STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING

Transkript

1 1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold 4 Censorkorpstilhørsforhold KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED, STRUKTUR M.V. 5 Formål 6 Varighed, struktur og adgangsbetingelser KAPITEL 3: PRØVEBESTEMMELSER 7 Generelle bestemmelser KAPITEL 4: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 8 Uddannelsens tilrettelæggelse 9 Modulet It-didaktisk design 10 Modulet It-begreber og teknologiforståelser 11 Modulet it og forandringsprocesser i organisatorisk perspektiv 12 Modulet Programmering og prototyping 13 Modulet Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag) 14 Modulet Organisatorisk Læring og it (Specialiserings- og Valgfag) 15 Modulet It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag) 16 Modulet Spil, læring og design thinking 17 Modulet Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner 18 Modulet Specialisering (projekt) 19 Modulet Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv 20 Modulet It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv 21 Modulet It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteretforløb) 22 Modulet Kandidatspeciale 23 Oversigt over obligatoriske prøver med angivelse af ECTS-vægtning 24 Oversigt over valgfri prøver med angivelse af ECTS-vægtning 25 Omprøve KAPITEL 5: ANDRE BESTEMMELSER 26 Dispensation 27 Uddybende information 28 Ikrafttrædelse 2

3 3 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST (med tilføjelser) I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring med specialisering i organisatorisk omstilling hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling hører under Studienævnet for It og Læring. 4 Censorkorpstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling hører under Censorkorpset for Læring. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 5 Formål Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder forskningsvirksomhed, og skal kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling uddanner den studerende til at blive en flerfaglig IT-professionel. Uddannelsen bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give

4 4 grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster. Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende bliver i stand til at arbejde med grundlæggende programmering, design, analyse og udvikling af brugerflader samt lærer at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af itintegrerende læring, undervisning og kommunikation. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde erfaring og indsigt, som kan anvendes i rollen som praksisorienteret forandringsagent og formidler i organisationer, der arbejder med it-integrerede lærings- og forandringsprocesser. Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private organisationer, som har eller ønsker at have en stærk it-profil. Kandidaten vil kunne fungere i jobfunktioner inden for it-baseret omstilling af uddannelsessystemer, samt i jobfunktioner i relation til udvikling og gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, projektledelse og digital produktudvikling. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling: it og læring, it og didaktisk design it-begreber og teknologiforståelser it og organisatorisk læring innovation, implementering og forankring programmering og prototyping design og udvikling af digitale produkter og brugerflader it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv kommunikation, læring og organisatorisk omstilling. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til didaktisk design og it-baseret produktion inden for uddannelsens centrale fagområder og til at arbejde med it, læring og organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster. anvende en bred vifte af teknologier, som har relevans for private og offentlige organisationer, herunder fx Learning Management Systems, sociale medier og platforme, læringsteknologier og -apps anvende grundlæggende metoder til programmering af software og udvikling og test af brugerflader på et videnskabeligt grundlag reflektere over og anvende uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyseog løsningsmodeller relateret til private og offentlige organisationers anvendelse af it.

5 5 formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne styre it-integreret lærings-, udviklings- og arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange, iværksætte analytiske og praktiske tilgange til it-integrerede lærings- og omstillingsprocesser, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og som samtidig overholder gængse videnskabelige principper, designe, igangsætte og gennemføre it-integreret samarbejde og produktudvikling og på en selvstændig måde at påtage sig professionelt ansvar, herunder ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering. 6 Varighed, struktur og adgangsbetingelser Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er normeret til 2 års fuldtidsstudier, svarende til 120 ECTS. Stk. 2 Uddannelsen optager bachelorer og professionsbachelorer, hvor adgangsbetingelserne er, at ansøger har gennemført en relevant uddannelse, der har givet kompetencer inden for videnskabsteori og metode samt inden for mindst to af følgende områder: 1. Læring, pædagogik, uddannelsesforskning, 2. Informationsteknologi, informatik, informationsvidenskab, 3. Faglig formidling, fagdidaktik, 4. Kommunikation, kultur, globalisering, 5. Forandring i organisationer. En bacheloruddannelse i informationsteknologi med kommunikations-spor fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring med specialisering i organisatorisk omstilling. Stk. 3 Eksempler på bacheloruddannelser, der kan give adgang: Bacheloruddannelsen i Kommunikation og Digitale Medier (AAU) (tidl. Humanistisk Informatik) Medialogy (AAU) Organisatorisk Læring (AAU) Pædagogik (RUC) Uddannelsesvidenskab (AU) Eksempler på professionsbacheloruddannelser, der kan give adgang:

