Virksomheder i Vækst. 27 forslag der skaber vækst og produktivitet i virksomhederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomheder i Vækst. 27 forslag der skaber vækst og produktivitet i virksomhederne"

Transkript

1 Virksomheder i Vækst 27 forslag der skaber vækst og produktivitet i virksomhederne Marts 2014

2 Forord Danmark er et rigt land med overskud på betalingsbalancen og høj innovationsevne, men der er også advarselslamper, der blinker: Væksten er svag, vi har for få nye vækstvirksomheder, og produktiviteten stiger ikke nok. En af forklaringerne er, at vidensniveauet i den private sektor er lavt i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Ifølge Produktivitetskommissionen halter produktiviteten bl.a. på grund af den relativt lave andel af medarbejdere med en videregående uddannelse i virksomhederne. En beregning fra Uddannelsesministeriet viser, at hvis vi løfter andelen af højtuddannede i den private sektor op til OECD top 5, vil det kunne øge vores BNP med ca. 20 mia. kr. Potentialet for at skabe vækst i virksomhederne er til stede, og vi har en fælles udfordring i at realisere det: Vi skal øge vækst og produktivitet i den private sektor og skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder. De højtuddannede skal i højere grad være en del af denne bestræbelse. Vi har et stort udbud af højtuddannet arbejdskraft, men mange virksomheder, ja hele brancher, har ikke erfaring med, at højtuddannede kan tilføre værdi til virksomheden. Derfor løftes vidensniveauet i den private sektor for langsomt. Ansvaret for fremtidens vækst hviler ikke kun på skuldrene af virksomhedslederne vi har alle et ansvar for at bidrage til at skabe de bedst mulige betingelser for virksomhederne, hvad enten vi er landspolitikere, kommunalpolitikere, embedsmænd, erhvervsorganisationer, fagforbund, universiteter eller nuværende og kommende medarbejdere i virksomhederne. Der er brug for en samlet indsats fra alle parter, hvis vi for alvor skal ændre situationen. Den virksomhedsrettede indsats er spredt ud over de nationale, regionale og lokale systemer og placeret i forskellige politiske søjler omkring erhvervspolitikken, beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken. Det gør det svært at skabe politisk samklang og svært for virksomhederne at finde support. Derfor må vi i højere grad koordinere den politiske indsats på tværs og samtidig samle den virksomhedsnære indsats. Det skal være tydeligt for virksomhederne, hvor de skal henvende sig, hvad enten det handler om udviklingsmuligheder, kapitaltilførsel eller ny arbejdskraft. De enkelte virksomheder har dog også selv et ansvar for at udnytte deres potentiale fuldt ud, og det skal vi som samfund være bedre til at støtte dem i også via en opsøgende indsats. Akademikerne præsenterer med dette udspil 27 forslag, som skaber vækst i virksomhederne. At gennemføre dem kræver samarbejde og fælles ansvar for at give virksomhederne de bedste betingelser. Det vil vi gerne bidrage til. Finn R. Larsen Formand for Akademikerne 2

3 Virksomheder i vækst Regeringen har i sin innovationsstrategi Danmark Løsningernes land sat som én af tre målsætninger, at vi skal øge andelen af højtuddannede i den private sektor. Målet er, at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem europæiske OECD-lande med højest andel af højtuddannede, dvs. alle med en videregående uddannelse, i den private sektor. I 2012 var andelen af højtuddannede i den private sektor 18,4 pct. og for at nå i top 5 skal andelen stige til 23,5 pct. Det samlede mål er at skabe vækst, øget produktivitet og nye job. Der er meget at vinde på vækst og produktivitet ved at nå den nævnte målsætning. En analyse af de samfundsmæssige effekter af innovationsstrategien fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fra 2013 viser, at Danmark kan hente en vækst i BNP på ca. 20 mia. kr., hvis vi kan komme på niveau med top 5 af de europæiske lande i OECD, når det gælder andelen af højtuddannede i private virksomheder og organisationer. Samtidig giver en højere andel af højtuddannede i den private sektor øget produktivitet. Hvis Danmark skulle opfylde målet i dag, dvs. en top 5 placering blandt europæiske OECD-lande, så kræver det samtidig, at der kommer næsten flere højtuddannede i arbejde i den private sektor, end der er i dag. Arbejdsudbuddet er der allerede i form af alle de nye dimittender, som i øjeblikket havner i ledighed. Så der er al mulig grund til at understøtte kendte metoder - 3

