6.1 Formålet med byggeprogrammet

Transkript

1 Byggeprogrammet I dette kapitel beskrives de ideelle krav der bør stilles til et byggeprogram, til sidst i kapitlet sammenlignes det ideelle byggeprogram med et standardbyggeprogram for Vejle Amt. 6.1 Formålet med byggeprogrammet Grundlæggende krav til byggeprogrammet Byggeprogrammets detaljeringsniveau Indhold af byggeprogrammet Krav og ønsker til byggeri Sproglig formulering af byggeprogrammet Kognitiv beredskabs-relation Mellem bygherre og programleder Mellem bygherre og projekteringsleder Identitetsrelation Mellem bygherre og programleder Mellem bygherre og projekteringsleder Image-relation Mellem bygherre og programleder Mellem bygherre og projekteringsleder Teksten Generel/teksttype Kanal/medie Sprog/stil Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Indhold Detaljeringsniveau Den kognitive beredskabs-relation Sprog/stil Kanal/medie Sammenfatning

2 6.1 Formålet med byggeprogrammet I dette kapitel behandles indholdet og udformningen af et byggeprogram normativt. Således opstilles der en række specifikationer, som et byggeprogram bør indeholde og overholde. I afsnit 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt på side 75 analyseres en standard for et byggeprogram fra Vejle Amt [17], med henblik på om standarden overholder de normative krav opstillet i dette kapitel. I kapitlet behandles byggeprogrammet ud fra følgende: Grundlæggende krav til byggeprogrammet. Indhold af byggeprogrammet. Byggeprogrammets detaljeringsniveau. Krav til byggeprogrammet. Sproglig formulering af byggeprogrammet. Først beskrives kort formålet med byggeprogrammet. 6.1 Formålet med byggeprogrammet Formålet med byggeprogrammet er fra bygherrens side at skabe rammerne for den kommende projektering og udførelse af det ønskede bygværk. Byggeprogrammet omfatter byggeopgavens forudsætninger og bygherrens krav og ønsker til byggeriet omfang, funktion, arkitektur, teknisk og miljømæssig kvalitet, drift og vedligehold, økonomi og tidsplanlægning. Byggeprogrammet er grundlaget for det videre arbejde i forslagsfasen. Derfor har byggeprogrammets omfang og detaljeringsniveau indflydelse for arbejdet i forslagsfasen. Et mere detaljeret og omfangsrigt byggeprogram vil kunne mindske den konstruktive og arkitektoniske frihed hos de projekterende. De økonomiske forudsætninger for byggeriet skal være defineret i byggeprogrammet, derfor er det nødvendigt at bygherrens krav og ønsker harmonerer med de økonomiske rammer. Byggeprogrammet skal også indeholde en tidsplan for de enkelte faser i byggeprojektet, samt en ønsket dato for ibrugtagelse. I tidsplanen skal der foretages en vurdering af risikoen for forsinkelser og usikkerheder. 6.2 Grundlæggende krav til byggeprogrammet Et byggeprogram bør overholde en række grundlæggende krav, der er ens for alle byggeprogrammer, både til de offentlige eller de private bygherrer. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en række grundlæggende krav som de statslige bygherrer skal overholde, jf. tabel 6.1. Den private bygherre er ikke underlagt de samme restriktioner, som den statslige bygherre. Derfor skal et byggeprogram for en privat bygherre ikke nødvendigvis indeholde de samme grundlæggende krav, som til de statslige bygherrer. I tabel 6.1 er det markeret, hvilke krav der bør være til et byggeprogram for en privat bygherre, ud fra kravene fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. 68