6 6 Lærer Pædagog Ernæring og Sundhed For yderligere oplysninger, se uddannelsens hjemmeside på Stk. 4 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 6 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. På engelsk anvendes titlen Master of Science in Information Technology, Specializing in ICT, Learning and Organizational Change. KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER 7 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls mål. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 3 Projekter, opgaver, produkter mv. kan, med mindre andet er anført i prøvebeskrivelsen, udarbejdes i fællesskab af op til 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Stk. 4 Flere af uddannelsens moduler anvender aflevering af skriftligt arbejder som (en del af) prøveformen. Skriftligt arbejde kan bestå af en eller flere af følgende: en projektrapport, essay, opgave- og/eller casebesvarelser. Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer én side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på forsiden eller i et forord. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for

7 7 vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5 På flere af uddannelsens moduler omfatter eksamen aflevering af et (digitalt) produkt. Med produkt menes enten i) en mock-up (med en halvdetaljeret skitse til et design), ii) en prototype eller iii) et færdigt produkt. Der fastsættes kriterier for omfang af produktet i modulbeskrivelsen, alternativt i den specifikke undervisningsplan. Stk. 6 Det skriftlige arbejde og evt. (digitalt) produkt udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse. Hvis der udelukkende foretages bedømmelse baseret på det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, dvs. uden mundtlig prøve, og hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering og den enkeltes bidrag set særskilt og ift. til helheden. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Ved en mundtlig prøve: Hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre og der afholdes mundtlig prøve, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Bedømmelsen vurderer, i hvilken grad den studerende opfylder modulets læringsmål, og sker på grundlag af en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, den mundtlige fremlæggelse, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål. Ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Stk. 7 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med

8 8 den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 10 Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet. KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium med en kombination af it-integrerende kurser og it-støttet projektarbejde og opgaveskrivning. Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning, der involverer online kommunikation og samarbejde samt tilstedeværelsesaktiviteter organiseret omkring teorigenererende praksis. Projektarbejde foretages som udgangspunkt i samarbejde med eksterne aktører, som ønsker at udvikle eller teste digitale produkter eller arbejde med processer, der integrerer it, og hvor målet er læring eller organisatorisk omstilling. Stk. 2 Uddannelsen består af følgende moduler: It-didaktisk design 10 ECTS 7. semester It-begreber og 5 ECTS 7.semester teknologiforståelser It og forandringsprocesser i 15 ECTS 7.semester et organisatorisk perspektiv Programmering og 10 ECTS 8. semester prototyping Specialisering (projekt) 10 ECTS 8. semester Kompetence- og 10 ECTS 9. semester uddannelses-udvikling i globaliseringsperspektiv It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv (a) 20 ECTS 9. semester Eller It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteret forløb) (b) Kandidatspeciale 30 ECTS 10. semester

9 9 Valgfri moduler hvoraf den studerende skal vælge valgfag for 10 ECTS enten fra studienævnets eget udbud af valgfag eller valgfag udbudt af andre studienævn, se 8 stk 6,2. Specialisering- og valgfag 5/10 ECTS 8. semester Stk. 3 Den studerende vælger en toning af uddannelsen indenfor et udbudt og specifikt område. Den studerende vælger enten et af de to valgfag eller modulet programmering og prototyping som sit specialiseringsdomæne. Der laves en projektrapport baseret på dette specialiseringsområde. Det er alene muligt at lave projekt/specialiseringsrapporter baseret på uddannelsens udbudte specialiserings- og valgfag samt modulet Programmering og prototyping. Stk. 4 Der er muligt at vælge blandt de i studieordningen udbudte specialiserings- og valgfag. Følgende fag udbydes altid: Interaktionsdesign Organisatorisk læring og it Derudover kan studienævnet vælge at udbyde yderligere valgfag inden for fagrammen, Disse valgfag fremgår af et separat valgfagskatalog, der findes på studienævnets hjemmeside. Stk. 5 De angivne specialiserings- og valgfag oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Stk. 6 Det er muligt at erstatte et eller begge specialiserings- og valgmoduler med relevante moduler fra andre uddannelser, svarende til i alt 10 ECTS. Valgfagene skal kunne relateres til uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Uddannelsen vedligeholder og formidler løbende via sin e-læringsplatform en liste over forhåndsgodkendte valgfag udbudt af andre studienævn. Studerende, som måtte ønske at deltage på et valgfag, som ikke er på listen over forhåndsgodkendte fag, skal skriftligt ansøge studienævnet om godkendelse heraf inden for en på forhånd udmeldt deadline Såfremt den studerende vælger at tage valgfag på op til 10 ECTS udbudt af andre studienævn, vælges modulet Programmering og prototyping som den studerendes specialisering. Stk. 7 På uddannelsens 7. samt 9. semester afholdes studenterudviklingssamtaler (SUS) mellem den studerende og en erfaren fagperson fra uddannelsen. Formålet med SUS er, at den studerende støttes i udviklingen af egen kompetenceprofil.

10 10 Stk. 8 Uddannelsens 7. semester indeholder tre moduler indenfor fagområdet It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv. Fagområdet omfatter teorier og begreber om design og forståelser af teknologier, af individuelle og gruppebaserede læreprocesser samt teorier om, hvordan disse læreprocesser fungerer i it-integrerende organisationer. Semestret har dels fokus på udvikling af kollaborative og teorigenererende praksisaktiviteter med it-didaktisk design som omdrejningspunkt, dels på fagområdet teoribaseret refleksion med inddragelser af it-begreber og teknologiforståelser. Der arbejdes derudover med kritisk refleksion over videnskabsteori og metode, og med praktisk anvendelse af den studerendes viden i projektsamarbejder. Empirisk projektarbejde og arbejdet med forandrings- og udviklingsprocesser kan foregå i samspil med relevante organisationer eller i forbindelse med labaktiviteter, som organiseres af universitetet, hvor der blandt andet kan arbejdes med digitale produkter og prototyper. Stk. 6 Uddannelsens 8. semester udgør sammen med specialet uddannelsens specialisering og dermed den studerendes mulighed for fagligt at tone uddannelsen ift faglige interesser og fremtidige karriereønsker. På semestret udbydes tre 5 ECTS valgmoduler, hvoraf den studerende skal vælge 2, et obligatorisk modul på 10 ECTS i programmering og prototyping samt et 10 ECTS modul med et specialiseringsprojekt. Specialiseringsprojektet skal udarbejdes i tilknytning til det ene af de to valgfag eller til programmeringsmodulet. Stk. 9 Uddannelsens 9. semester indeholder to moduler indenfor fagområdet It og læring i et kulturelt og organisatorisk perspektiv, herunder muligheden for at gennemføre et (evt. internationalt) projektorienteret forløb. Semestret indeholder teorier om globaliseringsprocesser og informationsteknologiers rolle i forandringsprocesser, og om samarbejde og læring på tværs af geografiske grænser samt kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske betingelser herfor. Der arbejdes på semesteret projektorienteret med løsning af en eller flere konkrete, fagligt relevante problemstillinger i samspil med en offentlig eller privat organisation. Stk. 10 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en kandidatspecialeafhandling indenfor et selvvalgt emne inden for uddannelsens område. 9 Modulet: It-didaktisk design Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet har fokus på udvikling af et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, der skal udformes, afprøves og evalueres i en fortløbende (iterativ) proces og reflekteres og begrundes teoretisk. På dette modul er der fagligt og teoretisk fokus på it-didaktisk design, herunder prototyping og introduktion til begreber indenfor it, læring og didaktik. Den metodiske ramme arbejder med multimodale processer, interaktion og kommunikationsteori, samt introducerer til problem- og projektbaseret arbejde. Der arbejdes med case-baseret udvikling af prototyper og designs, som integrerer teknologi i læring, interaktion og organisatorisk udvikling

