R E F E R A T. Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mobilnr mbk@medcom.dk Dato Vor ref. MBK R E F E R A T Dato og tidspunkt: Onsdag, den 13. december 2017 fra kl Sted: Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg Deltagere: Iver Winther, KOMBIT Liselotte Boldsen, CGI Henrik Jensen, DXC Ida Lindhardt Jensen, DXC Ole Vilstrup, DXC Samuel Sayilgan Nielsen, DXC Rune Møller Andersen, EG Allan Fonager Kristensen, KMD Gitte Rosenqvist, KMD Simon Iversen, KMD Lene Kjellstrøm Lylov, Odense Kommune Christian Jeppesen, Systematic Jesper Haffgaard, Systematic Susanne Grøndahl, Systematic Annemarie Frandsen, Region Nordjylland Tina Holgaard, Region Midtjylland Henrik Hermind, Region Midtjylland Kirstine Aagaard, Region Midtjylland Susanne Pedersen, Region Syddanmark Anne Danborg, Region Hovedstaden Dorthe Skou Lassen, MedCom Irene Zuschlag, MedCom Jeanette Jensen, MedCom

2 Kirsten Krag Olofson, MedCom Lone Høiberg, MedCom (indtil kl ) Michael Johansen, MedCom Michael Due Madsen, MedCom (indtil kl ) Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Afbud: Complimenta Jørgen-Henrik Ross, DXC Torben Iversen, DXC Bo Frydkjær Jørgensen, EG Nanna Niebling, EG Sanne Øst, EG Sam Fischer, EPIC Paul Sweeney, EPIC Jakob Vestergaard, HighJump Anne-Mette Oudrup, KMD Bolette Nybye Friis Jensen, KMD Claus Jørgen Pedersen, KMD Jan Schwaner, KMD Niels Heikel Vinther, KMD Nina Granath, KMD Claus Åge Jensen, Systematic Inge Lise Korsholm, Systematic Peter William Nielsen, Region Hovedstaden Mette Fredensborg, Assens Kommune Vivi Orthmann, Vordingborg Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Karina Hasager Hedevang, MedCom 2

3 Referat: 1. Velkomst v. Jeanette Jensen Kort præsentationsrunde. KOMBIT deltager i dag og skal fortælle om sygehusadviser gennem KOMBIT beskedfordeler til SAPA, EOJ systemer og potentielt andre it-systemer i kommunerne. Projektet om hjemmepleje-sygehusstandarder, der har kørt i MC , bliver ikke et selvstændigt projekt i MC11, men hjemmepleje-sygehus fortsætter som basisopgave, hvor der bliver samlet op på hængepartier, bl.a. forsendelseslogistik ved udbredelse til social og psykiatriområdet. I MedCom11 kommer der fokus på udbredelse til social- og psykiatriområdet. 2. Kort orientering om aktuelt udkast for MedCom11-program v. Dorthe Skou Lassen Dorte præsenterer kort MC11-programmet med fokus på projekter med relevans for gruppen. Se i øvrigt slides. Programmet vedtages endeligt senere i dag. Desuden arrangeres en temadag om MC11 i marts 2018, hvor programmet præsenteres. MC11-temadagen er også henvendt til en målgruppe, som ønsker at vide mere om MC11. Dorthe opfordrer de, som planlægger at deltage og allerede kender til MC11, til at tage ind og høre om noget, de måske ikke kender så godt i forvejen. I MC11 er der fokus på: Modernisering af MedCom-kommunikationen: Dette har man i flere år taget tilløb til, og nu er alle parter interesserede i at tage de næste skridt. Kommunikationen er meddelelsesbaseret via VANS, men den udvikling, der sker med samarbejdet på tværs af sektorer, ændrer behovet for datadelingen. På et tidligere afholdt prioriteringsseminar i MedComs styregruppe var der opbakning til, at MedCom tester nye kommunikationsformer af og lægger roadmaps for, hvordan man vil bruge den viden, der erfares på baggrund heraf. Fremtidens digitale lægepraksis: Det samlede program består af flere elementer, og handler både om at understøtte lægens interne arbejdsgange og i tværsektoriel kontekst, herunder fx forbedring af epikriserne