- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år

Transkript

1 UNGES FESTMILJØ - Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år Kommunerne i Syd- og Sønderjylland

2 Forord I 2009 besluttede Kredsrådet i Syd- og Sønderjylland at nedsætte en arbejdsgruppe i regi af SSP- Sydog Sønderjylland. Arbejdsgruppen havde til formål at udarbejde en række anbefalinger til afvikling af fester blandt unge, således at introduktionen til og indtagelsen af alkohol blandt unge under 18 år forebygges, udskydes eller hindres. Arbejdsgruppen består af: SSP konsulent Dorthe Weissert, Tønder kommune, SSP koordinator Peter Morville, Sønderborg Kommune, ungekonsulent Sigrid Wille, Varde Kommune, leder Steen Bach, SSP & Forebyggelse, Esbjerg kommune, konsulent Julie Riishøj, Det kriminalpræventive Sekretariat, Syd- og Sønderjyllands Politi og politikommissær Christian Østergård, Det Kriminalpræventive Sekretariat, Syd og Sønderjyllands Politi. De følgende sider giver en hurtig indføring i udfordringerne omkring de unges alkoholforbrug og festmiljøer. Hvor og hvornår har de deres alkoholdebut, og hvad kan vi som myndigheder og festmiljø gøre for at reducere risikoen for et tidligt og stort forbrug af alkohol blandt de unge? Problematikken omkring de unges tidlige alkoholdebut og store forbrug hænger sammen med den generelle danske alkoholkultur. Hvis forbruget blandt de unge skal reduceres markant og debutalderen hæves til for eksempel 16 år, vil det kræve en længerevarende indsats på mange niveauer. Det vil også være nødvendigt at se på den voksne befolknings alkoholvaner og forbrug. Heldigvis giver Sundhedsstyrelsen og forskningslitteraturen, som vi skal se senere, nogle anvisninger på konkrete tiltag, som kommunerne, politiet og festmiljøet kan iværksætte umiddelbart. Samtidig med denne rapport udsendes hæftet Fester for og med unge (Asnæs 2010), som skal gøre det lettere for arrangører i festmiljøet at gennemskue lovgivningen og de krav, der stilles til de forskellige typer arrangementer. Tilsammen supplerer guiden og denne rapport hinanden som aktuelle bidrag til forebyggelsen af danske unges tidlige og store alkoholforbrug. 2

3 Sammenfatning Rapportens vigtigste konklusioner og anbefalinger bygger på en gennemgang af aktuelle undersøgelser og publikationer fra forskningsinstitutioner, styrelser og råd. Den danske alkoholkultur er præget af nem adgang til alkohol. Som befolkning drikker vi ofte og meget - et forbrugsmønster, der smitter af på de unge. Gennemsnitsalderen for danske unges alkoholdebut er 13 år, hvilket er tidligt set i internationalt perspektiv. Med den tidlige debut stiger risikoen for alkoholrelaterede skader og sandsynligheden for et større forbrug senere i livet. De unges alkoholforbrug er i særdeleshed forbundet med privatfester, men ligeledes med halballer, fredagscafeer, byfester, diskoteker mv. Forskningen dokumenterer, at et reduceret forbrug bedst opnås ved at begrænse tilgangen til alkohol. På baggrund af rapportens analyser opstilles følgende anbefalinger: 1. Skolen som ramme for dialog og forældrenetværk: Forældre og skole spiller en vigtigt rolle, idet regler om genstandsgrænser og hjemkomsttidspunkter påvirker unge til at drikke mindre. 2. Alkoholfrie fester og arrangementer for unge under 18 år, som alternativ til det eksisterende festmiljø. 3. Alkohol- og stofpolitikker på alle ungdomsuddannelser, som bl.a. præciserer, hvordan unges omgang med alkohol skal håndteres. 4. Nyt samarbejde med det resterende festmiljø, som kan medvirke til at skærpe ansvarligheden og kendskabet til lovgivningen vedrørende udskænkning og servering for unge under 18 år. 5. Revidering af politikredsens restaurationsplan, så muligheden for at stille betingelser i forbindelse med udstedelse af lejlighedstilladelser og alkoholbevillinger udnyttes optimalt. I den forbindelse bør der ligeledes strammes op på myndighedernes håndhævelse og kontrol af lovgivning og regler. 6. Kommunale alkoholpolitiske handleplaner, som konkretiserer kommunens visioner, værdier og mål på alkoholområdet vedrørende forebyggelse, behandling og kontrol. 7. Samarbejde mellem kommunerne og detailhandelen: For at sikre konsekvent håndhævelse af 16-årsreglen for køb af alkohol i butikkerne, kan kommunerne indlede et samarbejde med den lokale detailhandel omkring udstedelse og brug af billedlegitimation. 8. Opfølgning og løbende evaluering af de enkelte tiltag. 3

4 Indhold FORORD... 2 SAMMENFATNING... 3 INDLEDNING... 5 UNGE, ALKOHOL OG FESTER... 7 AFGRÆNSNING AF FESTMILJØET HVOR DRIKKER DE UNGE?... 8 PRIVATFESTERNE DE UNGES FORETRUKNE FORÆLDREFRIE RUM...10 FORÆLDRESTYRING CONTRA SELVSTYRING FESTMILJØET OG LOVGIVNINGEN...13 ALMINDELIGE MISFORSTÅELSER ANBEFALINGER TIL INDSATSER OG SAMARBEJDE SKOLEN SOM RAMME FOR DIALOG OG FORÆLDRENETVÆRK ALKOHOLFRIE FESTER OG ARRANGEMENTER FOR UNGE UNDER 18 ÅR ALKOHOL- OG STOFPOLITIK PÅ ALLE UNGDOMSUDDANNELSER NYT SAMARBEJDE MED DET ØVRIGE FESTMILJØ REVIDERING AF POLITIKREDSENS RESTAURATIONSPLAN KOMMUNALE ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLANER SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG DETAILHANDELEN OPFØLGNING OG LØBENDE EVALUERING AF DE ENKELTE TILTAG ØKONOMI BILAG A...28 BILAG B...29 BILAG C

5 Indledning Den europæiske ESPAD 1 - undersøgelse viser, at danske unge igennem en del år har været blandt dem, der drikker allermest i Europa. Det store alkoholforbrug er imidlertid ikke noget, der kun hører ungdommen til her i Danmark. Når de unge drikker så meget, hænger det sammen med, at danskerne generelt drikker meget, en alkoholkultur der smitter af på de unge. Vi ved fra flere undersøgelser, at den mest effektive metode til at reducere alkoholforbruget på er at begrænse tilgængeligheden altså gøre det vanskeligere at få fat i alkoholen. Tilgængeligheden til alkohol varierer meget fra land til land. Den danske alkoholkultur er præget af nem adgang til alkohol. Det er billigt, kan købes overalt på alle tider af døgnet og aldersgrænsen for, hvornår man ifølge loven må købe alkohol (16 år), er lavere end i mange andre lande. Man kan sige, at der med lovgivningen lægges op til, at befolkningen fører en høj grad af selvkontrol, hvis der ikke skal drikkes for meget. Imidlertid tyder forskningsprojektet Unge og alkohol 2 på, at de fleste forældre reelt ikke ønsker at blande sig og kontrollere deres børns alkoholforbrug, hvilket formentlig er en medvirkende årsag til de unges høje forbrug (Gundelach og Järvinen 2006: 25). Denne rapport har fokus på de unges festmiljø de steder, hvor de unge har det sjovt og fester med hinanden, som oftest under indtagelse af alkohol. Den målgruppe af unge, vi har fokus på, er de unge Alkoholforbruget blandt de 13-årige 32 % af de 13-årige drenge har været fulde 28 % af 13-årige piger har været fulde Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lillhauge Svarrer 2009 Alkoholforbruget blandt de 13-årige 32 % af de 13-årige drenge har været fulde under 18 år, og i særdeleshed de unge under 16 år. Målet med rapporten og dens anbefalinger er at give politikere og myndigheder i Syd- og Sønderjylland nogle virksomme redskaber, der kan ændre rammerne for festmiljøet, så tilgængeligheden til alkohol for de helt unge reduceres. Målene er at hæve debutalderen for alkoholindtag samt reducere indtaget hos de, der 28 % af 13-årige piger har allerede har et forbrug. Ønsket er både at reducere den mængde alkohol, de unge været indtager fulde i festmiljøet, og reducere antallet af arrangementer, hvor der serveres alkohol for de helt unge. Derudover er det Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lillhauge Svarrer 2009 håbet, at rapporten og dens anbefalinger vil styrke kendskabet til restaurationsloven blandt relevante aktører og herigennem medvirke til at sikre, at lovgivningen omkring salg og udskænkning for unge 1 ESPAD står for the European School survey Projekt on Alcohol and other Drugs, et europæisk samarbejdsprojekt der begyndte i 1993 med det formål at indsamle og sammenligne data om den europæiske ungdoms forbrug af alkohol og stoffer. 2 Forskningsprojektet Unge og Alkohol havde til formål at undersøge og komme til en forståelse af de unge danskeres høje alkoholforbrug. Projektet er gennemført af professor Peter Gundelach og professor Margaretha Järvinen samt phd. studerende Jeanette Østergaard og Jakob Demant, der alle er tilknyttet Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. 5

