge Fredensborg Turistinformation efterspørger de også andre lokale seværdigheder og oplevelser. Mange spørger f, eks konkret efter souvenirbutikker. 12
13 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Målgrupper Turismeaktører De klassiske turismeaktører Turismeaktørerne i byen er primært mindre virksomheder opstået omkring slottet og naturen, der alle fremstår som enkeltstående tilbud og ikke som en del af en samlet oplevelse for de besøgende turister. 13
14 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Målgrupper BYENS TURISMEAKTØRER / Byens turismeaktører i er høj grad placeret udenfor bymidten. 14
15 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Målgrupper Erhvervsaktørerne Specialbutikker i Jernbanegade Fredensborg er den eneste by i kommunen, der har et handelsstrøg. Således kan handelsgaden betragtes som et særligt karaktertræk i den kommunemæssige sammenhæng, men også for en by af denne størrelse er en bymidte med gågade og detailhandel en unik kvalitet. Jernbanegade er Fredensborgs rygrad i forhold til handels- og byliv. Detailhandelen bærer præg af en varieret butiks- og erhvervssammensætning og der er stort set ingen kædebutikker i byen, hvis der ses bort fra dagligvarebutikkerne samt en enkelt MATAS-butik. Detailhandelsstrukturen i Fredensborg er præget af specialbutikker. BYENS ERHVERVSAKTØRER / Byens erhvervsaktører er primært koncentreret omkring Jernbanegade, der er byens handelsstrøg. 15
16 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / Målgrupper 16
17 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen 4. SWOT-analysen Fredensborgs styrker Styrker der er særligt relevante for erhvervsaktørerne FREDENSBORG SLOT / Slottet definerer byens kulturhistoriske identitet og er byens måske største styrke. Foto: Dansk Bygningsarv Fredensborgs kulturhistoriske attraktioner og naturen omkring I forhold til turismeaktører og detailhandelen er det første, der bemærkes, at Fredensborg har stærke stedbundne kvaliteter, der understøtter oplevelsesøkonomiske aktiviteter. Med Fredensborg Slot og Slotshave samt Esrum Sø og skovene omkring byen, tilbyder Fredensborg den besøgende såvel kultur i verdensklasse, som en attraktiv landskabelig sammenhæng. Slottet, Slotshaven og de kulturhistoriske miljøer, der omkranser dem, er helt unikke og har gennem århundreder været det, der primært har været med til at definere Fredensborgs stærke identitet. Slottettiltrækker, i sig selv, hvert år mange tusinde turister til byen og byens turisme er i høj grad bygget op omkring slottet og den barokke slotshave, der i 2013 blev gennemrenoveret. Dette forventes at tiltrække både flere og nye former for turister i de kommende år. Udover slottet er naturen omkring byen en attraktion for Fredensborg, hvor særligt Esrum Sø tiltrækker besøgende til byen og byder på rekreative og naturbaserede aktiviteter. 17
18 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen I forbindelse med projektet Mit Fredensborg er der foretaget en voxpop blandt borgere og besøgende i byen. Formålet med voxpop en var at skabe overblik over, hvordan lokale borgere og besøgende ser på Fredensborg by og dens potentialer. Det afspejles i både de lokale borgeres og de besøgendes holdninger, at Fredensborg har et stærkt natur- og kulturlandskab. Begge grupper vurderer, at Fredensborg er værd at besøge, både som turist og hvis man ønsker at dyrke motion i det fri. Slottet og slotshaven samt naturen omkring byen er ifølge de adspurgte byens store attraktioner. Jernbanegade som rygrad i bymidtenfredensborg har som noget særligt, for en by af sin størrelse, en gågade. Jernbanegade tjener som et naturligt centrum for byens handelsaktiviteter. Historisk set er bymidten vokset op omkring slottet og Slotsgade, som den fornemme indfaldsvej til slottet. Jernbanegade er en del af den historiske bymidte og handlen i gaden har altid