og bedre kommunikation med den kommunale hjemmepleje. Sidstnævnte drejer sig aktuelt om tekstanalyser af hvilke data, der udveksles ofte via korrespondancemeddelelsen. Elektronisk kommunikation på social-, psykiatri og sundhedsområdet: Der er fokus på fortsat anvendelse af eksisterende standarder, herunder korrespondancemeddelelsen, som formentlig kommer til at fylde meget. FMK rulles ud inden for social- og misbrugsområdet, men området efterspørger også brug af korrespondancemeddelelsen og andre standarder, fx elektronisk epikrise på misbrugsområdet. Misbrugsområdet er karakteriseret ved, at ét system ikke p.t. kan varetage alle behov; lægerne arbejder typisk i et lægepraksissystem, mens det resterende personale arbejder i fx et omsorgssystem. Brug af adviser: Det er en udfordring at styre adresseringen, og landskabet er meget variabelt ift. it-systemer (sagssystemer eller reelle fagsystemer). Der laves vedvarende rapporter om, hvor udfordrede man er på området. Der er ny rapport på vej omkring personer med både misbrug og psykiatridiagnoser, og der er udgivet en rapport i september fra SDU, hvor det atter beskrives, hvor svært det er for borgeren at være i systemet. Der er tale om en lille men skrøbelig gruppe. Alt dette underbygger vigtigheden af at få området ind i loopet. 3

4 Der er nogen kommunikation på området primært ml. sygehusene og til praktiserende læger, mens der er begrænset kommunikation mellem social- og psykiatriområdet og det kommunale område. Det kan være svært - som bruger - at få overblik over, hvad der findes af standarder og teknologier, hvis man slet ikke har anvendt elektronisk kommunikation. MedCom påtænker at samme grund at vejlede områder omkring de værktøjer, der findes. Der er i dette efterår udarbejdet specifik vejledning for brug af korrespondancemeddelelsen ifm. opstart af FMK indenfor socialområdet MedCom har etableret et psykiatri- og sociallandkort. Her fås et overblik over hvilken elektronisk kommunikation, der anvendes på området. Indtil nu tyder det på, at man typisk tager noget af det, der eksisterer i forvejen og afprøver det i små projekter. Stort ønske om modernisering af advisdelen, da specielt overlevering på tværs af sektorer er kompleks at understøtte. Viden til tiden er vigtig! Øvrige projektområder er: o Internationale projekter o Færdiggørelse af nogle MC10-opgaver o Systemforvaltning og informationssikkerhed o Standarder, test og certificering Spørgsmål/svar/drøftelser: RN: LÆ-blanketter på sygehusene? Svar: MedCom ved, at det er et ønske, og der er dialoger mellem MedCom, PLO og regionerne omkring dette. 3. Henvisning til kommunal forebyggelse v. Lone Høiberg a. Kommunal forebyggelse: I dag anvendes sygehushenvisningen REF01. Med Den gode kommunehenvisning XREF15 målrettes standarden til kommunen. XREF15 implementeres i perioden 1. maj 30. september 2018 i kommuner og på lægepraksisområdet. Den dynamiske kommunehenvisning er aktiv og anvendes. Den knytter sig aktuelt til REF01 men vil medio 2018 knytte sig til XREF15. Alle henvisninger går gennem REF- HOST, hvorfor REFHOST som første part er testet og certificeret. Det gode kommuneafslutningsnotat XDIS15 sendes fra kommunen til den praktiserende læge. Sygehusene modtager kun XDIS15, hvis der foreligger en konkret aftale med kommunen om, at sygehuset skal modtage en kopi. Det er således ikke nødvendigvis den henvisende læge, der modtager den. Lægesystemleverandører og EOJ-leverandører skal testes og certificeres til XREF15 og XDIS15, så standarderne efterfølgende kan blive tilgængelige i lægepraksis- og EOJ-systemer i den aftalte periode 1. maj 30. september Lone efterspørger tidsplan fra leverandørerne og opfordrer på mødet leverandørerne til at sende hende en mail, så hun kan danne sig et billede af den tekniske implementering. Alle kommuner har fået besked om at bestille opgaven ved deres leverandører. Der vil være en overgangsperiode, hvor kommunerne skal kunne modtage begge standarder (REF01 + XREF15), da sygehusene først implementerer XREF15 senere. 4