11 11 Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: begreber og teorier indenfor it, læring og didaktik it-didaktisk design teori og metoder og forståelse af it-didaktisk design i relation til multimodalitet, interaktion og kommunikation. Færdigheder i: at udforme konkrete designs og prototyper, som integrerer it, på baggrund af indsigt i relevante teknologier, designmetoder og læringsteorier at analysere og vurdere det videnskabelige og metodiske grundlag for designs af itintegrerende prototyper inden for feltet it-didaktisk design, herunder problembaserede læringsmetoder (PBL) at formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til forskellige teknologiforståelser, multimodalitet, interaktion, kommunikation og læring. Kompetencer til: at gennemføre problembaseret projektarbejde indenfor it-integrerende læringskontekster, på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle, igangsætte og gennemføre itdidaktiske designprocesser med brugerinddragelse, herunder prototyping og design af brugerflader på videnskabeligt niveau og et teoretisk grundlag at kunne afprøve og evaluere itdidaktiske design. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern skriftlig prøve i: It-didaktisk design (IT and Designs for Learning). Prøven omfatter et it-didaktisk design af et konkret digitalt produkt, som udvikles ved kursets start og videreudvikles gennem kurset, samt en teoribaseret redegørelse herfor. Den skriftlige redegørelse må højst være på 10 sider, ved grupper højst 5 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer højst 15 sider, v. tre personer højst 20 sider, osv.). Der gives en samlet bedømmelse af it-didaktisk design/læringsscenarie og den skriftlige redegørelse, som vægtes ligeligt. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. 10 Modulet: It-begreber og teknologiforståelser Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet har fokus på at opnå indsigt i og at kunne anvende centrale it-begreber og teknologiforståelser. Det involverer begreber til at beskrive hvordan teknologi påvirker identitet, læring og det sociale og fysiske rum, samt teorier og begreber, der rammesætter forskellige forståelser af hvad teknologi er. Undervisningen omfatter forelæsninger og

12 12 gruppediskussioner med inddragelse af eksemplificerende cases. Der arbejdes med dialogiske præsentationsformer. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: it-begreber, og teorier om teknologiforståelser og deres anvendelse i praksis It-begrebers forankring i forskellige videnskabstraditioner, for eksempel teknisknaturvidenskabelige og humanistisk-samfundsfaglige og på tværs af disse Færdigheder i: at kunne foretage analyser og vurderinger af it-begreber og teknologiforståelser i teori og praksis at kunne formidle it-begreber og teknologiforståelsers betydning i konkrete cases. Kompetencer til: at kunne identificere og anvende relevante teknologibegreber, for eksempel teknisknaturvidenskabelige samt lærings- og organisationsvidenskabelige begreber om teknologi i kontekst på videnskabeligt niveau at kunne reflektere over it-begreber og teknologiforståelser i forhold til konkrete cases. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 2 En intern individuel kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: It-begreber og teknologiforståelser (IT Concepts and Philosophy of Technology). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eksaminator samt evt. andre interesserede holder et mundtligt oplæg samt deltager som opponent i forbindelse med de medstuderendes fremlæggelse af oplæg. Oplægget skal knytte an til et på forhånd individuelt udarbejdet skriftligt arbejde i formen: En opgave om en faglig case inden for modulets tema. Casen for opgaven aftales med den modulansvarlige lærer. Opgaven må mindst være 5 sider og højst 7 sider og den studerendes samlede prøvetid udgør 20 min. Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation tillægges samme vægt. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS. 11 Modulet: it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 15 ECTS Modulet har fokus på it, forandring og udvikling i et organisatorisk perspektiv, og tager afsæt i de studerendes egne projekter, som skal have et empirisk afsæt. Der afholdes undervisningsseminar(er) inden for videnskabsteori, undersøgelses- og forskningsmetoder,