fungeret som det naturlige samlingspunkt og mødested for særligt byens borgere. Den fysiske nærhed mellem slottet og Jernbanegade har gennem tiden sat sit særpræg på gadens liv og de forretningsdrivende har haft stor tilknytning til slottet, tidligere var mange kongelige hofleverandører. Turismeaktiviteter spiller i dag en meget lille rolle i Jernbanegade og gaden fremstår som en traditionel lokal handelsgade. Livet i Jernbanegade er primært bygget op omkring detailhandel og det byliv, der herigennem genereres. Nedgangen i detailhandel samt fraflytning af kommunale aktiviteter og dagligvarehandel har naturligt medført et mindre flow af mennesker i Jernbanegade. Biblioteket i gadens nordlige del og ældrecentret Lindehuset i den sydlige del tiltrækker folk til gaden, der ikke kommer på grund af detailhandlen. I Hverken biblioteket eller ældrecentret er dog særligt integreret i gaden og dens liv. 18
19 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen JERNBANEGADE / Gadens sydlige del præges af mindre lejemål i ældre bygninger, der skaber en naturlig ramme for byens handelsliv. Foto: Dansk Bygningsarv JERNBANEGADE / Den nordlige del af gaden præges af nyere byggeri med større lejemål, hvor der i dag ligger supermarked og bibliotek. Foto: Dansk Bygningsarv Fredensborgs detailhandel og turisme - lokal og regional by Detailhandlen i Fredensborg er potentielt set ikke kun for byens lokale borgere, men i lige så høj grad besøgende fra både ind- og udland. I kraft af Fredensborg Slot er byen en attraktion i hele regionen, og dette afspejles i livet omkring bymidten. Udover de turister, der besøger slottet, oplever man tydeligt, at byen tiltrækker mange besøgende fra regionen, når der afholdes særlige events i byen, som f.eks. Esrum Sø Rundt og Slotsmarkedet. Ressourcestærke borgere og foreninger Det er ressourcestærke og engagerede borgere, der bor i og omkring Fredensborg og byen har et aktivt kulturliv. Kulturlivet knytter sig i høj grad til biblioteket og Biografen (bygningen rummer imidlertid ikke en biograf, da den i 2004 undergik renovering og i dag bruges til kulturelle formål), der begge er centralt placeret i byen. Der er en kultur for stærke foreningsbaserede aktiviteter i byen, og aktiviteter og events i byrummet opnår generelt høj tilslutning og stor opbakning. Byen har en del aktive og engagerede foreninger, der hver især arbejder for og bidrager til at skabe liv i byen. Omkring bymidten findes foreningerne Fredensborg By Handel og Borgerforeningen Fredensborg By, der begge, fra hver deres platform, arbejder for at styrke byens detailhandel samt sociale og kulturelle liv. 19
20 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen God dialog mellem kommune og erhverv Der er igennem de senere år opnået en styrket dialog mellem kommunen og mange af byens erhvervsaktører og foreninger, hvilket styrker agiliteten og mulighederne for at gennemføre og udvikle nye initiativer i byrummet for turisme- og detailhandelsaktører. Det styrkede samarbejde har allerede udmøntet sig i en række tiltag og fælles arrangementer, bl.a. Street-Day og Fredensborg Slotsmarked, som er opstået i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg By Handel. Fredensborgs svagheder Svagheder der er særligt gældende for Fredensborgs erhvervsaktører Turismen knytter sig kun til slottet Det er en stor svaghed for byens erhvervsaktører, at de oplevelsesøkonomiske aktiviteter fortrinsvis knytter sig til enkelte kontaktpunkter, som er enten helt eller delvist uden kontakt til Jernbanegade og resten af bykernen. Dette betyder, at de erhvervsdrivende i bykernen drager minimal nytte af den aktivitet, der eksisterer omkring slottet og i naturen. De oplevelsesøkonomiske aktiviteter fremstår ikke som en del af en større helhed. Dette er både tilfældet, fordi aktiviteterne ikke er forbundet i nogle former for klynger, men også