- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år"

Transkript

1 UNGES FESTMILJØ - Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år Kommunerne i Syd- og Sønderjylland

2 Forord I 2009 besluttede Kredsrådet i Syd- og Sønderjylland at nedsætte en arbejdsgruppe i regi af SSP- Sydog Sønderjylland. Arbejdsgruppen havde til formål at udarbejde en række anbefalinger til afvikling af fester blandt unge, således at introduktionen til og indtagelsen af alkohol blandt unge under 18 år forebygges, udskydes eller hindres. Arbejdsgruppen består af: SSP konsulent Dorthe Weissert, Tønder kommune, SSP koordinator Peter Morville, Sønderborg Kommune, ungekonsulent Sigrid Wille, Varde Kommune, leder Steen Bach, SSP & Forebyggelse, Esbjerg kommune, konsulent Julie Riishøj, Det kriminalpræventive Sekretariat, Syd- og Sønderjyllands Politi og politikommissær Christian Østergård, Det Kriminalpræventive Sekretariat, Syd og Sønderjyllands Politi. De følgende sider giver en hurtig indføring i udfordringerne omkring de unges alkoholforbrug og festmiljøer. Hvor og hvornår har de deres alkoholdebut, og hvad kan vi som myndigheder og festmiljø gøre for at reducere risikoen for et tidligt og stort forbrug af alkohol blandt de unge? Problematikken omkring de unges tidlige alkoholdebut og store forbrug hænger sammen med den generelle danske alkoholkultur. Hvis forbruget blandt de unge skal reduceres markant og debutalderen hæves til for eksempel 16 år, vil det kræve en længerevarende indsats på mange niveauer. Det vil også være nødvendigt at se på den voksne befolknings alkoholvaner og forbrug. Heldigvis giver Sundhedsstyrelsen og forskningslitteraturen, som vi skal se senere, nogle anvisninger på konkrete tiltag, som kommunerne, politiet og festmiljøet kan iværksætte umiddelbart. Samtidig med denne rapport udsendes hæftet Fester for og med unge (Asnæs 2010), som skal gøre det lettere for arrangører i festmiljøet at gennemskue lovgivningen og de krav, der stilles til de forskellige typer arrangementer. Tilsammen supplerer guiden og denne rapport hinanden som aktuelle bidrag til forebyggelsen af danske unges tidlige og store alkoholforbrug. 2

3 Sammenfatning Rapportens vigtigste konklusioner og anbefalinger bygger på en gennemgang af aktuelle undersøgelser og publikationer fra forskningsinstitutioner, styrelser og råd. Den danske alkoholkultur er præget af nem adgang til alkohol. Som befolkning drikker vi ofte og meget - et forbrugsmønster, der smitter af på de unge. Gennemsnitsalderen for danske unges alkoholdebut er 13 år, hvilket er tidligt set i internationalt perspektiv. Med den tidlige debut stiger risikoen for alkoholrelaterede skader og sandsynligheden for et større forbrug senere i livet. De unges alkoholforbrug er i særdeleshed forbundet med privatfester, men ligeledes med halballer, fredagscafeer, byfester, diskoteker mv. Forskningen dokumenterer, at et reduceret forbrug bedst opnås ved at begrænse tilgangen til alkohol. På baggrund af rapportens analyser opstilles følgende anbefalinger: 1. Skolen som ramme for dialog og forældrenetværk: Forældre og skole spiller en vigtigt rolle, idet regler om genstandsgrænser og hjemkomsttidspunkter påvirker unge til at drikke mindre. 2. Alkoholfrie fester og arrangementer for unge under 18 år, som alternativ til det eksisterende festmiljø. 3. Alkohol- og stofpolitikker på alle ungdomsuddannelser, som bl.a. præciserer, hvordan unges omgang med alkohol skal håndteres. 4. Nyt samarbejde med det resterende festmiljø, som kan medvirke til at skærpe ansvarligheden og kendskabet til lovgivningen vedrørende udskænkning og servering for unge under 18 år. 5. Revidering af politikredsens restaurationsplan, så muligheden for at stille betingelser i forbindelse med udstedelse af lejlighedstilladelser og alkoholbevillinger udnyttes optimalt. I den forbindelse bør der ligeledes strammes op på myndighedernes håndhævelse og kontrol af lovgivning og regler. 6. Kommunale alkoholpolitiske handleplaner, som konkretiserer kommunens visioner, værdier og mål på alkoholområdet vedrørende forebyggelse, behandling og kontrol. 7. Samarbejde mellem kommunerne og detailhandelen: For at sikre konsekvent håndhævelse af 16-årsreglen for køb af alkohol i butikkerne, kan kommunerne indlede et samarbejde med den lokale detailhandel omkring udstedelse og brug af billedlegitimation. 8. Opfølgning og løbende evaluering af de enkelte tiltag. 3

4 Indhold FORORD... 2 SAMMENFATNING... 3 INDLEDNING... 5 UNGE, ALKOHOL OG FESTER... 7 AFGRÆNSNING AF FESTMILJØET HVOR DRIKKER DE UNGE?... 8 PRIVATFESTERNE DE UNGES FORETRUKNE FORÆLDREFRIE RUM...10 FORÆLDRESTYRING CONTRA SELVSTYRING FESTMILJØET OG LOVGIVNINGEN...13 ALMINDELIGE MISFORSTÅELSER ANBEFALINGER TIL INDSATSER OG SAMARBEJDE SKOLEN SOM RAMME FOR DIALOG OG FORÆLDRENETVÆRK ALKOHOLFRIE FESTER OG ARRANGEMENTER FOR UNGE UNDER 18 ÅR ALKOHOL- OG STOFPOLITIK PÅ ALLE UNGDOMSUDDANNELSER NYT SAMARBEJDE MED DET ØVRIGE FESTMILJØ REVIDERING AF POLITIKREDSENS RESTAURATIONSPLAN KOMMUNALE ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLANER SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG DETAILHANDELEN OPFØLGNING OG LØBENDE EVALUERING AF DE ENKELTE TILTAG ØKONOMI BILAG A...28 BILAG B...29 BILAG C