5 b. Kommunale akutfunktioner: MedCom er aktuelt i dialog med Sundhedsstyrelsen om at anvende XREF15 med en ny dynamisk henvisning (andre fraser) til at henvise til kommunens akutfunktion. Henvisning til kommunale akutfunktioner kan ske fra både sygehus og praksis. Det er en fast aftale, at henvisning til akutfunktion udover den dokumentation, der følger med henvisning - kræver telefonisk kontakt. Ofte vil kommunerne gerne være med til at vurdere, hvorvidt henvisningen skal til hjemmepleje eller akutfunktion. Kommunerne har desuden givet udtryk for, at de organiserer akutfunktionen forskelligt. 4. Implementering af den nye version af REF01 - revideringer i REF01 og REF02 af hensyn til LPR3 koordinering af tidsplan v. Michael Johansen REF01 og REF02 skal revideres under hensyntagen til LPR3. Bevæggrundene for at revidere REF01 er: Behovet for at kunne medsende forløbs-id Behovet for at kunne medsende referencetypen (samme sygdom eller ny sygdom). Behovet for at kunne angive, hvorvidt frit sygehusvalg eller udvidet frit sygehusvalg har fundet sted (ikke obligatorisk) LPR3 går i luften i november 2018 sygehusenes og kommunernes systemer skal være blevet testet og have implementeret REF01 (kommuner og sygehuse) og REF02 (sygehuse) inden dette tidspunkt. Ligeledes skal privathospitaler og privatpraktiserende speciallægeklinikker også testes i samme periode. Standarderne er reviderede og ligger på MedComs hjemmeside, og kommune- og sygehusleverandører kan anmode MedCom om at blive testet. Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at it-leverandørerne har implementeret de nye standarder til rette tid. Alle modtagere skal kunne understøtte ny og gammel version sideløbende i en overgangsperiode. Spørgsmål/svar/drøftelser: RM efterspørger fælles aftale om, hvornår man anvender SOR-koder i stedet for SHAK/SKS koder? Svar: MedCom-standarder kan man sende som SOR-koder. Det er ikke MedComs opgave at sikre, at alle kun bruger SOR-koder. Henvisningen sendes i gammel version og vil gøre det i noget tid. På hospitalet, hvor den videresendes, sendes den videre i nyt format, så man kan få LPR3-oplysningerne med. Hospitalerne sender også henvisninger til kommunerne. Når hospitalerne sender den nye version, rammes kommunernes, som har en opgave i at skulle kunne modtage den nye REF01, selvom kommunerne ikke skal bruge LPR3-oplysningerne. Kommunerne skal i en overgangsperiode kunne modtage REF01 i både ny og gammel version. Fuld implementering af XREF15 nås ikke, inden LPR3 går i luften. Det er derfor ikke muligt at udfase REF01 og gå direkte over til XREF15, men nødvendigt at implementere den reviderede version af REF01 inden overgang til XREF15. KMD udfaser KMD Care i slutningen af 2018 og synes, at det er meget arbejde at lægge i et system, som lukkes ned (implementering af først revideret version af REF01 og senere XREF15) ikke mindst fordi hospitalerne implementerer senere og dermed ikke vil kunne modtage den nye standard i starten. Det er tvivlsomt om kommunerne vil ønske at betale for dette udviklingsarbejde, når kommunens system udfases kort efter. Der er ønske om at kunne søge dispensation fra XREF15 i sådanne tilfælde. Lone bringer den videre. 5

6 Der sker ikke ændringer i speciallægehenvisningen. Man skal udelukkende sende REF01 til speciallæge, hvis man videresender en hospitalshenvisning. Der er usikkerhed omkring, hvorvidt REF01 afvises, hvis ikke der er tale om en videresendelse. RN påpeger af de to henvisninger trænger til modernisering og foreslår, at man overvejer at tage det hele på én gang. Michael fortæller, at MedCom på den lange bane vil modernisere så meget, at vi går over til HL7. På den korte bane snakker vi afprøvning i første halvår 2018 på en konkret standard. Jeanette bemærker, at ønskerne om modernisering høj grad relaterer sig i til indholdssiden og ikke kun formatet. Revision af REF01 er påtænkt så enkel som mulig. 5. KOMBIT introducerer indlæggelses- og udskrivningsadvis ift. KOMBIT s beskedfordeler og SAPA omkring kl v. Iver Winther, KOMBIT SAPA skal være byggestenen, der gør, at kommunerne kan blive uafhængige af KMD Sag, som er dyrt for kommunerne at bruge. SAPA skal på samme måde som KMD Sag kunne vise adviser og frigøre information til andre fagsystemer. I den nye løsning, forbindes en beskedfordeler med en beskedagent. Beskedfordeleren kan distribuere information, så de, der har ret til at få informationen, kan få den, og at flere systemer/modtagere i en kommune kan få den samme information. På beskedfordeleren vil der være en distributionsliste, hvorfra kommunen kan abonnere på beskeder (på CPR.nr.). Med til løsningen hører, at der skal oprettes et nyt lokationsnummer til kommunen, som sygehusene sender adviset til. Sygehusene adresserer altså fortsat adviset til et lokationsnummer, som blot er et nyt lokationsnummer. Spørgsmål/svar/drøftelser: Flere leverandører spørger ind til, hvad der sker, hvis EOJ-systemet ikke kan modtaget adviset? Beskedfordeleren afgiver en teknisk kvittering til sygehuset, når beskedfordeleren har modtaget adviset. Det er nødvendigt at klarlægge, hvordan kommunikationen er tænkt tilbage fra EOJ-systemet til beskedfordeleren og videre til EPJ? Det er vigtigt, at flowet beskrives, så vi sikrer os, at tingene kommer derhen, hvor de skal. Systematic spørger til, hvordan der med beskedfordelerløsningen tages højde for nuværende konverteringsaftaler til XML. Adviserne sendes i EDIfact-format. Systematic læser ind i XML-format (VANS leverer i XML). Ligeledes læses adviser i KMD Nexus ind i XML format, men KMD Care indlæser i EDI-format. Beskedfordeleren er på nuværende tidspunkt udelukkende en løsning til fordeling af adviser. Flere stiller spørgsmålstegn ved udbyttet af løsningen, når løsningen ikke kan anvendes til andre beskeder, herunder de efterfølgende beskeder, der skal udveksles, når patienten er indlagt. Scope lige nu er DIS20 og DIS17 og på sigt indlæggelsesrapport og andre meddelelser. Der bliver en opgave i at sikre, at sygehusene i starten - ved hvilke lokationsnumre, der skal bruges efterfølgende under patientens indlæggelse. Jeanette spørger ind til, hvad der skal afgøre, hvornår fx plejeforløbsplanen kan blive understøttet af beskedfordeleren? KOMBIT understøtter SAPA s forretningsbehov, men selvom dette behov ikke kommer fra SAPA, er der stort behov for at få dette scope beskrevet. Iver opfordrer til, at kommunerne italesætter dette behov, så KOMBIT kan tage det med i overvejelserne. Flere leverandører giver udtryk for, at det er meget tid at anvende på dette, hvis det kun skaber en løsning for adviserne og ikke alle beskeder (stor investering på et lille udbytte). Med løsningen risikerer man, at der sendes flere indlæggelsesrapporter fra forskellige afsendersystemer, når adviset via beskedfordeleren sendes til flere modtagere i kommunen. Dette er en udfordring, som skal håndteres. EG pointerer, at der er behov for at ændre i forretningslogikken i indlæggelsesrapporten, da denne ikke understøtter, at flere systemer sender til en samlet indlæggelsesrapport. 6