4 og finde nye til at matche højtuddannede med virksomheder, som har brug for at øge produktivitet og vækst. Antallet af akademikere i den private sektor har været jævnt stigende fra ca i 2000 til ca i Så hvis blot akademikerne skal udgøre 50 pct. af stigningen af de højtuddannede i den private sektor, så er der brug for ca. samme stigning i antallet af akademikere i det kommende tiår, nemlig ca akademikere. Og efter alt at dømme kommer akademikerne til at udgøre en højere andel af den nødvendige stigning i andelen af højtuddannede, hvis målet skal nås. Med de følgende forslag giver Akademikerne en række forskellige bud på, hvordan vi kan skabe vækst i virksomhederne, bl.a. ved at sætte fokus på at skaffe højtuddannede i arbejde i den private sektor over de kommende år frem til Det handler om at skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder i vækst. 4

5 Virksomheder i vækst de konkrete forslag Flere højtuddannede til virksomhederne 1. Vækstpilotordning introhjælp til produktivitet og vækst 2. En målrettet virksomhedsopsøgende vækstindsats på landsplan 3. Et særligt akademikerspor i beskæftigelsesindsatsen 4. Færre konkurrencebegrænsende klausuler Bedre erhvervsservice i kommunerne 5. Minimumskrav til den kommunale erhvervsservice 6. Kompetenceudvikling for medarbejdere i erhvervsservicen 7. Erhvervskoordinator én indgang for virksomhederne Flere højtuddannede iværksættere 8. Iværksætterfond 9. Etableringsordning for iværksættere 10. Flere (deltids)iværksættere en ny kombinationsforsikring 11. Et præ-inkubationsmiljø på alle universiteter 12. Kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende ved barsel Styrket innovation i virksomhederne 13. Et genåbnet investeringsvindue 14. Flere innovative offentlige indkøb 15. Offentlige forskningsinvesteringer på 1,5 pct. af BNP 16. Skattefradrag til innovationsaktiviteter i små virksomheder Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarked 17. Ny uddannelsesmodel: Virksomhedskandidater 18. Ny uddannelsesmodel: Iværksætterkandidater 19. SMV-relateret projektforløb for dimittender Mere internationalt udsyn 20. Nordic Innovation Union 21. European Spallation Source som driver for forskning og erhvervsliv 22. Eksportstøtte målrettet SMV erne Et globalt arbejdsmarked for højtuddannede 23. Eksportrelateret projektforløb for dimittender 24. Forbedrede jobsøgningsmuligheder for dimittender fra tredjelande 25. Eksportkandidater som brobyggere til eksportmarkeder 26. Udenlandske studerende til internationalisering af virksomhederne 27. Flere internationale skolepladser i hele landet 5

6 Flere højtuddannede til virk- Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkesomhederne

7 Flere højtuddannede til virksomhederne Der er brug for at se den aktuelle store uddannelsessatsning i et arbejdsmarkedsperspektiv, for der mangler i den grad sammenhæng mellem de ambitiøse målsætninger for uddannelse af højtuddannede og de desværre manglende konkrete indsatser, der skal sikre de nyuddannede en plads på arbejdsmarkedet. Den private efterspørgsel modsvarer ikke nettotilvæksten af akademikere på årligt, hvorfor vi også aktuelt ser en dimittendledighed på 30 %. De højtuddannede skal bidrage til udviklingen i det private erhvervsliv og der er stadig et stykke vej at gå - det vidner den lave produktivitet i flere private brancher om. Akademikere skal lære, at deres kompetencer kan bruges i de private virksomheder, som ansatte, som leverandører - eller som partnere, og virksomhederne skal lære, at akademikerne kan bibringe dem højere produktivitet, udvikling og mere viden og dermed en bedre bundlinje. 1. Vækstpilotordning introhjælp til produktivitet og vækst Der er behov for en ny, bredt tilgængelig vækststøtteordning, vækstpilot, der vil give de private virksomheder økonomisk incitament til at ansætte højtuddannede medarbejdere. Danmark er i produktivitetskrise; der er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer hvilket kan aflæses i, at der er for få højtuddannede i de private virksomheder, særligt i de mange små og mellemstore virksomheder og i visse brancher, fx bygge/anlæg, samt visse dele af servicesektoren. Produktiviteten stiger væsentligt ved brug af højtuddannet arbejdskraft. Derfor fordrer en bæredygtig, langsigtet vækst i Danmark, at antallet af højtuddannede medarbejdere stiger i alle typer private virksomheder, særligt i de små og mellemstore. Ca SMV ere har i perioden ansat en akademiker som videnpilot. Men videnpilotordningen kan kun anvendes af virksomheder, som i forvejen har et højere vidensniveau og kan formulere et innovationsprojekt med en vis tyngde og omfang. Betingelserne for at få ansat en videnpilot er desuden betydeligt bureaukratiske, både for stat og virksomhed. For at sætte skub i virksomhedernes efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft bør der etableres en bredt tilgængelig vækstpilotordning til brug for nyansættelse af en højtuddannet medarbejder for at skabe udvikling og vækst i en privat virksomhed med ingen eller få højtuddannede ansat i forvejen. Et vækstpilotforløb kan løbe i op til 9 måneder: Staten yder et tilskud på 50 pct. af lønnen i disse introduktionsmåneder, dog max kr. pr. måned. Da vækstpilot er en erhvervsstøtteordning på samme måde som videnpilot, hvor ansættelsen er på ordinære vilkår, giver vækstpilotordningen virksomheden den fordel, at medarbejderen ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet imens som medarbejderen skal ved en løntilskudsansættelse. Vækstpilotordningen bør indfases fra 2015 med en ramme på vækstpiloter og rulles fuldt ud til en ramme på vækstpiloter fra Udgiften 7

