Udkast til Miljøgodkendelse. Fuglsang Biogas Fuglsangsvej Hammel

Transkript

1 Udkast til Miljøgodkendelse Fuglsang Biogas Fuglsangsvej Hammel 21. oktober 2015

2 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn: Listebetegnelse: Virksomhedens adresse: Matr. nr.: Virksomhedens ejer: Virksomhedens kontaktperson: Ejendommens ejer Fuglsang Biogas Biogasanlæg 5.3.b i Fuglsangsvej , 8450 Hammel 1 k Frijsenborg Hdg, Hammel Vicus B ApS Cvr nr Ny Kongensgade 1, 1472 København K Christian Ejby Wefri A/S Linen 62, 8450 Hammel Wefri A/S Hovedaktivitet Biogasfremstilling ud fra vegetabilsk biomasse og husdyrgødning Nyttiggørelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 100 tons pr. dag, ved biologisk behandling. Væsentlige miljøforhold Favrskov Kommune Sagsbehandler Natur og Miljø Anders-Ole Sig Gjerløff Sagsnr. Rådgiver Tidsfrister og perioder: Miljøgodkendelsen annonceres på Favrskov kommunes hjemmeside den 21. oktober Klagefristen udløber den 18. november Søgsmålsfristen udløber den 20. april 2016.

3 Indholdsfortegnelse 1. ANSØGNING RESUMÉ 4 3. AFGØRELSE VILKÅR GENERELT ANLÆG BIOMASSE INDRETNING OG DRIFT LUGT LUFTFORURENING STØJ AFFALD BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND UHELD EGENKONTROL, VEDLIGEHOLDELSE M.V DRIFTSJOURNAL MILJØTEKNISK VURDERING BELIGGENHED OG PLANFORHOLD INDRETNING OG DRIFT FORURENINGSBEGRÆNSNING BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE GYLDIGHED RETSBESKYTTELSE ANDEN LOVGIVNING OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING BILAG 1 - LOVGRUNDLAG M.V BILAG 2 SITUATIONSPLAN BILAG 3 BEPLANTNING BILAG 4 FLOWDIAGRAM BILAG 5 OML BEREGNING BILAG 6 BASISTILSTANDSRAPPORT BILAG 7 - MILJØTEKNISK BESKRIVELSE... 33

4 1. ANSØGNING Vicus B ApS har ved brev af marts 2015 søgt om miljøgodkendelse til etablering af biogasanlægget Fuglsang Biogas på Fuglsangsvej , 8450 Hammel. Ejendommen anvendes i dag som oplagsplads for træ og for en gylletank. Biogasanlægget skal behandle sukkerroer, græs, halm og kyllingemøg. Den producerede gas bliver renset for svovl og kultveilte og sendes derefter ud i naturgasnettet. Den resterende biomasse skal udbringes på Frijsenborgs og Wedellsborgs marker, som i forvejen modtager husdyrgødning og afgasset biomasse. Der er desuden indsendt VVM redegørelse og forslag til lokalplan for anlægget. Godkendelsen omfatter udelukkende det ansøgte og forholdet til miljøbeskyttelseslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. 2. RESUMÉ Fuglsang Biogas ønsker at etablere biogasanlæg på Fuglsangvej 102. Anlægget skal behandle biomasser fra Wefri A/S landbrugsaktiviteter. Den behandlede mængde svarer til ca tons biomasse om året inklusive tilsat vand. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og sendes i en ny gasledning til naturgasselskabet HMN Naturgas I/S. Som grundlag for etablering af biogasanlægget udarbejder Favrskov Kommune en VVM-redegørelse og på dette grundlag et kommuneplantillæg og en lokalplan for området samt denne miljøgodkendelse. Disse planer kommer alle i offentlig høring. Der er inden udpegningen af lokaliseringen på Fuglsangvej vurderet en række alternativer, men lokaliteten ved Fuglsangvej er den bedste, idet anlægget her kan placeres udenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Den vigtigste råvare til fremstilling af biogassen er energiafgrøder og husdyrgødning fra landbruget. Al biomassen tilføres i fast form. Efter aflæsning fyldes lastbilen med afgasset biomasse, der køres retur til Wefri A/S ejendomme, hvor den lagres inden den udbringes. Den afgassede gylle udbringes efter de regler der gælder for almindelig gylle. Biogasanlægget opbygges i betonelementer, som det kendes fra især andre tyske biogasanlæg. Der bygges 4 reaktortanke og en modtagehal. Modtagehallen vil blive beklædt udenpå, så den får samme udseende som Frijsenborgs røde lade. Der anvendes kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden biomasse på anlægget foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Anlægget forsynes med lugtfilter, således at det ikke giver anledning til lugtproblemer for naboer. Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der er således stillet krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion. Desuden vil der blive krav til støj og lugt fra anlægget. Anlægget lokaliseres i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Derfor vil der blive stillet særlige krav til, at der ikke kan ske en udsivning af næringsstoffer og andre stoffer, der er skadelige for drikkevandet.

5 Modtagehallen opbygges med et spor til aflæsning af faste biomasser via bagtip og pumpning (se Bilag 2. Situationsplan). Modtagehallen etableres med et konstant undertryk gennem ventilation. Når en tankbil med biomasse ankommer, åbnes indkørselsport. Bilen kører ind, og porten lukkes. Herefter frigives låg til modtagegrav til åbning. Når bil er tømt kan fyldning med afgasset biomasse ske fra pumpestuds. Efter påfyldning rengøres bilen evt. ligesom evt. spild bortspules og ledes til biogasanlæggets buffertank. Herefter åbnes udkørselsporten. Bilen kører frem, og porten lukkes. Modtagegraven er forsynet med tætsluttende låg, og ventileres konstant med øget ventilationsmængde under aflæsning. Halventilationen samt undertryksventilation fra aflæssegrav behandles i biofilter. Afgasset biomasse tilføres procestanke hvor der vil der ske omrøring og en begrænset efterafgasning, procestankene overdækkes med diffusionstæt membran. Tankene tilsluttes gassystemet som opsamler gasser dannet ved efterafgasning. Der forventes derfor ingen emission af lugtstoffer fra procestankene. En del af den afgassede biomasse bliver separeret i en skruepresse, så væskefraktionen kan genbruges som tilsætning til de meget tørre råmaterialer. Herved spares på vandressourcen. Biogasreaktorerne forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod forøget gastryk ved svigtende gasaftag. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel skumdannelse og væske via lodret kanal ledes til procestanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra ventilerne vil udledes til atmosfæren. Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretages jævnlige eftersyn for at sikre funktionen af ventilerne. Gaslageret indeholder bioenergianlæggets lager af biogas. Biogaslageret opbygges af en fleksibel gastæt dobbelt plastmembran, som monteres ovenpå efterlagertankene. Gasrensning foregår som en biologisk proces, der især har til hensigt at udskille indeholdt af svovlbrinte (H2S), hvor bakterier omsætter svovlbrinten til ren svovl, der afsættes i det afgassede materiale. Processen foregår ved indblæsning af luft i procestanken og forventes ikke at give anledning til lugtemission. Den dannede svovl (der stammer fra biomassen) bringes med den afgassede gylle tilbage til jorden. Opgradering til naturgaskvalitet foretages ved at gassen membranfiltreres, så CO2 skilles fra. Restgas fra processen afbrændes i et RTO-anlæg (regenererende termisk oxidation). Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som en sikkerhed, hvis biogasanlægget producerer mere gas, end der kan forbruges og afsættes fra anlægget. Anvendelse af gasfaklen skal undgås, idet det er spild af anvendelig biogas, men når den anvendes kan en mindre mængde biogas slippe ud i omgivelserne uforbrændt, hvilket kan give anledning til lugt. Gasfaklen tages kun i brug i nødsfald og da i en kort periode. Erfaring fra tilsvarende anlæg viser, at faklen tages i brug ca. 1 gang årligt.

6 3. AFGØRELSE Favrskov Kommune godkender hermed det ansøgte under forudsætning af, at vilkårene i afsnit 4 overholdes. Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen, VVM-redegørelsen og oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør beskrivelserne og bilagene til denne godkendelse. Afgørelsen omfatter miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Biogasanlægget har kapacitet til at behandle 164 tons materiale pr. dag. Da kapaciteten er større end 100 tons pr. dag, er biogasanlægget en Bilag 1-virksomhed omfattet af punkt 5.3.b i). Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for denne type af virksomhed. Standardvilkårene skal suppleres med vilkår vedrørende støjgrænser og eventuelt andre relevante krav for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld, iht. godkendelsesbekendtgørelsens 31 stk. 1 og stk. 3. Favrskov Kommune har således tilføjet nogle vilkår, der sikrer, at både placeringen og det beskyttelsesniveau, som ansøger har beskrevet i VVM-redegørelsen, bliver fastholdt. EU lovgivning Virksomheden er en IED-virksomhed (dvs. de virksomheder, der er opført på Bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen) og er omfattet af lovgivningen i Industrial Emissions Direktivet. Direktivet stiller krav ved ophør af driften, krav vedrørende basistilstandsrapport (se afsnit 5.5.Ophør og Basistilstandsrapport), samt krav ved vilkårsoverskridelse (se afsnit 4.1 Generelt). Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser ud over det ansøgte såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som kan indebære forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en afgørelse fra kommunen. Det er kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig (miljøbeskyttelsesloven 33 og 37). Favrskov Kommune fører tilsyn med, at vilkårene overholdes. Virksomheden er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen. Vilkårene i godkendelsen kan ændres ved revurdering efter Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2. Desuden skal revurdering foretages i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav, hvorved tidspunktet kan ændres. Da virksomheden er en IEDvirksomhed, skal der foretages revurdering i forbindelse med eventuelle nye BAT-krav (bedste tilgængelige teknik). Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet i Bilag 1. De vilkår, der i afsnit 4 er mærket med * er ikke omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår for branchen.