fordi den fysiske infrastruktur i Fredensborg i nogen grad er diffus. Ankomsten til byen (og derfor også Jernbanegade) er uklar og byen fremstår som en række usammenhængende øer, fysisk og oplevelsesmæssigt til trods for, at aktiviteterne reelt er placeret tæt på hinanden. Turisme- og erhvervsaktører går meget traditionelt til værks i deres arbejde og drager kun i ringe grad nytte af det store oplevelsespotentiale, Fredensborg byder på. Turister i Fredensborg efterspørger og cykelkort og slotsturister efterspørger souvenirbutikker, men der findes hverken cykeludlejninger eller souvenirbutikker i byen. 20
21 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen ESRUM SØ / Bådudlejningen ved Esrum Sø er en attraktiv måde at opleve naturen på, men fremstår som alle turismeaktører som alenestående FREDENSBORG SLOTSHAVE / Slotshaven er en af byens mest populære attraktioner for både besøgende og lokale. Fotos: Dansk Bygningsarv NETTO I BYCENTRET / Nettos placering i det ny bycenter har trukket en del af det naturlige byliv væk fra Jernbanegade. Foto: Dansk Bygningsarv Dagligvarehandlen er spredt omkring bymidten Detailhandlen i Jernbanegade har oplevet en betydelig nedgang i flow af mennesker, efter at en stor del af dagligvarehandlen er flyttet væk fra Jernbanegade. Tidligere fandtes både Brugsen, Netto, Irma og Superbest (nu Kiwi) i eller i umiddelbar nærhed af Jernbanegade, mens Brugsen flyttede til Asminderød i 60 erne. Irma lukkede i 1990 erne og Netto flyttede til det nye Fredensborg Bycenter da dette åbnede i , hvor også en Føtex Food åbnede, som dog allerede har måttet lukke igen. Irma lukkede i 1990 erne og Netto flyttede væk fra gaden, så der i dag kun findes Kiwi tilbage i gaden. Netto flyttede til det nye Fredensborg Bycenter, da dette åbnede i , hvor også en Føtex Food åbnede. Denne har dog, allerede måttet lukke igen. Brugsen, som er meget populær og tiltrækker mange kunder, er beliggende i udkanten af Asminderød, væk fra Fredensborgs bymidte. Udviklingen har betydet, at langt færre mennesker kommer naturligt forbi Jernbanegade, og det betyder dermed også, at der kommer færre kunder til de resterende butikker byens gågade. Nedgangen i antallet af kunder mærkes tydeligt, og en del butikker i gågaden har måttet lukke som følge af dagligvarehandlens fraflytning fra Jernbanegade. BRUGSEN I ASMINDERØD / Brugsen i Asminderød tiltrækker mange kunder, hvilket har været en medvirkende faktor til færre besøgende i bymidten. Foto: Dansk Bygningsarv 21
22 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen Bymidtens funktioner opleves ikke som sammenhængende helhed Slottet, Jernbanegade og Fredensborg Bycenter er bymidtens primære funktioner, men opleves ikke som en del af samme område hverken fysisk eller oplevelsesmæssigt. BYENS ØER / Bymidtens tre primære funktioner hænger ikke sammen, hverken fysisk eller mentalt, og supplerer dermed ikke hinanden. Foto: Dansk Bygningsarv Som besøgende ved slottet fornemmer man ikke nærheden til byens handelsgade, og der eksisterer ikke skiltning eller en anden form for afmærkning, der kan gøre de besøgende opmærksomme på den resterende bymidtes eksistens. Da man i slutningen af 00 erne udviklede og byggede Fredensborg Bycenter, var det tænkt som en styrkelse af handelslivet nord for Helsingørsvej i tæt tilknytning til Jernbanegade, der altid har været byens centrum for detailhandel. På trods af den tætte beliggenhed mellem de to gader, er de aldrig kommet til at supplere hinanden eller virke som sammenhængende funktioner. På samme måde, er Bycentret aldrig kommet til at fungere helt som en samlet enhed. Efter bare ét år og kun et halvt år efter udvalgsvarebutikkerne var blevet indtaget, valgte Dansk Supermarked at lukke Føtex Food, hvorefter butikker og caféen enten lukkede eller flyttede til andre byer. Den manglende kontakt imellem byens øer gør, at byen opleves fragmenteret. Dette er bl.a. med til at understøtte en slags stop-picture-go turisme i Fredensborg, hvor turisterne ender med at bruge maksimalt 30 minutter omkring bykernen som konsekvens. 22