8 for staten ved den maksimale udnyttelse af rammen på vækstpiloter årligt vil være 339 mio. kr. Til gengæld vil staten spare små 400 mio. kr. i dagpengeydelser årligt, og dertil kommer øgede skatteindtægter og dynamiske effekter. Flere analyser viser, at ansættelse af akademikere ofte trækker 2-4 faglærte og ufaglærte jobs med. De vækstpiloter i 2015 foreslås finansieret af akademikernes andel af de afsatte midler til 6-ugers selvvalgt uddannelse (ca. 25 % af de samlede midler på 469 mio. kr. anvendes i dag af ledige akademikere) for at få gang i den private vækst nu og imødekomme den store dimittendledighed. Vækstpilotordningen kan administreres af Erhvervs- og Vækstministeriet og bør stilles til rådighed for erhvervslivet, indtil mismatch mellem udbud og efterspørgsel for højtuddannede på det private arbejdsmarked ophører. Resultatet af den nye ordning vil dog allervigtigst give en betydelig samfundsgevinst i kraft af den erhvervsudvikling og ikke mindst produktivitetsstigning og vækst, der følger af, at vidensniveauet løftes i private virksomheder i Danmark årligt. 2. Målrettet virksomhedsopsøgende vækstindsats på landsplan Der bør udrulles en opsøgende virksomhedsindsats med fokus på realisering af vækst- og udviklingspotentialet i de private virksomheder. De fleste virksomhedsledere ønsker at udvikle deres virksomhed og tjene flere penge. Det gør mange af dem godt, men de benytter selvfølgelig kun værktøjer og veje til indtjening, som de har kendskab til. Det er derfor nødvendigt at åbne virksomhedernes øjne for nye værktøjer, når der skal skabes vækst i den private sektor især produktivitetskrisen taget i betragtning. Inspirationen - Vækstakademiker i København Københavns Kommune har gennem de sidste 3 år haft en indsats kaldet Vækstakademiker: Erhvervskonsulenter fra kommunens erhvervskontor har med udgangspunkt i konceptet Vækstdriver foretaget 300 virksomhedsbesøg for at afdække virksomhedens udviklingspotentiale. Hvis konsulent og virksomhed finder et udviklingspotentiale, bliver der udarbejdet en målrettet udviklingsplan. Blandt de til dato opsøgte virksomheder har ca. 50 pct. erkendt, at de har brug for at få tilført ny viden og kompetencer for at indfri deres vækstmål, og der er konkret sat forløb i gang, der sikrer, at de mange jobåbninger bliver til varige jobs. Heri konstateres det tydeligt i Københavns kommune, at matchet mellem virksomhed og højtuddannet skabes betydeligt lettere, hvis samarbejdet kan etableres med et tilskud, så virksomhedens udgifter til lønnen reduceres i indkøringstiden. Dette gælder særligt, når ansættelsen baserer sig på et udviklingsprojekt i virksomheden, der dels tager tid, før det kaster omsætning af sig, dels er forbundet med en vis risiko. 8

