Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017"

Edvard Mikkelsen
5 år siden
Visninger:

1 Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017 Birgitte Munch Jensen, overlæge Psykoterapeutisk ambulatorium for Spiseforstyrrelser Psykiatrisk Center Ballerup

2 Indhold Del 1 Spiseforstyrrelsesdiagnoser Forekomst Ætiologi Opsporing Spiseforstyrrelse og diabetes Del 2 Behandling Parathed Case Motivation-tænkning Behandlingsprincipper Terapeutiske retninger

3 Hvad er en spiseforstyrrelse Spiseforstyrrelse er en livssituation hvor man oplever vanskeligheder med følelser, spisning, syn på kroppens størrelse og vægt. Det får en til at ændre adfærd i forhold til spisning. På forskellig vis. Birgitte Hartvig Schousboe Klinik for Spiseforstyrrelser PC Stolpegård

4 Spiseforstyrrelser Langvarig Alvorlige somatiske komplikationer/følgesygdomme Psykiatrisk komorbidtet Psykologisk betydelige vanskeligheder Ambivalens

5 ICD-10 Spiseforstyrrelsesdiagnoser F50.0 AN F50.1 AN atypisk F50.2 BN F50.3 BN atypisk F50.8 Andre spiseforstyrrelser ( incl BED) F50.9 Spiseforstyrrelser, uspecificeret Diabulimi Ortoreksi, Megareksi, Motionsafhængighed

6 Spiseforstyrrelser - Årsager : diatese-stress model Diatese (græsk) er medfødte eller erhvervede anlæg til visse sygdomme, enten gennem en forøget modtagelighed eller en nedsat modstandskraft Individuelle Familierelaterede Arv Stressorer Belastende livsomstændigheder Slankekure og vægttab Omgivelsernes reaktion Egne negative tankemønstre Fysiologisk effekt af sult Sociologiske Kulturelle Disponerende faktorer Udløsende faktorer Vedligeholdende faktorer

7 Spiseforstyrrelser forekomst overhyppighed hos pt med IDDM Spiseforstyrrelse i dansk befolkning AN 0,5 % hos unge kvinder BN 3% - 5% hos unge kvinder BED mindst 3% Obs mørketal specielt i forhold til BN og BED Overhyppighed af spiseforstyrrelse hos pt med type 1 IDDM Især Bulimi x 3 ( Colton 2015)

8 Spiseforstyrrelse hos IDDM pt 15 % har spiseforstyrrelse 26% har alvorlig forstyrrelse af spisevaner >35% har undladt insulin mhp vægtkontrol Langt flere microvaskulære komplikationer hos ovenstående kvinder end hos diabetiske kvinder uden spiseforstyrrelse ved langtidsopfølgning.

9 Faktorer der kan fremkalde spiseforstyrrelse hos ung med type 1 DM Underlagt samme krav om slankhed Megen og detaljeret fokus på mad, sammensætning og vægt Nogen gange nødvendigt at spise selv om man er mæt/ ikke sulten Stort vægttab efterfulgt af hurtig vægtøgning Teenageår Identitet udfordret

10 Diabetes og spiseforstyrrelser Forbundet med dårligere glycæmisk kontrol Flere alvorlige følgevirkninger Blandt andet pga udeladelse af insulin ( diabulimi)

11 Spiseforstyrrelse hos unge med type 1 diabetes Spørgsmål til pt evt spørgeskema Pts ønske om vægttab Udeladelse af måltider For lidt/ ingen insulin i forhold til måltidsstørrelse Prøver at holde blodsukker højt Undladelse af at måle blodsukker Opkastninger Følen sig fed specielt når insulin tages Jeg foretrækker tyndhed frem for god diabetes kontrol

12 Spiseforstyrrelsens funktion Spiseforstyrrelsen HAR en funktion Svært at forstå at så uhensigtsmæssig/ farlig adfærd fastholdes, det er fordi det giver mening for pt Vægttab, kontrol med spisning, overspisning, opkastning er meget effektive angstdæmpende mekanismer Kontrol giver følelse af mestring Spiseforstyrrelsen er både ven og fjende

13 Psykiatrisk komorbiditet Depression Angst Personlighedsforstyrrelse

14 Spiseforstyrrelsens indvirkning på livsområder familie fritid mad tanker/føl elser sundhed familie fritid mad slankning tanker/føl elser sundhed familie fritid tanker/føl elser udsultning spisning opkastning træning vejning sundhed venner arbejde/s kole venner arbejde/s kole venner arbejde/s kole

15 Vedligeholdende faktorer - en måde at regulere følelser på Overspisning/sult fjerner fokus fra andre problemer angst og følelsesmæssige problemer Omdefinerer problemet til at være mad, udseende og vægt i stedet for følelser og relationer

16 Behandling Som diabetessygeplejerske er man på overarbejde Svær somatisk sygdom samt overhyppighed for adskillige psykiske lidelser, depression, angst, spiseforstyrrelse

17 Spiseforstyrrelsens funktion Spiseforstyrrelsen HAR en funktion Svært at forstå at så uhensigtsmæssig/ farlig adfærd fastholdes, det er fordi det giver mening for pt Vægttab, kontrol med spisning, overspisning, opkastning er meget effektive angstdæmpende mekanismer Kontrol giver følelse af mestring Spiseforstyrrelsen er både ven og fjende

