VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

Transkript

1 VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB 2011

2 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Sundhedsberedskab, beredskab, præhospital, CBRNE, smitsomme sygdomme, krisestøtte, kriseterapi, lægemiddelberedskab Sprog: Dansk Kategori: Vejledning Version: 3.0 Versionsdato: 12. april 2011 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2011

3 Forord Et fleksibelt og effektivt sundhedsberedskab er af afgørende betydning for udfaldet af mange hændelser. Dette er erfaringen fra tidligere hændelser i Danmark og i udlandet. Influenzapandemien i 2009 beviste endnu engang dette og gav trods fornem håndtering i sundhedsvæsnet anledning til læring på alle niveauer. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab er styrelsens nye vejledning til regioner og kommuner med henblik på planlægning af sundhedsberedskabet jf. sundhedslovens 210. Vejledningen erstatter Håndbog om sundhedsberedskab fra 2007, og den er udarbejdet i samråd med en bredt sammensat følgegruppe. Vejledningen er kortere end den gamle håndbog og er mere læsevenlig i sin beskrivelse af regioner og kommuners opgaver, samarbejde på området og opbygningen af en sundhedsberedskabsplan. En del af den vejledning om pandemisk influenza, som indgik i håndbogen fra 2007, opdateres og integreres i styrelsens pandemiplan. Indtil den reviderede pandemiplan foreligger, vil bilag 29 fra den gamle håndbog være at finde på styrelsens hjemmeside ( sammen med den gældende version af vejledningen. Sundhedsstyrelsen, april Else Smith Administrerende direktør Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 2

4 Indhold 1 Introduktion Hvad er sundhedsberedskabsplanlægning? Vejledningens målgruppe og afgrænsning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Læsevejledning 8 2 Ledelse Ansvarsfordeling og organisering Kommunalt Regionalt Nationalt Tværsektoriel national krisestyring Tværsektoriel regional krisestyring Tværsektoriel indsatsledelse i indsatsområde Indsats i forhold til danskere i udlandet 14 3 Planlægningsgrundlag Lovgivning Risiko- og sårbarhedsvurdering 17 4 Forebyggelse Forebyggende foranstaltninger Uforudsigelige hændelser 20 5 Uddannelse Hvilke kompetencer skal organisationen råde over? Hvilke personer skal uddannes? Gennemførelse og vedligeholdelse af uddannelsen 22 6 Øvelser Hvad vil organisationen øve? Hvem skal øve? Hvordan vil organisationen øve? Det Centrale Øvelsesforum 24 7 Evaluering Hvad kan opnås gennem evalueringer? 25 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 3

5 7.2 Igangsættelse og gennemførelse af evalueringer Opsamling af viden fra evalueringer 26 8 Sundhedsberedskabsplaner Opbygning af sundhedsberedskabsplanen Kendetegn for en god sundhedsberedskabsplan Kerneopgave 1: Aktivering Region Kommune Kerneopgave 2: Informationshåndtering Kerneopgave 3: Koordination Kerneopgave 4: Krisekommunikation Kerneopgave 5: Operativ indsats Region Kommune 36 9 Beredskab i forhold til ekstraordinære konventionelle hændelser Ekstremt vejrlig Særligt vedrørende hedebølger Trafik Ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Forsyningssvigt Scenarier CBRNE-beredskab Opgave Region Kommune Ledelse Region Kommune Organisering Region Kommune Bemanding Region Kommune Procedurer Region Kommune Særligt vedrørende smitsomme sygdomme Region Kommune Karantæne Vaccination Kriseterapeutisk beredskab Opgave Region 53 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 4

6 Kommune Ledelse Organisering Region Kommune Bemanding Region Kommune Procedurer Den akutte fase Overgangsfasen Den opfølgende indsats Lægemiddelberedskab Øget behov for lægemidler og medicinsk udstyr Lægemiddelberedskabet over for konventionelle hændelser Lægemiddelberedskabet over for kemiske hændelser Lægemiddelberedskabet over for biologiske hændelser Lægemiddelberedskabet over for radiologiske og nukleare hændelser Lægemiddelberedskabet over for hændelser med eksplosivstoffer Opgave Region Kommune Ledelse Region Kommune Staten Organisation Indkøb og distribution af lægemidler og medicinsk udstyr Forsyningssikkerhed, lægemiddellagre og lagerstørrelse Blodberedskabet Antidotberedskabet Bemanding Region Kommune Procedurer Region Kommune 70 Appendiks 1 Ordliste 71 Appendiks 2 Oversigt over gældende love, regler og vejledninger mv. 79 Appendiks 3 Følgegruppe 82 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 5

7 1 Introduktion Sundhedsstyrelsen har udarbejdet denne vejledning som et værktøj til regioner og kommuner i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsberedskabsplaner. Hensigten er at sikre og forbedre kvaliteten af sundhedsberedskabsplanlægningen. Vejledningen erstatter Håndbog om sundhedsberedskab fra 2007 og udgør Sundhedsstyrelsens vejledning i medfør af sundhedslovens 210 og beredskabslovens 27. Vejledningen vil løbende blive revideret, og den seneste version findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( Sundhedsstyrelsen lægger vægt på dialog og opfordrer til, at bemærkninger og erfaringer med brug af vejledningen sendes til Sundhedsstyrelsen på [email protected]. 1.1 Hvad er sundhedsberedskabsplanlægning? Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsnet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved ulykker og katastrofer, herunder terror og krig. Planerne for dette skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og muliggøre en fleksibel tilpasning til den aktuelle situation. Sundhedsberedskabet omfatter: Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats Beredskabet i den primære sundhedstjeneste, som er beredskabet i den del af sundhedsvæsnet, som ikke er en del af sygehusberedskabet. For kommunernes vedkommende bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre og for regionernes vedkommende bl.a. praksisområdet Lægemiddelberedskabet, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og utensilier i regioner og kommuner Regioner og kommuner skal inden for alle delelementerne planlægge for håndtering af såvel konventionelle som CBRNE-hændelser (hændelser med kemisk, biologisk, radiologisk, nuklear agens eller eksplosivstoffer). Begrebet biologiske hændelser omfatter i denne vejledning også smitsomme sygdomme. De skal ligeledes planlægge for henholdsvis et kriseterapeutisk og et krisestøttende beredskab. De generelle principper for beredskabsarbejde er: Sektoransvarsprincippet: Den myndighed, der har ansvaret for et område til daglig, bevarer ansvaret i en krisesituation. Myndigheden er ansvarlig for at planlægge for videreførelse af de kritiske funktioner, den er sektoransvarlig for Lighedsprincippet: Den organisation og de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes til daglig, benyttes i videst muligt omfang også i en krisesituation Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaverne løses i videst muligt omfang på det organisatoriske niveau, som er tættest på borgeren Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 6

8 1.2 Vejledningens målgruppe og afgrænsning Vejledningen er målrettet opgaven med at udarbejde sundhedsberedskabsplaner i regioner og kommuner efter sundhedslovens 210 og bekendtgørelse om planlægningen af sundhedsberedskabet samt uddannelse af ambulancepersonale mv. Siden 2006 har regionsråd og kommunalbestyrelse skullet indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning forud for vedtagelsen af sundhedsberedskabsplanen. Vejledningen imødekommer et behov for en vejledning, der er målrettet sundhedsberedskabsplanerne, og som tydeliggør forventningerne til planerne. Vejledningen indeholder også en skabelon for en sundhedsberedskabsplan, som regioner og kommuner kan vælge at tage udgangspunkt i. Dette er dog ikke et krav. 1.3 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Vejledningen bygger på Beredskabsstyrelsens koncept om en helhedsorienteret beredskabsplanlægning og vejledningen med samme navn. Det betyder, at planlægningskonceptet er afprøvet og for en del kommuners vedkommende velkendt. For kommunernes vedkommende vil anvendelsen af den samme model ved planlægning af sundhedsberedskabet som ved planlægning af kommunens øvrige beredskab endvidere være med til at sikre en sammenhængende beredskabsplanlægning. De syv områder af helhedsorienteret beredskabsplanlægning - kort fortalt: 1. Ledelse - som bør være omdrejningspunktet i beredskabsplanlægningen. 2. Planlægningsgrundlag - analyser og løbende aktiviteter, som understøtter planlægningen på de øvrige områder. 3. Forebyggelse - præventive tiltag, der kan forhindre hændelser eller reducere deres sandsynlighed og konsekvenser. 4. Uddannelse - for alle ansatte med en rolle i organisationens beredskab. 5. Øvelser - som alle organisationer i målgruppen bør afholde og deltage i. 6. Evalueringer - for at udnytte læringspotentialet fra hændelser og øvelser. 7. Beredskabsplaner - som beskriver, hvordan man har forberedt sig på at håndtere ekstraordinære hændelser. Figur/tekstboks 1: Fra Beredskabsstyrelsens vejledning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, jf. Appendiks 2. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 7

9 En helhedsorienteret beredskabsplanlægning forudsætter, at: Organisationen kommer rundt om de syv punkter, som er nævnt ovenfor Planlægningen tilrettelægges efter organisationens behov, frem for at foregå i en bestemt rækkefølge Planlægningen omfatter alle de kritiske funktioner, som organisationen har ansvar for Organisationens ledelse er aktivt involveret i planlægningen Relevante medarbejdere på tværs af hele organisationen involveres i planlægningen Organisationen involveres i planlægningen 1.4 Læsevejledning Kapitel 2-7 er Sundhedsstyrelsens vejledning om den planlægning, der skal finde sted i dagligdagen. Kapitlerne berører emnerne ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser og evaluering. Kapitel 8 indeholder dels vejledning om opbygning af sundhedsberedskabsplanerne, dels vejledning om de fem kerneopgaver krisestyringsorganisationen skal håndtere i en akut situation - aktivering og drift af sundhedsberedskabet, håndtering af informationer, koordination af handlinger og ressourcer, krisekommunikation og operativ indsats. Kapitel 9-12 er styrelsens vejledning om de faglige komponenter, som bør indgå i sundhedsberedskabsplanen, herunder den operative indsats på de forskellige områder, som regioner og kommuner med fordel kan lave action cards for. Kapitlerne indeholder information om, hvilke faglige opgaver regioner og kommuner hver især forventes at løse, og vejledning om håndteringen af disse. Kapitlerne vedrører ekstraordinære konventionelle hændelser, CBRNE-beredskab, kriseterapeutisk beredskab og lægemiddelberedskab. Kapitlerne er struktureret under overskrifterne opgaver, ledelse, organisation, bemanding og udstyr samt procedurer. I hvert kapitel/afsnit er det tydeliggjort, hvilke dele der retter sig mod henholdsvis regioner, kommuner eller begge. Ved at klikke på enkelte kapitler eller afsnit i indholdsfortegnelsen i den elektroniske version af vejledningen ledes læseren direkte til den valgte tekst. Der findes en ordliste i Appendiks 1. De love, bekendtgørelser, vejledninger og andet informationsmateriale, der refereres til i denne vejledning og bilagssamling, er listet i Appendiks 2. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 8

10 2 Ledelse Det er ledelsens ansvar at sikre, at organisationen kan løse sine opgaver. Opgaverne skal også kunne løses, når organisationen bliver udsat for ekstraordinære hændelser som fx store ulykker eller forsyningssvigt. Ledelsen har derfor et ansvar for at sikre, at organisationen råder over et robust og fleksibelt sundhedsberedskab, der kan anvendes, når de daglige ressourcer og rutiner ikke længere er tilstrækkelige. Ledelsen bør aktivt involveres i sundhedsberedskabsplanlægningen, herunder fastsætte målsætninger, foretage overordnede prioriteringer, uddelegere opgaver, tildele ressourcer og følge op på fremdriften i planlægningen. Der bør i den enkelte organisation være udpeget ledere med kendskab til og ansvar for den ressourcemæssige og faglige tilrettelæggelse af alle dele af sundhedsberedskabet. Det er den pågældende ledelses ansvar, at der udarbejdes alarmeringslister og planer for indkaldelse af relevante medarbejdere. Ledelsen har desuden ansvaret for, at det involverede personale uddannes, at der gennemføres øvelser, at der udarbejdes evalueringer, og for at planerne opdateres. Det er også ledelsens ansvar, at de involverede medarbejdere er bekendte med kompetencer og kommandoveje, og at der er planlagt for, hvordan forskelligt materiel/udstyr tilvejebringes. 2.1 Ansvarsfordeling og organisering Det planlægningsmæssige og operative driftsansvar for sundhedsberedskabet ligger hos regionerne og kommunerne, se tabel 1 nedenfor. Sundhedsberedskabet hører under indenrigs- og sundhedsministerens ressortområde. Myndighedsopgaverne varetages af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, og styrelsernes rådgivning, herunder denne vejledning, bør ligge til grund for sundhedsberedskabsplanlægningen. Område Planlægnings- og driftsansvar Tilsynsmyndighed Ansvarligt ministerium Primær sundhedstjeneste Kommuner og regioner Sundhedsstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusberedskabet, inkl. det præhospitale beredskab Regioner Sundhedsstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Lægemiddelberedskabet (herunder medicinsk udstyr og utensilier) Regioner og kommuner Lægemiddelstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Tabel 1: Ansvarsfordeling for sundhedsberedskabet i Danmark. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 9

11 2.2 Kommunalt Kommunalbestyrelsen skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet i kommunen. I en beredskabssituation skal kommunens organisation kunne håndtere de ekstraordinære opgaver, situationen kræver, samt de vigtigste af dagligdagens opgaver. Kommunens normale ledelsesstruktur bør også gælde i beredskabssituationer. I forbindelse med planlægningen af kommunens sundhedsberedskab må det sikres, at love og regler om beredskab overholdes. Tillige må det overvejes, hvilke kritiske funktioner kommunen skal kunne opretholde, og hvordan forskellige beredskabshændelser vil kunne påvirke kommunen og dens borgere på kort og længere sigt, direkte eller i form af afledte konsekvenser. Kommunens ledelse og nøglemedarbejdere på de områder, som indgår i sundhedsberedskabet, bør involveres i arbejdet med sundhedsberedskabsplanen, så de kender planens opbygning og indhold og kan sikre, at dette også gælder øvrige relevante medarbejdere. Kommunen bør have en overordnet krisestab, som støtter op om ledelsen af beredskabet i de enkelte forvaltninger. De fleste beredskabshændelser vil berøre flere forskellige forvaltninger, som indbyrdes bør koordinere indsatsen. Desuden kan belastningen i en given situation spredes ud, således at en enkelt forvaltning ikke bærer hele belastningen. Kommunen bør planlægge for, at repræsentanter for sundhedsberedskabet, kan indgå i krisestaben. Kommunen bør ligeledes planlægge for nedsættelse af en kriseledelse inden for sundhedsberedskabet, såfremt den overordnede stab ikke nedsættes, og/eller der er behov for en egentlig kriseledelse inden for sundhedsberedskabet. Krisestaben skal træffe de overordnede beslutninger, herunder om iværksættelse af beredskabsplanen. Det er dog vigtigt, at alle vagthavende niveauer i kommunen kan agere døgnet rundt, når der er behov for uopsættelige afværge- eller afhjælpningsforanstaltninger. Opgaver for kommunens krisestab: Styre og koordinere den samlede kommunale indsats Skabe overblik over situationen og formidle dette til relevante afdelingschefer Bevilge og fremskaffe de fornødne ressourcer (økonomi, materiel/udstyr, personale) Sikre information til borgerne og pressen Være kommunens kontaktled til andre sektorer Opgaver for sundhedsberedskabets ledelse: Fungere som krisestabens sundhedsfaglige sparringspartner Sikre at medarbejderne har kendskab til sundhedsberedskabsplanen og egen rolle Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 10

12 Sikre at sundhedsfaglige konsekvenser af beredskabshændelser håndteres Sikre at de fornødne instrukser og vejledninger til personalet foreligger, og at personalet kender dem Være kontakt til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i regionen Det kan være en fordel, at regionen indtager en koordinerende rolle i forhold til sundhedsberedskabet i hele regionen, inklusive kommunernes sundhedsberedskab. 2.3 Regionalt Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats i regionen. I en beredskabssituation skal regionen have indrettet organisationen til at kunne løse de ekstraordinære opgaver, situationen kræver, samt de vigtigste af dagligdagens opgaver. I forbindelse med planlægningen af regionens sundhedsberedskab må det sikres, at love og regler om beredskab overholdes. Tillige må det overvejes, hvilke kritiske funktioner regionen skal kunne opretholde, og hvilken påvirkning forskellige beredskabshændelser vil have for regionens borgere på kort og længere sigt, direkte eller i form af afledte konsekvenser. Regionen bør have en ledelse, som støtter op om den operative sundhedsfaglige ledelse af beredskabet, som vil være regionens AMK. Ledelsen skal træffe de overordnede beslutninger, men det er vigtigt, at alle vagthavende niveauer i regionens sundhedsberedskab kan agere, når der er behov for uopsættelige foranstaltninger. Opgaver for regionens kriseledelse: Koordinere og styre regionens strategiske indsats Skabe overblik over situationen og formidle dette til AMK og relevante samarbejdspartnere Bevilge og fremskaffe de fornødne ressourcer (økonomi, materiel/udstyr, personale) Sikre information til borgerne og pressen Holde kontakt til andre sektorer, herunder fx via politiets lokale beredskabsstab Ved alle større ulykker er det afgørende, at der etableres en sundhedsfaglig ledelse og koordination i regionen. Behandlingsressourcerne skal udnyttes så optimalt som muligt. Det forudsætter en kvalificeret koordinering, så det præhospitale personale har grundlag for at sende de tilskadekomne til egnede og disponible behandlingssteder under hensyntagen til den enkelte patients behov for behandling. Der bør kun være én operativ indgang til regionens sundhedsberedskab, nemlig AMK. AMK bør lede sundhedsberedskabets operative indsats i regionen med an- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 11

13 svar over for regionens ledelse. AMK foreslås lokaliseret sammen med regionens vagtcentral. AMK bør bl.a. bemandes med speciallæger med relevant præhospital erfaring. Da AMK-lægen ikke har den fornødne specialviden på ethvert område, er det væsentligt, at der i beredskabsplanlægningen er taget højde for, at der kan knyttes andre speciallæger til AMK, fx infektionsmedicinere eller kontaktpersoner fra psykiatrien. Endvidere bør der planlægges for støttefunktioner til AMK i form af erfarne sekretærer mv. AMK skal være døgnbetjent og udstyret med relevante kommunikationsmidler. Dette indbefatter døgnbemandet telefon og mulighed for at overvåge s døgnet rundt, således at centrale myndigheder, naboregioner og andre myndigheder og samarbejdsparter til enhver tid har mulighed for at komme i kontakt med AMK. Opgaver for AMK er beskrevet i Bilag 17 AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) og bør indgå ved planlægningen af sundhedsberedskabet. AMK s vigtigste funktion er at lede og koordinere sundhedsvæsenets operative indsats i beredskabssituationer. AMK s primære, overordnede opgaver i samarbejde med regionens vagtcentral er: Alarmering både i forhold til at modtage alarm og i forhold til at alarmere det nødvendige antal sygehuse og præhospitale enheder samt nødvendige eksterne samarbejdsparter, herunder kommuner ved behov og efter aftale Iværksættelse af sundhedsberedskabsplaner Taktisk og operativ ledelse af sundhedsvæsenets indsats Formidling af information fra eksterne samarbejdsparter til sygehusvæsenet Samarbejde med regionens kriseledelse, kommuner, øvrige regioner og Sundhedsstyrelsen De enkelte sygehuse skal have egen beredskabsplan, som omfatter modtagelse og behandling af et større antal patienter afhængig af sygehusets funktioner og de lokale visitationsretningslinjer, instruks for brand og evakuering af sygehuset samt plan for opretholdelse af vitale forsyninger. Det kan være en fordel, at regionen indtager en koordinerende rolle i forhold til sundhedsberedskab i hele regionen, inklusive kommunernes sundhedsberedskab. Dette forudsætter, at der foreligger en gensidig aftale mellem kommune og region. Der bør på samme måde indgås aftale med de praktiserende læger og speciallæger. Ved beredskabshændelser, som aktiverer mere end én region, leder og koordinerer AMK i skadestedsregionen indsatsen. Såfremt en hændelse fysisk går på tværs af flere regioner, bør det konkret aftales, hvilken AMK der koordinerer, således at de øvrige beredskabsmyndigheder alene skal koordinere med én AMK. 2.4 Nationalt Der kan forekomme hændelser, som nødvendiggør central styring og koordination af sundhedsberedskabet. I sådanne tilfælde vil Sundhedsstyrelsen nedsætte en kri- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 12