9 En vigtig pointe fra København er, at den opsøgende virksomhedsindsats skal have virksomhedens vækst som det primære formål. Vækstakademiker - projektet anviser nemlig, trods navnet, også andre løsninger end en vidensmedarbejder, hvis det fx er et nyt IT-system, der skal til for at realisere virksomhedens udviklingspotentiale. I Københavns Kommune har man tilknyttet et vækstforløb med kurser i forretningsforståelse mv. for de ledige akademikere, der tilmelder sig programmet. Her bliver de klædt på til at arbejde i en privat virksomhed og lærer selv at opsøge private virksomheder med henblik på ansættelse. Med inspiration fra den fra København veldokumenterede metode, jf. tekstboksen, foreslås det, at der sættes gang i den varige vækstskabelse i landets virksomheder ved en målrettet, opsøgende vækstafklaring, foretaget af erhvervskonsulenter fra kommunale erhvervsservices eller Væksthuse. Indsatsen bør især foretages over for små og mellemstore virksomheder samt over for virksomheder i lavproduktive brancher. Indsatsen skal fokusere på den enkelte private virksomheds udviklingspotentiale, kortlægge virksomhedens egentlige ressourcebehov og lægge en udviklingsplan til realisering af de formulerede vækstmål. Ofte viser kortlægningen en mangel på akademiske kompetencer, som vil kunne skabe en højere produktivitet ved bl.a. at optimere kernedrift, at opskalere fx ved at skabe eksport til nye markeder samt ved at bidrage til systematik i støttefunktioner eller ved ejerskifte. Baseret på erfaringer fra København vil det kræve 60 årsværk på landsplan at skabe nye jobåbninger til højtuddannede årligt. Det kan leveres inden for rammerne af den eksisterende kommunale erhvervsfremme. Hvis indsatsen i stedet lægges oven i de aktiviteter, der allerede er i den lokale erhvervsservice eller i væksthusene, vil den opsøgende vækstafklaring koste kommunerne omkring 30 mio. kr. Da aktiviteten er erhvervsudvikling, kan kommunerne sammen med regionen udforme aktiviteten som et EU-projekt og dermed få halvdelen af udgiften dækket i programmets udviklingsfase. På sigt bør metoden indsluses i det ordinære lokale erhvervsservicetilbud. Samtidig bør landets ledige højtuddannede gøres jobparate til arbejde i den private sektor: Akademikerens forretningsforståelse styrkes ved, at de ledige tilbydes en jobnær uddannelsesaktivitet, finansieret af de ordinære indsatsmidler: Et vækstkursus, hvor de får basale forretningsmæssige færdigheder og lærer at sætte egne faglige kompetencer i spil i forhold til private virksomheders behov. Formålet er at give den enkelte akademiker konkrete værktøjer til selv at opsøge private virksomheder med henblik på at formidle sine kompetencer og finde ansættelse. Virksomhedernes vækstpotentiale er hovedformålet og det er den proaktive, opsøgende tilgang, der skaber resultaterne. Virksomhederne ved ikke altid selv, hvad de mangler for at realisere potentialet. Derfor opstår der efter den opsøgende virksomhedsrådgivning ofte et match med en ledig akademiker, som kendes fra beskæftigelsessystemet, fx det tilknyttede vækstkursus. 9