3 6 Byggeprogrammet Byggeprogrammet skal overholde følgende grundlæggende krav: Offentlig bygherrer Privat bygherrer At byggeriet kan gennemføres inden for de forventede økonomiske rammer for såvel anlæg som drift (totaløkonomi). X X At der ved udformningen af byggeriet lægges vægt på byggeriets arkitektoniske fremtræden og forhold til eksisterende bebyggelse. X X At den krævede kvalitet for byggeriet ikke hæves væsentligt over sædvanlig standard for tilsvarende byggeri. X At byggeriet så vidt muligt medvirker til afprøvning og udvikling af nye industrialiserede byggemetoder og byggekomponenter, som forener X kvalitetsarkitektur med moderne produktionsmetoder. At bygninger i videst muligt omfang er generelt anvendelige og ikke tilpasset specielle formål. Det er således væsentligt under programmeringen, at finde frem til alle generelle træk i funktionerne og ikke blot rendyrke de specielle behov. Det hører også med til X generel anvendelighed, at der tages hensyn til fleksibilitet for fremtidige installationer. At opførelses- og driftsudgifter (eksempelvis forsyning, rengøring og vedligehold) ses som en helhed, således at byggeriet udformes med X X henblik på at opnå en optimal totaløkonomi. At byggeriet gives en arbejdskrafts besparende udformning. X At byggeriet udformes med henblik på lavest muligt energiforbrug til opvarmning og drift. X X At byggeriet får et tilfredsstillende indeklima. X X At minimere miljømæssige belastninger fra og i byggeriet samt sikkerheds- og sundhedsmæssige belastninger. Det gælder i hele byggeriets levetid, såvel under opførelsen, i driftsperioden og når byggeriet er udtjent og eventuelt skal nedrives. At tilgængelighed bliver tilgodeset i forbindelse med byggeriets udformning. X X At bygherrens og brugernes værdier prioriteres. X X At foreliggende fælles retningslinier for bygherrers ensartede krav inden for digitalt udbud og tilbud, digital 3D projektering, brug af projektwebs, digitale drifts- og vedligeholdelsesdata samt mulighed for digital byggesagsbehandling følges. tabel 6.1. Grundlæggende krav til et byggeprogram. Frit efter [6, side 92]. Som tidligere nævnt er de private bygherrer ikke underlagt de samme restriktioner som den statslige bygherre. Det kan dog anbefales, at den private bygherre benytter de samme krav som den statslige bygherre. I tabel 6.1 er der ud for de private bygherrer flere steder angivet enten X, eller, hvor X indikerer, at dette er et punkt byggeprogrammet bør indeholde. Symbolet markerer, at dette er noget den private bør medtage. Symbolet angiver at dette kunne bygherre overveje at medtage, idet kravet kan medføre et bedre byggeri i den totale livsperiode for bygværket. 6.3 Byggeprogrammets detaljeringsniveau Detaljeringsgraden i byggeprogrammet varierer af byggeopgavens art og entrepriseform. Ved tilbygningsopgaver eller i områder, hvor en lokalplan påkræver en bestemt arkitektonisk udformning, kan det være hensigtsmæssigt, at der i byggeprogrammet på forhånd er taget stilling til generelle byggetekniske spørgsmål. Bygherren skal i forbindelse med byggeprogrammet kortlægge krav og ønsker til værdierne i det færdige byggeri. Værdierne kan for eksempel være miljømæssige forhold eller fleksibel drift. X X 69