7 EG spørger ind til, hvor det lovmæssige grundlag for, hvem der må indhente information ligger? Ligger vurderingen i beskedfordeleren eller i EOJ-systemet? Det er EOJ-systemet, som sørger for sortering ved at udstille, at der er ydelser på relevante borger. KMD pointerer, at EOJ-systemerne snart skal vide, hvornår de involveres og pointerer, at KOM- BIT s tidsplan er meget optimistisk. Leverandørerne kan finde en teknisk beskrivelse af, hvad de skal kunne understøtte for at anvende KOMBITs beskedfordeler, på KOMBIT s hjemmeside. KMD udtrykker bekymring for, om vi med beskedfordeler-løsningen kommer længere væk fra den service, vi ønsker, dvs. bevæger os i den forkerte retning. 6. Opfølgning på workshop den 20. september om forsendelseslogistik for hjemmepleje-sygehusmeddelelser v. Jeanette Jensen Den 20/09/17 blev der afholdt workshop om forsendelseslogistik i hjemmepleje-sygehusmeddelelsesflow ved udvidelse til psykiatri- og socialområdet. I workshoppen deltog EOJ-, EPJ- og brugerrepræsentanter. Baggrunden for workshoppen var bl.a. et initiativ under RH s sundhedsaftalerne, hvor man vil pilotafprøve brugen af hjemmepleje-sygehusstandarderne på udvalgte psykiatriske centre og udvalgte kommuner, bl.a. Københavns Kommune, hvor socialområdet har sit eget domæne (DXC). I modellen for projektet skulle KMD Sag fordele adviser ned i DXC-systemet, som herefter skulle sende indlæggelsesrapport. Da Sundhedsplatformen kun kan sende fx plejeforløbsplanen ned til ét sted, opstod der en udfordring i de tilfælde, hvor borgeren var aktiv i flere fagsystemer, og Sundhedsplatformen dermed skulle vælge den rette modtager af fx plejeforløbsplanen. Projektet spurgte ind til MedComs holdning til udfordringen. Udfordringen blev drøftet på workshop den 20/09/17. På workshoppen blev deltagerne inddelt i en kommunearbejdsgruppe og en sygehusarbejdsgruppe, som hver kom med løsningsforslag til udfordringen. Kommunegruppen foreslog, at klinikken foretog et valg ud fra kommunens registrering i SOR under forudsætning af, at kommunernes registrering og brug af enhedstyper er anvendt så enkelt og entydigt som muligt. MedCom havde på baggrund af workshoppen lovet at sende løsningsforslag ud til drøftelse forud for dagens møde. MedCom har ikke været i stand til at skrive løsningsforslaget, så det var klar til drøftelse i dag. Det skyldes, at følgende afhængigheder fortsat er i proces: KOMBIT s tidsplan og scope for beskedfordeleren: MedCom er først for nyligt blevet bekendt med disse ting. MedCom har forsøgt at lave en skabelon/best practice for kommunernes registrering i SOR, som gør det nemmere for sygehuset at vælge den rette modtager. Mht. kommunernes registrering i SOR er der nedsat en arbejdsgruppe, gennem KKR digitaliseringsnetværket, der skal identificere SOR-enhedstyper som hovedindgangsdøre i de enkelte kommuner, men det bemærkes at sådanne tilpasninger i SOR tager tid. Opgaven er i proces og bemandes af flere parter. Spørgsmål/svar/drøftelser: Det bemærkes, at det kun er få borgere, der