10 Fuld effekt: Et velfungerende arbejdsmarked nationalt, regionalt og lokalt (for de eksisterende midler) Der er en meget væsentlig grund til at etablere en vækstpilotordning, der er bredt tilgængelig for private virksomheder med vækstpotentiale, fulgt op af en lokalt forankret opsøgende vækstafklarende virksomhedsindsats med udgangspunkt i den fælles metode fra vækstakademiker -projektet fra København: Arbejdsmarkedet for akademikere er regionalt eller nationalt, mens kendskab til især de mindre virksomheder ligger lokalt. Derfor er det de lokale erhvervsservices og væksthuse, som bør forestå den opsøgende vækstafklaring. Mens udbuddet altså vækstakademikerne, som ofte er bosiddende i og omkring de store universitetsbyer bør screenes og opkvalificeres af jobcentrene i de store byer. En landsdækkende opsøgende vækstindsats i virksomhederne - koblet med muligheden for at ansætte en vækstpilot - vil aktivt øge de højtuddannedes mobilitet: De store kommuner vil få væsentligt færre højtuddannede ledige, mens de mindre omegnskommuner vil få flere virksomheder i vækst. 3. Et særligt akademikerspor i beskæftigelsesindsatsen Der skal være et særligt akademikerspor i et nyt beskæftigelsessystem, som spiller sammen med de vækst- og erhvervspolitiske aktører. Akademikernes arbejdsmarked er under voldsom udvikling nu og i en lang årrække fremover. Alene det, at der de næste mange år er en nettotilvækst på akademikere hvert år, gør, at der skal skabes nye jobs om året for at ledigheden ikke skal stige. Hovedparten af disse job skal skabes i den private sektor enten som lønmodtagerjobs i virksomheder eller som jobs, som bliver skabt af akademikerne selv (selvstændig, freelance, midlertidige projekter m.v.). Udfordringen forstærkes af, at hovedparten af alle landets akademikere uddannes og dermed bor i landets fire største byer. Da akademikernes arbejdsmarked samtidig er nationalt, er der behov for at sikre, at beskæftigelsessystemet er gearet til at håndtere, at ledige i én del af landet kan matches med en virksomhedskontakt i en anden del. Organisering af den tværkommunale indsats Til at tackle denne udfordring anbefaler Akademikerne et særligt akademikerspor i arbejdsmarkedsindsatsen, hvor der er fokus på det landsdækkende arbejdsmarked for akademikere og den opsøgende virksomhedskontakt. Denne indsats skal være tværkommunalt forankret, fx med udgangspunkt i organiseringen af de 8-12 nye Tværgående Arbejdsmarkedsråd (TAR), som Kochrapporten lægger op til. Konkret kan indsatsen organiseres med det jobcenter, som har flest ledige akademikere (dimittender) som tovholder og regional/tværkommunal koordinator af indsatsen. Dette jobcenter skal dels råde over konsulenter, gerne i samarbejde med a-kasser og andre aktører, som har særlig viden om akade- 10

11 mikerarbejdsmarkedet, og dels kan det stå for en koordinering af den virksomhedsopsøgende indsats med henblik på at afdække jobåbninger i virksomhederne og få lavet det rigtige match mellem virksomhederne og de ledige akademikere. Samarbejde og koordinering i forhold til erhvervspolitiske aktører I en række kommuner findes der erhvervsservicecentre, som også laver virksomhedsbesøg, hvor hovedformålet er at tale om virksomhedens udviklingsbehov og udviklingsstrategier. Ofte resulterer disse besøg i, at der identificeres et behov for tilførsel af viden på højt niveau. Her bør det også være jobcentrets ansvar at etablere det nødvendige netværk til disse virksomhedskonsulenter, således at de kan træde hjælpende til i forbindelse med rekruttering af de relevante medarbejdere, så man også kan få det rigtige match her og dermed bidrage til at øge viden og vækst i virksomhederne via øget jobskabelse. Enkelte kommuner har sat samarbejdet mellem jobcenter og erhvervsservice i system fx vækstakademikerkonceptet i Københavns Kommune. Samarbejde og koordinering på landsplan For at sikre en koordineret og sammenhængende indsats på landsplan etableres en central styregruppe, som sikrer koordinering af indsatsen på tværs af de tværregionale enheder og videns- og erfaringsopsamler på landsplan. Styregruppen får som særlig opgave at bidrage til at løse eventuelle flaskehalsproblemer på det akademiske arbejdsmarked, som ikke kan løses på det lokale eller tværkommunale plan. Et vigtigt redskab til styrkelse af den geografiske mobilitet og afhjælpning af flaskehalse er en landsdækkende IT-platform, som også rummer en profildatabase, som er opbygget efter samme principper og rummer de samme søgefunktionaliteter, som er afprøvet med stor succes i Akademikerbasen. Styregruppen kan herudover igangsætte landsdækkende initiativer, som bidrager til jobskabelsen på det akademiske arbejdsmarked. Styregruppen forankres sekretariatsmæssigt i et jobcenter i en af universitetsbyerne og sammensættes bredt med aktører fra både beskæftigelsessystemet, det erhvervs- og vækstpolitiske system samt uddannelsessystemet. Herudover deltager erhvervsorganisationerne og de akademiske organisationer i styregruppen. Overgang fra det nuværende til det nye beskæftigelsessystem Indtil den nye organisering er på plads, er der fortsat behov for en koordineret indsats af den virksomhedsopsøgende kontakt på tværs af de centrale aktører på området, sådan som det har været tilfældet under Akademikerkampagnen. Der er brug for én tovholder et Akademikerindsatssekretariat - der sikrer koordinering og fremdrift i akademikerindsatsen og vedligeholder de aktørnetværk, som Akademikerkampagnen har opbygget. Endvidere skal Akademikerindsatssekretariatet bidrage til at afhjælpe rekrutteringsudfordringer på tværs af kommuner og brancher. 11

12 Når det nye beskæftigelsessystem er etableret vil det være oplagt, at Akademikerindsatssekretariatet indgår i den centrale styregruppe, som etableres på landsplan. 4. Færre konkurrencebegrænsende klausuler Brugen af konkurrencebegrænsende klausuler bør forbydes helt eller anvendelsen bør begrænses mest muligt. Kunde- og konkurrenceklausuler samt andre mobilitetshæmmende medarbejderklausuler, der forhindrer fratrådte medarbejdere i at tage ny ansættelse eller starte egen virksomhed inden for bestemte områder, er ødelæggende for innovationen i samfundet, mindsker fremvæksten af nye virksomheder, og er i sidste ende en hæmsko for konkurrencen og den økonomiske vækst i samfundet. Problemstillingen er særlig udtalt i forhold til vidensmedarbejdere, som med klausulerne forhindres i at benytte sig af den viden og knowhow og de erfaringer, som man opnår igennem arbejdslivet. Herved går den humane kapital tabt til stor skade for virksomhederne og samfundet. Særligt for nystartede virksomheder og andre virksomheder i vækst kan klausulerne skabe problemer i forhold til at kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere. I rapporten om Økonomiske effekter af konkurrenceklausuler (Michael S. Dahl og Jørgen Stamhus, AAU, april 2013) peger forskerne på, at der er tale om en syg markedsfejl, når virksomheder og brancher benytter sig af klausulerne i blinde. Studier fra USA viser bl.a., at i stater hvor klausulerne er forbudt, klarer de innovative miljøer sig langt bedre (fx Silicon Valley), da vidensmedarbejderne der har en høj mobilitet uden begrænsninger, hvilket kommer alle virksomhederne til gode. Virksomhedernes legitime interesse i at beskytte forretningshemmeligheder er i forvejen reguleret af Markedsføringsloven, og er derfor tilstrækkeligt beskyttet mod uretmæssig udnyttelse af forretningshemmelighederne. Virksomhederne kan i stedet benytte sig af belønningsinstrumenter til at fastholde vigtige nøglemedarbejdere, frem for at pålægge dem konkurrencebegrænsende klausuler. Konkurrence- og kundeklausuler er reguleret i funktionærlovens 18 og 18a. Problemet kan derfor løses ved, at der indføres et forbud mod at pålægge medarbejdere kunde- og konkurrenceklausuler, eller i det mindste at mulighederne indsnævres. Dette er også i tråd med anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen, som har peget på den konkurrenceforhindrende effekt af klausulerne. Tilsvarende bør der ses på den mobilitetshæmmende effekt af andre erhvervsbegrænsende klausuler med det formål at få begrænset anvendelsen mest muligt samt skabe gennemsigtighed i en samlet lov om erhvervs- og mobilitetsbegrænsende klausuler, der kan pålægges i ansættelsesforhold. 12

