Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild"

Transkript

1 Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild Madspild og lukkeloven Den 1. Oktober 2012 blev lukkeloven liberaliseret i Danmark. Dette har medført, at danskere nu har bedre adgang til at handle dagligvarer, f.eks. om aftenen og om søndagen. To ud af tre (67%) af de adspurgte i denne undersøgelse svarer at de ikke oplever, at de ændrede åbningstider har påvirket deres husstands indkøbsvaner. Den ændrede lukkelov har dog haft en betydning for nogle. Bl.a. svarer godt en ud af fire (27%), at de oftere eller meget oftere køber dagligvarer efter lukkeloven er blevet liberaliseret. Langt de fleste af respondenterne, godt 8 ud af 10 (83%) oplever dog ikke, at den nye lukkelov har en effekt på deres husstands madspild. Blandt dem der handler oftere eller meget oftere efter liberaliseringen af lukkeloven, angiver godt en ud af fem (2) at den nye lukkelov har været med til at mindske deres husstands madspild lidt eller meget. Det er dog stadig størstedelen (66%) af denne gruppe, der angiver at lukkeloven ingen effekt har på deres husstands madspild. Dette er ligeledes baseret på en forholdsvis lille gruppe respondenter. Tiltag mod madspild i dagligvarebutikker Respondenterne blev spurgt ind til synligheden af forskellige tiltag i dagligvarebutikker, der kan være med til at mindske forbrugernes eller butikkernes madspild. Flere af respondenterne har oplevet at tiltag som at udløbsvarer sælges til nedsat pris eller placeres et særlig sted er blevet mere synlige i dagligvarebutikker. Henholdsvis 65 % og 47 % svarer dette. De blev derefter spurgt om de oplever at de forskellige tiltag er med til at mindske deres husstands madspild. Knap halvdelen (43 %) af dem der har oplevet tiltagene angiver at udløbsvarer, der sælges til nedsat pris, udløbsvarer placeret et særligt sted og muligheden for at købe mad i små pakninger, er med til at mindske deres husstands madspild i høj eller nogen grad. Modsat er det omkring halvdelen af dem der har oplevet tiltagene, henholdsvis, 5, 50 % og 47 %, der angiver at forbrugerinddragende events, reste-opskrifter osv. i tilbudsaviser samt frugt og grønt solgt pr. kg frem for pr. stk. ikke har en effekt på deres husstands madspild. Disse tre tiltag er ligeledes de tre tiltag flest angiver at de ikke har bemærket. Respondenterne blev efterfølgende spurgt, om der var andre initiativer i detailhandelen, der kunne have en indflydelse på madspild. Der er flere forslag og mange af respondenterne nævner, at det ville være en god idé at undgå mængderabat og gøre det muligt at købe mad i mindre portioner. Forventning til besparelserne ved mindre madspild Ifølge tal fra 2010 udregnet af Landbrug & Fødevarer, skønnes det, at en gennemsnitlig dansk familie bestående af to voksne og to børn, kasserer fødevarer for kr. om året. Både i 2012 og 2013 spurgte vi Forbrugerpanelet, hvor meget de ville forvente, at en familie med to voksne og to børn årligt ville kunne spare på madindkøb, hvis de mindskede deres madspild. Der er i mellemtiden sket en udvikling i danskernes opfattelse af, hvor meget de tror at man kan spare ved at undgå madspild. Godt to ud af tre (68%) angav i 2012, at de mener, at en familie på fire kan spare op til ca kr. Dette tal er faldet til ca. halvdelen (53%) i Ligeledes er der flere der tror, at en familie kan spare kr. eller derover. Dette svarede ca. en ud af fire (24%) i 2013 mod under en ud af ti (8%) i Der er altså flere danskere der er begyndt at vurdere besparelserne ved mindsket madspild højere. Der er dog stadig en stor del, der undervurderer, hvor meget der kan spares. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet og er gennemført i juni Resultaterne er baseret på svar fra danske forbrugere i aldrene år. Data er vejet på dimensionerne køn og aldersgruppe, så de er repræsentative for befolkningen i forhold til denne målgruppe.

2 Baggrundsspørgsmål Figur 1 Står du for din husstands dagligvareindkøb? 5 Ja, jeg køber det hele/det meste 44% Både jeg og andre i husstanden står for indkøbene 5% Jeg køber aldrig eller næsten aldrig ind 6 Besvarelser =1.101 Kilde: Forbrugerrådet Størstedelen af respondenterne angiver at de selv køber dagligvarer. Henholdsvis 52 % og 44 % angiver at de alene eller sammen med andre står for husstandens dagligvareindkøb. Figur 2 Hvis køber ind Hvor tit køber din husstand dagligvarer? Hver dag/næsten hver dag 17% Ca. hver anden dag 38% 1-2 gange om ugen Sjældnere 46% 5 Besvarelser = 1052 Kilde: Forbrugerrådet Størstedelen af respondenterne, handler ca. hver anden dag eller 1-2 gange om ugen. Dette svarer henholdsvis 38 % og 46 %.

3 Spørgsmål om madspild og lukkeloven Figur 3 Hvis køber ind Den 1. Oktober 2012 blev lukkeloven liberaliseret i Danmark. Dette har medført, at danskerne nu har bedre adgang til at handle dagligvarer, fx om aftenen og om søndagen. Oplever du at de udvidede åbningstider har påvirket din husstands indkøbsvaner på dagligvareområdet? 4% Handler meget oftere dagligvarer 23% Handler oftere dagligvarer 67% Det er uændret Handler sjældnere dagligvarer Handler meget sjældnere dagligvarer Ved ikke Åbningstiderne for de steder jeg handler har ikke ændret sig. 3% 7 Besvarelser = 1052 Kilde: Forbrugerrådet To ud af tre af de adspurgte (67%) angiver at de ikke oplever at de ændrede åbningstider har påvirket deres husstands indkøbsvaner, mens godt en ud af fire (27%) angiver at de oftere eller meget oftere køber dagligvarer efter at lukkeloven er blevet liberaliseret. Figur 4 Hvis køber ind Hvilken betydning har butikkernes udvidede åbningstider, efter din opfattelse for din husstands madspild? Husstanden smider meget mindre ud 3% Husstanden smider lidt mindre ud 6% De udvidede åbningstider har ingen betydning for husstandens madspild. 83% Husstanden smider lidt mere ud Husstanden smider meget mere ud Ved ikke 7% 85% Besvarelser = 1052 Kilde: Forbrugerrådet Langt de fleste, godt fire ud af fem (83%) angiver, at de ikke oplever at den nye lukkelov har en effekt på deres husstands madspild. Mindre end en ud af ti (9%) angiver dog, at de oplever at deres husstand smider lidt eller meget mindre ud. 2 % oplever at de smider mere mad ud.

4 Tabel 1 Hvilken betydning har butikkernes udvidede åbningstider, efter din opfattelse for din husstands madspild? Krydset med: Oplever du at de udvidede åbningstider har påvirket din husstands indkøbsvaner på dagligvareområdet? Handler meget oftere dagligvarer Handler oftere dagligvarer Det er uændret Handler sjældnere dagligvarer Handler meget sjældnere dagligvarer Ved ikke Åbningstiderne for de steder jeg handler har ikke ændret sig. I alt Husstanden smider meget mindre ud 14% 4% 3% Husstanden smider lidt mindre ud 34% 13% 47% 6%...har ingen betydning for husstandens madspild % 10 48% 6 83% Husstanden smider lidt mere ud 9% 1 Husstanden smider meget mere ud Ved ikke 1 5% 5 25% 7% I alt 4% 23% 67% 3% 10 Som beskrevet ovenfor, er det hoveddelen (67%), der svarer at butikkernes ændrede åbningstider ikke har indflydelse på deres indkøbsvaner. 91 % af disse svarer ligeledes at ændringen i lukkeloven ikke har ændret deres husstands madspild. Blandt dem, der handler oftere eller meget oftere efter liberaliseringen af lukkeloven, 1 angiver godt en ud af fem (2) at den nye lukkelov har været med til at mindske deres husstands madspild lidt 2 eller meget. Det er dog stadig størstedelen (66%) af denne gruppe, der angiver at lukkeloven ingen effekt har på deres husstands madspild. Ligeledes skal det nævnes at disse tal er baseret på en forholdsvis lille gruppe respondenter. Tallet er fundet ved at sammenlægge tallene for dem, der har svaret at de handler oftere eller meget oftere og samtidig har svaret at de smider lidt eller meget mindre ud. Tallet er fundet ved at sammenlægge tallene for dem, der har svaret at de handler oftere eller meget oftere og samtidig har svaret at de udvidede åbningstider ikke har nogen betydning for deres husstands madspild.

5 Tiltag mod madspild i dagligvarebutikker Figur 5 Hvis køber ind Oplever du at nedenstående tiltag er blevet mere synlige i din dagligvarebutik i løbet af de sidste par år? Besvarelser = 1052 Kilde: Forbrugerrådet Flere af respondenterne har oplevet at tiltag som at udløbsvarer sælges til nedsat pris eller at de placeres et særlig sted er blevet mere synlige i dagligvarebutikker. Henholdsvis 65 % og 47 % svarer dette. Mens der er andre tiltag respondenterne ikke har lagt mærke til i samme grad. Knap halvdelen (43 %) af respondenterne angiver at de ikke har bemærket tiltag som forbrugerinddragende events og konkurrencer om madspild samt reste-opskrifter og oplysning om madspild gennem tilbudsaviser mm.

6 Figur 6 Hvis de har svaret at tiltaget er blevet mere synligt, mindre synligt eller der ingen ændring har været i spørgsmålet vist i figur 5.3 Oplever du at nedenstående tiltag er med til at mindske din husstands madspild? Kilde: Forbrugerrådet Knap halvdelen (43 %) af dem der har oplevet tiltagene angiver at udløbsvarer, der sælges til nedsat pris, udløbsvarer placeret et særligt sted og muligheden for at købe mad i små pakninger, er med til at mindske deres husstands madspild i høj eller nogen grad. Modsat er det næsten halvdelen, henholdsvis, 51 %, 50 % og 47 %, der angiver at forbrugerinddragende events, reste-opskrifter osv. i tilbudsaviser samt frugt og grønt solgt pr. kg frem for pr. stk. ikke har en effekt på deres husstands madspild. Disse tre tiltag er ligeledes de tre tiltag flest angiver at de ikke har bemærket. Respondenterne blev efterfølgende spurgt, om der var andre initiativer i detailhandelen, der kunne have en indflydelse på madspild. Mange af respondenterne nævner bl.a., at det ville være en god idé at undgå mængderabat og gøre det muligt at købe mad i mindre portioner. Besvarelserne er vist i bilag 1. 3 De respondenter der svarede ved ikke til spørgsmålet vist i figur 5 er ikke medtaget, da deres svar tolkes som et udtryk for en manglende stillingtagen.

7 Forventning til besparelserne ved mindre madspild I 2012 spurgte vi Forbrugerpanelet, hvor meget de ville forvente, at en familie med to voksne og to børn årligt ville kunne spare på madindkøb, hvis de mindskede deres madspild. Dette spørgsmål var ligeledes en del af undersøgelsen i Der er i mellemtiden sket en udvikling i danskernes opfattelse af, hvor meget man kan spare ved at undgå madspild. Flere danskere er begyndt at vurdere besparelserne ved mindsket madspild højere. Der er dog stadig en stor del, der undervurderer, hvor meget der kan spares. Figur 7 - Alle Hvor meget ville du forvente, at en familie med to voksne og to børn årligt ville kunne spare på madindkøb, hvis de mindskede deres madspild? 2 Under 2000 kr. 5% 28% Ca kr. 16% 2 Ca kr. 3 7% Ca kr Ca kr. Mere end kr % 3% 24% Ved ikke 2 35% Besvarelser 2013 = = Kilde: Forbrugerrådet Ifølge tal fra 2010 udregnet af Landbrug & Fødevarer, skønnes det, at en gennemsnitlig dansk familie bestående af to voksne og to børn kasserer fødevarer for kr. om året. Godt to ud af tre (68%) angav i 2012, at de mener, at en familie på fire kan spare op til ca kr. om året på madindkøb, hvis de begrænsede deres madspild. Dette tal er faldet til ca. halvdelen (53%) i Ligeledes er der flere der tror, at en familie kan spare kr. eller derover. Dette svarede ca. en ud af fire (24%) i 2013 mod under en ud af ti (8%) i 2012.

8 Tabel 2 Hvor meget ville du forvente, at en familie med to voksne og to børn årligt ville kunne spare på madindkøb, hvis de mindskede deres madspild? X Landsdel Hovedstaden (inkl. Bornholm) Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 6% 5% 4% 5% Ca kr. 19% 17% 17% 1 14% Ca kr % Ca kr % 17% 28% Ca kr. 3% 7% Mere end kr. 3% 3% Ved ikke 18% 25% 18% 26% 3 Antal besvarelser Under 2000 kr. Med disse tal er det ikke muligt, at se nogen betydelig forskel på, hvor meget de forskellige landsdele/regioner forventer at man kan spare på mindre madspild.

9 Bilag 1 Er der andre initiativer i detailhandelen, du mener kan have en effekt på madspild? Angiv venligst Svar som ved ikke og nej er sorteret fra bedre disponering, men det kræver uddannet personale og det er der mangel på Jeg tror, at den største effekt kommer ved bare at have fokus og oplysning om det. "At flere butikker lod være med at lave mængderabat-tilbud Og holdningsbearbejdning + økonomi-oplysning Vi har aldrig smidt noget videre mad ud - det skyldes en bevidst holdning og økonomisk tankegang" mindre pakninger og fugt pr stk det samme med grøntsager. mindre priser på den enkelte vare i stedet for flere for en pris "Salg af kasser, som indeholder alt til f.eks. middagsmad i 3 dage. Især til singler, vil det mindske madspild, men kan også målrettes andre familestørrelser. Aarstiderne bruger jo dette koncept. Og det benytter jeg mig af ind imellem. Min erfaring er at ALT bliver spist." Detailhandelen har efter vores indkøb og forbrug stort set ingen indflydelse på vores madspild, som for øvrigt er meget ringe... "Her I huset bruges alt, vi har meget lidt madaffald, Næsten intet" Detailhandelen kunne sælge "Måltidspakninger", hvor alle ingredienser til måltidet og antal personer skulle indgå (à la måltidskasser på Internettet) Tilbud i små partier Jamen, det har da med personlig holdning og køkkenkultur i hjemmet at gøre. Jeg smider stort set aldrig mad ud, har aldrig gjort det. Det lærte jeg af min mor i 40'erne og det blev understøttet af kvinderne jeg siden levede sammen med. Jeg lader mig ikke opdrage af detailhandelen, den fylder mig med mistro, med mindre der er en enkelt handlende som for eksempel min vinhandler, som er sagkyndig på varen og ikke kun på salgsfremmeforanstaltninger. jeg synes det er godt der bliver sat fokus, men har personligt næsten aldrig haft madspild Mener kun at de kan ændres ved mindre pakninger frugt og grønt kan købes i mindre pakker, f.eks. enkelte rodfrugter Færre mængderabatter - rabat skal gives også hvis det bare er en enkelt vare der indkøbes Varer som nærmer sig sidste salgs dato skal gøres mere synlige og sælges til nedsat pris Jeg synes at vægt frem for antal ved køb af frugt og grønt lyder som en god idé, har dog endnu ikke oplevet det hvor jeg handler... Er af den generation, hvor vi altid kan bruge rester til at starte på dagen efter. Det er underligt at se dyrt brød og dyre kager hos Kvickly-bageren ryger lige i en affaldssæk ved lukketid - burde gives til institutioner og fattige eller sælges til nedsat pris den sidste halve time inden lukketid Ansvaret for evt. madspild ligger hos os selv. Det er yderst sjældent at vi må smide noget ud. Salg af mindre portioner til en fornuftig pris mindre pakninger, der er jo mange enlige. "Altså jeg ved ikke, hvor det skal stå men. her er intet madspild, for rester bliver spist dagen efter eller bliver frosset ned!!! Det kan andre vel også gøre! jo, tilbud, hvor der skal købes meget/flere af en ting- er en dårlig ide, for forbrugerne." i butikken hvor jeg handler er frugt stykpris ikke noget med 10 stk nogle grøntsager skal vejes det er et godt tiltag

10 Færre tilbud med "køb 2 og spar" især når man som jeg bor alene. Flere tilbud med "sammenhængende" varer f.eks. til suppe, men i økokvalitet. Måske også til bagværk. I stedet for alle de der "færdigpakker" til kager og boller. Kvaliteten af det bagte produkt svarer ikke til en original bagt kage eller brød - er ihvertfald min oplevelse. At tilbud gælder for små pakninger - ofte er der tilbud på storindkøb, hvilket er irriterende, når man ikke har plads og/eller brug for store pakninger eller mange af samme slags. "Et bedre system i varebestilling, så man undgår at butikkerne har for store lagre. Stop overproduktion, når varerne ikke kan sælges indenfor holdbarhedstiden. Giv borgere der ikke har så mange midler mulighed for at få varerne til lavere priser indenfor holdbarhedstiden." Kunne annocere med at tilbuddet er med henblik på at få afsat varer hhvor udløbsdato er indenfor en uge/2 dage - samt hvor i butikken disse varer forefindes De fleste supermarkeder er indrettet til at man skal blive fristet til at købe mere end man har brug for. Det er altafgørende for madspild. mindre udbud af varer "det er et problem at alle tilbud er køb 3 eller 2 det er svært når man kun er to i husstanden Tilbud virker som de er til stor familier, her er der stor spild, da der smides meget væk i de små husstande, man kommer til at købe for meget for at få et godt tilbud" "Især Kvickly og Føtex har jeg bemærket har tilbud på flerer varer af samme type ad gangen. F.eks. 2 pakker brød, 3 frostpakker grøntsager, eller hvad nu, dagligvarer som nemt bliver for gamle hvis man ikke er flere end én i hustanden, men som man (jeg) ofte køber for at få besparelsen. Det kunne man evt. sætte ind overfor. Derimod synes jeg discountvarehusene er gode til disse single-tilbud." "Det er kun nogle butikker som sælge varer som udløber til nedsat pris, alle butikker skal med på den her!!! Hvis noget kan sælges så sælg det i stedet for at smide det ud.." at detailhandelen afstemmer sine en gros-indkøb bedre med brugernes sande behov så der bliver mindre returspild især på letfordærvelige varer Rigtig opbevaring af frugt og grønt Flere tilbud på bare en enkelt vare og ikke 2 for en eller anden pris "At forbyde ""tilbud"", hvor tilbudsprisen er afhængig af køb af flere stk. Specielt fordi mange af tilbuddene er med latterlige besparelser. Eks: Skilt ved springløg: Ta' to bundter for 15 - og med bittesmå bogstaver: pr. bdt. 7,60 - spar 0,20" Hæv prisen på mad Meget mere synlighed for jeg har ikke set de nævnte kampagner! små leanprocesser i hjemmet optimerer køleskabsindholdet:-) Færre mængde rabatter og "kæmpe køb" (altså at man får det billigere hvis man køber store portioner) Der er ingen af de butikker jeg handler i, der har ovenstående tiltag. Man bør kunne købe et stk. frugt, mange steder skal man købe en klase bananer og man må ofte smide de sidste to ud. I Netto og Fakta kan man købe bananer stykvis. Det er godt. nogle forretninger gør mere ud af at stille varer med kort udløbs dato frem end andre. hvis alle gjorde som Rema 1000, med samme lave pris uanset om man køber 1 eller flere stk. ville madspildet helt sikkert blive mindre "jeg tror, det er vigtigt for unge mennesker at få ideer til, hvordan madrester vil kunne anvendes, så spild undgås. For ældre mennesker som os med en mindre indkomst er det meget vigtigt ikke at smide mad ud, og vi har gennem tiden lært at anvende resterne. En anden ting, der kunne mindske madspild er de forskellige emballager. Mange emballager kan ikke tømmes helt for indholdet, og det kunne være rart, hvis en mayonaise-flaske kunne

11 ""skæres over"" på midten med en åbnemekanisme, og så man på den måde kunne udtage det resterende af flasken" Jeg er rigtig god til at planlægge og smider næsten aldrig mad ud. flere gode råd omkring opbevaring, nedfrysning mv vi har ingen madspild oplysning om hvad det betyder, når sidste salgsdato overskrides, eller holdbar til overskrides, eller bød anvendes inden. at der er specielle kølediske med varer i mindre mængder i stedet for som ses nu flere og flere steder: køb stort og spar ( og smid ud )bl a Bilka Man kan helt klart sælge varer billigere, når de nærmer sig udløb. Små pakninger til husstande på 1-2 personer vil i høj grad mindske madspild. Tilbud gælder hyppigst ved store portioner - typisk hvis man køber x 2-3 af det planlagte. Ville foretrække rabat på én vare frem for mængderabat. Flere muligheder for at købe mindre pakker til enlige. Hvis som enlig eller pensionist kunne købe feks. 250 grams kød pakker.2stk.kotteletter. 5stk.pølser ect. kødvarer i mindre pakker Evt reduktion på pris, oftere end nu ville være gavnligt Sælge endnu flere varer billigere, når de nærmer sig udløbsdag Mindre portioner er langt det vigtigste samt friskere varer, så man ikke altid står med noget der udløber i morgen. Oplysning om faktisk holdbarhed mindre mængde li med billigere pris.flere tilbud på små potioner som enlig er det godt at kunne købe mindre portioner, men stadig spare penge, f.eks på frugt tips til korrekt opbevaring af grøntsager, frugt, o.l. mere fokus på værdien af mindre madspil og på de miljøfremmende konsekvenser. Det skal bare gøres på en interessant og nærværende måde, så folk ikke føler løftet pegefingre "at bananer ikke sælges i klaser, men er delt enkeltvist i butikken at gulerødder sælges i vægt, byttecentral: jeg kan have nogle grøntsager jeg ikke får brugt, kan byttes med andres" Det er ikke tilfældet, hvor jeg handler, at man kan købe fx. salathoveder pr. vægt. Det er oplagt at sælge varer, der nærmer sig sidste salgsdag, til nedsat pris. God idé at samle dem et eller flere steder i butikken. Det vil også nedsætte madspildet i butikken, hvis fx pakker med flere stk. frugt og grønt, hvor der er ét dårligt stk. sælges billigere. Jeg vil gerne købe en pakke tomater med én dårlig tomat, hvis jeg får den til nedsat pris. Når lovgivningen vedr. salg efter sidste salgsdag ændres, er det oplagt at lave tiltag i butikkerne. Effekt på madspild i vores familie vil det have, hvis det var muligt at købe Thiese mælk i ½ litre. Bruger det udelukkende til kaffe, og kan ikke anvende en hel liter, forinden det bliver for gammelt Fx at kød altid sælges i pakninger der passer til 4 personer. Det er kun ved slagteren man kan købe 200 gr hakket okse. At udbuddet reduceres, så der ikke 10 forskellige slags af hver at vælge imellem. Alt andet lige må der være et større spild, hvis detailhandlen skal favne flere varianter indenfor samme varegruppe "Dressinger og færdige salater i mindre portioner kan være en mulighed - jfr. mange ældre /pensionister har lavere forbrug. Sampak giver flere løsninger; men nok også mere spild." Jeg oplever mindre madspild, når jeg ikke køber eks. 10 stk. frugt for x antal kr., da halvdelen af disse ofte ryger i skraldespanden. Jeg bliver ofte fristet af tilbuddene, men foretrækker at købe det antal eks. frugter, som jeg reelt har behov for. Emballagen burde være med til at opbevare let fordærvelige varer bedre. Tætheden i

12 materialet er enten for høj eller for lav i forhold til produkterne. Der bør tages bedre, individuelle hensyn. Eksempel: de nederstliggende jordbær i plast box er ofte de ringeste p.gr.a. stød og dermed saftafgivelser, der let mugner. Mulighed for at købe mindre portioner af friske grøntsager, fx en halv blomkål eller en halv broccoli eller 250g gulerødder. Det er mest grøntsager vi smidder ud og vil ikke købe frosne. Små portioner Flere varer der sœlges pr. kg fremfor i pakker De nævnte tiltag lyder fine. De fleste er bare ikke synlige der hvor jeg køber ind... Nedsat pris op til lukketid på udløbende varer fjerne alle tilbud som køb 2 betal for 1, eller alle andre mængderabatordninger Anvendelse af go' fornuft. Mindre portioner større udvalg Ingen mængde tilbud, dvs. samme tilbudspris ved køb af 1 stk. Selv har jeg altid gået meget op i ikke at have madspild, men jeg glæder mig meget over den opmærksomhed problemet får nu. Jeg hilser alle ideer velkomne Frugt og grønt bør sælges pr vægt Større og sundere udvalg af tilberedte retter i "delikatessen" som måske er lidt billigere end det der findes nu. "Nogle varer, såsom porrer der sælges i bundter af 3-5 styk, frem for en af gangen har en væsentlig betydning for madspild. Mindre pakninger af Rucola salat og lign. vil have en hel del betydning for reduktion af madspild." Det har jeg faktisk ikke tænkt på. Lige nu oplever jeg intet fra forretningernes side for at undgå både mad og embalage spild. Så det ville være dejligt med nogle tiltag. intet "Hvis tilbudene gældte uanset antal. Udvidet åbningstider er godt: vi ikke køber ikke længere ting ""for en sikkerhedsskyld"" i weekenden og helligdagene, eftersom der altid er en butik åben i nærheden hvis vi kommer til fx at drikke mere mælk end vanligt eller får gæster på kort varsel." Jeg handler oftest hos den lille lokale købmand, og der er en del af de omtalte ændringer ikke indført (bortset fra prissænkning på varer med snarlig udløb, og det virker tror jeg), men synes tiltag med opskrifter på "reste mead" lyder godt. vi har altid smidt meget lidt ud. Vi er heller ikke fra "køb og smid ud generationen"! At man ikke laver køb 10 enheder og spar xx Kr. Det får folk til at købe mere, end de har behov for ingen prisforskel i forhold til vægt/mængde Mindre brug af tilbud, som involverer køb af eksempelvis 3 stk Man bør lave større udbud af madvare til singlen, altså små portioner, uden at det bliver færdigretter. Hvis man skal minimere madspild som single skal man leve af det samme flere dage i træk for ikke at skulle smide ud. Man kan selvfølgelig fryse ned, men så bruger man hurtigt det sparede i madbudgettet på strøm til frysekapacitet Vej selv frugt og grønt kan mindske spild sælg hvidløg stk.vis. Pakninger med mad til én. Hvis butikkerne opbevarer deres frugt og grønt ordentligt, så slipper men for at smide grønne kartofler og andre fejlopbevarede varer ud grundet forkortet holbarhed I forhold til forventeligt Ikke så meget mængderabat, f.eks.: 10 tomater 10 kr.! Man skulle tænke på de enlige og give dem det samme tilbud - som familier - i mindre portioner

13 Når grøntsagerne sælges rengjorte og udskårne fx købte jeg en pakke blandet broccoli og blomkål i små buketter. At den enkelte varer er på tilbud i stedet for en masse mængderabatter. Er mest opmærksom på at de sætter prisen ned ved udløbsdatoen eller dagen før. Efter jeg hørte at bananer bliver smidt ud om året, fordi de ligger alene, er jeg begyndt at købe de enlige Måske anmærkning på maden som fortæller at selv når en pære begynder at se dårlig ud( eller man ikke vil spise af den) kan den stadig bruges i Eks en tærte jeg kunne ønske mig, at dagli brugsen selv var lidt bedre til at sortere "slattent" frugt og grønt fra. Tydelig oplysning om, at varerne kan holde sig ud over bedst før datoen fx "Mere oplysning om madspil og dets konsekvenser. Spredning af viden om hvordan man selv kan konstatere om en vare er anvendelig, i stedet for slavisk at følge datomærkningen." At give det mad der har overskredet holdbarhedsdatoen, og som stadig er friskt til kirker, der giver mad til de hjemløse. Evt. mindre kartoner med mælk f.eks.samme som fløde. Tror tade der køb mere for mindre er med til at vi alle lader os friste og så må smide tingene ud bagefter fordi de ikke er blevet spist. Vi prøver at handle op til weekenden og en gang i starten af ugen og så lige som sige at det vi har må vi lave noget af. Det udelukker ikke spild men eliminere lidt over indkøb. Har også med fordel brugt at handle dagligvarer på nettet og undgik lidt impulskøb. Men mangler også dette at lade sig inspirere af gode grøntsager og lign i butikken. Nogle madvarer bør ikke opbevares sammen med andre. Det er noget med at bananer modner andre frugter hurtigere hvis de opbevares sammen. Der er også noget med et stykke rugbrød i en pose sammen med andet brød forlænger friskheden af det andet brød... Jeg har næsten ingen madspild Hvis initiativerne der er nævnt bliver synlige i butikkerne i provinsen. Jeg har ikke registreret mange tiltag hvor jeg bor. Bedre og mere synlig skiltning, om hvordan man undgår madspild. Datomærkning på grøntsager. Undgå tilbud som 'køb 3 betal for 2', da man kan fristes til at købe mere end man har brug for Det er kun muligt i enkelte dagligvarebutikker, at købe enkelt-grønsager, såsom løg, gulerødder, et halvt hvidkål etc. Det er lidt ærgerligt, da det medfører at vi smider en del ud. "jeres forslag om madvarer i mindre pakker synes jeg er en god ide. jeg synes også godt om tilbuddet om at man kan få friskbagt brød der er bagt i supermarkederne, at det er en god ide." Færre styk i fx blandetilbud (5 i stedet for 10) og rabat pr styk i stedet for ved samlet køb (fx køb 3 og spar penge) Selv smider vi ret få madvarer ud. Det betyder meget, at man kan få varerne i portioner, der svarer til familiens behov, hvis ikke det evt kan fryses ned. Markant dyrer fødevarer over de seneste par år sænker madspild meget, så tænker man en ekstra gang over hvis man smider madvarer ud. Små blandinger i poser, f.eks. blandede rodfrugter, blandede salater, blandede krydderurter etc. Afskaf tilbud på f.eks. 2 agurker. Jeg når ikke at bruge dem, da jeg bor alene Er det mit madspild derhjemme, eller det supermarkdets madspild? mere hensigtsmæssig emballage Jeg har ikke bemærket noget. Da jeg jo åbenbart ikke har bemærket tiltagende, kunne disse nok trænge til at være tydeligere "Det er forbrugerne der afgør madspildet. madindkøb skal have lige så stor betydning for folks

14 engagement som når de vælger ferie m.m. Det er folks tankegang der skal ændres." Bakker med varm mad f.eks beregnet til 2 personer "at man kan købe mindre portioner til tilbudspris.. altså fx. 10 bananer 20 kr... sælges for 2 kr. stk..." At mad med overskredet dato bliver givet videre gratis. mindre portioner at det skulle være ulovligt for forretninger at låse deres skraldespande eller beskadige det mad, de smider ud. derved kunne forretningernes affaldsprodukter komme mennesker til gode som ikke er for fine til at skralde bedre mulighed for at købe frugt og grønt i mindre portioner eller pr. stk Ja, der skal sælges KUN friske varer i buttikker, så holder de længere og man behøver ikke at smider dem ud efte 2-3 dage. Hvis flere varer blev pakket individuelt (som fx. frossen laks) størrelse på køb 10 stykker frugt på tilbud er godt, men giver mere spild, da vi typisk køber 20 stk i stedet for 15. Længere åbningstider gør at jeg kan handle senere, men det bliver ikke oftere. Billigt kød ved udløbsdato giver mere spild, da man så køber en stor portion og ikke er så ked af at smide halvdelen af en billig vare ud. Jeg mener, at detailhandelen kunne gøre mere ud af de økologiske varer. Disse er ikke særligt tilgængelige, og der er stadig ikke et særligt stor udbud. Her bliver der ikke gjort noget ud af at købe i mindre portioner eller rabat på varer, der er tæt på udløbsdatoen. Har set dette en enkelt gang i Brugsen. I og med jeg kan handle hver dag, køber jeg mindre og derved smider mindre mad ud! Nogle varer kan ikke tåle lang transporttid, da emballagen mange gange er blevet for forringet. Mere enkeltsalg - og ikke mængdesalg. Endnu mere fokus på at få solgt varer, der enten er ved at nå sidste salgsdato eller på anden vis er mindre egnet til at sælge til fuld pris. mindre pakker af fødevarer, fødevarer med kort holdbarhed sættes nes i pris og samles et std i butikken at forretningen efterser frugt/grønt noget oftere og fjerne dårlig frugt. At der altid kun er tilbud på 1 vare frem for f.eks. 3 varer til en tilbudspris. Den samme rabat pr. vare kan jo sagtens laves bare på én vare, men så sælger butikken bare ikke så mange af dem... mindre pakninger er den bedste løsning Nedsat pris/mulighed for at konvertere posefrugt og -grønt til stykfrugt når fx et stykke er beskadiget nedsæt mængden af reklamer og spotvarer (medmindre spotvarerne er nedsat pga. snarlig udløb). Mulighed for at købe til tilbudspris, selv om man blot har brug for én vare i stedet for 3-for-2 flere mindre pakninger, ville være gavnligt. Bedre mulighed for at købe i små størrelser, f eks kød. Begrænsning af rabat på megaindkøb. Især Bilka er slem til dette. sætte priserne på dagligvarer op! Kun sælge økologi eller demeter. Ikke bemærket Samme pris lige meget hvilken mængde der sælges. mere oplysning om at sidste salgsdato ikke nødvengivis betyder at varen er ubrugelig. Større viden omkring holdbarhed, opbevaring af forskellige madvarer etc Fokus på forskel på sidste salgsdato og sidste holdbarhedsdato Tilberedt grønt, ex salater med en lille pose dressing til at blande. At vakuum pakker er opdelt, fx 4 bagdels delt i 2 pakker

15 "At man undlader at sælge 2 stk af noget til lavere pris. At frugt altid er stykpris." datomærkning på frugt og grøn Rema1000 gør det godt med deres "ingen mængderabat" holdning :-) men jeg lagde ikke mærke til det før jeg læste at de havde det Ingen kendskab Mindre pakker til enlige At kunne købe varer hvor sidste salgsdato er overskredet til stærkt reduceret pris og på eget ansvar Flere artikler at man ikke behøver at række ind bag ved i mælkedisken for at få nyeste mælkeprodukter Portioner beregnet for 1 og 2 personer Mindre udvalg af den enkelte vare Det ved jeg ikke. Vi spilder ingen mad hos os. Sådan har vi altid gjort da vi er meget gode til at udnytte rester. stadig mange store pakker! Ser ud som om der altid er tilbud på MEGA-pakker, eksempelvis på morgenmadsprodukter eller frost-varer At tilbud ikke nødvendigvis er baseret på stor volumen - tilbud kunne også bestå i forskellige varer (i mindre kvantum) i en samlet "pakke", ikke kun for 10 stk frugt. Forretningerne er ikke ret gode til at tænke forretningsmæssigt "ud af boksen"... Tilbud til enlige og pensionister- målrettet. At man ikke er tvunget til storkøb for at få varen billigere. Ha' friskere varer, som ikke bli'r dårlige FØR udløbsdatoen For små husstande er det vigtigt, at der f.eks. Er tilbud på den enkelte vare og ikke ved merkøb. Desto nemmere det er at handle jo mindre spild ja, det kan være svært at købe lidt nok! Jeg undgår madspild i allerhøjeste grad, og alle fødevarebutikker bør sætte deres varer klækkeligt ned ved snarlig udløbsdato, da rigtig mange kigger efter disse varer, jeg selv incl. Omtale i medier om dette er fint. Samarbejde med lokale fødevarebanker Ikke hvad jeg lige kan komme på "Jeg ser desværre kun at produkter nær udløbs datoen sættes ned Lidl og Spar ( i Spar er det desværre først på selve dagen) Jeg synes at andre butikker som Netto, Fakta og Kiwi mm. burde gøre det samme. (Bor i Sønderborg)" små pakning er den bedst Nogle forslag til restemad At varer sælges i mindre portioner Tilbud per stk. isted for stor køb. 10 pk pålåge 100kr. vilvare beder med et stk til 10 kr. Evt flere resteópskrifter der er mere tilgængelige, feks kunne de stå ved siden af kød og grønt... Enkelt styks salg eller mindre pakker. Mindre pakker med pålæg mm. oplysning om madspild. Ideer til at få brugt forskellige rester af fødevarer, ex hvad er fryseegnet "Indkøb i lavpris supermarkeder har sjædent tilbud på flere pk. fx 3 pakker for x kr. Derfor har vi meget glæde af at handle i lavpris supermarkedeer. Vi er holdt op med at modtage reklamer med posten, hviket har betydet at vi køber det vi har brug for og ikke bliver fristet af alverdens tilbud." Mere undervisning i husholdning i skolerne med focus på, hvad resten af dagens ret kan

16 bruges til. svært at sige - det er jo meget individuelt hvordan man har det med at smide væk Jeg mener absolut det er en selv der skal tjekke hvad der er i køleskabet inden der købes ind, det er kun en selv der kan gøre mad spild mindre Det giver madspild når et tilbud kun gælder, hvis man køber mere end en af slagsen. Flere varer sælges i små portioner Frugt og grønt skal sælges stykvis/enkelt mindre forpakning "Mindske besparelserne ved storkøb. En løsning, hvor man single ikke er tvunget til at spise det sammen pålæg i mange dage for ikke at smide det ud.(som single åbner man kun en maks to ting ellers kan man ikke nå at spise det)" For store indpakninger til enlige "Desværre er det generelt, at økologiske oversøiske frugter har en bemærkelsesværdig kort holdbarhed. Fx citrus, avokado, bananer. ÆV! Der mangler oplysning om, at holdbarheden er væsentlig kortere. Fx mugner citroner på to dage!" "Bagerene har jeg ofte set smide alt brød ud ved lukketid...kunne gives væk eller sælges til nedsat pris dagen efter, evt. samlet i små poser. Halvrådne grønsager sælges til meget nedsat pris eller gratis(man kunne bruge den til heste, kaniner osv.)" stk vis af grønsager små portioner, frem for tilbud om 2 til mindre pris Mulighed for at købe kød og fisk efter vægt desværre stort set alt vores mad bliver enten spist til aften eller bliver brugt i f.eks. madpakker de efterfølgende dage mindre pakninger Jeg oplever meget at mængderabatten er det fremherskende tilbud i butikkerne, hvis man kunne betale pr. kg. ville det være en fordel, men det er aldrig der butikken har et godt tilbud. Mindre pakninger forær maden væk til værdigt trængende "1) Sidste salgsdag på frugt og grønt. 2) Store skilte i butikkerne med fx: Tænker du på dit madspild nu?" Frugt og grønt til nedsat pris - tæt på en "udløbsdato" Det ville være rart, hvis alle supermarkeder gør som COOP. Det er dog ikke alle af deres butikker, eller andre supermarkeder, der sætter priser ned, når det nærmer sig udløbsdato. Det kunne hjælpe på samfundets "fattige". Mindre portioner bør koste det samme pr./kg. som store portioner. Oftest er det store portioner, såkaldte XL pakninger, der er billige og dermed også betyder større madspild. Pensionister og enlige bør kunne købe små portioner til samme kg. pris som XL pakningerne. Jeg har faktisk ingen madspild. Jeg tror oplysning og reste opskrifter kan have betydning for mange Sikkert Smider aldrig mad ud - anvender rester eller fryser dem ned

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild.

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild. AUGUST 2013 FORBRUGERPANELET Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild. Madspild og lukkeloven Den 1. Oktober 2012 blev lukkeloven liberaliseret

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

- Et indblik i de studerendes madspild! Bilag

- Et indblik i de studerendes madspild! Bilag - Et indblik i de studerendes madspild!! Bilag Bilagsoversigt!! Bilag 1! Bilag 2! Bilag 3! Bilag 4! Bilag 5! Bilag 6! Bilag 7! Bilag 8! Bilag 9 Bilag 1 Interviewguide Først og fremmest skal du have tusind

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge?

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Tidsstempel På en skala fra 1-5, hvor meget tid føler I, at I har brugt på Nulskrald den sidste uge? På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Hvor mange

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Stop Spild Af Mad. Epinion

Stop Spild Af Mad. Epinion t Stop Spild Af Mad Epinion 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4. Kryds med køn... 12 5. Kryds med alder... 17 6. Kryds med region... 22 2 1. KORT OM EPINION

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp. Introduktion I forbindelse med mit bachelorprojekt i ernæring og sundhed vil det glæde mig, hvis du vil besvare følgende spørgeskema. Spørgeskemaet handler om, hvilke informationer du er interesseret i,

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i?

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i? 9.1 Bilag 1: Transkription af interview d. 19.04.2012 kl. Ca. 1200-1225 + kodning i margin Interviewer: Marius Supplerende spørgsmål: Maja & Mathias Adspurgte: Informant A og Informant B Marius (M): Til

Læs mere

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Baggrund for projekt Forbrugerne har madspild på 100 kg om året pr. husstand (estimeret i 2012)

Læs mere

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild

Læs mere

madbudget guide Sådan halverer du dit sider Spar 1.000 kr. om ugen - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet

madbudget guide Sådan halverer du dit sider Spar 1.000 kr. om ugen - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar 1.000 kr. om ugen 16 sider Sådan halverer du dit madbudget - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet Fødevareguide

Læs mere

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012 Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Forbrugerundersøgelse om detailhandel

Forbrugerundersøgelse om detailhandel Forbrugerundersøgelse om detailhandel Introduktion Denne undersøgelse handler om, hvad du oplever og godt kunne tænke dig, når du køber varer i detailhandlen. Undersøgelsen gennemføres for Konkurrence-

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Guide til mad og emballage

Guide til mad og emballage Guide til mad og emballage Jumpfood mad er flere friske grøntsager og frugt og et højere indhold af fuldkorn og fibre. Dertil er kvaliteten af råvaren et vigtigt fokuspunkt. Fælles for maden i Jumpfood

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

MADPAKKE-KASSEN. frokost. med omtanke!

MADPAKKE-KASSEN. frokost. med omtanke! MADPAKKE-KASSEN frokost med omtanke! Spar tid. Spis sundere. Spar penge. Travlhed præger de fleste danskeres liv. Samtidig har behovet for en sund, alsidig og nærende kost aldrig været større. Familierne

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer? Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

ONSDAG TORSDAG FREDAG

ONSDAG TORSDAG FREDAG Tilbuddene gælder ONSDAG TORSDAG FREDAG MAX. 8 FL. HEREFTER OP TIL 21 03 PR. FL. Semper Ardens 50 cl. Flere varianter. Ekskl. embl. Pr. liter 19,95 9 95 NYHED i Bilka Sodavand el. Nestea a 1-1,5 liter.

Læs mere

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke DEN BEVIDSTE FORBRUGER Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke 2 Hvorfor LOHAS? METODE Interview med aktører i fødevaremarkedet: - Meyer Consulting - Arla Foods - Tulip

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt Økonomisk analyse 1. august 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Madpakker er stadig et hit Highlights: Der smøres og spises dagligt omkring 2

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie Stop mad spild af og få 1000 kroner i lommepenge Design og kreativitet, Maj 2012 Aviaja, Martin, Peter og Sofie OVERORDNEDE TANKER: Ingen løftede pegefingre Brugervenligt og simpelt De unge er ikke nødvendigvis

Læs mere

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus Rapporten er udarbejdet af NB Consult. April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Metode... 4 Målgruppe...

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER f o r e n i n GRAKOM ANALYSE 11.11.15 DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER I en undersøgelse foretaget af Epinion for Brancheforeningen Grakom siger 75 pct. af danskerne, at de er tilfredse med at modtage

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED GEORGE TSALIS, TRINE MØRK, SUSANNE KOLLE, RELATIONS IN THE FOOD SECTOR AARHUS UNIVERSITY præsen TATION UNDERSØGELSEN Spørgeskema-data fra

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

BARF-fodring.. Hvad er BARF? Sådan fodrer vi med BARF..

BARF-fodring.. Hvad er BARF? Sådan fodrer vi med BARF.. BARF-fodring.. Hvad er BARF? BARF står for Biological Approbiate Raw Food ( Biologisk Rigtigt Råt Foder) eller Bones And Raw Food (Ben Og Råt Foder) og er opfundet/genopdaget af DR. Ian Billinghurst fra

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere