INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold 6 Uddannelsernes tilrettelæggelse 7 Modulet Viden om læring og forandringsprocesser 8 Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 9 Modulet Læring i multikulturelle kontekster 10 Modulet Pædagogik og pædagogisk innovation 11 Modulet Organisatorisk læring 12 Modulet Læring og forandring i praksis 13 Specialemodulet Kapitel 4 Prøvebestemmelser 14 Generelle bestemmelser 15 Prøver 16 Oversigt over obligatoriske prøver 17 Oversigt over valgfrie prøver 18 Omprøve Kapitel 5 Andre bestemmelser 19 Dispensation 20 Uddybende information 21 Ikrafttrædelse

2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterskalabekendtgørelsen, censorbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et nuanceret perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder eller evalueringskonsulent. Stk. 3 De overordnede intellektuelle kompetencemål er, at den studerende skal opnå kompetence til:

3 At kommunikere med både specialister og almenkyndige om faglige problemer i relation til læringsbaserede forandringsprocesser Selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode at formulere og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til læring og forandringsprocesser Selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for uddannelsens fagområde. Stk. 4 De overordnede faglige kompetencemål er, at den studerende skal opnå kompetence inden for følgende seks centrale fagområder samt inden for videnskabsteori og metode: Læringsteori Teorier om pædagogik og didaktik Organisatorisk læring Ikt i relation til læring og formidling Evalueringsteori Kultur- og globaliseringsteori. Stk. 5 De overordnede praksiskompetencemål relaterer sig til planlægning, udvikling, gennemførelse og evaluering af lære- og forandringsprocesser på et videnskabeligt fundament og under indtænkning af ikt, kultur og globalisering. Den studerende skal opnå kompetencer til at: Undervise i uddannelsens centrale fagområder, jf. stk. 4 Rådgive om lære- og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv Designe, implementere og evaluere lære- og forandringsprocesser Formidle fagligt stof og undersøgelsesresultater klart og relevant til specifikke målgrupper. 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre ( semester). På 8. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgmoduler med særlig fokus på enten læring og forandring i uddannelseskontekster (modulet Pædagogik og pædagogisk innovation) eller på organisationskontekster (modulet Organisatorisk læring). På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 3 Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder giver kompetence inden for mindst to af kandidatuddannelsens følgende fem centrale områder: 1. Pædagogik og læringsteori 2. Didaktik og evaluering 3. Kultur og globalisering 4. Organisatorisk læring 5. Ikt i relation til læring og formidling.

4 Stk. 4 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 5 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i Læring og Forandringsprocesser. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 6 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium. På 8. semester skal den studerende vælge mellem to moduler à hver 20 ECTS-point, jf. stk. 3. Obligatoriske moduler Viden om læring og forandringsprocesser 7. sem. 30 ECTS-point Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis sem. 10 ECTS-point Læring i multikulturelle kontekster 8. sem. 10 ECTS-point Læring og forandring i praksis 9. sem. 20 ECTS-point Kandidatspeciale 10. sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge ét Pædagogik og pædagogisk innovation 8. sem. 20 ECTS-point Organisatorisk læring 8. sem. 20 ECTS-point Stk. 2 Følgende moduler er obligatoriske: Viden om læring og forandringsprocesser à 30 ECTS-point (7. sem.) Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis à 10 ECTS-point (7.-9. sem.) Læring i multikulturelle kontekster à 10 ECTS-point (8. sem.) Læring og forandring i praksis à 20 ECTS-point (9. sem.) Kandidatspeciale à 30 ECTS-point (10. sem.). Stk. 3 Følgende moduler er valgmoduler, idet den studerende vælger et af de to anførte moduler: Pædagogik og pædagogisk innovation à 20 ECTS-point (8. sem.) Organisatorisk læring à 20 ECTS-point (8. sem.). Stk. 4 Gennem aktiv deltagelse i kurser og undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter, herunder løbende studieintern vidensdeling samt vidensformidling til målgrupper uden for universitetet, arbejde med læringsportfolio uddannelsen igennem samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS), opnås de i 4 formulerede mål.

5 Stk. 5 Uddannelsens 7. semester er centreret omkring temaet Viden om læring og forandringsprocesser og omfatter læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori samt videnskabsteori og metoder i lærings- og uddannelsesforskning. Der skrives projekt inden for temaet med afsæt i studier af allerede gennemførte og dokumenterede lærings- og forandringsforløb, og der udarbejdes en projekthjemmeside. Stk. 6 Uddannelsens 8. semester er centreret omkring temaet Design af lærings- og forandringsforløb og omfatter modulet Læring i multikulturelle kontekster samt enten valgmodulet Pædagogik og pædagogisk innovation, der omfatter pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse, eller valgmodulet Organisatorisk læring, der omfatter organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer. Der skrives et projekt inden for valgmodulets område og to artikler til nettidsskriftet. Stk. 7 Uddannelsens 9. semester er centreret omkring temaet Læring og forandring i praksis. Der gennemføres et projektarbejde, hvori der indgår empirisk arbejde med læring og forandring i praksiskontekster i ind- eller udland. Projektarbejdet dokumenteres i en logbog, og der udarbejdes en artikel til nettidsskriftet. Stk. 8 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en specialeafhandling inden for uddannelsens område. 7 Modulet Viden om læring og forandringsprocesser Modulet Viden om læring og forandringsprocesser har et omfang på 30 ETCS-point og er placeret på uddannelsens 7. semester. Semesteret har fokus på udvikling af praktiske samarbejdskompetencer i grupper. Der afholdes kurser inden for følgende områder: videnskabsteori, metoder i lærings- og uddannelsesforskning, læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori. I løbet af semestret udarbejdes en projektrapport samt en projekthjemmeside inden for temaet Viden om læring og forandringsprocesser. Modulet afsluttes med gruppens mundtlige projektfremlæggelse forud for eksamen. Faglige kompetencer: Modulet skal give den studerende den faglige baggrund for at beskrive, analysere og evaluere læring og læringsbaserede forandringsprocesser i uddannelses- og praksiskontekster. Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: Videnskabsteori og metode i relation til lærings- og uddannelsesforskning Læringsteori i relation til uddannelses- og erhvervskontekster Didaktiske teorier i relation til uddannelses- og erhvervskontekster Organisationsteori med særligt henblik på læring og forandring Evalueringsteori i relation til læring og forandringsprocesser. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetence til:

6 At planlægge og gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb At evaluere læringsbaserede forandringstiltag At anvende ikt som medie for dokumentation og formidling af læring og forandringsprocesser. 8 Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis har et omfang på 10 ECTSpoint og er placeret på uddannelsens semester. Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv. Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender portfolio og derigennem får praktisk erfaring med metoden. Modulet indeholder et teoriforløb, udarbejdelse af elektronisk portfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS) ved studiets start samt ved overgangen mellem 7./8. semester og 8./9. semester. I SUS gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: Læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring Portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer Læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på studenterudviklingssamtalen og medarbejderudviklingssamtalen. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til: At anvende portfolio som et redskab til at støtte egen læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser På baggrund af deltagelse i SUS at kunne arbejde kritisk-refleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj. At anvende modulets teorier kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv. 9 Modulet Læring i multikulturelle kontekster Modulet Læring i multikulturelle kontekster har et omfang på 10 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 8. semester. Der afholdes kursus inden for læring og forandring i et kulturelt og globalt perspektiv. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: Kulturteori, interkulturel kommunikation og kulturanalyse Kommunikation og samarbejde i multikulturelle kontekster Tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i interkulturelt perspektiv. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

7 At indtænke og inddrage forståelse for kulturel mangfoldighed og kompleksitet i institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter At designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb under indtænkning af kulturelle aspekters betydning herfor At analysere og vurdere uddannelsesforløb og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på at afdække det kulturelle aspekts betydning. 10 Modulet Pædagogik og pædagogisk innovation Modulet Pædagogik og pædagogisk innovation har et omfang på 20 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 8. semester. Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet Organisatorisk læring, jf. 11. Der afholdes kursus inden for pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: Teorier om pædagogik og didaktik Metoder til udforskning og design af innovative læreprocesser i uddannelseskontekster Teori om og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læreprocesser i uddannelseskontekster. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til: At undervise og vejlede i pædagogik og didaktik At analysere og eksperimentere med metoder og redskaber i design af innovative læreprocesser At designe og understøtte innovative læreprocesser på et teoretisk begrundet pædagogisk og didaktisk grundlag i samspil med specifikke brugergrupper, herunder at indtænke ikt som et muligt redskab At evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i uddannelseskontekster. 11 Organisatorisk læring Modulet Organisatorisk læring har et omfang på 20 ETCS-point og er placeret på uddannelsens 8. semester. Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet Pædagogik og pædagogisk innovation, jf. 10. Der afholdes kursus inden for organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: Teoretiske paradigmer inden for feltet organisatorisk læring Metoder til udforskning, design og initiering af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer Teorier om og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til: At tilrettelægge læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer på et videnskabeligt grundlag i samspil med bestemte brugergrupper