14 sestab, som i samarbejde med andre centrale myndigheder løbende kan yde faglig rådgivning til regioner og kommuner samt sikre en koordineret indsats på nationalt niveau. Sundhedsstyrelsen vil i en sådan situation holde tæt kontakt til involverede regioner via AMK samt til involverede kommuner. AMK forventes løbende at rapportere om situationen til Sundhedsstyrelsen, ligesom AMK kan trække på Sundhedsstyrelsens rådgivning. Sundhedsstyrelsen kan vælge at aktivere sin krisestab af egen drift eller ved henvendelser fra samarbejdspartnere, herunder regioner og kommuner. Styrelsen har døgnvagt, se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere. Koordination og kommunikation med de centrale sundhedsmyndigheder bør tænkes ind i regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner. 2.5 Tværsektoriel national krisestyring Involverer hændelsen også andre sektorer, vil Sundhedsstyrelsen udveksle information med disse sektorers centrale myndigheder. Sundhedsstyrelsen indgår i den nationale operative stab (NOST), som er en tværsektoriel stab på styrelsesniveau, der nedsættes med henblik på koordination ved større hændelser. NOST s centrale opgave er at skabe og opretholde et overblik over en given situation i Danmark med henblik på forelæggelse for nationale beslutningstagere. NOST er forankret hos Rigspolitiet, der som udgangspunkt har formandskabet i staben. Regeringens krisestyringsorganisation kan dog beslutte, at formandskabet i en konkret situation placeres hos Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Staben vil bl.a. skulle koordinere udmeldinger til befolkning og medier. Som fast repræsentant i NOST kan Sundhedsstyrelsen anmode om, at NOST indkaldes, hvorefter Rigspolitiet vil aktivere staben. Endelig har regeringen etableret en national krisestyringsorganisation bestående af Kriseberedskabsgruppen, Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål og Regeringens Sikkerhedsudvalg. 2.6 Tværsektoriel regional krisestyring I hver af landets 12 politikredse er der under ledelse af politidirektøren etableret en lokal beredskabsstab med henblik på koordineret opgavevaretagelse i beredskabssituationer. De lokale beredskabsstabe sammensættes afhængigt af den konkrete hændelse, og der indgår repræsentanter fra relevante regionale og lokale myndigheder m.fl. Staben skal sikre, at indsatsen koordineres lokalt. I de lokale beredskabsstabe indgår ud over politiet repræsentanter fra totalforsvarsregionen og Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter. Ofte vil regionens sundhedsberedskab også være repræsenteret, ligesom Embedslægerne, relevante kommuner og andre myndigheder kan indkaldes ved behov. Hver enkelt repræsenteret myndighed indgår i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 13

15 2.7 Tværsektoriel indsatsledelse i indsatsområde Retningslinjer for indsatsledelse, Beredskabsstyrelsen jf. Appendiks 2, fastlægger kompetenceforhold og organisering i indsatsområder. Opgaverne, der skal løses, er overordnet set: Samarbejde og organisering Sikkerhed og tekniske forhold Sektorfaglige opgaver for alle relevante aktører Ved større ulykker vil der normalt i tilknytning til politiets kommandostade (KST) blive etableret en indsatsledelse. Ved større hændelser vil der som udgangspunkt være tre overordnede faglige ansvarsområder i indsatsområdet: Ansvaret for koordinering af den samlede indsats samt øvrige politimæssige opgaver varetages af indsatsleder-politi (ISL-PO). Alle beredskabsaktører, der indgår i en indsats, er, for så vidt angår ikke-sektorspecifikke spørgsmål, underlagt ISL-PO, når de befinder sig i indsatsområdet og uden for selve skadestedet. Ansvaret for den tekniske indsats, herunder ansvaret for sikkerheden inden for den indre afspærring varetages af indsatsleder-redningsberedskab (ISL- RB). ISL-RB har ansvaret for den tekniske indsats på selve skadestedet (inden for den indre afspærring), herunder forhold omkring personellets sikkerhed og arbejdsvilkår. Alle beredskabsaktører, der indsættes inden for den indre afspærring, er, for så vidt angår den tekniske indsats og forhold omkring indsatspersonellets sikkerhed og arbejdsvilkår, underlagt ISL-RB. Ansvaret for den sundhedsmæssige indsats, herunder den sundhedsfaglige vurdering, prioritering, behandling, visitation og patienttransport varetages af den koordinerende læge (KOOL). Indtil KOOL er fremme, varetages de overordnede præhospitale opgaver af ambulancelederen. Grundstammen i indsatsledelsen ved større ulykker med tilskadekomne udgøres således af de tre overordnede ledere, ISL-PO, ISL-RB og KOOL. For nærmere information om KOOL, se Bilag 19 Koordinerende læge på skadestedet (KOOL). 2.8 Indsats i forhold til danskere i udlandet På styrelses-/departementsniveau er der etableret en international operativ stab. Staben er en pendant til den nationale operative stab, men træder sammen for at bistå danske borgere i udlandet ved katastrofer og større ulykker, fx naturkatastrofer, terrorhandlinger og ekstraordinært større trafikulykker. Staben er forankret i Udenrigsministeriet, som har formandskabet for staben. Sundhedssektoren er repræsenteret ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen samt andre relevante parter såsom Region Hovedstadens AMK og Psykiatrisk Center, København. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 14

16 Udenrigsministeriet kan anmode Sundhedsstyrelsen om at udsende sundhedspersonale ved beredskabshændelser i udlandet, hvor danske statsborgere er involveret. Sundhedsstyrelsen har indgået aftale med Region Hovedstaden om udsendelse af en koordinerende læge og har desuden en liste med sundhedsfagligt personale fra alle regioner, som i en situation frivilligt kan lade sig udsende efter konkret aftale med egen arbejdsplads og Sundhedsstyrelsen. Ved patienters hjemkomst til Danmark overtager regionerne forpligtigelsen til at behandle og modtage disse, herunder yde krisestøtte/-terapi ved behov. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 15

17 3 Planlægningsgrundlag Regionernes og kommunernes sundhedsberedskabsplaner bør baseres dels på gældende lovgivning, dels på nationale trusselsvurderinger og lokalt foretagne risikoog sårbarhedsvurderinger. 3.1 Lovgivning Følgende love og bekendtgørelser udgør det primære regelgrundlag for regionsrådets og kommunalbestyrelsens planlægning af sundhedsberedskabet: Sundhedsloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. Epidemiloven Lægemiddelloven Beredskabsloven Øvrig lovgivning, som er central for regionsrådets og kommunalbestyrelsens planlægning af sundhedsberedskabet, er nævnt i de respektive fagkapitler, kapitel 10, 11 og 12. En oversigt over relevante love mv. findes endvidere i Appendiks 2. Regionsråd og kommunalbestyrelse skal planlægge og gennemføre foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer. Regioner og kommuner er således både ansvarlige for at planlægge et sundhedsberedskab og for rent faktisk at opbygge et sådant. Sundhedsberedskabsplanerne skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde, efter der er indhentet rådgivning hos Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Det er et krav, at sundhedsberedskabsplanlægningen koordineres med beredskabsplanlægningen på andre områder. Det er også et krav, at kommunen koordinerer sin planlægning med regionen og de omkringliggende kommuner, og at regionen koordinerer med tilstødende regioner og de i regionen beliggende kommuner. Regionsrådet skal nedsætte et sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg, som koordinerer samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsnet, ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet. Regionsrådet kan endvidere inddrage sundhedskoordinationsudvalget i koordineringen af regionens sundhedsberedskabsplan med de i regionen beliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunalbestyrelsen kan på samme måde tage initiativ til at inddrage sundhedskoordinationsudvalget i koordineringen af kommunens sundhedsberedskabsplan med regionens sundhedsberedskabsplan og med de øvrige i regionen beliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 16

18 Øvrige krav til sundhedsberedskabsplanlægningen samt tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats fremgår af ovennævnte planlægningsbekendtgørelse. Det påhviler private sygehuse at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som regionale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet. Den konkrete inddragelse af private sygehuse i planlægningen vurderes og aftales nærmere i den enkelte region. Sundhedsloven og overenskomsterne på praksisområdet indeholder ikke bestemmelser om inddragelse af praksissektoren i akutte beredskabssituationer eller i planlægningen af sundhedsvæsenets indsats i beredskabssituationer. Praktiserende læger, vagtlæger og privatpraktiserende speciallæger kan imidlertid pålægges opgaver i relation til den civile sektors beredskab ifølge beredskabslovens 57. Kommunernes samarbejde med de praktiserende læger på området kan eventuelt tages op i regi af de kommunalt-lægelige udvalg jævnfør Landsoverenskomsten om almen lægegerning. 3.2 Risiko- og sårbarhedsvurdering Det er et krav, at regionernes og kommunernes sundhedsberedskabsplaner baseres på risiko- og sårbarhedsvurderinger. Vurderingen kan gennemføres særskilt for sundhedsberedskabet, eller som et led i den risiko- og sårbarhedsvurdering som gennemføres i relation til kommunens beredskabsplan i henhold til beredskabslovens 25. Det væsentlige er, at de sundhedsmæssige konsekvenser af hændelserne overvejes, herunder både konsekvenser for borgerne og for sundhedsvæsenet. Såfremt analysen gennemføres særskilt for sundhedsberedskabet, bør resultatet forelægges for de øvrige forvaltninger, således at der er overblik over de samlede risici, og så der i nødvendigt omfang kan udarbejdes tværgående koordinerede handleplaner imellem forvaltningerne. Såfremt analysen gennemføres i relation til udarbejdelse af kommunens øvrige beredskab, forudsættes det, at relevante personer fra sundhedsberedskabet deltager. Analysen skal således, hvad enten den udføres særskilt for sundhedsberedskabet eller for kommunens beredskab samlet set, kunne afdække, hvilke indsatsområder der særligt bør tages højde for i sundhedsberedskabsplanen samt muliggøre eventuel forebyggelse. Der må samtidig tages højde for, at ikke alle hændelser kan forudses, og at uforudsete kritiske hændelser også skal kunne håndteres. Beredskabsplanen bør derfor beskrive helt generelle tiltag, som kan medvirke til at sikre, at de involverede aktører handler hensigtsmæssigt også i uforudsete situationer. Grundlæggende handler det om at kunne besvare følgende spørgsmål: Hvad skal vores sundhedsberedskab kunne håndtere, og hvad kan medføre et betydeligt pres ud over dagligdagens aktiviteter? Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 17

19 Hvad er sandsynligheden for, at dette sker? Hvis det sker, hvad er så konsekvenserne for borgerne, for regionen/kommunen? Såvel region som kommune skal forholde sig til: Hvilke funktioner på sundhedsområdet i regionen/kommunen er vitale at opretholde? Hvilke trusler/hændelser er relevante for sundhedsberedskabet, herunder både for regionens/kommunens borgere og regionen/kommunen som institution? Hvilke trusler på sundhedsområdet udgør de største risici, og hvor/hvordan er vi mest sårbare over for truslerne/hændelserne? Der findes mange metoder til vurdering af risiko og sårbarhed, som grundlæggende alle handler om at besvare ovennævnte spørgsmål. Beredskabsstyrelsen har udviklet en model for risiko- og sårbarhedsanalyse (ROS-modellen), som er kvalitativ og enkel og er et værktøj, som kan anvendes til at komme rundt om spørgsmålene. En forudsætning for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger er, at der foreligger en klar ansvars- og opgavefordeling mellem sundhedsberedskabets forskellige aktører samt mellem kommunens sundhedsberedskab og kommunernes øvrige beredskab. En anden forudsætning er, at opgaven med risiko- og sårbarhedsvurderingerne afgrænses, og at der udarbejdes fælles retningslinjer for, hvordan vurderingerne gennemføres. Ellers bliver opgaven uoverkommelig, og analyserne af de forskellige hændelsestyper bliver usammenlignelige, hvilket kan lede til forkerte prioriteringer. En risiko- og sårbarhedsvurdering består overordnet af tre delelementer, som dels kan gennemføres for kommunen/regionen generelt, dels i de enkelte sektorer: Identifikation af trusler/hændelser Vurdering af risici og sårbarheder (sandsynligheds- og konsekvensvurdering) Risiko- og sårbarhedsprofil Eksempler på konkrete forhold, der bør inddrages i en risiko- og sårbarhedsvurdering vedrørende sundhedsberedskabet, er: Masseskader i forbindelse med større trafikulykker, større forsamlinger eller terrorangreb, der kan medføre behov for operations- og intensivkapacitet til mange patienter samtidigt Omfattende epidemier eller pandemier, der kan medføre behov for behandling af mange patienter samtidigt på sygehusene eller i eget hjem via primærsektoren, herunder isolation og andre tiltag, der forebygger sygdommes udbredelse Kemiske eller andre potentielt farlige virksomheder i lokalområdet, der kan have betydning for omkringboende og for antidotberedskabet Fødevare- eller drikkevandsforurening, der kan gøre mange mennesker syge på én gang Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 18

20 Vejrlig der kan have betydning for mange borgere, og eventuelt både plejekrævende og borgere der normalt ikke er plejekrævende, herunder fx børn i skoler og institutioner Den geografiske placering af sygehuse, kørselsforhold til disse mv. der kan have betydning for tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats Se også Bilag 2 Risiko- og sårbarhedsvurdering og Beredskabsstyrelsens ROSmodel, jf. Appendiks 2. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 19

21 4 Forebyggelse Forebyggelse er vigtig, men ikke altid en mulighed. Beredskab handler således både om at forhindre eller reducere sandsynligheden for, at en uønsket hændelse opstår, og om at nedbringe potentielle uønskede konsekvenser af en hændelse, som har fundet sted. 4.1 Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger kan inddeles i to hovedgrupper: Fysiske foranstaltninger Påvirkning af adfærd Fysiske foranstaltninger En teknisk orienteret forebyggelse går ud på at beskytte eller gøre faciliteter, systemer, materiel/udstyr mv. mere robuste. Velkendt er røgalarmer eller brandadskillelser til forebyggelse af konsekvenserne af en brand. På sundhedsområdet er det eksempelvis afgørende at sikre energiforsyningen, herunder nødstrømsanlæg, som kan drive vitale systemer inden for sektoren. Påvirkning af adfærd Denne type forebyggelse går ud på at opbygge, vedligeholde eller ændre menneskers viden og holdninger og derigennem deres adfærd for eksempel ved hjælp af: Hygiejneregler i hjemmeplejen for at undgå smittespredning Viden om forebyggelse af hedeslag Redningsøvelser ombord på skibe Brandøvelser på arbejdspladser 4.2 Uforudsigelige hændelser De færreste havde formentlig forudset, at et vulkanudbrud på Island i 2010 ville betyde lukning af det europæiske luftrum i en uge. Eksemplet illustrerer, at beredskab handler om at kunne håndtere såvel forudsigelige som uforudsigelige, uønskede hændelser. Det er vigtigt, at sundhedsberedskabsplanlægningen tager højde for både forudsigelige og uforudsigelige hændelser. Beredskabsplanen og krisestyringsorganisationen bør være opbygget således, at den danner en fleksibel ramme for, at regionen eller kommunen også kan håndtere situationer, der ikke indgik i risiko- og sårbarhedsanalysen. Planen bør fokusere både på generelle og mere hændelsesspecifikke foranstaltninger og ansvarsfordeling. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 20

22 5 Uddannelse Regioner og kommuner bør sikre, at personer, som indgår i sundhedsberedskabet, har de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan løse deres opgaver. Det gælder for alle medarbejdere uanset deres funktion, herunder både personale der arbejder på det præhospitale område, og personale der arbejder i regionens eller kommunens sundhedsberedskab. 5.1 Hvilke kompetencer skal organisationen råde over? Regioner og kommuner bør danne sig et overblik over, hvilke kompetencer de skal råde over i forbindelse med sundhedsberedskabet. Regionen bør tillige vurdere, hvilke kompetencer det er nødvendigt at råde over i forbindelse med den præhospitale indsats, herunder i relation til læger og sygeplejersker der indgår på eventuelle udrykningshold. Regioner og kommuner bør på den baggrund udarbejde og igangsætte et egentligt uddannelsesprogram. Uddannelsesprogrammet kan samordnes og planlægges i samarbejde med omkringliggende regioner og kommuner samt øvrige myndigheder og eksterne samarbejdspartnere. Som udgangspunkt bør alle de medarbejdere, der indgår i sundhedsberedskabet i kommunen, regionen eller anden relevant myndighed, have et solidt kendskab til organisationens samarbejde med andre sektorer, herunder roller og ansvarsfordeling i sundhedsberedskabet. For nogle medarbejdere vil det være relevant at supplere den generelle uddannelse med mere specialiserede forløb. For personer med særlige opgaver under kriser kan det fx vedrøre: Operativ indsats inden for organisationens ansvarsområde Strategisk/operativ/taktisk kriseledelse Stabsarbejde CBRNE Personer, som er ansvarlige for eller involveret i den overordnede sundhedsberedskabsplanlægning, kan have udbytte af målrettet uddannelse inden for emner såsom: Risiko- og sårbarhedsanalyse Øvelsesplanlægning Evaluering af indsatser ved hændelser og øvelser Udarbejdelse af beredskabsplaner, delplaner, operative indsatsplaner, instrukser mv. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 21

23 5.2 Hvilke personer skal uddannes? Med udgangspunkt i kortlægningen af kompetencebehov og nøglepersoner skal organisationen vælge, hvilke medarbejdere som skal tilbydes sundhedsberedskabsfaglig uddannelse. Der kan være tale om såvel oplæring af nye medarbejdere som vedligeholdelse og udvikling af eksisterende medarbejderes kompetencer. Det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt at tilbyde uddannelse til følgende: Operative medarbejdere som skal løse operative opgaver under kriser, fx det præhospitale personale (herunder koordinerende læger, læger i øvrigt, paramedicinere, ambulancebehandlere og sygeplejersker) samt relevant personale på sygehusene, personale i den kommunale hjemmepleje m.fl. Kriseledelse som har det overordnede ansvar for sundhedsberedskabet, fx sundhedschefen Forbindelsesofficerer som fx indgår i den lokale beredskabsstab Sundhedsberedskabsplanlæggere personer med ansvar for de forskellige øvrige områder af organisationens sundhedsberedskabsplanlægning 5.3 Gennemførelse og vedligeholdelse af uddannelsen Mulighederne for uddannelse spænder fra korte, interne introduktionskurser om organisationens beredskab til længerevarende, kompetencegivende eksterne undervisningsforløb. Valget af uddannelsesform hænger bl.a. sammen med de formelle krav og organisationens egne krav til medarbejdernes kompetencer samt økonomi. Der udbydes en række kurser med et sundheds- og beredskabsfagligt indhold. På sygehusområdet findes en række traumeorienterede og akut medicinske uddannelser til læger og sygeplejersker m.fl., der arbejder præhospitalt eller på sygehusenes fælles akutmodtagelser. Desuden afholder hver af de fem regioner et katastrofemedicinsk/præhospitalt kursus for relevant sundhedsfagligt personale i regionen. Beredskabsstyrelsen udbyder en tværfaglig indsatslederuddannelse for bl.a. KOOL, som er udviklet i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet. Tillige arrangeres tværfaglige og tværsektorielle kurser i samfundets beredskab, som er rettet imod AMK-læger, KOOL, embedslæger og personer fra kommuner, regioner og stat samt andre organisationer og myndigheder, der forventes at indgå i beredskabet. Information om disse uddannelser findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside ( Foruden de nævnte myndigheder udbyder en række private aktører og uddannelsesinstitutioner relevante kurser og uddannelser inden for området. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 22

24 6 Øvelser Regioner og kommuner bør regelmæssigt afholde forskellige typer øvelsesaktiviteter med henblik på at kunne håndtere beredskabshændelser, der aktiverer sundhedsberedskabet. Formålet er at afprøve og udvikle organisationens medarbejdere, planer, procedurer, materiel/udstyr, teknologi og samarbejdsrelationer. Dette sker bedst ved, at regioner, kommuner m.fl. både afholder egne, interne øvelser og deltager i tværgående øvelser med fokus på samarbejde og tværsektoriel opgaveløsning. Med udgangspunkt i formålet skal den, der planlægger øvelsesvirksomheden, primært forholde sig til følgende tre spørgsmål: Hvad vil regionen eller kommunen øve? Hvem i regionen eller kommunen skal øve? Hvordan og hvornår vil regionen eller kommunen øve? 6.1 Hvad vil organisationen øve? Øvelsernes indhold skal tilrettelægges med øje for organisationens sundhedsberedskabsansvar, målsætninger og de problemstillinger, den står overfor. Risiko- og sårbarhedsvurderingen kan være med til at identificere disse. En øvelse vil typisk fokusere på organisationens håndtering af en bestemt hændelsestype beskrevet i et øvelsesscenarie, fx en procedureøvelse for alarmering og iværksættelse af kommunens sundhedsberedskab, håndtering af et udbrud af en smitsom sygdom eller en fuldskalaøvelse med mange tilskadekomne præhospitalt. Alternativt kan man uafhængigt af hændelsestype øve én eller flere af krisestyringens kerneopgaver, se kapitel 8. Hvad den enkelte region eller kommune bør øve afhænger bl.a. af det konkrete behov for udvikling og tilpasning af kompetencer i relation til sundhedsberedskabet. Øvelser kan anvendes til at afdække, hvad der fungerer godt, og hvad der bør ændres. Derudover kan øvelser anvendes til at udvikle sundhedsberedskabet gennem afprøvning af nye teknikker, procedurer mv., fx triage eller aktiveringsøvelser. Øvelserne bør have et klart defineret formål, og der bør på forhånd opstilles en række målbare parametre. Det kan fx være: 1) Anvendt tid for registrering af patienter/involverede, 2) triageres patienterne korrekt i forhold til, hvilke patienter der er inkluderet i øvelsen, 3) tjekspørgsmål til indsatslederne og/eller øvrige involverede (AMK/KOOL), fx om der enighed om antal involverede i hændelsen? 6.2 Hvem skal øve? Regioner og kommuner skal som udgangspunkt øve de enheder og de personer, som forventes at have en rolle i sundhedsberedskabet. Kredsen af potentielle deltagere vil imidlertid variere og afhænger dels af øvelsens indhold, dels af om det er en intern øvelse eller en tværgående øvelse med andre organisationer, myndigheder mv. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 23