23 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen Tomme butikslokaler og høje huslejer i bymidten Både Fredensborg Centrum i Jernbanegade og Fredensborg Bycenter præges i disse år af mange tomme butikslokaler og Bycentret står i dag næsten spøgelsesagtigt tomt hen. De eneste butikker, der i dag er tilbage i de m2 centerbebyggelse, er Netto og en ejendomsmægler. Udover et mindre naturligt flow af mennesker på grund af færre dagligvarebutikker i Jernbanegade, har finanskrisen og en samlet nedgang i samfundsøkonomien også presset detailhandlen. Dette er en tendens, der, sammen med nye indkøbsvaner og øget internethandel, generelt udfordrer detailhandlen, ikke kun i Fredensborg, men i det meste af Danmark og mange steder udenfor landets grænser. Udsagn fra erhvervsdrivende i byen og mulige iværksættere indikerer, at huslejerne i Jernbanegade, og i Bycentret, ligger på et ret højt niveau. Dette medfører bl.a., at der ikke skabes et miljø for mindre iværksættere, der ønsker at etablere sig i bymidten, og det kan samtidig presse eksisterende erhvervsdrivende, der nemmere vil skulle dreje nøglen om. Dette kan yderligere forstærke den negative udvikling, der har været set i en årrække. BUTIL TIL LEJE / Der findes mange tomme lejemål i Fredensborg. Særligt de større lejemål i Fredensborg Centrum i Jernbanegade og i Fredensborg Bycenter er svære at leje ud. Foto: Dansk Bygningsarv BUTIKKER FLYTTER / Tendensen er, at butikker lukker eller søger mod større byer med et større kundegrundlag. Foto: Dansk Bygningsarv Bylivet i bymidten er udelukkende bygget op omkring detailhandel Bymidten er meget ensidigt programmet, og stort set udelukkende bygget op omkring traditionel detailhandel. Denne, historisk set klassiske programmering af bymidten gør, at bymidten bliver meget påvirket, når der opleves nedgang i detailhandlen, og man har i de seneste år set en bymidte med mindre naturligt flow og dermed færre mennesker. Traditionelt set har man mødtes omkring detailhandlen, hvilket har karakteriseret det primære byliv i Fredensborg, der nu, i takt med den generelle nedgang i detailhandlen, lukkede butikker og fraværet af det liv som et rådhus og andre offentlige funktioner tidligere genererede, stille og roligt forsvinder. 23
24 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen I og med bylivet primært er baseret på detailhandel, er der kun liv i bymidten, når butikkerne er åbne. Der findes ikke funktioner og aktiviteter i bymidten, udover Biblioteket og ældrecentret Lindehuset, der supplerer hinanden og dermed skaber et mere mangfoldigt byliv. Desuden er målgruppen for aktiviteterne meget smal, når der næsten udelukkende satses på detailhandel. Bl.a. byder bymidten ikke på funktioner, der tilgodeser teenagere og unge, som generelt mangler aktiviteter målrettet dem i byen som helhed. Voxpoppen der blev foretaget blandt borgere og besøgende i Fredensborg, viser at relativt få lokale borgere og besøgende ville anbefale venner og bekendte at tage til byen for at købe ind eller for at hygge sig på café eller lignende. Det var tydeligt at byen har relativt mange besøgende fra større byer i regionen ved de større arrangementer i byen, og over halvdelen af de besøgende anbefale byen som et sted at hænge ud og hygge sig, hvilket indikerer at de besøgende nyder at komme til byen. Ingen synlig ramme til udfoldelse af kultur- og foreningsliv Byens borgere og foreninger er i høj grad skjulte i bybilledet, på trods af byens levende og engagerede foreningsliv. Biblioteket og biografen, som udgør bymidtens primære kulturinstitutioner, opleves ikke som en del af det urbane landskab. Byens kulturinstitutioner lukker sig om sig