13 13 med særligt fokus på it, forandring og udvikling i et organisatorisk perspektiv. De(n) studerende udarbejder et projekt inden for 7. semesters temaramme ( 7 Stk. 8) som skal integrere (del-elementer fra) alle moduler på 7. semester samt indbefatte kritisk refleksion over og kvalificering af organisatoriske aspekter af it-integreret forandring og udvikling Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: it, forandrings- og udviklingsprocesser i et organisatorisk perspektiv teoretiske perspektiver på it i organisatoriske forandringsprocesser, for eksempel implementeringsprocesser, læring og forandringsledelse anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder i studier af it og forandring i et organisatorisk perspektiv. Færdigheder i: at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge og gennemføre undersøgelser inden for it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv, at udarbejde problemformuleringer med særligt fokus på forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer samt anvende disse i gennemførelse af projektarbejde Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt problemorienteret projektsamarbejde, på videnskabeligt niveau kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af forandrings-, lærings- og udviklingsprocesser som involverer it i et organisatorisk perspektiv gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 3 En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med ekstern censur i: It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv (ICT-integrated change in an organizational perspective). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i form af en projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende).

14 14 Prøvetiden er normeret til 30 min. for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem derefter (dvs. 30 min. for én studerende, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre studerende osv.). De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation tillægges samme vægt. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12 Modulet: Programmering og prototyping Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet har fokus på grundlæggende programmering og introducerer til computer teknologi / software engineering, og udvikling af prototyper. Modulet kan vælges som specialiseringsområde jf. 7 Stk. 3. Der arbejdes med programmering, programmeringssprog og prototypeværktøjer. Kurset organiseres via ugentlige kodnings- og prototypeopgaver, for eksempel i software development, begreber og teknikker. Disse opgaver ligger til grund for prøven (prøve 4) Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: centrale programmeringsbegreber og deres anvendelse i praksis grundlæggende forståelse af internettets infrastruktur eksisterende platforme som udgangspunkt for udvikling af nye applikationer databasers rolle og brug i udvikling af applikationer closed og open source licensing modeller roller og processer i software teams Færdigheder i: at beskrive og udvikle en software ide genkende og forstå praksisser for kodning udvikle og forbedre designs via iterationer og validering anvende designredskaber i forhold til beskrivelse og udvikling af nye systemer udvikle funktionelle softwarespecifikationer Kompetencer til: at arbejde med softwareudvikling som en læringsproces udvælge relevante teknologier til innovative udviklingsprocesser forstå og anvende principper for it-sikkerhed og privacy indgå i softwareudviklingsprocesser og forstå hvordan disse organiseres

15 15 Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En intern skriftlig prøve i: Programmering og prototyping (Programming and prototyping). Prøven består i udarbejdelse af 6 mindre kodnings- og protype-opgaver, som løses i forbindelse med undervisningen. Prøveform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point 13 Modulet: Interaktionsdesign (Specialiserings- og valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet omfatter blandt andet human-computer interaction (HCI), user experience design og interaction design og er centreret omkring samarbejde mellem relevante aktører (brugere og designere) og it-baserede designprocesser i forhold til læring, videndeling, samarbejde og vidensudvikling. Modulet har fokus på it-baserede designmetoder og -processer, digital innovation og brugerinddragelse i interaktive udviklingsprocesser Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: begreber, teorier og modeller om interaktionsdesign, herunder designteori og it-baserede designprocesser, som inddrager læring og vidensdeling, brugerinddragelse og samarbejde med brugere i it-baserede design- og interaktionsprocesser, som inddrager læring og vidensdeling innovation og kreativitet i interaktive udviklings- og designprocesser., som inddrager læring og vidensdeling Færdigheder i: at foretage vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder, at kunne tilrettelægge og gennemføre designprocesser i relation til interaktionsdesign, at kunne udarbejde for-analyser og vurdere brugernes behov med henblik på itbaseret design og prototyper Kompetencer til: på videnskabeligt niveau at kunne analysere og vurdere interaktionsdesignprocessen som et fremadrettet lærings- og samarbejdsforløb med henblik på at fastholde en hensigtsmæssig progression, at kunne analysere, designe, re-designe og vurdere interaktionsdesign gennem fagets centrale metoder og teorier at kunne redegøre for principper for interaktionsdesign af digitale produkter