25 Der opfordres til, at der også afholdes øvelser i samarbejde med omkringliggende regioner og kommuner. Deltagerne kan fx være udvalgte personalegrupper med operative opgaver i decentrale enheder i sundhedsberedskabet, fx sygeplejersker, paramedicinere, KOOL, AMK og/eller personer, som indgår i kriseledelsen eller som forbindelsesofficerer, fx i de lokale beredskabsstabe. Øvelsesdeltagelsen bør i øvrigt koordineres med planlægningen på uddannelsesområdet for medarbejdere med en rolle i sundhedsberedskabet. 6.3 Hvordan vil organisationen øve? Alt efter målsætning og ressourcer kan regioner og kommuner vælge mellem forskellige former for øvelser. Øvelser kan opdeles i fire overordnede typer: Procedureøvelser, dilemmaøvelser, krisestyringsøvelser og fuldskalaøvelser. Se Det Centrale Øvelsesforums hjemmeside for yderligere information vedrørende de fire typer ( Der eksisterer andre betegnelser for øvelsestyper, som dog indholdsmæssigt svarer til disse. Regioner og kommuner bør udarbejde en øvelseskalender/handleplan som en del af sin sundhedsberedskabsplanlægning, 6.4 Det Centrale Øvelsesforum På hjemmesiden for Det Centrale Øvelsesforum ( findes bl.a. en øvelseskalender og anden relevant vejledning og information, som regioner og kommuner kan anvende i forbindelse med øvelsesplanlægningen. Det Centrale Øvelsesforum, der er forankret i Beredskabsstyrelsen, sikrer desuden en koordination af øvelsesaktiviteter, yder bistand og vejledning i forbindelse med øvelser, og indsamler, sammenfatter og videreformidler øvelseserfaringer. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 24

26 7 Evaluering Regioner og kommuner bør evaluere alle indsatser, som har ledt til en aktivering af sundhedsberedskabet. På samme måde bør sundhedsberedskabsøvelser evalueres. Evaluering af indsatser, som har involveret flere forskellige beredskabsmyndigheder, bør koordineres med de involverede, ligesom en eventuel offentliggørelse af evalueringen bør koordineres med disse. 7.1 Hvad kan opnås gennem evalueringer? Evalueringer af indsatser under sundhedsberedskabsfaglige hændelser og øvelser kan levere brugbar, erfaringsbaseret viden til sundhedsberedskabet i regionen og kommunen. Gennem evalueringerne kan man fx søge svar på spørgsmål som: Hvordan har alarmeringen fungeret? Har den sundhedsfaglige indsats fungeret? Blev sundhedsberedskabsplaner, delplaner, instrukser mv. anvendt? Har den interne og eksterne kommunikation fungeret effektivt? Fungerede de ledelsesmæssige strukturer? Fungerede beredskabets materiel/udstyr og teknik efter hensigten? Var de nuværende arbejdsgange optimale, eller bør de ændres? Var ressourcerne tilstrækkelige både i form af personale og materiel/udstyr? Hvordan har samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere fungeret? Har personalet fået de fornødne kompetencer via uddannelse, øvelser og praksis? For at kunne vurdere konkret forbedringspotentiale er det vigtigt, at evalueringen ærligt redegør for sårbarheder ved det etablerede sundhedsberedskab. Det kan fx være, der blev afveget væsentligt fra sundhedsberedskabsplanen i løbet af en øvelse, at der ikke var tilstrækkelig kendskab til planen, eller at dele af planen ikke kunne gennemføres i praksis. 7.2 Igangsættelse og gennemførelse af evalueringer En evaluering bør igangsættes og gennemføres kort tid efter den konkrete hændelse eller øvelse. Dels styrkes kvaliteten, når erfaringerne er friske i erindringen, dels øges sandsynligheden for, at beslutningstagerne anvender evalueringens konklusioner og anbefalinger. Der kan med fordel udarbejdes et generelt evalueringskoncept med angivelse af hvordan, hvornår og af hvem evalueringer foretages, samt hvordan relevante informationer indhentes under hændelser eller øvelser. I evalueringskonceptet bør region og kommune forholde sig til følgende problemstillinger: Hvem skal udføre evalueringerne: En evaluering kan foretages af personer, som løste opgaver under indsatsen. Andre gange er det en fordel, at blive Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 25

27 evalueret af kolleger, som ikke selv var direkte involveret, ligesom eksterne konsulenter kan benyttes ved behov for specialviden og/eller for uvildighed Evalueringskriterier: Det foreslås, at man evaluerer ud fra én eller flere af de fem kerneopgaver i krisestyringen, dele af dem eller de kerneopgaver, der udvælges: 1) Aktivering og drift, 2) håndtering af informationer om krisen, 3) koordinering af handlinger og ressourcer, 4) krisekommunikation og 5) operativ indsats Evalueringsprocessen: Enhver evaluering skal designes ud fra den pågældende hændelse eller øvelse, og processens forskellige elementer kan gribes an på forskellige måder Struktur for evalueringsrapporten: Evalueringsrapporten foreslås struktureret efter følgende standardskabelon, men også under hensynstagen til ovenstående. Foruden de generelle punkter som titel og resumé samt introduktion og metode, bør evalueringen indeholde følgende hovedpunkter: Status forud for hændelsen bør beskrives, herunder beskrivelse af (1) baggrundsinformationer, som bidrager til forståelse af hændelsen, (2) planlægningsgrundlag, (3) de identificerede risici og farer, hændelsen rummede, (4) sårbarhed og (5) systemets robusthed og evne til at håndtere den givne hændelse En beskrivelse af hændelsen, udviklingen over tid, varigheden og omfanget af hændelsen, herunder beskrivelse af hændelsens konsekvenser samt eksempler på disse konsekvenser En formulering af, hvordan hændelsen blev håndteret, herunder formål for gennemførte interventioner. Der bør fokuseres på, hvad gik godt, og hvad der bør gøres bedre Anbefalinger udarbejdet på baggrund af evalueringen, som bør implementeres i beredskabsplanerne Ved at bruge ovenstående skabelon 1 muliggøres en tværkommunal og/eller - regional sammenligning af håndteringen af hændelser, der kan sikre, at relevant viden og erfaringer i forhold til bl.a. planlægning og håndtering af hændelsen spredes i systemet. 7.3 Opsamling af viden fra evalueringer Evaluering handler ikke blot om at igangsætte det ene enkeltstående udredningsarbejde efter det andet. Det er lige så vigtigt, at viden fra allerede foreliggende evalueringer udnyttes, hvorfor det anbefales at se på tidligere evalueringer, bl.a. for at kunne systematisere erfaringer, konklusioner og anbefalinger på tværs af hændelser 1 Reference: Kulling P., Birnbaum M., Murray V., Rockenshaub G.: Guidelines for Reports on Health Crisis and Critical Health Events; Prehospital and Disaster Medicine, vol. 25 (4); Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 26

28 og øvelser. Sundhedsberedskabsplaner, herunder procedurerne i planen, bør opdateres i henhold til evalueringskonklusionerne. Der er desuden et læringspotentiale i at gennemgå evalueringsrapporter fra andre danske og internationale aktører, bl.a. evalueringerne af de nationale krisestyringsøvelser, KRISØV-serien, som er tilgængelige på Beredskabsstyrelsens hjemmeside og rapporter fra Institut for Beredskabsevaluering. Institut for Beredskabsevaluering er et uafhængigt, ikke-ansvarsplacerende institut, som er forankret i Beredskabsstyrelsen. Instituttet foretager tværgående evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Instituttet evaluerer fx håndteringen af influenzapandemien i 2009, ligesom instituttet har evalueret indsatsen ved lossepladsbranden i Toelt i 2009 samt udbruddet af salmonella i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 27

29 8 Sundhedsberedskabsplaner Regionsråd og kommunalbestyrelse skal ifølge lovgivningen udarbejde og vedtage en sundhedsberedskabsplan. Formålet er at give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, når beredskabshændelser skal håndteres, ligesom det bør fremgå af planen, hvordan bl.a. uddannelse, øvelser og evalueringer gennemføres. Sundhedsberedskabsplanen skal beskrive, hvordan krisestyring på området skal foregå, og hvordan det afhjælpende beredskab skal iværksættes, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke er tilstrækkelige. For kommunernes vedkommende kan sundhedsberedskabsplanen med fordel udarbejdes som en delplan til den beredskabsplan, som kommunen skal udarbejde ifølge beredskabslovens 25. Sundhedsberedskabsplanen bør om alle omstændigheder kunne fungere som en delplan til denne og skal således være koordineret med kommunens øvrige beredskabsplanlægning. Sundhedsberedskabsplanen skal samtidig kunne aktiveres og fungere uafhængigt af, om kommunens øvrige beredskab er aktiveret. 8.1 Opbygning af sundhedsberedskabsplanen Udformningen af en sundhedsberedskabsplan kan variere fra kommune til kommune og fra region til region, afhængigt af organisationsstruktur, lokale sårbarheder mv. I det følgende nævnes nogle grundlæggende principper for opbygningen, som under alle omstændigheder bør efterleves. En sundhedsberedskabsplan bør overordnet indeholde tre dele, som skal ses i sammenhæng, men bør være tydeligt adskilte i planen. 1) Krisestyringsorganiseringen: Overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af regionens eller kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver samt rolle- og ansvarsfordeling 2) Indsatsplaner, herunder instrukser og action cards: Operativ del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner, relevante telefonlister mv. 3) Appendiks: Beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer (fx plan for uddannelses- og øvelsesaktivitet, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering) Der henvises til Bilag 20 Skabelon/tjekliste for en regional sundhedsberedskabsplan og Bilag 21 Skabelon/tjekliste for en kommunal sundhedsberedskabsplan. 8.2 Kendetegn for en god sundhedsberedskabsplan For at opfylde sit formål som et praktisk redskab skal en beredskabsplan være: Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 28

30 Handlingsorienteret planen skal indeholde klare retningslinjer for, hvordan organisationen skal håndtere hændelser. Det vil sige, hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Overskuelig planen skal være logisk opbygget og hurtig at slå op i. Den skal være skrevet i et letforståeligt sprog og ikke være længere end nødvendigt Ajourført planen skal revideres, når: o Lovgivningen stiller krav om det o Organisationens struktur eller ansvarsområde ændres o Der er indikationer på, at risikovurderingen/trusselsbilledet har o forandret sig væsentligt Erfaringer fra en hændelse, øvelse eller risiko- og sårbarhedsvurdering tilsiger det Tilgængelig de relevante personer skal til alle tider have adgang til planen Realistisk der skal være overensstemmelse mellem de ressourcer, som tænkes anvendt ifølge planen, og de ressourcer, der vil være til rådighed under virkelige hændelser Læst og forstået alle potentielle brugere bør på forhånd have sat sig ind i planen, før de skal bruge den i praksis under en hændelse Afprøvet organisationen skal jævnligt afprøve planen eller væsentlige dele heraf. Planen skal evalueres efter øvelser og efter brug i krisesituationer 8.3 Kerneopgave 1: Aktivering Det er situationsafhængigt, hvornår der er behov for, at sundhedsberedskabet træder i kraft, og der vil være en glidende overgang fra, at situationen kan håndteres inden for de almindelige rammer til iværksættelse af hele eller dele af beredskabet. Dog kan planen indeholde retningslinjer for, hvornår sundhedsberedskabet som udgangspunkt aktiveres, og hvem der kan aktivere det. Der bør i planen være beskrevet klare procedurer for, hvordan der på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet hurtigt etableres beslutningskompetence i regionen og kommunen. Alle vagthavende niveauer bør kunne agere døgnet rundt, når der er behov for uopsættelige afværge- eller afhjælpningsforanstaltninger. Der bør være retningslinjer for, hvordan alarmen modtages og videreformidles i tilfælde, som kan berettige aktivering af sundhedsberedskabet i regionen/kommunen. Både regioner og kommuner bør have en krisestyringsorganisation, som er velkendt, har velfungerende procedurer, og som umiddelbart kan iværksættes, når der indtræffer en hændelse, som kræver overordnet krisestyring. Sundhedsberedskabsplanen bør beskrive aktivering af relevante dele inden for sundhedsberedskabet, herunder aktiveringsniveau, sammensætning, forbindelsesofficerer samt procedurer for mødeafholdelse og afløsning. Når indsatsen igen kan håndteres inden for de almindelige rammer, skal beredskabsindsatsen afsluttes, og der overgås til vanlig organisation. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 29

31 8.3.1 Region Det bør sikres, at relevante samarbejdsparter er bekendte med, at AMK er kontaktindgang til sundhedsberedskabet i regionen i tilfælde af beredskabshændelser. AMK skal alarmere det nødvendige antal sygehuse, iværksætte sundhedsberedskabsplaner og videreformidle relevant information til samarbejdspartnere. Det kriseterapeutiske beredskab og lægemiddelberedskabet alarmeres også via AMK, enten selvstændigt eller sammen med regionens øvrige sundhedsberedskab. Relevante action cards bør udarbejdes for den person, der modtager alarmeringen, ligesom der bør ligge en plan for, hvordan ekstra personale indkaldes. Der bør være indgået aftaler med praktiserende læger om etablering af en aktiverings- og kommunikationsordning via AMK, der kan fungere ved beredskabshændelser. Hvis det ikke er politiet, der aktiverer sundhedsberedskabet fx via alarmcentralen til AMK, bør AMK vurdere, om politiet skal underrettes. Såfremt det er indsatsledelsen eller somatisk/psykiatrisk akutmodtagelse, der vurderer behovet for at aktivere sundhedsberedskabet lokalt, herunder det kriseterapeutiske beredskab, skal dette ske via AMK Kommune Der bør være mulighed for at aktivere kommunens sundhedsberedskab hele døgnet. Det kan fx ske ved at henvise til en døgnbemandet telefon inden for det kommunale sundhedsvæsen eksempelvis hjemmeplejen og/eller redningsberedskabet med adgang til alarmering af sundhedsberedskabet. Det bør sikres, at de relevante samarbejdsparter er bekendte med denne kontaktindgang. Det bør fremgå af kommunens sundhedsberedskabsplan, hvordan kommunens sundhedsberedskab aktiveres. Planen bør bl.a. indeholde et flow chart for, hvordan alarmeringen fra den døgnbemandede indgang i kommunen videreformidles til de rette funktioner i kommunen. Relevante action cards bør udarbejdes for de enkelte funktioner, der indgår i kommunens sundhedsberedskab, herunder for den person, der modtager alarmeringen. Det bør fremgå af planen, om det er aftalt, at regionen kan koordinere sundhedsberedskabet i hele regionen. 8.4 Kerneopgave 2: Informationshåndtering Evnen til at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter afhænger af, at ledere på alle niveauer kan danne sig et samlet situationsbillede. Til det formål er det nødvendigt at indhente, bekræfte, analysere, bearbejde og fordele relevante informationer om situationen i alle dens faser internt og eksternt. Et relevant informationsniveau er krævende for både afsender og modtager. Organisationen skal derfor sikre en fornuftig håndtering af informationsstrømmen, herunder at de vigtigste informationer fastholdes på skrift, så de ikke går tabt. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 30

32 Sundhedsberedskabsplanen og tilknyttede dokumenter bør i den sammenhæng forholde sig til følgende: Organisationens samlede situationsbillede bidrage til at skabe overblik over situationen, mediebilledet, risikobilledet, opgaveløsning, ressourceanvendelse og krisekommunikation på sundhedsområdet Logføring og journalisering dokumentation for, hvad der er oplyst, og hvad der er besluttet på sundhedsområdet Skærpet overvågning på sundhedsområdet Udfærdigelse af beslutningsreferater fra møder indenfor sundhedsområdet en instruks kan fastlægge ansvaret herfor Håndtering af klassificerede/følsomme informationer indenfor sundhedsområdet instrukser for korrekt dokumenthåndtering Da både AMK og kommunen kan få behov for at sende en forbindelsesofficer til politiets KSN eller den lokale beredskabsstab, bør der være klare procedurer for, hvor hyppigt og hvordan forbindelsesofficererne melder tilbage til eget bagland om situationen og dens udvikling. Organisationens samlede situationsbillede er et centralt dokument for krisestyringen. Det skal indeholde pålidelige informationer, der på relativt begrænset plads skaber overblik over situationen. Det bør fremgå af sundhedsberedskabsplanen, hvem der har ansvaret for at producere/bidrage til situationsbilledet fra sundhedsområdet. Situationsbilledet er ikke nødvendigvis kun til internt brug, så indforståede fagtermer og forkortelser skal undgås, og fælles terminologi bør så vidt muligt anvendes. Organisationen skal kunne dele sit situationsbillede med samarbejdspartnere og tværsektorielle krisestabe i forsøget på at nå frem til et fælles situationsbillede. Eksempelvis vil Sundhedsstyrelsen have ansvaret for at levere bidrag til situationsbilledet i den nationale operative stab (NOST) ved hændelser af national interesse. Sundhedsstyrelsen vil i sådanne situationer anmode AMK om regionens situationsbillede, se Bilag 18 Skabelon for indrapportering fra region til Sundhedsstyrelsen. 8.5 Kerneopgave 3: Koordination Koordination er en hovedopgave i beredskabet. Der vil altid være behov for koordination af handlinger og ressourcer i en beredskabssituation. Koordination må foregå både internt i en organisation og med eksterne samarbejdspartnere, som det fx sker ved tværsektorielt samarbejde. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. stiller krav til koordinationen både mellem regioner og kommuner og med andre beredskabsaktører internt i regioner og kommuner. God koordination kræver: At planer, regelsæt, procedurer og aftaler er på plads Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 31

33 Fleksibilitet, kreativitet, evne til improvisation og tilpasning hos de involverede aktører Reel koordination/tilpasning af planerne. Det er ikke tilstrækkeligt at informere hinanden om planerne Internt i regionen er der behov for, at det præhospitale beredskab, sygehusberedskabet og samarbejdet med de praktiserende læger fungerer hensigtsmæssigt og er koordineret. Tilsvarende bør kommunen sikre, at de involverede afdelinger, fx den/de forvaltninger, som er ansvarlige for sundhedsberedskabet samt teknik- og miljøområdet og redningsberedskab i kommunen har et fastlagt samarbejdsgrundlag for håndtering af beredskabssituationer. I lovgivningen stilles for regionen krav om koordination af sundhedsberedskabsplanlægningen med politiets, naboregioners, epidemikommissionens og kommunernes planlægning. For kommunernes vedkommende stiller lovgivningen krav om koordination med regionen og nabokommunerne. Det er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse, at de respektive planer fremsendes til samarbejdsparterne. Det bør tillige sikres, at snitflader og forhold hos den enkelte region/kommune, der kan påvirke de øvrige kommuners planer og aktiviteter, identificeres og adresseres. Det er således en forudsætning, at der har været dialog med relevante samarbejdspartnere, at planerne er tilpasset hinanden, og der kan med fordel indgås skriftlige aftaler. Kommunens sundhedsberedskab bør endvidere ses som en del af kommunens samlede beredskab og være koordineret med kommunens øvrige beredskabsplanlægning. Koordination forudsætter, at region/kommune har et godt kendskab til de eksterne samarbejdsparter, deres opgaver og ansvarsområder. Eksternt har både region og kommune en række samarbejdspartnere, som det kan forudses, at der skal koordineres med. Fx vil det være nødvendigt for kommunens hjemmepleje at samarbejde og koordinere med praktiserende læger i forbindelse med ekstraordinær udskrivning, og regionens AMK må kunne samarbejde og koordinere med kommunerne. Koordinationsopgaven mellem regioner og kommuner kan blandt andet løftes i regi af regionens sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg og/eller eventuelt sundhedskoordinationsudvalgene. Både regioner og kommuner har et ansvar i forhold til at samarbejdet initieres. Kommunernes samarbejde med de praktiserende læger kan eventuelt tages op i regi af de kommunalt-lægelige udvalg. Følgende må fastlægges: Hvilke samarbejdspartnere der vil skulle koordineres med, og hvilke procedurer der skal være for et bilateralt samarbejde. Der bør foreligge faste og gerne skriftlige aftaler om samarbejdet ved beredskabshændelser. Tværfaglige og tværsektorielle øvelser kan medvirke til at identificere områder, hvor aftaler bør indgås. Hvordan det sikres, at regionen og kommunen får information om, hvilke handlinger samarbejdspartnerne er i færd med eller planlægger. Denne information øger chancerne for optimal udnyttelse af egne ressourcer og vurdering af, om ressourcer kan frigøres eller omdisponeres. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 32

