Beskrivelse af K2 tilbuddet

Transkript

1 1 Beskrivelse af K2 tilbuddet Målgruppebeskrivelse: K2 er et skoletilbud til børn/unge med et Kognitivt udviklingsniveau, der ligger langt under aldersgennemsnittet, og som har betydelige forstyrrelser i forhold til socialt samspil og kommunikation samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter.( Karakteristiske autistiske træk ). Børnene vurderes til at have et meget stort støttebehov. Barnet er på en række områder forsinket eller mangelfuldt udviklet. Det betyder at de intellektuelle (kognitive), sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder er påvirkede. Autismelignende problematikker forekommer. Funktionsniveauet hos det enkelte barn spænder dog bredt og har forskellige sværhedsgrader. Der kan derfor være stor forskel på behovet for hjælp og støtte. Kommunikative vanskeligheder Ved kommunikative vanskeligheder kan ses lyde i stedet for ord. Man kan opleve børn der gentager ord og fraser (såkaldt ekkolali). Man kan opleve børn der gentager ord og sætninger, men ikke forstår, hvordan de skal bruges. Nogle børn kan have vanskeligheder med at forstå og tilpasse sig gældende krav, og dermed også have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Manglende eller nedsat evne til at forudse konsekvenser af egen eller andres handling er ligeledes en udfordring man kan møde hos nogle af disse børn. Børnene kan have nedsat opmærksomhedskapacitet og koncentrationsbesvær. Dertil kan komme hukommelsesvanskeligheder og nedsat eller manglende evne til at forestille sig og planlægge fremtidens mål. Børnene kan have følelsesmæssige og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller ledsagehandicap, som fx en adfærdsforstyrrelse eller psykisk lidelse eller epilepsi Motoriske vanskeligheder Børnene kan i nogle tilfælde have spastiske lammelser, sansedefekter og/eller medfødte misdannelser. Børnene kan have udfordringer med renlighed. Nogle børn har ingen eller kun meget ringe mulighed for at tage vare på egne basale behov og kræver konstant hjælp og opsyn. Gentagne 'stereotype' bevægelser såsom flappende håndbevægelser, rokken, snurren eller fingerbevægelser er også kendetegnende hos nogle af børnene.

2 2 Sociale evner Nogle af børnene er karakteriseret ved at have ringe evne til at forstå og efterkomme anmodninger eller instruktioner. De kan have mindsket eller fraværende social interesse for andre mennesker inklusiv jævnaldrende børn. Kontaktformen kan være upassende. Det kan for eksempel ske ved aggressiv eller forstyrrende adfærd. Børnene kan have mindsket eller fraværende initiativ til social leg med andre. Nogle af disse børn leger eller spiller helst alene. Men næsten alle vil alligevel kunne have glæde af samvær og samspil med andre, når den nødvendige støtte stilles til rådighed. Pædagogisk tilgang Indslusningsforløb Når et barn skal starte i K2 er indslusningsforløbet særlig vigtigt. I et sådant forløb er det muligt at en lærer eller pædagog inden opstarten kommer på et eller flere hjemmebesøg og eller besøg i institutionen. Dette sker fordi at det er vigtigt at få opbygget en god relation til læreren eller pædagogen inden barnet starter et nyt sted. Indslusningsforløbet kan også involvere et eller flere besøg på skolen, således at barnet bliver bekendt med de nye lokalerne og øvrige omgivelser. Det vil formentligt også være aktuelt at lægge et detaljeret plan for de første dage. En langsom opstartsfase for barnet, hvor man starter med få timer om dagen vil også kunne tilrettelægges. Afdelingen lader sig inspirere af principperne i TEACCH. Alle børn er forskellige og de handicap som optræder hos børnene påvirker børnene på forskellig vis. Ofte er udfordringerne flere og meget komplekse. Det er derfor særligt vigtigt, at undervisningen tage sit udgangspunkt i de særlige udviklingspotentialer og undervisningsbehov hos det enkelte barn. Børn gør det rigtig, hvis de kan. Med en anerkendende tilgang skabes de bedst muligheder for læring. Undervisning kræver specialviden og en særlig tilgang til faglig supervision. Pædagogikken lægger op til at man som lærer eller pædagog skal være omstillingsparat og evne at planlægge, udføre og evaluere en undervisning, som er tilrettelagt og tilpasset den enkelte elev. Det er vigtigt at de voksne er tydelige i tilgangen til eleverne og kan skabe tydelige strukturer i skoledagen. Samtidig skal lærere og pædagoger evne at arbejde alene og sammen med andre reflektere og finde nye veje i forhold til elevernes udvikling. lærere og pædagoger må konstant være parat til at udvikle egne kompetencer og videndele med kolleger. Det er centralt at personalet rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af barnets forskellige udfordringer med særligt fokus på autisme. Den enkelte underviser må kende omfanget af de problemer han/hun stilles overfor, og han/hun må have kendskab til det særlige udviklingsforløb, der kendetegner mennesker med autisme. Det er centralt at den grundige beskrivelse af eleven ikke blot rummer en beskrivelse af en diagnose, men beskriver en hel og unik person.

3 Det er vigtigt, at vi hele tiden er på udkig efter, hvad der GLÆDER barnet. Hvilke styrker, evner og interesser der er hos barnet? Således at der ikke kun er blik for, hvad der stresser og frustrerer barnet, men også ved hvad der får barnet til at føle sig godt tilpas. Skole/hjem-samarbejdet og samarbejdet med andre eksterne parter er særdeles vigtig for at skabe de bedste betingelser for udvikling og læring hos barnet Det er vigtigt, at have mange forskellige strategier og søgemodeller, som udvikles individuelt ud fra elevens særlige evner og behov. Visualisering, konkretisering, systematik samt organisering og tid og rum kan være nogle af de parametre som skal tilrettes for det enkelte barn. Der kan eksempelvis være tale om støtte til barnet via farvekoder, tegn, piktogrammer, guidesystemer eller lign. På den måde bliver forventninger og intentioner mere direkte synlige. Spørgsmål som: Hvori består opgaven? Hvor kan en opgave udføres? Skal den udføres selvstændigt eller i social kontekst (kontakt)? Hvornår er aktiviteten færdig? Hvad skal der ske bagefter? Hvordan kommer man videre til denne næste aktivitet? Bør være afklaret inden barnet sættes i gang, for at sikre succes med løsningen af opgaven. Andre elever klarer sig med mindre støtte til dagligdagens aktiviteter, men har måske behov for støtte i form af regler for det sociale samspil. Alle aktiviteter tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af elevens selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. Undervisningen er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse, differentiering og generalisation konstant må finde nye løsninger. Vi bruger også ofte ordet arbejde for nogle af de særlige aktiviteter, børnene laver, og det betyder ikke, at børnene arbejder i gængs betydning, men at de laver aktiviteter, som er organiserede og målrettede, i modsætning til helt fri leg. Det er krævende at arbejde med den strukturerede pædagogik. Det fordrer en betydelig kreativitet og dynamik fra pædagogens/lærerens side. Forældre medinddragelse: Det er af afgørende betydning at forældre og skole aktivt samarbejder omkring undervisningen, opdragelsen og udviklingen af det enkelte barn. Der tages naturligvis udgangspunkt i den enkeltes families forudsætninger, ressourcer og interesser. I et samarbejde skabes de bedste programmer og undervisningsformer for det enkelte barn. Gennem systematiske registreringer og evalueringer og samtaler optimeres det enkelte barns udviklingsmuligheder.. Sparring og supervision Teamet omkring børnegruppen holder hver uge teammøde og har mulighed for fælles forberedelse. På teammøderne skal den systemiske tilgang præge den pædagogiske dialog. Analysemodeller er kendte redskaber til systematisk at styre en dialog omkring barnets mulige udvikling. Den systemiske tilgang. Den centrale er evnen til både at se udad: aflæse barnet eller den unge, og at se indad: aflæse sig selv som professionel og agere hensigtsmæssigt ud fra de informationer, man har og får. "I systemisk tænkning er det ikke forbudt at have følelser; det er det, vi omsætter dem til, der er relevant." 3

4 4 "I systemisk tænkning skal man kunne ramme det mellemleje, vi kalder inkluderende asymmetri: Selvom f.eks. en dreng gør noget uhensigtsmæssigt, bliver han ikke blive efterladt uafklaret. Han bliver ekskluderet fra situationen, men ikke fra relationen. " "De fleste professionelle aflæser ubevidst konteksten, men hvis man er barn eller ung med autisme, er man netop udfordret på sammenhænge, kontekst og aflæsning af andre. Det er derfor man skal give mening til barnet, ikke absolut for at barnet skal lære det, men for at kunne være i situationen." Mentaliseringsevnen gør, at vi kan eksternalisere (adskille) hensigten fra handlingen. Ud fra den information vi får kan vi positionere os hensigtsmæssigt. Det gør vi ind i en kontekst med os selv og barnet i et fælles trejde. Kontekst bliver derfor afgørende i systemisk tænkning. "Alle forløb bør ende lineært men efter en kvalificerende cirkulær proces." Når vi går ind til et netværksmøde, der handler om et barn, der har det svært, starter vi lineært: Hvem er du, hvem er jeg, hvad mødes vi om? Derefter bliver vi cirkulære: Hvad er dit syn på problemet? Hvordan oplever barnet det selv? Hvilke handlemuligheder har vi? Når man slutter mødet igen, ender man i det lineære, men nu træffes beslutningen blot på et højere niveau: Hvilket mål kan vi enes om, og hvad gør vi hver især? Vi lægger stor vægt på at finde individuelle løsninger, som fungerer for det enkelte barn. Vi arbejder med sociale færdigheder og lægger stor vægt på selvstændighedstræning. For hvert enkelt barn i afdelingen er der et program, afhængig af barnets evner, stærke og svage sider, særlige potentialer eller interesser og behov. I programmet indgår der aktiviteter, hvor der arbejdes med selvhjælpsfærdigheder, social træning, almene (før)skolefærdigheder, leg generelt, motorik, sang, kreative aktiviteter, ture og udflugter m.m. Teamet har desuden tilknyttet psykologer, fysioterapeuter og tale/læsekonsulenter fra PPR, Hver især bidrager de til den faglige sparring og giver supervision til teamet.

5 5 Dagligdagen Ud over de områder, man almindeligvis arbejder med i en skole, arbejdes der specifikt med at lære barnet den struktur, hvori vi lægger indholdet. At beherske en grundlæggende struktur er en kæmpe fordel for den videre undervisning. Man opnår større selvstændighed ved at beherske en struktur. Vi arbejder på, at det at beherske strukturen bliver en rutine, og børnene tilegner sig dette relativt hurtigt, hvis man rammer deres niveau for forståelse. Denne rutine afstemmes med forældrene da barnet ofte ikke kan klare mere end ét system. I begyndelsen er der megen hjælp og støtte fra personalet, men efterhånden klarer børnene det selv og derved opnår de en større grad af selvstændighed. Vi tilstræber at arbejde med børnene i funktionsopdelte grupper, således at der er jævnbyrdighed og mulighed for samspil, så godt som den aktuelle samlede børnegruppe giver mulighed for det. Der undervises i almindelige folkeskolefag som dansk, historie, engelsk, natur og teknik, matematik, musik, geografi, hjemkundskab og idræt. Men undervisning er et udvidet begreb i afdelingen, hvor målet også er at træne selvstændighed, styrke selvværd og realitetssans samt træne kommunikation, samspil og livsfærdigheder. Fagene vælges efter elevens potentialer. Et skema er individuelt og specielt tilrettelagt, således at barnet, der befinder sig på et tidligt udviklingstrin, har den mest individuelt tilrettelagte fagplan. Vi sammensætter børnene ud fra funktionsniveau og sværhedsgrad af udfordringer,således at muligheden for sociale samspil, rummelighed, alder og evt. problematisk adfærd kan imødekommes. Børnene vil ikke automatisk følges ad i en elevgruppe fra skolestart til skoleslut. Undervejs kan der af mange grunde blive ændret i en gruppesammensætning. For eksempel hvis en bestemt relation

6 mellem nogle børn har udviklet sig ekstraordinært problematisk, eller hvis problemtyngden i en gruppe bliver for stor. Eller hvis en anden gruppesammensætning giver mere mening socialt eller intellektuelt for en elev. Ændringer i gruppesammensætning finder sædvanligvis sted i forbindelse med nyt skoleår. 6 Der skal målrettet arbejdes med børnenes kommunikation, både sprogforståelsen og det ekspressive sprog, hvor begge dele kan være enten mangelfuldt eller meget særegent udviklet. Til afdelingen knyttes en talepædagog i et afgrænset antal timer, der specifikt har fokus på netop udviklingen af sprog og kommunikation. Dette foregår i tæt samarbejde med afdelingens personale, der i det daglige står for træningen. Træningen kan bl.a. bestå i udvikling af et ekspressivt sprog ved hjælp af PECS ( The Picture Exchange Communication System), men kan også være aktiviteter, der mere generelt fremmer den kommunikative udvikling. Legen Leg er et område, som der er brug for at vise en særlig opmærksomhed, da de fleste børn med ovenstående problematikker ikke udvikler sig som andre børn. De kan have deres helt egen måde at lege på. Ofte er der tale om gentagelser af de samme lege. De kan have svært ved at udvikle nye lege. Børnene kan også have en anderledes måde at bruge legetøj på, og det foregår ofte uden den sociale dimension. I afdelingen arbejdes der derfor specifikt med leg, fra den tidlige kontaktleg barn-voksen til lege børnene imellem. Der arbejdes med struktureret leg, som kan være mange forskellige lege, men legene er karakteriseret ved, at der er en organisering og ramme for, hvordan legen foregår. Lege, hvor flere indgår, bliver tilrettelagt på en måde, så det er tydeligt for børnene, hvad de skal lege, hvordan det skal foregå, og hvis tur det er. Efter at have lært organiseringen og have øvet sig i "love og regler" i social leg bliver børnene i stand til at lege selv i små grupper uden ret megen støtte fra personalet.

7 7 Sang, dans og rytmik er også vigtige aktiviteter i afdelingen. Næsten alle børn er glade for at synge og danse. Når vi arbejder med rytmik, hjælper vi børnene med at overskue forløbet ved at visualisere de sange, der skal synges. Fysiske rammer Afdelingen har klasselokaler samt områder indrettet til musik, madlavning, billedkunst, træarbejde og bevægelse. Til afdelingen hører et afgrænset udeareal med sandkasser, gynger, boldbane og cykelbane. Alle lokaler og udendørs arealer benyttes både til skole og SFO.