16 16 Modulet afsluttes på 8. semester med Prøve 5 En intern skriftlig prøve i Interaktionsdesign (Specialiserings- og Valgfag) (Interaction Design (Specialisation and elective module)). Den studerende skal vælge a)udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende sider ved flere studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs v. to personer sider, v. tre personer sider osv.) eller b)modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter, som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point 14 Modulet: Organisatorisk læring og it (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet er centreret omkring forståelse af læring og vidensudvikling i organisationer i relation til it-integrerende processer. Der er fokus på teoretiske tilgange til innovation, implementering og forankring, på organisation og ledelse, herunder projektledelse og forandringsledelse i relation til læring og it-integrerende processer i organisationen. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: teorier om innovation, implementering og forankring af it i organisatoriske læringsperspektiver, metoder og analytiske problemstillinger i relation til organisation og ledelse, herunder projektledelse og forandringsledelse i et it-integrereret organisatorisk læringsperspektiv Færdigheder i: at kunne foretage velunderbyggede og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder,

17 17 at kunne anvende relevante metoder til at tilrettelægge og gennemføre forandringsprocesser, der har et it-integreret organisatorisk læringsperspektiv, Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre en forandringsproces eller projektproces i organisatorisk læring og it baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og praksisorienterede metoder og redskaber, at kunne analysere og vurdere it-integreret organisatoriske læringsprojekter i et fremadrettet lærings- og samarbejdsperspektiv med henblik på at fastholde en hensigtsmæssig progression i processen Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 6 En intern skriftlig prøve i Organisatorisk læring og it (Specialiserings- og Valgfag) (Organisational learning and IT - Specialisation and elective module). Den studerende skal vælge a) udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende: sider. Ved flere studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer sider, v. tre personer sider osv.) eller: b)modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point 15 Modulet: It, skole og fag (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet omhandler brug af it i skolen, herunder anvendelse, analyse og design af læringsteknologier, analyse og udvikling af elevers og læreres it-kompetencer, design og vurdering af digitale læringsmiljøer og læremidler. Dette omfatter analyser af, hvordan it påvirker de enkelte fag, almendidaktiske problemstillinger og skolen som organisation. Faget kan være en del af specialiseringen i It skole og fag. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: Fagdidaktiske problemstillinger der vedrører brug af it og nye medier

18 18 Teoretiske rammer der beskriver brug af it i skolekontekster Organisatoriske og almendidaktiske problemstillinger, der vedrører brug af it på grundskoler Færdigheder i: at formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til it skole og fag. at anvende og beskrive faglige læringsapplikationer og værktøjsprogrammer. at designe og analysere digitale læringsmiljøer og læremidler at opstille og vurdere eksempler på kompetence og curriculumbeskrivelser der involverer elevers brug af it Kompetencer til: på et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer brug af it i skolesammenhænge på videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer it i skolesammenhænge at gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for it skole og fag Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i It, skole og fag (Specialiserings- og Valgfag) (IT, school and subjects - Specialisation and elective module). Den studerende skal vælge a)udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende sider ved flere studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs ved to studerende sider, ved tre studerende sider osv.) eller: b)modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point 16 Modulet: Spil, læring og design thinking (Specialiserings og Valgfag) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS Modulet fokuserer på krydsfeltet mellem spil, læring og design thinking, dvs. hvordan man kan lære igennem at skabe og agere i spilsystemer. Modulet omfatter fordybelse i begreberne spil og leg i læringskontekst, sammenhængen mellem spil og 21st century skills,

