KVALITETSRAPPORT 2012

Transkript

1 Børn & Kultur KVALITETSRAPPORT 2012 DAGTILBUD ESBJERG KOMMUNE

2 Indhold Formål... 2 Faglige resultater... 4 slovens formålsbestemmelser... 4 Pædagogiske læreplaner... 5 Børn med særlige behov... 9 Sprogindsats og sprogvurdering... 9 Overgang til skole og SFO Brugerresultater Forældreønsker om pasningstyper Alternativ pasning Ressourcer Kapacitet styper Økonomi ift. dagtilbudstyper Personaleressourcer og åbningstid Takster Frokostordning i daginstitutioner Uddannelsesniveau Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Ledernes uddannelsesniveau Sygefravær Tilsyn Kommunale daginstitutioner og dagplejen Selvejende daginstitutioner Puljeordninger og privatinstitutioner Lokale indsatser Fri for Mobberi Sprogpakken Børn, Natur og Bevægelse Kommende indsatsområder Øvrige tiltag

3 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbuddene, forvaltning og de kommunale politikere. Kvalitetsrapport for samler forskellige typer dokumentation, der viser kvaliteten og serviceniveauet i kommunens dagtilbud 1. Det er hensigten, at kvalitetsrapportens resultater og beskrivelser kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet i Esbjerg Kommune. Kvalitetsrapporten tager afsæt i nedenstående kommunale kvalitetsmodel, der indeholder 8 temaer af relevans i arbejdet med kvalitet inden for dagtilbudsområdet. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunen opnår, og de indsatser, der er en forudsætning for resultaterne. Ud fra modellen er der i samarbejde mellem KL og en række kommuner, udarbejdet en skabelon til indhold i kvalitetsrapporten 2. Med denne skabelon bliver det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er sloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og dokumentation i forhold til den faglige kvalitet i. Her er der fokus på de pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og sprogstimulering, overgang til skole og børn med særlige behov. Kvalitetsrapporten indeholder endvidere andre oplysninger om kvaliteten og serviceniveauet inden for, herunder ressourcemæssige og økonomiske forhold samt det uddannelsesmæssige niveau for ledere og de pædagogiske medarbejdere. Derudover suppleres kvalitets- 1 Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2010 enige om at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at kommunerne senest fra 2012 og derefter hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet; eksempelvis i en Kvalitetsrapport. 2 KL har i samarbejder med 35 kommuner i 2009/2010 udarbejdet skabelonen til kvalitetsrapporten i projektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud og tager udgangspunkt i Den Kommunale Kvalitetsmodel. 2

4 rapporten med resultater fra tilsynsbesøg, opfyldelse af pasningsønsker, børn i alternativ pasning samt beskrivelser og resultater fra fælles indsatser i. Afslutningsvis indeholder rapporten beskrivelser af nye indsatsområder og tiltag i. Kvalitetsrapporten indeholder derfor følgende: TEMA Faglige resultater Brugerresultater Ressourcer Uddannelsesniveau Sygefravær INDHOLD Resultaterne af indsatsen i forhold til de mål dagtilbuddene er forpligtet til jf. sloven. Beskrives ud fra de pædagogiske læreplaner, børn med særlige behov, sprogvurderinger og overgang til skole. Analyse af om forældre får deres ønske om pasningstype opfyldt samt opgørelse over antal børn i sommerpasning i Omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Beskriver her faktuelle forhold, som antal dagtilbudstyper, antal pladser og dækningsgrad, økonomi ift. de enkelte dagtilbudstyper, åbningstider, takster og antal frokostordninger i daginstitutioner. Ledernes uddannelsesniveau ift. diplomuddannelse i ledelse og antal pædagogiske medarbejdere i daginstitutioner med pædagoguddannelse, kortere pædagogisk uddannelse og medarbejdere uden pædagogisk uddannelse. Sygefraværet blandt personale i dagtilbud (dagplejen og kommunale institutioner 2011). Tilsyn Opsamling på tilsyn i dagtilbuddene (nov./dec. 2012) Lokale indsatser Beskrivelse af lokale indsatser og resultater af disse. Her indgår arbejdet med Fri for Mobberi, Sprogpakken og Børn, Natur & Bevægelse. Nye indsatsområder og opgaver i er endvidere beskrevet her - herunder Børn og Ungepolitikken. Kvalitetsrapportens indhold bygger på faktuelle forhold, resultater og indsatser i Dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner. Under afsnittene Ressourcer og Tilsyn er faktuelle forhold og resultater fra puljeordninger, privatinstitutioner og private pasningsordninger også angivet. Kvalitetsrapportens oplysninger er så vidt muligt anført i forhold til de angivelser og beregningsgrundlag som KLs skabelon beskriver. Oplysningerne er fra 2011 og 2012 og er indsamlet af. Rapporten er udarbejdet i i december 2012 og januar Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år. 3

5 Faglige resultater De faglige resultater sætter fokus på de resultater, dagtilbuddene skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1, 7 og 8 i sloven. slovens formålsbestemmelser sloven 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 4