selv, og virker fysisk og mentalt langt væk, når man er i bymidten. Biblioteket opleves, på trods af sin placering i Jernbanegade, ikke som en del af gaden og dens liv. Placeringen på første sal samt en meget snørklet og uklar ankomstsituation gør, at biblioteket ikke naturligt integreres i gadens byliv. Den synergi i bylivet, der kunne opstå mellem gaden og biblioteket, er således ikke til stede. Fredensborg Bio, også kaldet Den Gamle Biograf, har en god beliggenhed mellem slottet og Jernbanegade og huser en stor del af byens kultur- og foreningsliv. Den fremstår imidlertid lukket og appellerer ikke til, at man kommer ind. Man skal have et ærinde i bygningen eller vide, at der foregår offentligt tilgængelige aktiviteter, for at finde vejen indenfor, og i tillæg til dette inviterer områderne omkring bygningen ikke til ophold. 24
25 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen BIBLIOTEKET / Vejen til biblioteket er snørklet og husets aktiviteter er skjult i gadebilledet. Foto: Dansk Bygningsarv BIOGRAFEN / Biografen er en fin bygning med en god placering, men man inviteres ikke inden for, og det er ikke tydeligt, hvilken funktion bygningen indeholder. Foto: Dansk Bygningsarv Fredensborgs trusler De udefrakommende trusler mod erhvervsaktørerne Handel har fået nye vilkår Det er ikke kun, når man ser på Fredensborg, at detailhandlen har været udfordret de seneste år og højest sandsynligt også vil være det i de kommende år. Branchen som helhed har været hårdt ramt af den generelle afmatning i økonomien, hvilket har medført, at folk ikke forbruger i samme grad som tidligere. Mange provinsbyer er særlig hårdt ramt af denne udvikling, der har skabt døde bymidter og manglede tro på fremtiden. De seneste år har en række lovændringer på detailhandelsområdet udfordret især de klassiske detailerhverv og mindre butikker. En af disse lovændringer har ført til, at supermarkederne kan udvide deres repertoire, og de må i dag sælge en lang række varer, de ikke måtte tidligere, bl.a. bøger, elektronik og medicin. Dette presser de små erhvervsdrivende, der ikke kan være konkurrencedygtige på pris og have de samme åbningstider, som mange supermarkeder har i dag. En anden tendens, der har påvirket detailhandlen i en negativ retning, er den øgede nethandel. I og med, at langt flere køber varer på nettet og ikke i byens butikker, udfordres de klassiske bymidter og gågader opbygget omkring detailhandel yderligere. Generelt stilles der i dag større krav til, at byoplevelsen er en helhedsoplevelse De seneste år har man oplevet en øget interesse for bylivets udvikling i de danske byer. En tendens, der har været tydelig, er, at der i dag stilles langt højere krav til, at det byliv, der foregår i byerne, ikke kun er baseret på detailhandel, men i høj grad er en helhedsoplevelse. Der er fokus på, at man vil opleve noget mere og noget andet end det at handle, når man besøger bymidten. Bylivet skal være langt mere 25
26 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen mangfoldigt og tilbyde en lang række forskellige aktiviteter, der appellerer til bredere målgrupper og tilfredsstiller vores øgede behov for underholdning og oplevelse. Fraflytning af aktiviteter fra byen/bymidten Fraflytning af aktiviteter fra Fredensborg til eksempelvis, Hillerød m.v. er med til at svække kundegrundlaget af lokale borgere, der i kraft af de færre tilbud får mindre gang i byen og bymidten. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev rådhuset eksempelvis flyttet til. Denne tendens kan man frygte fortsætter, som den gør mange andre steder i landet, hvilket i endnu højere grad vil efterlade en by og en bymidte, der ikke oplever det samme flow af mennesker som tidligere. Pendlerby Fredensborg er i høj grad en pendlerby, hvor størstedelen af byens borgere pendler til jobs i andre byer. Byen har traditionelt set aldrig været en erhvervsby, og statussen som pendlerby er ikke ny. Efter at dagligvarebutikkerne er flyttet væk fra Jernbanegade eller er lukket, er det ikke længere naturligt for pendlerne at komme til bymidten, og de ordner i høj grad deres indkøb i Brugsen i byens udkant eller i de omkringliggende større byer. I takt med at dagligvareudbuddet i Jernbanegade er svundet ind, kommer pendlerne ikke naturligt gennem Jernbanegade, med mindre de skal på biblioteket, har et ærinde i bymidten eller aktivt vælger at handle i Jernbanegades specialforretninger med f.eks. boghandel og apotek. Denne tendens, som opleves i mange provinsbyer, er med til at forstærke nedgangen for detailhandlen og mindske livet i bymidten, hvilket med tiden kan forvandle Fredensborg til en ren boligby, hvor folk udelukkende bor, mens alle dagliglivets øvrige aktiviteter og gøremål klares i andre byer i regionen. Demografisk tendens er, at unge bliver i de større byer efter uddannelse Demografisk set oplever både større og mindre provinsbyer en tendens til, at unge søger væk og i stedet flytter mod de større bysamfund. De unge flytter væk for at uddanne sig og drages i høj grad også af bysamfund, der kan tilbyde et mere mangfoldig og levende bysamfund. Udfordringen ligger i at få dem til at flytte tilbage efter endt uddannelse, og som det ser ud i dag, bliver mange boende i de støre byer, selv når de stifter familie og begynder deres arbejdsliv. Tendensen bevirker, at mange provinsbyer oplever, at befolkningen bliver ældre og mere homogen i sin befolkningssammensætning. I fremtiden vil denne udvikling være en udfordring for bysamfund som Fredensborg, hvis ikke man formår at tilbyde et attraktivt alternativ til storbyerne. Fredensborgs muligheder Der findes en række samfundsmæssige forhold, der udfordrer handels- og turismeerhvervene i Fredensborg. Til trods for dette, har byen særlige kvaliteter og potentialer, der kan danne grundlag for den fremtidige udvikling af byen. Fredensborg er langt fra så udfordret som mange andre provinsbyer, og der er en lang række muligheder for at gøre Fredensborg til en endnu mere attraktiv by at bebo og besøge. 26
27 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen Specifikke muligheder for erhvervsaktørerne i Fredensborg At skabe specialiserede helhedsoplevelser inden for handel, byliv og kultur Det fremstår klart, at der er et stort og uforløst oplevelsespotentiale for turisme- og handelsaktørerne i Fredensborg. Dette potentiale knytter sig til en større satsning på de identitetsskabende og oplevelsesorienterede initiativer, der forstår at udnytte byens unikke potentialer og koble byens styrker: slottet, naturen, de aktive foreninger, de engagerede og ressourcestærke borgere og turister. Byen har allerede rigtig mange besøgende, men det handler om at optimere deres helhedsoplevelse, når de besøger byen. At skabe kulturhistoriske og stedsbundne oplevelser Fredensborg har en stærk historie, der udgør rygraden i byens identitet og historiske potentiale. Byens unikke historie besidder et stort potentiale for at blive udfoldet yderligere og styrke oplevelsen af byen som helhed for de tusinder af turister, der allerede besøger slottet og dermed byen. I disse år efterspørger turister og besøgende i langt højere grad en unik helhedsoplevelse, når de besøger et sted og ikke kun en alenestående turistattraktion. Her har Fredensborg et stort potentiale, hvor man har muligheden for at formidle byens og slottets historie og skabe en helhedsoplevelse for de besøgende. 27