er aktive mange steder samtidig, og at vi skal passe på med ikke at lave meget komplekse tekniske løsninger til et fåtal af (komplekse) patienter. Sygehusene (EPJ) kan godt modtage indlæggelsesrapporter fra flere lokationsnumre. Udfordringen er, at der kan være flere indlæggelsesrapporter og man kan ikke tage det for givet, at senest modtagne er den gældende. Det skal fremgå tydeligt, at afsender ikke nødvendigvis er den samme. Det er forskelligt fra system til system, hvordan indlæggelsesrapporter - genereret af det samme advis - lagres. Det påpeges, at det også er en udfordring i EPJ-systemet at genanvende data fra indlæggelsesrapporten til efterfølgende plejeforløbsplan mv.; fra hvilken af de forskellige indlæggelsesrapporter skal oplysningerne tages fra? Der skal træffes principiel beslutning om meddelelsesflowet. Det skal besluttes, om i) det skal være muligt at vælge flere modtagere, ii) beskeden skal gennem beskedfordeleren, eller iii) kommunens EOJ-system skal håndtere, hvor beskeden skal hen. MedCom forestiller sig en proces, 7

8 hvor man kvalificerer beslutningsgrundlaget. Fx er det en udfordring at lade EOJ-systemet bestemme hvor og om beskeden skal videresendes, fordi borgeren måske kun er kendt på socialområdet. Systematic spørger ind til, om de to planer (KOMBITS beskedfordeler og afklaringen af forsendelseslogistikken) er koordinerede i tid. MedCom har kun kendt KOMBIT s tidsplan i en måneds tid og har af samme årsag ikke åbnet op for flere modtagerlokationsnumre i SOR. Gruppen drøfter ift. beskedfordeleren hvem, der varetager konvertering/format. Når beskedfordeleren kommer, ved VANS ikke, hvem der er modtager i den anden ende. KOMBIT skal altså have den viden eller levere begge formater. Og her opstår igen spørgsmålet om, hvad der sker, hvis konverteringen går galt. Odense Kommune fortæller, at de er ved at udvikle en komponent, som skal være eneste vej ind og ud (ét lokationsnummer) i kommunen. Det vil sige, at der sendes én samlet indlæggelsesrapport, selvom der er flere afsendersystemer. Planen er, at komponenten er færdig til april 2018, hvor Odense Kommune eventuelt kan præsentere løsningen. DXC foreslår, at man sætter arbejdet med at finde løsninger på forsendelseslogistik på standby og venter på den større modernisering, dvs. at man venter med adviserne på socialområdet, som i stedet kunne starte op med andre meddelelsestyper. Plan/mulige løsninger: KOMBIT gør det, de har opdrag til, og en løsning til socialområdet indgår foreløbig ikke. Socialområdet abonnerer på adviserne uden at kunne sende en indlæggelsesrapport (før der er afklaring ift., hvordan modtagelse af flere indlæggelsesrapporter og den efterfølgende kommunikation med kommunen håndteres på sygehusene). Med denne løsning bliver det kommunens opgave at sikre, at der kun sendes én indlæggelsesrapport, selvom der udsendes flere adviser. Ulempen ved denne løsning er, at hospitalet ikke vil modtage en indlæggelsesrapport fra socialområdet, selvom der eksisterer en. Modtager gøres opmærksom på, at der er modtaget flere indlæggelsesrapporter fra forskellige enheder i kommunen. Dette vil kræve systemudvikling. MedCom tager kontakt til hver enkelt region inkl. kommunerepræsentanter for at kvalificere et beslutningsgrundlag bedst muligt og tager dette med videre til nærmere afklaring i hjemmeplejesygehusgruppen. Afhængig af systemmæssige konsekvenser af en løsning, vil det også være relevant, at beslutningen skal forelægges MedCom styregruppe. 7. Opfølgning på akut-ambulant analyse v. Jeanette Jensen Efter analysen på akut ambulant-området, har MedCom haft nogle forberedende aktiviteter ift. de anbefalinger, der udsprang af analysen. Aktiviteterne har i høj grad handlet om, hvor meget man skulle sætte ind på det akut ambulante område og behovet for advisunderstøttelse ifm. akut ambulante kontakter. Som en del af de forberedende aktiviteter blev der lavet et dataudtræk fra PAS/EPJ med henblik på at studere tidstrohed ift. registreringstypen akut-ambulant. Ikke alle registreringer kunne anvendes. Frasortering af data er bl.a. sket, hvis registreringen af en akut ambulant kontakt er sket forud for den reelle kontakt, eller hvis der har manglet en eller flere af de 4 tidsregistreringer (se i øvrigt slides). Data viste bl.a.: tidstro registrering ift. starttidspunkt (97%) mindre tidstro registrering ift. sluttidspunkt (61%) Mange ophold (mere end 70%) er på under 3 timer problemet med lange ambulante ophold er mindre end forventet. Det bemærkes, at regionernes anvendelse af kontakttypen akut ambulant er forskellig. LPR3 ophæver begreberne indlagt og ambulant og i stedet skelnes kun mellem akutte og planlagte kontakter, kombineret med fremmødetid. 8

9 RSD har henvendt sig til Landspatientregistret for afklaring ift., hvordan man skal forholde sig de nye kontakttyper og nuværende advisunderstøttelse. MedCom holder møde med regionernes registreringsansvarlige primo SOR-opdatering på kommunale data (enhedstyper) herunder sociale institutioner. Opdatering i samspil med behandlingsstedsregister v. Jeanette Jensen/Dorthe Skou Lassen Bl.a. for statistisk - at kunne følge implementering af FMK på socialområdet, har MedCom i samarbejde med SOR og KL - igangsat et arbejde med at opdatere/sikre god udstilling af de kommunale enheder i SOR, herunder de sociale institutioner. Opdateringen foretages i samspil med det faktum, at alle, der laver sundhedsfaglig aktivitet, skal registreres i et behandlingsregister inden 31/12/17 (dette krav udspringer af Patientsikkerhedsstyrelsens mulighed for at kunne udvælge institutioner til risikobaserede tilsyn). Disse registreringer forventes at kunne indlæses i SOR, selvom der fortsat vil være en arbejdsopgave forbundet med at tage stilling til hvilke niveauer, registreringerne skal indlæses under. MedCom skal i kontakt med alle kommuner. I første omgang forventes arbejdet at tage 6 måneder, men der er stor usikkerhed ift. tidshorisonten. Region Nordjylland inviterer MedCom til at starte arbejdet hos dem. 9. MC11-moderniseringsplaner v. Michael Johansen I MC11-moderningsplanerne består af 3 grene: a. Modernisering af standarder b. Hvordan flyttes standarder (i beskeder, via webservices, datadeling) c. Måden, der arbejdes med standarder internt i MedCom Ad a modernisering af standarder: Der arbejdes videre med moderniseringen fra MC10, hvor der anvendes HL7 CDA-standarder. Der kigges generelt på HL7, heriblandt FHIR som eventuel arvtager til EDIfact-kommunikationen. Fordele ved at gå væk fra EDIfact er, at det bliver sværere at finde værktøjer, der understøtter EDIfact (de fleste kender XML), ressourcer med EDIfact knowhow og at gøre som man i øvrigt gør i resten af verden. EDIfact forventes udfaset relativt hurtigt, mens OIO XML skal leve noget tid endnu. Fra MC10 arbejdes der videre på at kunne vedhæfte bilag i standarden, så man ikke skal parre hhv. besked og bilag men så det bliver ét dokument. Klassifikationer, der i dag downloades fra MedComs hjemmeside, gøres automatisk tilgængelige. MedCom har sammen med SDS lavet strategi for, hvordan der arbejdes videre med HL7 CDA. HL7 FHIR afprøves på korrespondancemeddelelsen. Planen er at afprøve real life-udveksling mellem to systemer og dermed opnå erfaringer med fx extensions, og hvordan dette styres. Fordelen ved FHIR er fleksibiliteten; det er muligt at tilføje ekstra felter uden at skulle vente på, at alle understøtter samme version af standarden. Der arbejdes efter en kontrolleret udfasningsplan for EDIfact. Enten skal der ske et skifte over til OIO XML (forholdsvist enkelt) eller til HL7. Afgørende for moderniseringen er, at den sælges rigtigt; klinikeren skal også få noget ud af moderniseringen. Dette bl.a. fra den fleksibilitet, der kommer med FHIR dem, der implementerer først skal ikke vente på, at alle er klar, og det bliver muligt at sætte nye tiltag i gang ret hurtigt, dermed kan kunden forvente en hurtigere implementering. I starten vil der formentlig være tale om samme standard pakket ind i ny indpakning. De innovative kan så koble noget ekstra på standarden uden, at modtagersystemet nødvendigvis kender det. Med moderniseringen følger altså muligheden for at udvide en standard på en standardiseret måde. Her er det naturligvis vigtigt med fokus på håndteringen af information, som modtagersystem ikke kender, så vigtig viden ikke går tabt. 9

10 Ad b Infrastruktur: Der er øget behov for mere tidstro deling af data. Dette er dels relateret til teknikken og dels til arbejdsgangene, men infrastrukturen kan være med til at sikre, at data kommer rettidigt frem. Der vil komme nye krav til transport og kryptering af data. Fx kan man i dag sende breve med data på flere borgere, hvilket fremover kan blive et problem ift. retten til at blive glemt. Regler forenkles, så alt, der kommunikeres med XML, er i VANS-kuverter, og så der kun er én besked i hver kuvert. Der vil forventeligt ske et paradigmeskifte, så vi i højere grad deler data frem for at sende data. Der er tendens til, at sektorerne får nogle forskellige fordøre (fx PLSP, beskedfordeler mv.). I dag findes der på NSP et dokumentdelingssystem, og beskeder sendes gennem VANS. I fremtiden moderniseres beskeden og måden, man sender og henter beskeder, så man afleverer sin besked i ét centralt posthus (fx webservice eller restservice) i stedet for filforsendelse med et antal VANS-operatører. Moderniseringen skal hænge sammen med NSP og de komponenter, der er der. Ikke al kommunikation skal deles, men det, der er relevant at dele, skal over i dokumentdelingsverdenen. MedCom tror på, at der fortsat vil være et behov for at sende beskeder, hvorfor alt forventeligt ikke omlægges til dokumentdeling. Med ny infrastruktur, vil data nemmere kunne udstilles til andre applikationer her kan der komme strenge regler for adgangsvisning/rollestyring, som man skal være opmærksom på. Spørgsmål/svar/drøftelser: KMD: Er der tænkt i tilgængelighed til delte data? Må data fx vises til borger, inden den er nået frem til beskedmodtager? FHIR-ressourcer ifm. EOJ og EPJ Der ønskes enkel mulighed for at hente data uden at skulle over i dokumentdelingsservicen. Infrastrukturen skal kunne understøtte statistik. I dag foretages der mapning mellem formater, og der bliver fortsat behov for dette fremover. KMD: Foreslår, at der tænkes stort og i at samle ting, fx henvisningshotel og beskedfordeler, i centralt endpoint, hvor al konvertering sker centralt. Adressering: Fortsætte med lokationsnumre og SOR. End-to-end-test der kommer ændringer på denne front, og der ønskes gerne mere end-to-end. 10. Eventuelt. 10