4 6.4 Indhold af byggeprogrammet Ved udarbejdelsen af byggeprogrammet skal der skelnes mellem, hvad der er krav, som skal overholdes, og hvad der er ønsker. Ønsker kan om muligt blive tilgodeset. Krav og ønsker kan udtrykkes som funktionsbeskrivelser, såsom angivelse af temperatur-, belysnings- eller lydniveau med videre. Konkrete og målbare funktionsbeskrivelser bør foretrækkes, hvor dette er muligt. Krav og ønsker kan også udtrykkes i mere generelle vendinger, eksempelvis hensigtsmæssigt, tilfredsstillende eller betryggende. De generelle vendinger bør præciseres i det videre arbejde med byggeopgaven. Byggeprogrammet fastlægger rammerne og kvaliteten for det færdige byggeri. Det sker blandt andet ud fra de værdier for byggeriet, som bygherren fastlægger. Endvidere beskrives kravene til kvalitetssikringen i byggesagens videre forløb, både for projekteringen og udførelsen. [6, side 93] 6.4 Indhold af byggeprogrammet Indholdet af et byggeprogram bør være det samme for alle programmer, på denne måde sikres der ensartet udformning af byggeprogrammer. Dette vil kunne mindske risikoen for at brugerne af programmet misforstår eller fejltolker byggeprogrammet. Erhvervsog Byggestyrelsen har udarbejdet en indholdsfortegnelse af de statslige bygherrers byggeprogrammer. Indholdsfortegnelsen herunder har baggrund i indholdsfortegnelsen fra Erhvervs- og byggestyrelsen. Punkter markeret med kursivt er ikke indeholdt i bygherrevejledningen [6] fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, men er punkter der bør behandles og beskrives i byggeprogram. Indledning: o Baggrund og mål for byggeriet. o Struktur, funktioner og arbejdsgange i den virksomhed, der skal bruge byggeriet. Byggesagens organisation: o Bygherreorganisation i forbindelse med byggeprogramarbejdet, herunder brugerudvalg og anden brugerindflydelse. o Bygherreorganisation under det videre byggesagsforløb, herunder organisationsplan. o Ved offentlige byggeprojekter skal muligheden for OPP undersøges og bekendtgøres. Forudsætninger: o Byggeopgavens lovgrundlag, aktstykker, grundlæggende administrative beslutninger. o Sektorplaner, lokaliseringshensyn. o Eventuel byggegrund, herunder planlægnings- og miljømæssige forhold, grundens størrelse og udnyttelsesmuligheder, naboforhold, forholdet til eksisterende bebyggelse, servitutbestemmelser, trafikale forhold, jordbunds- og vejforhold, nivellementsplaner, matrikelkort og koteplaner, tilslutningsmuligheder til forsynings- og afløbsledninger. o Resultatet af forhandlinger med offentlige myndigheder og andre, som det påtænkte byggeri vedrører, ikke mindst særlige krav, som de lokale myndigheder stiller til byggeriet. Krav og ønsker til byggeriet: o Arealbehov for funktioner i byggeriet og eventuelt rumprogram. 70

5 6 Byggeprogrammet o Funktionsbeskrivelser for byggeriet, herunder rumforbindelser, indre og ydre fremtræden, bygningsudformning og bygningshøjder, muligheder for udvidelser og ændringer. o Eventuelle visualiseringer af arkitektoniske ønsker eksempelvis i form af billeder. o Eventuelle angivelser af specielle rums udformning og indretning. o Tilgængelighed. o Funktionsbeskrivelser og kvalitetskrav for materialer, bygningsdele, installationer, udstyr og inventar. o Miljø- og arbejdsmiljømæssige krav, herunder indeklima og forureningsforhold. o Energiforsyning og energiforbrug. o Bygningsdeles og installationers levetid, ressourceforbrug og driftssikkerhed. o Oversigter over påtænkt telekommunikationsudstyr, netværk, edbudstyr og andet udstyr. o Belastninger og store enkeltkræfter. Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø: o Krav til styring af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Byggearbejdets organisation: o Entreprise- og udbudsform skal overvejes i initiativ- og programfasen. o Samarbejdsform skal overvejes i programfasen. o Brugen af Lean Construction eller andre styringskoncepter bør overvejes. Økonomi: o Økonomiske rammer, bevillinger, forventet byggeudgift fordelt på hovedposter, vurdering af risici for fordyrelser og usikkerhed. o Foreløbigt driftsbudget (forventede drifts- og vedligeholdsudgifter). o Vurdering af totaløkonomi. Tid: o o Tidsplan for byggesagens forskellige faser og for myndighedsbehandling. Tidsmæssige forudsætninger, herunder ønsket tidspunkt for ibrugtagning og vurdering af risici for forsinkelser og tidsplanens usikkerhed. Drift og vedligehold. o Plan for opbygningen af drifts- og vedligeholdelsesvejledning. 6.5 Krav og ønsker til byggeri Bygherrens krav og ønsker til byggeriet kan omfatte mange og forskelligartede egenskaber såsom bygningernes størrelse, højde og funktion, materialekvalitet, arkitektonisk fremtræden, pris, vedligeholdsudgifter, energiforbrug, tidspunkt for færdiggørelse, fleksibilitet og levetid samt tilgængelighed. Bygherren bør i byggeprogrammet kun angive krav, hvor der er tale om egenskaber ved byggeriet, som bygherren anser for nødvendige og som derfor skal være med i projektet. Det er væsentligt at være omhyggelig med sprogbrugen i byggeprogrammet. Krav skal altid forstås bogstaveligt, og man skal undlade at sondre mellem ufravigelige og andre krav. Krav skal altid udtrykkes med ordet skal eller med konstaterende sætninger. Alle forhold, som ikke er krav, udtrykkes som ønsker. Brugen af andre ord som fx kan eller bør skal undgås, da de kan give anledning til tvivl og kan opfattes som ønsker og ikke som krav. Ordet må skal altid undgås, da det kan være tvetydigt. [6, side 95 96] 71