13 Bedre erhvervsservice i kommu- Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkenerne

14 Bedre erhvervsservice i kommunerne Det er afgørende for landets vækst og velfærd, at der sættes større fokus på den lokale erhvervsservice, og at synergien mellem erhvervs- og beskæftigelsessystemet styrkes lokalt, regionalt og nationalt. Den kommunale erhvervsservice skal styrkes, så virksomhederne oplever at få en professionel, effektiv og målrettet erhvervsservice, uanset hvilken kommune de bedriver forretning i. Derudover skal erhvervsservicen have et langt stærkere fokus på virksomhedernes behov for højtuddannet arbejdskraft. Kommunerne over hele landet bør forsøge at udvikle modeller for en større sammenhæng mellem erhvervsindsatser og beskæftigelsesindsatser med respekt for lokale forhold og gerne på tværs af kommunegrænserne. For de store kan også lære af de små det er ofte de mindre kommuner, der kender deres lokale virksomheders behov bedst. Både for små og store kommuner vil synergi mellem erhvervs- og beskæftigelsesindsatserne skabe bedre fremdrift; det vil styrke kommunens adgang til og netværk med byens virksomheder, hvilket er grundlaget for varige resultater. Både en velfungerende erhvervsservice og en vækstskabende rekrutteringsindsats kræver stærke netværk mellem de offentlige aktører og de private virksomheder, store som små - og på tværs af sektorerne. Københavnermodellen et eksempel I Københavns Kommune valgte Borgerrepræsentationen i 2008 at etablere en lokal erhvervsservice inden for den kommunale drift for at sikre, at viden om det lokale erhvervslivs behov, service til virksomhederne, myndighedsbehandling samt generel virksomhedskontakt og dermed grundlaget for den lokale erhvervsudvikling var at finde samme sted. Det giver både lokalt politisk ejerskab til erhvervsområdet samt synergi mellem de forskellige indsatser begge dele grundlæggende for at realisere det store vækstpotentiale, som de store byer i Danmark besidder. Efter det seneste kommunalvalg i 2013 styrkes fokus på virksomhedernes behov og dermed realiseres vækstpotentialet yderligere, idet erhvervsservicen organisatorisk samles med beskæftigelsesindsatsen. Hvis den konstruktive udvikling i København fortsætter, ser vi måske snart etableringen af et egentligt Erhvervshus i København, som rækker længere ud end kommunegrænsen, og hvor alle erhvervsrettede indsatser er samlet fysisk, uanset organisatorisk ophæng. Inspirationen kommer bl.a. fra International House i København, som er borgerserviceenhed for udenlandske borgere, fx internationale vidensmedarbejdere, studerende og medfølgende familier. International House 14

15 kan bl.a. registrere indrejsen af den pågældende borger på vegne af bopælskommunen, ligesom SKAT og Work in Denmark har fysisk kontor her. Desuden tilbyder International House en lang række services fx rådgivning om job, netværk, bolig, fritidsaktiviteter, daginstitution og skoler. Alle disse services er centrale for fastholdelsen af de internationale talenter. Horisontalt samarbejde om relevante målgrupper bl.a. i form af koordinering af services og tilbud på tværs af organisatorisk ophæng styrkes væsentligt ved fysisk samlokalisering, ligesom det - lige så vigtigt - letter adgangen til tilbuddene for kunden. En tilsvarende tænkning indenfor de erhvervsrettede indsatser vil både højne og realisere virksomhedernes vækstpotentiale i form af øget produktivitet og jobskabelse. 5. Minimumskrav til den kommunale erhvervsservice Der er stor forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner bruger på erhvervsservice, hvilket gør det for tilfældigt, hvilken service virksomhederne kan forvente. Derfor bør der være et minimumsniveau for erhvervsservicen i kommunerne. En undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at et landsgennemsnit på 171 kr. pr. indbygger til den kommunale erhvervsservice dækker over meget store udsving fra 15 kr. i én kommune til 456 kr. per indbygger i en anden (IDA s Kommunekatalog, november 2013). Det er evident, at det kan være svært at opretholde en tilfredsstillinde erhvervsservice, hvis der ikke allokeres ressourcer til det. Derfor skal der indføres et landsdækkende minimumskrav til den kommunale erhvervsservice, så serviceniveauet, de ressourcer både tid og midler - kommunerne afsætter til erhvervsservicen og den maksimale sagsbehandlingstid inden for erhvervsområdet, får et niveau, som alle virksomheder, uanset geografisk placering, kan være tjent med. Derudover bør der arbejdes med kvalitetssikring af indsatsen, eksempelvis kan der gennemføres en evaluering hvert 3. år ud fra anerkendte evalueringsparadigmer. 6. Kompetenceudvikling for medarbejdere i erhvervsservicen Medarbejderne i erhvervsservicen skal tilbydes kompetenceudvikling - på tværs af landet og på tværs af de offentlige erhvervsfremmeaktører. Når virksomhederne udvikler sig og professionaliseres, stilles der også større krav til de medarbejdere, der skal servicere dem. Udover virksomhedernes egen udvikling, lægges der i forskellige regi op til langt større samarbejde på tværs af erhvervs- og beskæftigelsesaktørerne, hvilket yderligere stiller krav til de enkelte medarbejdere. Og sidst, men ikke mindst, så bør medarbejderne i erhvervsservicecentrene og væksthusene få en større rolle i forhold til virksomhedernes behov for vidensmedarbejdere. Alt det betyder, at medarbejderne i erhvervsservicen får brug for kompetenceudvikling, der gør dem i stand til at løfte viften af nye tværgående arbejdsopgaver. 15