28 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen Den voxpop, der er blevet foretaget i Fredensborg viser, at relativt få, især besøgende, kan genfortælle hele eller dele af byens historie. Det indikerer at byens, ellers stærke, historie og kulturarv ikke formidles i bybilledet, eller indgår som en naturlig del af den oplevelse, det er at besøge og bevæge sig rundt i Fredensborg. Branding En af byens muligheder ligger i at udnytte byens unikke rolle i kommunen som den eneste by med slot, historisk bymidte og omkransende natur. Disse potentialer skal iscenesættes og styrkes for at skabe en by, der spiller på sine unikke styrker i sammenligning med kommunens øvrige byer. Dette kan gøres gennem en styrket branding af byen i markedsføringsinitiativer og bosætningspolitik. At skabe længerevarende oplevelser for turisterne I kraft af den fysiske nærhed mellem slottet, bymidten og den omkringliggende natur ligger der et stort potentiale for at binde de oplevelser, hvert område besidder bedre sammen. Ved at skabe synergi mellem funktionerne vil man kunne tilbyde en mere mangfoldig oplevelse, der kan få folk til at blive længere i byen. 28
29 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen At skabe en multifunktionel bymidte Byen har allerede et naturligt centrum i form af bymidten omkring slottet og Jernbanegade. Dette centrum har et stort potentiale for at kunne danne ramme om en mere multifunktionel bymidte, der kan tilbyde aktiviteter for en bredere række af målgrupper og på flere tidspunkter af døgnet. At styrke samarbejder Der er muligheder for at indgå nye samarbejder imellem de aktive foreninger, turisme- og handelsaktørerne og de kommunale aktører. Det er nærliggende at forestille sig en form for klyngesamarbejde, hvor Jernbanegade i højere grad vokser sammen med slots- og naturturismens tilbud. 29
30 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen Mulige initiativer I rapporten Erhvervspolitiske handlefelter i Fredensborg-Humlebæk kommune fra 2006 skitseres en række initiativer, der kan styrke turisme- og erhvervsmiljøet i Fredensborg. 30
31 Turisme- og erhvervsanalyse af Fredensborg / SWOT-analysen 31
Mit Fredensborg / Analyse og vision
Mit Fredensborg / Analyse og vision Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Bymøde den 12. december 2013 METODE PROCES 3 workshops med byambassadørgruppe 3 byvandringer PRODUKT Stedsansanalyse
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereHILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD
HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD 28-07-2016 BYKERNE- UNDERSØGELSEN Bykerneundersøgelsen tager udgangspunkt i de fire pejlemærker for visionen for Hillerøds bykernen, som skal være levende, tilgængelig,
Læs mereOplevelser og erhverv som udviklingsmotor
Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereBaggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad
Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision
Læs mereDetailhandelsanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Detailhandelsanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at detailhandelen har stor strategisk betydning for Billund Kommune. Generelt er detailhandelen
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereOpsamling 2. byambassadørmøde
Opsamling 2. byambassadørmøde København, 26. august 2013 Opsamling fra byvandring i Fredensborg med byambassadører d. 22. august 2013 Torsdag d. 22. august 2013 mødtes gruppen af byambassadører til en
Læs mereHandleplan for detailhandelen i Fredensborg Kommune 2015
Handleplan for detailhandelen i Fredensborg Kommune 2015 Høringsforslag oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status for detailhandlen i Fredensborg Kommune... 3 Tendenser i detailhandlen
Læs mereTurisme og event. Politik for Herning Kommune
Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereAABENRAA FREMTIDENS DETAILHANDEL EN LEVENDE HANDELSBY I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND.
FREMTIDENS AABENRAA DETAILHANDEL EN LEVENDE HANDELSBY I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. EN BY I UDVIKLING. VI INVESTERER STORT MED AMBITIONEN OM AT STYRKE AABENRAA SOM FREMTIDENS KØBSTAD. EN GOD SAMARBEJDSPARTNER.
Læs mereFormandens beretning i Sønderborg Handel 2016
Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereBy- og Handelslivet Værløse Bymidte
By- og Handelslivet Værløse Bymidte introduktion s. 2-3 opgaven fakta og statistik s. 4-12 området tilgængelighed tilgængelighed - åbningstider opland demografi den regionale konkurrence mind16 s. 13-66
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereBYSTRATEGI. Forslag. Bystrategi for Nordborg-Havnbjerg
BYSTRATEGI Forslag Bystrategi for Nordborg-Havnbjerg Indhold Hvorfor en bystrategi? Hvorfor en bystrategi? 2 Bystrategien angiver retningen 3 Borgerpanelet 3 Byen, identitet og potentiale 4 Borgerinddragelse
Læs mereBYLIV I ALLERØD. facebook.com/mitallerod/
BYLIV I ALLERØD facebook.com/mitallerod/ BYEN MIDT I SKOVEN MENNESKER Med et støt stigende befolkningstal er Allerød en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune. Vi ligger i hjertet af Nordsjælland tæt
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs merePlanstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018
Planstrategi 19 Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Program 1. Velkommen - Dagsorden 2. Oplæg Status og proces, herunder sommerhuse Layout Cittaslow og temaer 3. Gruppearbejde 4. Opsamling Evt. Status
Læs mereHoldnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød
Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereHandelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne
Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille
Læs merehvorfor en bycenterforening? 13. april 2016
hvorfor en bycenterforening? 13. april 2016 Baggrund Partnerskab om Algade Konkrete forslag til revitalisering af Vordingborg Bymidte Hvidbog præsenteret på borgermøde april 2015 1 af 5 forslag var dannelse
Læs mereNy Erhvervs- og turismepolitik opsamling og ændringsforslag i NOTAT efter høring Indledning Opsamling på workshop og ændringsforslag
Ny Erhvervs- og turismepolitik opsamling og ændringsforslag i efter høring NOTAT Erhvervsservice Fra: 7. maj 2019 Indledning Notatet omfatter ændringsforslag til udkast til ny erhvervs- og turismepolitik
Læs mereHVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ?
HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ? Præstø er med sin smukke og unikke beliggenhed lige ned til Præstø fjord, omkranset af skov og åbne vidder samt kun et kvarters kørsel til motorvej, et oplagt sted at starte
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereVelkommen til bymøde!
Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereFremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid
Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa
Læs mereNye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011
Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereRebild Kommune Hvad er visionsarbejde?
Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereOpsamling 3. byambassadørmøde
Opsamling 3. byambassadørmøde København, 4.. oktober 2013 OPSAMLING 3. byambassadørmøde i forbindelse med Mit Fredensborg Torsdag d. 3. oktober 2013 afvikledes det tredje af i alt fire byambassadørmøder
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereMED KUNST SÆTTER VI GIVE PÅ VERDENSKORTET
MED KUNST SÆTTER VI GIVE PÅ VERDENSKORTET I Give udvikler vi kunsten til nye højder og udfolder kunsten i byrummet, i børnehøjde og blandt byens erhvervsliv. Kunst danner os som mennesker, øger vores livskvalitet
Læs mereUdkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne
Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem
Læs mereStrategiske anbefalinger
Strategiske anbefalinger Udarbejdet til Ballerup Kommune af KvistgaardConsulting og Hird&Ko ApS, juni 2015 INDHOLD DEL 1: BAGGRUND... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opgaven... 3 DEL 2: LÆSNINGER OG LØSNINGER...
Læs mereFlyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015
Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10
Læs mereFrederiksberg Kommunes erhvervsstrategi
Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi 2018-21 Frederiksberg Erhvervskonference torsdag den 12. oktober 2017 Vicedirektør Thomas Wohlert Agenda Hvor langt er vi med erhvervsstrategien? Afsæt Proces Hvad
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mere1. Indledning Detailhandlen i Haderslev Kommune Bydelscentrene og lokalcentrene Bymidterne... 4
Strategi for udvikling af detailhandlen i Haderslev Kommune juni 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Detailhandlen i Haderslev Kommune... 3 2.1 Bydelscentrene og lokalcentrene... 3 2.2 Bymidterne... 4 2.3
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereUDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereFredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereTurismestrategi 2013-2017
Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:
Læs mereHøringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke - efter forudgående høring i alle øens lokalsamfund/medlemsforeninger
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel på Bornholm ændres? Bornholms Regionskommune har modtaget flere henvendelser med ønsker om at placere dagligvarebutikker i en størrelse på 1000 m² på arealer,
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereSamarbejde omkring udvikling af midtbyen
Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereVelkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals. Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016
Velkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016 Program for borgerworkshop den 9. april 11.00 Velkomst v. Jørgen Christensen, medlem af Byrådet 11.05
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereFAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK
FAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK Tematurisme i SydkystDanmark Visionsoplæg til debat, d. 26. september 2018 Gæster Samfund Kultur Tematurisme Dagens turister har mange ansigter og de bombarderes med tilbud
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereFakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Læs merePRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013
PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereDet er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.
Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv
Læs mereByerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!
Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mere