6 Pædagogiske læreplaner Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov samt et godt børnemiljø. Evalueringsmetode Der er i efteråret 2011 indsamlet læreplansevalueringer fra Dagplejen og fra de kommunale og selvejende daginstitutioner ud fra en skabelon udarbejdet af. Evalueringsskabelonen indeholdt plads til dagtilbuddets beskrivelse af dokumentationsmetoder samt indsatsen ift. de seks læreplanstemaer, børn med særlige behov, børnemiljøet og overgange. Under de enkelte temaer skulle der laves en kort beskrivelse af fokusområder samt resultaterne og den opfølgning, der har været på fokusområderne. Sidste rubrik i evalueringsskabelonen gav plads til en beskrivelse af de temaer, som dagtilbuddet mente krævede størst fokus de kommende år. Sammenskrivningen af dagtilbuddenes evalueringer er udarbejdet ud fra en kvantitativ bearbejdning af dagtilbuddenes fokusområder. Der er foretaget en sammentælling og efterfølgende analyse af alle dagtilbuddenes fokusområder. 88 % af dagtilbuddene har medvirket i læreplansevalueringen. denes fokusområder er i databehandlingen blevet kategoriseret i læringsmål og delområder under det enkelte tema. Ift. de seks læreplanstemaer er Kompetencehjulets 3 udviklingsbeskrivelse samt lovgivningens målbeskrivelser anvendt til kategorisering af fokusområderne. Det har været nødvendigt at tolke på nogle af dagtilbuddenes beskrivelser ift. de opstillede kategorier, og derfor er sammentællingerne og resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. Evalueringen kan derfor ikke læses som endelige resultater på dagtilbuddenes læreplansarbejde, men nærmere som pejlinger på det fokus dagtilbuddene lægger i de enkelte læreplanstemaer. Når dagtilbuddene har fokus på et område, betyder det ikke, at der ikke bliver arbejdet med andet inden for det pågældende læreplanstema. Men det betyder, at de pædagogiske aktiviteter og det pædagogiske personales opmærksomhed er rettet mod udvikling af bestemte kompetencer hos barnet. Under punktet Resultater og opfølgning er det generelle indtryk, at det er svært for dagtilbuddene at præcisere resultaterne. Der hvor resultater er angivet, er det endvidere i mange tilfælde, ikke muligt at se om det er forventede resultater eller opnåede resultater. Desuden er det ikke muligt at aflæse validiteten i de anførte resultater. Punktet Resultater og opfølgning er derfor kun medtaget i evalueringen, i det omfang, det har bidraget til at uddybe fokusområderne. Evalueringen af de pædagogiske læreplaner er udarbejdet i januar/februar Kompetencehjulet er et redskab daginstitutionerne benytter til at lave udviklingsbeskrivelse på det enkelte barn. Kompetencehjulet tager afsæt i læreplanens seks temaer. 5

7 Beskrivelse af dokumentationsmetoder dene gør brug af mange forskellige former for dokumentation. Stort set alle dagtilbud angiver, at der arbejdes med billeddokumentation i forskellig form. Som eksempler nævnes billeddokumentation på hjemmeside, plancher, i barnets bog og på skærme i institutionen. Et par steder angives det, at billeddokumentationen er rettet mod såvel børn som forældre og pædagogisk personale. Angivelsen af de forskellige former for billeddokumentation indikerer også, at de øvrige institutioner medtænker de forskellige målgrupper. Den skriftlige dokumentation i form af dagbog, månedsplaner, nyhedsbreve, barnets bog, udviklingsbeskrivelser og plancher bliver ligeledes angivet i langt de fleste evalueringer. Af øvrige dokumentationsmetoder bliver nævnt udstillinger, video, Marte Meo, praksisfortællinger, TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), Kompetencehjulet og børneinterviews. Alsidig personlig udvikling Fokus dene har under den personlige udvikling fokus på at styrke barnets selvføle l- se, via udvikling af barnets selvværd og selvtillid. Mange dagtilbud angiver også barnets følelsesmæssige udvikling som et fokusområde, hvor det at give udtryk for egne følelser og indlevelse i andres følelser fremhæves. Desuden fremhæves udviklingen af barnets selvstændighed og mestring i mange evalueringerne. Metoden til at fremme barnets personlige udvikling bliver mange steder benævnt ved den anerkendende tilgang. Sociale kompetencer Fokus I udviklingen af sociale kompetencer har dagtilbuddene særligt fokus på udvikling af social adfærd og social tænkning. Dette omhandler barnets samspil med andre børn og voksne og udviklingen af normer for social adfærd. I forlængelse heraf er der stort fokus på barnets evne til at forstå og forholde sig til andre mennesker, hvor udvikling af empati og indsigt i andres følelser går igen i mange evalueringer. En del daginstitutioner nævner, at de har særligt fokus på implementering af Fri for Mobberi. Evnen til konfliktløsning og samarbejde er også ofte gentagede tilgange i udviklingen af barnets sociale kompetencer. Dette indbefatter barnets evne til at kunne kommunikere med andre børn og voksne, hvilket der dog kun er fokus på i få dagtilbud under den sociale kompetence. Begrebet socialisering er ikke nævnt i nogle af evalueringerne. Sproglig udvikling Fokus Under den sproglige udvikling er der meget fokus på udviklingen af barnets evne til at kommunikere, hvor barnets evne til at gøre sig forståelig og sætte ord på egne behov og følelser fremhæves. Der er i mindre omfang fokus på udvikling af udtale, lyde og ordforråd. Meget få dagtilbud har fokus på IT og computer og ingen dagtilbud har fokus på grammatikken (sprogets opbygning) under den sproglige udvikling. Krop og bevægelse Fokus dene sætter under dette læreplanstema i høj grad fokus på barnets udvikling af kropsbevidsthed og det barnet kan gøre med sin krop, herunder det at være i bev æ- gelse og være fysisk aktiv. Temaet omkring kost, sundhed og hygiejne har omkring 1/3 af dagtilbuddene fokus på. Der er mindre fokus på grov- og finmotorikken, sanseintegrationen samt lege der involverer kroppen. 6