5 Indledning Den europæiske ESPAD 1 - undersøgelse viser, at danske unge igennem en del år har været blandt dem, der drikker allermest i Europa. Det store alkoholforbrug er imidlertid ikke noget, der kun hører ungdommen til her i Danmark. Når de unge drikker så meget, hænger det sammen med, at danskerne generelt drikker meget, en alkoholkultur der smitter af på de unge. Vi ved fra flere undersøgelser, at den mest effektive metode til at reducere alkoholforbruget på er at begrænse tilgængeligheden altså gøre det vanskeligere at få fat i alkoholen. Tilgængeligheden til alkohol varierer meget fra land til land. Den danske alkoholkultur er præget af nem adgang til alkohol. Det er billigt, kan købes overalt på alle tider af døgnet og aldersgrænsen for, hvornår man ifølge loven må købe alkohol (16 år), er lavere end i mange andre lande. Man kan sige, at der med lovgivningen lægges op til, at befolkningen fører en høj grad af selvkontrol, hvis der ikke skal drikkes for meget. Imidlertid tyder forskningsprojektet Unge og alkohol 2 på, at de fleste forældre reelt ikke ønsker at blande sig og kontrollere deres børns alkoholforbrug, hvilket formentlig er en medvirkende årsag til de unges høje forbrug (Gundelach og Järvinen 2006: 25). Denne rapport har fokus på de unges festmiljø de steder, hvor de unge har det sjovt og fester med hinanden, som oftest under indtagelse af alkohol. Den målgruppe af unge, vi har fokus på, er de unge Alkoholforbruget blandt de 13-årige 32 % af de 13-årige drenge har været fulde 28 % af 13-årige piger har været fulde Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lillhauge Svarrer 2009 Alkoholforbruget blandt de 13-årige 32 % af de 13-årige drenge har været fulde under 18 år, og i særdeleshed de unge under 16 år. Målet med rapporten og dens anbefalinger er at give politikere og myndigheder i Syd- og Sønderjylland nogle virksomme redskaber, der kan ændre rammerne for festmiljøet, så tilgængeligheden til alkohol for de helt unge reduceres. Målene er at hæve debutalderen for alkoholindtag samt reducere indtaget hos de, der 28 % af 13-årige piger har allerede har et forbrug. Ønsket er både at reducere den mængde alkohol, de unge været indtager fulde i festmiljøet, og reducere antallet af arrangementer, hvor der serveres alkohol for de helt unge. Derudover er det Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lillhauge Svarrer 2009 håbet, at rapporten og dens anbefalinger vil styrke kendskabet til restaurationsloven blandt relevante aktører og herigennem medvirke til at sikre, at lovgivningen omkring salg og udskænkning for unge 1 ESPAD står for the European School survey Projekt on Alcohol and other Drugs, et europæisk samarbejdsprojekt der begyndte i 1993 med det formål at indsamle og sammenligne data om den europæiske ungdoms forbrug af alkohol og stoffer. 2 Forskningsprojektet Unge og Alkohol havde til formål at undersøge og komme til en forståelse af de unge danskeres høje alkoholforbrug. Projektet er gennemført af professor Peter Gundelach og professor Margaretha Järvinen samt phd. studerende Jeanette Østergaard og Jakob Demant, der alle er tilknyttet Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. 5

6 under 18 år overholdes. Der bør, i højere grad end det er tilfældet i dag, skabes rammer for arrangementer, hvor de unge kan mødes om aktiviteter, som ikke involverer alkohol (se anbefalingen s. 20). Forskningen viser som nævnt, at tiltag, der begrænser tilgængeligheden af alkohol, hører til de mest effektive indsatser i forhold til at reducere forbruget af alkohol. Både når det gælder en øget aldersgrænse for salg af alkohol, regulering af tilgængelighed i forhold til alkoholstyrke, reduktion i antal timer og dage, der udskænkes alkohol samt reduktion i antallet af udskænkningssteder, ses ifølge internationale undersøgelser en alkoholreducerende effekt (Elmeland 2005: 21-26). Forskning viser samtidig, at forebyggelsesindsatser virker bedst, hvis der sættes ind på flere niveauer samtidig - for eksempel med indsatser der både er rettet mod individet og de omgivende rammer (Riegels et al. 2006: 4). Konsekvenserne af den tidlige alkoholdebut og det store forbrug blandt de unge kan være slagsmål, ulykker og problemer med politiet. Mange unge kommer ud for uoverskuelige, ubehagelige eller farlige situationer, fordi de drikker. Ifølge den europæiske ESPAD-undersøgelse rapporterer de danske unge langt flere negative konsekvenser ved fuldskab end unge i noget andet land herunder blandt andet konflikter, vold, relationsproblemer i forhold til forældre og venner, skoleproblemer, negative seksuelle oplevelser mv. (Gundelach og Järvinen 2006: 22). De unge, der starter med at drikke tidligt, kommer ud for flest farlige situationer og sociale problemer i relation til deres alkoholforbrug. Hvis vi for alvor ønsker at vende udviklingen i de unges alkoholforbrug, kræver det, at vi over tid fastholder indsatser med mange facetter. Det tegner derfor godt, når flere kommuner i Syd- og Sønderjylland har valgt at udforme politikker og handleplaner, som sigter mod at ændre den generelle alkoholkultur ved at sætte ind på en lang række forskellige arenaer og overfor mange målgrupper. Det kan kun anbefales, at de kommuner, som ikke allerede er i gang, gør det samme. 6

7 Unge, alkohol og fester Der er uden tvivl mange forskellige holdninger til, hvornår det er i orden at introducere unge for alkohol. Traditionen tro har mange forældre accepteret en alkoholdebut, som falder sammen med konfirmationen i årsalderen. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen, at unge under 16 år ikke drikker alkohol på grund af den øgede risiko for helbredsskader i denne alder. Hos helt unge er hjernen endnu ikke færdigudviklet og børn og unges organer er mere følsomme overfor alkoholens skadelige effekter (Sundhedsstyrelsen 2010 a). Efter nogle år med forsigtig optimisme i forhold til udviklingen i de unges alkoholforbrug, viser den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at de åriges forbrug af alkohol atter er stigende (Sundhedsstyrelsen 2010 b). Den landsdækkende undersøgelse Unges hverdag, udgivet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, giver et indblik i unges hverdagsliv og adfærd i relation til forskellige rusmidler (Hansson og Vinther-Larsen 2008). Ifølge undersøgelsen har cirka hver fjerde elev i de danske 7. klasser oplevet at mærke en virkning af alkohol. Gennemsnitsalderen, for hvornår de unge har været fulde første gang, er 13 år. Cirka en tredjedel af eleverne i 7. klasse har drukket mere end fem genstande, sidst de drak alkohol, og de unge drikker helst alkoholsodavand og spiritus. Alkoholforbruget i klasse 26 % af eleverne i 7. klasse siger, at de har været fulde indenfor den sidste måned 71 % af eleverne i 9. klasse har været fulde indenfor den sidste måned Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lilhauge Svarrer 2009 Alkoholforbruget i klasse 26 % af eleverne i 7. klasse siger, at de har været fulde indenfor den sidste måned Esbjergs 71 % af ungeprofilundersøgelse eleverne i 9. klasse har fra været 2009 tegner et pålideligt billede af de unge i Esbjerg kommune i fulde indenfor den sidste måned Fra Ungeprofil Esbjerg Kommune, Lilhauge Svarrer 2009 såvel land- som byzone, og kan formentlig generaliseres til resten af Syd- og Sønderjylland. Alkoholdebutalderen her i området for både drenge og piger ligger især imellem 13- og 15 år. Ifølge ungeprofilen har 32 % af de 13-årige drenge og 28 % af de 13-årige piger efter deres egen vurdering prøvet at være fulde. Blandt de 14-årige drenge og piger er det henholdsvis 52 % af drengene og 50 % af pigerne, som angiver, at de har været fulde. 7

8 Når de unge er fyldt 16 år, er det knap 70 %, der har prøvet at være fulde. I Esbjergs ungeprofil, der dækker unge fra 7. klasse og frem til første år på ungdomsuddannelserne, er det omkring 30 %, som angiver, at de aldrig har været fulde. Afgrænsning af festmiljøet hvor drikker de unge? Undersøgelsen Unge, vold og utryghed i nattelivet (2008), som har interviewet 1218 unge i aldersgruppen år, giver et billede af, hvor de unge drikker. Blandt de årige siger 72 %, at de ofte går i byen eller til fester og de fleste fester sammen med deres venner (93 %). Hele 86 % fester i private hjem, mens 22 % går til halballer og byfester. De fleste fester blandt unge under 18 år foregår hjemme hos dem selv i privatsfæren, hvor det først og fremmest er de unges forældre, der har ansvaret for at sætte grænserne for de unges alkoholforbrug. At privatfesterne er de unges foretrukne alkoholarena bekræftes af forskningsprojektet Unge og alkohol (Demant og Østergaard 2006: 48). Hvor fester de årige? 86 % fester i private hjem 22 % går til halballer og byfester 19 % går på diskotek/natklub 18 % går til fester på skoler/ uddannelsesinstitutioner 15 % fester til koncerter 10 % fester på spillesteder med livemusik 8 % angiver at de fester på barer/cafeer 5 % siger de går på værtshuse 5 % siger de fester i foreninger/sportsklubber Spørger vi de professionelle her i området, er der udbredt enighed om, at mange forældre af den ene eller anden grund ikke formår at sætte klare grænser for børnenes forbrug af alkohol. Tilsyneladende synes mange forældre ligefrem, at det er i orden, at deres årige børn drikker alkohol. Det er ikke sikkert, de er klar over, hvor ofte det foregår og i hvilke mængder. 12 % fester ved andre typer fester Fra Unge, vold og utryghed i nattelivet, Rådgivende sociologer 2008 Hvor fester de årige? 86 % fester i private hjem 22 % går til halballer og byfester 19 % går på diskotek/natklub Hvis vi som myndigheder, professionelle eller politikere ønsker at påvirke de unge til at drikke mindre derhjemme og i det hele taget, er det givet, at indsatserne herfor også 18 % skal går rettes til fester mod på forældrene skoler/ og uddannelsesinstitutioner 15 % fester til koncerter børnene. En af metoderne er at bearbejde de unges og forældrenes sociale overdrivelser omkring alkohol inden de unge begynder at drikke (Balvig et al. 2005). En anden vigtig indsats er at støtte forældrene 10 % fester på spillesteder med livemusik 8 8 % angiver at de fester på barer/cafeer 5 % siger de går på værtshuse 5 % siger de fester i

9 i at danne netværk, hvormed de kan støtte hinanden i at skabe regler omkring deres børns fester, hjemkomsttidspunkter og alkoholforbrug. Tallene fra undersøgelsen Unge, vold og utryghed i nattelivet (2008) peger desuden på, at mange unge fester til halballer, byfester, Festmiljøet i Syd- og Sønderjylland Private fester Halballer Ungdomsuddannelserne Offentlige parker ol. Sportsfester Byfester Sidste skoledag Beach parties By Night Kræmmermarkeder Festivaler Forsamlingshuse Festlokaler/festsale Fester i boligforeninger Diskoteker, cafeer, barer ol. Lukkede fester på diskoteker Festmiljøet i Syd- og Byfester Sidste skoledag Beach parties By Night Kræmmermarkeder Festivaler Forsamlingshuse 9 Festlokaler/festsale Fester i boligforeninger på uddannelsesinstitutioner og på de professionelle udskænkningssteder. Derfor giver det god mening også at fokusere på disse festmiljøer og de indsatser, vi kan iværksætte der. I et forsøg på at slå en lokal ring omkring alle de arenaer, hvor unge i Syd- og Sønderjylland mødes for at feste og indtage alkohol, har arbejdsgruppen spurgt en lang række professionelle - fortrinsvis i forbindelse med møder i lokalråd +. Disse professionelle har fra mange forskellige vinkler i deres daglige arbejde erfaring og indblik i de unges livsstil og alkoholkultur. De adspurgte er SSP-medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politifolk indenfor forebyggelse, skolefolk, socialrådgivere ved børn- og ungeafdelinger, UU-vejledere og andre fordelt på de otte kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds. De professionelle er blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvor mener I, at de helt unge får deres alkoholdebut her i kommunen? 2. Hvor fester unge under 18 år her i kommunen? 3. Hvilke festmiljøer udgør efter jeres vurdering et særligt problem i forhold til de helt unge, når det gælder salg og indtag af alkohol nævn de værste steder i prioriteret rækkefølge? Sønderjylland De professionelle svarer forskelligt fra kommune til kommune, og der synes at være en vis variation i Private fester udbuddet af Halballer fester for unge mellem de enkelte kommuner. Der lader dog til at være enighed om, at det Ungdomsuddannelserne især er halballer, byfester og lignende fester på ungdomsuddannelsesstederne samt enkelte diskoteker Offentlige parker ol. og cafeer, som udgør den største udfordring i forhold til alkoholforbruget blandt unge under 18 år. Sportsfester

10 Privatfesterne de unges foretrukne forældrefrie rum Som vi har set tidligere, fester mange unge i deres private hjem, hvor det er vanskeligt for myndighederne at regulere og influere på de unges forbrug. Der er ikke lovgivet om, hvornår børn må begynde at drikke alkohol, og der er derfor lagt op til, at kontrollen med de unges forbrug primært skal reguleres af forældrene. De unge må ganske vidst ikke selv købe alkohol i butikkerne, før de er 16 år, men der er på den anden side intet, der forbyder dem at tage imod alkohol fra ældre venner, kærester, søskende eller forældre! I sommeren 2010 vedtog Folketinget en ny lov, som betyder at unge under 18 år fremover kun må købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på under 16,5 (se Bilag C) 3. Ifølge undersøgelsen Unge og alkohol fik eller købte 46 % af de årige alkohol af deres forældre sidste gang de Forældreregler nytter! Unge med forældre der sætter klare grænser for deres alkoholforbrug, begynder at drikke senere og drikker mindre end unge med mindre kontrollerende forældre. (Gundelach og Järvinen 2006: 25) drak alkohol. 35 % købte det i en butik, mens 31 % fik eller købte det af deres venner (Gundelach 2006: 31). De unge drikker primært med andre unge i det, man kunne kalde forældrefrie rum. Det er ikke længere så udbredt at drikke til sin egen konfirmationsfest og på blå mandag er der endnu færre, der drikker. 80 % siger, at de ikke drak alkohol på denne dag (Gundelach 2006: 28). Det mest almindelige er, at de unge har haft deres debut andre steder inden de konfirmeres. Det er derfor vigtigt at forældre og skole kommer på banen inden de første erfaringer med alkohol gøres for når det sker, sørger de unge for, at der ikke er voksne til stede. Forældrestyring contra selvstyring Der lader til at være en udbredt opfattelse blandt forældre om, at det ikke kan betale sig at lave aftaler eller regler omkring de unges alkoholforbrug. Mange forestiller sig endda, at regler blot får de unge til - i trods! - at drikke endnu mere. Den internationale og danske forskning viser det modsatte: Forældreregler har en alkoholreducerende effekt! 3 Ændringen træder senest i kraft den 1. april

11 Unge med liberale forældre debuterer tidligere og har et højere forbrug end unge med mere restriktive forældre (Gundelach og Järvinen 2006: 25). Forældrene bør derfor lave klare regler for alkoholforbrug og hjemkomsttidspunkter fra fester. En af måderne, hvorpå kommunerne ifølge undersøgelsen Unge og alkohol kan støtte forældrene i at lave og fastholde strammere regler omkring de unges alkoholforbrug, er ved at udvikle en alkoholpolitik på skolerne og etablere alkoholaftaler mellem eleverne indbyrdes og mellem forældre og børn (Gundelach og Järvinen 2006: 181). Undersøgelsen tyder på, at en del af de aftaler, der i dag laves i skolerne mellem forældre i en klasse, ikke formidles (tydeligt nok) videre til de unge. Der er således langt flere forældre end unge, som hævder, at der er lavet en alkoholpolitik i klassen. I cirka 11 % af besvarelserne siger de unge desuden, at der er en alkoholpolitik, men at den ikke overholdes, mens deres forældre mener, at den overholdes (Gundelach 2006: 32-33). Dette peger for det første på vigtigheden af, at de aftaler, der laves imellem forældrene (og skolen), formidles grundigt videre til børnene og for det andet, at der jævnligt følges op på, hvordan det går med at overholde aftalerne. Det er derfor oplagt, at forældrene på de relevante årgange mødes et par gange om året for at udveksle deres erfaringer omkring de unges festliv. Ved disse lejligheder er det ligeledes en god ide at tage aftalerne om alkohol op til fornyet revision. Aftaler som for eksempel er indgået i begyndelsen af 6. klasse, kan nemt vise sig at være helt ude af trit med de unges virkelighed, når de går i 8. eller 9. klasse. Og hvis aftalerne ikke længere forholder sig til den virkelighed de unge oplever med fester og et socialt pres, der i stigende grad tilskynder dem til at drikke alkohol, så er der mindre chance for, at de unge overholder aftalerne. I et eller andet omfang bør de unge derfor også inddrages, når aftalerne revideres. Erfaringerne fra lokale SSP- medarbejdere peger på, at det i den forbindelse er vigtigt, at de unge har opnået en vis modenhed før, de inddrages. De skal være i stand til at diskutere og argumentere overfor deres forældre. Desuden skal forældrene være indstillede på reelt at lytte og medinddrage deres børn, så diskussionen ikke foregår hen over hovedet på dem. Sidst men ikke mindst er det uhyre vigtigt, at forældrene fastholder, at det er deres, og ikke de unges ansvar at sætte grænserne. Mange forældre er tilbøjelige til at forhandle med deres børn om hjemkomst tidspunkter og alkohol og tilslutter sig udsagnet: Teenage-børn, der har fået en god opdragelse, kan selv sætte grænser for, hvad de må og ikke må. Ifølge undersøgelsen er det imidlertid fejlagtigt at tro, at de unge selv er i stand til at sætte rimelige grænser og ved, hvad der er bedst for dem selv, når det gælder deres alkoholforbrug (Gundelach og Järvinen 2006). 11

12 Undersøgelsen Unge og alkohol viser, at der blandt de unge hersker en bestemt forestilling en diskurs - omkring det at være selvstyrende i forhold til alkohol og hjemkomsttidspunkter. Når de unge interviewes, siger de, at restriktive regler opsat af forældrene blot får dem til at drikke endnu mere. De giver endvidere udtryk for, at de bedste forældre, er dem, der lader de unge selv styre deres forbrug. Måske påvirkes forældrene af det, de unge siger. For halvdelen af alle forældrene i undersøgelsen erklærer sig enige i udsagnet: Unge lærer kun grænsen, for hvor meget alkohol de kan tåle, ved at overskride den (Järvinen og Østergaard 2006: ). Interessant nok viser undersøgelsen, at børn af forældre, som erklærer sig enige i udsagnet: Så længe teenage-børn bor hjemme, kan forældre forbyde dem at drikke, statistisk set drikker langt mindre end børn af forældre med de ovennævnte holdninger. Analysen af spørgeskemaerne viser klart, at de unge, hvis forældre sætter klare genstandsgrænser og hjemkomsttidspunkter, drikker sjældnere og mindre! (Järvinen og Østergaard 2006: ). 12

13 Festmiljøet og lovgivningen Salg og udskænkning af alkohol reguleres gennem lovgivning. Mange af de fester og arrangementer, der holdes uden for hjemmets fire vægge, er omfattet af lovgivningen om udskænkning af alkohol. Hermed angives nogle begrænsninger for de unges tilgang til alkohol, som hvis loven følges, vil begrænse de unges alkoholforbrug i en del af festmiljøet. Lovgivningen og de unge ifølge loven: Må ingen sælge alkohol til unge under 16 år Må ingen udskænke for unge under 18 år - heller ikke hvis en person på 18 år eller derover køber og derefter overdrager drikkevarerne til den unge under 18 år Må ingen lade deres ansatte eller frivillige hjælpere udskænke alkohol for unge under 18 år (Asnæs 2010, Retsinformation 2010 b) I Restaurationsloven, som regulerer erhvervsmæssig udskænkning, skelnes mellem salg og udskænkning 4 af alkohol. Ved salg forstås, at man tager det købte med sig, hvad enten det er fra en restauration eller en butik. Hidtil har unge på 16 år frit kunne købe alkohol i butikker og andre steder, hvor der ikke foregår udskænkning. Som nævnt har Folketinget imidlertid netop vedtaget en ny lov som betyder, at drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år (Se Bilag C). ALovgivningen og de unge ifølge loven: Ved udskænkning forstås, at det købte indtages på stedet, indenfor eller udenfor uanset om stedet er et værtshus eller for eksempel en sportshal eller et Må ingen sælge alkohol til unge under 16 år klubhus. Nogle arrangementer er af så privat karakter, at de slet ikke falder under Restaurationslovens regler, og dermed heller ikke omfattes af reglerne for udskænkning af alkohol (Asnæs 2010). Må ingen udskænke for unge under 18 år - heller ikke hvis en person på 18 år eller derover køber og derefter overdrager drikkevarerne til den unge under 18 år I 2008 indførte Syd- og Sønderjyllands politi en ny praksis vedrørende lejlighedstilladelser for at dæmme op for problemerne med unge under 16 år, som var stærkt berusede ved halballer. Erfaringerne Må ingen lade deres ansatte eller frivillige hjælpere udskænke alkohol for unge under 18 år viste, at unge helt ned i års alderen, som deltog i festerne, hvor de ifølge loven ikke må købe alkohol, i stedet var fulde, når de ankom. De havde varmet op ved private forfester. I nogle tilfælde (Asnæs 2010) kunne det iagttages, at der også på selve stedet blev serveret for unge langt under 18 år. I bestræbelserne på at håndtere denne problematik blev lejlighedstilladelser til halballer givet på betingelse af, at 4 I Restaurationsloven anvendes hovedsageligt begrebet servering. I denne rapport er det valgt konsekvent at bruge begrebet udskænkning, som er det begreb Sundhedsstyrelsen anvender i sin publikation Ansvarlig udskænkning (2009). 13

14 unge under 16 år ikke fik adgang. Tiltaget gav anledning til en del debat i medierne og kritik fra både arrangører af halballer og enkelte kommuner. Vilkåret blev drøftet i kredsrådet, og i efteråret vedtog man her, at 16-års reglen skulle afløses af flere vilkår, som nævnt i bilag A, for at opnå den ønskede effekt. Almindelige misforståelser Der florerer mange misforståelser om reglerne for, hvornår unge må købe og indtage alkohol. Erfaringen er, at disse misforståelser og myter medfører en hel del utilsigtede lovovertrædelser, som i praksis betyder, at unge under 18 år får lettere adgang til alkohol end loven tilsigter. Unge under 18 må gerne gå i byen, på diskotek eller cafe og de må gerne deltage i foreningsfester, byfester, halballer og lignende medmindre betingelser givet i forbindelse med bevillingen angiver noget andet eller restaurationen har en anden politik. Til sådanne arrangementer må unge under 18 år dog fortsat ikke indtage alkohol heller ikke selvom en over 18-år har købt det til dem! Ved arrangementer som har lejlighedstilladelse, hvor der er tale om erhvervsmæssig udskænkning, må der aldrig serveres for unge under 18 år - det gælder også hvis alkoholen medbringes af gæsterne og indtages på stedet (Asnæs 2010). Der kan være tale om erhvervsmæssig udskænkning, når der tages penge for alkohol til et større arrangement, hvor man forsøger at opnå en fortjeneste. Dette gælder også selv om betalingen eksempelvis foregår i form af en entrébillet eller lignende. Ved lukkede fester for eksempel i en klub, hvor gæsterne udgør en snæver personkreds med indbyrdes sociale relationer eller udelukkende er medlemmer, er det lovligt at servere for unge under 18år. Men så snart arrangementet er åbent for en bredere kreds og der sælges alkohol, som kan indtages på stedet, må der aldrig serveres for unge under 18 år, medmindre arrangementet er så privat, at det falder udenfor lovens regler. Lovændring begrænser unges tilgang til alkohol En ny lovændring vedtaget af Folketinget den 25. juni 2010 betyder, at der ikke må sælges drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover til unge under 18 år Ændringen sættes i kraft senest den 1. april (Retsinformation 2010 a) Mange festarrangører tror, at deres fest er af en sådan karakter, at den ikke er underlagt lovgivningen om udskænkning af alkohol, og dermed heller ikke forbuddet mod udskænkning af alkohol for unge under 18 år. I realiteten er langt de fleste store arrangementer, hvor der sælges alkohol, omfattet af restaurationsloven og dermed et forbud mod udskænkning for unge under 18 år. Dette gælder også 14

15 selvom festen har til formål at samle penge ind til godgørende formål, herunder kultur, sport og foreningsliv. Typiske eksempler herpå er halballer, fester i forsamlingshuset, fester på uddannelsesinstitutioner, foreningsfester, sportsfester, events osv. Når uddannelsesinstitutioner holder større åbne arrangementer, så som en afslutningsfest, hvor der serveres alkohol for de studerende, skal de søge lejlighedstilladelse. Hvis arrangementet gentages flere gange om året uden særlig anledning, som en fredagscafe, skal der søges om alkoholbevilling. Til disse arrangementer må der som udgangspunkt ikke serveres alkohol til unge under 18 år. Hvis det udelukkende er studerende fra skolen, der deltager, vil arrangementet dog kunne anses for lukket, og der vil være mulighed for udskænkning af alkohol for unge under 18 år. Det må under ingen omstændigheder være unge under 18 år, som forestår udskænkningen (Asnæs 2010). Ved enkeltstående arrangementer, der afholdes ved særlige lejligheder, hvor der foregår erhvervsmæssig udskænkning altså tjenes penge på drikkevarerne, skal der som udgangspunkt altid søges om lejlighedstilladelse. Det er politiets afgørelse om arrangementet er omfattet af loven og dermed reglerne om forbud mod udskænkning for unge. Hvis arrangementet ikke er en enkeltstående begivenhed, men finder sted flere gange årligt, skal der søges om alkoholbevilling. Dette gør sig ofte gældende for halballer. Bevillingen kan eventuelt begrænses til de pågældende arrangementer. Loven siger, at bevillinger kan gives under hensyntagen til eksempelvis samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og byplanmæssige hensyn (ansvarlig udskænkning). Med henvisning til disse hensyn kan myndighederne vælge at opstille en række vilkår og betingelser for at få og beholde en alkohol- eller lejlighedsbevilling. Betingelserne er en oplagt mulighed for at regulere de unges tilgang til alkohol i festmiljøerne, og vi vender tilbage hertil i anbefalingerne til allersidst. Ved større arrangementer med mange gæster er det oftest uhyre vanskeligt at føre kontrol med, at alle, som indtager alkohol på stedet, er fyldt 18 år. Det er imidlertid arrangørens/bevillingshaverens ansvar, at der hverken udskænkes eller videregives alkohol til unge under 18 år. En måde at lette kontrollen på er at afmærke gæster, som er henholdsvis under og over 18 år på en måde, så det er vanskeligt at snyde. Dette kan for eksempel gøres med armbånd, der ikke umiddelbart kan tages af, som udleveres mod forevisning af billedlegitimation, til dem der er fyldt 18 år og/eller ved at mærke de under 18-årige på et synligt sted med farve eller lignende, som ikke umiddelbart kan fjernes. 15

16 Lovgivningen på dette område er som antydet i det foregående særdeles vanskelig at gennemskue, også fordi den tolkes og håndhæves forskelligt i de forskellige politikredse. På denne baggrund har Gry Asnæs, som er advokat og konsulent med mange års erfaring indenfor restaurationsmiljøet, skrevet publikationen Fester for og med unge, der er en overskuelig og let tilgængelig indføring i lovgivningen på området. Det anbefales, at alle, der kommer i berøring med festmiljøet, læser denne publikation: Gry Asnæs Fester for og med unge Publikationen kan findes på kommunernes og Syd- og Sønderjyllands politis hjemmesider 16

17 Anbefalinger til indsatser og samarbejde De anbefalinger, som fremlægges i det følgende, bygger først og fremmest på publikationerne Unge, fester og alkohol (Gundelach og Järvinen (Red.) 2006), Ansvarlig udskænkning (Sundhedsstyrelsen 2009), Fester for og med unge (Asnæs 2010), Gode råd til festarrangementer (Det Kriminalpræventive Råd 2001), Unge i byen (Det Kriminalpræventive Råd 2003). Herudover er anbefalingerne valgt på baggrund af diskussioner i arbejdsgruppen og de enkelte kommuners lokalråd +, hvor emnet unges festmiljø er drøftet løbende igennem det sidste års tid. De første anbefalinger retter sig imod skoler og forældre. Antagelsen er at både skole, lærere og forældre (selvfølgelig) ønsker at støtte de unge bedst muligt igennem de udfordrende teenageår, men at de ikke altid ved præcis, hvordan de bedst gør dette. De første anbefalinger er derfor ideer til, hvordan der indenfor skolens og klassens rammer kan skabes et rum for en vidensbaseret dialog mellem skole og forældre omkring de unges festkultur. Målet er, at forældre og skole eventuelt koordineret af SSP kan være med til at opbygge nogle faste rammer omkring privatfesterne - de unges forældrefrie rum som har betydning for de unges alkoholforbrug, når forældrene ikke er til stede. 1. Skolen som ramme for dialog og forældrenetværk Som vist tidligere foregår de fleste fester blandt årige hjemme hos de unge selv. Her er de voksne enten helt fraværende eller de holder sig i baggrunden. Det er samtidig her de fleste unge har deres alkoholdebut og her en del unge binge-drikker, altså drikker mere end de 5 genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimum på en enkelt aften. Det anbefales derfor, at alle skoler sætter fokus på at fremme dialogen med forældrene om de unges festkultur. Dialogen kan struktureres af kommunens SSP-medarbejdere, ATK- eller klasselæreren. Som beskrevet tidligere viser undersøgelsen Unge og alkohol, at mange forældre mener, det er bedst, hvis deres børn eksperimenterer med selv at finde grænsen for hvor meget alkohol, de kan tåle. Dette betyder, at mange forældre ikke sætter grænser for deres børns alkoholindtag (Demant og Østergaard 2007). Mange forældre forestiller sig fejlagtigt, at restriktive regler omkring hjemkomst tidspunkt og det at sætte grænser for de unges alkoholindtag ikke nytter noget, eller endda virker modsat hensigten! Forskningen viser imidlertid, at klare regler nedsætter de unges alkoholforbrug (Järvinen og Østergaard 2006: ). 17

18 Hvis vi vil have vores unge til at udskyde deres debutalder for alkohol og drikke mindre, når de er begyndt, må vi støtte forældrene i, at det er en god ting at sætte grænser for deres børn. I skolen kan der allerede i indskolingen skabes tradition for en konstruktiv dialog mellem forældrene, og skolen kan opfordre til at forældrene opbygger et netværk for at støtte hinanden og børnene i klassen. I de første år kan netværket først og fremmest handle om, at forældrene vænner sig til at tale sammen om de ting der rører sig i klassen. Hensigten er at skabe en klassekultur præget af tillid og gensidig respekt forældrene imellem, hvor der er plads til uenighed, og at det er almindeligt at tale om emner så som fødselsdagsfester, brug af mobiltelefoner osv. uden at disse emner nødvendigvis opleves som problemer. Det vigtigste er, at forældrene finder ud af at bruge hinanden konstruktivt, når de laver regler for deres børns adfærd i skolen. Det er fint, hvis de vænner sig til at udveksle erfaringer og synspunkter de behøver ikke at være enige om alt. Når børnene bliver ældre, er det oplagt at forældrene støtter hinanden i at skabe rammer for klassens fest- og alkoholkultur. Skab dialog med forældrene om de unges hjemkomsttidspunkter og alkoholforbrug Her kan dialogen underbygges med et oplæg fra SSP, klasselæreren eller andre, som fortæller, at det faktisk nytter at sætte grænser også selvom de unge selv siger noget andet. En efterfølgende debat om grænsesætning og holdninger til alkohol mv. kan danne udgangspunkt for, at klassens forældre aftaler nogle fælles regler for deres børns samvær omkring hjemkomst tider, alkohol, fester mv. Dette kan være en hjælp for den enkelte forælder til at blive mere bevidst om deres egne holdninger og værdier og støtte dem i at holde fast i de regler, de sætter overfor den unge. Aftalerne kan skrives ned og sendes til de forældre, som ikke har deltaget i forældremødet, hvilket kan medvirke til at fastholde aftalerne fremover. Forskningen dokumenterer, at restriktive regler omkring hjemkomst tidspunkt og alkohol får de unge til at drikke mindre, derfor: Bør forældrene opfordres til at sætte grænser for, hvor meget deres børn må drikke Bør forældrene opfordres til at lave klare regler for, hvornår deres børn skal være hjemme efter en fest Skab dialog med forældrene om de unges hjemkomsttidspunkter og alkoholforbrug Forskningen dokumenterer, at restriktive regler omkring hjemkomst tidspunkt og alkohol får de unge til at drikke mindre, derfor: Bør forældrene opfordres til at sætte grænser for, hvor meget deres børn må drikke Bør forældrene opfordres til at lave klare regler for, hvornår deres børn skal være hjemme efter en fest Det er vigtigt, at skolen gør en særlig indsats for, at så mange forældre som muligt deltager på forældremøderne. Forældrene skal opleve, at de får noget med hjem fra møderne og samtidig, at det er ufar- 18

19 ligt at deltage. Erfaringen er, at der i de ældste klasser kommer færre og færre forældre til møderne, og det er ofte netop de forældre, som ikke kommer, der er vigtige at få med i dialogen omkring rammerne for de unges festkultur. I den forbindelse skal det endnu engang understreges, at det er vigtigt at skabe en positiv stemning omkring forældremøderne, så alle føler sig velkomne. Det kan være en god ide, hvis skolen eller nogle af forældrene aftaler at ringe til de forældre, som ikke har tilmeldt sig forældremødet. Nogle kan måske motiveres til at komme alligevel, hvis de opfordres med en personlig henvendelse og et: Det ville være rigtigt dejligt, hvis du kom. Forældrenetværk, dialog og aftaler - Alle skoler bør prioritere at støtte opbygningen af forældrenetværk i de enkelte klasser - Forældremøderne bør fra omkring 6. klassetrin danne rammen om en drøftelse af vigtige emner som hjemkomsttidspunkter, holdninger og regler samt begrænsninger vedrørende de unges forbrug af alkohol - På baggrund af et oplæg fra SSP eller klasselærer eller andre skabes dialog mellem forældrene, og der kan laves aftaler omkring de unges brug af alkohol, fester mv. - Prioriteringen af forældrenetværk og aftaler bør skrives ind i skolens samlede alkoholpolitik - Det er vigtigt at skabe en atmosfære, der bygger på gensidig respekt, trods forskellige holdninger - Sundhedsstyrelsen og forskere fra Københavns Universitet anbefaler, at forældre taler om disse ting umiddelbart inden deres børn begynder at drikke alkohol dvs. typisk i 6. klasse - Aftaler skrives ned og der sendes et referat fra forældremødet til de forældre, der ikke har deltaget - Det vigtigste er dialogen og debatten om holdninger og begrænsninger for de unges forbrug - ikke nødvendigvis enighed og endegyldige aftaler! - Eventuelle aftaler bør revideres minimum en gang om året 19

20 2. Alkoholfrie fester og arrangementer for unge under 18 år Det anbefales, at der i alle kommuner tilbydes alkoholfrie arrangementer for de under 18-årige, som alternativ til de traditionelle foreningsfester, halballer, byfester mv. De alkoholfrie arrangementer kan arrangeres af den lokale ungdomsskole og SSP eller andre. Der kan for eksempel arrangeres temafester såsom beach parties eller koncerter med tidens populære navne arrangementer, der har et andet fokus end disko og dans, som forbindes med alkohol. Til alkoholfrie arrangementer, hvor der ikke tjenes penge på udskænkning af alkohol, kan der være behov for alternative tilskud til at finansiere underholdning mv. Et alternativ er, at samarbejde med lokale foreninger og erhvervsdrivende, som kan levere sponsorstøtte i bytte for positiv reklame. Det kan desuden overvejes at inddrage og ansvarliggøre de unge i planlægningen af arrangementet, da de må formodes at være gode til at finde på koncepter og underholdning, som rammer målgruppen. Hvis lovgivningen fremover konsekvent håndhæves og alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser gøres betingede af regler som besværliggør de unges tilgang til alkohol yderligere, kan man forestille sig, at de unge fremover i højere grad vil bakke op om alkoholfrie arrangementer. 3. Alkohol- og stofpolitik på alle ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelsesstederne er vigtige aktører i de unges liv og festkultur. Mange unge går til fredagscafe på deres eget eller måske kærestens eller venners uddannelsessteder, og indtrykket er, at disse institutioner ikke altid kender reglerne omkring udskænkning af alkohol for unge under 18år. Alkohol er i dag en integreret del af det sociale liv på ungdomsuddannelserne, og stort set alle unge på ungdomsuddannelserne drikker. Imidlertid kan der gøres mere for at skabe et festmiljø her, hvor alkoholen ikke bliver det væsentligste i de unges samvær. Det anbefales derfor, at samtlige kommuner tager initiativ til et samarbejde med ungdomsuddannelserne med det formål at støtte dem i at udarbejde en alkohol- og festpolitik. Politikken bør skitsere stedets holdning til fester og for eksempel fremhæve, at det er underholdning, dans og fest - ikke alkoholindtagelse, der er hovedformålet med festen. Der formuleres klare retningslinjer for udskænkning af alkohol indenfor lovgivningens rammer, og hvordan alkoholpåvirkede unge håndteres. 4. Nyt samarbejde med det øvrige festmiljø Det anbefales, at lokalpoliti og kommunernes bevillingsnævn en til to gange årligt samler repræsentanter fra den del af festmiljøet, som afholder arrangementer, der kræver en lejlighedsbevilling eksempelvis 20

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD

FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD FESTER - FOR OG MED DE UNGE REGLER OG GODE RÅD TIL ARRANGØRER OMKRING UDSKÆNKNING AF ALKOHOL INDHOLDSFORTEGNELSE & FORORD Indholdsfortegnelse & Forord... side 2 Om Fester - for og med unge... side 3 Definitioner

Læs mere

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Fanø Kommune Indholdsfortegnelse Side 2 1. FORORD... 3 1.1.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Standardvilkår til alkoholbevillinger

Standardvilkår til alkoholbevillinger September 2011 Efter en drøftelse i bevillingsnævnene er der udarbejdet følgende vejledende Standardvilkår til alkoholbevillinger som herefter følges i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Der kan til alkoholbevillinger

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Alkoholpolitik Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Borgerrettede initiativer... 4 Gravide og børnefamilier...

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Ansvarlig udskænkning

Ansvarlig udskænkning Ansvarlig udskænkning 2009 Ansvarlig udskænkning Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2009 1. udgave, 1. oplag. 2009 ISBN (trykt version): 978-87-7676-972-7 ISBN (elektronisk version): 978-87-7676-973-4

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Restaurationsplan for Bornholms Regionskommune

Restaurationsplan for Bornholms Regionskommune Restaurationsplan for Bornholms Regionskommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forord... 4 1.2. Formål... 4 Formålet med restaurationsplanen er at... 4 1.3. Overordnet om alkoholbevilling...

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Vejledning om alkoholbevillinger 00.01.00-A23-18-10 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 1. Baggrund for udarbejdelse af en restaurationsplan

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Restaurationsplan. Syd- og Sønderjylland. Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder. Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland

Restaurationsplan. Syd- og Sønderjylland. Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder. Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland Restaurationsplan 1 Syd- og Sønderjylland Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 1. Forord 2 2. Restaurationsplanens formål 3 3. Restaurationsplanens

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING

EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING EVALUERING ANSVARLIG UDSKÆNKNING 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik 2011 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI A/S Evaluering Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse Side Formålet med planen...3 Næringsbrev...3 Bevillingsnævnet...3 Hvem kan få alkoholbevilling:...4 Midlertidig

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2 Regulering af markedsføring af alkohol før Alkoholreklamenævnet Alkoholreklamenævnet Reguleret gennem vejledning hos Forbrugerombudsmanden Ikke muligt at opnå enighed om en ny vejledning Formand, advokat

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING. 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik

INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING. 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik INSPIRATIONSHÆFTE ANSVARLIG UDSKÆNKNING 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik 2011 Inspirationshæfte Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 30. september 2009 Sagsid.: 16.20.05-A26-1-09 Version nr.: Baggrunden for notatet Nærværende notat er udarbejdet

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

STATUS- OG STRATEGINOTAT

STATUS- OG STRATEGINOTAT STATUS- OG STRATEGINOTAT SSP-samarbejdet i Viborg Kommune JANUAR 2014 INDLEDNING SSP-samarbejdet i Viborg Kommune tager sit afsæt i det brede generelle forebyggende arbejde i forhold til risikoadfærd blandt

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Referat af møde nr. 1/2011 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands Politikreds den 14. marts 2011 hos Aabenraa Kommune

Referat af møde nr. 1/2011 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands Politikreds den 14. marts 2011 hos Aabenraa Kommune Referat af møde nr. 1/2011 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands Politikreds den 14. marts 2011 hos Aabenraa Kommune Deltagere: Borgmester Tove Larsen Kommunaldirektør Niels Johannesen Borgmester Aase

Læs mere

Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge

Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge Odinsvej 19, 2.sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 43 44 88 88 Telefax +45 33 43 01 39 E-mail dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt?

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt? MARKEDSFØRING AF ALKOHOL - beskytter det nuværende regelsæt? Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal BØRN SKAL BESKYTTES 2400 København NV www.alkohologsamfund.dk Tekst og redigering: Ina Johansen, Nina

Læs mere

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse Skoleåret 2010/2011 Så nærmer vi os sommerferien, og dermed er endnu et skoleår ved at nå til vejs ende. Det har igen været et år, som har været berørt af omlægninger på skoleområdet, men det er stadig

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse Campus Bornholms studie- og ordensregler... 1 Formålet med regelsættet... 2 Almindelige ordensregler... 2 Bygninger,

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere