Sundhedsberedskabsplan for Skanderborg Kommune. - dækkende for perioden

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan for Skanderborg Kommune - dækkende for perioden Juni 2018

2 Sundhedsberedskabsplan for Skanderborg Kommune for Skanderborg Kommune - dækkende for perioden Skanderborg Kommune Skanderborg Fælled Skanderborg Version: 1.0 Versionsdato: 13/06/2018 Format: PDF 2

3 Indhold Forord... 4 Læsevejledning... 5 Kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet... 6 Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning SSTs vejledning Planlægningsgrundlag Uddannelse Øvelser Evaluering Kapitel 3 - Sundhedsberedskabsplanen Del 1: Skanderborg Kommunes krisestyringsorganisation Indledning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet KERNEOPGAVE 1: Aktivering og drift af sundhedsberedskabet KERNEOPGAVE 2: Informationshåndtering KERNEOPGAVE 3: Koordination af handlinger og ressourcer KERNEOPGAVE 4: Krisekommunikation Del 2: Operativ indsats...45 KERNEOPGAVE 5: Operativ indsats KERNEOPGAVE 6: Genopretning Bilag Bilag 1. Skabelon for dagsorden for første møde i krisestaben Bilag 2. Skabelon for dagsorden til øvrige møder i krisestaben Bilag 3. Skabelon for afrapportering af situationsbillede Bilag 4. Oversigt over relevante aktører og samarbejdspartnere 3

4 Forord I Skanderborg Kommune er ambitionen at have en proaktiv, effektiv og fleksibel ramme for, hvordan drifts- og serviceniveauet kan opretholdes eller hurtigst muligt genetableres, når en ekstraordinær hændelse rammer kommunen fx større ulykke, epidemi eller terrorangreb. Sundhedsberedskabsplanen er en beredskabsplan, der kan blive aktiveret i tilfælde af, at en ekstraordinær hændelse rammer kommunen. Planen tager udgangspunkt i kommunens daglige beredskab og skal sikre, at entydige beslutningskompetencer kombineres med de rette faglige kompetencer. Planen beskriver, hvordan sundhedsberedskabet er organiseret og ledet i kommunen, herunder hvilke opgaver, der skal løses, og hvilke procedurer, der skal følges. Sundhedsberedskabsplanen skal ses i relation til den øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder kommunens generelle beredskabsplan»plan for Beredskab og Fortsat Drift«, Region Midtjyllands»Sundhedsberedskabsplan «samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Planen kan enten aktiveres som en selvstændig beredskabsplan eller som en såkaldt indsatsplan til kommunens generelle beredskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen er lovpligtig og udarbejdet efter sundhedslovens 210 og bekendtgørelse nr. 971 af 28/06/2016 om planlægning af sundhedsberedskabet. Planen bygger desuden på Sundhedsstyrelsens (SST) vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 1. Sundhedsberedskabsplanen har været sendt til rådgivning hos SST, Region Midtjylland og nabokommuner (Favrskov, Horsens, Odder, Silkeborg og Aarhus kommuner), i perioden fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Tilbagemeldinger herfra er indarbejdet i planen. Godkendt af Byrådet den xx. xxxx SST, 2017, Planlægning af sundhedsberedskab vejledning til regioner og kommuner. Forord 4

5 Læsevejledning I Skanderborg Kommune er sundhedsberedskabsplanen dels udarbejdet som et redskab til at oplyse og uddanne centrale medarbejdere om relevante forhold om sundhedsberedskabsplanlægning og dels som et aktivt redskab til brug ved ekstraordinære hændelser. Dokumentet består i alt af tre kapitler. I kapitel 1 gives en introduktion til sundhedsberedskabet i Danmark. I kapitlet beskrives, hvad et sundhedsberedskab dækker over, hvordan ansvaret er fordelt på tværs af myndigheder, og hvordan krisestyringsorganiseringen er i forbindelse med national og regional krisestyring. I kapitel 2 gives en indføring i, hvordan der sikres en helhedsorienteret sundhedsberedskabsplanlægning. Sundhedsberedskabsplanlægning er en dynamisk proces, hvor en sundhedsberedskabsplan løbende må øves og tilpasses nye forhold. I kapitlet kan medarbejdere og ledere med en særlig rolle i sundhedsberedskabsplanlægning løbende finde centrale oplyser om sundhedsberedskabsplanlægning. I kapitel 3 er det beskrevet, hvordan sundhedsberedskabet er organiseret og ledet i Skanderborg Kommunen. I kapitlet beskrives hvilke opgaver, der skal løses, og hvilke procedurer, der skal følges. Kapitlet er den centrale del af sundhedsberedskabsplanen, når en ekstraordinær hændelse indtræffer. Ud over de tre kapitler er der bagerst i sundhedsberedskabsplanen en bilagssamling. Der er tale om bilag, der enten indgår i den løbende kvalitetssikring af sundhedsberedskabet, eller som skal bruges i forbindelse med en ekstraordinær hændelse. Læsevejledning 5

6 Kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet Kapitlet giver en introduktion til sundhedsberedskabet i Danmark. Det beskrives, hvad et sundhedsberedskab dækker over, hvordan ansvaret er fordelt på tværs af myndigheder, og hvordan krisestyringsorganiseringen er i forbindelse med national og regional krisestyring. Sundhedsberedskabet kort fortalt Sundhedsberedskabet i Danmark omfatter overordnet set beredskabet i den primære sundhedssektor, sygehusberedskabet, den præhospitale indsats og lægemiddelberedskabet (se tabel 1). Tabel 1: Oversigt over sundhedsberedskabet. Opgaven ved beredskabshændelser er: Den primære sundhedssektor Dvs. beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, som ikke er en del af sygehusberedskabet eller den præhospitale indsats. At sikre en videreførelse af de daglige opgaver, samt tilpasse sig de ændrede krav, som situationen fordrer, herunder forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver. Sygehusberedskabet Dvs. beredskabet i det samlede sygehusvæsen herunder private sygehuse. At sikre, at der kan ydes behandling til syge og tilskadekomne på et sygehus. Den præhospitale indsats Dvs. beredskabet inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende. At kunne håndtere og behandle et større antal tilskadekomne eller personer med akut opstået sygdom uden for sygehusene. Lægemiddelberedskabet Dvs. beredskabet af lægemidler/antidoter og medicinsk udstyr. At sikre, at ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses ved beredskabshændelser, kan imødekommes. Regioner og kommuner må inden for sundhedsberedskabet løse opgaver hver især og sammen i relation til ekstraordinære hændelser, herunder den psykosociale indsats. Ekstraordinære hændelser kan være i form af fx konventionelle hændelser eller hændelser med (kemiske (C), biologiske (B), radioaktive (R), nukleare (N) eller eksplosive stoffer (E) (CBRNE-hændelser). Ansvarsfordeling og organisering Sundhedsberedskabet hører under Sundheds- og Ældreministeriets ressortområde, og myndighedsopgaverne varetages af SST. SST har i relation til sundhedsberedskabsplanlægning til opgave at rådgive regioner og kommuner. Ansvaret for planlægning og den operative drift af sundhedsberedskabet er placeret hos regioner og kommuner (se tabel 2). Regioner og kommuner har et ansvar for at koordinere deres beredskabsplanlægning og operative indsats. Kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet 6