7 4. VILKÅR 4.1 Generelt * Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med oplysningerne i den miljøtekniske beskrivelse, med mindre andet fremgår af godkendelsens vilkår * En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift * Den ansvarlige for virksomheden skal underrette Favrskov kommunes Miljøafdeling før virksomheden - helt eller delvis overdrages, udlejes eller bortforpagtes - indstiller driften i en længere periode eller - genoptager driften, efter at den har været indstillet i en længere periode * Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen bortfalder den * Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Virksomheden skal senest 30 dage efter helt eller delvist ophør anmelde dette til Favrskov Kommune med et oplæg til vurdering efter 38k stk. 1 i lov om forurenet jord (pt. nr. 1427/2009). Vurderingen skal opfylde kravene i bilag 6 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed (pt.nr.669/2014) * Hvis et vilkår ikke overholdes, skal det straks indberettes til tilsynsmyndigheden. Myndigheden kan beslutte, at driften af den relevante del af virksomheden skal indstilles, indtil vilkåret igen overholdes Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Fra disse arealer skal der ligeledes være mulighed for at opsamle spild og foretage kontrolleret afledning. Ingen af belægningstyperne må kunne give anledning til forurening af grundvandet. 4.2 Anlæg * Der må opføres en modtagehal på ca. 800 m 2, et planlager til biomasse, 2 primære reaktortanke på m 3 hver og 2 sekundære reaktortanke på m 3 hver, placeret som vist på Bilag 2. Modtagehallen skal fremtræde ligesom Frijsenborgs eksisterende røde lade med sort tag, og tankene skal være mørkegrå, som beskrevet i lokalplan 360. Der kan opstilles containere til luftrenseudstyr i tilknytning til modtagehallen * Beplantningen omkring virksomheden som vist på Bilag 3 skal udføres som beskrevet i lokalplan 360 samt opretholdes og vedligeholdes.

8 4.2.3 * Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de enkelte væsentlige anlægsdele, herunder procesanlæg og afløbstegning for de interne spildevands- og overfladevandssystemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden, såvel digitalt som på papir, senest 1 måned inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder. 4.3 Biomasse * Anlægget godkendes til at modtage og behandle følgende mængder biomasse pr år: Art Sukkeroer/energiafgrøder Kyllingemøg Halm Græs Glycerin/industriprodukter Recirkulat Vand I ALT Mængde t t t t t t t t * Forud for modtagelse af industriprodukter skal der til tilsynsmyndigheden sendes oplysninger, der specificerer hvilke typer af industriprodukter, der vil blive modtaget. Der skal for hver type redegøres for, at modtagelse og behandling af den pågældende affaldstype kan ske i overensstemmelse med forudsætningerne for godkendelsen, herunder med hensyn anlæggets lugtemission. Landbrugsafgrøder kan substitueres så længe den totale tonnage overholdes * Det samlede biogasoplag i tanke og røranlæg indenfor matriklen, skal til enhver tid være mindre end 10 tons ad gangen. 4.4 Indretning og drift Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrensningsanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder perioder hvor luftrensningsanlæg ikke virker efter hensigten, og - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. Driftsinstruktionerne skal holdes ajourførte i forhold til ændringer i indretning og drift mv Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer Omlæsning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog kan udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af tankbiler med pumpbar biomasse tillades, hvis påfyldning foregår indendørs i lukket hal med afsug til anlæggets skorsten.

9 4.4.4 Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs plansilo I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Energiafgrøder kan dog aflæsses udendørs på planlager Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug * De fire reaktor tanke skal etableres på rent moræneler uden synlige tegn på sandforekomster. Såfremt sandforekomster observeres ved bortfjernelse af overjord ved udgravning til reaktortankene, skal der lægges et lag af bentonit, plastikmembran eller ligende under tankene. Fuglsang biogasanlæg skal dokumentere ovenstående ved geoteknisk rapport med geologisk beskrivelser, fotos med mere * Modtagehallen skal etableres med gulv som er impermeabelt for stoffer, der håndteres i hallen, og som kan modstå tryk fra mindst to fyldte lastbiler. Ved indkørsel til hal etableres bump, rist eller lignende, som sikre at spild i hallen ikke kan løbe ud. Hallens gulv skal holdes rent og kontrolleres jævnligt, og minimum hvert halve år, for revner og skader. Eventuelle revner og skader skal udbedres hurtigst muligt Der skal være etableret automatisk styring / alarm, som sikrer, at porte og døre er lukkede og ventilationen i drift, inden aflæsning kan påbegyndes Ventilationssystemet skal forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser Anlægget må ikke give anledning til støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering * Biogasanlægget forsynes med vand fra boring DGU Alle boringer skal ligge uden for voldanlægget (se vilkår under afsnit 4.9). Der skal etableres tilbageløbssikring mellem biogasanlægget og boringer.

10 4.5 Lugt Anlægget skal være forsynet med et luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. - Afsug fra modtagehal (aflæssehal, biomassehal m.v.). - Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse - Afsug fra fortrængningsluft fra køretøjer. - Afsug fra RTO anlægget Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion * Afkastluften fra gasopgraderingsanlægget (offgas) skal inden udledning til biofilteret opvarmes til en temperatur på mindst 850 C i mindst 1 sekund i en RTO enhed (regenerativ termisk oxidation) Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger * Gasfaklen skal afskærmes, så den ikke er synlig fra Viborgvej og Fuglsangsvej, når den er i brug Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden samt - efter tilsynsmyndighedens nærmere anvisning - omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Udendørs arealer skal renholdes * Udledning af luft fra lugtrensningsanlægget skal foregå fra en mindst 13 m høj skorsten. Udledning af luft fra kedlen skal foregå fra en mindst 10 m høj skorsten.

11 Der skal være indrettet målested i de to afkast angivet i vilkår med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen * Lugtemissionen fra faste afkast må ikke give anledning til lugtbidrag, der samlet overstiger nedenstående værdier: Ved beboelser i det åbne land, herunder naturlige opholdsarealer i tilknytning til disse 5 LE/m 3 Ved boligområder i byzone 5 LE/m 3 Grænseværdierne for lugtbidraget gælder for den maksimale månedlige 99%-fraktil for immissionskoncentrationen beregnet med OML modellen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ Luftforurening Under opstartsfasen på forventet 4-6 uger kan det accepteres, at lugtkravet ikke overholdes * Afkast fra procesudsugning i evt. værksted skal være opadrettet, og ført mindst 1 meter over tag. Afkastluften skal overholde en emissionsgrænseværdi på 5 mg/normal m 3 for total støv (timemiddelværdi) * Kedlen, der fyres med naturgas, skal overholde følgende grænseværdier: Brændsel Indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas Naturgas 300 kw CO 75 NOx Støj * Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ved nærmest liggende enkeltboliger samt opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til disse ikke overskride nedenstående grænseværdier: Kl. Boliger Reference-tidsrum Timer Mandag- fredag Lørdag Alle dage Lørdag Søn & helligdage Alle dage ,5 Tabel 2: Grænseværdier for støjbelastning. Støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt/beregnet i punkter i 1,5 m s højde over terræn. Maksimalværdier af støjniveauet må ikke overstige 55 db(a) om natten (kl ) * På myndighedens anmodning skal virksomheden foretage registrering af alle lastbiltransporter i natperioden (kl ).

12 4.7.3 * Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Udgifterne til dokumentationen afholdes af virksomheden. Indebærer dokumentationen støjmålinger, skal disse målinger foretages under forhold, hvor virksomheden er i fuld drift. Kravet kan højst fremsættes én gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at støjgrænserne ikke overholdes * Støjberegninger eller støjmålinger skal foretages af et firma/ laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "miljømålinger - ekstern støj". Målingerne skal udføres efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder, udsendt af Miljøstyrelsen, jf. vejledning nr. 6/1984. Beregninger skal udføres efter den Nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Målerapporten skal fremsendes til Favrskov kommunes Miljøafdeling, senest 1 måned efter målingerne er foretaget, sammen med relevante oplysninger om produktionsforhold under målingerne. 4.8 Affald Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens Affaldsregulativ og anvisninger Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 4.9 Beskyttelse af jord og grundvand * Olie i 25 l beholdere og jernsulfat, der anvendes i biogas-processen, skal leveres og opbevares i modtagehallen på spildbakke, som til stadighed skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed * Der må ikke etableres olietanke, brændstoftanke eller lignende på anlægget. Der må ikke forekomme brændstoftankning af køretøjer på anlægget * Eventuelle arbejdskøretøjer som anvendes i tilknytning til anlægget skal uden for normal arbejdstid parkeres inde i modtagehallen, hvor belægningen er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer * Parkeringsareal til personalebiler skal etableres uden for voldene og uden for nitratfølsomt Indvindingsområde.