18 Behandling Udredning Vurdering af parathed Eventuelt Motivationsbehandling Adfærdsændrende behandling Vedligeholdelsesbehandling

19 Pernille Pernille er en 19 årig gymnasieelev, som henvises med bulimisk spiseforstyrrelse. Normalvægtig i opvæksten men ofte gjort opmærksom på, at hun var buttet. Begyndte slankekur som 14 årig, blev let undervægtig og menstruationer forsvandt. Fra 16 års alder begynder den restriktive spisning at veksle med overspisninger med kompensation i form af opkastninger og tvangsmotion. Typisk spiser hun ingen morgenmad og kun salat til frokost. Overspisningerne og opkastninger er ofte eftermiddag/aften. Hun har ikke fortalt om denne ændring fra anorektisk til bulimisk spisning til nogen. Som 17 årig gik hun hos privatpraktiserende børne-ungdomspsykiater men talte ikke om spiseforstyrrelse, talte kun om tristhed og fik helt kortvarigt antidepressiv behandling uden virkning. Hun virker trist, glædesløs, selvusikker, selvkritisk, perfektionistisk i skolen, bruger alt tid som ikke går til træning ( skridt dagligt plus fitnesscenter 5 gange ugentligt) på at læse lektier, læser gående! BMI 21. A: Nu henvist til behandling, kunne godt tænke sig forandring, hun tror ikke det er muligt at spise morgenmad, hun tør ikke opgive det restriktive måltid og har svært ved at forestille at motionere mindre. B: Nu henvist til behandling. Er ked af opkastningerne, der skader tænderne. Har lyst til forandring og trods sommerfugle i maven vil hun gerne forsøge at gøre noget anderledes. Men hun er i tvivl om måltidsstørrelser og hvordan hun skal gå frem for at få det bedre.

20 Hvorfor Motivationsafklaring Spiseforstyrrelsesbehandling har høje drop-out og tilbagefaldsrater Pts parathed til forandring har større betydning for udvikling af behandlingsalliance og større betydning end psykoterapeutisk retning

21 Hvorfor motivationsafklaring Manglende succes med Overtalelse og argumentation Konfrontation, trusler & skræmmepolitik Frustration

23 Forandring & motivaton FØR-OVERVEJELSE OVERVEJELSE VEDLIGEHOLDELSE / TILBAGEFALD BESLUTNING & FORBEREDELSE HANDLING OPHØR (PROCHASKA 1999)

24 Motivations behandling Prøve at forstå Undgå at argumentere og overtale Undgå ekspertrolle, undgå at vide bedre Undgå at kritisere Anerkende uenighed og udforske den Flytte fokus, hvis der opstår en barriere

25 Motivationsafklarende Arbejde med pt og ikke imod Empati Engagement Forhindringer Anerkende patienten som eksperten

26 Positive prædiktorer i behandling af spiseforstyrrelser Tidlig ændring i adfærdsændrende behandling Højere BMI ( anoreksi) Færre overspisninger/udrensninger Motivation til at komme sig Mindre depression/komorbiditet Bedre interpersonel funktion Færre familierelaterede problemer Self-compassion

27 Behandling Faseinddelt Flersporet Fokuseret

28 Flersporet behandling Psykologisk Fysisk Socialt

29 Behandling Indledningsvis afklaring af somatisk tilstand, funktionsniveau og parathed til ændring Livstruende somatisk tilstand kan nødvendiggøre indlæggelse Lang de fleste med spiseforstyrrelse behandles ambulant Ernæring Psykoterapi

30 Primær behandling Behandling Efterbehandling Fastholdelse og stabilisering Par/familie Terapi Læge Børnesamt aler Mindfulness Diætist Psykoterapi Netværksmøder Efterbehandling 3 samtaler Intensivt diætistmodul 4 Tema eftermiddage Kropsterapi Forældregruppe Flerfamilie eftermiddag

31 Psykoterapi Mange forskellige psykoterapeutisk retninger ( Kognitiv adfærdsterapeutisk, systemisk narrativ,interpersonel psykoterapi, dialektisk adfærdsterapi, mentaliseringbaseret psykoterapi, psykodynamisk) Trods de forskellige teoretiske ståsteder er der en tendens til fællestræk i udførelsen af terapi Behandlingsalliance Arbejde med følelser Arbejde med maden Arbejde med den kompensatoriske adfærd

32 Hyppige psykiske symptomer Selvhad Humørsvingninger Tristhed Koncentrationsbesvær Sort/hvid tænkning Overevaluering af krop og vægt

33 Overevaluering af krop og vægt Kostmæssige begrænsninger Chekke krop og vægt eller undgåelse heraf Konstante tanker om krop og vægt FØLE SIG FED Begrænset livsudfoldelse

34 Genkendelse Andre vinkler Fællesskab Går mod isolationen Modvirker skam Håb Social træning Vidne til andres proces Gruppebehandling

35 Mistanke om spiseforstyrrelse SCOFF spørgsmål Kaster du nogensinde op, fordi du føler dig overfyldt? Er du bekymret for, om du har mistet kontrollen over, hvor meget du vejer? Har du for nyligt tabt dig meget? Synes du, at du er for tyk, selvom andre siger, at du er tynd? Vil du sige, at mad dominerer dit liv? (Sick, Control, One stone, Fat, Food)

Relaterede dokumenter

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til