7 Tabel 2: Ansvarsfordeling for sundhedsberedskabet i Danmark. Område Planlægnings- og driftsansvar Planlægningsgrundlag og tilsyn Den primære sundhedssektor Kommuner/regioner Sundhedsstyrelsen Sygehusberedskabet Regioner Sundhedsstyrelsen Den præhospitale indsats Regioner Sundhedsstyrelsen Lægemiddelberedskabet Regioner/kommuner Lægemiddelstyrelsen/ Sundhedsstyrelsen Yderligere information om regioners og kommuners roller i forbindelse med sundhedsberedskabsplanlægning kan findes på SSTs hjemmeside ( National koordination af sundhedsberedskabet Ved meget store eller særlige hændelser (fx hændelser på tværs af flere regioner eller udbrud af alvorlig smitsom sygdom), foretages der central styring og koordination af sundhedsberedskabet i Danmark. SST sikrer i disse tilfælde en koordineret indsats på nationalt niveau og yder faglig rådgivning til regioner og kommuner. SST holder tæt kontakt til involverede regioner via Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), mens øvrig koordination og kommunikation med SST er beskrevet i de enkelte regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner. SST har en døgnvagt, som øvrige myndigheder kan kontakte ved hændeler inden for sundhedsberedskabet eller ved behov for akut national eller international assistance. Styrelsen for Patientsikkerhed varetager denne ordning til hverdag. Kontaktoplysninger og yderligere information kan findes via: Det nationale krisestyringssystem er tilrettelagt med henblik på: At skabe og fastholde overblik over den aktuelle situation (det fælles situationsbillede) så involverede myndigheder på alle niveauer hurtigt og effektivt kan træffe beslutninger. At sikre et aktivt samarbejde og en effektiv koordination af handlinger og ressourcer på tværs af myndigheder og niveauer. At kunne informere om situationen og give handlingsanvisninger, så befolkningen får grundlag for at tage vare på egen sikkerhed og sundhed. Tværsektoriel national krisestyring I Danmark har Regeringen etableret en national krisestyringsorganisation. I denne organisationen er øverst Regeringens Sikkerhedsudvalg, som udgøres af: Statsministeren Forsvarsministeren Justitsministeren Kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet 7

8 Udenrigsministeren Cheferne for Politiets og Forsvarets efterretningstjenester Derudover findes Embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål, som udgøres af departementscheferne fra samme ministerier. Det næste niveau er den nationale operative stab (NOST). NOSTs opgave er at koordinere tværsektorielt ved større hændelser, herunder at skabe og opretholde et overblik over en given situation i Danmark med henblik på at orientere: Regeringens sikkerhedsudvalg Embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål Sektoransvarlige myndigheder NOSTs faste medlemmer er: Rigspolitiet (har formandsskabet) Beredskabsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Værnsfælles Forsvarskommando Politiets Efterretningstjeneste Udenrigsministeriet Derudover kan enhver anden myndighed indkaldes til staben ad hoc, såfremt hændelsen giver anledning til dette. SST kan som fast repræsentant i NOST anmode om at NOST indkaldes, hvorefter Rigspolitiet vil aktivere staben. Den enkelte myndighed bibeholder sit sektoransvar i NOST. SST vil når NOST er aktiveret i et operationsberedskab orientere alle AMK er i de fem regioner per mail og tage kontakt til de(n) involverede AMK er. SST kan også løfte eventuelle tværsektorielle problemstillinger i NOST, der ikke kan løses lokalt. NOST har en kommunikationsenhed tilknyttet»det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK)«. DCOK består af kommunikationsmedarbejdere fra de myndigheder, som er medlemmer af NOST. DOCK koordinerer udmeldinger bl.a. til befolkning og medier og udarbejder fælles pressestrategi. Tværsektoriel regional krisestyring I hver af landets 12 politikredse er der etableret en lokal beredskabsstab (LBS). LSB er etableret med henblik på at koordinere opgaver og ressourcer ved lokale beredskabshændelser. LBS er under koordinerende ledelse af den lokale politidirektør. LBS består af: Politiet Forsvarets landdelsregioner Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter Regionens sundhedsberedskab Kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet 8

9 Derudover kan overlæger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, relevante kommuner og andre myndigheder indkaldes ved behov samt repræsentanter fra relevante regionale og lokale myndigheder. Den enkelte myndighed bibeholder sit sektoransvar i LBS. Tværsektoriel indsatsledelse i indsatsområde Det er Beredskabsstyrelsens»retningslinjer for indsatsledelse (REFIL)«, der fastlægger kompetencefordeling og organisering i et indsatsområde. Opgaver i et indsatsområde er overordnet: Samarbejde, koordination og organisering Sikkerhed og tekniske forhold Sektorfaglige opgaver for alle relevante aktører Ved beredskabshændelser med et skadested etableres altid en indsatsledelse. Indsatsledelsen er typisk i tilknytning til politiets kommandostade (KST). I disse situationer er der tre hovedopgaver, der skal løses: Koordinering af den samlede indsats (og øvrige politiindsats) Varetages af indsatsleder politi (ISL POLITI) Teknisk indsats og sikkerhed Varetages af indsatsleder brand (ISL BRAND) Sundhedsmæssige indsats Varetages af indsatsleder sund (ISL SUND) Indsats i forhold til danskere i udlandet Den Internationale Operative Stab (IOS) varetager den overordnede koordinerende funktion ved en større hændelse i udlandet. IOS skal sikre en hurtig og effektiv indsats, der kan bistå danske statsborgere i udlandet ved katastrofer og større ulykker (fx naturkatastrofer, terrorhandlinger og ekstraordinært store trafikulykker). IOS s faste medlemmer er: Udenrigsministeriet (formand) Statsministeriet Justitsministeriet Rigspolitiet Forsvarsministeriet Værnsfælles Forsvarskommando Beredskabsstyrelsen Sundheds- og Ældreministeriet Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden IOS kan endvidere indkalde ad hoc-medlemmer fra relevante myndigheder og private aktører fx rejsebranchen, forsikringsbranchen og flyselskaber. Kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet 9

10 Den enkelte myndighed bibeholder sit sektoransvar i IOS. IOS er ikke en erstatning for rejseforsikring for danskere i udlandet. I langt de fleste tilfælde vil rejseforsikringen komme i anvendelse. Udenrigsministeriet kan dog i helt særlige tilfælde i regi af IOS anmode SST om at udsende sundhedspersonale ved beredskabshændelser i udlandet, hvor danske statsborgere er involveret. IOS kan også i helt særlige tilfælde ved større hændelser i udlandet beslutte at varetage hjemrejsen. SST har en liste med frivilligt sundhedsfagligt personale fra alle regioner, som i en situation kan lade sig udsende efter konkret aftale med egen arbejdsplads og SST. En del af disse personer kan fungere som SSTs indsatsledere i udlandet, der rapporterer til SST. I disse tilfælde vil SST fungere som en national AMK og være ansvarlig for at koordinere indsatsen. Ved borgeres hjemkomst til Danmark overtager regionerne forpligtigelsen til at behandle og modtage dem. Ansvaret for den psykosociale indsats kan ligge hos regionen eller kommunen afhængigt af situationen. Private aktører i sundhedsberedskabet Private aktører, der forventes at have en rolle ved håndtering af beredskabshændelser, kan med fordel deltage i planlægningen af sundhedsberedskabet. Det anbefales, at regioner og kommuner lave skriftlige aftaler med private aktører om fx referenceforhold og konkrete opgaver, inden aktørerne aktiveres ved beredskabshændelser. Sundhedsloven og overenskomster på praksisområdet indeholder ikke konkrete bestemmelser om inddragelse af praksissektoren i planlægning af sundhedsberedskabet. Alment praktiserende læger, vagtlæger og privatpraktiserende speciallæger kan imidlertid pålægges opgaver i forbindelse med beredskabshændelser ifølge beredskabslovens 57. Kommunernes samarbejde med alment praktiserende læger kan tages op i regi af de kommunalt-lægelige udvalg jf. Landsoverenskomsten om almen lægegerning. Regioner og kommuner kan også inddrage private aktører, der driver lægepraksisser og sundhedsklinikker eller varetager opgaver inden for traumepsykologiområde mv. Kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet 10

11 Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning Kapitlet giver en indføring i, hvordan der sikres en helhedsorienteret kommunal sundhedsberedskabsplanlægning. Ledere og medarbejdere med en særlig rolle i sundhedsberedskabsplanlægningen kan i kapitlet løbende finde centrale oplysninger om sundhedsberedskabsplanlægning. SSTs vejledning SST har udarbejdet en vejledning til brug for kommuner, som anbefales anvendt ved udarbejdelse af en sundhedsberedskabsplan. SSTs vejledning bygger på Beredskabsstyrelsens koncept om helhedsorienteret beredskabsplanlægning, som omhandler syv områder: 1. Ledelse 2. Planlægningsgrundlag 3. Forebyggelse 4. Uddannelse 5. Øvelser 6. Evalueringer 7. Beredskabsplaner En helhedsorienteret beredskabsplanlægning forudsætter, at: Kommunen kommer omkring de syv punkter. Kommunens ledelse er aktivt involveret i planlægningen. Planlægningen tilrettelægges efter kommunens behov frem for at foregå i en bestemt rækkefølge. Relevante medarbejdere på tværs af hele kommunen involveres i planlægningen. Kommunen inddrager relevante eksterne samarbejdspartnere i planlægningen. Kommunens ledelse har ansvaret for at sikre, at: Kommunen kan løse sine opgaver i relation til sundhedsberedskabet under ekstraordinære hændelser. Det betyder bl.a., at ledelsen aktivt involveres i planlægningen, herunder fastsætter målsætninger, foretager overordnede prioriteringer, uddelegerer opgaver, tildeler ressourcer og følger op på fremdrift i planlægningen. Kommunen råder over et robust og fleksibelt sundhedsberedskab, når de daglige ressourcer og rutiner ikke længere er tilstrækkelige. Kommunens personale uddannes, at der gennemføres øvelser, udarbejdes evalueringer, og at planer opdateres samt involverede medarbejdere er bekendt med kompetencer og kommandoveje, og at der er planlagt for, hvordan forskelligt materiel/udstyr tilvejebringes. En kommune skal til enhver tid kunne varetage egen krisestyring. Kommunen skal herunder dels sikre aktivering og drift af egen krisestyringsorganisation, og dels kunne fremmøde i LBS 2. 2 Kommuner har ansvaret for, at medarbejdere, som skal indgå i tværgående krisestyringsfora fx LBS, er sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT. Den enkelte myndighed træffer selv afgørelse om, hvorvidt medarbejderen kan sikkerhedsgodkendes, der sker på baggrund af en forudgående sikkerhedsundersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste jf. sikkerhedscirkulæret»cir1h nr. 17/12/2014: Cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig bestyrtelsesinteresse i øvrigt«. Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 11

12 I de tilfælde, hvor en ekstraordinær hændelse ikke kan håndteres på lokalt plan, løftes håndteringen derudover op i det nationale krisestyringssystem (se evt.»kapitel 1 - Introduktion til sundhedsberedskabet«). Planlægningsgrundlag Planlægningsgrundlaget for en sundhedsberedskabsplan består både af lovgivning og vurderinger, der beskrives nærmere i dette afsnit. Lovgivning og regelsæt Regioner og kommuner må planlægge sit sundhedsberedskab ud fra følgende love og bekendtgørelser: Sundhedsloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet Epidemiloven Lægemiddelloven Beredskabsloven WHO s internationale sundhedsregulativ (»International Health Regulations«) National beredskabsplan og princippet for planlægning og indsats Regeringens krisestyringsorganisation har udarbejdet en national beredskabsplan. Denne plan fastsætter fem principper for beredskabet: Sektoransvars-, ligheds-, nærheds-, samarbejds- og handlingsprincip. Tabel 3: Principper for beredskabsplanlægning. Princippet indebærer: Sektoransvarsprincip Lighedsprincip Nærhedsprincip Samarbejdsprincip Handlingsprincip At den myndighed, der har ansvaret for en opgave til dagligt, bevarer ansvaret for opgaven under en større ulykke eller katastrofe. At de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst muligt omfang også i krisestyringssystemet. At beredskabsopgaver bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. At myndigheder har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. At i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigst kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. De fem princippet bør være gennemgående i regioners og kommuners beredskabsplanlægning. Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 12

13 Terrortruslen mod Danmark Center for Terroranalyse (CTA) består af medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Politiets Efterretningstjeneste (PET), Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. CTA fokuserer på to hovedområder relateret til terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet. CTA udarbejder: Strategiske analyser af tendenser på terrorområdet nationalt og internationalt, herunder vedrørende radikalisering, rekruttering, ideologi, fremgangsmåder, politisk ekstremisme og terrorfinansiering. Trusselsvurderinger i tilknytning til bestemte begivenheder, personer, organisationer og sektorer samt generelle vurderinger af terrortruslen mod Danmark. CTA udarbejder Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD). Terrortruslen mod Danmark (VTD) bør være kendt og inddraget i overvejelserne om beredskabsplanlægning i regioner og kommuner. Den aktuelle VTD findes på PET s hjemmeside, Nationalt risikobillede Beredskabsstyrelsen udarbejder det nationale risikobillede. Risikobilledet beskriver de alvorligste natur- og menneskeskabte risici i et dansk perspektiv. Vurderingen er foretaget på baggrund af hændelsestypernes mulige konsekvenser for liv, helbred, velfærd, ejendom, økonomi, miljø og tilgængelighed af kritiske samfundsfunktioner. Nationalt Risikobillede koncentrerer sig om hændelser, som Beredskabsstyrelsen i samspil med de øvrige beredskabsmyndigheder vurderer, at der bør rettes størst opmærksomhed mod i forbindelse med beredskabsplanlægning. I Nationalt Risikobillede 2016 drejer det sig om følgende hændelsestyper: Orkaner og stærke storme Oversvømmelser fra havet Ekstremregn Højvirulente sygdomme Husdyrsygdomme Vand- og fødevarebårne sygdomme Nukleare ulykker Ulykker med kemiske stoffer Maritime ulykker Transportulykker Cyberhændelser Terrorhandlinger Rumvejr Derudover er der udpeget fire tendenser, som samfundets beredskab skal være opmærksomt på fremadrettet og om muligt planlægge for. Det drejer sig om øget aktivitet i Arktis, irregulær migration, sikkerhedspolitiske spændinger og antibiotikaresistens. Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 13

14 Formålet med det nationale risikobillede er at bidrage til planlægningsgrundlaget. Risikobilledet kan inddrages i lokale risikovurderinger, ved udarbejdelse eller revision af beredskabsplaner og ved beredskabsfaglig uddannelse og øvelser. Nationalt Risikobillede kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: Lokalt risikobillede En sundhedsberedskabsplan skal udarbejdes på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger og en lokalt foretaget risikovurdering for den enkelte kommune. Der er metodefrihed til at udarbejde et lokalt risikobillede. SST anbefaler imidlertid brug af Konsekvensanalysen 3. Konsekvensanalysen er en metode til hurtigt og systematisk at analysere konsekvenser af situationer, der skaber pres i ens organisation. Dette vedrører dels hændelsers sundhedsmæssige konsekvenser og dels situationer, hvor der er behov for at udvide og omstille organisationens behandlingsog plejekapacitet. Konsekvensanalysen skal skabe overblik over, hvilke forebyggende og afhjælpende tiltag der kan eller bør iværksættes for at håndtere eller mindske konsekvenserne af analyserede hændelser. Resultatet af en lokalt foretaget analyse skal sammen med de øvrige nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger, der er beskrevet i dette kapitel, indgå som en del af planlægningsgrundlaget for en sundhedsberedskabsplan. Resultatet skal enten fungere som beslutningsgrundlag for udarbejdelse af dele af planen eller som en tjekliste for arbejdet med at videreudvikle sundheds-beredskabet. Resultatet af analysen for Skanderborg Kommune fremgår på næste side (tabel 4). 3 Information om Konsekvensanalysen kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside ( Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 14

15 Tabel 4: Konsekvensanalyse for Skanderborg Kommune. Situationer, der skaber pres Angiv den situation, som kommunen skal håndtere. Udvælg generelle situationer ikke specifikke hændelser. Konsekvenser Angiv de konsekvenser, som kommunen skal forholde sig til som følge af situationen. Overvej både umiddelbare og afledte konsekvenser. Forebyggende tiltag Angiv de tiltag, som kommunen har/kan iværksætte, før situationen indtræffer for at forhindre den, eller mindske konsekvenserne. Afhjælpende tiltag Angiv de tiltag, som kommunen har/kan iværksætte efter situationen er indtruffet for at mindske konsekvenserne. Relevante samarbejdsparter Angiv de organisationer eller personer, der kan være relevante i forhold til at forebygge eller afhjælpe konsekvenserne. Højt personalefravær i hjemmeplejen Fravær af beslutningstagere og nøgle- Procedurer for, hvem der kan iværk- Prioritering af opgaver og kortlægning Udbydere af services, der er vigtige for og/eller i sundhedstjenesten (fx pga. syg- personer sætte forebyggende tiltag af vigtige funktioner, der kræver per- fortsat drift dom eller voldsomt vejr). Forlænget opgaveløsning og/eller op- Kendskab til smittefarer, hygiejne mv. sonale evt. allokering af personale Andre enheder i kommunen gaver kan ikke løses i form af vejledning i hygiejne, rengø- Begræns fysiske møder Andre kommuner Risiko for at smitteoverførsel til kolle- ring og udluftning Brug af maske og andre personlige Presse/medier gaer og/eller i forvejen svækkede Undgå at medarbejdere tager syge på værnemidler Styrelsen for Patientsikkerhed borgere arbejde Overvej muligheden for at løse opga- Risiko for manglende stillingstagen til ver hjemmefra trivsel hos sårbare borgere (ældre, spædbørn m.fl.) Stor efterspørgsel efter information fra borgere/pårørende/presse/samarbejdspartnere Ekstraordinær udskrivning af patienter Større krav til den kommunale pleje Løbende overblik over sengekapacitet Indkald ekstra personale samt omprio- Praktiserende læger/vagtlæger til kommunale pleje. (mandskab, kapacitet og udstyr mv.) og medicinsk udstyr mm. riter opgaver Personalegrupper og enheder i kom- Forebygge (yderligere) indlæggelser, Oprettelse af midlertidige pladser fx i munen (akutteam og der kan skabe pres på hospitalerne træningsrummet på Kildegården med hjemmesygeplejersker, ÆH bolig- plejesenge m.m. fra hjælpemiddelde- gruppe visitation, ÆH pot hjælpemiddeldepot, plejecentre og plejedistrikter i kommunen) Styrelsen for Patientsikkerhed Den ansvarlige ledelse på hospitalet Apotekere Andre kommuner Evakuering/genhusning af beboere på Beboerne skal fraflytte deres hjem Præcis og rettidig kommunikation Andre enheder i kommunen (Plan og kommunale plejecentre/institutioner (fx Risiko for sygdom Involvering af pårørende Miljø (skadedyr), plejedistrikterne og pga. skadedyr eller brand). kommunikationsafdelingen) Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 15

16 Beboerne kan blive ekstra utrygge og reagere uforudsigeligt Behov for at bespise stort antal mennesker Evt. behov for hjælp til transport Ekstra medarbejdere til at understøtte indsatsen Evakuering til omkringliggende boliger/plejecentre mv. Andre kommuner Nedbrud af kritisk IT-infrastruktur (egne Manglende overblik over opgaver, kø- Der skal altid forefindes udskrift af kø- Leverandører (fx Sundhedsdatastyrel- og eksterne). relister og medicinlister (kritiske relister for 14 dage sen) systemer tæller MED COM, FMK, CURA og SBSYS) Dårlige/kritisk omtale af kommunale Manglende tillid til kommunen og de Kommunikationsafdelingen og kom- Kommunikationsafdelingen og kom- Presse/medier indsatser på sundhedsområdet. medarbejdere, der skal udfører opga- munens kommunikationspolitik kan munens kommunikationspolitik kan Kommunikationsafdelingen verne øget konfliktniveau, utryghed forebygge dårlig/kritisk omtale af afhjælpe dårlig/kritisk omtale af kom- mv. kommunale indsatser og opgaver munale indsatser og opgaver Tid til at håndtere dårlig omtale går fra løsning af kerneopgaverne Vejrlig som forhindre udbringning af Udsatte borgere får ikke mad Østjyllands Brandvæsen mad, pleje og sygepleje til borgere som er Udsatte borgere får ikke hjælp til dag- afhængige heraf. lige fornødenheder som toiletbesøg Udsatte borgere får ikke hjælp til sundhed fx medicin og anden behandling Konkurs eller pludseligt ophør af kon- Manglende levering af kritiske ydelser trakt hos ekstern leverandør af kritiske til borgere ydelser til kommunen. Ekstra opgaveløsning Revideret: Den 30. april Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 16

17 Uddannelse En kommune bør i forbindelse med sundhedsberedskabsplanlægning sikre, at alle medarbejdere, som indgår i sundhedsberedskabet, har de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan løse deres opgaver. Ledelsen og beredskabsplanlæggere bør løbende og systematisk tage stilling til tre spørgsmål for at sikre, at beredskabsrelevante kompetencer udvikles og vedligeholdes: Hvilke kompetencer skal kommunen råde over? Hvilke personer skal uddannes/kompetenceudvikles? Hvordan skal uddannelse/kompetenceudvikling foregå og vedligeholdes? Hvilke kompetencer skal der rådes over? En kommune bør danne sig overblik over, hvilke kompetencer og nøglepersoner de skal råde over i forbindelse med sundhedsberedskabet. Kommuner kan udarbejde et egentligt uddannelsesprogram. Uddannelsesprogrammet kan med fordel samordnes og planlægges i samarbejde med omkringliggende regioner og kommuner samt øvrige myndigheder og eksterne samarbejdspartnere. Alle medarbejdere, der indgår i sundhedsberedskabet, bør som udgangspunkt have et solidt kendskab til egen organisations beredskab, herunder samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det er desuden vigtigt, at relevante medarbejdere har kendskab til de forskellige dele af og aktører i samfundets beredskab, herunder de forskellige myndigheders roller og ansvarsfordeling. For medarbejdere med særlige opgaver inden for sundhedsberedskabet vil det være relevant at supplere deres faglige uddannelse med mere specialiserede forløb såsom: Indsats inden for organisationens ansvarsområde Stabsarbejde CBRNE-forhold Psykosocial indsats Medarbejdere, som er ansvarlige for eller involveret i den overordnede sundhedsberedskabsplanlægning, kan have udbytte af målrettet uddannelse inden for emner såsom: Risiko- og sårbarhedsanalyse Beredskabsplanlægning Øvelsesplanlægning Evaluering af indsats ved hændelser og øvelser Hvilke person skal uddannes? En kommune skal med udgangspunkt i kortlægning af kompetencebehov og nøglepersoner vælge, hvilke medarbejdere, som skal tilbydes sundhedsberedskabsfaglig uddannelse. Der kan være tale om såvel oplæring af nye medarbejdere som vedligeholdelse og udvikling af eksisterende medarbejderes kompetencer. Det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt at tilbyde beredskabsuddannelse til følgende: Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 17

18 Operative medarbejdere: Dvs. medarbejdere som skal løse operative opgaver under beredskabshændelser fx personale i den kommunale hjemmepleje m.fl. Krisestyringsorganisation: Dvs. medarbejdere som enten skal arbejde i krisestaben eller har det overordnede ansvar for sundhedsberedskabet, som skal arbejde i kriseledelsen fx sundhedschefen. Forbindelsesofficerer: Dvs. medarbejdere som fx indgår i LBS en. Sundhedsberedskabsplanlæggere: Dvs. medarbejdere med ansvar for de forskellige områder af kommunens sundhedsberedskabsplanlægning. Hvordan skal uddannelse/kompetenceudvikling foregå og vedligeholdes? Uddannelse kan spænde fra korte, interne introduktionskurser om kommunens beredskab, som kommunen selv kan varetage, til længerevarende, kompetencegivende eksterne undervisningsforløb. Valg af uddannelsesform hænger bl.a. sammen med formelle krav, kommunens egne krav til medarbejdernes kompetencer og organisationens økonomi. Beredskabsstyrelsen udbyder i samarbejde med SST, Rigspolitiet og Værnsfælles Forsvarskommando en række tværfaglige og tværsektorielle kurser i Samfundets beredskab. Nærmere information om disse uddannelser findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside ( Det drejer sig om følgende kurser: Samfundets beredskab (grundkursus, tre dage) Krisestaben i samfundets beredskab (fem dage) Krisekommunikation i samfundets beredskab (to dage) Beredskabsplanlægning plan for fortsat drift (en dag) Øvelsesplanlægning (en dag) Personale i kommunen, der har en rolle i beredskabet, må forudsættes at have eller blive tilbudt uddannelse, så de kan varetage denne funktion. Erfaring viser, at flere ledere og medarbejdere på kommunernes sundhedsområder har behov for mere viden om beredskabsforhold. Derfor kan personale, som skal udfylde en nøglerolle i beredskabssammenhænge, med fordel gennemføre grundkurset i Samfundets beredskab. Såfremt en kommune i øvrigt forventer, at personale fra sundhedsområdet skal kunne repræsentere kommunen i LBS, kan de pågældende med fordel gennemføre kurset Krisestaben i samfundets beredskab. Krisekommunikation er for medarbejdere, som under større hændelser skal bidrage sundhedsfagligt til krisekommunikation. Kurset er således ikke kun møntet på kommunikationspersonale. Kurserne i beredskabsplanlægning og øvelsesplanlægning retter sig mod medarbejdere, der varetager denne planlægning. Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 18

19 En kommune skal beskrive egen uddannelsesvirksomhed. Målsætninger for uddannelsesvirksomhed skal fremgå af beredskabsplanen (enten kommunens generelle beredskabsplan eller sundhedsberedskabsplanen). Det er centralt, at en kommune prioriterer det, da uddannelse er en grundlæggende præmis for myndighedens operative og strategiske beredskab. Skanderborg Kommunes målsætninger for uddannelsesvirksomhed findes på side 26 (se tabel 5). Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 19

20 Øvelser En kommune bør beskrive deres øvelsesvirksomhed. Når kommuner planlægger sin øvelsesvirksomhed, skal den primært forholde sig til følgende tre spørgsmål: Hvad vil kommunen øve? Hvem vil kommunen øve? Hvordan vil kommunen øve? Beredskabsstyrelsen tilbyder et kursus i øvelsesplanlægning (se Hvad bør øves? En kommune bør regelmæssigt afholde forskellige typer af øvelser med henblik på at kunne håndtere beredskabshændelser, der aktiverer sundhedsberedskabet. Formålet er at afprøve og udvikle kommunens medarbejdere, planer, procedurer, materiel/udstyr, teknologi og samarbejdsrelationer. Øvelsernes indhold skal tilrettelægges med øje for kommunens beredskabsansvar, målsætninger og de problemstillinger og konsekvenser, der skal kunne håndteres. Hvad den enkelte kommune bør øve, afhænger af det konkrete behov for udvikling og tilpasning af kompetencer i relation til sundhedsberedskabet. Kommuner kan hensigtsmæssigt øve samarbejdet om opgaverne inden for sundhedsberedskabet sammen med regioner fx ved massevaccination, karantæne, oprettelse af Evakueringsog Pårørendecenter mv. En øvelse vil typisk fokusere på kommunens håndtering af en bestemt hændelsestype beskrevet i et øvelsesscenarie fx: En procedureøvelse for aktivering af kommunens sundhedsberedskab, håndtering af udbrud af en smitsom sygdom eller en fuldskalaøvelse med mange tilskadekomne. Alternativt kan man uafhængigt af hændelsestype øve én eller flere af krisestyringens kerneopgaver. Øvelser anvendes til at afdække, hvad der fungerer godt, og hvad der bør ændres. Derudover kan øvelser anvendes til at udvikle sundhedsberedskabet gennem afprøvning af nye teknikker, procedurer mv. Øvelserne bør have et klart defineret formål, og der bør på forhånd opstilles en række realistiske mål for øvelsen. Målene kan desuden bruges som evalueringsmål for øvelsen. Hvad skal øves? En kommune skal som udgangspunkt øve de enheder og personer, som forventes at have en rolle i sundhedsberedskabet. Kredsen af potentielle deltagere vil imidlertid variere og afhænger dels af øvelsens indhold, dels af om det er en intern eller en tværgående øvelse med andre organisationer, myndigheder mv. Øvelsesdeltagelsen bør ses i sammenhæng med planlægning på uddannelsesområdet for medarbejdere med en rolle i sundhedsberedskabet. SST anbefaler, at der afholdes øvelser i samarbejde med omkringliggende regioner og kommuner. Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 20

21 Hvordan bør øves? En kommune kan alt efter målsætning og ressourcer vælge mellem forskellige former for øvelser. Øvelser kan opdeles i fire overordnede typer: Procedureøvelser Dilemmaøvelser Krisestyringsøvelser Fuldskalaøvelser En kommune bør benytte flere slags øvelser fra procedureøvelser og dilemmaøvelser til krisestyringsog fuldskalaøvelser. Meget kan let og billigt øves ved procedure- og dilemmaøvelser. Der er dog forhold, som kun kan afdækkes ved at afholde fuldskalaøvelser. Det kan være hensigtsmæssigt, at kommunen både afholder egne, interne øvelser og deltager i tværgående øvelser med fokus på samarbejde og tværsektoriel opgaveløsning. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder en øvelseskalender/handleplan som en del af sin beredskabsplanlægning. Det Centrale Øvelsesforum Det Centrale Øvelsesforum er forankret i Beredskabsstyrelsen og oprettet i samarbejde med Rigspolitiet, SST og Værnsfælles Forsvarskommando. Ved kontakt til Øvelsesforummets sekretariat i Beredskabsstyrelsen kan en kommune og andre få konkret bistand til planlægning og gennemførelse af øvelser. En kommunen skal beskrive målsætninger for øvelsesaktivitet i sundhedsberedskabsplanen. Skanderborg Kommunes målsætninger for øvelsesaktivitet findes på side 26 (se tabel 5). Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 21

22 Evaluering En kommune bør evaluere alle større indsatser, som har ledt til en aktivering af sundhedsberedskabet og alle afholdte øvelser. Formålet med evaluering er at uddrage læring af de erfaringer, som beredskabsaktører gør sig ved hændelser og øvelser. Dette til brug for udvikling af kvaliteten af planlægning og indsats ved beredskabsindsatser. Evaluering er i denne sammenhæng en systematisk undersøgelse af indsatsen i forbindelse med en beredskabshændelse eller en øvelse. En evalueringen bør basere sig på følgende: En specifik opgaveformulering En målrettet data/informationsindsamling En fokuseret analyse En vurdering af indsatsen Evaluering af indsatser og øvelser, som har involveret flere forskellige beredskabsmyndigheder, bør koordineres med de involverede, ligesom en eventuel offentliggørelse af evalueringen bør koordineres. De tre spørgsmål, som kommunen skal fokusere på i forbindelse med evalueringsområdet, er: Hvad kan kommunen opnå gennem evalueringer? Hvordan igangsættes og gennemføres evalueringer? Hvordan opsamles viden fra evalueringer? Hvad kan evaluering give? Evaluering af indsatser i forbindelse med hændelser og øvelser kan levere erfaringsbaseret viden til sundhedsberedskabet i kommunen. Evalueringsspørgsmål bør være realistiske og kunne vurderes i forhold til noget. Inden for sundhedsberedskabet kan det ofte være planer og procedurer, der måles op imod. Gennem evalueringer kan man fx søge svar på spørgsmål som: Blev ledelsen aktiveret som forudsat i beredskabsplanen? Blev der udpeget en talsperson i forbindelse med indsatsen, og var denne relevant for det konkrete scenarium? For at kunne vurdere sundhedsberedskabets forbedringspotentiale er det vigtigt, at evalueringen ærligt redegør for sårbarheder ved det etablerede beredskab. Det kan fx være, at der blev afveget væsentligt fra sundhedsberedskabsplanen i løbet af en øvelse, at der ikke var tilstrækkelig kendskab til planen, eller at dele af planen ikke kunne gennemføres i praksis. Hvordan kan der evalueres? En evaluering bør igangsættes og gennemføres kort tid efter den konkrete hændelse eller øvelse. Dels styrkes kvaliteten, når erfaringerne er friske i erindringen, dels øges sandsynligheden for, at beslutningstagere anvender evalueringens konklusioner og anbefalinger. Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 22

23 En kommunen kan med fordel udarbejde et generelt evalueringskoncept med angivelse af, hvordan, hvornår og af hvem evalueringer foretages. En kommunen bør i evalueringskonceptet bl.a. forholde sig til: Ansvar for planlægning og gennemførsel: Det anbefales, at evalueringen udarbejdes af kolleger, som ikke selv var direkte involveret i håndteringen af den pågældende hændelse eller øvelse. De involverede personer kan dog ofte med fordel inddrages i evalueringens planlægning og gennemførsel, herunder ved tilvejebringelsen af data. De involverede personer kan, hvis det er hensigtsmæssigt, også selv foretage dele af evalueringen. Eksterne konsulenter kan også benyttes ved behov for specialviden eller uvildighed. Evalueringskriterier: Det foreslås, at der evalueres ud fra én eller flere af de seks kerneopgaver i krisestyringen eller dele af dem: 1) Aktivering og drift, 2) håndtering af informationer om krisen, 3) koordinering af handlinger og ressourcer, 4) krisekommunikation, 5) operativ indsats og 6) genopretning. Evalueringsproces: Enhver evaluering skal designes ud fra den pågældende hændelses kontekst eller øvelsens formål. Som led i evalueringsdesignet skal det afklares, hvilket datagrundlag, der er behov for, og hvordan data skal indsamles. Struktur: Evalueringsrapporten bør indeholde generelle punkter som titel, resumé, introduktion, formål, mål, fokusområder, datagrundlag og metode samt følgende hovedpunkter: En overordnet beskrivelse af hændelsens forløb (udløsende årsag, udvikling, varighed, omfang, direkte og afledte konsekvenser mv.) eller af øvelsens forløb. Observationer, analyse og vurderinger af, hvordan hændelsens eller øvelsens enkelte elementer blev håndteret. Der bør her både fokuseres på, hvad der gik godt, og hvad der kan gøres bedre. Afsnittene kan struktureres efter en eller flere af krisestyringens kerneopgaver som fokusområder afhængigt af de på forhånd opstillede evalueringsmål. Anbefalinger, som bør indføres i beredskabsplaner og beredskabsfaglig praksis. Det anbefales at samle alle de involverede deltagere til drøftelse af hændelsens eller øvelsens forløb og læringspunkter holdt op imod de på forhånd opstillede evalueringsmål. Derudover kan deltagere hjælpe med at prioritere evalueringens anbefalinger og opfølgningspunkter. Sundhedsberedskabsplaner bør løbende opdateres, og beredskabsfaglig praksis bør løbende forbedres i henhold til anbefalinger i evalueringer. Hvis en aktionsplan er integreret i en evalueringsrapport eller udarbejdet efterfølgende, bør det afklares, hvilke enheder, der har ansvar for implementering af de konkrete anbefalinger samt evt. hvordan og hvornår. Det kan være en fordel at gennemgå evalueringsrapporter fra andre danske og internationale aktører fx evalueringer af de nationale krisestyringsøvelser, KRISØV-serien, som er tilgængelige på Beredskabsstyrelsens hjemmeside ( Derudover kan viden fra tidligere evalueringer bruges til at planlægge nye øvelser. En kommune skal beskrive målsætninger for evaluering i sundhedsberedskabsplanen. Skanderborg Kommunes målsætninger for evaluering findes på side 26 (se tabel 5). Kapitel 2 - Sundhedsberedskabsplanlægning 23

24 Kapitel 3 - Sundhedsberedskabsplanen Del 1: Skanderborg Kommunes krisestyringsorganisation 1.0. Indledning I Skanderborg Kommune er sundhedsberedskabsplanen baseret på den daglige organisation (se evt. suppleret med etablering af en krisestab, der er omdrejningspunktet for koordinering af den samlede indsats i tilfælde af en ekstraordinær hændelse indtræffer. Planen er udarbejdet som et praktisk redskab for krisestaben i kommunen. Planen beskriver de opgaver, der skal løses, og de procedurer, der skal følges ved en ekstraordinær hændelse. Formål Formålet med sundhedsberedskabsplanen er at sikre en videreførelse af daglige opgaver under ekstraordinære hændelser, så konsekvenser af hændelsen begrænses mest muligt, og så kommunen efter kort tid kan vende tilbage til normal drift. Planen skal endvidere sikre, at Skanderborg Kommune proaktivt, effektivt og fleksibelt kan koordinere og anvende/udvide/omstille sine sundhedsfaglige ressourcer inden for forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver i relation til ekstraordinære hændelser. Planens præmisser Planen følger fem principper for beredskabsplanlægning, der tæller sektor-, ligheds-, nærheds-, samarbejds- og handlingsprincippet, der er beskrevet i kapitel 2 (se tabel 3). Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen omfatter den del af sundhedsberedskabet, som kommunen har ansvaret for, der er beskrevet i kapital 1 (se evt. tabel 1 og 2). Planen indgår i et netværk med andre beredskabsplaner. Planen er en delplan til Skanderborg Kommunes generelle beredskabsplan»plan for Beredskab og Fortsat Drift«og suppleres af øvrige indsatsplaner under beredskabsplanen. Planen skal herudover ses i sammenhæng med Region Midtjyllands sundhedsberedskabsplan»sundhedsberedskabsplan «og med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskaber. Endeligt suppleres planen af lokale instrukser hos de kommunale institutioner. Ajourføring, øvelse, evaluering og uddannelse Sundhedsberedskabsplanen er forankret i sundhedsstyregruppen (SSG). SSG er et administrativt forum, der løbende koordinere og varetager tværgående strategiske opgaver/problemstillinger i relation til sundhedsområdet i Skanderborg Kommune. Medlemmer af SSG: Direktør Fagchef for Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed (B&S) Fagchef for Fagsekretariatet Børn og Unge (B&U) Kapitel 3 - Sundhedsberedskabsplanen 24

25 Fagchef for Fagsekretariatet Ældre og Handicap (Æ&H) Sundhedsfremmechef for Sundhedsfremmecenteret (SFC, B&S). Tabel 5 viser målsætning og ansvarsfordeling for kvalitetssikring af sundhedsberedskabet. De enkelte elementer er indarbejdet i årshjulet/mødeplanen for SSG, hvor en orientering om/indføring i sundhedsberedskabsplanen vil finde sted årligt. Lokale ledere hos kommunale plejecentre/institutioner m.fl. er herudover ansvarlige for at vedligeholde institutionens planer fx for hygiejniske tiltag ved udbrud af smitsom sygdom. Kapitel 3 - Sundhedsberedskabsplanen 25

26 Tabel 5: Målsætning og ansvarfordeling i relation til kvalitetssikring af sundhedsberedskabet i Skanderborg Kommune. Ajourføring Evaluering Øvelse Uddannelse Hvor ofte? Skal ske min. én gang i hver valgperi- Skal ske min. én gang i hver valgperi- i. Skal ske ved driftsniveau 2 og 3 i. Årlig (generel) introduktion til ode og gerne i starten af ode evt. i samarbejde med andre hændelser. Skanderborg Kommunes sundheds- valgperioden. relevante aktører (fx Østjyllands ii. Bør ske ved en driftsniveau 1 hæn- beredskabsplan for ledere og Skal ske, når erfaringer fra en hæn- Brandvæsen, Region Midtjylland delse. centrale medarbejdere med fokus på delse eller øvelse tilsiger det. og/eller nabokommuner). iii. Skal ske i forbindelse med en egen rolle, opgave mm. Skal ske, når kommunens og/eller øvelse/afprøvning af sundhedsbe- ii. Løbende stillingstagen til uddan- andre myndighedernes struktur eller redskabet. nelse. ansvarsområde ændres inden for sundhedsberedskabet. Hvem er ansvarlig? SSG (tovholderfunktionen er uddelegeret til Sundhedsfremmechefen Direktør i. SSG ii. Nedsat krisestab i. Sundhedsfremmechef (SFC, B&S) ii. Den enkelte fagchef og SSG (SFC, B&S)) iii. Direktør Kapitel 3 - Sundhedsberedskabsplanen 26

27 1.1. Overordnede opgaver Generelle og situationsafhængige kerneopgaver Der er seks kerneopgaver, der skal løses ved en ekstraordinær hændelse (se figur 1). Det drejer sig om fire generelle (aktivering og drift, informationshåndtering, koordination og krisekommunikation) og to situationsafhængige kerneopgaver (operativ indsats og genopretning). Figur 1: Kerneopgaver for krisestyringensorganisationen. Kerneopgave 1: Aktivering og drift Kerneopgave 2: Informationshåndtering Kerneopgave 6: Genopretning Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Kerneopgave 3: Koordination Kerneopgave 5: Operativ indsats Kerneopgave 4: Krise- kommunikation Den operative indsats (kerneopgave 5) består i: At modtage, pleje og behandle ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse samt andre syge og smittede i eget hjem (hjemmesygepleje), herunder samarbejde med de praktiserende læger. At behandle lettere tilskadekomne som aflastning af sygehuse (hjemmesygepleje). At varetage hygiejniske foranstaltninger, forebygge og behandle infektioner og epidemiske sygdomme. At varetage plejeopgaver i relation til særlige situationer fx ekstremt vejr (hjemmepleje og sundhedspleje), eller CBRNE-hændelser fx drikkevandsforurening. At tilvejebringe ekstra hjælpemidler og relevant medicinsk udstyr. At yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder krisestøtte og social assistance. At deltage ved oprettelse af Evakuerings- og Pårørende Center (EPC) og evt. udsende kriseteams hertil. At bistå regionen ved massevaccination, herunder sikre information om situationen og forholdsregler til institutioner i kommunen. At sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab (LBS), såfremt kommunen indkaldes. At sikre opretholdelse af kommunens øvrige kritiske funktioner på sundhedsområdet. Kapitel 3 - Sundhedsberedskabsplanen 27

28 1.2. Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Driftsniveauer i sundhedsberedskabet I Skanderborg Kommune arbejdes der med tre driftsniveauer (driftsniveau 1, driftsniveau 2 og driftsniveau 3) inden for sundhedsberedskabet (se figur 2). Et driftsniveau beskriver, hvor alvorlig en situation er, og på hvilket organisatorisk niveau, situationen skal håndteres. En situations alvor afhænger bl.a. af økonomi, politisk bevågenhed, pressens bevågenhed samt omfang og varighed af konsekvenserne. En hændelse kan ændre driftsniveau undervejs i forløbet, og dermed ændres sammensætningen i krisestab. Driftsniveauer i sundhedsberedskabet anvendes bl.a. for at forebygge, at situationer ikke udvikler sig samt at opgaverne inden for sundhedsberedskabet bliver løst på lavest egnede niveau. Figur 2: Driftsniveuer for sundhedsberedskabet. Driftsniveau 1 Mindre driftsforstyrrelse Driftsniveau 2 Større driftsforstyrrelse Driftsniveau 3 Alvorlig driftsforstyrrelse Vurderingskriteriet: Driftsforstyrrelsen kan håndteres i egen afdeling/fagområde. Driftsforstyrrelsen påvirker et fagområde eller dele af fagområdet i mindre grad. Driftsforstyrrelsen kræver ikke strategiske beslutninger. Eksempler: IT-problem, skadedyr, pludseligt opstået politisk mærkesag, udmelding fra Styrelsen for Patientsikkerhed m.fl. Vurderingskriteriet: Driftsforstyrrelsen kan kræve tværgående beslutninger og/eller koordinering. Driftsforstyrrelsen påvirker et fagområde i høj grad. Driftsforstyrrelsen kan kræve strategiske beslutninger. Eksempler: Epidemi, forsyningssvigt, voldsomt vejr, masseudskrivning m.fl. Vurderingskriteriet: Driftsforstyrrelsen kræver tværgående beslutninger og/eller koordinering. Driftsforstyrrelsen har vidtrækkende konsekvenser for kommunen og påvirker flere borgere i voldsom grad. Driftsforstyrrelsen kræver strategiske beslutninger. Eksempler: Terror, større ulykke, kontroversiel sag (kommunens omdømme/økonomi påvirkes i høj grad) m.fl. Der er udarbejdet vurderingskriterier til at vurdere på hvilket driftsniveau, situationen skal håndteres (se figur 2). På driftsniveau 1 kan driftsforstyrrelsen håndteres i en afdeling/et fagområde, og der er ikke behov for tværgående koordination eller strategiske beslutninger. På driftsniveau 2 kan driftsforstyrrelsen kræve tværgående beslutninger og/eller koordinering. Driftsniveauet kan også anvendes, hvis driftsforstyrrelsen påvirker ét fagsekretariat i høj grad. Der kan her blive behov for at træffe strategiske beslutninger. Kapitel 3 - Sundhedsberedskabsplanen 28