34 Hvordan anmodninger om akut bistand fra eksterne samarbejdsparter håndteres, og hvilke procedurer der gælder, hvis regionen eller kommunen selv skal bede om assistance udefra. Hvilke tværgående krisestyringsorganer sundhedsberedskabet i regionen eller kommunen skal kunne indgå i, hvem kan være forbindelsesofficerer, og hvad deres mandat er. Det kan fx dreje sig om deltagelse i de lokale beredskabsstabe i politikredsene. 8.6 Kerneopgave 4: Krisekommunikation Under en beredskabshændelse opstår der typisk et massivt og pludseligt pres for informationer fra medierne, borgere og andre interessenter. En beredskabshændelse kan stille krav til kommunens eller regionens kommunikation, som kan gå langt ud over den daglige kommunikation med hensyn til omfang, indhold og form. Såfremt krisekommunikation indgår i øvrige dele af kommunens beredskabsplan, bør der henvises til dette i sundhedsberedskabsplanen. Hvis hændelsen har en sundhedsfaglig dimension, vil der dog typisk også være specifikt behov for kommunikation vedrørende den sundhedsfaglige indsats, hvilket bør indgå i sundhedsberedskabsplanen. Krisekommunikationen kan foregå i regi af en eksisterende kommunikationsenhed, i dialog med de berørte områder. Hvis der ikke eksisterer en egentlig kommunikationsansvarlig enhed, bør kommunikationsopgaven kunne håndteres inden for den organisation, der leder indsatsen i forbindelse med beredskabshændelser. Følgende vedrørende sundhedsfaglig krisekommunikation bør tænkes ind i relation til kommunens og regionens sundhedsberedskabsplan: 1) Opgaver Koordination af sundhedsfaglig information til offentligheden med eksterne samarbejdsparter, omkringliggende kommuner eller regioner, som er involveret i indsatsen Opdatering af hjemmeside med information om den sundhedsfaglige indsats Besvarelse af henvendelser fra journalister, borgere, sundhedsfagligt personale m.fl. vedrørende sundhedsforholdene Pressemeddelelser og interviews til radio, tv og elektroniske nyheder vedrørende sundhedsforholdene Direkte varsling af borgere, hvis sundhed kan være berørt/truet fx i form af beredskabsmeddelelser udsendt via tv og radio, organisationens hjemmeside mv. Informationen bør besvare følgende fire typer af spørgsmål: o Hvad er der sket? Er det relevant for mig? Er der grund til at være bekymret? o Hvad kan man gøre forebyggende? Er der noget, man skal være opmærksom på? o Hvad skal jeg gøre, hvis skaden er sket? Kan der gøres noget konkret? Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 33

35 o Hvad gør myndighederne? Beredskabsmeddelelser udsendes via politiet. For mere information om beredskabsmeddelelser, se Varslingsaftalen, jf. Appendiks 2. 2) Ledelse udvalgte repræsentanter fra sundhedsberedskabet bør udtale sig om sundhedsfaglige aspekter og/eller levere input til udtalelser vedrørende sundhedsberedskabet 3) Organisation det bør fremgår af sundhedsberedskabsplanen, hvordan kommunikationsindsatsen er tilrettelagt. Det bør fx fremgå af planen, om kommunikation forventes at foregå i regi af den/de forvaltninger, der er ansvarlige for sundhedsberedskabet, eller om kommunikationen foregår i en anden enhed, og hvordan sundhedsberedskabet i så fald indgår 4) Bemanding og materiel/udstyr det bør fremgå, hvem der varetager opgaven med evt. sundhedsfaglig kommunikation. Der bør planlægges for, at ledere og sundhedsfaglige specialister kan udtale sig vedrørende sundhedsfaglige forhold og problemstillinger. Det bør fremgå, hvilke kommunikationsmidler der forventes anvendt i relation til sundhedsfaglig information, fx hjemmeside, hotline mv. 5) Procedurer til sundhedsberedskabsplanen kan der knyttes instrukser, skabeloner og lignende for: Aktivering af den enhed/funktion, der forventes at varetage krisekommunikationsopgaven Procedurer for systematisk medieovervågning, hvis ikke anden enhed varetager dette Inddragelse af regionens/kommunens kommunikationsansvarlige enhed i møder i den/de forvaltninger, som er ansvarlig for sundhedsberedskabet Fast kontaktperson fra sundhedsberedskabet til pressen under krisen Kontaktoplysninger på kommunikationsansvarlige hos samarbejdspartnere inden for sundhedsberedskabet i naboregioner, nabokommuner og lign. Evt. forberedte udkast til pressemeddelelser, faktaark med baggrundsinformation mv. i relation til en beredskabshændelse, som involverer sundhedsberedskabet væsentligt, fx pandemi Procedurer/retningslinjer for, at sundhedsberedskabet taler med én stemme og er koordineret med øvrige sektorers krisekommunikation 8.7 Kerneopgave 5: Operativ indsats Den operative indsats er den indsats, der konkret ydes af region og kommune for at afhjælpe større ulykker og andre beredskabssituationer. Den operative indsats omfatter også samarbejde og koordination eksternt. Det handler for region og kommune om at indsætte mandskab og materiel/udstyr i marken eller varetage opgaver i forbindelse med krisestyring i egen eller lokal stab. Regioners og kommuners operative indsats vil afhænge af den konkrete hændelsestype. Regioner og kommuner skal kunne håndtere den operative indsats både ved større ulykker og andre beredskabssituationer af konventionel karakter som fx vejrlig, masseskader, trafikulykker, nedbrud i it- og kommunikationsudstyr mv. og ved Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 34

36 CBRNE-hændelser. For at løse den operative opgave bør der udarbejdes skræddersyede indsatsplaner og action cards for relevante opgaver inden for sundhedsberedskabet. Indsatsplaner og action cards for sundhedsberedskabet bør forholde sig til de centrale aspekter af den operative indsats, herunder: Opgaver hvilke hovedopgaver og delopgaver skal løses inden for sundhedsberedskabet? Ledelse hvem leder den operative indsats inden for sundhedsberedskabet og med hvilket mandat? Organisation hvilke enheder skal indgå i opgaveløsningen inden for sundhedsberedskabet, og hvordan skal den eksisterende organisation eventuelt tilpasses for at gennemføre en tilfredsstillende indsats? Bemanding og materiel/udstyr hvor meget og hvilket personale og materiel/udstyr er der behov for til indsatsen, hvor og hvornår skal det aktiveres og indsættes, og hvem skal gøre hvad? Procedurer hvordan skal opgaverne konkret løses, og hvordan koordineres med andre aktørers, herunder kommuners og regioners, operative opgaveløsning? Region Som en del af den operative indsats inden for sundhedsberedskabet skal regionen sikre den nødvendige indsats for syge og tilskadekomne i den præhospitale fase. Regionen skal sikre, at sygehusberedskabet kan modtage et større antal patienter, og at de praktiserende læger og vagtlæger, som i henhold til beredskabsloven kan aktiveres i forbindelse med beredskabssituationer, informeres og inddrages i situationen, når dette er nødvendigt. AMK varetager den operative ledelse og koordination af regionens indsats i beredskabssituationer. De overordnede operative sundhedsfaglige beredskabsopgaver for regionen er følgende: Vurdere ressourcebehov og aktivere den relevante hjælp Vurdere, prioritere og behandle i indsatsområdet, herunder dialog mellem KOOL og AMK om visitation og afsendelse af yderligere præhospital sundhedsfaglig støtte (eventuelle udrykningshold, koordinerende psykiatrisk kontaktperson mv.) Sikre relevant transport i samarbejde med den øvrige indsatsledelse til rette behandlingssted Modtage ekstraordinært mange patienter, herunder personer der kommer hjem fra en krise i udlandet Vurdere behovet for sygehusydelser, herunder ydelser til allerede indlagte patienter og planlagte ikke-hastende behandlinger, evt. med overvejelser om ekstraordinære udskrivninger og rekvisition af hjælp fra andre regioner Modtage selvhenvendere, herunder muligt forurenede personer i forbindelse med en CBRNE-hændelse Yde krisestøtte og kriseterapi i indsatsområdet, psykosocialt støttecenter og/eller på sygehuset, herunder eventuelt udsende koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) Anskaffe og distribuere relevante og tilstrækkelige lægemidler til situationen Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 35

37 Inddrage de praktiserende læger, som skal varetage behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene og behandle lettere tilskadekomne til aflastning for sygehusene Koordinere indsatsen med andre relevante aktører, herunder kommunens sundhedsberedskab Sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab, såfremt denne nedsættes, og regionens indkaldes til denne Sikre opretholdelse af regionens øvrige kritiske funktioner inden for sundhedsområdet Kommune De overordnede operative sundhedsfaglige beredskabsopgaver for kommunen er følgende: Modtage, pleje og behandle ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem (hjemmesygepleje), herunder samarbejde med de praktiserende læger Behandling af lettere tilskadekomne som aflastning af sygehusene (hjemmesygepleje) Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme Plejeopgaver i relation til særlige situationer, fx ekstremt vejrlig (hjemmepleje og sundhedspleje), drikkevandsforurening eller andre CBRNEhændelser Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder krisestøtte Bistå regionen ved massevaccination, se Bilag 4 Massevaccination Information om situationen og forholdsregler til institutioner i kommunen Sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab, såfremt denne nedsættes, og kommunen indkaldes Sikre opretholdelse af kommunens øvrige kritiske funktioner på sundhedsområdet Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 36

38 9 Beredskab i forhold til ekstraordinære konventionelle hændelser Ved konventionelle beredskabshændelser forstås naturkatastrofer og teknologiske hændelser, som ikke involverer CBRNE-stoffer. Konventionelle hændelser kan i sig selv forårsage direkte skader på mennesker, men kan også udfordre sundhedsvæsnets funktionsevne. Ekstremt vejrlig og større trafikulykker med mange tilskadekomne er blandt de hyppigst forekommende beredskabshændelser af denne art. 9.1 Ekstremt vejrlig Ekstremt vejrlig kan fx være voldsomt snefald, ekstrem kulde, storme/orkaner, voldsomt regnvejr med oversvømmelser til følge eller hedebølger. Skader på bygninger, træer og i trafikken kan ramme mennesker. Redningsarbejdet kan være problematisk pga. ufremkommeligt vejnet, strømudfald og eventuel berørt kommunikation. For regionen vil det betyde et øget antal skader samt vanskeligheder og sikkerhedsproblemer for den præhospitale indsats med ambulancer samt eventuelle akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere. For kommunernes vedkommende kan hjemmeplejens arbejde være udfordret af vejnettets tilstand. Madudbringning og sikring af pleje til borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, herunder ved strømudfald, kan være problematisk. Evakueringer til mere sikre forhold kan blive nødvendigt. Vejrlig kan også skabe behov for en beredskabsindsats over for borgere, som ikke er tilskadekomne eller behandlingsog plejekrævende, men som vil være i risiko pga. vejret. Der kan fx være tale om børn i skoler og institutioner, samt ældre i eget hjem. Evakueringer kan være nødvendige. Vejrliget kan desuden forhindre personale i at komme på arbejde, og strømudfald og tekniske kommunikationsvanskeligheder pga. vejret kan give problemer på sygehuse, plejecentre mv. Da ekstremt vejrlig påvirker hele samfundet, kan det forudses, at de lokale beredskabsstabe vil blive aktiveret. Det er en fordel for alle parter, at de lokale beredskabsaktører kan danne sig et fælles billede af situationen og koordinere indsatsen. Regioner og kommuner vil således typisk være repræsenteret ved forbindelsesofficerer i den lokale beredskabsstab Særligt vedrørende hedebølger Klimamodeller peger på, at der fremover vil komme flere hedebølger. Der bør tages højde for hedebølger i planlægningen af kommunernes sundhedsberedskab, idet små børn, i forvejen plejekrævende borgere, nogle psykisk syge og ældre, herunder både de, der er kendt, og de der ikke er kendt i hjemmeplejen, er i højrisikogruppen for hedeslag og dehydrering, som i værste fald kan være livstruende. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 37

39 Hedebølger kan medføre behov for midlertidig udvidelse af kapaciteten i hjemmeplejen. Det bør endvidere sikres, at personalet er tilstrækkeligt uddannet i at forebygge hedeslag og dehydrering hos risikogrupper, samt at personalet i en konkret situation kan få særlige instruktioner, hvis der er behov herfor. Se også Sundhedsstyrelsens informationsmateriale til plejepersonale mv. vedrørende varmt vejr og hedebølge, jf. Appendiks Trafik Større hændelser i trafikken kan involvere biler, tog, fly, skibe mv. Regionens opgave er behandling af de tilskadekomne. Da der kan være mange hårdt tilskadekomne, vil det kunne belaste det præhospitale beredskab og sygehusberedskabet. På grund af uro og bekymring i befolkningen, og især blandt tilstedeværende og pårørende til skadede, kan der blive behov for krisestøtte. Lettere tilskadekomne vil antagelig opsøge praktiserende læge, vagtlæge eller sygehus på egen hånd. Regionen bør sikre hensigtsmæssig information til befolkning, kommuner og de praktiserende læger. Hvis belastningen på sygehusberedskabet bliver meget stor, kan der blive behov for at udskrive indlagte patienter ekstraordinært og/eller udskyde planlagte behandlinger. Dette kan indebære en aktivering af kommunernes sundhedsberedskab, som dels må modtage ekstraordinært udskrevne patienter samt i muligt omfang undgå nyindlæggelser. 9.3 Ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Ved mange tilskadekomne og/eller mange akut syge kan sygehusene være nødt til at udskrive patienter før tid. Desuden kan det blive aktuelt at udskyde planlagte, ikke akutte operationer. Nogle patienter, hvis planlagte behandling udsættes, vil være i stand til at klare sig selv i eget hjem uden særlig hjælp ud over eventuelle lægemidler og medicinsk udstyr. Andre vil have behov for pleje i hjemmet eller på plejecentre mv. De fleste af de patienter, der udskrives før tid, vil fortsat have behov for hjælp og pleje. Ekstraordinær udskrivning bør indgå i kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Der bør være en døgnbemandet entydig indgang for AMK til kommunen. Både dimensionering og døgnindgang til kommunen bør drøftes og aftales med regionen. Der bør endvidere foreligge en skriftlig aftale mellem region og kommune omkring lægemidler ved ekstraordinær udskrivning, fx at sygehusene medgiver medicin til en periode på 48 timer. Kommunen bør ligeledes planlægge for lægeligt tilsyn med ekstraordinært udskrevne. Der bør også planlægges for faciliteter og materiel/udstyr, herunder senge samt transport. Den myndighed, der normalt har opgaven med transport, vil også have det i en beredskabssituation. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 38

40 I forbindelse med ekstraordinær udskrivning registrerer sygehusafdelingerne ved en stuegang de patienter, som kan udskrives før tid, med navn, adresse og CPRnummer. Patienterne inddeles i tre grupper: A. Kan udskrives til eget hjem uden hjemmepleje (med eller uden lægemidler og/eller medicinsk udstyr) B. Kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje C. Kan udskrives til plejecenter/-institution Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene vil kræve en del kapacitetsomlægning af kommunens hjemmepleje og plejecentre. Det er derfor nødvendigt, at der er planlagt for det, og at der er etableret klare aftaler med samarbejdspartnere omkring situationen. Planlægningen for hjemmeplejen vedrørende ekstraordinær udskrivning bør omfatte følgende aspekter: Alarmering og aktivering Kommando- og kompetenceforhold (hvem gør hvad?) Personalekapacitetsoversigt (hvem skal være hvor og hvornår?) Aftaler med sygehus om udskrivningsprocedure, herunder forventet antal patienter Plan for pleje af borgere tilknyttet hjemmeplejen, herunder visitationsprocedure (skal plejekrævende borgere samles ét sted?) Plan for pleje af borgere udskrevet fra sygehusene, herunder visitationsprocedure (hvem kan med fordel være i eget hjem, og hvem bør samles et sted?) Aftaler med de ikke-kommunale plejecentre Aftaler med praktiserende læger og vagtlægeordningen Aftaler om tilvejebringelse af lægemidler, medicinsk udstyr mv. Oversigt over faciliteter og materiel/udstyr Eventuelle aftaler om hjælp fra frivillige i beredskabet mv. Se Bilag 11 Forslag til instruks for ekstraordinær udskrivning region/amk/sygehus og Bilag 12 Forslag til instruks for ekstraordinær udskrivning - kommune. 9.4 Forsyningssvigt Risikoen for forsyningssvigt (strøm, vand og varme mv.) bør indgå i planlægningen af sundhedsberedskabet, idet disse forhold er en forudsætning for opretholdelse af flere af sundhedsvæsnets kritiske funktioner. Vedrørende strømforsyningen har Energistyrelsen udgivet Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm sådan sikrer du dig, jf. Appendiks 2. Sundhedsstyrelsen har endvidere udgivet Vejledning vedrørende nødforsyning af strøm mv. på private sygehuse og klinikker, jf. Appendiks 2. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 39

41 Hvad angår vandforsyning, kan der fx opstå problemer med kemisk, bakteriologisk eller radiologisk forurening i drikkevandsforsyningens ledningsnet, kildeplads eller på vandværket. Med mindre regionen har planlagt for særlig nødvandforsyning til sygehusene, forsynes sygehusene generelt af den kommunale drikkevandsforsyning. Sikring af opretholdelse af vandforsyning bør indgå i sundhedsberedskabsplanlægningen. Regionen kan med fordel samarbejde med kommunerne herom, da kommunerne er overordnet ansvarlige for drikkevandsforsyningen. Regioner bør planlægge for evakuering, se Bilag 13 Evakuering af sygehuse. 9.5 Scenarier Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en scenariebank, der kan anvendes som inspiration til, hvilke øvrige konventionelle hændelser der også bør overvejes i relation til sundhedsberedskabsplanlægningen. Eksempelvis: Landsdækkende orkan Ekstrem isvinter Nedstyrtning af passagerfly Afsporing af passagertog Langvarig strømafbrydelse Afbrydelse af Storebæltsforbindelsen Nedbrud af it-systemer Nedbrud af mobilnettet Blokader af oliedepoter Der henvises i øvrigt til Beredskabsstyrelsens scenariebank, jf. Appendiks 2. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 40

42 10 CBRNE-beredskab CBRNE-sundhedsberedskabet skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer samt eksplosivstoffer. Hændelser med sådanne farlige stoffer kan være komplekse og have stor variationsbredde. Fx kan der være tale om ulykker med lækkende tankvogne, udslip af kemikalier fra en virksomhed, giftig røg fra store brande, forurening af drikkevand med mikroorganismer eller kemikalier, udbrud af smitsom sygdom, epidemier eller hændelser med radiologiske stoffer fra en virksomhed eller under transport. Der kan også være tale om terror med anvendelse af CBRNE-stoffer. Hændelserne kan påvirke mennesker ved at medføre umiddelbar sygdom og/eller tilskadekomst, og/eller medføre eksposition eller mulig eksposition for stof/agens med deraf følgende risiko for, at sygdom opstår efterfølgende. Desuden kan det forekomme, at stofferne spredes med vinden over et større område og dermed kan påvirke befolkningen i området direkte, foruden at der kan ske nedfald på jorden. Generelle karakteristika ved CBRNE hændelser: Kemi Der kan være tale om tilsigtede eller utilsigtede hændelser med spredning af kemiske stoffer. Der kan evt. være et kendt skadested, hvor personer er udsat for kemiske stoffer. Skadebilledet kan variere. Der kan evt. være akut syge med behov for livreddende eller anden akut hjælp. Andre har på alarmeringstidspunktet måske ingen sygdomstegn, men der kan være risiko for, at sygdom opstår efterfølgende. Der vil være behov for information til berørte på og omkring skadestedet. Der kan også være situationer, hvor der ikke findes et kendt skadested, men hvor hændelsen opdages, fordi nogle er blevet syge, eller fordi man på anden vis er blevet opmærksom på en hændelse, fx ændring i farve og smag på drikkevand. Biologi Der kan være tale om udbrud af alvorlig og eventuelt uafklaret smitsom eller overførbar sygdom samt tilsigtet eller utilsigtet hændelse med spredning af biologiske stoffer. Det kan være alvorlig/farlig smitsom sygdom, udbrud/epidemier med andre mindre alvorlige sygdomme som fx influenzaepidemi eller biologisk terror. Hændelsen kan være uvarslet i form af pludseligt sygdomsudbrud, evt. af ukendt årsag fx fødevareforurening eller terror, eller varslet fx ved forestående pandemi. Særlige foranstaltninger kan blive nødvendige afhængigt af hændelsens karakter. Foranstaltningerne kan være forudsete eller uforudsete afhængig af erfaringsgrundlaget. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 41

43 Radiologi / nuklear Der kan være tale om tilsigtede eller utilsigtede hændelser med radiologiske stoffer. Det kan fx være et uheld på en virksomhed, som arbejder med radiologiske stoffer eller en terrorsituation med en såkaldt beskidt bombe, som kombinerer eksplosivstof med radioaktivt materiale. Det kan også være skjult bestråling med en kraftig radioaktiv kilde. Skadebilledet varierer væsentligt fra situation til situation. Kun i tilfælde, hvor en række personer har været udsat for en stråledosis, der er så høj, at der er risiko for akutte skader, er der behov for særlige behandlingsforanstaltninger på sygehus. Hændelser med nukleare stoffer kan fx være uheld på kernekraftværker, ulykker med nukleart drevne skibe eller ulykker i forbindelse med transport af reaktorbrændsel. Eksplosioner De skader, der kan opstå på mennesker som følge af eksplosioner, er dels den direkte effekt som følge af den trykbølge, der opstår, dels projektilvirkning ved at løse genstande, sten, glassplinter mv. kastes rundt og kan ramme som et projektil. Det gælder både gaseksplosioner og bomber. Endvidere kan sprængninger forårsage sekundære risici som fx ustabilitet i bygningskonstruktioner, skader på el, vand og gasforsyningsledninger mv., som der også skal tages højde for inden for sundhedssektoren. Skaderne er typisk konventionelle højenergi traumer, og der kan være mange akut behandlingskrævende tilskadekomne og mange med behov for akut krisestøtte. Skader i forbindelse med radiologiske bomber (beskidte bomber) er omtalt ovenfor. Der henvises i øvrigt til Bilag 3 CBRNE risiko- og trusselsvurderinger Opgave Region Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af forurenede personer på skadestedet inden lægelig behandling. Ved hændelser, som involverer kemiske stoffer, herunder eksplosivstoffer eller ioniserende stråling, kan tilskadekomne have behov for umiddelbar livreddende behandling. Personer, som kan være ramt eller udsat for en biologisk hændelse på et skadested, vil derimod som udgangspunkt ikke straks udvise sygdomstegn, da alle smitsomme og overførbare sygdomme har en vis inkubationstid, minimum et døgn. På et skadested, hvor personer umiddelbart udviser symptomer på sygdom, håndteres dette af det præhospitale beredskab. Hvis personer på eller omkring et skade- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 42

44 sted er mistænkt for at være eksponerede, men (endnu) ikke er blevet syge, håndteres dette af politiet og embedslægen. Personer, der mistænkes for at være CBRNE-forurenede, skal renses inden videre transport. Formålet med rensning er at stoppe lokal skade og spredning af stoffet og dets optagelse i mennesker. Der forudsættes gennemført en perifer rensning på stedet med vand og sæbe ved redningsberedskabets foranstaltning. Efter rensning forsynes personerne med nødbeklædning. Det anbefales, at der indgås klare aftaler mellem de involverede myndigheder, fx i regi af regionens præhospitale udvalg, om hvem der fremskaffer sådan nødbeklædning. Rensning er forudsætningen for præhospital og videre behandling, idet det præhospitale personale ikke har beskyttelsesudstyr til at kunne opholde sig i fareområdet og håndtere forurenede patienter. Endvidere skal forurening af ambulancer og sygehusmodtagelser undgås. Se Bilag 7 Operativ indsats ved C-hændelser, som indeholder en beskrivelse af principperne for modtagelse og rensning af forurenede personer/patienter. Indsatspersonale, der har været i det forurenede område i indsatsdragt, skal renses eller eventuelt dekontamineres. Dette sker ved det kommunale eller statslige redningsberedskabs foranstaltning. Sygehusene skal kunne modtage patienter med sygdom eller symptomer efter CBRNE-hændelser. Da der desuden kan komme forurenede personer til sygehusets modtagelse som selvhenvendere, skal der også være planlagt for personrensning på eller ved sygehuset. Aftaler med beredskabscentre eller lignende kan overvejes. Håndteringen af CBRNE-patienter omfatter: Sikring mod yderligere eksponering Opdeling af patienterne i dem, der skal renses, og dem der ikke skal Rensning hvis nødvendigt Visitation Behandling, evt. kun symptomatisk Evt. behandling med specifik antidot (modgift), hvis en sådan eksisterer På skadestedet varetages indsatsen over for personer med sygdom eller symptomer af det præhospitale sundhedspersonale. Indsatsen over for personer, som har været eksponeret men (endnu) ikke udviser sygdomstegn, herunder omkringboende, varetages derimod af embedslægen og politiet i forening. Det er embedslægens opgave at informere eksponerede, endnu ikke syge personer, der har været til stede på skadestedet, om eventuelle sygdomstegn og forebyggelse, samt efter aftale med region, hvortil henvendelse skal ske, såfremt sygdomstegn opstår. De eksponerede informeres endvidere om, hvornår svar på prøvetagning kan forventes, og hvordan de vil blive kontaktet herom. Som hovedregel kan de implicerede personer herefter gå hjem. Politiet har pligt til at foretage registrering af personer på skade-/gerningssted. Embedslægen skal efterfølgende have listen over de registrerede personer med navn, CPR nummer, adresse og telefonnummer med henblik på senere opfølgning. Udlændinge registreres tillige med pasnummer. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 43

45 Specifikke opgaver vedrørende smitsomme sygdomme omtales i Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme. Særligt vedrørende praktiserende lægers forpligtigelser De generelle opgaver for læger i primærsektoren i forbindelse med CBRNEhændelser, der bør planlægges for, er følgende: Varetage behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Behandle (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem. Tilse og behandle patienter i lokale karantænefaciliteter Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger Anmelde smitsomme sygdomme jf. gældende lovgivning Deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen Kommune Overordnet er kommunens opgave ved CBRNE-hændelser at yde fornøden støtte og hjælp til de borgere, der måtte være ramt af den konkrete hændelse fx ved drikkevandsforureninger og store brande. Desuden kan kommunen have til opgave at aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje- og omsorgsopgaver for ekstraordinært udskrevne patienter eller patienter, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem eller på plejecenter/-institution under de givne omstændigheder. De konkrete opgaver for kommunens sundhedspersonale i forbindelse med CBRNE-hændelser, som der bør planlægges for, er følgende: Afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere Varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Varetage pleje og omsorg for (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen, se Bilag 4 Massevaccination Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne, se Bilag 6 Karantæne Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger Sørge for forsyning med rent drikkevand til borgere i hjemmeplejen ved drikkevandsforurening Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 44

46 10.2 Ledelse Region Regionens operative sundhedsmæssige indsats ledes og koordineres ved CBRNEhændelser som ved alle andre hændelsestyper af AMK, som refererer til regionens kriseledelse. Den tværsektorielle ledelse på skadestedet er beskrevet i Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL), Beredskabsstyrelsen samt Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser, Rigspolitiet, jf. Appendiks 2. Da håndtering af CBRNE-hændelser kan være kompleks og kræve specialindsigt, er der en række faglige eksperter samt ekspertberedskaber, som kan yde bistand og rådgivning til myndighederne på områderne. Det er: Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen (C, E) Giftlinjen, Region Hovedstaden (C) Center for Biosikring og -Beredskab på Statens Serum Institut (B) Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut (B) Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen (R) Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen (N) Ammunitionsrydningstjenesten ved Forsvaret (E) Se også Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere. Ekspertberedskaberne kan medvirke til stofidentifikation samt yde sparring og rådgivning til både indsatsen på skadested, sygehus og over for befolkningsgrupper. I regionens planlægning bør desuden indgå, at relevante speciallæger, fx infektionsmedicinere, mikrobiologer, nuklearmedicinere tilknyttes AMK som rådgivere og faglig støtte ved håndtering af CBRNE-hændelser Kommune Ledelses- og ansvarsforhold er de samme ved CBRNE-hændelser som ved andre kritiske hændelser, der berører kommunen. Dog vil kommunens beredskabsafdeling ved CBRNE-hændelser ofte være hovedansvarlig for indsatsen, og som et led i planlægningen af sundhedsberedskabet må det derfor sikres, at andre relevante medarbejdere i kommunen får den fornødne information fra beredskabsafdelingen, så de kan varetage deres opgaver i en akut situation Organisering Region Konkrete samarbejdsforhold og organisation på skadestedet foregår som aftalt i Retningslinjer for indsatsledelse, Beredskabsstyrelsen samt Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser, Rigspolitiet jf. Appendiks 2. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 45

47 På CBRNE-området kan ekspertberedskaberne rådgive indsatsledelse mv. i forhold til både akut operativ indsats og indsats på længere sigt. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere. På sygehusene må det sikres, at der i planlægningen er taget højde for modtagelse af patienter fra CBRNE-hændelser. Personalet må således have fornødne færdigheder, viden og kendskab til procedurerne. I relation til akutmodtagelse på sygehuse bør det være planlagt, hvordan og af hvem forurenede selvhenvendere renses. Se Bilag 7 Operativ indsats ved C-hændelser. Regionen bør planlægge for forøgelse af den samlede medicinske, herunder intensive og infektionsmedicinske, kapacitet i regionen. Organisationen for patientmodtagelse på det enkelte sygehus bør være beskrevet i sygehusets beredskabsplan: Hvilket personale er inddraget (ledere, sekretærer, læger, sygeplejersker, portører, bioanalytikere)? Hvem har hvilke opgaver? Kommunikationen - hvem kontakter hvem og hvordan? Kommune Informationer om de særlige forholdsregler, sundhedspersonalet i primærsektoren skal træffe i forbindelse med en CBRNE-hændelse, kommer fra AMK og/eller Sundhedsstyrelsen. Som før anført vil det oftest være kommunens beredskabsafdeling og redningsberedskabet, der er involveret i CBRNE-hændelser. Det er da vigtigt, at der sikres fornøden information og støtte derfra til de andre forvaltningsområder i kommunen, som kan være relevante i situationen, fx sundhedsområdet og børn- /ungeområdet med henblik på den indsats, disse evt. skal yde Bemanding Region Både det præhospitale personale og relevant personale på sygehusene bør have den nødvendige uddannelse i håndtering af patienter efter CBRNE-hændelser, og denne uddannelse bør vedligeholdes med tilbagevendende uddannelses- og øvelsesaktivitet. AMK bør kunne indhente bistand fra relevante speciallæger Kommune Det er vanskeligt generelt at forudsige præcis, hvilke forvaltningsområder i kommunen, der vil blive involveret ved CBRNE-hændelser. Ofte vil redningsberedskabet have en central rolle, men også sundhedsberedskabet er relevant. Det vigtigste planlægningsaspekt er at sikre information til alle relevante involverede og straks ved en hændelse foretage en konsekvensvurdering, så de relevante inddrages. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 46

48 I forbindelse med iværksat massevaccination eller oprettelse af karantænecenter, kan kommunerne blive anmodet om at stille hjælpepersonale til rådighed Procedurer Region Både sygehuse og primærsektor bør kontakte Embedslægerne og AMK ved mistanke om sygdom eller symptomer, der kan skyldes en CBRNE-hændelse. Politiet kontaktes ved CBRNE-hændelser, hvis der kan være tale om terror. Sundhedsstyrelsen har en vagtordning, så det døgnet rundt er muligt at få kontakt med en embedslæge med henblik på rådgivning og bistand ved akut opståede opgaver på området. Sundhedsberedskabets procedurer i relation til håndtering af CBRNE-hændelser på skadested, både i relation til samarbejde og til patienthåndtering, bør være aftalt. I CBRNE-situationer skal antidoter og anden medicin, også ud over det der anvendes til daglig, kunne medbringes af de præhospitale indsatsordninger. På sygehusene må der være en af personalet kendt procedure for modtagelse, herunder eventuel fornøden rensning af forurenede patienter. Tilsvarende bør procedurer for anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr være kendt. Der bør desuden foreligge instruks for opbevaring og mærkning af tilskadekomnes tøj mv. samt information af politiet og andre relevante myndigheder. Renseprocedure hvad angår materiel/udstyr, herunder ambulancer, bør være afklaret. Det må indgå i regionens sundhedsplanlægning, hvilke sygehuse der kan modtage stråleskadede og radioaktivt forurenede patienter. Sygehuset bør planlægge for visitation af den skadede til rette behandling på rette afdeling og etablere modtagefaciliteter for radioaktivt forurenede personer, se Bilag 9 Operativ indsats ved R/Nhændelser, figur 3. Rensningen af en radioaktivt forurenet person kontrolleres ved hjælp af passende udstyr. For den del af personalet, der har til opgave at foretage målinger af radioaktivitet, bør der foreligge enkle instrukser samt dataark til optegnelser. Vedrørende håndtering af afdøde, herunder forurenede afdøde, se Bilag 10 Retningslinjer for håndtering af forurenede/kontaminerede lig (CBRNE). For nærmere beskrivelse af personlige værnemidler, se Bilag 7. Hvis sundhedspersonale i forbindelse med håndtering af patienter fra en potentiel CBRNE-hændelse, får mistanke om, at denne er terrorudløst, skal anmeldelse umiddelbart ske til politiet, gerne efter drøftelse med Embedslægerne. Der tages endvidere kontakt til relevant CBRNE-ekspertberedskab. Hvis det drejer sig om en mulig smitsom sygdom, skal der henvises til reglerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme. Mistanke om, at et biologisk agens kan være sygdomsår- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 47

49 sag, skal anmeldes. Ophobning af alvorligere eller uforklarlig smitsom sygdom skal ligeledes anmeldes i henhold til bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsom sygdom mv. Det kan fx være ekstraordinært mange tilfælde af mave-tarminfektion, som kan være forårsaget af forurenet drikkevand. I forbindelse med CBRNE-hændelser er det hensigtsmæssigt at søge at styre patienter og eksponerende personer til bestemte modtagefaciliteter, fx et på forhånd udpeget sygehus (og indgang). CBRNE-forurenede patienter bør ikke komme i kontakt med praktiserende læge eller vagtlæge. De involverede CBRNE-eksponerede personer/patienter bør hurtigt via politi og embedslæge få information om, hvordan de bør forholde sig, herunder at henvendelse skal ske til et udpeget sygehus eller via lægekontakt på et specifikt telefonnummer. Sygehusene lukker generelt skadestuerne for at henvise selvhenvendere til centraliserede undersøgelseslokaliteter. Regionen skal også kunne håndtere modtagelse af personer med alvorligt smitsom eller overførbar sygdom ved indrejsepunkter i regionen i samarbejde med politi, regionens sundhedsberedskab og Embedslægerne. Regionens epidemikommission skal varsles. Med henblik på dette er der udarbejdet en Standard Operational Procedure (SOP) i forbindelse med implementering af WHO s internationale sundhedsregulativ. SOP en tager højde for de praktiske forhold ved modtagelse af syge/smittede ved indrejsepunkter og forudsættes indarbejdet i planerne lokalt. SOP en findes i bilagssamlingen til Sundhedsstyrelsens rapport, Det Internationale Sundhedsregulativ krav til beredskab i havne og lufthavne (IHR rapporten), jf. Appendiks 2. Der kan i særlige tilfælde blive tale om kontrol ved ind- eller udrejse, fx kontrol af rejsendes vaccinationsattest. En sådan procedure vil ikke finde sted, med mindre Sundhedsstyrelsen anbefaler det. Nødvendige aktiviteter i forbindelse med etablering af ind- og udrejsekontrol vil blive udmeldt i situationen. Epidemikommissionen afgør, hvorledes dette udmøntes lokalt, se Kapitel 10, afsnit Procedurer bør dog være planlagte og aftalt på forhånd. Dette foranstaltes i et samarbejde mellem Embedslægerne og regionen. Hvis det i en konkret situation bliver aktuelt at undersøge rejsende for sygdom, vil regionen typisk være hovedaktør for varetagelsen. Er opgaven af mere administrativ art, som fx kontrol af vaccinationsattester, kan dette forestås af Embedslægerne. Hvis konkrete tiltag i forbindelse med ind- og udrejsekontrol bliver relevant, bør følgende hurtigst muligt fastlægges i samarbejde mellem regionens sundhedsberedskab og Embedslægerne vedrørende: Ansvar og kompetence Hvordan systemet aktiveres Hvem der udfører hvilke opgaver i havn/lufthavn Der henvises i øvrigt til Bilag 7 Operativ indsats ved C-hændelser, Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme og Bilag 9 Operativ indsats ved R/N-hændelser. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 48

50 Særligt vedrørende praktiserende læger I en beredskabssituation bør læger i primærsektoren hurtigt kunne modtage information via AMK og/eller Embedslægerne om situationen, herunder relevante forholdsregler. Det må påregnes, at læger i primærsektoren kan blive uhensigtsmæssigt inddraget i forbindelse med CBRNE-hændelser fx i forbindelse med, at: Forurenede og/eller syge personer, meget smittefarlige patienter eller personer med mistanke herom selv henvender sig i lægens praksis/lægevagten Personale, der har deltaget i forbindelse med CBRNE-indsatsen, pårørende eller urolige borgere kontakter egen læge, lægevagt eller speciallæge, med henblik på information om forholdsregler og sundhedsrisici i forbindelse med en konkret CBRNE-hændelse Der bør således hos læger i primærsektoren forefindes procedurer for håndtering af enkeltstående patienthenvendelser, som vil kunne forekomme efter CBRNEhændelser Kommune I kommunens sundhedsberedskabsplanlægning bør der aftales og udarbejdes procedurer, gerne i form af action cards for de CBRNE-opgaver, sundhedsberedskabet kan blive stillet overfor, fx for håndtering af drikkevandsforurening Særligt vedrørende smitsomme sygdomme Smitsomme sygdomme, herunder epidemier og pandemier, adskiller sig fra andre ekstraordinære hændelser ved, at mange bliver syge over et længere tidsforløb. Desuden må det påregnes, at også sundhedspersonalet rammes. Tilbud om vaccination til personer med større risiko end andre for, at smitsom sygdom kan få et alvorligere og mere kompliceret forløb samt til sundhedspersonale, vil i nogle tilfælde kunne forebygge dette. Håndtering af patienter med smitsom eller mulig smitsom sygdom indebærer brug af beskyttelsesudstyr, se Bilag 8 Operativ indsats ved B-hændelser/smitsomme sygdomme. Relevant beskyttelsesudstyr skal være tilgængeligt for de involverede aktører. Hvis der er særlige foranstaltninger, som sundhedsvæsnet skal iværksætte, vil Sundhedsstyrelsen udmelde dette. Der må tages højde for ovenstående forhold i planlægningen. Specifikt hvad angår pandemisk influenza, henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning Beredskab for pandemisk influenza national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet (Pandemiplanen) jf. Appendiks 2. Målet er, at den skal minimere de samfundsmæssige og menneskelige omkostninger Region Det præhospitale beredskab skal kunne håndtere og transportere patienter med smitsom sygdom, herunder patienter, der ankommer med fly eller skib fra udlandet. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 49

51 Regionen bør i samarbejde med epidemikommissionen og havn/lufthavn planlægge herfor. Regionen bør planlægge for, at ambulancepersonalet anvender de generelle hygiejniske principper og særlige værnemidler i henhold til vejledningen Ambulancehygiejne, Statens Serum Institut, jf. Appendiks 2. Sygehusberedskabet skal kunne iværksætte undersøgelse, isolation, behandling og pleje samt vaccination dimensioneret efter hændelsens omfang, uanset om sygdomsudbruddet skyldes en epidemi eller pandemi, som er naturskabt, eller om det skyldes en utilsigtet eller tilsigtet hændelse. Sygehusene bør planlægge for, at smitsomme patienter indlægges direkte på sygehusafsnittet, om muligt via adgang fra terrænet. Er dette ikke muligt, skal transportvejen gennem sygehuset være så kort som mulig, eventuelt forud markeret med farve på væg/gulv. Det skal sikres, at der ikke er adgang for personale eller patienter til transportvejen. I modtage-/skadestueområdet bør trafikken være ensrettet. Det er vigtigt at planlægge for en kapacitetsudvidelse på sygehusenes intensivafdelinger, idet smitsomme sygdomme kan give anledning til alvorlige forløb, som kræver intensiv behandling af hjerte- og lungekomplikationer hos nogle patienter. En rundspørge blandt regionerne i forbindelse med pandemien i 2009 viste, at regionerne med hensyn til materiel/udstyr har mulighed for at øge antallet af intensivpladser til over det dobbelte af det daglige antal pladser. Dette forudsætter imidlertid nedlukning eller neddrosling af elektiv kirurgi, og at der kan skaffes tilstrækkeligt uddannet personale, hvilket er en udfordring. Regionerne bør planlægge for en trinvis udvidelse af intensivkapaciteten, herunder for hvilket personale, der kan inddrages i den forbindelse. Beskyttelsesudstyr bør ligeledes indgå i planlægningen. Isolation ved visse smitsomme sygdomme Ad hoc udvidelse af isolationskapaciteten forudsætter, at der i forvejen er udpeget egnede faciliteter i regionen. Ved behov for ekstra kapacitet kan eksisterende afdelinger, afsnit og bygninger benyttes, afhængig af agens og smittemåde. De områder, der inddrages, bør være udpeget på forhånd og egnede til anvendelse i den pågældende situation. Se Bilag 5 Indretning af ad hoc isolationsfaciliteter. Ud over tilstedeværelsen af enestuer, eventuelt særlig ventilation mv., er det vigtigt, at personale har mulighed for at vaske hænder (helst håndvask på stuen, og som supplement kan hånddesinfektionsmiddel opsættes eller udleveres). Der er behov for depoter og arbejdsrum adskilt i rene og urene rum. Rene rum til linned, medicin og udstyr samt urene til skyllerum, snavsetøj og affald. Derudover køkken og personalerum. Praktiserende læger og vagtlæger skal kunne tilse og evt. behandle eller visitere patienter til sygehusbehandling. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 50

52 Epidemikommissionen Der er nedsat en epidemikommission i hver region, som består af en politidirektør (formand), en embedslæge, en dyrlæge (Fødevareregionen), en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant fra det regionale sygehusberedskab, en repræsentant fra Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt tre regionsrådsmedlemmer. Epidemikommissionerne har i henhold til epidemiloven lokalt/regionalt ansvaret for at hindre indførelse af smitsomme sygdomme til Danmark samt spredning af alment farlige smitsomme sygdomme eller andre smitsomme eller overførbare sygdomme, som er anført i bilag til epidemiloven. Det drejer sig om særligt alvorlige og farlige smitsomme sygdomme. Ved større, farlige og/eller usædvanlig hændelser med smitsomme sygdomme varetager Sundhedsstyrelsen de overordnede udmeldinger og rådgivningstiltag. Sundhedsstyrelsen vejleder i fornødent omfang epidemikommissionerne. Epidemikommissionens beføjelser er bl.a. at kunne påbyde en række tvangsforanstaltninger (undersøgelse, isolation og tvangsmæssig indlæggelse på sygehus mv.) med henblik på at imødegå udbredelse af smitte. Dette gælder også for udenlandske statsborgere, der ankommer til Danmark via danske havne og lufthavne. Videre kan kommissionen påbyde områder afspærret, forbyde offentlige arrangementer og lignende Kommune Kommunen skal kunne håndtere borgere med smitsomme sygdomme, som befinder sig på plejecentre eller i eget hjem. Alle plejecentre og plejedistrikter bør have instrukser, der beskriver, hvordan de enkelte institutioner skal reagere i tilfælde af udbrud af smitsomme sygdomme. Instruksen bør bl.a. indeholde information om: Hvem der skal informeres ved udbrud af smitsomme sygdomme, fx plejecentre, institutioner mv. Lægekontakt med henblik på at tilse patienter Isolation af borgere Beskyttelsesudstyr til plejepersonalet Håndhygiejne for personale/borger/pårørende Rengøring/desinfektion i boligen Håndtering af affald og linned Forholdsregler for smittet personale Forholdsregler for borgere og pårørende På hver institution bør der være et akutdepot med beskyttelsesudstyr (masker, handsker, forklæder og mundbind) samt vejledning i brugen af dette. Endvidere bør kommunen have et centralt depot til opbevaring af beskyttelsesudstyr, som kan distribueres efter behov. Kommunen kan endvidere have et ansvar og en rolle i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af en eventuel massevaccination samt udpegning og be- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 51

53 manding af karantænefaciliteter. Kommunen, som de udpegede karantænefaciliteter er beliggende i, bør inddrages i planlægningen. Der bør indgås konkrete aftaler mellem region og kommune om, hvilken bistand kommunen yder i forbindelse med oprettelse og drift af karantænefaciliteter. Der kan fx være tale om bygningsmæssig, ledelsesmæssig, personalemæssig og logistisk bistand. Se også Bilag 4 Massevaccination og Bilag 6 Karantæne Karantæne Formålet er at hindre smittespredning fra personer, som muligvis er smittet med en alvorlig smitsom sygdom, men som endnu ikke udviser sygdomstegn. Karantæne, herunder karantæneformen (omfang af restriktioner), afhænger af smittemåde, smitsomhed og alvorlighed. Igangsætning af karantæne afhænger endvidere af, hvor tidligt efter den mulige smitteudsættelse videresmitte kan forekomme. Karantænen vil som regel kunne ophæves, når den maksimale inkubationstid er forløbet, uden at der har været sygdomstegn. Opstår der sygdomstegn, overgår patienten til isolationsregime på sygehus. Karantænefaciliteter skal indgå i regionens sundhedsberedskabsplanlægning. Karantænefaciliteter udpeges uden for sygehus, men i egnede bygninger. Beslutning om karantæne træffes af Sundhedsstyrelsen eller af epidemikommissionen. Såfremt tvangsforanstaltninger er nødvendige, gennemføres de ved politiets foranstaltninger. Se også Bilag 6 Karantæne Vaccination Udbrud af smitsom sygdom, der medfører behov for vaccination i større målestok, kræver hurtig handling. Vaccinationsstrategi udmeldes af de centrale sundhedsmyndigheder i den konkrete situation. Planlægningen i regioner og kommuner omfatter udarbejdelse af en lokal handleplan, herunder indkaldelse og gennemførelse af indsatsen for den relevante del af befolkningen. Embedslægerne kan bistå regionen med tilrettelæggelse af indsatsen. Se Bilag 4 Massevaccination. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 52

54 11 Kriseterapeutisk beredskab Mennesker, der har været udsat for en beredskabshændelse, vil sædvanligvis opleve en række stressreaktioner af såvel psykisk som fysisk art. Disse reaktioner kan også ramme mennesker, som indirekte er berørte af hændelsen, fx pårørende til omkomne/savnede samt det personale, som har deltaget i indsatsen. Regionernes kriseterapeutiske beredskab består i den akutte fase og i overgangsfasen af krisestøtte, og i den opfølgende fase af egentlig kriseterapi. Psykiatrien i regionen består af voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Da mange kommuner ikke råder over eksperter i kriseterapi, men derimod råder over medarbejdere, der er i stand til at give krisestøtte i den akutte fase og i overgangsfasen, omtales kommunens beredskab alene som krisestøttende beredskab. Det krisestøttende beredskab i kommunen etableres inden for kommunens tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og mulighed for yderligere hjælp. Som på øvrige områder bør evidensbaserede metoder anvendes, alternativt best practice, hvis evidensbaserede metoder ikke findes. For supplerende vejledning og planlægningsgrundlag udover dette kapitel, henvises der til Bilag 14 Eksempler ved scenarier kriseterapeutisk-/krisestøttende beredskab Opgave Region Den på forhånd udpegede psykiatriske krisestab etableres, når psykiatrien anmodes om at aktivere den kriseterapeutiske beredskabsplan. Psykiatriens krisestabs opgaver er at foretage vurdering af det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte den kriseterapeutiske indsats. Når regionens kriseterapeutiske beredskab alarmeres, skal der kunne ydes akut krisestøtte i og uden for de psykiatriske afdelinger, fx: I indsatsområdet På opsamlingsstedet På behandlingspladsen I et psykosocialt støttecenter Ved et modtagelsessted for hjemvendte danskere udsat for en beredskabshændelse i udlandet Kommune Kommunens krisestyringsorganisation bør etableres, når kommunen aktiverer sit krisestøttende beredskab. Kommunens krisestøtteberedskab kan bestå af forskellige på forhånd udpegede medarbejdere, som har kendskab til organiseringen af krisestøtte og evt. til de normale krisereaktioner. Opgaven er at foretage en vurdering af det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte det krisestøttende beredskab i kommunen. Indsatsen koordineres med regionen. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 53

55 Kommunen bør sammen med regionen i planlægningsfasen vurdere, hvordan kommunens ressourcer bedst kan udnyttes i en situation med behov for det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab. I den aktuelle situation bør den konkrete ressourceudnyttelse aftales mellem AMK og kommunen. Ledelsen bør planlægge for, hvordan krisestøttemateriel eventuelt kan tilvejebringes Ledelse I et indsatsområde er det KOOL, der vurderer behovet for krisestøtte, herunder vurderer om det kriseterapeutiske beredskab skal aktiveres. Organiseringen kan drøftes med den øvrige indsatsledelse. I den somatiske akutmodtagelse kan den somatiske beredskabsleder på sygehuset vurdere og anmode om, at det kriseterapeutiske beredskab aktiveres via AMK. Ved hændelser, hvor det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab aktiveres, kan det være hensigtsmæssigt at tilknytte en forbindelsesofficer fra psykiatriens krisestab til AMK. Psykiatriens krisestab refererer til regionens overordnede krisestab. Der kan være behov for udsendelse af en koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) til indsatsområdet. KOP er ikke en del af indsatsledelsen, men fungerer som ressourceperson for indsatsledelsen. I indsatsområder refererer KOP ledelsesmæssigt til KOOL. AMK kommunikerer om situationen med KOOL, som koordinerer med KOP i forhold til krisestøtteindsatsen. KOP bør i øvrigt have mulighed for at kontakte psykiatriens krisestab fx gennem en forbindelsesofficer i AMK, i forbindelse med afklaring af faglige og andre ressourcemæssige spørgsmål mv. (se figur 2). Figur 2: Eksempel på kommunikation, ledelse og aktører i en beredskabssituation. Behovet for et psykosocialt støttecenter (PSSC) vurderes af indsatsledelsen, og beslutningen om etablering træffes af indsatsledelsen i samråd med AMK. I PSSC kan der ydes praktisk og social støtte samt omsorg for borgere, der er påvirket af en større hændelse. Både ulykkesofrene fra et opsamlingssted og pårørende kan samles på dette sted. Politiet har ansvar for registrering af de personer, der har været direkte involveret i ulykken, og har den koordinerende ledelse i PSSC. Politiet skal Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 54

56 desuden sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden og har desuden ansvar for kontakten til pressen. Der er på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstaden, etableret et præhospitalt og koordinerende kriseterapeutisk beredskab. En repræsentant herfra deltager bl.a. i Udenrigsministeriets Internationale Operative Stab ved krisesituationer i udlandet, hvor staben er aktiveret. Der er endvidere tilknyttet et landsdækkende telefonvagtberedskab, hvor andre regioner kan hente råd og vejledning ved større hændelser Organisering Region Planen bør indeholde et flow chart for, hvordan alarmeringen fra AMK videreformidles til de rette funktioner i psykiatrien (fx for vagthavende læge og ansvarshavende sygeplejerske). Psykiatriens krisestab udsender en KOP til PSSC, såfremt der er behov for det. KOP kan være den samme, som har været udsendt til indsatsområdet, såfremt indsatsen i indsatsområdet er afsluttet. I PSSC refererer KOP til psykiatriens krisestab og til indsatsledelsen, jf. figur 3, og har det overordnede ansvar for den krisestøttende indsats i PSSC. Psykiatriens krisestab stiller efter aftale med KOP og AMK kriseteams til rådighed for opgaven og aktiverer eventuelt det gejstlige beredskab (fx præster og repræsentanter fra andre trosretninger). Det er væsentligt at overveje, om børne- og ungdomspsykiatrien skal inddrages i indsatsen. Hvis andre, herunder kommunen, stiller et krisestøttende beredskab til rådighed, koordineres det samlede krisestøttende beredskab af eventuel KOP. I regionen bør der 1-2 steder, fx på en kaserne eller lignende, være planlagt for at kunne modtage ekstraordinært mange mennesker til krisestøtte/oprette PSSC som følge af meget store hændelser. Afhængigt af omstændighederne anvendes et af de udpegede steder eller en lokalitet, der har en naturlig tilknytning til ulykken, fx en lufthavn, en færgeterminal, en togstation, en institution eller en sportsklub. Regionen kan konkret indgå aftale med en kommune om, at kommunen udpeger lokaliteter til dette formål. Det vil også i øvrigt være relevant, at regionen inddrager kommuner i samarbejdet omkring PSSC, herunder kommunens krisestøttende beredskab. Lokaliteten bør indeholde et større lokale, hvor der kan afholdes generel briefing. Derudover bør der være en del mindre lokaler, hvori der kan ydes forskellige former for aktivitet og støtte (registrering, kriseteams, social/kommunal hjælp, fortæring mv.) Der bør være mulighed for forplejning samt toilet- og badefaciliteter Kommune Kommunens krisestøttende beredskab bør planlægges og udpeges, således at der er planlagt for ledelse, bemanding, lokaler og materiel/udstyr. De medarbejdere fra Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 55

57 kommunens forskellige forvaltninger, som indgår i det krisestøttende beredskab, bør kende hinanden på forhånd og med passende mellemrum mødes med det formål at vedligeholde beredskabet og sikre relevant uddannelse. Kommunens krisestøttende beredskab samarbejder med regionens kriseterapeutiske beredskab, herunder fx i forbindelse med oprettelse af PSSC. Kommunen bør indgå de nødvendige aftaler om opgavedelingen med regionen i planlægningsfasen Bemanding Regionen og kommunen skal tage stilling til, hvilke eksterne samarbejdspartnere der hensigtsmæssigt kan inddrages i planlægningen og udførelsen af det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab. Alle tilkaldte eksterne samarbejdspartnere er underlagt indsatsledelsen i indsatsområdet og rekvirenten (fx regionens kriseledelse, AMK eller kommunens kriseledelse). Samarbejdspartnere, som ikke er indsat i indsatsområdet, refererer til den nedsatte kriseledelse i hhv. region og kommune. De eksterne samarbejdspartnere kan fx være: De somatiske afdelinger Praktiserende læger, der ofte vil være den primære kontakt for personer, som har været udsat for potentielt traumatiserende situationer Politiet, som indgår i forbindelse med oprettelse og drift af psykosociale støttecentre, registrering af ofre, kontakt til pressen, afspærring samt evakuering Socialsektoren i kommunerne Lærere og pædagoger, der har det daglige kendskab til børn, der kan være direkte eller indirekte berørt af hændelsen Folkekirkens katastrofeberedskab, se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Præster eller lignende aktører fra øvrige trossamfund, som har et særligt beredskab, der kan indgå i regionens og evt. kommunens kriseberedskab og alarmeres via dette Tolke til brug for tolkebistand i forbindelse med både kriseterapi og krisestøtte. Det er en god idé at indgå aftale med tolke, som er vant til at arbejde med psykiatrien Private virksomheder med tilbud om psykologisk krisehjælp Hvis regionen/kommunen har indgået aftale med private aktører, der tilbyder krisehjælp til borgerne i regionen/kommunen, vil det være hensigtsmæssigt, at aftalen er indgået i forvejen og indeholder procedurer for ledelse og koordination. Det bør altid fremgå af aftalen, at private aktører, der tilbyder krisehjælp, og som rekvireres til et indsatsområde, er underlagt indsatsledelsen Region Inden for et indsatsområde vurderer indsatsledelsen, om eventuelle private aktører kan bidrage, og hvordan de i så fald bedst indgår i indsatsen, så kompetenceforvirring undgås. Såfremt private aktører indgår i det krisestøttende beredskab i indsatsområdet, bør det ske på baggrund af en aftale imellem rekvirenten (fx AMK, regionens kriseledelse eller kommunens kriseledelse) og indsatsledelsen. Det skal være klart, at aktørerne er til stede med baggrund i rekvirentens aftale med dem og er Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 56

58 underlagt indsatsledelsen. Såfremt der er tale om private aktører inden for det sundhedsfaglige område, skal AMK involveres i beslutningen om at inddrage de private aktører i indsatsen Kommune Hvis kommunen stiller et krisestøttende beredskab til rådighed for at bistå regionens eventuelt udsendte KOP og kriseteams med at give de involverede krisestøtte, bør det koordineres med regionen via AMK. De medarbejdere, der vil kunne blive inddraget i kommunens krisestøttende beredskab (fx medarbejdere i forvaltningen, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) samt pædagoger, lærere og sundhedspersonale), bør således kende symptomerne på posttraumatisk belastningsreaktion og være rustet til at håndtere mennesker i krise Procedurer Organisering af indsatsen for det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab kan inddeles i tre faser: Den akutte fase, overgangsfasen og den opfølgende indsats Den akutte fase Hovedparten af de berørte i et indsatsområde vil oftest ikke have behov for særlig krisestøtte. Situationen kan håndteres ved, at indsatsledelsen og de indsatte beredskabsaktører informerer om normale krisereaktioner, muligheder for afhjælpning samt henvendelsesmuligheder ved mere omfattende eller længerevarende reaktioner. KOOL kan også efter faglig vurdering anmode politiet og redningsberedskabet om at uddele relevant informationsmateriale om forventede reaktioner, se Bilag 15 Skabelon til informationsfolder om krisereaktioner. Den samlede indsatsledelse vurderer, hvornår den akutte indsatsfase er overstået, og der kan således ikke angives en tidsramme for den akutte indsats Region Psykiatriens vurdering af det aktuelle behov for ressourcer sker i samråd med indsatsledelsen i indsatsområdet. AMK skal i samarbejde med kriseledelsen i somatikken og i psykiatrien overveje, om der er behov for en lokalitet, hvor de pårørende til de fysisk skadede kan samles. Da der kan være indbragt patienter til flere lokaliteter, skal det endvidere overvejes, hvordan information blandt personalet sikres på tværs af lokaliteterne. Regionen ved psykiatriens krisestab bør i den akutte indsatsfase kunne udsende en KOP med henblik på koordinering af den krisestøttende del af indsatsen sammen med KOOL og den øvrige indsatsledelse i indsatsområdet. KOP og KOOL vil i nogle situationer befinde sig på forskellige lokaliteter, men KOP vil referere til KOOL og til psykiatriens krisestab. Hvis der oprettes et psykosocialt støttecenter, bør regionen kunne udsende en KOP hertil med henblik på bl.a. at varetage visitation. Et PSSC kan, afhængig af den konkrete hændelse og det konkrete behov, etableres i en lokalitet i nærheden af indsatsområdet eller i en separat lokalitet, som ikke er i nærheden af indsatsområdet. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 57

59 Såfremt det vurderes nødvendigt, bør regionen kunne udsende kriseteams til indsatsområdet eller PSSC (se figur 3). Regionen skal vurdere sammensætning og antal medarbejdere i kriseteamet. AMK Forbindelses officer Psykiatriens krisestyringsstab KOP Kriseteams Figur 3: Udsendelse af KOP, kriseteams og forbindelsesofficer fra psykiatrien. Ved en beredskabshændelse i udlandet med mange berørte danskere kan der være behov for at sende kriseteams fra regionen til et modtagelsessted for hjemvendte berørte danskere, fx en lufthavn. I disse tilfælde betragtes lufthavnen som et opsamlingssted og er således underlagt politiets koordinerende ledelse. Derudover vil der kunne opstå et behov for at udsende kriseteams til udlandet, som en del af Sundhedsstyrelsens udsendelse af frivilligt sundhedspersonale. Disse vil være under ledelse af en af Sundhedsstyrelsen udsendt koordinerende læge Kommune Kommunen bør i den akutte fase sørge for umiddelbar støtte til de involverede borgere. Den praktiske hjælp kan bestå af, at kommunen sikrer indkvartering og forplejning, jf. reglerne i beredskabsloven. Den praktiske hjælp kan i øvrigt bestå i, at kommunen eventuelt stiller krisestøttemateriel/-udstyr til rådighed i passende antal. Krisestøttemateriel/-udstyr kan bl.a. være tæpper, tøj, telte, legetøj, bleer mv. Endvidere kan kommunen eventuelt være behjælpelig med at fremskaffe medicin og skabe kontakt til fx forsikringsselskaber. Det er vigtigt, at indsatsledelsen informerer den ansvarlige for det krisestøttende beredskab i kommunen om hændelsen, idet kommunen er ansvarlig for at videreformidle informationen til daginstitutioner og skoler, som derved kan være opmærksomme på børn og unge, der kan være berørt af hændelsen Overgangsfasen I overgangsfasen forberedes den opfølgende indsats, dvs. fokus skal være på de psykologiske og sociale konsekvenser hos de berørte, hvor det også kan være nødvendigt med en aktiv opsøgende indsats. Der er behov for grundig information til både de ramte og familien samt det øvrige sociale netværk. Varigheden af denne fase kan være op til få uger. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 58

60 Region Regionen bør sikre krisestøtte med et visiterende fokus til såvel somatisk skadede (både indlagte og ambulante) som fysisk uskadte og andre involverede og sørge for, at personer, der udviser tegn på akut belastningsreaktion og personer med særligt behov herfor, får den rette støtte og omsorg, fx krisesamtaler ved psykolog. Tilbuddet bør omfatte inddragelse af de berørtes sociale netværk og muligheden for dannelse af professionelt styrede grupper og kriseterapi. Der kan være behov for, at regionen stiller telefonrådgivning til rådighed for de berørte Kommune Der kan i denne fase være behov for, at borgerne i en periode kan komme i kontakt med kommunen vedrørende hændelsen. Det kan derfor være en god idé at opretholde en telefonlinje for borgere berørte af hændelsen samt at informere på kommunens hjemmeside. Indholdet på hjemmesiden kan med fordel koordineres med regionen. Kommunen bør sikre, at de almindelige rammer for børn og unge i skoler og daginstitutioner etableres hurtigst muligt. Lærere og pædagoger m.fl. har en central rolle i krisestøtten for børn og unge Den opfølgende indsats Hovedformålet med den opfølgende indsats er at forebygge og behandle posttraumatisk belastningsreaktion og andre følgetilstande Region Regionens opgave er at sørge for, at borgere, der viser tegn på posttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske lidelser som følge af hændelsen, henvises til relevant udredning og behandling Kommune Kommunen bør i den fase understøtte, at borgere, der viser tegn på posttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske lidelser som følge af hændelsen, henvises til regionen. Det er væsentligt, at fx PPR, lærere og pædagoger fastholder opmærksomheden på børn og unge, da de ofte reagerer senere i forløbet end voksne. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 59

61 12 Lægemiddelberedskab Lægemiddelberedskabet omfatter lægemidler og medicinsk udstyr til humant brug, som fleksibelt kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution i beredskabssituationer. For nærmere definition af lægemidler og medicinsk udstyr, se faktaboksen nedenfor. Faktaboks 1: Lægemidler og medicinsk udstyr Lægemidler defineres i lægemiddellovens 2 som varer, der 1) præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller 2) kan anvendes i eller gives mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose. Sera, vacciner, medicinske gasarter, radioaktive lægemidler, blod og blodprodukter er ligeledes lægemidler. Alle registrerede lægemidler er anført i med vejledning i anvendelse af lægemidler til humant brug. Medicinsk udstyr defineres i henhold til bekendtgørelsen om medicinsk udstyr 1, stk. 1, som ethvert instrument, apparat, udstyr, software, materiale eller anden genstand anvendt alene eller i kombination, herunder software, som af fabrikanten er beregnet til specifik anvendelse på mennesker med henblik på: a) Diagnosticering, forebyggelse, overvågning, behandling eller lindring af sygdomme, b) diagnosticering, overvågning eller behandling eller lindring af eller kompensation for skader eller handicap, c) undersøgelse, udskiftning eller ændring af anatomien eller en fysiologisk proces eller d) svangerskabsforebyggelse, og hvis forventede hovedvirkning i eller på det menneskelige legeme ikke fremkaldes ad farmakologisk, immunologisk eller metabolisk vej, men hvis virkning kan understøttes ad denne vej Øget behov for lægemidler og medicinsk udstyr Behovet for lægemidler ved beredskabshændelser vil variere, bl.a. afhængigt af om der er tale om konventionelle hændelser eller CBRNE-hændelser Lægemiddelberedskabet over for konventionelle hændelser Ved konventionelle hændelser kan der være et akut øget behov for blod- og infusionsvæsker, oxygen, forbindinger, kanyler og andet udstyr til behandling af traumer, brandsår og kuldeskader samt antibiotika, smertestillende midler og midler til bedøvelse. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 60

62 Lægemiddelberedskabet over for kemiske hændelser Hændelser med kemiske stoffer kan medføre, at mange personer skal behandles for forgiftninger. Behandlingen følger sædvanlige medicinske principper, og i nogle tilfælde er behandling med en specifik antidot (modgift) aktuel. En eksplosionsulykke med kemikalier kan desuden medføre behov for brandsårsbehandling, og indendørs brande kan medføre kulilteforgiftning og behov for hyperbar oxygenbehandling i trykkammer. Lægemiddelberedskabet over for kemiske udslip planlægges ud fra: Sandsynligheden for større udslip af kemiske stoffer En vurdering af antallet af personer, der skal behandles ved et udslip Forgiftninger, hvor særlige lægemidler er begrænsende for behandlingskapaciteten Forgiftningernes spredning i tid og sted, fx udslip af en giftig gas versus spredning via levnedsmidler Sandsynligheden for udslip af kemiske stoffer baseres på historiske erfaringer, kendskab til kemisk produktion og transport af kemiske stoffer, kendskab til giftige indholdsstoffer i brandrøg og oplysninger fra efterretningsvæsenet om potentielle terrormuligheder. Giftlinjen og Kemisk Beredskab kan vejlede i forbindelse med planlægning af lægemiddelberedskabet over for kemiske hændelser, se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Lægemiddelberedskabet over for biologiske hændelser Biologiske hændelser kan bl.a. medføre behov for specifikke antibiotika, vacciner og antitoksiner samt tilhørende medicinsk udstyr. Lægemiddelberedskabet over for biologiske udslip og sygdomsudbrud planlægges ud fra: Sandsynligheden for udslip af biologiske stoffer eller udbrud af infektionssygdomme En vurdering af antallet af personer, der skal behandles ved et udslip/udbrud Tilstande, hvor særlige lægemidler er begrænsende for behandlingskapaciteten Udbredelse og forløb i tid og sted ved fx udslip af biologisk agens Sandsynligheden for udslip/udbrud baseres på historiske erfaringer og epidemiologi, kendskab til produktion som indbefatter farlige biologiske stoffer, kendskab til naturligt forekommende reservoirs og oplysninger fra efterretningsvæsnet om potentielle terrormuligheder. Sundhedsstyrelsen foretager løbende overvågning af smitsomme sygdomme blandt andet på baggrund af rådgivning fra Statens Serum Institut (SSI), der varetager Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme sygdomme. Instituttet foretager løbende risikovurdering i forhold til de biologiske trusler. Sundhedsstyrelsen vil i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 61

63 tilfælde af særlige forekomster af smitsomme sygdomme efter behov orientere regioner og kommuner om behovet for særlige tiltag på lægemiddelområdet. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Lægemiddelberedskabet over for radiologiske og nukleare hændelser Radioaktivt nedfald stammende fra nukleare ulykker kan give anledning til sundhedsfaglige overvejelser om jodbehandling for at undgå optagelse af radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen. Ved indtag af stabilt ikke-radioaktivt jod kan der opnås en vis beskyttelse mod de skadelige virkninger af radioaktivt jod optaget i kroppen gennem indånding eller med føden. Derudover findes antidoter, som kan fremme udskillelsen i kroppen efter indtag af visse radioaktive stoffer. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) opstiller løbende anbefalinger vedrørende relevante lægemidler på baggrund af radionukleare trusler. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Lægemiddelberedskabet over for hændelser med eksplosivstoffer De skader, der kan opstå på mennesker som følge af eksplosioner, skyldes dels den direkte effekt som følger af den luftbølge, der opstår, dels projektilvirkning ved at løse genstande, sten, glassplinter mv. kastes rundt og kan ramme som et projektil. Dette gælder både gaseksplosioner og bomber. Skaderne er typisk konventionelle høj-energi traumer. De lægemidler, der er behov for som følge af hændelser med eksplosivstoffer, er typisk de samme, som der er behov for ved konventionelle beredskabshændelser, se Kapitel 1, afsnit Opgave Både regioner og kommuner skal have et lægemiddelberedskab. Beredskabet af lægemidler skal tage højde for forventelige ændringer i behov, både hvad angår typer af lægemidler og mængden af disse. Lægemiddelberedskabet i regioner bør både omfatte lægemidler og medicinsk udstyr, herunder lægemidler og medicinsk udstyr som ikke - eller kun i mindre omfang - anvendes i dagligdagen, men som i en given situation kan blive relevant, fx antidoter. Lægemiddelberedskabet i kommuner bør omfatte medicinsk udstyr, fx utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Planlægningen af lægemiddelberedskabet bør baseres på den gennemførte risikoog sårbarhedsvurdering (se kapitel 3, afsnit 3.2), som dels kan være med til at belyse, hvilke typer af lægemidler og medicinsk udstyr, der bør indgå, dels kan danne grundlag for dimensionering. Risikoen for CBRNE-hændelser og kendte sårbarheder i relation til forsyningssikkerhed samt organiseringen af lægemiddelområdet generelt bør ligeledes indgå i vurderingen. Regionens planlægning bør konkret baseres på de anbefalinger om lægemidler og lagerstørrelser, som er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende samordning af regionernes lægemiddelberedskab og arbejdsgruppen vedrørende samordning af regionernes antidotberedskab. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 62

64 I en akut situation omfatter opgaverne i relation til lægemiddelberedskabet: Vurdering af behov (forbrug) Fremskaffelse af og/eller produktion af supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr (forsyning) Distribution (fordeling) Regioner og kommuner bør planlægge for disse tre opgavetyper. Regioners og kommuners sundhedsberedskabsplaner skal inden vedtagelse sendes til Lægemiddelstyrelsen med henblik på rådgivning vedrørende lægemiddelberedskabet Region Regioner bør have et lager af lægemidler og medicinsk udstyr samt mulighed for akut at kunne producere og/eller bestille supplerende lægemidler og medicinsk udstyr. Beredskabet af lægemidler, herunder antidoter og medicinsk udstyr, i regionen skal både kunne dække behovet på sygehusene og i den præhospitale indsats. Regionens planer for lægemiddelberedskabet bør være koordineret med de omgrænsende regioner, ligesom der bør foreligge aftaler med kommunerne i regionen vedrørende lægemidler og medicinsk udstyr til patienter, som udskrives ekstraordinært. I planlægningen af lægemiddelberedskabet bør der tages højde for placeringen af lægemiddellagre og lagerstørrelser i Danmark. Det anbefales, at sygehusafdelingerne opretholder et beredskab af lægemidler svarende til mindst to dages forbrug på den enkelte afdeling og derudover en beholdning på sygehusapotekerne svarende til mindst fem dages forbrug. Regionerne kan med fordel indgå aftaler om at kunne trække på hinandens lægemiddellagre i situationer, hvor en region har akut behov for supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr, som ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden vis. Regionen skal forholde sig til følgende opgaver, både i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for lægemidler og medicinsk udstyr på sygehuse og præhospitalt, både hvad angår type og mængde Forsyning af lægemidler, herunder antidoter mv. som ikke - eller kun sjældent - anvendes i dagligdagen, fx i relation til CBRNE-hændelser Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr som ikke - eller kun sjældent - anvendes i dagligdagen, fx i relation til CBRNE-hændelser Øget produktion af lægemidler, herunder infusionsvæsker på sygehusapotekerne og/eller fremskaffelse af dette andetsteds til brug på sygehuse og præhospitalt Forsyning af utensilier samt sikring af vandforsyning, strømforsyning og andet, som er nødvendigt for produktionen på sygehusapotekerne Tilvejebringelse af blod under hensyntagen til, at lagrene af blodfraktioneringsprodukter er relativt små Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 63

65 I planlægningen skal man være opmærksom på, at en række lægemidler kræver anvendelse af særligt medicinsk udstyr. Hvis produktionen af væske øges på sygehusapotekerne, er der øget behov for infusionssæt. Ligeledes kan akut fremskaffelse af blodposer, tappeudstyr, kit til test af smittemarkører mv. blive aktuelt Aftaler med praktiserende læger omkring ansvar for lægemidler/medicinsk udstyr, herunder personlige værnemidler mv. i almen praksis til brug under pandemi Aftale med kommuner omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning. En forhåndsaftale vedr. dette bør være nedfældet skriftligt Samarbejde med øvrige regioner omkring lægemiddelberedskabet, herunder aftaler om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende lægemidler inkl. antidoter Distribution til regionens sygehuse, ambulancer, eventuelle akutbiler, akutlægebiler mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere For vejledning om, hvilke konkrete lægemidler, herunder antidoter, der bør indgå i regionens planlægning samt dimensionering af lægemiddelberedskabet, henvises til Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende samordning af regionernes lægemiddelberedskab samt Antidotberedskabet i Danmark ( Kommune De enkelte kommuner bør have et lager af medicinsk udstyr og mulighed for akut at kunne bestille supplerende medicinsk udstyr. Beredskabet af medicinsk udstyr skal for kommunernes vedkommende dække hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner, herunder kommunale døgninstitutioner, kommunal tandpleje mv. Relevant medicinsk udstyr omfatter bl.a. utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. I planlægningen, herunder dimensioneringen, bør der tages højde for forventet leveringstid på det relevante udstyr, herunder hvorvidt der er mulighed for at skaffe supplerende udstyr alle årets dage, døgnet rundt. Der bør også tages højde for, at visse typer medicinsk udstyr kan være vanskelige at fremskaffe, særligt hvis situationen gør, at der er en øget efterspørgsel på udstyret generelt. Der må eksempelvis forventes leveringstid på visse personlige værnemidler under en pandemi. Kommunen bør derfor have et vist lagerhold af medicinsk udstyr. Kommunen kan med fordel indgå aftaler med omgrænsende kommuner om at kunne trække på hinandens lagre af medicinsk udstyr i lokale situationer, hvor en kommune har akut behov for supplerende medicinsk udstyr, som ikke umiddelbart kan fremskaffes akut på anden vis. Endvidere bør kommunen indgå skriftlig aftale med regionen om lægemidler i relation til ekstraordinær udskrivning af patienter/borgere til kommunen. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 64

66 Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Ledelse Region Regionen har ansvaret for at planlægge et tilstrækkeligt lægemiddelberedskab, som kan dække sygehuse og den præhospitale indsats i en beredskabssituation. Regionen har endvidere ansvaret for at planlægge, hvordan der akut kan fremskaffes supplerende lægemidler og medicinsk udstyr efter behov, dels ved at kunne øge produktionen på sygehusapotekerne akut, dels ved på anden vis at planlægge, hvordan der akut kan fremskaffes supplerende lægemidler og medicinsk udstyr. Regionen leder endvidere distribution af lægemidler og medicinsk udstyr til de aktører i regionen, som er involveret i indsatsen. Regionen bør sikre, at der foreligger klare aftaler med kommunen omkring lægemidler ved ekstraordinær udskrivning. En sådan aftale bør være skriftlig. Det bør fremgå af regionens plan, hvem i regionen der i en akut situation leder indsatsen i relation til lægemiddelberedskabet Kommune Kommunen har ansvaret for at planlægge et tilstrækkeligt beredskab af medicinsk udstyr, som kan dække hjemmeplejen, plejecentre samt øvrige relevante kommunale institutioner, herunder døgninstitutioner og den kommunale tandpleje i en beredskabssituation. Kommunen har endvidere ansvaret for at planlægge, hvordan der akut kan fremskaffes supplerende medicinsk udstyr efter behov. Kommunen leder endvidere distribution til de aktører i kommunen, som er involveret i indsatsen. Kommunen bør sikre, at der foreligger klare aftaler med regionen omkring lægemidler ved ekstraordinær udskrivning. En sådan aftale bør være skriftlig. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 65

67 Det bør fremgå af kommunens plan, hvem i kommunen der i en akut situation leder indsatsen i relation til lægemiddelberedskabet Staten Staten har ansvaret for følgende i relation til forsyningssikkerheden: Produktion af sera og vacciner Produktion af beredskabsmedicin Fremskaffelse af lægemidler fra udlandet, herunder lægemidler uden markedsføringstilladelse Distribution af ovenstående til regioner, kommuner og apoteker Iværksættelse af bekendtgørelser om udlevering og spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer Opretholde et døgnberedskab i Lægemiddelstyrelsen, som kan kontaktes ved forsyningsmæssige nødsituationer Organisation Forudsætningen for et effektivt lægemiddelberedskab er, at lægemidlerne er til stede lokalt og udnyttes hensigtsmæssigt også i forsyningsmæssige nødsituationer Indkøb og distribution af lægemidler og medicinsk udstyr Engrosdistributionen af industrielt fremstillede lægemidler fra fremstiller og importører til apoteker, og i et vist omfang også til sygehusapoteker, foregår på foranledning af private lægemiddelgrossister, der hver især forhandler lægemidler fra lægemiddelfremstillere. Indkøb af lægemidler til sygehusapotekerne sker blandt andet gennem AMGROS, som dækker den overvejende del af sygehusapotekernes forsyning med industrielt fremstillede lægemidler. AMGROS har ikke lagre af lægemidler, men fungerer som en fælles indkøbsorganisation, der koordinerer indkøb af industrielt fremstillede lægemidler til sygehusapoteker. Distributionen til sygehusapotekerne sker enten direkte fra fremstillere og importører til de enkelte sygehusapoteker eller gennem private lægemiddelgrossister. Detaildistributionen af lægemidler varetages af de private apoteker og de dertil knyttede apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg, medicinudleveringssteder samt af apoteksuafhængige udsalgssteder for visse håndkøbslægemidler. Medicinsk udstyr fra fremstillere og importører indkøbes direkte af sygehusene og primærsektoren eller eventuelt via private apoteker. Der bør etableres indkøbsaftaler vedrørende medicinsk udstyr. En afgørende målsætning for lægemiddeldistributionen er, at den skal sikre befolkningen en rimelig let adgang til køb af lægemidler også i tyndt befolkede områder. I beredskabssituationer kan det være nødvendigt, at der i en periode distribueres lægemidler direkte ud til den enkelte patient. Ansvar for planlægning og udførelse af dette vil afhænge af de konkrete omstændigheder. Eksempelvis sikrede Lægemiddelstyrelsen distribution af antivirale midler fra statens indkøbte beredskabslager til patienter i forbindelse med influenzapandemien i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 66

68 Forsyningssikkerhed, lægemiddellagre og lagerstørrelse Følgende forhold vedrørende organiseringen af lægemiddelområdet bør inddrages i regioners og kommuners planlægning: Tiltagende tendens til mangelsituationer, selvom den daglige forsyning i det store hele fungerer godt Tiltagende tendens til stram lagerstyring med tilsvarende mindre lagerføring på private apoteker Langt de fleste lægemidler og medicinsk udstyr, der anvendes i Danmark, er importerede. Internationale lægemiddelvirksomheder har samlet deres lagre i få lande i Europa og fører ikke lagre i Danmark Produktionen af lægemidler i Danmark varetages af medicinalindustrien og sygehusapotekerne, bortset fra fremstilling af sera og vacciner samt forsyningen i forhold til visse blodprodukter og vacciner, der varetages af Statens Serum Institut. Der foregår desuden en mindre produktion af magistrelle lægemidler på to private apoteker (Glostrup og Skanderborg). Sygehusapotekernes produktion af lægemidler er koncentreret om fremstilling af sygehusspecifikke lægemidler, der kun i yderst begrænset omfang anvendes i den primære sundhedstjeneste. Mængdemæssigt udgør infusionsvæskeproduktionen en væsentlig del af den samlede produktion på sygehusapotekerne. På sygehusene og de leverende apoteker er der et lager af infusionsvæsker svarende til cirka to ugers normalt forbrug. Da tilstrækkelige mængder af infusions- og skyllevæsker er nødvendige for behandling af skader ved større hændelser, er det væsentligt at opretholde en dansk, decentral produktionskapacitet. I Danmark varetager sygehusapoteker i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland denne produktion. I tilfælde af større hændelser vil væskeproduktionen kunne øges til cirka 2,5 gange normal produktion under forudsætning af, at råvarer, vand og energiforsyning er tilgængelig. Sygehusapotekerne har et råvarelager inkl. emballage til cirka to ugers produktion. Sygehusapotekerne fremstiller ampuller og hætteglas. Fremstillingen kan have relevans i forbindelse med antidotberedskabet og for visse lægemidler i det øvrige lægemiddelberedskab. Sygehusapotekerne kan således fx producere ampuller indeholdende atropin, adrenalin og fysiostigmin. I den forbindelse bør den enkelte region tage konkret stilling til, hvordan der fremskaffes nødvendig emballage, råvarer, vand, energiforsyning. Regionen bør også sikres, at der forefindes det medicinske udstyr, der er nødvendigt ved administrationen af væskerne samt lagerplads til øget produktion af infusionsvæsker. Der er tre lægemidler på listen over beredskabslægemidler, som udelukkende produceres på Region Hovedstadens Apotek (Thiopental, Suxameton og Noradrenalin). Lagerbeholdningen findes på samme adresse. I tilfælde af en katastrofesituation, hvor Region Hovedstadens Apotek ikke kan producere, og hvor lagerbeholdningen går til, vil de tre præparater kunne produceres magistrelt på Rigshospitalet. For at sikre, at beredskabslægemidlerne til enhver tid kan tilvejebringes fra producenterne, er der i kontrakterne vedrørende indkøb af disse lægemidler stillet krav om, at leverandøren stedse under rammekontraktens løbetid for hvert et lægemiddel skal opretholde et efter omstændighederne passende lager, under hensyntagen Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 67

69 til de af AMGROS meddelte estimater, det foretagne indkøb under rammekontrakten samt markedsudviklingen i øvrigt. Som en ekstra sikkerhed arbejdes der på at indarbejde krav om tre måneders lager ved kontraktstart Blodberedskabet Beredskabet med henblik på transfusion varetages af blodbankerne, som varetager tapning fra donor og fraktionering af fuldblod, der anvendes til behandling. Blodprodukterne har en relativt begrænset holdbarhed på få uger. Blodposerne har ligeledes en begrænset holdbarhed og kommer fra én leverandør. For nærmere vejledning om planlægning af blodberedskabet henvises til Bilag 16 Beredskab for forsyning af blod Antidotberedskabet Antidoter (modgifte) er lægemidler, som specifikt modvirker giftvirkningen af kemiske stoffer. Det er kun et mindretal af forgiftninger, som kan behandles med et antidot. For alle forgiftninger er symptomatisk, almen behandling det grundlæggende behandlingsprincip. Brug af antidoter kan i nogle situationer være livreddende og mindske behovet for almen symptomatisk behandling, fx kan behandling med antidotet Naloxon fjerne behovet for mekanisk ventilation ved forgiftning med opioider. Ved forgiftning af mange mennesker kan behandlingsmuligheder med sjældent brugte antidoter være begrænsede. Antidothåndbogen ( som løbende opdateres, indeholder anbefalinger og principper for antidotbeholdninger på danske sygehuse, med henblik på både at sikre den daglige behandling af patienter med almindelige forgiftninger og adgang til antidoter mod sjældne forgiftninger. Antidothåndbogen indeholder en oversigt over indhold og dimensionering for de tre typer lagre, som er beskrevet nedenfor samt en samlet antidotoversigt, en oversigt over leverandører af ikke-registrerede præparater og anvendelsesforskrifter. Lister over, hvilke antidoter der kan blive relevante, og hvorvidt de bør forefindes i basislagre, speciallagre eller supplerende lagre, fremgår ligeledes af Antidothåndbogen ( Oversigt over placering af basislagre og speciallagre kan oplyses af Giftlinjen på Bispebjerg Hospital og forefindes ligeledes på regionernes sygehusapoteker. Anbefalinger vedrørende den overordnede organisering af antidotberedskabet i tre forskellige lagertyper fremgår nedenfor. Basislager Hver skadestue/akutmodtagelse i landet, som modtager forgiftningspatienter, bør ligge inde med et ensartet basissortiment af antidoter til behandling af forgiftninger, som forekommer hyppigt og/eller kræver omgående behandling. Speciallager Sjældent anvendte og/eller særligt kostbare antidoter bør være koncentreret på to speciallagre i landet med henblik på størst mulig omkostnings-effektivitet. Speciallagre findes på Rigshospitalets Traumecenter og Århus Sygehus, skadestuen. Ved behov rekvireres de særlige antidoter fra disse steder ved telefonisk henvendelse. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 68

70 Suppleringslagre Hver region bør have et suppleringslager til brug ved ulykker eller andre hændelser med mange tilskadekomne, og dette bør placeres på den største skadestue i hver af regionerne. Udover denne ekstra kapacitet kan brug af antidoter på tværs af sygehusene fungere som et ekstra lager. Indholdet i alle lagertyper bør indgå i den almindelige cirkulation af lægemidler, således at nyanskaffelse i størst muligt omfang sker i takt med brug og ikke grundet overskridelse af udløbsdato Bemanding Region Der bør som et led i planlægningen af regionens lægemiddelberedskab sikres bemanding til akut bestilling af supplerende lægemidler og medicinsk udstyr, distribution af lægemidler og medicinsk udstyr inden for regionen, øget produktion på sygehusapoteker, herunder samarbejde med klinikere i den forbindelse samt øget aktivitet i blodbanken og på laboratorier Kommune Der bør som et led i planlægningen af kommunens lægemiddelberedskab sikres bemanding til akutbestilling af supplerende medicinsk udstyr og distribution af medicinsk udstyr inden for kommunen Procedurer Procedurer for den konkrete håndtering af opgaverne i relation til regioners og kommuners lægemiddelberedskab bør fremgå af de instrukser og action cards, som udarbejdes i tilknytning til regionens/kommunens indsatsplan vedrørende lægemiddelberedskabet Region For regionens vedkommende bør der være klarlagte procedurer for følgende: Alarmering/aktivering i relation til regionens lægemiddelberedskab Alarmering/aktivering af naboregionens lægemiddelberedskab Fremskaffelse af supplerende lægemidler, herunder antidoter og medicinsk udstyr. Muligheder for bestilling uden for dagtid, i weekender mv. bør være klarlagt, ligesom det bør være klarlagt/aftalt hvorfra lægemidler og medicinsk udstyr, som ikke anvendes i dagligdagen, kan fremskaffes akut Øget blodforsyning ved akut behov for at udvide kapaciteten Øget produktion på sygehusapoteker Distribution af lægemidler og medicinsk udstyr inden for regionen Samarbejde med kommunerne i regionen ved ekstraordinær udskrivning. Det anbefales, at der i planlægningsfasen indgås aftale med kommunerne om, at regionen medsender sygehusets kopi af journal, som indeholder en Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 69

71 medicin-status samt medicin, forbindinger og lignende til 48 timers forbrug, hvorefter primærsektor med kommune, praktiserende læge og apotek overtager opgaven Døgnkontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer Kommune For kommunens vedkommende bør der være planlagt klare procedurer for følgende: Alarmering/aktivering i relation til kommunens lægemiddelberedskab Alarmering/aktivering af nabokommuners lægemiddelberedskab Fremskaffelse af supplerende medicinsk udstyr. Muligheder for bestilling uden for dagtid, i weekender mv. bør være klarlagt, ligesom det bør være klarlagt/aftalt, hvorfra udstyr, herunder visse personlige værnemidler mv., som ikke anvendes i dagligdagen, kan fremskaffes akut Distribution af medicinsk udstyr inden for kommunen Samarbejde med regionen ved ekstraordinær udskrivning. Det anbefales, at der i planlægningsfasen indgås aftale med regionen om, at regionen medsender sygehusets kopi af journal, som indeholder en medicin-status samt medicin, forbindinger og lignende til 48 timers forbrug, hvorefter primærsektor med praktiserende læge og apotek overtager opgaven Døgnkontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 70

72 Appendiks 1 Ordliste Action card Akutbil Akutlægebil Alarmcentral Alarmeringsliste Ambulanceassistent Ambulancebehandler Ambulanceleder Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) En kort og præcis handlingsorienteret anvisning på varetagelse af en bestemt funktion eller løsning af en bestemt opgave. En huskeliste til handlinger i akutte situationer. Se også Instruks. Udrykningskøretøj bemandet med en ambulancebehandler og en paramediciner eller en sygeplejerske med erfaring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker. Enheden medbringer medicin og andet behandlings- og kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats. Udrykningskøretøj bemandet med en speciallæge med erfaring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker samt en ambulancebehandler eller paramediciner. Enheden medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats. Den lokalitet, hvor alarmopkald modtages. På grundlag af modtagne oplysninger iværksætter alarmcentralen alarmering af de relevante beredskaber. Opdateret liste med oplysninger med navne og telefonnumre mv. over personale, der skal alarmeres i en given situation. Ambulancemandskab, som har gennemført den grundlæggende uddannelse til ambulanceassistent, uddannelsesniveau I. Ambulanceassistent med videregående uddannelse i henhold til bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv., uddannelsesniveau II eller III. Lederen af ambulanceindsatsen i et indsatsområde. Funktionen varetages normalt af ambulancebehandleren på den første ambulance eller af assistenten på akutlægebilen. Funktionen kan overtages af en udsendt leder fra ambulancetjenesten. Den funktion i en region, der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 71

73 katastrofer. AMK er indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen ved sådanne hændelser. AMK AMK-læge Antidoter Basislager Behandlingsplads Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Beredskabshændelse Se Akut Medicinsk Koordinationscenter. Ved større hændelser leder AMK-lægen den sundhedsmæssige indsats i regionen fra den lokalitet, hvor AMK er placeret. AMK-lægen varetager de koordinerende sundhedsfaglige funktioner i forhold til sundhedsvæsenet, herunder foretager den fornødne alarmering i sundhedsvæsenet, fastlægger - i samarbejde med KOOL - den præhospitale triage og behandlingsniveau, vurderer behovet for assistance fra andre beredskaber og varetager kontakten til eksterne samarbejdspartnere. Lægemidler eller andre præparater med specifik modvirkende effekt over for kemiske stoffer og produkter. Modgift er et andet ord for antidot. Se også Basislager, Speciallager og Suppleringslagre. Basissortiment af antidoter på skadestuer/akutmodtager, som modtager forgiftningspatienter, med henblik på behandling af forgiftninger, som forekommer hyppigt og/eller kræver omgående behandling. Se også Speciallager og Suppleringslagre. Et sted i nærheden af et skadested, hvortil de tilskadekomne, der anses for at have behov for indlæggelse på sygehus eller behandling på stedet ( liggende tilskadekomne), bringes. Behandlingspladsen udpeges af indsatsledelsen, mens den overordnede ledelse af arbejdet på pladsen varetages af den koordinerende læge. Tidligere benævnt venteplads. Beredskabet i den del af sundhedsvæsnet, som ikke er en del af sygehusberedskabet. For kommunens vedkommende sundhedspleje, hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre mv. For regionernes vedkommende praktiserende læger, speciallæger mv. En hændelse karakteriseret ved, at de umiddelbart tilgængelige ressourcer/det daglige ressourceniveau ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme de behov, som er opstået som følge af hændelsen. Beredskabshændelser er en samlebetegnelse for mange forskellige hændelsestyper, herunder større trafikulykker, ekstreme vejrlig, epi- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 72

74 demier, terror, naturkatastrofer mv. CBRNE-hændelser Civil sektors beredskab Dekontaminering Disponering Disponeringsvejledning Eksponering Ekstraordinær udskrivning Epidemi Epidemikommission Et bredt dækkende samlebegreb for alle tilsigtede og utilsigtede hændelser, forårsaget af kemiske stoffer og produkter (C), biologisk materiale, smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) eller eksplosivstoffer (E). Den forpligtelse, der påhviler bl.a. offentlige myndigheder, til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets kritiske funktioner i tilfælde af ulykker og større hændelser, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til Forsvaret. Uskadeliggørelse af en forurening ved en kemisk reaktion med et dekontamineringsmiddel. Dekontaminering anvendes over for materiel og beskyttet indsatspersonel, der har været i kontakt med forureningen. Se også Rensning. Alarmcentraloperatørens beslutning om, hvilken del af beredskabet ambulance, brandvæsen, politi mv., der skal aktiveres (opgavedisponering). Regionens vagtcentral træffer herefter beslutning om, hvilke konkrete præhospitale ressourcer, der skal tildeles opgaven (teknisk disponering). Vejledning i, hvilken type hjælp som bør disponeres af vagtcentralen i de enkelte tilfælde. Udtrykket bruges om udsættelse af personer eller patienter for farligt stof, forurening eller smitte. Udskrivning af ikke akut sygehusbehandlingskrævende patienter før det normale udskrivningstidspunkt for at frigøre sengepladser på sygehuset ved større hændelser. Når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. Hver region har en epidemikommission, som består af en politidirektør (formand), en embedslæge, en dyrlæge (Fødevareregionen), en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant for det regionale sygehusberedskab, en repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt tre regionsrådsmedlemmer. Formålet med epidemikommissionerne er at hindre, at de i epidemiloven 2 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 73

75 nævnte smitsomme og overførbare sygdomme udbredes i Danmark, samt hindre at smitte fra disse sygdomme føres ind i landet eller herfra og til andre lande. Evakuering Fareområde Hazmat-team Indre afspærring Indsatsledelsen Indsatsleder politi (ISL-PO) Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) Indsatsområde Instruks En myndighedsbestemt og myndighedskontrolleret flytning af personer fra deres opholdssted. Den del af skadestedet, hvor der er en konkret fare for personer. Fareområdet afgrænses ved uheld med kemiske stoffer af en sikkerhedsafstand. Indsatsleder-redningsberedskab har som udgangspunkt ansvaret for evakuering af personer ud af et fareområde. Ekspertberedskab som kan assistere ved mistanke om farlige kemiske stoffer. Indgår som den operative del af Beredskabsstyrelsens kemiske ekspertberedskab. Afgrænsning eventuelt fysisk af skadestedet, dvs. området hvor redningsberedskabet er indsat. Samarbejdsforum under koordination af politiet, hvor relevante ledere indgår. Den person fra politiet, der varetager den koordinerende ledelse af den samlede indsats i et indsatsområde og den polititaktiske ledelse inden for indsatsområdet. Indsatsleder-politi har kommandoen over indsatte enheder fra politiet. Den person fra redningsberedskabet, der varetager den tekniske og taktiske ledelse af indsatsen på et skadested, og som har ansvaret for alle indsatte enheder inden for indre afspærring. Indsatslederen udøver sin kommando gennem holdlederne, herunder holdlederne eller tilsvarende fra udefra kommende enheder. Det samlede område, hvor redningsindsatsen foregår. Indsatsområdet, der er afgrænset af den ydre afspærring, er således indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde. Se også Skadested. Information eller vejledning om specielle forhold til fremme af en hurtig og effektiv indsats. En instruks kan fx være en arbejdsgivers forskrift for, hvordan ansatte skal forholde sig under givne omstændigheder og omfatter fx ansvars- og kompetencefordelingen samt systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer de ansatte bør følge. En instruks er generelt Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 74

76 mere omfattende end et action card, som typisk er målrettet en enkelt funktion. Se også Action card. ISL-PO ISL-RB Isolation Karantæne Kemikalieforurenede personer Kemikalieskadede patienter Kommandostade (KST) Kommandostation (KSN) KOOL Koordinerende læge (KOOL) Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) Se Indsatsleder-politi. Se Indsatsleder-redningsberedskab. I relation til smitsomme sygdomme forstås med isolation, at patienter holdes isoleret fra andre enten på enestue, på slusestue eller lignende for at forebygge smittespredning. For at hindre mulig smittespredning fra personer, som har været udsat for smitte men endnu ikke er blevet syge kan Epidemikommissionerne eller Sundhedsstyrelsen beslutte, at de udsatte personer skal holdes samlet og afsondret fra den øvrige befolkning, indtil det viser sig, om de bliver syge. Herom anvendes udtrykket karantæne. Personer med en ydre forurening af kemiske stoffer. Personer med symptomer eller skader efter udsættelse for kemiske stoffer. Fælles facilitet i indsatsområdet, hvorfra den samlede indsats ledes, og der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommandostadet oprettes af indsatsledelsen og er indsatsledelsens samlingssted. Lokalitet, typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse på operativt niveau. Ved større hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører. Se Koordinerende læge. Den speciallæge i indsatsområdet, der har det sundhedsfaglige ansvar og ledelsen af den præhospitale indsats i indsatsområdet, og som prioriterer - og efter aftale med AMK - visiterer de tilskadekomne/syge samt kommunikerer med AMK. Har ansvaret for og varetager koordineringen, herunder visitationen af krisestøtteindsatsen i indsatsområdet. Kan også anvendes som betegnelse for den person, som har det overordnede ansvar for den krisestøttende indsats i psykoso- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 75

77 cialt støttecenter (PSSC), og kan i så fald benævnes KOP2 eller KOP PSSC. KOP Krisestøtte Kriseteams KSN KST Lokal beredskabsstab Lægemiddelberedskab Medicinsk udstyr Opsamlingssted Pandemi Præhospital behandling Se Koordinerende psykiatrisk kontaktperson. Anvendes om den del af det kriseterapeutiske beredskab, som omfatter almindelig medmenneskelig omsorg og kan ydes af en person uden psykiatrisk eller psykologisk uddannelsesmæssig baggrund. Team af medarbejdere, der udsendes fra psykiatriens krisestab til et indsatsområde/opsamlingssted eller til et psykosocialt støttecenter. Se Kommandostation. Se Kommandostade. En tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse, og som i forbindelse med en redningsindsats vil kunne fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Den lokale beredskabsstab består af politidirektøren (leder af staben), chefen for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter og chefen for totalforsvarsregionen. Andre lokale myndigheder, herunder AMK og Embedslægerne, indkaldes ved behov. Lægemiddelberedskabet er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå i en beredskabssituation. Varer, der uden at være lægemidler i lægemiddellovgivningens forstand, anvendes i sundhedspleje og sygdomsbehandling fx forbindsstoffer, personlige værnemidler, injektionssprøjter, hjælpemidler og transfusionsudstyr. Et sted, hvortil fysisk uskadte og lettere tilskadekomne ("gående") bringes med henblik på registrering og eventuel lettere førstehjælp. Opsamlingsstedet oprettes af og henhører under politiets koordinerende ledelse. En epidemi, der på samme tid omfatter mange lande og kontinenter. Omfatter behandling i den præhospitale fase, hvad enten den udføres af lægfolk, ambulance- Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 76

78 mandskab eller andet sundhedspersonale. Præhospital fase Præhospital indsats PSSC Psykosocialt støttecenter (PSSC) Rensning Samlingssted for døde Skadested Speciallager Sundhedsberedskab Suppleringslagre Betegner det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut sygdom eller tilskadekomst, til vedkommende modtages på sygehus. Sundhedsberedskabets behandling af akut syge eller tilskadekomne før ankomst til sygehus. Se Psykosocialt støttecenter. Et særligt etableret midlertidigt opholdssted for ulykkesofre og pårørende i forbindelse med en større, psykisk belastende hændelse. Bemandes med behandlingspersonale og administrativt personale. Etableres på foranledning af indsatsledelsen i samarbejde med AMK. Skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel og materiel. Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen, eksempelvis sæbe. Se også Dekontaminering. Et sted, hvor utvivlsomt døde midlertidigt kan placeres. Samlingssted for døde udpeges af indsatsledelsen og henhører i øvrigt under politiets koordinerende ledelse. Det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, og hvor der er behov for indsættelse af enheder fra redningsberedskabet, politiet og sundhedsvæsenet. Skadestedet afgrænses af den indre afspærring i indsatsområdet. Sjældent anvendte og/eller særligt kostbare antidoter, som koncentreres på to speciallagre i landet. Se også Basislager og Suppleringslagre. Sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. udover det daglige beredskab - såvel som ved større ulykker og hændelser som under krig. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Ekstra kapacitet af antidoter i hver region til brug ved ulykker eller andre hændelser med mange tilskadekomne. Suppleringslagre bør placeres på den største skadestue i hver region. Se også Basislager og Speciallager. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 77

79 Sygehusberedskab Udrykningshold Vagtcentral Ydre afspærring Beredskabet i det samlede sygehusvæsen, herunder præhospitalt. Et særligt hold af læge(r) og/eller sygeplejerske(r) udsendt fra sygehus til præhospital indsats i en beredskabssituation. Holdet medbringer behandlings- og kommunikationsudstyr til præhospital indsats. Lokalitet/funktion, som modtager meldinger/samtaler fra alarmcentralen, foretager en udspørgen af den, der ringer, vurderer alvorlighedsgrad og hastegrad og disponerer de relevante ressourcer samt rådgiver om førstehjælp. Regionens vagtcentral disponerer de præhospitale ressourcer. Afgrænsning af indsatsområdet. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 78

80 Appendiks 2 Oversigt over gældende love, regler og vejledninger mv. Love, bekendtgørelser mv. Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 med senere ændringer Epidemiloven, bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, LBK nr 814 af 27/08/2009 Lægemiddelloven, LOV nr 1180 af 12/12/2005 Lov om medicinsk udstyr, LOV nr 1046 af 17/12/2002 Beredskabsloven, bekendtgørelse af beredskabsloven, LBK nr 660 af 10/06/2009 Lov om begravelse og ligbrænding, LBK nr 665 af 16/06/2010 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr 1350 af 17/12/2008 med senere ændringer Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv., BEK nr 977 af 26/09/2006 med senere ændringer Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv., BEK nr 277 af 14/04/2000 med senere ændringer Bekendtgørelse om behandling af lig, BEK nr 152 af 14/04/1983 Bekendtgørelse om medicinsk udstyr, BEK nr 1268 af 12/12/2008 med senere ændringer Bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig, BEK nr 940 af 16/09/2008 Bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig, BEK nr 941 af 19/09/2008 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, BEK nr 1666 af 14/ med senere ændringer Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg, BEK nr /06/1969 med senere ændringer Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling, BEK nr /10/1997 Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper, BEK nr 674 af 26/06/2008 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 79

81 Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, BEK nr 765 af 03/08/2005 med senere ændringer Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer/fremføringsmidler og relateret materiale, BEK nr 981 af 15/10/2009 Blodtransfusionsvejledningen, VEJ nr af 20/12/2007 Pligter ved risikobetonede aktiviteter, VEJ nr af 01/02/1990 Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester mv., VEJ nr af 19/12/2006 International Health Regulations (IHR), WHO, 2005 ( Gældende love, bekendtgørelser mv. findes på Øvrige vejledninger og informationsmateriale (listet alfabetisk) Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende samordning af regionernes lægemiddelberedskab, Danske Regioner, 2010 Akutte drikkevandsforureninger en praktisk guide, Beredskabsstyrelsen, 2005: Ambulancehygiejne, Statens Serum Institut, 2005: K%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PDF/Informationsmateriale/ ashx Antidothåndbogen/Antidotberedskabet i Danmark, udgave, Arbejdsgruppen for antidotberedskabet i Danmark: Beredskab for pandemisk i influenza national strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet (Pandemiplanen), Sundhedsstyrelsens, 2006: %20National%20strategi%20og%20rammer%20for%20planlaegning%20i%20sundhedsberedskabet.aspx Det Internationale Sundhedsregulativ krav til beredskab i havne og lufthavne (IHR rapporten), Sundhedsstyrelsen, 2008: %20krav%20til%20beredskab%20i%20havne%20og%20lufthavne.aspx Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Beredskabsstyrelsen: Håndtering af kemikalieforurenede personer, 12 håndteringskort, Beredskabsstyrelsen: Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 80

82 Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, Statens Institut for Strålebeskyttelse, 2001: %20revideret%20juli% aspx Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNEterrorhændelser, Rigspolitiet 2009: Informationsmateriale vedr. varmt vejr og hedebølge, Sundhedsstyrelsen: ge.aspx Informationssystemet om farlige stoffer, Beredskabsstyrelsen Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark (Koppeplanen), 2004: Planlægning af beredskab for vandforsyning, vejledning fra Miljøstyrelsen, Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL), Beredskabsstyrelsen, 2010: Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer, Beredskabsstyrelsen 2009: ROS-modellen, Beredskabsstyrelsen: Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, Statens Serum Institut, 2004: K%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/PDF/RogA/Desinfektion%20i%20sundheds.ashx Scenariebank, Beredskabsstyrelsen: Varslingsaftalen: Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm sådan sikrer du dig, Energistyrelsen, 2010: %20publikationer/2010/vejledning_til_offentlige_myndigheder_om%20_noedstroem.pdf Vejledning vedrørende nødforsyning af strøm mv. på private sygehuse og klinikker, Sundhedsstyrelsen, 2004: Vejledning om hygiejne i asylcentre, Sundhedsstyrelsen, 1998: Information om publikationer, som er udgivet/opdateret efter redaktionens afslutning, fås ved henvendelse til den myndighed, som har udgivet materialet. Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 81

83 Appendiks 3 Følgegruppe Lone de Neergaard (formand), chef, Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Tove Kjeldsen, fuldmægtig, Indenrigs- og Sundhedsministeriet John-Erik Stig Hansen, centerchef, CBB, Statens Serum Institut Kåre Mølbak, afdelingschef, Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut Nina Egtved Knudsen, lægemiddelinspektør, Lægemiddelstyrelsen Christina Carlsen, seniorkonsulent, Danske Regioner Erika Frischknecht Christensen, præhospital leder/amk-leder, Danske Regioner Torsten Lang-Jensen, præhospital leder, Danske Regioner Kari Vieth, seniorkonsulent, KL Jesper Djurhuus, beredskabschef, KL Ken Theiltoft, ambulancechef, KL Inge-Lise Andersen-Rosendahl, specialkonsulent, CSB, Beredskabsstyrelsen Ulla Klixbüll, souschef, Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen Jack Pedersen, vicepolitikommissær, Rigspolitiet Benny Bardrum, stabslæge, Forsvarets Sundhedstjeneste Freddy Lippert, sagkyndig rådgiver i sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen Mette Øhlenschlæger, chef, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen Anders Carlsen, ledende embedslæge, Embedslægerne, Sundhedsstyrelsen Annemarie Knigge, konstitueret chef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Sekretariat Sigrid Paulsen, specialkonsulent, Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Annlize Troest, overlæge, Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Simon Feldbæk Kristensen, akademisk medarbejder, Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Sille Arildsen, specialkonsulent, Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen (t.o.m. oktober 2010) Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab 82