8 At anvende metoder til design, implementering af læring og forandringsprocesser i organisationer At udforske læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer At evaluere og konsekvensvurdere lære- og forandringsprocesser i organisationskontekster. 12 Modulet Læring og forandring i praksis Modulet Læring og forandring i praksis har et omfang på 20 ETCS-point og er placeret på uddannelsens 9. semester. I modulet skal den studerende gennem et empirisk projektarbejde lære at udvikle sine akademiskfaglige kompetencer i et samspil med en praksiskontekst i ind- eller udland. Der afholdes en kursusrække inden for samspil mellem teori og praksis, kulturmøde, organisatorisk læring og organisationsdidaktik samt praktisk pædagogik og didaktik. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå faglige kompetencer inden for: Uddannelsens teorier på baggrund af mødet med en specifik praksis Forskellige roller i relation til læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser. Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til at anvende uddannelsens teorier og metoder til: At anvende og kritisk reflektere over uddannelsens teorier i relation til en specifik praksis At vejlede, støtte og evaluere lære- og forandringsprocesser i en specifik praksis At analysere betingelserne for lærings- og forandringsforløb i en specifik praksis At designe og/eller implementere lærings- og forandringsforløb målrettet en specifik praksis At evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i samspil med en specifik praksis. 13 Kandidatspecialemodulet Kandidatspecialemodulet har et omfang på 30 ECTS-point og er placeret på uddannelsens 10. semester. Specialesemesteret omfatter udfærdigelse af en specialeafhandling om et emne, som den studerende vælger frit inden for uddannelsens rammer, jf. dog stk. 2, samt udarbejdelse af en formidlende artikel på baggrund af specialearbejdet. Stk. 2 Specialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af specialet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Faglige kompetencer: Den studerende skal gennem specialemodulet opnå faglige kompetencer inden for: Den valgte problemstillings teoretiske område Fagområdets teorier og metoder til analyse af en relevant, afgrænset problemstilling Forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde.

9 Praksiskompetencer: Den studerende skal gennem specialemodulet opnå kompetencer til: Selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at søge, analysere og anvende viden inden for uddannelsens område Systematisk og selvstændigt at designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling At begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist At anvende og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder i relation til specialets specifikke genstandsfelt At strukturere og formidle den opnåede viden til en akademisk offentlighed inden for uddannelsens fagområde samt til en bredere kreds. KAPITEL 4 PRØVEBESTEMMELSER 14 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende to prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation; vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

10 Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet (prøve 7), at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 Uddannelsen skal være afsluttet senest tre år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de tre år. Stk. 10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 11 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 15 Prøver Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for de under det pågældende modul definerede kompetencemål. Uddannelsen består af følgende prøver, idet den studerende vælger mellem prøve 3 og prøve 4, jf. 6, stk. 3. Ved afslutningen af 7. semester afholdes følgende prøve: 1) En intern mundtlig prøve i: Viden om læring og forandringsprocesser (Knowledge of Learning and Innovative Change). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport, og en projekthjemmeside. Ved gruppesamarbejde indgår hjemmesiden i gruppens fælles ansvar. Det skriftlige arbejde (excl. hjemmesiden) må mindst udgøre 15 højst 20 sider pr. studerende, højst 80 sider pr. gruppe og højst 25 sider ved individuelt udarbejdede rapporter.

11 Prøveform: a jf. 14 stk. 3. Prøvetid: 40 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Prøven skal i forhold til de i 7 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) - har nuanceret indsigt i videnskabsteori og metode i relation til lærings- og uddannelsesforskning - har nuanceret indsigt i læringsteori i relation til uddannelses- og erhvervskontekster - har grundlæggende indsigt i didaktiske teorier i relation til uddannelses- og erhvervskontekster - har grundlæggende indsigt i organisationsteori med særligt henblik på læring og forandring - har grundlæggende indsigt i evalueringsteori med henblik på anvendelse i relation til læring og forandringsprocesser. (Praksiskompetencer:) - kan planlægge og gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb - kan evaluere læringsbaserede forandringstiltag - kan anvende ikt som medie for dokumentation og formidling af viden om læring og forandringsprocesser. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. Ved afslutningen af 8. semester afholdes følgende prøver: 2) En intern mundtlig prøve i: Læring i multikulturelle kontekster (Learning in Multicultural Contexts). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg på højst 15 min. om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte sig til en på forhånd udarbejdet artikel på mindst 7 og højst 10 sider. Emnet for både oplæg og artikel aftales med den modulansvarlige lærer. Eksaminator kan stille spørgsmål i forlængelse af det mundtlige oplæg. Samlet prøvetid: 40 minutter. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøven skal i forhold til de i 9 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) har nuanceret indsigt i kulturteori, interkulturel kommunikation og kulturanalyse har nuanceret indsigt i teorier om kommunikation og samarbejde i multikulturelle kontekster kan dokumentere indsigt i tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i interkulturelt perspektiv. (Praksiskompetencer:) kan udvælge og anvende modulets teoretiske grundlag på en relevant problemstilling kan analysere og evaluere læring og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på at afdække det kulturelle aspekts betydning

12 kan analysere og vurdere uddannelsesforløb og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på afdækning af det kulturelle aspekts betydning kan indtænke kulturel mangfoldighed og kompleksitet i design af uddannelses- og læringsaktiviteter De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. 3) En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Pædagogik og pædagogisk innovation (Pedagogy and Pedagogical Innovation). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Projektet skal omhandle forskellige faser i designforløbet og være rettet mod relevante målgrupper. Projektet må være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende, højst 80 sider i alt for en gruppe og højst 25 sider ved individuelle arbejder. Artiklen skal være mindst 3 og højst 5 sider. Prøveform: b. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. Prøven skal i forhold til de i 10 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) Er velfunderet i teorier om pædagogik og didaktik Er velfunderet i og kan forholde sig selvstændigt og kritisk til metoder til udforskning og design af innovative læreprocesser i uddannelseskontekster Er velfunderet i teori om og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læreprocesser i uddannelseskontekster. (Praksiskompetencer:) kan undervise og vejlede i pædagogik og didaktik kan analysere og eksperimentere med metoder og redskaber i design af innovative læreprocesser kan designe og understøtte innovative læreprocesser på et teoretisk begrundet pædagogisk og didaktisk grundlag i samspil med specifikke brugergrupper kan evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i uddannelseskontekster. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point. 4) En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Organisatorisk læring (Organizational Learning). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Projektet skal omhandle forskellige faser i designforløbet og være rettet mod relevante målgrupper. Projektet må være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende, højst 80 sider i alt for en gruppe og højst 25 sider ved individuelle arbejder. Artiklen må være mindst 3 og højst 5 sider.

13 Prøveform: b. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. Prøven skal i forhold til de i 11 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) er velfunderet i teoretiske paradigmer inden for feltet organisatorisk læring er velfunderet i metoder til udforskning, design og initiering af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer er velfunderet i teorier om og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer. (Praksiskompetencer:) kan tilrettelægge læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer på et videnskabeligt grundlag i samspil med bestemte brugergrupper kan udvælge og anvende metoder til design, implementering og evaluering af læring og forandringsprocesser i organisationer kan udforske læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer kan evaluere og konsekvensvurdere lære- og forandringsprocesser i organisationskontekster. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point. Ved afslutningen af 9. semester afholdes følgende prøver: 5) En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt materiale, som dokumenterer og formidler den studerendes empiriske projektarbejde. Materialet består af et udvalg af den studerendes dokumentation af projektarbejdet på højst 15 sider samt et skriftligt eksamensoplæg på mindst 10 højst 15 sider, som fokuserer på de aspekter af projektforløbet, som den studerende ønsker tematiseret ved eksamen. Emnet for eksamensoplægget aftales på forhånd med eksaminator. Desuden skrives en artikel på mindst 3 højst 5 sider til uddannelsens netavis om et emne inden for modulets tema. Prøveform: b jf. 14 stk. 3. Prøvetid: 45 min. Bedømmelse: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. Prøven skal i forhold til de i 12 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) er velfunderet i uddannelsens teorier og kan anvende disse til nuanceret diskussion og analyse af mødet med en specifik praksis er i stand til på baggrund af uddannelsens teorier at diskutere og analysere forskellige roller i relation til læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser. (Praksiskompetencer:).kan anvende og kritisk reflektere over uddannelsens teorier i relation til en specifik praksis