16 7. Erhvervskoordinator én indgang for virksomhederne Virksomhederne risikerer at fare vild i de kommunale og regionale tilbud og miste overblik over, hvor de skal henvende sig. Der er brug for én indgang til den kommunale erhvervsservice, en erhvervskoordinator, der kan agere som virksomhedernes guide gennem systemet. Små og mellemstore virksomheder har problemer med det offentlige bureaukrati. Såvel i forhold til det at have/få ansatte, som til lovgivning vedr. ansøgninger, miljøkrav, planbestemmelser, udvidelser osv. som i forhold til at følge med i lovmøllen. I de enkelte dele af forvaltningen tænker man fortsat i søjler, der for virksomhederne kan være svære at gennemskue. Virksomhederne bruger for meget tid og dermed ressourcer på at henvende sig det forkerte sted, og for nogle ender det med, at de helt opgiver det offentlige system, da de ser det som unødigt bureaukrati frem for en lokal assistance. En erhvervskoordinator kan agere første kontaktpunkt for virksomhederne og sende dem videre til den rette instans med det samme uanset hvilken udfordring inden for lovgivning, ansøgninger, ansættelser osv., virksomheden står overfor. Erhvervskoordinatoren fungerer som facilitator, men er hverken sagsbehandler eller beslutningstager. Foruden at aflaste virksomhederne og sikre en smidig sagsbehandling, vil erhvervskoordinatoren kunne indhente brugbar viden om virksomhedernes behov på tværs af de kommunale instanser, som kommunen kan bruge, når erhvervsservicen overordnet set tilrettelægges. 16

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter Flere dimittender til den private sektor Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter 2 Denne publikation er udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Akademikerne

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Større vækst i de små og mellemstore virksomheder gennem udvidet akademikerkampagne

Større vækst i de små og mellemstore virksomheder gennem udvidet akademikerkampagne Større vækst i de små og mellemstore virksomheder gennem udvidet akademikerkampagne Grundlag AC har gennem Akademikerkampagnen arbejdet målrettet med at få flere akademikere i job i små og mellemstore

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Sekretariatet Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Det, vi foreslår, er i virkeligheden to-delt, dels en egentlig kortsigtet redningsplan for de langtidsledige (gældende for november 2012- december

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats

16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats 16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats Kommunerne har en unik mulighed for at arbejde på tværs af politikområder i bestræbelserne på at give virksomhederne de bedst mulige rammevilkår.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne

Nyuddannede i SMV erne Nyuddannede i SMV erne Baggrund En af nøglerne til at sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i Nordjylland ligger i evnen til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne både nationalt og internationalt.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2017

Akademikernes forslag til finansloven for 2017 Akademikernes forslag til finansloven for 2017 Danmark er et rigt og velfungerende land med en stærk konkurrenceevne, men vi er udfordret på vækst og produktivitet, der ligger lavere end de lande, vi normalt

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

BI1a Vision 2020: Akademikerindsats

BI1a Vision 2020: Akademikerindsats Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI1a Vision 2020: Akademikerindsats Baggrund København har i en årrække haft en højere ledighed blandt akademikere end de øvrige uddannelsesbyer.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner

Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland August 2012 2. udgave J.nr.: 2012-0005641/bdk Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Orientering af status på indsats for højtuddannede ledige

Orientering af status på indsats for højtuddannede ledige Punkt 8. Orientering af status på indsats for højtuddannede ledige 2016-020374 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på højtuddannede ledige.

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2012 Sagsbehandler Frank Sørensen Notat Den 31. august 2012 indgik regeringen sammen med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en aftale om særlig indsats

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Erhvervshandlingsplan. For Syddjurs Kommune

Erhvervshandlingsplan. For Syddjurs Kommune Erhvervshandlingsplan For Syddjurs Kommune 2016-17 Syddjurs Kommunes erhvervspolitik Sammen skaber vi vækst og velfærd. Denne vision for Syddjurs Kommune vedtog Byrådet i 2014. Visionen forudsætter et

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål: DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere