Virksomheder i Vækst. 27 forslag der skaber vækst og produktivitet i virksomhederne
|
|
- Elisabeth Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomheder i Vækst 27 forslag der skaber vækst og produktivitet i virksomhederne Marts 2014
2 Forord Danmark er et rigt land med overskud på betalingsbalancen og høj innovationsevne, men der er også advarselslamper, der blinker: Væksten er svag, vi har for få nye vækstvirksomheder, og produktiviteten stiger ikke nok. En af forklaringerne er, at vidensniveauet i den private sektor er lavt i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Ifølge Produktivitetskommissionen halter produktiviteten bl.a. på grund af den relativt lave andel af medarbejdere med en videregående uddannelse i virksomhederne. En beregning fra Uddannelsesministeriet viser, at hvis vi løfter andelen af højtuddannede i den private sektor op til OECD top 5, vil det kunne øge vores BNP med ca. 20 mia. kr. Potentialet for at skabe vækst i virksomhederne er til stede, og vi har en fælles udfordring i at realisere det: Vi skal øge vækst og produktivitet i den private sektor og skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder. De højtuddannede skal i højere grad være en del af denne bestræbelse. Vi har et stort udbud af højtuddannet arbejdskraft, men mange virksomheder, ja hele brancher, har ikke erfaring med, at højtuddannede kan tilføre værdi til virksomheden. Derfor løftes vidensniveauet i den private sektor for langsomt. Ansvaret for fremtidens vækst hviler ikke kun på skuldrene af virksomhedslederne vi har alle et ansvar for at bidrage til at skabe de bedst mulige betingelser for virksomhederne, hvad enten vi er landspolitikere, kommunalpolitikere, embedsmænd, erhvervsorganisationer, fagforbund, universiteter eller nuværende og kommende medarbejdere i virksomhederne. Der er brug for en samlet indsats fra alle parter, hvis vi for alvor skal ændre situationen. Den virksomhedsrettede indsats er spredt ud over de nationale, regionale og lokale systemer og placeret i forskellige politiske søjler omkring erhvervspolitikken, beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken. Det gør det svært at skabe politisk samklang og svært for virksomhederne at finde support. Derfor må vi i højere grad koordinere den politiske indsats på tværs og samtidig samle den virksomhedsnære indsats. Det skal være tydeligt for virksomhederne, hvor de skal henvende sig, hvad enten det handler om udviklingsmuligheder, kapitaltilførsel eller ny arbejdskraft. De enkelte virksomheder har dog også selv et ansvar for at udnytte deres potentiale fuldt ud, og det skal vi som samfund være bedre til at støtte dem i også via en opsøgende indsats. Akademikerne præsenterer med dette udspil 27 forslag, som skaber vækst i virksomhederne. At gennemføre dem kræver samarbejde og fælles ansvar for at give virksomhederne de bedste betingelser. Det vil vi gerne bidrage til. Finn R. Larsen Formand for Akademikerne 2
3 Virksomheder i vækst Regeringen har i sin innovationsstrategi Danmark Løsningernes land sat som én af tre målsætninger, at vi skal øge andelen af højtuddannede i den private sektor. Målet er, at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem europæiske OECD-lande med højest andel af højtuddannede, dvs. alle med en videregående uddannelse, i den private sektor. I 2012 var andelen af højtuddannede i den private sektor 18,4 pct. og for at nå i top 5 skal andelen stige til 23,5 pct. Det samlede mål er at skabe vækst, øget produktivitet og nye job. Der er meget at vinde på vækst og produktivitet ved at nå den nævnte målsætning. En analyse af de samfundsmæssige effekter af innovationsstrategien fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fra 2013 viser, at Danmark kan hente en vækst i BNP på ca. 20 mia. kr., hvis vi kan komme på niveau med top 5 af de europæiske lande i OECD, når det gælder andelen af højtuddannede i private virksomheder og organisationer. Samtidig giver en højere andel af højtuddannede i den private sektor øget produktivitet. Hvis Danmark skulle opfylde målet i dag, dvs. en top 5 placering blandt europæiske OECD-lande, så kræver det samtidig, at der kommer næsten flere højtuddannede i arbejde i den private sektor, end der er i dag. Arbejdsudbuddet er der allerede i form af alle de nye dimittender, som i øjeblikket havner i ledighed. Så der er al mulig grund til at understøtte kendte metoder - 3
4 og finde nye til at matche højtuddannede med virksomheder, som har brug for at øge produktivitet og vækst. Antallet af akademikere i den private sektor har været jævnt stigende fra ca i 2000 til ca i Så hvis blot akademikerne skal udgøre 50 pct. af stigningen af de højtuddannede i den private sektor, så er der brug for ca. samme stigning i antallet af akademikere i det kommende tiår, nemlig ca akademikere. Og efter alt at dømme kommer akademikerne til at udgøre en højere andel af den nødvendige stigning i andelen af højtuddannede, hvis målet skal nås. Med de følgende forslag giver Akademikerne en række forskellige bud på, hvordan vi kan skabe vækst i virksomhederne, bl.a. ved at sætte fokus på at skaffe højtuddannede i arbejde i den private sektor over de kommende år frem til Det handler om at skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder i vækst. 4
5 Virksomheder i vækst de konkrete forslag Flere højtuddannede til virksomhederne 1. Vækstpilotordning introhjælp til produktivitet og vækst 2. En målrettet virksomhedsopsøgende vækstindsats på landsplan 3. Et særligt akademikerspor i beskæftigelsesindsatsen 4. Færre konkurrencebegrænsende klausuler Bedre erhvervsservice i kommunerne 5. Minimumskrav til den kommunale erhvervsservice 6. Kompetenceudvikling for medarbejdere i erhvervsservicen 7. Erhvervskoordinator én indgang for virksomhederne Flere højtuddannede iværksættere 8. Iværksætterfond 9. Etableringsordning for iværksættere 10. Flere (deltids)iværksættere en ny kombinationsforsikring 11. Et præ-inkubationsmiljø på alle universiteter 12. Kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende ved barsel Styrket innovation i virksomhederne 13. Et genåbnet investeringsvindue 14. Flere innovative offentlige indkøb 15. Offentlige forskningsinvesteringer på 1,5 pct. af BNP 16. Skattefradrag til innovationsaktiviteter i små virksomheder Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarked 17. Ny uddannelsesmodel: Virksomhedskandidater 18. Ny uddannelsesmodel: Iværksætterkandidater 19. SMV-relateret projektforløb for dimittender Mere internationalt udsyn 20. Nordic Innovation Union 21. European Spallation Source som driver for forskning og erhvervsliv 22. Eksportstøtte målrettet SMV erne Et globalt arbejdsmarked for højtuddannede 23. Eksportrelateret projektforløb for dimittender 24. Forbedrede jobsøgningsmuligheder for dimittender fra tredjelande 25. Eksportkandidater som brobyggere til eksportmarkeder 26. Udenlandske studerende til internationalisering af virksomhederne 27. Flere internationale skolepladser i hele landet 5
6 Flere højtuddannede til virk- Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkesomhederne
7 Flere højtuddannede til virksomhederne Der er brug for at se den aktuelle store uddannelsessatsning i et arbejdsmarkedsperspektiv, for der mangler i den grad sammenhæng mellem de ambitiøse målsætninger for uddannelse af højtuddannede og de desværre manglende konkrete indsatser, der skal sikre de nyuddannede en plads på arbejdsmarkedet. Den private efterspørgsel modsvarer ikke nettotilvæksten af akademikere på årligt, hvorfor vi også aktuelt ser en dimittendledighed på 30 %. De højtuddannede skal bidrage til udviklingen i det private erhvervsliv og der er stadig et stykke vej at gå - det vidner den lave produktivitet i flere private brancher om. Akademikere skal lære, at deres kompetencer kan bruges i de private virksomheder, som ansatte, som leverandører - eller som partnere, og virksomhederne skal lære, at akademikerne kan bibringe dem højere produktivitet, udvikling og mere viden og dermed en bedre bundlinje. 1. Vækstpilotordning introhjælp til produktivitet og vækst Der er behov for en ny, bredt tilgængelig vækststøtteordning, vækstpilot, der vil give de private virksomheder økonomisk incitament til at ansætte højtuddannede medarbejdere. Danmark er i produktivitetskrise; der er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer hvilket kan aflæses i, at der er for få højtuddannede i de private virksomheder, særligt i de mange små og mellemstore virksomheder og i visse brancher, fx bygge/anlæg, samt visse dele af servicesektoren. Produktiviteten stiger væsentligt ved brug af højtuddannet arbejdskraft. Derfor fordrer en bæredygtig, langsigtet vækst i Danmark, at antallet af højtuddannede medarbejdere stiger i alle typer private virksomheder, særligt i de små og mellemstore. Ca SMV ere har i perioden ansat en akademiker som videnpilot. Men videnpilotordningen kan kun anvendes af virksomheder, som i forvejen har et højere vidensniveau og kan formulere et innovationsprojekt med en vis tyngde og omfang. Betingelserne for at få ansat en videnpilot er desuden betydeligt bureaukratiske, både for stat og virksomhed. For at sætte skub i virksomhedernes efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft bør der etableres en bredt tilgængelig vækstpilotordning til brug for nyansættelse af en højtuddannet medarbejder for at skabe udvikling og vækst i en privat virksomhed med ingen eller få højtuddannede ansat i forvejen. Et vækstpilotforløb kan løbe i op til 9 måneder: Staten yder et tilskud på 50 pct. af lønnen i disse introduktionsmåneder, dog max kr. pr. måned. Da vækstpilot er en erhvervsstøtteordning på samme måde som videnpilot, hvor ansættelsen er på ordinære vilkår, giver vækstpilotordningen virksomheden den fordel, at medarbejderen ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet imens som medarbejderen skal ved en løntilskudsansættelse. Vækstpilotordningen bør indfases fra 2015 med en ramme på vækstpiloter og rulles fuldt ud til en ramme på vækstpiloter fra Udgiften 7
8 for staten ved den maksimale udnyttelse af rammen på vækstpiloter årligt vil være 339 mio. kr. Til gengæld vil staten spare små 400 mio. kr. i dagpengeydelser årligt, og dertil kommer øgede skatteindtægter og dynamiske effekter. Flere analyser viser, at ansættelse af akademikere ofte trækker 2-4 faglærte og ufaglærte jobs med. De vækstpiloter i 2015 foreslås finansieret af akademikernes andel af de afsatte midler til 6-ugers selvvalgt uddannelse (ca. 25 % af de samlede midler på 469 mio. kr. anvendes i dag af ledige akademikere) for at få gang i den private vækst nu og imødekomme den store dimittendledighed. Vækstpilotordningen kan administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet og bør stilles til rådighed for erhvervslivet, indtil mismatch mellem udbud og efterspørgsel for højtuddannede på det private arbejdsmarked ophører. Resultatet af den nye ordning vil dog allervigtigst give en betydelig samfundsgevinst i kraft af den erhvervsudvikling og ikke mindst produktivitetsstigning og vækst, der følger af, at vidensniveauet løftes i private virksomheder i Danmark årligt. 2. Målrettet virksomhedsopsøgende vækstindsats på landsplan Der bør udrulles en opsøgende virksomhedsindsats med fokus på realisering af vækst- og udviklingspotentialet i de private virksomheder. De fleste virksomhedsledere ønsker at udvikle deres virksomhed og tjene flere penge. Det gør mange af dem godt, men de benytter selvfølgelig kun værktøjer og veje til indtjening, som de har kendskab til. Det er derfor nødvendigt at åbne virksomhedernes øjne for nye værktøjer, når der skal skabes vækst i den private sektor især produktivitetskrisen taget i betragtning. Inspirationen - Vækstakademiker i København Københavns Kommune har gennem de sidste 3 år haft en indsats kaldet Vækstakademiker: Erhvervskonsulenter fra kommunens erhvervskontor har med udgangspunkt i konceptet Vækstdriver foretaget 300 virksomhedsbesøg for at afdække virksomhedens udviklingspotentiale. Hvis konsulent og virksomhed finder et udviklingspotentiale, bliver der udarbejdet en målrettet udviklingsplan. Blandt de til dato opsøgte virksomheder har ca. 50 pct. erkendt, at de har brug for at få tilført ny viden og kompetencer for at indfri deres vækstmål, og der er konkret sat forløb i gang, der sikrer, at de mange jobåbninger bliver til varige jobs. Heri konstateres det tydeligt i Københavns kommune, at matchet mellem virksomhed og højtuddannet skabes betydeligt lettere, hvis samarbejdet kan etableres med et tilskud, så virksomhedens udgifter til lønnen reduceres i indkøringstiden. Dette gælder særligt, når ansættelsen baserer sig på et udviklingsprojekt i virksomheden, der dels tager tid, før det kaster omsætning af sig, dels er forbundet med en vis risiko. 8
9 En vigtig pointe fra København er, at den opsøgende virksomhedsindsats skal have virksomhedens vækst som det primære formål. Vækstakademiker - projektet anviser nemlig, trods navnet, også andre løsninger end en vidensmedarbejder, hvis det fx er et nyt IT-system, der skal til for at realisere virksomhedens udviklingspotentiale. I Københavns Kommune har man tilknyttet et vækstforløb med kurser i forretningsforståelse mv. for de ledige akademikere, der tilmelder sig programmet. Her bliver de klædt på til at arbejde i en privat virksomhed og lærer selv at opsøge private virksomheder med henblik på ansættelse. Med inspiration fra den fra København veldokumenterede metode, jf. tekstboksen, foreslås det, at der sættes gang i den varige vækstskabelse i landets virksomheder ved en målrettet, opsøgende vækstafklaring, foretaget af erhvervskonsulenter fra kommunale erhvervsservices eller Væksthuse. Indsatsen bør især foretages over for små og mellemstore virksomheder samt over for virksomheder i lavproduktive brancher. Indsatsen skal fokusere på den enkelte private virksomheds udviklingspotentiale, kortlægge virksomhedens egentlige ressourcebehov og lægge en udviklingsplan til realisering af de formulerede vækstmål. Ofte viser kortlægningen en mangel på akademiske kompetencer, som vil kunne skabe en højere produktivitet ved bl.a. at optimere kernedrift, at opskalere fx ved at skabe eksport til nye markeder samt ved at bidrage til systematik i støttefunktioner eller ved ejerskifte. Baseret på erfaringer fra København vil det kræve 60 årsværk på landsplan at skabe nye jobåbninger til højtuddannede årligt. Det kan leveres inden for rammerne af den eksisterende kommunale erhvervsfremme. Hvis indsatsen i stedet lægges oven i de aktiviteter, der allerede er i den lokale erhvervsservice eller i væksthusene, vil den opsøgende vækstafklaring koste kommunerne omkring 30 mio. kr. Da aktiviteten er erhvervsudvikling, kan kommunerne sammen med regionen udforme aktiviteten som et EU-projekt og dermed få halvdelen af udgiften dækket i programmets udviklingsfase. På sigt bør metoden indsluses i det ordinære lokale erhvervsservicetilbud. Samtidig bør landets ledige højtuddannede gøres jobparate til arbejde i den private sektor: Akademikerens forretningsforståelse styrkes ved, at de ledige tilbydes en jobnær uddannelsesaktivitet, finansieret af de ordinære indsatsmidler: Et vækstkursus, hvor de får basale forretningsmæssige færdigheder og lærer at sætte egne faglige kompetencer i spil i forhold til private virksomheders behov. Formålet er at give den enkelte akademiker konkrete værktøjer til selv at opsøge private virksomheder med henblik på at formidle sine kompetencer og finde ansættelse. Virksomhedernes vækstpotentiale er hovedformålet og det er den proaktive, opsøgende tilgang, der skaber resultaterne. Virksomhederne ved ikke altid selv, hvad de mangler for at realisere potentialet. Derfor opstår der efter den opsøgende virksomhedsrådgivning ofte et match med en ledig akademiker, som kendes fra beskæftigelsessystemet, fx det tilknyttede vækstkursus. 9
10 Fuld effekt: Et velfungerende arbejdsmarked nationalt, regionalt og lokalt (for de eksisterende midler) Der er en meget væsentlig grund til at etablere en vækstpilotordning, der er bredt tilgængelig for private virksomheder med vækstpotentiale, fulgt op af en lokalt forankret opsøgende vækstafklarende virksomhedsindsats med udgangspunkt i den fælles metode fra vækstakademiker -projektet fra København: Arbejdsmarkedet for akademikere er regionalt eller nationalt, mens kendskab til især de mindre virksomheder ligger lokalt. Derfor er det de lokale erhvervsservices og væksthuse, som bør forestå den opsøgende vækstafklaring. Mens udbuddet altså vækstakademikerne, som ofte er bosiddende i og omkring de store universitetsbyer bør screenes og opkvalificeres af jobcentrene i de store byer. En landsdækkende opsøgende vækstindsats i virksomhederne - koblet med muligheden for at ansætte en vækstpilot - vil aktivt øge de højtuddannedes mobilitet: De store kommuner vil få væsentligt færre højtuddannede ledige, mens de mindre omegnskommuner vil få flere virksomheder i vækst. 3. Et særligt akademikerspor i beskæftigelsesindsatsen Der skal være et særligt akademikerspor i et nyt beskæftigelsessystem, som spiller sammen med de vækst- og erhvervspolitiske aktører. Akademikernes arbejdsmarked er under voldsom udvikling nu og i en lang årrække fremover. Alene det, at der de næste mange år er en nettotilvækst på akademikere hvert år, gør, at der skal skabes nye jobs om året for at ledigheden ikke skal stige. Hovedparten af disse job skal skabes i den private sektor enten som lønmodtagerjobs i virksomheder eller som jobs, som bliver skabt af akademikerne selv (selvstændig, freelance, midlertidige projekter m.v.). Udfordringen forstærkes af, at hovedparten af alle landets akademikere uddannes og dermed bor i landets fire største byer. Da akademikernes arbejdsmarked samtidig er nationalt, er der behov for at sikre, at beskæftigelsessystemet er gearet til at håndtere, at ledige i én del af landet kan matches med en virksomhedskontakt i en anden del. Organisering af den tværkommunale indsats Til at tackle denne udfordring anbefaler Akademikerne et særligt akademikerspor i arbejdsmarkedsindsatsen, hvor der er fokus på det landsdækkende arbejdsmarked for akademikere og den opsøgende virksomhedskontakt. Denne indsats skal være tværkommunalt forankret, fx med udgangspunkt i organiseringen af de 8-12 nye Tværgående Arbejdsmarkedsråd (TAR), som Kochrapporten lægger op til. Konkret kan indsatsen organiseres med det jobcenter, som har flest ledige akademikere (dimittender) som tovholder og regional/tværkommunal koordinator af indsatsen. Dette jobcenter skal dels råde over konsulenter, gerne i samarbejde med a-kasser og andre aktører, som har særlig viden om akade- 10
11 mikerarbejdsmarkedet, og dels kan det stå for en koordinering af den virksomhedsopsøgende indsats med henblik på at afdække jobåbninger i virksomhederne og få lavet det rigtige match mellem virksomhederne og de ledige akademikere. Samarbejde og koordinering i forhold til erhvervspolitiske aktører I en række kommuner findes der erhvervsservicecentre, som også laver virksomhedsbesøg, hvor hovedformålet er at tale om virksomhedens udviklingsbehov og udviklingsstrategier. Ofte resulterer disse besøg i, at der identificeres et behov for tilførsel af viden på højt niveau. Her bør det også være jobcentrets ansvar at etablere det nødvendige netværk til disse virksomhedskonsulenter, således at de kan træde hjælpende til i forbindelse med rekruttering af de relevante medarbejdere, så man også kan få det rigtige match her og dermed bidrage til at øge viden og vækst i virksomhederne via øget jobskabelse. Enkelte kommuner har sat samarbejdet mellem jobcenter og erhvervsservice i system fx vækstakademikerkonceptet i Københavns Kommune. Samarbejde og koordinering på landsplan For at sikre en koordineret og sammenhængende indsats på landsplan etableres en central styregruppe, som sikrer koordinering af indsatsen på tværs af de tværregionale enheder og videns- og erfaringsopsamler på landsplan. Styregruppen får som særlig opgave at bidrage til at løse eventuelle flaskehalsproblemer på det akademiske arbejdsmarked, som ikke kan løses på det lokale eller tværkommunale plan. Et vigtigt redskab til styrkelse af den geografiske mobilitet og afhjælpning af flaskehalse er en landsdækkende IT-platform, som også rummer en profildatabase, som er opbygget efter samme principper og rummer de samme søgefunktionaliteter, som er afprøvet med stor succes i Akademikerbasen. Styregruppen kan herudover igangsætte landsdækkende initiativer, som bidrager til jobskabelsen på det akademiske arbejdsmarked. Styregruppen forankres sekretariatsmæssigt i et jobcenter i en af universitetsbyerne og sammensættes bredt med aktører fra både beskæftigelsessystemet, det erhvervs- og vækstpolitiske system samt uddannelsessystemet. Herudover deltager erhvervsorganisationerne og de akademiske organisationer i styregruppen. Overgang fra det nuværende til det nye beskæftigelsessystem Indtil den nye organisering er på plads, er der fortsat behov for en koordineret indsats af den virksomhedsopsøgende kontakt på tværs af de centrale aktører på området, sådan som det har været tilfældet under Akademikerkampagnen. Der er brug for én tovholder et Akademikerindsatssekretariat - der sikrer koordinering og fremdrift i akademikerindsatsen og vedligeholder de aktørnetværk, som Akademikerkampagnen har opbygget. Endvidere skal Akademikerindsatssekretariatet bidrage til at afhjælpe rekrutteringsudfordringer på tværs af kommuner og brancher. 11
12 Når det nye beskæftigelsessystem er etableret vil det være oplagt, at Akademikerindsatssekretariatet indgår i den centrale styregruppe, som etableres på landsplan. 4. Færre konkurrencebegrænsende klausuler Brugen af konkurrencebegrænsende klausuler bør forbydes helt eller anvendelsen bør begrænses mest muligt. Kunde- og konkurrenceklausuler samt andre mobilitetshæmmende medarbejderklausuler, der forhindrer fratrådte medarbejdere i at tage ny ansættelse eller starte egen virksomhed inden for bestemte områder, er ødelæggende for innovationen i samfundet, mindsker fremvæksten af nye virksomheder, og er i sidste ende en hæmsko for konkurrencen og den økonomiske vækst i samfundet. Problemstillingen er særlig udtalt i forhold til vidensmedarbejdere, som med klausulerne forhindres i at benytte sig af den viden og knowhow og de erfaringer, som man opnår igennem arbejdslivet. Herved går den humane kapital tabt til stor skade for virksomhederne og samfundet. Særligt for nystartede virksomheder og andre virksomheder i vækst kan klausulerne skabe problemer i forhold til at kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere. I rapporten om Økonomiske effekter af konkurrenceklausuler (Michael S. Dahl og Jørgen Stamhus, AAU, april 2013) peger forskerne på, at der er tale om en syg markedsfejl, når virksomheder og brancher benytter sig af klausulerne i blinde. Studier fra USA viser bl.a., at i stater hvor klausulerne er forbudt, klarer de innovative miljøer sig langt bedre (fx Silicon Valley), da vidensmedarbejderne der har en høj mobilitet uden begrænsninger, hvilket kommer alle virksomhederne til gode. Virksomhedernes legitime interesse i at beskytte forretningshemmeligheder er i forvejen reguleret af Markedsføringsloven, og er derfor tilstrækkeligt beskyttet mod uretmæssig udnyttelse af forretningshemmelighederne. Virksomhederne kan i stedet benytte sig af belønningsinstrumenter til at fastholde vigtige nøglemedarbejdere, frem for at pålægge dem konkurrencebegrænsende klausuler. Konkurrence- og kundeklausuler er reguleret i funktionærlovens 18 og 18a. Problemet kan derfor løses ved, at der indføres et forbud mod at pålægge medarbejdere kunde- og konkurrenceklausuler, eller i det mindste at mulighederne indsnævres. Dette er også i tråd med anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen, som har peget på den konkurrenceforhindrende effekt af klausulerne. Tilsvarende bør der ses på den mobilitetshæmmende effekt af andre erhvervsbegrænsende klausuler med det formål at få begrænset anvendelsen mest muligt samt skabe gennemsigtighed i en samlet lov om erhvervs- og mobilitetsbegrænsende klausuler, der kan pålægges i ansættelsesforhold. 12
13 Bedre erhvervsservice i kommu- Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkenerne
14 Bedre erhvervsservice i kommunerne Det er afgørende for landets vækst og velfærd, at der sættes større fokus på den lokale erhvervsservice, og at synergien mellem erhvervs- og beskæftigelsessystemet styrkes lokalt, regionalt og nationalt. Den kommunale erhvervsservice skal styrkes, så virksomhederne oplever at få en professionel, effektiv og målrettet erhvervsservice, uanset hvilken kommune de bedriver forretning i. Derudover skal erhvervsservicen have et langt stærkere fokus på virksomhedernes behov for højtuddannet arbejdskraft. Kommunerne over hele landet bør forsøge at udvikle modeller for en større sammenhæng mellem erhvervsindsatser og beskæftigelsesindsatser med respekt for lokale forhold og gerne på tværs af kommunegrænserne. For de store kan også lære af de små det er ofte de mindre kommuner, der kender deres lokale virksomheders behov bedst. Både for små og store kommuner vil synergi mellem erhvervs- og beskæftigelsesindsatserne skabe bedre fremdrift; det vil styrke kommunens adgang til og netværk med byens virksomheder, hvilket er grundlaget for varige resultater. Både en velfungerende erhvervsservice og en vækstskabende rekrutteringsindsats kræver stærke netværk mellem de offentlige aktører og de private virksomheder, store som små - og på tværs af sektorerne. Københavnermodellen et eksempel I Københavns Kommune valgte Borgerrepræsentationen i 2008 at etablere en lokal erhvervsservice inden for den kommunale drift for at sikre, at viden om det lokale erhvervslivs behov, service til virksomhederne, myndighedsbehandling samt generel virksomhedskontakt og dermed grundlaget for den lokale erhvervsudvikling var at finde samme sted. Det giver både lokalt politisk ejerskab til erhvervsområdet samt synergi mellem de forskellige indsatser begge dele grundlæggende for at realisere det store vækstpotentiale, som de store byer i Danmark besidder. Efter det seneste kommunalvalg i 2013 styrkes fokus på virksomhedernes behov og dermed realiseres vækstpotentialet yderligere, idet erhvervsservicen organisatorisk samles med beskæftigelsesindsatsen. Hvis den konstruktive udvikling i København fortsætter, ser vi måske snart etableringen af et egentligt Erhvervshus i København, som rækker længere ud end kommunegrænsen, og hvor alle erhvervsrettede indsatser er samlet fysisk, uanset organisatorisk ophæng. Inspirationen kommer bl.a. fra International House i København, som er borgerserviceenhed for udenlandske borgere, fx internationale vidensmedarbejdere, studerende og medfølgende familier. International House 14
15 kan bl.a. registrere indrejsen af den pågældende borger på vegne af bopælskommunen, ligesom SKAT og Work in Denmark har fysisk kontor her. Desuden tilbyder International House en lang række services fx rådgivning om job, netværk, bolig, fritidsaktiviteter, daginstitution og skoler. Alle disse services er centrale for fastholdelsen af de internationale talenter. Horisontalt samarbejde om relevante målgrupper bl.a. i form af koordinering af services og tilbud på tværs af organisatorisk ophæng styrkes væsentligt ved fysisk samlokalisering, ligesom det - lige så vigtigt - letter adgangen til tilbuddene for kunden. En tilsvarende tænkning indenfor de erhvervsrettede indsatser vil både højne og realisere virksomhedernes vækstpotentiale i form af øget produktivitet og jobskabelse. 5. Minimumskrav til den kommunale erhvervsservice Der er stor forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner bruger på erhvervsservice, hvilket gør det for tilfældigt, hvilken service virksomhederne kan forvente. Derfor bør der være et minimumsniveau for erhvervsservicen i kommunerne. En undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at et landsgennemsnit på 171 kr. pr. indbygger til den kommunale erhvervsservice dækker over meget store udsving fra 15 kr. i én kommune til 456 kr. per indbygger i en anden (IDA s Kommunekatalog, november 2013). Det er evident, at det kan være svært at opretholde en tilfredsstillinde erhvervsservice, hvis der ikke allokeres ressourcer til det. Derfor skal der indføres et landsdækkende minimumskrav til den kommunale erhvervsservice, så serviceniveauet, de ressourcer både tid og midler - kommunerne afsætter til erhvervsservicen og den maksimale sagsbehandlingstid inden for erhvervsområdet, får et niveau, som alle virksomheder, uanset geografisk placering, kan være tjent med. Derudover bør der arbejdes med kvalitetssikring af indsatsen, eksempelvis kan der gennemføres en evaluering hvert 3. år ud fra anerkendte evalueringsparadigmer. 6. Kompetenceudvikling for medarbejdere i erhvervsservicen Medarbejderne i erhvervsservicen skal tilbydes kompetenceudvikling - på tværs af landet og på tværs af de offentlige erhvervsfremmeaktører. Når virksomhederne udvikler sig og professionaliseres, stilles der også større krav til de medarbejdere, der skal servicere dem. Udover virksomhedernes egen udvikling, lægges der i forskellige regi op til langt større samarbejde på tværs af erhvervs- og beskæftigelsesaktørerne, hvilket yderligere stiller krav til de enkelte medarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, så bør medarbejderne i erhvervsservicecentrene og væksthusene få en større rolle i forhold til virksomhedernes behov for vidensmedarbejdere. Alt det betyder, at medarbejderne i erhvervsservicen får brug for kompetenceudvikling, der gør dem i stand til at løfte viften af nye tværgående arbejdsopgaver. 15
16 7. Erhvervskoordinator én indgang for virksomhederne Virksomhederne risikerer at fare vild i de kommunale og regionale tilbud og miste overblik over, hvor de skal henvende sig. Der er brug for én indgang til den kommunale erhvervsservice, en erhvervskoordinator, der kan agere som virksomhedernes guide gennem systemet. Små og mellemstore virksomheder har problemer med det offentlige bureaukrati. Såvel i forhold til det at have/få ansatte, som til lovgivning vedr. ansøgninger, miljøkrav, planbestemmelser, udvidelser osv. som i forhold til at følge med i lovmøllen. I de enkelte dele af forvaltningen tænker man fortsat i søjler, der for virksomhederne kan være svære at gennemskue. Virksomhederne bruger for meget tid og dermed ressourcer på at henvende sig det forkerte sted, og for nogle ender det med, at de helt opgiver det offentlige system, da de ser det som unødigt bureaukrati frem for en lokal assistance. En erhvervskoordinator kan agere første kontaktpunkt for virksomhederne og sende dem videre til den rette instans med det samme uanset hvilken udfordring inden for lovgivning, ansøgninger, ansættelser osv., virksomheden står overfor. Erhvervskoordinatoren fungerer som facilitator, men er hverken sagsbehandler eller beslutningstager. Foruden at aflaste virksomhederne og sikre en smidig sagsbehandling, vil erhvervskoordinatoren kunne indhente brugbar viden om virksomhedernes behov på tværs af de kommunale instanser, som kommunen kan bruge, når erhvervsservicen overordnet set tilrettelægges. 16
Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter
Flere dimittender til den private sektor Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter 2 Denne publikation er udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Akademikerne
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereNyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere
Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud
Læs mereInnovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.
Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De
Læs mereStørre vækst i de små og mellemstore virksomheder gennem udvidet akademikerkampagne
Større vækst i de små og mellemstore virksomheder gennem udvidet akademikerkampagne Grundlag AC har gennem Akademikerkampagnen arbejdet målrettet med at få flere akademikere i job i små og mellemstore
Læs mereTEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015
TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Sydjylland strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereDet nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015
Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får
Læs mere12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016
12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereAnbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse
Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereSekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed
Sekretariatet Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Det, vi foreslår, er i virkeligheden to-delt, dels en egentlig kortsigtet redningsplan for de langtidsledige (gældende for november 2012- december
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereUdkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014
Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereFlere medarbejdere til et Danmark i vækst
Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereForretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst
Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereVirksomheder, der satser på større marked, vinder
Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereVækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,
Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereUdmøntning af Trepartsaftale III - etablering af RAR-model for koordination og aktørsamarbejde 8. marts 2018
Udmøntning af Trepartsaftale III - etablering af RAR-model for koordination og aktørsamarbejde 8. marts 2018 Resume Formålet med RAR-modellen er overordnet at sikre bedre koordination og aktørsamarbejde
Læs mereUdfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland
Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland Specialiseret vejledning til alle nordjyske virksomheder Virksomheder modtager
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereSamspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse
Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse Kort introduktion til offentlige aktører, der arbejder med erhvervsfremme i Nordjylland, 27. juni 2018 v./susanne M. Nielsen, Arbejdsmarkedskontor
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2017
Akademikernes forslag til finansloven for 2017 Danmark er et rigt og velfungerende land med en stærk konkurrenceevne, men vi er udfordret på vækst og produktivitet, der ligger lavere end de lande, vi normalt
Læs mereErhvervspolitik 2015-2019
Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereFaktaark: Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereNovember. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse
2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...
Læs mereBilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.3.2: Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Udfordring Den nuværende højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereKompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder
Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget har defineret et tæt samarbejde med virksomhederne, som ét
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereBilag vedr. tværkommunale samarbejder
NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd
Læs mereROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020
ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde
Læs mereBestyrelsespartnerskabet
Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer
Læs mereSølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte
Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag
Læs mereStrategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt
Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereBI1a Vision 2020: Akademikerindsats
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI1a Vision 2020: Akademikerindsats Baggrund København har i en årrække haft en højere ledighed blandt akademikere end de øvrige uddannelsesbyer.
Læs mereIværksætteri i uddannelsessystemet
Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og
Læs mereEtablering af Business Region North Denmark.
Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereDANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE
fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler
Læs mereNyuddannede i SMV erne
Nyuddannede i SMV erne Baggrund En af nøglerne til at sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i Nordjylland ligger i evnen til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne både nationalt og internationalt.
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereEt stærkt samarbejde. mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune. Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde
Et stærkt samarbejde mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde Forord Mange virksomheder i Horsens Kommune oplever mangel
Læs mereTilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder
Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning
Læs mereEntreprenørskab i uddannelserne
Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs merePrincipper for og organisering af virksomhedsindsatsen. Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Principper for og organisering af virksomhedsindsatsen Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1 Visionen Vision Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final
Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mere16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats
16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats Kommunerne har en unik mulighed for at arbejde på tværs af politikområder i bestræbelserne på at give virksomhederne de bedst mulige rammevilkår.
Læs mereVirksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene
Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig
Læs mereAkademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat
Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereVækstaftaler
Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer
Læs mereFLERE MEDARBEJDERE TIL ET DANMARK I VÆKST EN 2. GENERATIONSREFORM DER SKAL ADRESSERE FLASKEHALSUDFORDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
FLERE MEDARBEJDERE TIL ET DANMARK I VÆKST EN 2. GENERATIONSREFORM DER SKAL ADRESSERE FLASKEHALSUDFORDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED 1 7 TILTAG DER SKAL ADRESSERE FLASKEHALSUDFORDRINGER PÅ DET DANSKE
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE 2015
FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand
Læs mereErhverv og Uddannelse: en kommune i udvikling
Erhverv og Uddannelse: en kommune i udvikling Holbæk Kommune skal fortsat være en kommune, hvor man med sindsro og glæde kan slå sig ned, uanset om man er en familie, studerende eller en virksomhed. Vi
Læs mereUdkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs
1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne
Læs mereTrainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland August 2012 2. udgave J.nr.: 2012-0005641/bdk Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mere