13 4.9.5 Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Delvist nedgravede beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning * Drænledninger skal ligge dybere end fundamentet til tankene. Der etableres én selvstændig samlebrønd til hver tank således at drænvand fra den givne tank ledes til en særskilt samlebrønd. Drænvandet ledes videre til regnvandsbassin Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal * Aflæsning af roer, græs, halm og lignende biomasse må ske udendørs og kun på et dertil indrettet omlæsningsareal i form af plansilo. Aflæsning af dyremøg skal ske indendørs * Påfyldning af lastbil med biomasse må kun finde sted indendørs i modtagerhal. Kun i tilfælde af spild og uheld uden for modtagehallen må påfyldning af tankbiler med slange og pumper og lignende forekomme uden for modtagerhallen Fiberfraktionen skal føres direkte fra separationsanlæg til lukket container Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således, - at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen - at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og - at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder * Kørearealer foran plansilo og omkring modtagerhal etableres som befæstet areal hvor der sker kontrolleret afledning af nedbør. Det befæstede areal etableres med tilstrækkelig sideanlæg for at forhindre nedbør og spildt biomasse i at strømme til tilstødende arealer. Nedbør og spild fra arealet ledes til buffertanken * Der skal etableres opkant på arealet foran plansiloen og omkring modtagerhallen samt ved indgang til servicevej. Pladsen skal til enhver tid kunne indeholde nedbør og indholdet af biomasse fra en lastbilfuld. Indkørsel til servicevej etableres med tilstrækkelig sideanlæg og kontrolleret fald mod pladsen foran modtagerhallen til at forhindre spildt biomasse i at strømme ud.

14 * Der opsættes påkørselsværn som minimum omkring dele af tankene, der vender ud mod kørearelet mellem plansiloen og omkring modtagerhallen. Desuden opsættes påkørselsværn omkring tanke hvis der foretages dagligt arbejde med maskiner omkring disse. Ved indkørsel til servicevej etableres bomme Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. Vaskevand ledes til buffertank og behandles i anlægget Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder * Den eksisterende terrænhældning mod vest bibeholdes for at forhindre evt. spild og uheld med biomasse i at strømme ud i nitratfølsomt indvindingsområde mod øst * Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem i form af en vold, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. Volden skal placeres som vist på Bilag 2. Volden skal være opført, inden biogasanlægget tages i brug. Volden skal dimensioneres til at kunne tilbageholde den største beholders indhold over jorden svarende til m 3 biomasse og vil være højest mod vest grundet terrænhældning. Volden skal etableres rundt om hele anlægget og skal ligge uden for nitratfølsomt indvindingsområde. Hele biogasanlægget skal kunne være inden for voldene. Volden må kun brydes ét sted ved indkørsel til anlægget. Der skal etableres et kontrolleret fald eller bump ved indgangen til anlægget. Der kan plantes bunddække og lave buske på volden for at hindre jordudskridning * Virksomheden skal etablere et regnvandsbassin til håndtering af overfladevand indenfor tilbageholdelsessystemet. Regnvandsbassinet skal etableres som det laveste punkt i terræn og længst muligt væk fra nitratfølsomt indvindingsområde. Tagvand og vand fra arealer, hvor der ikke kan forekomme spild af biomasse, ledes til regnvandsbassinet. Der må ikke ske nedsivning til grundvandet fra og udledning til sø og vandløb fra regnvandsbassinet. Der må ikke etableres fast afløb fra regnvandsbassinet. Ved behov for bortpumpning af vand må dette kun ske efter aftale med Favrskov Kommunes miljøafdeling. Regnvandsbassinet udformes således, at der til enhver tid står mindst 300 m 3 vand i bassinet.

15 Regnvandsbassinet etableres med dobbelt plastikmembran. Regnvandsbassinets tæthed kontrolleres hvert 5. år * I hver af samlebrøndene tilknyttet de udendørs tanke placeres ledningsevnemålere, der måler kontinuert, og som alarmerer personalet om ændringer, som kan skyldes utætheder i tankene. Ledningsevnemålere skal jævnligt og mindst en gang hvert halve år kontrolleres, om de er fuldt funktionsdygtige. Ved alarm fra ledningsevnemålere, skal der udtages vandprøver. Vandprøverene skal sendes til et autoriseret vandanalyselaboratorie. Måleprogrammet for vandanalyer fra opsamlingsbrøndene skal minimum indeholde analyser for følgende stoffer: Amminium, total-n, total-p, ph og Kalium. Når analyseresultaterne foreligger, fremsendes disse til Favrskov Kommune til orientering og Favrskov Kommune aftaler i samarbejde med Fuglsang Biogasanlæg hvilken reaktion der er påkrævet. Favrskov Kommune skal underrettes når en ledningsevnemåler giver alarm. Fuglsang Biogasanlæg skal iværksætte kildesporing Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret * Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret * Opsamlingsrender, volde og bassin, der indgår i virksomheds beredskab for tilbageholdelse af spild af biomasse, skal udformes af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer * Rør nedgraves i ca. 1. meters dybe og med fald mod tankene. I bunden af renderne, hvori rørene ligger, etableres en plastikmembran. Rør skal svejses sammen og svejses sammen med tanke og processen i modtagehallen * Rørsystemer og andre installationer til transport af materialer skal være tætte, i god vedligeholdelsesstand og skal tæthedsprøves hvert 5. år Uheld * Modtager- og buffertanken skal være tilsluttet overfyldningsalarmer, som dels alarmerer, når graven kun har tilbageværende kapacitet til indholdet af en lastbil, dels alarmerer, hvis der løber vand i graven. Det skal sikres, at alarmen er synlig og hørbar for fører af lastbilerne * Reaktortanke, processtanke og regnvandsbassinet skal være tilsluttet hver deres overflydningsalarm, som alarmere personalet før tankenes/bassinets maksimale kapacitet er nået.

16 Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold * Der skal etableres iltmåling i forbindelse med rensning af gassen i de to sekundære tanke, hvor gasrensningen foregår. Målingen skal kobles til et alarmsystem, der standser indblæsning af ilt ved 3 % * Der skal på virksomheden foreligge en beredskabsplan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse eller anden spild. Planen skal som minimum indeholde: - Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. - Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. - Kortbilag over anlægget med angivelse af afløbs- og drænsystemer mm. - En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, inden anlægget tages i brug, og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører forurening af omgivelserne eller indebærer fare herfor. Virksomheden skal ligeledes straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer eller afværge faren herfor Egenkontrol, vedligeholdelse m.v Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlings render og beholdere. Under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion (reaktortanke, procestanke, plansilo, modtagegrav, blandetanke) skal mindst hvert 5 år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed

17 eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn Øvrige tanke (buffertank, glycerinbeholder mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert 5. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 10. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen sendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage:... e ftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer og... f unktionsafprøvning af gasfakkel. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig (eller efter leverandørens anvisninger):... k ontrollere biofiltrets fugtighed og ph samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. Virksomheden skal endvidere løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på tanke Senest 6 mdr. efter, at biogasanlægget er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert af de to afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

18 Rapport over målingerne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapporten skal desuden på grundlag af emissionsmålingerne indeholde en OML-beregning til dokumentation for, at B-værdierne for lugt ikke overskrides Driftsjournal Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: - Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i anlægget. - Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. - Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. - Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel foretaget vedligeholdelse heraf. - Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur. - Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. - Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. - Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. - Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel Driftsjournalerne og resultaterne af egenkontrollen skal kunne forevises, når tilsynsmyndigheden forlanger det. De skal opbevares på virksomheden mindst 5 år.

19 5. MILJØTEKNISK VURDERING Miljøstyrelsen har opstillet en række standardvilkår, der som hovedregel skal anvendes, hvis virksomheden udfører de pågældende aktiviteter. Ud over standardvilkårene har Favrskov Kommune stillet yderligere vilkår for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, iht. godkendelsesbekendtgørelsens 31 stk. 1 og stk. 3. De yderligere vilkår er stillet ud fra ansøgningens beskrivelse af de ønskede aktiviteter. Vilkårene er mærket med *. I dette afsnit beskrives baggrunden for disse vilkår. Den miljøtekniske beskrivelse kan ses i Bilag Beliggenhed og planforhold Placering Der er stillet vilkår om placering og udformning af anlæggets bygninger, så det svarer til beskrivelsen i VVMredegørelsen. Bilag 2. Situationsplan viser anlæggets bygninger og placering i virksomhedens område. Området er udlagt og afgrænset i lokalplan nr For at mindske det synlige indtryk af industrianlægget i skovkanten er der stillet vilkår om, at den eksisterende beplantning skal opretholdes, se Bilag 3. Beplantning Til- og frakørselsforhold Den eksisterende udkørsel skal fortsat anvendes til virksomheden. Der stilles ikke yderligere vilkår vedrørende udkørselsforhold. 5.2 Indretning og drift Processen er beskrevet i Bilag 7. Miljøteknisk beskrivelse, og den er vist på Bilag 4. Flowdiagram. Der er indsat nye vilkår svarende til kravene i godkendelsesbekendtgørelsen for IED virksomheder. Det drejer sig om vilkår ved ophør af virksomheden og vilkår om at indberette overskridelse af vilkår. Der er stillet vilkår om, hvilke biomassetyper og-mængder, der ligger til grund for miljøgodkendelsen, og som derfor må anvendes i anlægget. Der er ikke planer om at anvende animalske biprodukter. Ændringer i biomassetilførslerne skal forinden anmeldes til kommunen, som vurderer, om ændringen er omfattet af godkendelsen. Biogassen lagres i toppen af de to primære og den ene sekundære rådnetank. Alle fire tanke er dækket af gastætte dobbeltmembraner. Der er mulighed for oplagring af i alt omtrent 2 x x 1100 m 3, dvs. max m 3 gas. Der er stillet vilkår om maksimal størrelse på gaslageret. Dersom lagerkapaciteten overskrider 10 tons, skal virksomheden søge om godkendelse efter risikobekendtgørelsens regler. Efter afgasning separeres en del af biomassen i en tørstofdel og en væskefraktion. Væskefraktionen skal genbruges (recirkulat) som tilsætning til de ellers tørre biomasser (halm, roer, hønsemøg). Derved spares

20 der på grundvandsressourcen. Der planlægges anvendt en gastæt skruepresse af typen Boerger Bioselect. Standardvilkårene om separation er derfor bibeholdt. Der er indsat vilkår om, hvilken vandboring, der skal anvendes til at forsyne anlægget. Der gøres opmærksom på, at den pågældende boring ikke er af drikkevandskvalitet. 5.3 Forureningsbegrænsning Lugt Ifølge standardvilkårene skal der etableres et lugtrenseanlæg. Luftrensningen leveres af totalentreprenøren Envitec Biogas AG. Der er tilbudt en Belflor fra Störk Umwelttechnik. Anlægget placeres inde i modtagehallen. Lugt i omgivelserne kan forekomme fra afkastet fra lugtrenseanlægget og afkastet fra kedelanlægget. Lugtrenseanlægget behandler al luften fra modtagehallen samt gassen fra RTO-anlægget (se nedenfor). Ansøger har udarbejdet en OML-beregning, der medtager den forventede lugt fra de to afkast (Bilag 5. OML beregning). Ofte stilles der vilkår om max 10 LE/m 3 for boliger i det åbne land og max. 5 LE/m 3 i bymæssig bebyggelse. Det er imidlertid et almindeligt princip i miljølovgivningen, at forurening skal forhindres eller begrænses mest muligt. Da virksomhedens OML-beregning har vist, at lugtbidraget ved de nærmeste boliger vil være på 2 LE/m 3 er det Favrskov Kommunes vurdering, at der skal stilles vilkår om max 5 LE også ved boliger i det åbne land. Der stilles desuden krav om de skorstenshøjder for de to afkast, som ifølge OML-beregningen medfører, at lugten er begrænset til 2, dvs. 13 meter for lugtrenseanlægget og 10 meter for kedlen. Der er i vilkåret taget højde for en indkøringsperiode på 4-6 uger efter anlæggets driftstart, hvor det kan forventes, at lugtgrænserne ikke kan overholdes. Biogassen drives igennem et membranfilter for at fjerne CO2 mv fra gassen. Nedsat CO2 indhold er et krav for at biogassen kan anvendes i de samme ledninger som naturgasnettet. Favrskov Kommune stiller vilkår om, at restgassen (offgas) fra opgraderingsanlægget bliver fjernet ved afbrænding i et RTO anlæg. Standardvilkåret om en gasfakkel, der kan afbrænde overskydende metangas, så gassen ikke spredes i omgivelserne, er suppleret med et vilkår om afskærmning af faklen. Dette er tilføjet, for at faklen ikke skal vække bekymring, hvis den ses fra omgivelserne. Faklen bliver afskærmet med en rørkappe udenom brænderen Luft Der stilles vilkår til emissionen fra den naturgasfyrede kedel, som anvendes til at opvarme biomassen i reaktortankene. Kedlen har en indfyret effekt på 300 kw og det vurderes, at den skal opfylde de almindelige krav i Luftvejledningen nr. 2 /2001, side 71.

21 5.3.3 Støj Der er stillet støjgrænser svarende til Støjvejledningens områdetype 3 for erhvervsvirksomheder i det åbne land. Idet lastbiltransporter med biomasse som råvarer og som afgasset materiale forventes at udgøre en stor del af støjbidraget fra virksomheden, vil det være transporterne, der eventuelt kan give overskridelse af støjgrænserne. Der er derfor stillet vilkår om, at der kan forlanges opgørelse over antallet af transporter, hvis der opstår støjgener Affald Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens Affaldsregulativ og anvisninger Forurening af jord, grundvand eller overfladevand På grund af anlæggets beliggenhed i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og nærheden til et NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) umiddelbart øst for selve anlægget har Favrskov Kommune stillet en række yderligere vilkår (udover standardvilkårene), som minimerer risikoen for forurening af grundvandet. Vilkårene minimerer også risikoen for udslip til en 3 beskyttet sø 70 m mod nordvest. De yderligere vilkår angår: - placering af olie i små dunke inde i modtagehallen - befæstede områder - opsamling af regnvand - opsamling af spild - kørearealer - parkering - tæthed af rørsystemer Standardvilkåret om etablering af en vold til tilbageholdelse af udløb af biomasse fra en læk beholder er uddybet med krav til placeringen. Der regnes med tilbageholdelse af indholdet af den største beholders overjordiske del, dvs m 3. Der er desuden stillet vilkår om et opsamlingsbassin for regnvand og rent overfladevand. Bassinet skal have en bund af dobbeltplastik og være på 300 m 3. Der skal til stadighed være vand i dette bassin, som vil kunne anvendes i tilfælde af brand. For at sikre monitering af eventuelt udslip af biomasse er der stillet vilkår om etablering af ledningsevne målere i omfangsdræn og samlebrønde ved tankene. Udbringning af biomasse Den afgassede biomasse skal udbringes på ejers (Frijsenborg) landbrugsarealer. Udbringning på arealer indgår ikke i denne miljøgodkendelse iht. definitionen på et biogasanlæg (bek.682/2014). Udbringningen skal derimod vurderes i forhold til VVM-reglerne, og indgår derfor i VVM-redegørelsen for projektet. I VVM-redegørelsen er anført, at arealerne er omfattet af allerede meddelte godkendelser og VVM-screeninger, og udbringningen skal foregå efter de krav, der i forvejen er stillet til arealerne.

22 5.3.6 Uheld Ved udslip af biomasse skal der etableres en vold, der afgrænser et bassin, som kan opsamle indholdet af en hel reaktortank over jorden. Standardvilkårene stiller krav om overfyldningsalarm på modtagetankene, og Favrskov Kommune har desuden stillet vilkår om overfyldningsalarm på reaktortankene. Gassen renses for svovlbrinte ved injektion af atmosfærisk luft til den producerede biogas. For at sikre mod eksplosionsfare bliver der installeret en iltmåler med alarm, så lufttilførslen stoppes, før iltniveauet bliver for højt. Der stilles vilkår herom. Favrskov Kommune vurderer, at der skal udarbejdes en Beredskabsplan, så personalet ved, hvordan der skal reageres i forbindelse med eventuelle uheld. 5.4 Bedste tilgængelige teknik (BAT) Da Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for denne type af virksomhed, skal ansøger ikke indsende en BAT-redegørelse. Standardvilkårene er udformet, så de inddrager den bedste tilgængelige teknik, og virksomheden opfylder kravet til BAT ved at opfylde vilkårene i denne godkendelse ( 25 i godkendelsesbekendtgørelsen). 5.5 Ophør og basistilstandsrapport I forbindelse med ansøgningen om godkendelse har Favrskov Kommune iht. 14 i godkendelsesbekendtgørelsen besluttet, at virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport. Rapporten skal beskrive jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening på ansøgningstidspunktet. Kommunen har modtaget en rapport af 17. juli 2014 (Bilag 6. Basistilstandsrapport), og det vurderes, at den opfylder kravet til en basistilstandsrapport for denne type virksomhed. Kommunen skal anvende basistilstandsrapporten i forbindelse med virksomhedens senere ophør til at afgøre, om der er sket forurening af jord og grundvand i løbet af virksomhedens driftstid. Favrskov Kommune gør samtidig opmærksom på, at der er kommet nye krav i forbindelse med virksomhedens ophør. 44 i godkendelsesbekendtgørelsen (nr. 669/2014) siger: 44. Ved ophør af aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, finder kapitel 4 b i lov om forurenet jord anvendelse. Stk. 2. Ved ophør forstås 1) ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, på virksomheden, 2) permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne i bilag 1, eller 3) situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens 78 a og 78 b. Stk. 3. Virksomheden skal senest fire uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurderingen efter 38 k, stk. 1, i lov om forurenet jord. Stk. 4. Vurderingen skal opfylde kravene i bilag 6.

23 6. GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE 6.1 Gyldighed Miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse i klageperioden og mens, eventuel klage behandles, sker på eget ansvar. Godkendelsen bortfalder, hvis der opstår kontinuitetsbrud, dvs. hvis den ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år iht. miljøbeskyttelseslovens 78a. 6.2 Retsbeskyttelse Favrskov Kommune er tilsynsmyndighed og har ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes. Med nærværende godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 er virksomheden omfattet af 8 års retsbeskyttelse fra godkendelsesdatoen. Under visse omstændigheder (blandt andet ved uforudset forurening og uforudsete skadevirkninger) kan kommunen dog ændre godkendelsen ved påbud eller forbud inden udløbet af 8-års perioden ( 41 og 41 a i miljøbeskyttelsesloven). 7. ANDEN LOVGIVNING Gennemførelse af projektet forudsætter, at Favrskov Kommune udover miljøgodkendelsen har foretaget vurdering af en række øvrige miljømæssige emner, som hidrører fra andre dele af miljølovgivningen: Habitatbekendtgørelsen (nr.408/2007) Der må kun meddeles miljøgodkendelse til et projekt, hvis der er foretaget en vurdering, som resulterer i, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Samtidig må projektet ikke beskadige eller ødelægge yngle-rasteområde for Bilag IV-arter. Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose, beliggende over 10 kilometer syd for anlægget. På grund af den store afstand vurderes det, at biogasanlægget ikke vil påvirke området eller de fuglearter, som området er udpeget for. Bilag IV-arter, der muligvis kan leve i nærheden af anlægget: Odder. Grundet odderens levevis vurderes det, at Fuglsang Biogasanlæg ikke påvirker arten i driftsfasen. Derimod kan det ikke udelukkes, at odder forstyrres af støj fra anlægsfasen. Da odder hovedsagelig er nataktiv, og anlægsarbejderne vil foregå i dagtimerne, vurderes det, at støj fra anlægsfasen vil have en minimal forstyrrende effekt på odder. Flagermus. Da etablering af anlægget ikke ændrer på det skovområde, der grænser op til projektområdet, og der ikke foretages fældning af potentielle værdifulde træer, vurderes biogasanlægget ikke at påvirke flagermusenes levesteder eller fourageringsteder negativt. Marfirben. Markfirbens biotoper forekommer ikke i området, hvor biogasanlægget etableres, og det vurderes, at anlægget ikke påvirker artens levesteder negativt.

24 Spidssnudet frø, stor vandsalamander. Da projektet ikke berører eller ændrer vandhuller og søer, vurderes det, at biogasanlægget ikke påvirker paddernes levesteder negativt. Risikobekendtgørelsen (nr. 1666/2006) Biogas klassificeres som yderst letantændelig, og biogasanlæg er kolonne 2 virksomheder. Opbevaring af metangas i mængder over 10 tons ad gangen medfører, at anlægget skal godkendes efter risikobekendtgørelsens regler. 10 tons gas svarer til ca m 3. Der er ikke et egentligt gaslager på virksomheden. I stedet oplagres den producerede biogas i toppen af de to primære og den ene sekundære rådnetank. Alle fire tanke er dækket af gastætte dobbeltmembraner. Der er mulighed for oplagring af i alt 4 x 1750 m 3, dvs. max m 3 gas. Biogasanlæg Fuglsang er således ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der gøres dog opmærksom på ved et vilkår, at dersom lagerkapaciteten overskrider 10 tons, skal virksomheden søge om godkendelse efter risikobekendtgørelsens regler. Husdyrgødningsbekendtgørelsen (nr. 853/2014) 6 stk. 2 siger, at ved etablering af en tank til flydende husdyrgødning skal der være mindst 100 m til sø med størrelse over 100 m 2. Der kan dog gives dispensation. Der er ca. 70 meter fra den nærmeste reaktortank til 3 søen nord for anlægget. Kravet om 100 m gælder imidlertid ikke for biogasreaktortanke, hvor der sker en forarbejdning (iht. Miljøstyrelsens udtalelse i helpdesk den ). I Biogasanlæg Fuglsang indgår der to primære reaktortanke, hvor hovedgasproduktionen sker, samt to sekundære rådnetanke, hvor der foregår efterlagring. I disse tanke foregår desuden en gasrensning, hvor svovlindholdet i gassen nedsættes, inden gassen ledes videre til opgraderingsanlægget. Favrskov Kommune vurderer derfor, at afstandskravet på 100 m ikke gælder for de fire tanke på biogasanlægget. VVM redegørelse (bekendtgørelse nr. 764/2014) Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons om dagen er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10. Ansøger har derfor udarbejdet en VVM redegørelse. Da der samtidig skal meddeles en miljøgodkendelse med vilkår til etablering og drift, er det ikke nødvendigt at meddele en VVM-tilladelse. Lokalplan og kommuneplantillæg Området, hvor biogasanlægget placeres, er udlagt som landbrugsland i kommuneplanen. Biogasanlæg er en industrivirksomhed, og der skal derfor udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan, før området kan bruges til et biogasanlæg. Favrskov Kommune har udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg, og VVM redegørelsen indgår som Miljøvurdering af planerne. Da biogasanlægget ligger i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI), er der tillige udarbejdet en redegørelse, som tager højde for Vandplanens retningslinjer 40 og 41.

25 8. OFFENTLIGGØRELSE Udkastet til miljøgodkendelsen har været sendt i 8 ugers høring som en del af VVM-redegørelsen i perioden 9. juli 2015 til 3.september Høringen gav anledning til kommentarer angående valg af anlæg kontra råvarevalg samt generel bekymring for lugtgener og tab af metan. Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i vilkårene. Kopi af afgørelsen er sendt til: Virksomhedens ejer: Vicus B ApS, bendt@wefri.dk Konsulent: Nicolaj Ørskov Olsen, noo@danskbiogasraadgivning.dk Embedslægeinstitutionen: nord@sst.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, moesgaard@moesmus.dk Danmarks Naturfredningsforening: dnfavrskov-sager@dn.dk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, Favrskov@dof.dk Danmarks sportsfiskerforbund, jkm@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, lokalafdeling Randers, oestjylland@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk. Favrskov kommune vurderer ikke, at andre end ovenstående har en væsentlig individuel interesse i sagen. Miljøgodkendelsen offentliggøres den 21. oktober 2015 på Favrskov Kommunes hjemmeside. Miljøgodkendelsen bliver i klageperioden fremlagt på kommunens hjemmeside 9. KLAGEVEJLEDNING Der kan i henhold miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer udenom klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

26 Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen. Offentliggørelsen finder sted den 21. oktober 2015, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være modtaget inden den 18. november 2015 indenfor kommunens åbningstid. Såfremt der indkommer en klage, og Favrskov Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. En eventuel klage har ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelsen af godkendelsen sker på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkelse i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål til prøvelse af afgørelsens lovlighed skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter offentliggørelsen. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. Favrskov Kommune den 20. oktober Ann Amnitzbo Natur- og Miljøchef Anders-Ole Sig Gjerløff Fagkoordinator

27 BILAG 1 - LOVGRUNDLAG M.V. Lov om miljøbeskyttelse: Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer. Godkendelsesbekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed med senere ændringer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Støjvejledninger: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Luftvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Lugtvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Olietankbekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Jordforureningsloven: Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om forurenet jord. Habitatbekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. VVM- bekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Risikobekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

28 BILAG 2 SITUATIONSPLAN OVERSIGTKORT FRA VVM-REDEGØRELSEN

29 BILAG 3 BEPLANTNING Fra VVM-redegørelsen. Foto viser den eksisterende beplantning i 2012 samt ny beplantning fra 2014

30 BILAG 4 FLOWDIAGRAM Fra VVM-redegørelsen Anlægskoncept for Fuglsang Biogasanlæg. Flowdiagram over hovedelementer.

31 BILAG 5 OML BEREGNING Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45 Dato: 2015/04/21 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Stagehøjvej 6a, 8600 Silkeborg Kommentarer til beregningen: Afkast fra RTO ført til biofilter Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 6 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 557., og radierne (m): Alle terrænhøjder = 85.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

32 Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45 Dato: 2015/04/21 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 BF Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m]

33 Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45 Dato: 2015/04/21 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

34 Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45 Dato: 2015/04/21 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 230 grader i (yyyymm)

35 Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45 Dato: 2015/04/21 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.88 i afstand 50 m og retning 70 grader.

36 Udskrevet: 2015/04/21 kl. 14:45 Dato: 2015/04/21 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kld og bygningsdata...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kbg Meteorologi...: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.log Beregning: Start kl. 14:44:15 ( ) Slut kl. 14:44:41 ( )

37 BILAG 6 BASISTILSTANDSRAPPORT

38

39

40

41 BILAG 7 - MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Den miljøtekniske beskrivelse fra ansøgningen ses herunder. Yderligere oplysninger kan ses i VVM-redegørelsen. Fuglsang Biogas etablering af gårdbiogasanlæg. Ansøgning om miljøgodkendelse Marts revision efter aftale med Favrskov Kommune /NOO

42 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Bilag 2: Procesforløb Bilag 3: Envitec massebalancer Bilag 4: Beskrivelse af OML model Bilag 5: OML beregning Bilag 6: Forslag til vilkår

43 Indledning Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af biogasanlæg på Fuglsangvej 102. Der søges i henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/06/2010 med senere ændringer, Bekendtgørelse og godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 20/12/2012 med senere ændringer, samt branchebilag med standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg på adressen: Ansøger er: Vicus B ApS (Fuglsang Biogas) Linen Hammel Kontaktperson: Navn: Christian Ejby Adresse: Linen Hammel Telefon: Mail: ce@frijsenborg.dk Ansøger har ud over denne ansøgning om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven fremsendt forslag til retningslinjer til lokalplan for området samt udkast til VVM. Begge sager er pt. under behandling af Favrskov Kommune. Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af o 20/12/2012) Listebekendtgørelsen Standardvilkår for biogasanlæg EU s forordning om animalske biprodukter (EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg (J 205) Lokalplan for området er under udarbejdelse af Favrskov Kommune. Favrskov Kommune udarbejder desuden en VVM-redegørelse i forhold til etablering af biogasanlægget.

44 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1 Ansøger Ansøgningen om godkendelse af miljøgodkendelse er fremsendt af Vicus B ApS (Fuglsang Biogas) Adresse: Linen 62, Hammel A.2 Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogasanlæg for virksomheden: Vicus B ApS (Fuglsang Biogas) Linen Hammel CVR nr Matrikelnummer: Del af matrikel 1K Frijsenborg Hdg., Hammel A.3 Ejeren Wefri A/S Linen 62, 8450 Hammel A.4 Kontaktpersoner i forhold til ansøgningen Wefri A/S Christian Ejby Linen 62, 8450 Hammel Her ud over kan virksomhedens rådgiver kontaktes: Dansk Biogasrådgivning A/S Nicolaj Ørskov Olsen Glarmestervej 18b

45 8600 Silkeborg Tlf.: B. Oplysninger om virksomhedens art B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Virksomhedens listebetegnelse er: Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, J205 (hovedvirksomhed). Der er tale om nyanlæg. Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår for J205-virksomheder: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. Listepunkt 6.5 omhandler bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, hvilket ikke gør sig gældende for det aktuelle anlæg. 5.3 b i bilag 1 omhandler nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i. Biologisk behandling. ii. Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii. Behandling af slagger og aske. iv. Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Det ansøgte anlæg udnytter ikke biologisk ikke-farligt affald med en kapacitet på over 100 ton pr. dag, idet det dog bemærkes, at 60 % af kapaciteten udgøres af recirkulerede interne massestrømme på anlægget. Der ansøges på denne baggrund om miljøgodkendelse i henhold til standardvilkårene. Formålet med projektet er at: Etablering af anlæg til behandling af husdyrgødning fra Wefri A/S aktiviteter. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre producenter. Produktion af 4 mio m 3 opgraderet biometan som fortrænger fossilt brændsel i naturgasnettet, og derved reducere klimabelastningen fra landbruget og energiforsyningen i Favrskov Kommune.

46 Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres et 300 kw naturgasfyret kedelanlæg. Opgraderet biometan pumpes via gasledning til MR station syd for Hammel. MR stationen samt naturgasnettet i området er ejet af HMN. HMN fremsender særskilt ansøgning/ projekt på etablering af gasledningen. Alternativt pumpes gassen direkte ud på Energinet.dks højtryksleding som ligger kun 800 m fra biogasanlægget. I det tilfælde vil enten HMN eller Energinet.dk fremsende ansøgning/ projekt på gasledningen. Biogasanlægget skal behandle landbrugsbiomasser : husdyrgødning (kyllingemøg, kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009), halm, efterafgrøder, energiafgrøder mm. Alle biomasser leveres af Wefri A/S. Andelen af landbrugsbiomasse udgør minimum 75% af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof, således at det afgassede produkt kan håndteres og disponeres som husdyrgødning. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning ( returgylle ). Returgyllen anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning. Biomassen hygiejniseres i henhold til EU regulativ EF nr. 1069/2009. Gylle og gødning hygiejniseres ved enten termofil udrådning med en garanteret opholdstid på minimum 10 timer eller i hygiejniseringstanke ved 70oC/1 time. Vegetabilsk biomasse hygiejniseres ikke. Al hygiejnisering vil ske i overensstemmelse med anlæggets veterinære godkendelse. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringer fra tilsvarende anlæg i Tyskland, hvor den valgte leverandør til dato har etableret mere end 800 tilsvarende anlæg. Leverandøren har desuden etableret anlæg i en rækkelande udenfor Tyskland, herunder Italien, England Polen, Frankrig mfl. Anlægsleverandøren er bekendt med de danske standardvilkår for etablering af biogasanlæg. B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogas- og varmeanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse (BEK nr 1666 af 14/12/2006 med senere ændringer) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer end det i bekendtgørelsen anførte. Biogas klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til m 3 biogas. Det samlede oplag af biogas udgøres af gaslageret, toppen af rådnetanke og de interne gasledninger. Anlægget indrettes, så det sikres, at der samlet ikke kan oplagres mere end m 3 biogas på anlægget. Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, idet det samlede lager af biogas ikke overstiger tærskelværdien 10 tons. For at imødegå uheld vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. B.3 Midlertidig drift

47 Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. C. Oplysning om etablering C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m. Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Der er ikke skrevet endelig kontrakt med anlægsleverandøren, hvorfor der kan forekomme små justeringer i nedenstående generelle beskrivelse. Biogasanlægget med tilhørende kedelanlæg består af: Modtagelse af biomasse: 120 m 3 overdækket variofeeder i rustfri udførelse for modtagelse af fast biomasse. Variofeederen er placeret nedsænket i gulvet i modtagehallen. Ca. 600 m 3 udendørs ensilageplads for opbevaring af energiafgrøder. Forbehandling af biomasse: 2 stk. Kreiss dissolvere hver på ca. 4 m 3. Biomasse føres med snegl frem til dissolveren hvor den batchvist blendes og gøres pumpbar ved tilsætning af vand og/ eller separeret afgasset biomasse. Blandesystemet er i gastæt udførelse. Figur 1: Kreiss Dissolver til neddeling af biomasse. Rådnetanke: 2 stk. primære rådnetanke på hver m 3. Tankene udføres delvist nedgravede i betonelementer med en sidehøjde på 7 m. Tankene er forsynet med gastætte dobbeltmembraner indeholdende gaslagre på ca m 3.

48 Sekundære rådnetanke: 2 stk. sekundære rådnetanke (efterlagre) på hver m 3. Tankene udføres delvist nedgravede i betonelementer med en sidehøjde på 8 m. Begge tanke etableres med gastætte overdækninger. Gashåndtering: Gaslagring: Gaslagerkapacitet integreret i 2 primære og den ene sekundære rådnetank. Lagrene er trykløse kugleformet dobbeltmembran, hvor ydermembranen holdes oppe af en centerpost og bæreluftblæsere. Gasrensning: Gasrensning sker ved injektion af atmosfærisk luft til den producerede biogas samt ved brug af filtre med aktivt kul inden gassen føres til opgraderingsanlæg. Gassen indhold af svovlbrinte moniteres kontiunert, og det er anlægsleverandørens erfaring, at der ved anvendelse af landbrugsbiomasser og de ovennævnte foranstaltninger stabilt opnås 0 ppm svolbrinte i gassen. Opgraderingsanlæg Der etableres et opgraderingsanlæg af membrantypen. Anlægget består af en kompressordel som løfter trykket til 16 bar samt en 3-trins membran del, hvor gassen ledes gennem ca. 100 membranenheder som skiller CO2 mv. fra gassen. Opgraderingsanlægget leveres normalt i 2 stk. 40 containere, men ønskes i dette tilfælde placeret inde i teknikbygningen af æstetiske hensyn. Offgas fra opgraderingsanlægget planlægges ledt til en RTO enhed (Regenerativ Termisk Oxidation) der i en proces meget lig den vi kender fra katalysatorer på biler fjerner evt. små rester af metan mv. RTO anlægget placeres udenfor teknikbygningens ene gavl. Udlevering af afgasset biomasse: Afgasset biomasse udleveres fra den ene sekundære reaktor. Udlevering sker i modtagehallen for lukket port via sugestuds. Biomassen køres enten direkte til udspredning eller til eksisterende gyllebeholdere ejet af Wefri A/S. Øvrige bygninger: Læsse/lossehal: ca. 800 m 2 hal til læsning og losning af biomassetransporter. Hallen indeholder desuden udstyr til forbehandling af fast biomasse, ligesom anlæg til opgradering af biogas også findes her. Teknikbygning: Eksisterende stuehus på ejendommen anvendes til mandskabsfaciliteter, ligesom det forventes at der her indrette stationært kontrolrum. Alle anlæggets komponenter kan der ud over overvåges og betjenes fra driftspersonalets mobile enheder (Ipads). Kontrolrum: Der indrettes kontrolrum i eksisterende stuehus på ejendommen.

49 Lugthåndtering: For at undgå lugtgener sker af- og pålæsning indendørs for lukkede porte, samtidig med at der suges luft ud af hallen. Ventilationsluften ledes til behandling i lugtfilter. Udstødningsgas fra bilerne opfanges og føres ligeledes til lugtfilter. Når der læsses i modtagetankene fortrænges luftmængde fra tanken svarende til tankbilens indhold, hvorfor der også herfra suges luft ud til lugtfilter. Alle øvrige tanke (dvs. tanke ud over modtagetanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse. Modtagetankene samt alle bygninger hvor der håndteres biomasse ventileres via lugtfilter. Dette kan etableres som et biologisk eller et kemisk filter eller som en kombination heraf, således at krav til begrænsning af lugt i miljøgodkendelsen kan imødekommes. Rørforbindelser og brønde: Alle nødvendige rørføringer af biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Kondensatbrønde udføres lufttætte og med vandlås. Omtrentlig placering af de enkelte anlægsdele er angivet på oversigtsplan bilag 1. C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Der forventes indgået kontrakt med anlægsleverandør ultimo 1. kvartal Kontrakten er betinget af myndighedsgodkendelser mv. Etableringen af anlægget forventes herefter påbegyndt ultimo Der bygges med modulsystemer, hvorfor anlægsfasen forventes at være gennemført på 6-8 måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes i kommerciel drift fra medio D. Virksomhedens beliggenhed Biogasanlægget planlægges etableret på Fuglsangvej 102 SØ for Hammel. Anlægget bliver trukket ca. 100 tilbage fra Fuglsangvej med slørende beplantning på alle sider. Anlægget vil dække et areal på ca. 1,5 ha som i dag ikke er i omdrift. Vejadgang sker fra den eksisterende indkørsel til Fuglsangvej 102. D.1 Oversigtsplan Lokaliteten er vist på omstående kort :

50 Figur 2: Afgræsning af område til lokalisering af biogasanlæg. Området ligger i OSD, men uden for nitratfølsomme områder (markeret med skravering på ovenstående kort). D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget. Der er afsøgt i alt 3 alternative placeringer til den valgte, herunder Jernit og Frijsendal. De alternative placeringer har dog alle måttet forkastes pga. forbud mod etablering af biogasanlæg i nitratfølsomme indvindingsoplande for drikkevand. Den valgte placering på Fuglsang tilgodeser hensyn til drikkevandsinteresser, og rummer der ud over også en række andre vigtige elementer: anlægget kan lokaliseres med passende afstand til naboer anlægget lokaliseres centralt i oplandet for tilførsel af gødning der god tilgængelighed til lokaliteten via det overordnede vejnet anlægget kan indpasses i landskabet anlægget ligger centralt i forhold til etablering af gasledning fra anlægget til MR station syd for Hammel. D.3 Virksomhedens daglige driftstid Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Virksomheden vil som hovedregel være bemandet inden for almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for max. 20 minutter. Driftspersonalet vil være ansat af Wefri A/S. Personalet vil have nødvendig uddannelse til at kunne varetage driften og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. Transport af flydende biomasse til og fra anlægget vil som hovedregel blive foretaget i virksomhedens transportudstyr og af virksomhedens personale, men vil også kunne udføres af godkendt transportør. Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem (SROanlæg). Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at

51 evt. uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan foretage afhjælpning af fejlen. D.4 Til- og frakørselsforhold Det forudsættes, at al gødning til og fra anlægget transporteres i lastbiler. Det kan forekomme, at energiafgrøder transporteres til anlægget af med traktor. Husdyrgødning transporteres til anlægget i tankbiler, der er specialindrettet til formålet. Der forudsættes anvendt twinloader biler med en kapacitet på ca. 38 t som kan transportere fast gødning til anlægget og flydende afgasset materiale fra anlægget. Det forudsættes, at der køres med fyldt læs både til og fra anlægget. Der kan forventes 3-4 transporter pr. dag. Transporterne vil foregå på hverdage mellem og Der kan undtagelsesvis foretages transporter på lørdage mellem kl og Al aflæsning af frisk biomasse og læsning af afgasset biomasse vil foregå i lukket hal. Læsning af afgasset biomasse kan i særlige tilfælde også foregå udendørs. Det vurderes, at transporten ikke vil give anledning til yderligere støjbelastning end almindelig trafikstøj. E. Tegninger over virksomheden E.1 Tegninger Principskitse for anlæggets placering på grunden med angivelse af placering af afkast fra fra biofilter placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (ensilering) interne transportveje placering af oplag af råvarer og hjælpestoffer er vedlagt i bilag 1. Der er ikke angivet afløbsforhold, idet afløb fra læssehal (rengøringsvand) afledes til modtagetank for gylle. Afløb fra mandskabsfaciliteter (sanitært spildevand) afledes til eksisterende spildevandsløsning på ejendommen. Ikke forurenet overfladevand og vand fra tagflader planlægges at blive nedsivet for den del, der ikke renses og genanvendes til rengøringsformål (teknisk vand). Afløb fra læsse-/lossehal (rengøringsvand) ledes lagertank for væske til Kreiss dissolvere for genbrug i processen. Der anvendes udelukkende biologisk nedbrydelige rengøringsmidler. I tilfælde af spild eller uheld med fx dieselolie i hallen tømmes lagertank med slamsuger og indholdet bortskaffes i henhold til Favrskov Kommunes retningslinjer og regulativer på området. Virksomhedens produktion af affald vil svare til en beboelse/mindre virksomhed og bortskaffes som almindelig dagrenovation. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet

52 Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t biomasse pr år. Den tilførte biomasses fordeling på enkelte typer kan variere inden for nedenstående ramme. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Tabel Biomasser Biomasse Mængde/ tons pr år Kyllingemøg Sukkerroer Græsensilage/naturgræs Halm Glycerin/ fedt Vand Recirkulat Ialt t Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af Wefri A/S dyrehold og vandforbrug (rengøring, hygiejne og vandspild i stalde). Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling ud over op til 200 t/å jernsulfat til bekæmpelse af svovlbrinte. Efter afgasningen transporteres den afgassede gylle retur til Wefri A/S til lagring og udspredning i henhold til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning. Som det fremgår af bilag 3, fraføres væsentligt mindre biomasse, end der tilføres. Dette skyldes, at der i processen anvendes vand og recirkulering af separeret biomasse fremfor gylle sombæremedie. Der ud over fraføres en væsentlig mængde biomasse/år som gas. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 4 mio m 3 CH 4 svarende til 6-7 mio m 3 rå biogas. Al produceret biogas føres til opgraderingsanlæg og sendes ud på naturgasnettet. Rå biogas kan oplagres i en kort periode i trykløst gaslager integreret i rådnetankene. Der kan etableres en maksimal lagerkapacitet på i alt m 3 biogas svarende til ca. 7-9 timers gennemsnitlig produktion af biogas. Der lagres således under 10 t biogas. Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen. Vandforbruget vil være til rengøring og proces forventes at blive på ca. 50 m 3 pr. arbejdsdag (ca m 3 pr. år). Vand tilføres fra egen eksisterende boring på grunden. Der foreligger eksisterende tilladelse til indvinding af m 3 /år. Det bemærkes, at det oppumpede vand ikke har drikkevandskvalitet. Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca KWh, hvoraf størstedelen bruges til de kompressorer som hhv. trykker gassen gennem opgraderingsanlægget og videre ud på naturgasnettet. F.2 Procesforløb Procesforløbet er skitseret i bilag 2 Tilførsel af Biomasse tilføres altovervejende biogasanlægget med lastbiler. Til fast og afgasset biomasse anvendes som hovedregel tankbiler med en nyttelast på ca. 38 t.

53 Til fast biomasse anvendes lukkede containere eller i lastbiler med tiplad. Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler (traktortrukne vogne kan forekomme). Restprodukter fra industrien tilføres anlægget med egen tankbil eller af godkendt transportør. Andet transportudstyr kan forekomme Transportudstyret aflæsser biomassen indendørs enten via lukkede rørsystemer (flydende biomasse) til modtagetanke eller ved tip i læssegrav/tank (fast biomasse). Energiafgrøder aflæsses dog udendørs på ensilageplads. Efter aflæsning kan transportudstyr til fast og flydende biomasse vaskes med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til buffertank ved Kreiss dissolvere. Tankbilerne fyldes herefter med afgasset biomasse som køres retur til oplagring og anvendelse på Wefri A/S arealer som almindelig husdyrgødning. Al aflæsning (undtagen af energiafgrøder og i visse tilfælde fast gødning) foregår indendørs. Pålæsning af flydende biomasse forgår som hovedregel indendørs, dog kan udendørs pålæsning direkte fra tank forekomme. For at undgå lugtgener sker indendørs af- og pålæsning for lukkede porte, mens der ventileres i hallen. Fra modtagegrav snegles biomassen i lukket rørsystem til Kreiss dissolvere. Her neddeles biomassen mekanisk og fortyndes med vand og/eller separeret biomasse til pumpbar stand. Herefter føres biomassen med Netch excentersnekkepumper til de primære rådnetanke. Som udgangspunkt har hver rådnetank sin egen Kreiss dissolver, men rørsystem opbygges således at en dissolver kan føde begge rådnetanke ifm. service og reparation. Hele indmadningssystemet er placeret i modtagehallen og er dækket af hallens ventilationssystem som føres til biologisk lugtfilter. Produceret gas ledes til gaslagrene, hvor der foretages en første rensning for H 2S ved en biologisk proces. Denne rensning kræver tilsætning af luft, idet de bakterier der kan optage H 2S og udskille rent svovl er aerobe. Der kan derfor i de sekundære rådnetanke tilsættes op til ca. 6 % luft. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft, og der gives alarm til driftspersonalet. Fra gaslagrene ledes gassen gennem gaskøler til aktivt kulfilter inden det ledes til opgraderingsanlæg af membrantypen. Erfaringer fra eksisterende anlæg viser, at kulfilteret ved normal drift renser gassen til 0 ppm H 2S. Gaskøleren har til formål at fjerne vand fra gassen, hvilket er et krav i forhold til drift af kulfilter og opgraderingsanlæg. Udskilt vand føres til efterlagertanke eller genbruges i processen. Fra opgraderingsanlægget pumpes opgraderet biometan (98,5 % metan) til HMNs MR-station syd for Hammel. Off-gassen fra opgraderingsanlægget indeholder CO 2 og op til 0,5 % CH 4. Indholdet af CH 4 svarer til niveauet fra et traditionelt gasmotoranlæg. Favrskov Kommune har tilkendegivet, at man vil stille krav om termisk oxidation af metanresten, hvorfor off-gassen ledes til en RTO-enhed hvor off-gassen varmes op til minimum 850 grader. Varmen fra anlægget veksles og udnyttes til procesvarme. Nedkølet offgas tilføres det biologiske lugtrensningsfilter (forudsat at leverandør af lugtfilter kan godkende dette). Kan gassen ikke udnyttes i opgraderingsanlægget føres den til en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding og tilsluttes SRO-anlægget for alarmering ved fejlfunktion. Tilsyn med faklens funktion vil indgå i anlæggets egenkontrolprogram.

54 F3 Energianlæg På virksomheden etableres et 300 KWh naturgasfyret kedelanlæg til forsyning af anlægget med procesvarme. Der bliver formentlig tale om en kondenserende low-nox kedel af fabrikat Buderus. F4 Start og nedlukning af anlæg Opstart Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 4-6 uger. Tiden er væsentligt afkortet ift. tilsvarende anlæg, idet det planlægges at tilføre en stor mængde podemateriale. Ved at bruge podemateriale forhindres desuden, at der som ved indkøring af andre biogasanlæg forekommer en længere periode hvor gas skal udledes uforbrændt pga. for lav brændværdi. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i få dage mod normalt flere uger. Indkøringen omfatter også lugtfiltret som sartes op med podemateriale fra eksisterende filter. Erfaringer viser, at der i løbet af 1-2 uger er opbygget en stabil population af mikroorganismer, hvorefter luft kan renses fuldt ud. Nedlukning. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varslet forudgående. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik G.1 Bedst tilgængelige teknologi Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EU-medlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader cofermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT. Selve biogasanlægget udføres som tidligere beskrevet med indendørs aflæsning for lukkede porte. Porte udføres som hurtigtrullende hejseporte, således at åbningstiden og dermed ventetiden begrænses mest muligt. Modtageudstyr holdes aflukket, mens porte er åbne. Modtagetanke tilsluttes en overfyldningsalarm. Anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystem, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre typer køretøjer. Omlastning af pumpbar biomasse sker i et lukket system. Modtagehal og -tanke holdes med undertryk svarende til, at luften udskiftes ca. 1 gange i timen. Under aflæsning øges ventilationen til det dobbelte.

55 Ventilationsluft fra hal opsamles og behandles i biologisk luftrensningsanlæg opdelt i 2 kamre. Konstruktionen af anlægget vil bl.a. fokusere på, at overflader etableres, så de er lette at holde rene, og i den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort flere gange dagligt. Rengøring af køretøjer vil ske indendørs i modtagehal for lukkede porte. Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram iht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risici (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Væsentligste miljøforhold Kilder, der er til forurening eller gene Luftforurening Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. Lugt fra lugtrenseanlæg. Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. Støv fra håndtering af støvende biomasse. Støj Intern transport. Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord og grundvand Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. I det følgende beskrives de væsentligste miljøforhold nærmere: H.1 Luftforurening Ved beregning af de nødvendige skorstenshøjder, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor. For lugtfilteret og afkast fra RTO vurderes lugt at være den dimensionerende parameter. Lugtfilter Rensning af ventilationsluft foretages i et lugtfilter der enten kan udformes som et biologisk filter. Det biologiske filter opbygges som to celler, således at der kan skiftes filtermateriale i en celle af gangen uden større nedgang i renseeffektiviteten.

56 Biofiltret dimensioneres således, at der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilationsluft fra biogasanlægget. Biofilteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling. Temperatur, ph og fugtighed kontrolleres og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter. Overdækning af filtret og etablering af afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er endvidere med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. Lugtrenseeffekten er af leverandøren garanteret til minimum 95 %. Funktion af ventilationsanlægget er overvåget af SRO-anlægget. Lugtkoncentrationerne fra de enkelte kilder er vurderet på baggrund af Dansk Landbrugsrådgivnings vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder udarbejdet til bioenergianlægget Måbjerg Bioenergi i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilaget er opgivet i lugtenheden Odour Units OU/m3. Forud for OML-beregningen er disse omregnet til lugtenheder LE/m3 med en faktor der normalt ligger mellem 1,5 2,0, og som her er valgt til 1,5 (konservativt). For at estimere indgangsemissionen til lugtfilter er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten, f.eks. aflæsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der regnet med maksimal belastning fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig optræde. Emissioner til luften. I normal drift er der fra virksomheden kun 2 punkter for afkast til luften, nemlig ved lugtfilter og kedelanlæg. Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når opgraderingsanlægget er i drift, og når der til biofiltret ledes maksimal luftstrøm. OML-beregningen tager udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift da disse for begge anlæg har den højeste spredningsfaktor. Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag til koncentrationen i omgivelserne (B-værdi) kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre (tabel 5). Tabel 5 Emissionsparameter til OML-beregning Kedelanlæg Der etableres et naturgasfyret kedelanlæg på 300 kw til opvarmning af biomassen (procesvarme). Kedler af denne type og størrelse er kendt teknologi der uden videre kan etableres så myndighedskrav efterleves. Røggas fra kedlen ledes til separat afkast. Afkasthøjden for kedler af denne størrelse er jf. gasreglementet

57 over tag. Der findes kun sparsomme målinger af lugtemissioner fra mindre naturgasfyrede kedelanlæg. I den konkretet beregning (bilag 5) er den kildestyrken derfor uf fra en worst case betragtning fastsat til samme værdi som afkastluft fra biofilteret. Lugt-emission. I OML-modellen beregnes den maksimale lugtemission på baggrund af de vurderede maksimale lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen, hvorefter den maksimale lugtemission fra lugtfiltret beregnes under forudsætning af 95% lugtreduktion i lugtfilter, som er den renseeffekt som de fleste producenter vil give en garanti på. Resultatet angives således i lugtenheder pr. sekund med en midlingstid på 1 minut (fremkommet ved at gange med kvadratrod 60) som inddateres i OML-modellen som mikrogram/sek, hvorved eregningsresultatet fremkommer som LE/m3 (μg/sek). OML beregningsresultat. Som bilag 5 er resultatudskriften fra OML- beregningen. Resultaterne er beregnede koncentrationer af lugt. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde forventes det, at miljøgodkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Tabel 5. Grænseværdier for lugt. Der er udført beregning af det forventede bidrag af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML-multikildemodellen, version 6.0 til beregning af lugtspredning. I vedlagte OML-beregning er der taget udgangspunkt i en konservativ tolkning af beregningsresultatet, således at lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af 550 meter er aflæst, hvorefter den højeste værdi i den pågældende afstand er anvendt. Resultatet viser et lugtbidrag på 2 LE Afkasthøjden fra lugtfilteret beregnes på dette grundlag til at være tilstrækkelig ved 13 m over terræn. De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget vil sikre, at lugtkoncentrationen beregnet ved 1 minuts midlingstid ikke overskrider de anførte grænseværdier. En uddybende beskrivelse af grundlaget for OML-beregningen findes som bilag 4. H.2 Spildevand