6 6.6 Sproglig formulering af byggeprogrammet 6.6 Sproglig formulering af byggeprogrammet Den sproglige analyse af det normative byggeprogram foretages ud fra Carol Henriksens dragemodel, jf. figur 6.1. [20, side 54-59] Modellen er nærmere forklaret i appendiks H Analysemodeller. Kommunikationsmodellen har baggrund i en kommunikation mellem ingeniøren og dennes klient. Modellen er ideel til en analyse af den kommunikation der forekommer mellem programlederen og bygherren. Modellen giver ikke alene et billede af teksten i byggeprogrammet, men omhandler også relationerne mellem afsenderen og modtageren, samt behandler modeller tekstens budskab og sag/emne. kanal/medie norm norm generel/teksttype norm sprog/stil TEKST AFSENDEREN (vederhæftighed) indkodning image-relation (gensidig forståelse) afkodning (tegn-forståelse) MODTAGEREN (relevans) identitetsrelation norm (sandhed) Kognitiv beredskabsrelation (kognitiv forståelse) SAGEN/EMNET intentionalitet Hensigtsforståelse (fatte-forståelse) BUDSKABET figur 6.1. Kommunikationsmodel for fagtekniske tekster. [20, side 55] I beskrivelsen af den sproglige formulering af byggeprogrammet beskrives de tre relationer kognitiv beredskabs-, identitets- og image-relation, samt hvilke krav der kan stilles til teksten i programmet. I den efterfølgende beskrivelse af de tre relationer, arbejdes der med to forskellige opfattelser af afsender- og modtagerforholdet. I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammet, er programlederen afsender og bygherren modtager. Det er programlederen der udarbejder byggeprogrammet på baggrund af bygherrens krav, ønsker og vision til byggeriet. Det er derfor vigtigt at programlederen får de nødvendige inputs fra bygherren i forhold til byggeriet (Sagen). Ved brugen af byggeprogrammet i forslagsfasen, er bygherren afsender og projekteringslederen/de projekterende modtager. På figur 6.2 er afsender- og modtagerforholdene i de to situationer, for udarbejdelse og brugen af byggeprogrammet, illustreret. 72

7 6 Byggeprogrammet figur 6.2. I den efterfølgende beskrivelse arbejdes der med to forskellig afsender- og modtagerforhold Kognitiv beredskabs-relation Mellem bygherre og programleder De fleste bygherrer har ikke kapacitet eller viden til at udarbejde et byggeprogram. Derfor entreres der ofte med en ekstern bygherrerådgiver/programleder til at udarbejde byggeprogrammet. Før arbejdet med byggeprogrammet påbegyndes, er det nødvendigt at programlederen har kendskab til bygherrens kognitive forståelse, det vil sige bygherrens forhåndsviden omkring byggeprogrammer. Et byggeprogram som bygherren ikke kan forstå og kontrollere, kan indeholde fejl i forhold til bygherrens krav og ønsker til byggeriet, hvilket kan medføre konflikter i udførelsesfasen eller ved afleveringen. Mellem bygherre og projekteringsleder Projekteringslederen og de projekterende er modtagere af byggeprogrammet. Deres kognitive forståelse af byggeprogrammet er højt og typisk højere end niveauet af byggeprogrammet. Derfor bør der i byggeprogrammet ikke tages direkte hensyn til de projekterendes forhåndsviden, mens der primært bør fokuseres på bygherrens kognitive forståelse Identitetsrelation Mellem bygherre og programleder Ved at en ekstern bygherrerådgiver/programleder udarbejder byggeprogrammet er det nødvendigt, at få indikation af programlederens identitetsrelation til opgaven. Det vil sige at bygherren skal sikre sig, at programlederen har det forhold til opgaven som bygherren ønsker. En programleder der har ikke de samme værdier, visioner og holdninger som bygherren, vil muligvis ikke kunne udforme et byggeprogram indeholdende bygherrens værdier, visioner og holdninger. Det er ligeledes vigtigt, at programlederen har den nødvendige erfaring og kvalifikation med hensyn til udformninger af byggeprogrammer. En programleder der ikke har de rigtige kvalifikationer, vil muligvis kunne overse vigtige elementer i byggeprogrammer. Dette kan medføre, at bygherren ikke får opfyldt sine krav og ønsker til byggeriet, hvilket kan medføre konflikt i udførelsesfasen eller ved afleveringen og dermed et mere bekosteligt byggeri. Mellem bygherre og projekteringsleder Bygherrens identitetsrelation til byggeprojektet er, at få udført sine krav og ønsker til byggeriet. Derfor er det ikke relevant for brugeren af byggeprogrammet, at koncentrere sig omkring identitetsrelationen i forbindelse med brugen af byggeprogrammet. 73

8 6.6 Sproglig formulering af byggeprogrammet Image-relation Mellem bygherre og programleder Ved image-relationen mellem bygherren og programlederen er det vigtigt at modtageren (bygherren) har opfattelse af afsenderen (programlederen) som værende troværdig. Omvendt er det nødvendigt, at afsenderen har en opfattelse af modtagerens værdier, visioner, holdninger samt modtagerens krav og ønsker til byggeriet. Mellem bygherre og projekteringsleder Det er vigtigt at bygherren vælger projekterende, der kan transformere bygherrens krav, ønsker og visioner til et konkret byggeprojekt. Derfor er det vigtigt at bygherren har den opfattelse af de projekterende som værende troværdige samt, at bygherren har et billede af de projekterendes værdier, vision og holdninger. Et eksempel kan være at bygherren ikke skal vælge en arkitekt der har hvidt byggeri som sit varemærke, hvis ikke bygherren ønsker et hvidt byggeri Teksten Ved opbygningen af teksten i byggeprogrammet skal der overholdes følgende fem elementer: Generel/teksttype Kanal/medie Sprog/stil Indkodning Afkodning Indkodningen og afkodningen af teksten behandles ikke i dette projekt. Indkodningen og afkodningen af teksten er forskellig fra person til person. Det skal dog sikres at bygherren forstår teksten, det vil sige at bygherrens afkodning af teksten skal være korrekt. Der må ikke kunne forekomme situationer hvor bygherren eller andre kan misforstå indholdet af byggeprogrammet, med hensyn til hvad der er bygherren ønsker, krav og visioner. Generel/teksttype Det generelle indhold af byggeprogrammet er omtalt i afsnit 6.4 Indhold af byggeprogrammet på side 70. Den teksttype der benyttes i byggeprogrammet skal være enkelt og let læseligt, således at der ikke forekommer irritationselementer, der er forstyrrende for behandlingen af byggeprogrammet. Kanal/medie Byggeprogrammet kan formidles på to måder, digitalt og papirversion. Det kan være hensigtsmæssigt at benytte begge formater i hele byggeprocessen, men det skal sikres at der er lige vilkår for alle bydende, både projekterende og udførende. Det er ikke alle bydende der har muligheden for at behandle alle facetter i byggeprocessen digitalt, og for at sikre konkurrencen skal disse bydende have muligheden for at behandle byggeprogrammet i papirversion. Sprog/stil Det sprog der benyttes i byggeprogrammet skal være formelt og enkelt. Byggeprogrammet skal formulere bygherrens krav, ønsker og forventninger til byggeriet, idet byggeprogrammet er rammerne for projekteringen og udførelsen. 74

9 6 Byggeprogrammet Byggeprogrammet må derfor ikke kunne skabe tvivl hos de projekterende, men samtidig må programmet ikke begrænse de projekterendes konstruktive friheder. Stilen i byggeprogrammet bør variere mellem tekst og illustrationer. Der kan i programmet fremsættes en række illustrationer der viser eksempler på eventuelle arkitektoniske løsningsmuligheder eller fravalg. Ligeledes kan det hjælpe med forståelsen af byggeprogrammet, at tidsplaner illustreres i Gantt diagrammer og byggeriets budget i tabelform. 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Vejle Amts Bygningsafdeling har i november 2001 udarbejdet en standard for byggeprogram og dispositionsforslag, hvor formålet med standarden er at give nogle ensartede retningslinier for udarbejdelsen af byggeprogrammer for byggerier for Vejle Amt. Hele standardbyggeprogrammet er vedlagt som Bilag I. I dette afsnit vurderes det hvorledes standardbyggeprogrammet overholder de krav der blev opstillet til det normative byggeprogram. Standardbyggeprogrammet behandles ud fra følgende elementer: Indhold Detaljeringsniveau Den kognitive beredskabs-relation Sprog/stil Kanal/medie Indhold Standard byggeprogrammet har følgende hovedafsnit, med en lille forklaring til hvert punkt jf. Bilag I: 1. Generel beskrivelse, der er en viderebearbejdning af oplysninger fra programoplægget. Afsnittet beskrives på baggrund af oplæg fra forvaltningen. 2. Stamoplysninger, hvor alle generelle oplysninger om beliggenhed, arealforhold, myndigheder, forsyningsmæssige forhold og servitutter mv. beskrives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. 3. Funktionelle krav, hvor generelle kvalitets- og funktionskrav beskrives, herunder adgangsforhold, rumstørrelser og funktion, krav til indeklima, rengøringsvenlighed og energiminimering mv. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. Rumoversigt udarbejdes på baggrund af oplæg fra forvaltningen 4. Tekniske krav, hvor specifikke krav til bygningsdele, overflader, installationer og inventar beskrives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. Afsnittets punktnummerering er anderledes end de øvrige afsnit, idet dette afsnit - udover den automatiske nummerering - er opdelt iht. SFB systemet for bygningsdele. 5. Administrative krav, hvor udbudsform, økonomiske og tidsmæssige oplysninger mv. angives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. 75

10 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Hvis indholdet stilles op mod indholdsfortegnelsen i afsnit 6.4 Indhold af byggeprogrammet på side 70, mangler følgende punkter: Byggesagens organisation o Angivelse af bygherreorganisationen, i standardbyggeprogrammet beskrives kun de medvirkende i projektet uden at beskrive organiseringen. Krav og ønsker til byggeriet o Bygningsdelens og installationernes levetid, ressourceforbrug og driftssikkerhed. I standardbyggeprogrammet behandles kun driftsudgifterne. Byggearbejdets organisation o Der tages i standardbyggeprogrammet ikke stilling til hverken samarbejdsformen eller brugen af styringskoncepter i udførelsesfasen. Drift og vedligeholdelse o Der mangler i standardbyggeprogrammet en angivelse af ønskerne til en drift og vedligeholdelsesplan Detaljeringsniveau Detaljeringsniveauet af standardbyggeprogrammet er højt. Der er i programmet medtaget krav af både funktionel- og teknisk karakter. Dette kan medføre, at den arkitektoniske og konstruktive frihed nedsættes hos de projekterende. I standardbyggeprogrammet kan irrelevante punkter slettes, hvorved der slækkes på detaljeringsniveauet. Standardbyggeprogrammet fungerer både som standard for byggeprogrammet og dispositionsforslaget, men Vejle Amt ønsker at faserne holdes adskilt, som det fremgår af vejledningen til standardbyggeprogrammet: Vejle Amt ønsker, at programarbejdet færdiggøres, inden projekteringen af dispositionsforslaget påbegyndes. [17, side 6] Det kan ikke anbefales at byggeprogrammet og dispositionsforslaget blandes til ét program/forslag. Dette kan skabe forvirring om hvad der bygherrens krav og ønsker og hvad der arkitektforslaget. Derfor bør de to faser adskilles, dette vil også kunne nedsætte detaljeringsgraden af standardbyggeprogrammet Den kognitive beredskabs-relation Den kognitive forståelse af standardbyggeprogrammet er lav, det vil sige at alle vil kunne udforme et byggeprogram ved hjælp af standarden. Der er til alle punkter i programmet en vejledning med eksempler på valgmuligheder. Vejledningen af punkter er meget udførligt beskrevet, hvilket medfører at de fleste programledere vil kunne udforme byggeprogrammet. En erfaren programleder vil også kunne bruge standardbyggeprogrammet. Det stadig er nemt at abstraherer fra vejledningen, idet vejledningen er skrevet med kursiv. Eksempelvis er der følgende vejledning for hvorledes rumoversigten skal udarbejdes og beskrives: [17, side 13] 76

11 6 Byggeprogrammet Rumoversigt Beskrivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal og arealkrav (nettoareal). Desuden beskrives særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler mv. Skemaet udfyldes efter oplæg fra forvaltningen, og indsættes i skema som nedenstående eksempel. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for 40 m² palleløfter 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for 40 m² transport af tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af 10 m² beskæftigelsesværksteder, og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab 3 m² med hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, 6 m² fotokopimaskine og telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² tabel 6.2. Rumskema fra [17, side 13] Sprog/stil Sproget i standardbyggeprogrammet er meget formelt og enkelt, idet der i den overordnede vejledning for standardbyggeprogrammet er bekendtgjort, at irrelevante oplysninger/krav skal fjernes fra byggeprogrammet. Dette skulle gerne nedsætte risikoen for fejlfortolkning af programmet og tvetydige afsnit Kanal/medie Standardbyggeprogrammet er udformet digitalt og fra Vejle Amts side er det muligt at byggeprogrammet behandles i en digital version af programmet eller kun at have papirkopier af programmet, jf. uddraget af standardbyggeprogrammet herunder. Standardbyggeprogrammet sendes som Microsoft Word 97 fil (doc fil) eller papirkopi til de rådgivende arkitekter og ingeniører, der er tilknyttet den aktuelle byggesag. [17, side 5] 77

12 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Ligeledes behandler standardbyggeprogrammet tidsplanen ved hjælp af Gantt diagrammer fra Microsoft Project og de økonomiske budgetter er udført i Microsoft Excel Sammenfatning Generelt er standardbyggeprogrammet fra Vejle Amt meget anvendeligt. Der mangler enkelte punkter i programmet, der kan forenkle de efterfølgende faser. Dette er en angivelse af organiseringen i de enkelte faser og hvilken samarbejdsform der skal være retningsgivende for arbejdet. Ligeledes kan det ønskes, at der i byggeprogrammet tages stilling til hvilke ønsker bygherren har til drifts- og vedligeholdelsesvejledningen, og en mere dybdegående behandling af driftsøkonomien med hensyn til levetid og driftssikkerhed på installationerne. Et problem med standardbyggeprogrammet kan være det høje detaljeringsniveau, men idet det er forholdsvist enkelt at fjerne punkter i programmet kan detaljeringsniveauet nedsættes, således at frihederne hos de projekterende sikres. 78