14 kan vejlede, støtte og evaluere lære- og forandringsprocesser i en specifik praksis kan analysere betingelserne for lærings- og forandringsforløb i en specifik praksis kan designe og/eller implementere lærings- og forandringsforløb målrettet en specifik praksis kan evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i samspil med en specifik praksis. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-point. 6) En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis (Learning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory and Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet bunden skriftlig hjemmeopgave om et emne inden for modulets faglige ramme. Opgavebesvarelsen skal være på mindst 12 og højst 15 sider. Ved prøven præsenterer den studerende sit eget arbejde med portfolio og udviklingssamtaler i praksis. Prøvetid: 40 minutter. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøvens skriftlige og mundtlige del vægtes ligeligt. Prøven skal i forhold til de i 8 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) kan anlægge nuancerede læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring kan forholde sig kritisk refleksivt til portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer kan anlægge læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på den faglige udviklingssamtale som værktøj (Praksiskompetencer:) kan dokumentere og analysere egen brug af portfolio som et redskab til at støtte læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser i uddannelsesforløbet på baggrund af egen deltagelse i SUS kan arbejde kritisk-refleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj. kan anvende modulets teorier nuanceret, kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Ved afslutningen af 10 semester afholdes følgende prøve: 7) En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven tager udgangspunkt i et af én eller flere udarbejdet speciale samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift om et specifikt emne inden for specialets tema. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Specialet må mindst udgøre 35 og højst 70 sider pr. studerende og højst 80 sider ved individuelt udarbejdede specialer. Der udarbejdes et resume på engelsk på 1-2 sider.

15 Artiklen må være på mindst 3 og højst 5 sider. Ved gruppearbejder indgår artiklen i det fælles ansvar. Prøveform: b jf. 14 stk. 3. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. Prøven skal i forhold til de i 13 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: (Faglige kompetencer:) har nuanceret forståelse for den valgte problemstillings teoretiske område kan demonstrere dybtgående og nuanceret indsigt i fagområdets teorier og er i stand til at foretage selvstændige teoretiske og metodiske valg ift. specialets specifikke problemstilling har forståelse for forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde. (Praksiskompetencer:) selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode kan søge, analysere og anvende viden inden for uddannelsens område systematisk og selvstændigt kan designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling kan begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist kan anvende og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder i relation til specialets specifikke genstandsfelt kan strukturere og formidle den opnåede viden til en akademisk offentlighed inden for uddannelsens fagområde samt til en bredere kreds. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. 16 Oversigt over obligatoriske prøver Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskala Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 1 Viden om læring og forandringsprocesser 30 ECTS 2 Læring i multikulturelle kontekster 10 ECTS 5 Læring og forandring i praksis 20 ECTS 6 Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 10 ECTS 7 Kandidatspeciale 30 ECTS 17 Oversigt over valgfrie prøver Nr. Navn Inter B/ib Intern 7-trins- Skala Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 3 Pædagogik og pædagogisk innovation 20 ECTS 4 Organisatorisk læring 20 ECTS 18 Omprøve

16 Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER 19 Dispensation Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 20 Uddybende information Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 21 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2007 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Stk. 2 Studerende, der har påbegyndt kandidatstudiet inden den 1. september 2007, forbliver på ældre studieordninger, idet der dog pr. 1. september 2007 gælder følgende ændringer for disse studerende: 13-karakterskalaen erstattes af 7-trins-skalaen Gruppeeksamener ophører og erstattes af individuelle eksamener, således at reglerne i denne studieordnings 14, stk. 3, finder anvendelse på alle projekter, specialer o.lign. under samtlige studieordninger. Kandidatspecialebestemmelserne følger nærværende studieordning med hensyn til sidetal, eksaminationsform, eksaminationstid og vægtning mellem skriftlig og mundtlig præstation. Således udarbejdes der ikke skriftlige specialeudtalelser. Endelig skal kandidatuddannelsen for studerende, der går på ældre studieordninger, være afsluttet senest fire år efter påbegyndelse af uddannelsen (orlov medregnes ikke i de fire år).