19 19 spil og literacy samt spil og vidensdomæner som f.eks. skolefag eller professioner. Modulet undersøger fx udvikling af spil som en designorienteret læringsform, hvordan feedback og forward fungerer i spil, hvordan man i spildesign forholder sig til udfordring og motivation. Undervisningsformen veksler mellem oplæg og hands-on øvelser, hvor de studerende gruppevist udvikler spilkoncepter ud fra virkelighedsnære problemstillinger. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: problemstillinger og muligheder der vedrører brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst herunder i forhold til fag og det 21. århundredes kompetencer Teori om brug af, udbytte og risici ved brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst Praktiske og etiske problemstillinger, der vedrører brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst Teori om brug af design af samt brug af design thinking i relation til spil, spildesign og spildynamikker i læringsmæssig kontekst Metoder til at inddrage design-modeller herunder design thinking i undervisning gennem spildesign Færdigheder i: At kunne vurdere det didaktiske potentiale ved spil, spildesign og spildynamikker samt design thinking At kunne argumentere fagligt for brug af spil, spildesign og spildynamikker At kunne analysere og beskrive spil igennem teoretiske begreber At formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til spil, spildesign og spildynamikker Kompetencer til: På et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst På videnskabeligt niveau og på et højt teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst At gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for brug af spil, spildesign og spildynamikker i læringskontekst Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i Spil, læring og design thinking (Specialiserings og Valgfag) Games, Learning and Design Thinking (Specialization and Elective) Den studerende skal vælge a) udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal pr studerende sider ved flere studerende mindst 2 og højst 3 sider mere pr. ekstra studerende (dvs ved to studerende sider, ved tre studerende sider osv.) eller:

20 20 b) Modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point 17 Modulet Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner (valgfag og specialiseringsfag på 8.sem) Modulet omhandler Computational Thinking i uddannelsessystemet. Computational Thinking defineres bredt som dels evnen til at forstå hvordan digitale systemer fungerer og problemløser gennem algoritmer og beregning og dels evnen til at forstå de muligheder og udfordringer som beregning og digitalisering giver samfundet og specifikke arbejdspraksisser. Således handler Computational Thinking i uddannelsessystemet både om de nye mål og kompetencer som konkrete uddannelser skal sigte imod og om de udfordringer og muligheder som digitalisering af uddannelsesaktiviteter medfører. Overordnet er der ønske om at de studerende efter endt undervisning kender til og kan analysere problematikker omkring Computational Thinking og digitalisering af uddannelsessystemet dels på mål og kompetenceniveau, dels på et pædagogisk niveau og dels på et organisatorisk niveau. Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: Pædagogiske og didaktiske problemstillinger der vedrører digitalisering, programmering og brug af it og nye medier i undervisningsarbejdet (fx digital dannelse og teknologiforståelse, digitale læremidler, digital transformation af kernefag og learning analytics). Organisatoriske problemstillinger der vedrører it og digitalisering af uddannelsesinstitutioner (fx implementering af læringsplatforme, kapacitetsopbygning ift digital kompetence, institutional analytics, organisatorisk læring i undervisningssektoren). Teoretiske rammer der beskriver digitaliseringsprocesser i undervisningssammenhænge. Færdigheder i: At formidle faglige problemstillinger, der knytter sig til computational thinking og digitalisering af offentlige uddannelsesinstitutioner. At anvende og beskrive systemer og værktøjer der udvikler digital kompetence (fx læringsspil, pædagogiske programmeringssprog, digitale læremidler), og understøtter digitalisering af undervisningssektoren (learning management systemer, læringsplatforme og big data værktøjer) At opstille og beskrive forskellige typer af digital kompetence At beskrive organisatoriske transformationer som resultat af digitalisering i relation to forskellige sektorer. Kompetencer til: På et teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag at udvikle løsninger, der involverer Computational Thinking og digitalisering af uddannelsessystemet.

21 21 På videnskabeligt niveau og på teoretisk grundlag at evaluere løsninger og initiativer der involverer Computational Thinking og digitalisering af uddannelsessystemet. gennemføre og styre projekter der involverer digitalisering og computational thinking i uddannelsesinstitutioner Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 9 En intern skriftlig prøve i Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner (Computational Thinking and Digitalization in Educational Institutions). Den studerende kan vælge: eller: a)modulet kan afløses gennem mindst 80% tilfredsstillende aktiv deltagelse. Modulets undervisningsplan, som placeres på uddannelsens læringsplatform før modulets start, skal specificere hvilke og hvor mange aktiviteter som tilfredsstillende aktiv deltagelse omfatter. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. b)prøven består i udarbejdelse af skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den udbudte undervisning i relation til modulet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider (max 30 sider ved individuel studerende). De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point 18 Modulet: Specialisering (projekt) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 10 ECTS Modulet sætter gennem et praksisnært projekt fokus på den studerendes specialiseringsområde. Dermed udgøres modulets faglige område af det valgfag (eller modulet: Programmering og prototyping), som den studerende har valgt som specialisering. Modulets deltagere grupperes efter specialisering og vil have mulighed for at arbejde kollaborativt om det praksisnære projekt. Der anvendes teorier og modeller fra de studerendes specialiseringsfag og gennem faglig vejledning og evt. faglige seminarer bygger faget videre på og udvider de studerendes akademiske viden herom. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå:

22 22 Viden om: national og international forskning inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling, herunder kritiske perspektiver på og videreudvikling af forskningsperspektiver, metoder, teorier og modeller inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling på detaljeret niveau Færdigheder i: at foretage forskningsmæssigt underbyggede vurderinger og valg indenfor et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling at udarbejde problemformuleringer og hypoteser inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling Kompetencer til: på videnskabeligt niveau og underbygget med akademisk viden at kunne vurdere og analysere konkrete forhold der vedrører it, læring og organisatorisk omstilling, at lave et forskningsdesign og gennemføre et større projekt inden for et specifikt område af it, læring og organisatorisk omstilling. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 10 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Specialisering (projekt) (Specialisation (project)). Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i formen: en projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider og højst 20 sider. Prøvetiden er normeret til 30 min for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem derefter (dvs. 30 min. ved én studerende, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre studerende osv.). Der anlægges en helhedsvurdering hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation tillægges samme vægt. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 19 Modulet: Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS

23 23 Modulet har fokus på samspillet mellem it og kompetence- og uddannelsesudvikling, set i et globalt perspektiv. Uddannelsen foregår i dag i en global ramme, kompetenceudvikling er en definerende aktivitet for organisationer og virksomheder nationalt som internationalt, og it er integreret i udvikling af kompetencer og uddannelser. Der afholdes kurser i kommunikation, kultur og globalisering; samt it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv. Dele af kurserne kan foregå på engelsk og modulet er tilrettelagt fleksibelt, fx via videokonference og online dialoger, så det er muligt at følge samtidigt med eksempelvis et internationalt praktikforløb. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: kompetence- og uddannelsesudvikling i globalt perspektiv, herunder uddannelsessystemers diversitet, kulturbegreber, globalisering og internationalisering, interkulturel kommunikation og medborgerskab i et digitalt perspektiv it og teknologiforståelser i relation til globale uddannelses- og kompetenceudviklingsprocesser. Færdigheder i: at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier, metoder og redskaber at kunne identificere relevante problemstillinger i globale kontekster, der involverer samspil mellem it og uddannelses- og/eller kompetenceudviklingsprocesser at kunne tilrettelægge undersøgelser inden for området samt designe, vejlede, støtte og evaluere it-integrerende kompetence- og uddannelsesudvikling i en global kontekst at kunne formidle forskningsbaseret viden, herunder i forskellige akademiske genrer og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde, samt styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter udvikling af nye løsningsmodeller på videnskabeligt niveau at kunne ind-tænke og inddrage konsekvenser af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i relation til it, kompetence- og uddannelsesudvikling i institutioner og organisationer Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 11