8 Naturen og naturfænomener Fokus Der er særligt fokus på udvikling af barnets viden om og forhold til naturen, hvilket omfatter barnets opmærksomhed mod samt mulighed for at eksperimentere med elementer i naturen. Desuden fokus på at barnet udvikler sin forståelse og viden om natur, dyr og planter. Der er kun begrænset fokus på naturen som sted til udvikling af sanser, sprog og begreber. Kulturelle udtryksformer og værdier Fokus Under dette læreplanstema er det helt tydeligt, at dagtilbuddene har særligt fokus på de kulturelle værdier og normer som barnet vokser op i. Derimod er der kun meget lidt fokus på hvordan barnet udvikler æstetisk erkendelse og hvordan barnet gennem leg, drama, musik og billeder kan udtrykker fantasi og følelser. Der er endvidere kun b e- grænset fokus på færdigheder inden for musik og billedfremstilling samt barnets adgang til moderne medier, herunder IT. denes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 4 Fokus Evalueringen af området børn med særlige behov, beskriver relevante pædagogiske arbejdsmetoder. Evalueringen viser at metoden vælges ud fra det enkelte barns individuelle behov og dagtilbuddene gør brug af en bred vifte af metoder, hvor den primære er den daglige indsats med inklusion og rummelighed. Fokusområderne viser at metoderne vælges i dialog med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Arbejdet med et godt børnemiljø 5 Fokus Børnemiljøvurderingen omhandler børnenes oplevelser af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Intentionen i sloven er, at arbejdet med børnemiljø, bliver en del af det pædagogiske arbejde der hvor det er relevant. Det sker ved, at den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan børnemiljøet tænkes ind i relation til de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter institutionen opstiller i forhold til børnenes læring herunder de udfordringer og muligheder, dette giver. dene har i overvejende grad haft fokus på børnenes psykiske børnemiljø, hvilket også kan ses i fokus i læreplanerne hvor der fremhæves arbejdet med børnenes selvværd, relationer og venskaber, som vigtige parametre. Metoden til arbejdet med det psykiske børnemiljø bliver mange steder nævnt som børnesamlinger, involvering og dialog. Metoden til arbejdet med det fysiske og æstetiske børnemiljø bliver mange steder nævnt som personalemøder og bestyrelsesmøder. 4 sloven 1 5 sloven 8, stk. 5 7

9 Arbejdet med overgange mellem dagpleje/vuggestue/børnehave/skole/sfo Fokus Overgangene er en beskrivelse af det fokus dagtilbuddene har, når børnene flytter fra et tilbud til et andet, eller flytter internt i et tilbud. Evalueringen viser at dagtilbuddene generelt har høj fokus på overgangene, specielt på overgangen mellem dagtilbud og skole og på overgangen fra dagpleje til daginstitution. Der er flere steder etableret specifikke tværfaglige fora og samarbejdsrelationer med fokus på overgangene. dene lægger generelt stort fokus på børnenes tilknytning og på opbygningen af relationer, venskaber og tryghed. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner I en overordnet sammenfatning kan man fremhæve, at den pædagogiske praksis i alle dagtilbud har afsæt i den pædagogiske læreplan og de enkelte læreplanstemaer. Læreplansarbejdet fremstår som en fast integreret del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, hvor det hører til normal praksis for det enkelte dagtilbud, at forholde sig til indholdet i læreplanstemaerne, herunder beskrivelse af mål og metoder samt dokumentation af læring. Sammentællingen af læreplansevalueringerne viser nogle generelle tendenser i forhold til dagtilbuddenes vægtning af indhold i de enkelte temaer og hermed nogle vægtninger i det pædagogiske arbejde samt de kompetencer i børnenes udvikling, der særligt sættes fokus på. Der kan peges på følgende tendenser: Alsidig personlig udvikling: Generelt en stor bredde i tilgangen til temaet med fokus på begreberne selvfølelse, mestring, selvstændighed og læring. Sociale kompetencer: Stort fokus på social adfærd og social tænkning, mens der er begrænset fokus på kommunikation. Sproglig udvikling: Under den sproglige udvikling er der netop meget fokus på kommunikationen samt det at lytte og tale, mens der er lidt mindre fokus på udvikling af udtale, lyde og ordforråd. Der er nærmest ingen fokus på IT og computere samt grammatikken i sproget. Krop og bevægelse: Meget stort fokus på kropsbevidsthed. Grov- og finmotorik, sanserne og temaet omkring kost, sundhed og hygiejne bliver alle nævnt som fokusområder, dog i lidt mindre grad. Naturen og naturfænomener: Fokus på viden om og forhold til naturen, mens naturen som sted til udvikling af sanser, sprog og begreber noteres i begrænset grad som fokusområde. Kulturelle udtryksformer og værdier: Særligt stort fokus på udvikling af kulturel viden, normer og værdier, mens der kun er lidt fokus på udvikling af musikalske og billedsproglige kompetencer, æstetisk erkendelse samt adgangen til moderne medier, herunder IT. Børn med særlige behov: Fokus på barnets individuelle behov og arbejdet med en rummelig og inkluderende tilgang. Børnemiljø: Stort fokus på børnenes psykiske miljø, dernæst nævnes det fysiske miljø og i mindre grad fokus på det æstetiske børnemiljø. Overgange: Generelt størst fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole og dernæst nævnes overgangen fra dagpleje til dagtilbud. Dokumentationsmetoder: Stort set alle dagtilbud angiver, at der arbejdes med skriftlig dokumentation samt billeddokumentation i forskellig form. dene har i deres evalueringer beskrevet hvad de har haft fokus på det seneste år. Når dagtilbuddene har fokus på et område, betyder det ikke, at der ikke bliver arbejdet med andet inden for det pågældende tema. Men det betyder, at de pædagogiske aktiviteter og det pædagogiske personales opmærksomhed er rettet mod udvikling af bestemte kompetencer hos barnet. Dermed er der også nogle kompetencer/udviklingsområder, der får en mindre prioritering. Baggrunden for en sådan prioritering kan være udtryk for dagtilbuddenes faglige tilgang. Forstået således, at dagtilbuddene vægter visse kompetencer/udviklingsområder som mere centrale end andre ift. barnets udvikling. 8

10 Børn med særlige behov Børn med særlige behov, er de børn, der på forskellige områder og i varierende grad oplever barrierer i forhold til deltagelse i dagtilbuddets fællesskab og aktiviteter. Disse børn har behov for og tilbydes en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle barnets kompetencer. Indsatsen skal inkludere det enkelte barn i dagtilbuddet, så barnet oplever sig som et ligeværdigt medlem af fællesskabet med mulighed for at deltage i dagtilbuddets sociale og læringsmæssige aktiviteter med de andre børn. Den pædagogiske indsats ydes som udgangspunkt af dagtilbuddets medarbejdere som led i den tidlige og forebyggende indsats. det kan i samarbejde med forældrene søge om støttepædagog til at løse den særlige indsats omkring børn med særlige behov. Støttepædagogen løser udover disse opgaver pædagogisk observation af enkelte børn og grupper af børn samt giver råd og vejledning til forældre og dagtilbudspersonale. Øvrige fagpersoner (ex. talehørepædagog, fysioterapeut og psykolog) bidrager ligeledes med råd og vejledning til forældre og dagtilbudspersonale og løser konkrete, udviklingsrelaterede opgaver ved barnet med særlige behov. Derud over er der mulighed for at barnet med særlige behov visiteres til en ressourcegruppe i en daginstitution, hvor der er tilrettelagt en hverdag, der er målrettet en mindre gruppe børn med fælles udfordringer 6. Særlige indsatser og specialtilbud 7 Børn med støtte fra støttepædagog i alment dagtilbud Antal børn 358 børn har fået støtte fra støttepædagog i (Observationsopgaver er ikke inkluderet) Børn i ressourcegrupper 148 børn har været i ressourcegruppe i 2012 Sprogindsats og sprogvurdering 8 I alle dagtilbud arbejdes der med at udvikle det enkelte barns sprog gennem hverdages aktiviteter i dagtilbuddet. I dagtilbuddet er der opmærksomhed på det enkelte barns sproglige udvikling og på at barnet udfordres i dets forståelse af sproget og evnen til at kommunikere og udtrykke sig. I forhold til sprogvurdering og det sprogunderstøttende arbejde skelnes der mellem om det 3-årige barn går i et dagtilbud eller ikke er indmeldt i et dagtilbud. Kommunen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Hvis det 3-årige barn ikke er indmeldt i et dagtilbud, har kommunen pligt til at udføre en sprogvurdering af barnet. Hvis en sprogvurdering viser, at barnet der ikke er indmeldt i et dagtilbud, har behov for sprogstimulering, har kommunen pligt til at iværksætte sprogunderstøttende aktiviteter. 6 I 2013 vil der blive udarbejdet et forslag til hvordan man fremover vil kunne arbejde med de børn, der ind til nu har fået plads i en ressourcegruppe (beskrives i afsluttende afsnit i Kvalitetsrapporten). 7 sloven 4, stk. 2 og 3. 8 sloven 11 9

11 Børn indmeldt i dagtilbud Mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige børn indmeldt i et dagtilbud Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Børn, der ikke er indmeldt i dagtilbud Kompetencehjulets 9 sproglige søjle anvendes. Hvis det pædagogiske personale i dagtilbuddet skønner at barnet i alderen omkring 3 år kan have behov for sprogstimulering, laver det pædagogiske personale i dagtilbuddet i samarbejde med forældrene en sprogvurdering på barnet. Sprogvurderingen foretages i den enkelte daginstitution. Pædagog i daginstitutionen, evt. pædagog med særlige kompetence inden for udarbejdelse af sprogvurdering og børns sproglige udvikling i daginstit u- tionen. Den sprogunderstøttende indsats foregår i daginstitutionen og tilrettelæ g- ges af daginstitutionen i samarbejde med forældrene. Tale-Høre-Center (THC) kan vejlede daginstitutionen ift. den sprogunderstøttende indsats. Mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige børn, der ikke er indmeldt i et dagtilbud Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Sprogvurderingsmaterialet, der er tilgængeligt på Børn og Undervisningsministeriets hjemmeside. Der udtrækkes børnelister hver måned med de børn, der ikke er indmeldt i et dagtilbud. Sprogpædagog kontakter forældrene til de pågældende børn og i samarbejde med forældrene foretages en sprogvurdering på barnet. Sprogpædagog, der er ansat i under støttepædagogteamet i kommunen. Ved en fokuseret indsats gives der råd og vejledning til forældrene om det sprogunderstøttende arbejde. Efter et halvt år følges op med en sprogvurdering foretaget af Sprogpædagogen. Hvis barnet har brug for en særlig sprogstimulerende indsats indmeldes barnet i den børnehave, i barnets geografiske nærmiljø, som har udpeget til at løse opgaven. Det drejer sig om Nørremarkens Daginstitution i Ribe, 3-Stjernen i Bramming eller Kvaglund Børnehus i Esbjerg. Forældrene betaler ikke for pladsen. Barnet indmeldes i en almindelig plads og indgår i hverdagen på lige vilkår med de øvrige børn, men kun 15 eller 30 timer pr. uge. Antallet af timer afhænger af forældrenes beskæftigelsesstatus. Herudover modtager barnet en særlig sprogstimulering fra Sprogpædagogen. Sprogpædagogen samarbejder med forældrene og personalet i daginstitutionen om opgaven og inddrager andre tværfaglige samarbejdspartnere, hvis dette skønnes nødvendigt. Barnets sproglige udvikling skal revurderes hvert halve år, for at følge op på om sprogstimuleringen har den ønskede effekt. Barnet er indmeldt på pladsen så længe det har brug for en særlig sprogstimulering eller så længe barnets situation opfylder kriterierne. 9 Kompetencehjul er et redskab, der anvendes til at lave en kompetencebeskrivelse på det enkelte barn. Kompetencehjulet tager afsæt i de seks læreplanstemaer. Ved sprogvurdering kan man nøjes med at lave en ko m- petenceprofil inden for den sproglige del. 10

12 Sprogvurderinger (2012 tal) Børn (antal) Antal af sprogvurderinger af 3-årige i dagtilbud: 245 Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud 10 : Generel indsats* 9 Fokuseret indsats 1 Særlig fokuseret indsats 5 Heraf sprogvurderede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt daginstitutionsplads 15 timer ugentlig 3 Heraf sprogvurderede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt daginstitutionsplads 30 timer ugentlig 2 *Generel indsats: Der iværksættes ingen særlig, sprogstimulerende indsats. Fokuseret indsats: Råd og vejledning til forældre, der følges op med en sprogvurdering efter et halvt år. Særlig fokuseret indsats: Barnet anvises plads i en daginstitution 15 eller 30 timer pr. uge og modtager en særlig sprogstimulerende indsats. Overgang til skole og SFO 11 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange 1.april overflyttes kommende skolebørn fra daginstitution til førskoletilbud i SFO. Før overflytning har daginstitutionen arbejdet målrettet med børn og forældre om overgangen. Der bliver i mange daginstitutioner lavet udviklingsbeskrivelser på de enkelte børn, foretaget besøg på skoler og arrangeret forældremøde hvor skole og daginstitution informerer om overgangen. Omkring børn med særlige behov er der særligt fokus på overgangen. Evt. skoleudsættelser besluttes af d i- striktsskoleleder på baggrund af henvendelse fra forældre. Mange skoler og daginstitutioner har fællesmøder omkring organisering af overgangen. Daginstitutionerne har beskrevet deres arbejde med overgangen i den pædagogiske læreplan. 10 Opgørelse af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud er registreret fra 15/ til årets udgang. 11 sloven 7 stk

13 Brugerresultater Der er ikke lavet en samlet brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre, der har børn i dagtilbud. Men en måde at måle tilfredshed på er blandt andet at undersøge, om forældrene får deres ønske om pasningstype opfyldt. Af andre brugerresultater kan man foretage opgørelse på forældrenes brug af alternativ pasning i daginstitutioner og dagplejen. Forældreønsker om pasningstyper Opfyldelse af forældres ønske om pasningstype Ønsket Ønsket I Ønsket I Ønsket Ønsket D Ønsket D Ønsket Opfyldt Ikke op- I* Tilbudt I Tilbudt D D Tilbudt D Tilbudt I A specifik fyldt speci- ønske fik ønske børn 92% 8% børn 99% 1% børn 92% 8% *Forklaring på tabel I = institution D= dagpleje A= ønsket begge dele. En del af forældrene har alligevel specifikke ønsker i forhold til I og D. Forældre der ikke har specifikke ønsker tilbydes dagpleje hvis dette er muligt. I analysen er det undersøgt hvor mange forældre til 0-2 årige, der har fået deres ønske om pasningstype opfyldt. Undersøgelsen dækker perioden 1. juni 30. november Kommunens nye opskrivningsregler trådte i kraft 1. juni Alternativ pasning Esbjerg kommune har besluttet, at daginstitutionerne og dagplejen holder lukket fredag efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, ugerne og dagene mellem jul og nytår (24. december 31. december). Hvis flere end 50% af børnene i institutionen har brug for pasning på disse dage, holder institutionen åben; ellers vil der være pasningsmulighed i en anden daginstitution eller dagpleje. Ved alle dage med alternativ pasning bliver forældrene spurgt om pasningsbehov til deres børn. Der er ingen institutioner hvor 50% eller flere af børnene har haft brug for pasning på disse dage. Antal børn i sommerpasning 2012 Institution 12 Dagpleje I alt Uge børn 82 børn 247 børn Uge børn 83 børn 252 børn De øvrige dage med alternativ pasning viser, som ved sommerpasning, at forældrene i begrænset omfang benytter sig af den alternative pasningsmulighed i daginstitution eller dagpleje. 12 Sommerpasning i daginstitution foregik i tre daginstitutioner i Esbjerg, én i Bramming og én i Ribe. 12

14 Ressourcer Dette område omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Her beskrives de faktuelle forhold, som antal dagtilbudstyper, antal pladser, og dæ k- ningsgrad, økonomi ift. de enkelte dagtilbudstyper, åbningstider, takster og antal frokostordninger i daginstitutioner. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra regnskabsår Kapacitet Kapacitet Antal indskrevne 13 helårsbørn 14 Dækningsgrad 15 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje ,3 % årige i dagpleje 42 1,1 % årige i daginstitution til ,9 % 888 vuggestuetakst 2-5 årige i daginstitution til børnehavetakst ,0 % styper (januar 2013) styper 16 Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Private institutioner Puljeordninger Private pasningsordninger antal: Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 14 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn). Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads. 15 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 16 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 17 Pr. 16. januar 2013 er der ansat 151 dagplejere i Dagplejen Syd og 199 i Dagplejen Nord. 18 I forbindelse med en omstrukturering af de kommunale daginstitutioner 1/ blev 31 af de kommunale daginstitutioner sammenlagt til 14 daginstitutioner med flere enheder. 13

15 Økonomi ift. dagtilbudstyper Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 19 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Udgift pr. barn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer 20 Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner Privat pasning/ fritvalg-ordning Puljeordninger Pasning af egne børn Samlet udgift til søskendetilskud: kr. Længden af den periode, hvor der er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 1 år 19 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 20 I 2011 var der 2 vuggestuer. Efter omstrukturering af de kommunale daginstitutioner er disse to vuggestuer nu en del af integrerede daginstitutioner. 14

16 Personaleressourcer og åbningstid Personaleresurser og åbningstid 2011 Antal helårsbørn 21 opgjort i fuldtidspladser 22 pr. pædagogisk medarbejder 23 - inkl. vikarer eksklusiv leder Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 24 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue 3,5 51,5 15 Børnehave 6,8 51,2 14,6 Integr. daginstitutioner 5,3 52,0 14,6 Kommunal dagpleje 3, ,6 Takster Fuldtidstakst 25 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 26 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 27 Dagpleje ,0 0-2 årige i vuggestue og ,0 integrerede institutioner med frokost årige i børnehave og ,0 intererede institutioner uden frokost 3-5 årige i børnehave og intererede institutioner med frokost ,6 21 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 22 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 23 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 24 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 25 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 26 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er max. 25% + den fastsatte kommunale takst for frokostordning. 27 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap Der er fuld forplejning som en del af kerneydelsen til 0-2 årige. 15

17 Frokostordning i daginstitutioner 0-2 årige børn der går i dagpleje og i integreret institution får fuld forplejning som en del af dagtilbudsydelsen. Fuld forplejning er frokostmåltid, mellemmåltider og morgenmad til de børn, der møder tidligt. Kommunens tilbud om frokostordning indbefatter de 3-5 årige. Frokostordningen består af et frokostmåltid, der typisk vil bestå at rugbrød med forskellig slags pålæg samt frugt og grøntsager. Frokostordningen koster 506 kr. pr. måned i Der blev truffet beslutning om frokostordning i kommunale og selvejende daginstitutioner i november/december I daginstitutioner med flere enheder, blev beslutning truffet af et flertal af forældre i enheden, mens forældrebestyrelsen traf beslutning i de øvrige daginstitutioner. Frokostordning i kommunale og selvejende daginstitutioner vil være gældende fra 1. maj Frokostordninger i Antal institutioner Antal enheder daginstitutioner 29 Kommunale daginstitutioner 0 0 Selvejende daginstitutioner 1 0 Private daginstitutioner - herunder puljeordninger 3 Der er ingen forældrearrangerede frokostordninger i de kommunale og selvejende daginstitutioner Efter slovens 19 skal alle børn i kommunale, selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner have tilbud om et sundt frokostmåltid alle hverdage. 30 I daginstitutioner der har fravalgt det kommunale tilbud om frokostordning, kan forældrebestyrelsen vælge at oprette en forældrearrangeret frokostordning. 16

18 Uddannelsesniveau Dette afsnit fokuserer på ledernes og de pædagogiske medarbejderes uddannelsesniveau. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Oplysningerne er baseret på gennemsnitstal fra regnskabsår 2011 og dækker kun det pædagogiske personale i kommunale og selvejende daginstitutioner. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau (inklusiv vikarer eksklusiv leder) Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pædagoguddannelse 551,4 66,0 % Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 25,0 3,0 % Personale uden en pædagogisk uddannelse 259,6 31,1 % 31 Ledernes uddannelsesniveau Institutionsledernes uddannelsesniveau i forhold til diplomuddannelse i ledelse. Institutionsledelsens uddannelsesniveau 32 Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse i ledelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) % Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse % Ledere uden diplomuddannelse i ledelse. 9 19% På ledermøderne i 2013 bliver der sat fokus på ledelse, hvor oplægsholdere vil bidrage med forskellige synsvinkler på ledelse af dagtilbud. Sygefravær Sygefravær Personale i dagtilbud (Dagplejen og kommunale daginstitutioner) Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger (opgjort i arbejdsdage) Sygefravær i procent 14,1 5,4 % 31 Elever tæller som ikke-uddannet personale. 32 Opgørelse over ledere af daginstitutioner og Dagplejen ift. diplomuddannelse i ledelse. 33 Fastansat personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 17

19 Tilsyn I efteråret 2012 er der ført tilsyn i alle dagtilbud ud fra gældende lovgivning. Tilsynet er foretaget ud fra politisk besluttet tilsynskoncept. Tilsynet har fire hovedindgange i alle former for dagtilbud: Tilsyn med pædagogiske forhold Tilsyn med sikkerhed, hygiejne og lignende forhold Tilsyn med økonomiske forhold herunder normering Tilsyn med ledelsesmæssige strategier og vilkår Tilsynet udføres af medarbejdere i og afrapporteres i et tilsynsskema, hvor de enkelte tilsynspunkter vurderes som tilfredsstillende, fokusområde eller straksindsats. Kommunale daginstitutioner og dagplejen Der er i tilsynene afgivet 574 markeringer (kryds) ift. de kommunale daginstitutioner: Kategori Antal X %-andel STRAKS indsats 39 = 6,8 FOKUSområde 92 = 16,0 Tilfredsstillende 443 = 77,2 Total Ses der på STRAKS indsats markeringerne, er 59% placeret i kategorien Hjemmesider en opgave, som vil være løst i af første halvdel af Ses der på FOKUS områder, så er der 3 områder som får de fleste markeringer: Pædagogiske Læreplaner: 55 % Personalesammensætning: 26 % Anvendelse af Budgetrammen: 31 % Selvejende daginstitutioner Der er i tilsynene afgivet 135 markeringer (kryds) ift. de selvejende daginstitutioner: Kategori Antal X %-andel STRAKS indsats 2 = 1,5 FOKUSområde 26 = 19,3 Tilfredsstillende 107 = 79,2 Total Ses der på FOKUS områder, så er der 3 områder som får de fleste markeringer: Pædagogiske Læreplaner: 60 % Anvendelse af Budgetrammen: 55 % Budget 2013 (strategi): 66% 18

20 Puljeordninger og privatinstitutioner Der er i tilsynene afgivet 90 markeringer (kryds) ift. puljeordninger og privatinstitutioner: Kategori Antal X %-andel STRAKS indsats 10 = 11,1 FOKUSområde 12 = 13,3 Tilfredsstillende 68 = 75,6 Total Ses der på STRAKS indsats markeringerne, er der tale om en stor vifte af enkelt -placeringer. To områder bør dog nævnes, da det berører flere institutioner: Sprogpakken: 33% Arbejdsmiljøet (APV): 33 % Ses der på FOKUS områder, så er der 3 områder som får de fleste markeringer: Pædagogiske Læreplaner: 33 % Børn med særlige behov: 33 % Hjemmesiden: 50 % 19

21 Lokale indsatser En beskrivelse af kommunens egne projekter og resultater af disse her indgår beskrivelse af Fri for Mobberi, Sprogpakken og Børn, Natur & Bevægelse. Desuden beskrives forslag til nye mål og indsatsområder. Nye indsatsområder tager afsæt i den nye Børn og Ungepolitik og nuværende indsatser. Afslutningsvis anføres andre væsentlige tiltag og opgaver, der forestår i Fri for Mobberi I 2010 besluttede Børn & Familieudvalget at sætte fokus på mobning blandt børn, og hvordan mobning kan forebygges. Det blev besluttet, at kommunens daginstitutioner og skoler skulle implementere Fri for Mobberi, som er et pædagogisk materiale udviklet af Red Barnet og Mary Fonden. Materialets målgruppe er 3-8 årige børn, hvor målet er at skabe vedvarende og inkluderende børnefællesskaber, som skal forebygge mobning børnene imellem. Hver skole og daginstitution havde i maj 2011, henholdsvis en pædagog og en leder på et endags Fri for Mobberi-instruktørkursus. Efter et større opstartsarrangement fik hver skole og daginstitution udleveret en kuffert indeholdende forskellige pædagogiske materialer, der alle har fokus på at skabe stærke og inkluderende børnefællesskaber. Alle skoler og daginstitutioner har siden efteråret 2011 arbejdet med at implementere Fri for Mobberi i den pædagogiske praksis. Der er udarbejdet en evalueringsrapport, der i hovedkonklusionerne viser, at: - Daginstitutioner og skoler giver en positiv vurdering af materialerne og de pædagogiske tilgange i Fri for Mobberi. - Daginstitutionerne mener, at arbejdet med Fri for Mobberi har været med til at skabe mere inkluderende børnefællesskaber. - Fri for Mobberi benyttes som en del af de forebyggende indsatser. - Hovedparten af de aktiviteter og materialer fra Fri for Mobberi, der er implementeret i skoler og daginstitutioner, er rettet til børnene. - En stor del af skolerne og daginstitutionerne angiver, at de materialer der er rettet til forældrene, kun er implementeret i mindre omfang. - Næsten halvdelen af skolerne og daginstitutionerne oplever et behov for at flere af deres medarbejdere kommer på kursus i Fri for Mobberi. - At der er et begyndende samarbejde om Fri for Mobberi mellem mange skoler og daginstitutioner. 20

22 Sprogpakken Sprogpakken er et initiativ, der blev iværksat af Socialministeriet (nu Ministeriet for Børn og Undervisning) i Sprogpakken indeholder efteruddannelse og undervisningsmateriale om børns sproglige udvikling og sprogstimulering. Det 4-dages efteruddannelsesforløb er målrettet pædagoger, der arbejder med børn i alderen 3-5 år i daginstitutioner. Kurset var tilrettelagt med 2 dages undervisning, ca. 2 ugers mellemperiode hvor kursisterne arbejdede med en praksisopgave og efterfølgende 2 dages undervisning. (Nærmere information om Sprogpakkens indhold på Sprogpakkens tilbud indeholdt fem 4-dageskurser for pædagoger fra alle daginstitutioner i Esbjerg og Fanø kommuner, hvor Sprogpakkens konsulenter stod for undervisningen (gratis). skulle afholde udgifter til vikardækning, lokaler og forplejning. afholdt de fem kurser på Kompetencecenteret i foråret 2012, hvor i alt 125 pædagoger deltog, herunder 2 pædagoger fra Dagplejen i Esbjerg. De fleste daginstitutioner kunne sende 2 pædagoger på kursus, mens de største institutioner havde mulighed for at sende 3 eller 4 pædagoger på kursus. Kursets indhold havde fokus på børns sprogtilegnelse og hvordan de voksne kan lave konkrete læringsstrategier, der udvikler og understøtter børns sprog. Kurset var bygget op omkring målrettet teoretisk viden, anvisninger på konkrete handlinger i praksis og refleksionen over egen praksis. Sprogpakken stod for evaluering af kurserne, som viste en generel positiv tilbagemelding på kurset. Udover 4-dageskurset, tilbød Sprogpakken uddannelse af 5 nøglepersoner i kommunen på et 6- dageskursus. Kurset indeholdt grundelementerne fra 4-dageskurset og havde derudover fokus på metoder til vejledning og netværksdannelse. De fem nøglepersoner, der blev uddannet, arbejder i og på Tale-Høre-Centeret i kommunen. Nøglepersonerne har etableret fem sprognetværk for de pædagoger, der har været på 4-dages kurset. Formålet med disse netværk er at skabe et rum for videndeling og erfaringsudveksling ift. implementeringen af de faglige tilgange fra Sprogpakken og generelt ift. arbejdet med børns sproglige udvikling. Sprognetværkene er inddelt i 5 geografisk sammensatte grupper, der hver især mødes 3 gange om året med nøgleperson som tovholder. 21

23 Børn, Natur og Bevægelse Esbjerg Kommune har igennem en lang årrække vægtet børns udeliv højt. Børn, Natur og Bevægelse er et pædagogisk tilbud, der blev startet op i i 2007, som et projekt for 0-6 årige børn. Børn, Natur og Bevægelse formidler natur og kultur for børnene, imens de er i bevægelse og med børnenes aktive deltagelse. Tilbuddet er bygget op omkring fem oplevelsesstier, der er placeret forskellige steder i kommunen. Hver sti har sit tema med tilhørende pædagogiske aktiviteter, der ud over konkrete handlinger på stien, kræver forarbejde og efterbearbejdning i dagtilbuddet af børn og voksne. Oplevelsesstien er derfor tænkt som en eksemplarisk model, hvor aktiviteter og tilgange kan overføres til pædagogisk praksis i institutionen eller dagplejehjemmet. Som en del af Børn, Natur og Bevægelse er Digehytten blevet et pædagogisk naturtilbud, som et af resultaterne af kommunens prioritering af børn og udeliv. Digehyttens placering op af diget ved Vadehavet, gør det til en enestående mulighed for pædagogisk personale, at formidle denne specielle natur til børnene. Digehytten kan bookes af dagtilbuddene. Der er mulighed for at dagtilbuddet kan booke en naturvejleder til den enkelte oplevelsessti eller Digehytten. Derud over er der kørekortkurser for pædagogisk personale til de enkelte steder, så dagtilbuddet selv kan tage ud på oplevelsesstien eller Digehytten med en gruppe børn. Af øvrige naturkurser afholder i samarbejde med Skoletjenesten og Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård endvidere grønpædagog-kursus og naturdagplejer-kursus for personale i. Besøgende og kursister på oplevelsesstierne og Digehytten (2012) Sted Antal grupper Antal besøgende Opdagelsesrejsende ved Sjelborg & Myrthuegård Jagtstien Gårdspladsen Middelalderens Ribe Digehytten Totalt 4011 børn Kurser 1-2 dages kurser, pædagogstud., lærestud., kørekortkurser for Børn, Natur & Bevægelse 7 kurser 132 kursister Som en del af s naturkoncept er der 18 skovbørnehavegrupper, der hver især er tilknyttet en daginstitution. Næsten alle skovbørnehaver har en bus, så de selv kan transportere sig ud til deres skovbørnehave eller andet sted til nærliggende natur. Alle børn, der går i en daginstitution med skovbørnehave, vil komme med i skovbørnehavegruppen en eller flere gang i deres institutionstid 34. I det pædagogiske arbejde i skovbørnehaven arbejdes der målrettet med naturkendskab og naturforståelse. 34 I Grønærten, som hører under daginstitutionen Galaksen, bliver 3-6 årige indskrevet i denne skovbørnehave i hele deres børnehavetid. 22

24 Kommende indsatsområder Byrådet har vedtaget en ny Børn og Ungepolitik, hvori der er fastsat 5 tværgående temaer, der skal arbejdes med de kommende år. De 5 temaer i Børn og Ungepolitikken er: - Fastholde børn i almensystemet - Inddragelse af forældre - Inklusion af udsatte børn - Samspillet mellem kommune og frivillige - Læring og science Læring ifm. den pædagogiske læreplan vil arbejde med alle temaerne i Børn og Ungepolitikken, men ønsker at sætte særligt fokus på læring og science i de kommende to år. Der er i blevet udarbejdet en ramme for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Alle daginstitutioner og Dagplejen vil skulle arbejde efter denne ramme, hvor der er opsat overordnede læringsmål samt mål for evaluering- og dokumentationsdelen. Læreplansrammen er præsenteret for alle dagtilbud, som i foråret 2013 skal indarbejde egne læreplaner i denne ramme. Der vil derfor være fokus på implementering og kompetenceudvikling i forhold til læreplansrammen. Der vil desuden fortsat være fokus på metoder til at evaluere den pædagogiske læreplan, herunder metoder til at indhente faglige kvalitetsoplysninger i forbindelse med resultater af den pædagogiske indsats i dagtilbuddene. Science Science omhandler formidling af viden om naturfag og teknik til børn. Formidling af science vil fokusere på viden og metoder, der kan understøtte og udfordre børnenes lyst til at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Fokus på science er en udløber af kommunens Videnstrategi, der har som formål at styrke interessen for naturvidenskab hos børn, unge og studerende fra dagtilbud til universitet. Med Videnstrategien er det målet at udvikle læringsmiljøer, der fremmer interessen for natur/teknik, støtter kreativ og innovativ tilgang til læring samt er eksperimenterende og udforskende i deres tilgang. Én af indsatsområderne under Videnstrategien har været realiseringen af en uddannelse til sciencevejleder for pædagoger og lærere i dagtilbud, skole og gymnasier. Målet med uddannelsen er, at sciencevejlederen kan inspirere til og igangsætte naturfaglige initiativer på egen institution/skole. Uddannelsen (svarende til ét diplommodul) er blevet til igennem et samarbejde mellem kommunen og UC-Syddanmark. Endvidere er der udarbejdet et mindre kursus; Børn og naturvidenskab, for pædagogisk personale der arbejder med 3-8 årige børn i daginstitution og skole. Dette kursus fokuserer på naturvidenskabelige arbejdsmetoder, der kan anvendes indendørs og i institutionens nærmiljø. Begge uddannelsesforløb starter op i efteråret I 2013 vil der blive arbejdet med andre konkrete indsatser under Videnstrategien. Tilbuddene i skovbørnehaverne, Digehytten samt Børn, Natur & Bevægelse har ligeledes en tæt kobling til science. Det pædagogiske arbejde drejer sig i alle tilbuddene om formidlingen af bl.a. natur og naturvidenskab. Derud over er der lagt vægt på børnenes aktive deltagelse, hvor de har mulighed for at undersøge og eksperimentere med de naturfænomer de møder. 23