6 under 18 år overholdes. Der bør, i højere grad end det er tilfældet i dag, skabes rammer for arrangementer, hvor de unge kan mødes om aktiviteter, som ikke involverer alkohol (se anbefalingen s. 20). Forskningen viser som nævnt, at tiltag, der begrænser tilgængeligheden af alkohol, hører til de mest effektive indsatser i forhold til at reducere forbruget af alkohol. Både når det gælder en øget aldersgrænse for salg af alkohol, regulering af tilgængelighed i forhold til alkoholstyrke, reduktion i antal timer og dage, der udskænkes alkohol samt reduktion i antallet af udskænkningssteder, ses ifølge internationale undersøgelser en alkoholreducerende effekt (Elmeland 2005: 21-26). Forskning viser samtidig, at forebyggelsesindsatser virker bedst, hvis der sættes ind på flere niveauer samtidig - for eksempel med indsatser der både er rettet mod individet og de omgivende rammer (Riegels et al. 2006: 4). Konsekvenserne af den tidlige alkoholdebut og det store forbrug blandt de unge kan være slagsmål, ulykker og problemer med politiet. Mange unge kommer ud for uoverskuelige, ubehagelige eller farlige situationer, fordi de drikker. Ifølge den europæiske ESPAD-undersøgelse rapporterer de danske unge langt flere negative konsekvenser ved fuldskab end unge i noget andet land herunder blandt andet konflikter, vold, relationsproblemer i forhold til forældre og venner, skoleproblemer, negative seksuelle oplevelser mv. (Gundelach og Järvinen 2006: 22). De unge, der starter med at drikke tidligt, kommer ud for flest farlige situationer og sociale problemer i relation til deres alkoholforbrug. Hvis vi for alvor ønsker at vende udviklingen i de unges alkoholforbrug, kræver det, at vi over tid fastholder indsatser med mange facetter. Det tegner derfor godt, når flere kommuner i Syd- og Sønderjylland har valgt at udforme politikker og handleplaner, som sigter mod at ændre den generelle alkoholkultur ved at sætte ind på en lang række forskellige arenaer og overfor mange målgrupper. Det kan kun anbefales, at de kommuner, som ikke allerede er i gang, gør det samme. 6

7 Unge, alkohol og fester Der er uden tvivl mange forskellige holdninger til, hvornår det er i orden at introducere unge for alkohol. Traditionen tro har mange forældre accepteret en alkoholdebut, som falder sammen med konfirmationen i årsalderen. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen, at unge under 16 år ikke drikker alkohol på grund af den øgede risiko for helbredsskader i denne alder. Hos helt unge er hjernen endnu ikke færdigudviklet og børn og unges organer er mere følsomme overfor alkoholens skadelige effekter (Sundhedsstyrelsen 2010 a). Efter nogle år med forsigtig optimisme i forhold til udviklingen i de unges alkoholforbrug, viser den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at de åriges forbrug af alkohol atter er stigende (Sundhedsstyrelsen 2010 b). Den landsdækkende undersøgelse Unges hverdag, udgivet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, giver et indblik i unges hverdagsliv og adfærd i relation til forskellige rusmidler (Hansson og Vinther-Larsen 2008). Ifølge undersøgelsen har cirka hver fjerde elev i de danske 7. klasser oplevet at mærke en virkning af alkohol. Gennemsnitsalderen, for hvornår de unge har været fulde første gang, er 13 år. Cirka en tredjedel af eleverne i 7. klasse har drukket mere end fem genstande, sidst de drak alkohol, og de unge drikker helst alkoholsodavand og spiritus. Alkoholforbruget i klasse 26 % af eleverne i 7. klasse siger, at de har været fulde indenfor den sidste måned 71 % af eleverne i 9. klasse har været fulde indenfor den sidste måned Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lilhauge Svarrer 2009 Alkoholforbruget i klasse 26 % af eleverne i 7. klasse siger, at de har været fulde indenfor den sidste måned Esbjergs 71 % af ungeprofilundersøgelse eleverne i 9. klasse har fra været 2009 tegner et pålideligt billede af de unge i Esbjerg kommune i fulde indenfor den sidste måned Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lilhauge Svarrer 2009 såvel land- som byzone, og kan formentlig generaliseres til resten af Syd- og Sønderjylland. Alkoholdebutalderen her i området for både drenge og piger ligger især imellem 13- og 15 år. Ifølge ungeprofilen har 32 % af de 13-årige drenge og 28 % af de 13-årige piger efter deres egen vurdering prøvet at være fulde. Blandt de 14-årige drenge og piger er det henholdsvis 52 % af drengene og 50 % af pigerne, som angiver, at de har været fulde. 7

8 Når de unge er fyldt 16 år, er det knap 70 %, der har prøvet at være fulde. I Esbjergs ungeprofil, der dækker unge fra 7. klasse og frem til første år på ungdomsuddannelserne, er det omkring 30 %, som angiver, at de aldrig har været fulde. Afgrænsning af festmiljøet hvor drikker de unge? Undersøgelsen Unge, vold og utryghed i nattelivet (2008), som har interviewet 1218 unge i aldersgruppen år, giver et billede af, hvor de unge drikker. Blandt de årige siger 72 %, at de ofte går i byen eller til fester og de fleste fester sammen med deres venner (93 %). Hele 86 % fester i private hjem, mens 22 % går til halballer og byfester. De fleste fester blandt unge under 18 år foregår hjemme hos dem selv i privatsfæren, hvor det først og fremmest er de unges forældre, der har ansvaret for at sætte grænserne for de unges alkoholforbrug. At privatfesterne er de unges foretrukne alkoholarena bekræftes af forskningsprojektet Unge og alkohol (Demant og Østergaard 2006: 48). Hvor fester de årige? 86 % fester i private hjem 22 % går til halballer og byfester 19 % går på diskotek/natklub 18 % går til fester på skoler/ uddannelsesinstitutioner 15 % fester til koncerter 10 % fester på spillesteder med livemusik 8 % angiver at de fester på barer/cafeer 5 % siger de går på værtshuse 5 % siger de fester i foreninger/sportsklubber Spørger vi de professionelle her i området, er der udbredt enighed om, at mange forældre af den ene eller anden grund ikke formår at sætte klare grænser for børnenes forbrug af alkohol. Tilsyneladende synes mange forældre ligefrem, at det er i orden, at deres årige børn drikker alkohol. Det er ikke sikkert, de er klar over, hvor ofte det foregår og i hvilke mængder. 12 % fester ved andre typer fester Fra Unge, vold og utryghed i nattelivet, Rådgivende sociologer 2008 Hvor fester de årige? 86 % fester i private hjem 22 % går til halballer og byfester 19 % går på diskotek/natklub Hvis vi som myndigheder, professionelle eller politikere ønsker at påvirke de unge til at drikke mindre derhjemme og i det hele taget, er det givet, at indsatserne herfor også 18 % skal går rettes til fester mod på forældrene skoler/ og uddannelsesinstitutioner 15 % fester til koncerter børnene. En af metoderne er at bearbejde de unges og forældrenes sociale overdrivelser omkring alkohol inden de unge begynder at drikke (Balvig et al. 2005). En anden vigtig indsats er at støtte forældrene 10 % fester på spillesteder med livemusik 8 8 % angiver at de fester på barer/cafeer 5 % siger de går på værtshuse 5 % siger de fester i

9 i at danne netværk, hvormed de kan støtte hinanden i at skabe regler omkring deres børns fester, hjemkomsttidspunkter og alkoholforbrug. Tallene fra undersøgelsen Unge, vold og utryghed i nattelivet (2008) peger desuden på, at mange unge fester til halballer, byfester, Festmiljøet i Syd- og Sønderjylland Private fester Halballer Ungdomsuddannelserne Offentlige parker ol. Sportsfester Byfester Sidste skoledag Beach parties By Night Kræmmermarkeder Festivaler Forsamlingshuse Festlokaler/festsale Fester i boligforeninger Diskoteker, cafeer, barer ol. Lukkede fester på diskoteker Festmiljøet i Syd- og Byfester Sidste skoledag Beach parties By Night Kræmmermarkeder Festivaler Forsamlingshuse 9 Festlokaler/festsale Fester i boligforeninger på uddannelsesinstitutioner og på de professionelle udskænkningssteder. Derfor giver det god mening også at fokusere på disse festmiljøer og de indsatser, vi kan iværksætte der. I et forsøg på at slå en lokal ring omkring alle de arenaer, hvor unge i Syd- og Sønderjylland mødes for at feste og indtage alkohol, har arbejdsgruppen spurgt en lang række professionelle - fortrinsvis i forbindelse med møder i lokalråd +. Disse professionelle har fra mange forskellige vinkler i deres daglige arbejde erfaring og indblik i de unges livsstil og alkoholkultur. De adspurgte er SSP-medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politifolk indenfor forebyggelse, skolefolk, socialrådgivere ved børn- og ungeafdelinger, UU-vejledere og andre fordelt på de otte kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds. De professionelle er blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvor mener I, at de helt unge får deres alkoholdebut her i kommunen? 2. Hvor fester unge under 18 år her i kommunen? 3. Hvilke festmiljøer udgør efter jeres vurdering et særligt problem i forhold til de helt unge, når det gælder salg og indtag af alkohol nævn de værste steder i prioriteret rækkefølge? Sønderjylland De professionelle svarer forskelligt fra kommune til kommune, og der synes at være en vis variation i Private fester udbuddet af Halballer fester for unge mellem de enkelte kommuner. Der lader dog til at være enighed om, at det Ungdomsuddannelserne især er halballer, byfester og lignende fester på ungdomsuddannelsesstederne samt enkelte diskoteker Offentlige parker ol. og cafeer, som udgør den største udfordring i forhold til alkoholforbruget blandt unge under 18 år. Sportsfester

10 Privatfesterne de unges foretrukne forældrefrie rum Som vi har set tidligere, fester mange unge i deres private hjem, hvor det er vanskeligt for myndighederne at regulere og influere på de unges forbrug. Der er ikke lovgivet om, hvornår børn må begynde at drikke alkohol, og der er derfor lagt op til, at kontrollen med de unges forbrug primært skal reguleres af forældrene. De unge må ganske vidst ikke selv købe alkohol i butikkerne, før de er 16 år, men der er på den anden side intet, der forbyder dem at tage imod alkohol fra ældre venner, kærester, søskende eller forældre! I sommeren 2010 vedtog Folketinget en ny lov, som betyder at unge under 18 år fremover kun må købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på under 16,5 (se Bilag C) 3. Ifølge undersøgelsen Unge og alkohol fik eller købte 46 % af de årige alkohol af deres forældre sidste gang de Forældreregler nytter! Unge med forældre der sætter klare grænser for deres alkoholforbrug, begynder at drikke senere og drikker mindre end unge med mindre kontrollerende forældre. (Gundelach og Järvinen 2006: 25) drak alkohol. 35 % købte det i en butik, mens 31 % fik eller købte det af deres venner (Gundelach 2006: 31). De unge drikker primært med andre unge i det, man kunne kalde forældrefrie rum. Det er ikke længere så udbredt at drikke til sin egen konfirmationsfest og på blå mandag er der endnu færre, der drikker. 80 % siger, at de ikke drak alkohol på denne dag (Gundelach 2006: 28). Det mest almindelige er, at de unge har haft deres debut andre steder inden de konfirmeres. Det er derfor vigtigt at forældre og skole kommer på banen inden de første erfaringer med alkohol gøres for når det sker, sørger de unge for, at der ikke er voksne til stede. Forældrestyring contra selvstyring Der lader til at være en udbredt opfattelse blandt forældre om, at det ikke kan betale sig at lave aftaler eller regler omkring de unges alkoholforbrug. Mange forestiller sig endda, at regler blot får de unge til - i trods! - at drikke endnu mere. Den internationale og danske forskning viser det modsatte: Forældreregler har en alkoholreducerende effekt! 3 Ændringen træder senest i kraft den 1. april

11 Unge med liberale forældre debuterer tidligere og har et højere forbrug end unge med mere restriktive forældre (Gundelach og Järvinen 2006: 25). Forældrene bør derfor lave klare regler for alkoholforbrug og hjemkomsttidspunkter fra fester. En af måderne, hvorpå kommunerne ifølge undersøgelsen Unge og alkohol kan støtte forældrene i at lave og fastholde strammere regler omkring de unges alkoholforbrug, er ved at udvikle en alkoholpolitik på skolerne og etablere alkoholaftaler mellem eleverne indbyrdes og mellem forældre og børn (Gundelach og Järvinen 2006: 181). Undersøgelsen tyder på, at en del af de aftaler, der i dag laves i skolerne mellem forældre i en klasse, ikke formidles (tydeligt nok) videre til de unge. Der er således langt flere forældre end unge, som hævder, at der er lavet en alkoholpolitik i klassen. I cirka 11 % af besvarelserne siger de unge desuden, at der er en alkoholpolitik, men at den ikke overholdes, mens deres forældre mener, at den overholdes (Gundelach 2006: 32-33). Dette peger for det første på vigtigheden af, at de aftaler, der laves imellem forældrene (og skolen), formidles grundigt videre til børnene og for det andet, at der jævnligt følges op på, hvordan det går med at overholde aftalerne. Det er derfor oplagt, at forældrene på de relevante årgange mødes et par gange om året for at udveksle deres erfaringer omkring de unges festliv. Ved disse lejligheder er det ligeledes en god ide at tage aftalerne om alkohol op til fornyet revision. Aftaler som for eksempel er indgået i begyndelsen af 6. klasse, kan nemt vise sig at være helt ude af trit med de unges virkelighed, når de går i 8. eller 9. klasse. Og hvis aftalerne ikke længere forholder sig til den virkelighed de unge oplever med fester og et socialt pres, der i stigende grad tilskynder dem til at drikke alkohol, så er der mindre chance for, at de unge overholder aftalerne. I et eller andet omfang bør de unge derfor også inddrages, når aftalerne revideres. Erfaringerne fra lokale SSP- medarbejdere peger på, at det i den forbindelse er vigtigt, at de unge har opnået en vis modenhed før, de inddrages. De skal være i stand til at diskutere og argumentere overfor deres forældre. Desuden skal forældrene være indstillede på reelt at lytte og medinddrage deres børn, så diskussionen ikke foregår hen over hovedet på dem. Sidst men ikke mindst er det uhyre vigtigt, at forældrene fastholder, at det er deres, og ikke de unges ansvar at sætte grænserne. Mange forældre er tilbøjelige til at forhandle med deres børn om hjemkomst tidspunkter og alkohol og tilslutter sig udsagnet: Teenage-børn, der har fået en god opdragelse, kan selv sætte grænser for, hvad de må og ikke må. Ifølge undersøgelsen er det imidlertid fejlagtigt at tro, at de unge selv er i stand til at sætte rimelige grænser og ved, hvad der er bedst for dem selv, når det gælder deres alkoholforbrug (Gundelach og Järvinen 2006). 11

12 Undersøgelsen Unge og alkohol viser, at der blandt de unge hersker en bestemt forestilling en diskurs - omkring det at være selvstyrende i forhold til alkohol og hjemkomsttidspunkter. Når de unge interviewes, siger de, at restriktive regler opsat af forældrene blot får dem til at drikke endnu mere. De giver endvidere udtryk for, at de bedste forældre, er dem, der lader de unge selv styre deres forbrug. Måske påvirkes forældrene af det, de unge siger. For halvdelen af alle forældrene i undersøgelsen erklærer sig enige i udsagnet: Unge lærer kun grænsen, for hvor meget alkohol de kan tåle, ved at overskride den (Järvinen og Østergaard 2006: ). Interessant nok viser undersøgelsen, at børn af forældre, som erklærer sig enige i udsagnet: Så længe teenage-børn bor hjemme, kan forældre forbyde dem at drikke, statistisk set drikker langt mindre end børn af forældre med de ovennævnte holdninger. Analysen af spørgeskemaerne viser klart, at de unge, hvis forældre sætter klare genstandsgrænser og hjemkomsttidspunkter, drikker sjældnere og mindre! (Järvinen og Østergaard 2006: ). 12

13 Festmiljøet og lovgivningen Salg og udskænkning af alkohol reguleres gennem lovgivning. Mange af de fester og arrangementer, der holdes uden for hjemmets fire vægge, er omfattet af lovgivningen om udskænkning af alkohol. Hermed angives nogle begrænsninger for de unges tilgang til alkohol, som hvis loven følges, vil begrænse de unges alkoholforbrug i en del af festmiljøet. Lovgivningen og de unge ifølge loven: Må ingen sælge alkohol til unge under 16 år Må ingen udskænke for unge under 18 år - heller ikke hvis en person på 18 år eller derover køber og derefter overdrager drikkevarerne til den unge under 18 år Må ingen lade deres ansatte eller frivillige hjælpere udskænke alkohol for unge under 18 år (Asnæs 2010, Retsinformation 2010 b) I Restaurationsloven, som regulerer erhvervsmæssig udskænkning, skelnes mellem salg og udskænkning 4 af alkohol. Ved salg forstås, at man tager det købte med sig, hvad enten det er fra en restauration eller en butik. Hidtil har unge på 16 år frit kunne købe alkohol i butikker og andre steder, hvor der ikke foregår udskænkning. Som nævnt har Folketinget imidlertid netop vedtaget en ny lov som betyder, at drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år (Se Bilag C). ALovgivningen og de unge ifølge loven: Ved udskænkning forstås, at det købte indtages på stedet, indenfor eller udenfor uanset om stedet er et værtshus eller for eksempel en sportshal eller et Må ingen sælge alkohol til unge under 16 år klubhus. Nogle arrangementer er af så privat karakter, at de slet ikke falder under Restaurationslovens regler, og dermed heller ikke omfattes af reglerne for udskænkning af alkohol (Asnæs 2010). Må ingen udskænke for unge under 18 år - heller ikke hvis en person på 18 år eller derover køber og derefter overdrager drikkevarerne til den unge under 18 år I 2008 indførte Syd- og Sønderjyllands politi en ny praksis vedrørende lejlighedstilladelser for at dæmme op for problemerne med unge under 16 år, som var stærkt berusede ved halballer. Erfaringerne Må ingen lade deres ansatte eller frivillige hjælpere udskænke alkohol for unge under 18 år viste, at unge helt ned i års alderen, som deltog i festerne, hvor de ifølge loven ikke må købe alkohol, i stedet var fulde, når de ankom. De havde varmet op ved private forfester. I nogle tilfælde (Asnæs 2010) kunne det iagttages, at der også på selve stedet blev serveret for unge langt under 18 år. I bestræbelserne på at håndtere denne problematik blev lejlighedstilladelser til halballer givet på betingelse af, at 4 I Restaurationsloven anvendes hovedsageligt begrebet servering. I denne rapport er det valgt konsekvent at bruge begrebet udskænkning, som er det begreb Sundhedsstyrelsen anvender i sin publikation Ansvarlig udskænkning (2009). 13

14 unge under 16 år ikke fik adgang. Tiltaget gav anledning til en del debat i medierne og kritik fra både arrangører af halballer og enkelte kommuner. Vilkåret blev drøftet i kredsrådet, og i efteråret vedtog man her, at 16-års reglen skulle afløses af flere vilkår, som nævnt i bilag A, for at opnå den ønskede effekt. Almindelige misforståelser Der florerer mange misforståelser om reglerne for, hvornår unge må købe og indtage alkohol. Erfaringen er, at disse misforståelser og myter medfører en hel del utilsigtede lovovertrædelser, som i praksis betyder, at unge under 18 år får lettere adgang til alkohol end loven tilsigter. Unge under 18 må gerne gå i byen, på diskotek eller cafe og de må gerne deltage i foreningsfester, byfester, halballer og lignende medmindre betingelser givet i forbindelse med bevillingen angiver noget andet eller restaurationen har en anden politik. Til sådanne arrangementer må unge under 18 år dog fortsat ikke indtage alkohol heller ikke selvom en over 18-år har købt det til dem! Ved arrangementer som har lejlighedstilladelse, hvor der er tale om erhvervsmæssig udskænkning, må der aldrig serveres for unge under 18 år - det gælder også hvis alkoholen medbringes af gæsterne og indtages på stedet (Asnæs 2010). Der kan være tale om erhvervsmæssig udskænkning, når der tages penge for alkohol til et større arrangement, hvor man forsøger at opnå en fortjeneste. Dette gælder også selv om betalingen eksempelvis foregår i form af en entrébillet eller lignende. Ved lukkede fester for eksempel i en klub, hvor gæsterne udgør en snæver personkreds med indbyrdes sociale relationer eller udelukkende er medlemmer, er det lovligt at servere for unge under 18år. Men så snart arrangementet er åbent for en bredere kreds og der sælges alkohol, som kan indtages på stedet, må der aldrig serveres for unge under 18 år, medmindre arrangementet er så privat, at det falder udenfor lovens regler. Lovændring begrænser unges tilgang til alkohol En ny lovændring vedtaget af Folketinget den 25. juni 2010 betyder, at der ikke må sælges drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover til unge under 18 år Ændringen sættes i kraft senest den 1. april (Retsinformation 2010 a) Mange festarrangører tror, at deres fest er af en sådan karakter, at den ikke er underlagt lovgivningen om udskænkning af alkohol, og dermed heller ikke forbuddet mod udskænkning af alkohol for unge under 18 år. I realiteten er langt de fleste store arrangementer, hvor der sælges alkohol, omfattet af restaurationsloven og dermed et forbud mod udskænkning for unge under 18 år. Dette gælder også 14

15 selvom festen har til formål at samle penge ind til godgørende formål, herunder kultur, sport og foreningsliv. Typiske eksempler herpå er halballer, fester i forsamlingshuset, fester på uddannelsesinstitutioner, foreningsfester, sportsfester, events osv. Når uddannelsesinstitutioner holder større åbne arrangementer, så som en afslutningsfest, hvor der serveres alkohol for de studerende, skal de søge lejlighedstilladelse. Hvis arrangementet gentages flere gange om året uden særlig anledning, som en fredagscafe, skal der søges om alkoholbevilling. Til disse arrangementer må der som udgangspunkt ikke serveres alkohol til unge under 18 år. Hvis det udelukkende er studerende fra skolen, der deltager, vil arrangementet dog kunne anses for lukket, og der vil være mulighed for udskænkning af alkohol for unge under 18 år. Det må under ingen omstændigheder være unge under 18 år, som forestår udskænkningen (Asnæs 2010). Ved enkeltstående arrangementer, der afholdes ved særlige lejligheder, hvor der foregår erhvervsmæssig udskænkning altså tjenes penge på drikkevarerne, skal der som udgangspunkt altid søges om lejlighedstilladelse. Det er politiets afgørelse om arrangementet er omfattet af loven og dermed reglerne om forbud mod udskænkning for unge. Hvis arrangementet ikke er en enkeltstående begivenhed, men finder sted flere gange årligt, skal der søges om alkoholbevilling. Dette gør sig ofte gældende for halballer. Bevillingen kan eventuelt begrænses til de pågældende arrangementer. Loven siger, at bevillinger kan gives under hensyntagen til eksempelvis samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og byplanmæssige hensyn (ansvarlig udskænkning). Med henvisning til disse hensyn kan myndighederne vælge at opstille en række vilkår og betingelser for at få og beholde en alkohol- eller lejlighedsbevilling. Betingelserne er en oplagt mulighed for at regulere de unges tilgang til alkohol i festmiljøerne, og vi vender tilbage hertil i anbefalingerne til allersidst. Ved større arrangementer med mange gæster er det oftest uhyre vanskeligt at føre kontrol med, at alle, som indtager alkohol på stedet, er fyldt 18 år. Det er imidlertid arrangørens/bevillingshaverens ansvar, at der hverken udskænkes eller videregives alkohol til unge under 18 år. En måde at lette kontrollen på er at afmærke gæster, som er henholdsvis under og over 18 år på en måde, så det er vanskeligt at snyde. Dette kan for eksempel gøres med armbånd, der ikke umiddelbart kan tages af, som udleveres mod forevisning af billedlegitimation, til dem der er fyldt 18 år og/eller ved at mærke de under 18-årige på et synligt sted med farve eller lignende, som ikke umiddelbart kan fjernes. 15

16 Lovgivningen på dette område er som antydet i det foregående særdeles vanskelig at gennemskue, også fordi den tolkes og håndhæves forskelligt i de forskellige politikredse. På denne baggrund har Gry Asnæs, som er advokat og konsulent med mange års erfaring indenfor restaurationsmiljøet, skrevet publikationen Fester for og med unge, der er en overskuelig og let tilgængelig indføring i lovgivningen på området. Det anbefales, at alle, der kommer i berøring med festmiljøet, læser denne publikation: Gry Asnæs Fester for og med unge Publikationen kan findes på kommunernes og Syd- og Sønderjyllands politis hjemmesider 16

17 Anbefalinger til indsatser og samarbejde De anbefalinger, som fremlægges i det følgende, bygger først og fremmest på publikationerne Unge, fester og alkohol (Gundelach og Järvinen (Red.) 2006), Ansvarlig udskænkning (Sundhedsstyrelsen 2009), Fester for og med unge (Asnæs 2010), Gode råd til festarrangementer (Det Kriminalpræventive Råd 2001), Unge i byen (Det Kriminalpræventive Råd 2003). Herudover er anbefalingerne valgt på baggrund af diskussioner i arbejdsgruppen og de enkelte kommuners lokalråd +, hvor emnet unges festmiljø er drøftet løbende igennem det sidste års tid. De første anbefalinger retter sig imod skoler og forældre. Antagelsen er at både skole, lærere og forældre (selvfølgelig) ønsker at støtte de unge bedst muligt igennem de udfordrende teenageår, men at de ikke altid ved præcis, hvordan de bedst gør dette. De første anbefalinger er derfor ideer til, hvordan der indenfor skolens og klassens rammer kan skabes et rum for en vidensbaseret dialog mellem skole og forældre omkring de unges festkultur. Målet er, at forældre og skole eventuelt koordineret af SSP kan være med til at opbygge nogle faste rammer omkring privatfesterne - de unges forældrefrie rum som har betydning for de unges alkoholforbrug, når forældrene ikke er til stede. 1. Skolen som ramme for dialog og forældrenetværk Som vist tidligere foregår de fleste fester blandt årige hjemme hos de unge selv. Her er de voksne enten helt fraværende eller de holder sig i baggrunden. Det er samtidig her de fleste unge har deres alkoholdebut og her en del unge binge-drikker, altså drikker mere end de 5 genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimum på en enkelt aften. Det anbefales derfor, at alle skoler sætter fokus på at fremme dialogen med forældrene om de unges festkultur. Dialogen kan struktureres af kommunens SSP-medarbejdere, ATK- eller klasselæreren. Som beskrevet tidligere viser undersøgelsen Unge og alkohol, at mange forældre mener, det er bedst, hvis deres børn eksperimenterer med selv at finde grænsen for hvor meget alkohol, de kan tåle. Dette betyder, at mange forældre ikke sætter grænser for deres børns alkoholindtag (Demant og Østergaard 2007). Mange forældre forestiller sig fejlagtigt, at restriktive regler omkring hjemkomst tidspunkt og det at sætte grænser for de unges alkoholindtag ikke nytter noget, eller endda virker modsat hensigten! Forskningen viser imidlertid, at klare regler nedsætter de unges alkoholforbrug (Järvinen og Østergaard 2006: ). 17

18 Hvis vi vil have vores unge til at udskyde deres debutalder for alkohol og drikke mindre, når de er begyndt, må vi støtte forældrene i, at det er en god ting at sætte grænser for deres børn. I skolen kan der allerede i indskolingen skabes tradition for en konstruktiv dialog mellem forældrene, og skolen kan opfordre til at forældrene opbygger et netværk for at støtte hinanden og børnene i klassen. I de første år kan netværket først og fremmest handle om, at forældrene vænner sig til at tale sammen om de ting der rører sig i klassen. Hensigten er at skabe en klassekultur præget af tillid og gensidig respekt forældrene imellem, hvor der er plads til uenighed, og at det er almindeligt at tale om emner så som fødselsdagsfester, brug af mobiltelefoner osv. uden at disse emner nødvendigvis opleves som problemer. Det vigtigste er, at forældrene finder ud af at bruge hinanden konstruktivt, når de laver regler for deres børns adfærd i skolen. Det er fint, hvis de vænner sig til at udveksle erfaringer og synspunkter de behøver ikke at være enige om alt. Når børnene bliver ældre, er det oplagt at forældrene støtter hinanden i at skabe rammer for klassens fest- og alkoholkultur. Skab dialog med forældrene om de unges hjemkomsttidspunkter og alkoholforbrug Her kan dialogen underbygges med et oplæg fra SSP, klasselæreren eller andre, som fortæller, at det faktisk nytter at sætte grænser også selvom de unge selv siger noget andet. En efterfølgende debat om grænsesætning og holdninger til alkohol mv. kan danne udgangspunkt for, at klassens forældre aftaler nogle fælles regler for deres børns samvær omkring hjemkomst tider, alkohol, fester mv. Dette kan være en hjælp for den enkelte forælder til at blive mere bevidst om deres egne holdninger og værdier og støtte dem i at holde fast i de regler, de sætter overfor den unge. Aftalerne kan skrives ned og sendes til de forældre, som ikke har deltaget i forældremødet, hvilket kan medvirke til at fastholde aftalerne fremover. Forskningen dokumenterer, at restriktive regler omkring hjemkomst tidspunkt og alkohol får de unge til at drikke mindre, derfor: Bør forældrene opfordres til at sætte grænser for, hvor meget deres børn må drikke Bør forældrene opfordres til at lave klare regler for, hvornår deres børn skal være hjemme efter en fest Skab dialog med forældrene om de unges hjemkomsttidspunkter og alkoholforbrug Forskningen dokumenterer, at restriktive regler omkring hjemkomst tidspunkt og alkohol får de unge til at drikke mindre, derfor: Bør forældrene opfordres til at sætte grænser for, hvor meget deres børn må drikke Bør forældrene opfordres til at lave klare regler for, hvornår deres børn skal være hjemme efter en fest Det er vigtigt, at skolen gør en særlig indsats for, at så mange forældre som muligt deltager på forældremøderne. Forældrene skal opleve, at de får noget med hjem fra møderne og samtidig, at det er ufar- 18

19 ligt at deltage. Erfaringen er, at der i de ældste klasser kommer færre og færre forældre til møderne, og det er ofte netop de forældre, som ikke kommer, der er vigtige at få med i dialogen omkring rammerne for de unges festkultur. I den forbindelse skal det endnu engang understreges, at det er vigtigt at skabe en positiv stemning omkring forældremøderne, så alle føler sig velkomne. Det kan være en god ide, hvis skolen eller nogle af forældrene aftaler at ringe til de forældre, som ikke har tilmeldt sig forældremødet. Nogle kan måske motiveres til at komme alligevel, hvis de opfordres med en personlig henvendelse og et: Det ville være rigtigt dejligt, hvis du kom. Forældrenetværk, dialog og aftaler - Alle skoler bør prioritere at støtte opbygningen af forældrenetværk i de enkelte klasser - Forældremøderne bør fra omkring 6. klassetrin danne rammen om en drøftelse af vigtige emner som hjemkomsttidspunkter, holdninger og regler samt begrænsninger vedrørende de unges forbrug af alkohol - På baggrund af et oplæg fra SSP eller klasselærer eller andre skabes dialog mellem forældrene, og der kan laves aftaler omkring de unges brug af alkohol, fester mv. - Prioriteringen af forældrenetværk og aftaler bør skrives ind i skolens samlede alkoholpolitik - Det er vigtigt at skabe en atmosfære, der bygger på gensidig respekt, trods forskellige holdninger - Sundhedsstyrelsen og forskere fra Københavns Universitet anbefaler, at forældre taler om disse ting umiddelbart inden deres børn begynder at drikke alkohol dvs. typisk i 6. klasse - Aftaler skrives ned og der sendes et referat fra forældremødet til de forældre, der ikke har deltaget - Det vigtigste er dialogen og debatten om holdninger og begrænsninger for de unges forbrug - ikke nødvendigvis enighed og endegyldige aftaler! - Eventuelle aftaler bør revideres minimum en gang om året 19

20 2. Alkoholfrie fester og arrangementer for unge under 18 år Det anbefales, at der i alle kommuner tilbydes alkoholfrie arrangementer for de under 18-årige, som alternativ til de traditionelle foreningsfester, halballer, byfester mv. De alkoholfrie arrangementer kan arrangeres af den lokale ungdomsskole og SSP eller andre. Der kan for eksempel arrangeres temafester såsom beach parties eller koncerter med tidens populære navne arrangementer, der har et andet fokus end disko og dans, som forbindes med alkohol. Til alkoholfrie arrangementer, hvor der ikke tjenes penge på udskænkning af alkohol, kan der være behov for alternative tilskud til at finansiere underholdning mv. Et alternativ er, at samarbejde med lokale foreninger og erhvervsdrivende, som kan levere sponsorstøtte i bytte for positiv reklame. Det kan desuden overvejes at inddrage og ansvarliggøre de unge i planlægningen af arrangementet, da de må formodes at være gode til at finde på koncepter og underholdning, som rammer målgruppen. Hvis lovgivningen fremover konsekvent håndhæves og alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser gøres betingede af regler som besværliggør de unges tilgang til alkohol yderligere, kan man forestille sig, at de unge fremover i højere grad vil bakke op om alkoholfrie arrangementer. 3. Alkohol- og stofpolitik på alle ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelsesstederne er vigtige aktører i de unges liv og festkultur. Mange unge går til fredagscafe på deres eget eller måske kærestens eller venners uddannelsessteder, og indtrykket er, at disse institutioner ikke altid kender reglerne omkring udskænkning af alkohol for unge under 18år. Alkohol er i dag en integreret del af det sociale liv på ungdomsuddannelserne, og stort set alle unge på ungdomsuddannelserne drikker. Imidlertid kan der gøres mere for at skabe et festmiljø her, hvor alkoholen ikke bliver det væsentligste i de unges samvær. Det anbefales derfor, at samtlige kommuner tager initiativ til et samarbejde med ungdomsuddannelserne med det formål at støtte dem i at udarbejde en alkohol- og festpolitik. Politikken bør skitsere stedets holdning til fester og for eksempel fremhæve, at det er underholdning, dans og fest - ikke alkoholindtagelse, der er hovedformålet med festen. Der formuleres klare retningslinjer for udskænkning af alkohol indenfor lovgivningens rammer, og hvordan alkoholpåvirkede unge håndteres. 4. Nyt samarbejde med det øvrige festmiljø Det anbefales, at lokalpoliti og kommunernes bevillingsnævn en til to gange årligt samler repræsentanter fra den del af festmiljøet, som afholder arrangementer, der kræver en lejlighedsbevilling eksempelvis 20

21 ungdomsuddannelser, sportsforeninger, arrangører af halballer mv. 5 Til mødet inviteres repræsentanter for foreninger og institutioner for eksempel arrangører af halballer, byfester, beach parties, festivaler, ungdomsuddannelser, klubber mfl., som har ansøgt om lejlighedstilladelse. Enkelte aktører, der har ansøgt om eller fået alkoholbevilling, men ikke er professionelle restauratører, kan også være relevante deltagere, eksempelvis arrangører af halballer, som holdes flere gange årligt. Herudover inviteres Kommunens bevillingsnævn og sagsbehandlere, som arbejder med bevillinger, SSP-koordinatorer og eventuelle gadeplansmedarbejdere, hvis de har erfaringer fra lejlighedsarrangementer. Fra politiet inviteres repræsentanter fra afdelingen Bevilling-tilladelse, Det Kriminalpræventive Sekretariat, specialpatrulje og/eller betjente fra beredskabet/lokalpolitiet, som kører om natten. Det er lederen af lokalpolitiet, som indkalder til mødet og byder velkommen. Fra hvert enkelt område bør deltage en leder med ansvar og beslutningskompetence. Parterne bør mødes inden sæsonen for lejlighedsarrangementer begynder og diskutere, hvordan det bedst sikres at lovgivning og betingelser i forhold til unge under 18 år overholdes. Formålet med møderne er at styrke kendskabet til lovgivningen, holdninger og udfordringer i forhold til de unge, herunder opbygge tilliden mellem myndigheder og denne del af festmiljøet. På møderne kan festarrangørerne stille spørgsmål vedrørende lovgivning og restaurationsplan, og myndighederne kan redegøre for vigtigheden af at føre en ansvarlig udskænkningspolitik overfor de unge (Se Bilag B for et eksempel på en dagsorden). Det anbefales, at lokalpolitiet i samarbejde med kommunen indkalder til mødet og retter personlig henvendelse, hvis der er inviterede, som ikke tilmelder sig eller møder op. Det er afgørende, at der konsekvent følges op på bortblevne festarrangører, som myndighederne vurderer, vil have gavn af at deltage. 5. Revidering af politikredsens restaurationsplan Det anbefales, at den gældende restaurationsplan revideres og formidles til alle aktører, der på den ene eller anden måde kommer i berøring med festmiljøet. Den reviderede restaurationsplan for Syd- og Sønderjyllands politikreds bør tillige indeholde en plan for tildeling af lejlighedstilladelser. I relation til de unges festmiljø kan en revidering af restaurationsplanen spille en væsentlig rolle, idet den angiver hvilke betingelser, der skal stilles i forbindelse med alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser. Gennem de betingelser, som angives i restaurationsplanen, bliver planen et effektivt redskab til at 5 Nogle af disse institutioner kan ligeledes have en permanent bevilling, men skal alligevel være en del af dette forum i og med, at de ikke er en del af det professionelle festmiljø som selve restaurationsbranchen. 21

22 regulere festarrangørers adfærd overfor unge under 18 år. Herigennem kan restaurationsplanen medvirke til at begrænse de unges tilgang til alkohol. Eksempelvis bør der i planen for lejlighedstilladelser i den reviderede restaurationsplan fremover stilles som betingelse, at der ved arrangementer, hvor der deltager unge, udelukkende serveres drikke med en alkoholvolumenprocent på under 16,5 (øl og vin) for deltagere over 18 år. Ligeledes bør det stilles som betingelse, at der udarbejdes en alkoholpolitik ved alle lejlighedsarrangementer, hvor det vurderes at unge under 18 år vil deltage i festen. Betingelser der regulerer adfærden overfor de unge i festmiljøet Bevillingen kan gives på betingelse af: At der foretages en tydelig mærkning af gæster under og over 18 år o For eksempel ved hjælp af armbånd el. som ikke umiddelbart kan tages af, byttes eller deles. At der ved arrangementer, hvor der også deltager unge, kun må serveres drikke med en alkoholvolumenprocent på under 16,5 (øl og vin) for deltagere over 18 år. At synligt berusede personer ikke lukkes ind o Hvilket kan gøre det mindre interessant for de unge at drikke sig berusede inden ankomst. At området udenfor hallen er tilstrækkeligt oplyst og holdes ryddeligt for flasker og glas o Hvilket kan gøre det sværere for unge at gemme medbragt alkohol i umiddelbar nærhed af indgangen. At der udarbejdes en skriftlig alkohol- og stofpolitik, som hele personalet har kendskab til o Målet er dels at synliggøre virksomhedens værdier og holdninger i forhold til alkohol og stoffer, dels at vejlede personalet i, hvordan forskellige situationer bedst håndteres. At der ikke foretages aggressiv markedsføring, hård udskænkning eller lignende med det formål at få gæsterne, herunder særlige grupper som unge, til at forøge indtagelsen af alkohol. At der betales fuld éntre, hver gang gæster ankommer til arrangementet, selv om der tidligere på aftenen er betalt éntre, og gæsten efterfølgende har forladt arrangementet. At de ansvarlige for arrangementet under hele arrangementet er til stede, ædru og tydeligt afmærkede som ansvarlige for arrangementet. At der i hele åbningstiden anvendes autoriserede dørmænd. 22

23 I restaurationsplanen bør klart angives, hvilke konsekvenser det får for bevillingshavere, der ikke efterlever betingelserne i bevillingen. I den forbindelse er det nødvendigt, at bevillingsnævn og politi udviser konsekvens i forbindelse med både reaktioner og sanktioner. Arrangørerne skal kunne mærke, at det har konsekvenser, hvis de ikke lever op til deres ansvar og overholder den lovgivning og de betingelser de er underlagt som bevillingshavere. Det anbefales derfor også, at Syd- og Sønderjyllands politi opprioriterer kontrollen med overholdelsen af de betingelser, der stilles i alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser, jævnfør politikredsens restaurationsplan. Den reviderede restaurationsplan skal fungere som en håndbog, der angiver politikredsens og kommunernes overordnede visioner og rammer for ansvarlig udskænkning. Det er vigtigt, at så mange som muligt med relation til de unges festmiljøer (og andre festmiljøer) får kendskab til restaurationsplanens visioner for et ansvarligt festmiljø, hvor udskænkning til unge under 18 år ikke tolereres. Politikredsens restaurationsplan danner desuden grundlag for, at de enkelte kommuner kan udarbejde lokale tillæg til restaurationsplanen. Hensigten med det lokale tillæg til restaurationsplanen er at tage hensyn til lokale forhold, såsom den lokale, erhvervs-, turisme- og miljøpolitik samt forhold, der kan have indvirkning på de unges festmiljø. Målet er at begrænse de unges tilgang til alkohol og udbrede en holdning blandt bevillingshavere om, at udskænkning for unge under 18år ikke er acceptabelt og har konsekvenser for bevarelse og fornyelse af bevillingen. Politikredsens reviderede restaurationsplan bør udformes af en bredt sammensat arbejdsgruppe bestående af for eksempel repræsentanter for bevillingsnævn, sagsbehandlere fra kommuner og politi som arbejder indenfor bevillingsområdet, SSP Syd- og Sønderjylland, restaurationsmiljøet samt det resterende festmiljø (ex. uddannelsesinstitutioner og foreninger). Målet er at udvikle en praktisk anvendelig restaurationsplan, der bygger på erfaringer og viden fra så mange relevante aktører som muligt. På denne vis sikres bedst, at reglerne udformes og formuleres på en måde, så bevillingshavere anerkender og efterlever disse, og myndighederne i praksis kan administrere dem. Målet er, at alle relevante aktører vedkender sig netop deres rolle og ansvar for at sikre et ansvarligt udskænkningsmiljø, hvor der ikke serveres for unge under 18 år. Unge bør informeres om konsekvenserne af dokumentforfalskning og personelfalsk 6, ligesom restaurationer bør anmelde og politiet følge op på disse overtrædelser. 6 Dokumentforfalskning er for eksempel af rette fødselsdato, udskifte billede eller lignende i et ægte dokument. Personelfalsk vil for eksempel sige at udgive sig for at være én anden ved at låne en andens sygesikringsbevis eller kørekort som dokumentation for eksempel for at komme ind på et diskotek. 23

24 6. Kommunale alkoholpolitiske handleplaner Det anbefales, at alle kommuner udarbejder alkoholpolitiske handleplaner baseret på foreliggende viden og best practice. Hensigten med handleplanerne er, at konkretisere kommunens visioner, værdier og mål på alkoholområdet vedrørende forebyggelse, behandling og kontrol. Handleplanerne skal skitsere mål, succeskriterier, tidsplan samt metode til målopfyldelse. I de politiske handleplaner bør i særdeleshed tages stilling til, hvordan de unges tidlige alkoholdebut kan udsættes og deres alkoholforbrug reduceres. Handleplanerne bør blandt andet opfordre alle skoler til at udarbejde en selvstændig alkoholpolitik med fokus på tidlig forebyggelse i daginstitutioner og folkeskoler, opbyggelse af forældrenetværk, en positiv klassebaseret dialog med forældre om rammer og regler for de unges omgang med alkohol og lignende. Herudover bør politikken stille krav om, at alle kommunale institutioner og foreninger og kommunalt støttede arrangementer udarbejder en skriftlig alkoholpolitik. Det samme gælder foreninger, der ønsker at låne kommunale bygninger samt modtage økonomisk tilskud. Disse alkoholpolitikker bør blandt andet indeholde retningslinjer for udskænkning af alkohol og håndtering af alkoholpåvirkede børn og unge. Nogle steder afholdes en særlig slags fester for de helt unge kaldet posefester. Posefester er kendetegnet ved, at forældre til helt unge teenagere typisk i udskolingsalderen - arrangerer større fester for de unge, der ofte er langt under 18 år. Til disse fester er det hensigten, at de unge medbringer deres egne øl eller lignende. Den medbragte alkohol opbevares af de forældre, som deltager i festen, og udleveres efter begæring til den enkelte unge. Det anbefales, at kommunernes alkoholpolitik forbyder, at denne slags fester afholdes i kommunens lokaler. 7. Samarbejde mellem kommuner og detailhandelen Det anbefales, at kommunerne støtter op omkring håndhævelse af 16-årsloven for salg af alkohol ved at etablere et samarbejde med detailhandelen om gratis udstedelse af legitimationskort til alle 16- og 17- årige. Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er der fortsat en del 15-årige, som køber alkohol i butikker trods hævelsen af aldersgrænsen til 16 år i juli Også de årige køber alkohol i butikkerne (Jørgensen et al. 2006: 7). Undersøgelsen viser samtidig, at 96 % af de 15-årige og 91 % af de 14-årige kender den gældende lovgivning på området, så uvidenhed fra de unges side er ikke forklaringen. 24

25 De ansatte i detailhandelen oplever til gengæld, at det kan føre til ubehagelige konflikter med de unge, når de spørger til alder eller afviser unge, der ønsker at købe alkohol. Ikke sjældent er det sågar de unges kammerater eller bekendte, som sidder bag kasseapparatet. I en sådan situation bliver det formentlig kun sværere at sige nej, når vennerne under 16 år kommer slæbende med en kasse øl el. Ifølge Sund by netværket 2008 efterlyser detailhandelen en fast praksis, hvor alle unge viser billeidentifikation hver gang, de køber alkohol. Tanken er, at hvis det på denne måde bliver almindelig praksis at spørge til billedidentifikation i forbindelse med køb af alkohol, vil det blive lettere for detailhandelen at overholde lovgivningen. Antagelsen er, at der vil opstå færre konflikter med de unge, så snart de erfarer, at almindelig praksis er sådan. For at sikre effekt af dette tiltag bør den politimæssige kontrol med salg af alkohol til unge under 18 år i detailhandelen, intensiveres i en periode. Det bør i den forbindelse nævnes, at det medfører bøde til butiksindehaveren, hvis der sælges alkohol til unge under 16 år. Første gang koster det kr., anden gang kr. og tredje gang kr. 8. Opfølgning og løbende evaluering af de enkelte tiltag Det anbefales, at Kredsrådet gør status efter et år, hvor hver kommune og Syd- og Sønderjyllands politi redegør for, hvor langt man er nået med de enkelte tiltag, herunder restaurationsplan, alkoholpolitik, samarbejde med festmiljøet og kontrol med betingelser og vilkår. Økonomi Ovennævnte anbefalinger omfatter hovedsageligt tiltag, som kan afholdes over kommunernes og politiets normale budgetter. Gratis billedidentifikationskort vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis der ikke findes en anden model for finansieringen, eksempelvis i et samarbejde med detailhandelen eller lokale uddannelsesinstitutioner. 25

26 Litteraturliste Asnæs, Gry (2010): Fester for og med unge. (Upubliceret) Balvig, Flemming et al. (2005): Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. 1. Udgave. Jurist og Økonomforbundets Forlag, København Det Kriminalpræventive Råd (2003): Unge i byen. Tryggere udskænkningssteder for unge. Glostrup Det Kriminalpræventive Råd (2001): Gode råd til festarrangementer. Den voldsforebyggende enhed Demant, Jakob og Østergaard, Jeanette (2006): Festen et frirum. I: Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (Red.)2006: Unge, fester og alkohol. Akademisk Forlag, København Demant, Jakob og Østergaard, Jeanette (2007): Man drikker jo ikke bare for at drikke. Stof nr. 8, 2007 Elmeland, Karen (2005): Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan. En undersøgelse i tre danske kommuner. Center for rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Gundelach, Peter (2006): Unges alkoholforbrug: I: Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (Red.) 2006: Unge, fester og alkohol, Akademisk Forlag, København Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (2006 a): De danske europarekordindehavere. I: Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (Red.)2006: Unge, fester og alkohol, Akademisk Forlag, København Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (2006 b): Konklusion: Alkoholkulturens lethed og tyngde. I: Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (Red.)2006: Unge, fester og alkohol, Akademisk Forlag, København Hansson, Liv Nanna og Vinther-Larsen, Mathilde (2008): Unges hverdag. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København Järvinen, Margaretha og Østergaard, Jeanette (2006): Forældreregler og unges alkoholforbrug. I: Gundelach, Peter og Järvinen, Margaretha (Red.)2006: Unge, fester og alkohol, Akademisk Forlag, København Jørgensen, Morten Hulvej et al. (2006): Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år. Statens Institut for Folkesundhed. København Lillhauge Svarrer (2009): Ungeprofilundersøgelsen 2009 Retsinformation (2010 a): Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år. Internet: (14. august 2010) 26

27 Riegels, Mette et al. (2006): Kortlægning af forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen med særlig fokus på alkoholforebyggelse. Statens Institut for Folkesundhed Retsinformation (2010 b): Bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Internet: (14. august 2010) Rådgivende sociologer (2008): Unge, vold og utryghed i nattelivet. En spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 14 og 26 år Sund by netværket (2008): 15 skridt til god forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model Frederiksberg Sundhedsstyrelsen (2010 a): Udmeldinger om alkohol, Internet: (25. juli 2010) Sundhedsstyrelsen (2010 b): Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen (2009): Ansvarlig udskænkning, Center For Forebyggelse Sundhedsstyrelsen (2008): Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

28 Bilag A 18. november 2008 Sagsbehandler: Steen Bøjlund ADMINISTRATIONSAFDELIN GEN Ledelsessekretariatet Notat ADMINISTRATIONSAFDELIN GEN Ledelsessekretariatet vedrørende VILKÅR FOR MEDDELELSE AF LEJLIGHEDSTILLADELSER TIL SERVERING AF ALKOHOL VED HALBALLER Tilladelse meddeles på betingelse af, at arrangøren sikrer at de ansvarlige for arrangementet under hele arrangementet er til stede, ædru og tydeligt afmærkede som ansvarlige for arrangementet, at der betales fuld éntre, hver gang gæster ankommer til arrangementet, selv om der tidligere på aftenen er betalt éntre, og gæsten efterfølgende har forladt arrangementet, at det er arrangørens ansvar at der også er ordnede forhold udenfor og omkring festlokalet at der i hele åbningstiden anvendes autoriserede dørmænd, at der foretages en tydelig adskillelse af gæster under og over 18 år, at synligt berusede personer ikke lukkes ind, at unge under 18 år ikke indtager alkohol, at der tydeligt skiltes med, at narkotika ikke tolereres, og at enhver besiddelse af narkotika anmeldes til politiet, at området udenfor hallen er tilstrækkeligt oplyst og holdes ryddeligt for flasker og glas, og at der ikke foretages aggressiv markedsføring, hård udskænkning eller særlige arrangementer med det formål at få gæsterne, herunder særlige grupper som unge, til at forøge indtagelsen af alkohol. 28

29 Bilag B Forslag til dagsorden for møde med festmiljø Forslag til dagsorden skal sendes ud i god tid, så de inviterede kan tilføje punkter og eventuelt stille skriftlige spørgsmål, som myndighederne kan forberede et svar på inden mødet. Dagsorden 1. Præsentation bordet rundt 2. Velkomst ved politiet: Formålet med at mødes (dialog, øget kendskab til hinanden, mulighed for at opklare tvivlsspørgsmål vedrørende lovgivning, regler mv.) 3. Kort indlæg fra politiet: Hvad siger Restaurationsloven om lejlighedstilladelser, hvad er en restaurationsplan og hvordan bruges den, hvad er formålet med de betingelser, der stilles i forbindelse med lejlighedstilladelser mv. Hvorfor ønsker politiet og kommunerne et ansvarligt festmiljø med særligt fokus på de unge? 4. Bordet rundt: Hvordan går det i festmiljøet, arrangørernes oplevelser med myndigheder, gæster, unge under 18 år 5. Spørgsmålsrunde: Opklarende spørgsmål vedrørende lovgivning, bevillinger, betingelser mv. 6. Evt. 29

30 Bilag C LOV nr 707 af 25/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vis mere... Den fulde tekst Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år (Ændring af aldersgrænsen for salg af alkohol m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. oktober 2008, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år«2. I 2 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover må ikke sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.«3. 3, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på mellem 1,2 og 16,4 må ikke indføres fra andre EU-lande af personer under 16 år.«4. I 3 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover må ikke indføres fra andre EU-lande af personer under 18 år.«indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2 3 Givet på Christiansborg Slot, den 25. juni 2010 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Bertel Haarder 30