Tema: Fejl & klager Reportage: Kiropraktorfondens forskningstemadag 2008 NIKKB Nyt: Ny efteruddannelseschef

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Fejl & klager Reportage: Kiropraktorfondens forskningstemadag 2008 NIKKB Nyt: Ny efteruddannelseschef"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening NR Tema: Fejl & klager Reportage: Kiropraktorfondens forskningstemadag 2008 NIKKB Nyt: Ny efteruddannelseschef KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder oktober 2008 Gennemgribende modernisering af klagesystemet nødvendig Dansk Kiropraktor Forening er bekendt med, at det nuværende patientklagesystem, som har 20 år på bagen, står overfor en modernisering. Baggrunden for moderniseringen er ifølge minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, at der er behov for en forenkling af klagesystemet. Et af forslagene går på, at der skal etableres en offentlig myndighed for patientklager som fx en patientombudsmand således, at patienternes retstilling forbedres, samt at patienter skal have mulighed for at indrapportere systemfejl. Derudover arbejdes der også på generelt at udvide patientsikkerhedsordningen til også at omfatte en pligt til rapportering af utilsigtede hændelser for sundhedspersonalet i hele primærsektoren. Det har været annonceret, at der vil blive nedsat et udvalg, som skal kulegrave patientklageområdet og udarbejde et oplæg til en revision af klagesystemet. Dansk Kiropraktor Forening mener overordnet, det er fint med en revidering af klagesystemet, hvis systemet i øvrigt kan forenkles. Foreningens opfattelse er dog, at kernen i det nuværende patientklagesystems problemer består af mere end, at systemet blot er for indviklet for patienterne. I 2006 var sagsbehandlingstiden i Patientklagenævnet således 13,8 måneder, og Patientforsikringens gennemsnitlige sagsbehandlingstid Det er ikke nok blot at ændre på de overordnede rammer for systemet, så længe der ikke tages hånd om nogle af kerneproblemerne, herunder tilførsel af ekstra ressourcer til området. Det er afgørende, at man generelt i sundhedsvæsenet understøtter en læringskultur, således at fejl og klager forebygges. var 9 måneder (275 dage). Det er ikke godt nok. For Dansk Kiropraktor Forening er et af systemets største problemer de alt for lange sagsbehandlingstider, som er et resultat af, at der fra start af har været afsat for få ressourcer til at behandle klagerne. I forbindelse med en generel modernisering af klagesystemet bør man stille spørgsmålstegn ved, om de nuværende patientrettigheder er tilstrækkelige. Mange kiropraktorpatienter er fx ufrivilligt havnet i et hul i lovgivningen, når det gælder Patientforsikringslovens dækningsområde. Det drejer sig om behandling foretaget af autoriserede kiropraktorer uden for klinikken, hvor der hersker uklarhed om, hvordan og om patienterne er dækket af Patientforsikringen. Det er et reelt problem for patienterne og kiropraktorerne, idet et stigende antal patienter får dækket udgifter til kiropraktisk behandling via sundhedsordninger fx hos Falck Healthcare, ligesom kiropraktorbehandling foretaget i sportsklubber og lignende også befinder sig i et forsikringsmæssigt tomrum. Dansk Kiropraktor Forening mener, at der er meget læring at hente ved at nyttiggøre den viden og erfaring, som ligger i indkomne klager. Det er ikke nok blot at ændre på de overordnede rammer for systemet, så længe der ikke tages hånd om nogle af kerneproblemerne, herunder tilførsel af ekstra ressourcer til området. Det er afgørende, at man generelt i sundhedsvæsenet understøtter en læringskultur, således at fejl og klager forebygges. Men hvis det skal give mening, at der skal være mulighed for at indberette fejl, som et af forslagene bl.a. går på, er det afgørende, at der afsættes ressourcer til gennemføre nødvendige systemkonsekvenser. Dansk Kiropraktor Forening vil i det videre arbejde med modernisering af klagesystemet søge at gøre sin indflydelse gældende, således at nogle af de mest åbenlyse problemer i systemet inddrages i redegørelsen. 02 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: Gennemgribende modernisering af klagesystemet nødvendig 04 TEMA: DANSK KIROPRAKTOR RÅD GENNEM TIDEN DKR er intet mindre end en institution i Dansk Kiropraktor Forening. Rådets opgaver har spændt vidt og bredt og ændret karakter i takt med, at kiropraktorerne har opnået flere og flere rettigheder. 06 TEMA: DET SKAL VÆRE LETTERE AT KLAGE Patientklagesystemet skal ændres, det er alle enige om. Og én ting står fast: Vi skal have en Patientombudsmand. 08 TEMA: VI HJÆLPER KOLLEGER Det er en hård belastning for en kiropraktor at få en klage berettiget eller ej. Men der er hjælp at hente hos Dansk Kiropraktor Råd, hvis medlemmer har mangeårig erfaring med behandlingen af klagesager. 10 TEMA: DET VIGTIGSTE ER AT LÆRE AF SINE FEJL Fejl må give anledning til refleksion, personligt og på faggruppens vegne, og i sidste ende føre til forebyggelse. 12 REPORTAGE: KIROPRAKTORFONDENS FORSKNINGSTEMADAG 2008 I en fyldt sal fremlagde fondsstøttede kiropraktorer deres forskningsresultater for at belyse, hvordan patienter med risiko for langvarige forløb kan identificeres og behandles mere målrettet. 14 PROFESSORHJØRNET: VI SKAL GØRE DET BEDRE Nye forskningsresultater peger på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse af, hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet opstår NIKKB NYT 20 REPORTAGE: EN REJSE ER SLUT - SYV FORTSÆTTER En delegation af studerende beretter om dette års World Congress of Chiropractic Students (WCCS) i Mexico City. 23 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE I REGION HOVEDSTADEN NOVEMBER KORT NYT 26 MARKEDSPLADSEN 20 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 6 Udkommer i uge 49. Deadline for annoncer: 3. november 2008 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: Martin Bjørn KIROPRAKTOREN NR

4 Tema: fejl og klager Dansk Kiropraktor Råd gennem tiden Man kommer ikke uden om Dansk Kiropraktor Råd (DKR) i et temanummer om fejl & klager. DKR er intet mindre end institution i Dansk Kiropraktor Forening. Rådets opgaver har spændt vidt og bredt og ændret karakter i takt med, at kiropraktorerne har opnået flere og flere rettigheder. Dansk Kiropraktor Råd blev stiftet 1. maj 1932 som reaktion på myndighedernes afvisning af DKFs ansøgning om autorisation i forbindelse med vedtagelsen af den nye lægelov. Rådet bestod dengang af 3 medlemmer valgt af generalforsamlingen blandt de ordinære medlemmer. Formålet med rådets oprettelse var at få varetaget en del af de opgaver, som ellers ville være myndighedernes område i forbindelse med autorisation bl.a. en vurdering af kiropraktorernes kvalifikationer, når de efter endt uddannelse vendte hjem til Danmark. Foruden at udstede autorisation skulle rådet også tage sig af de sager, der blev rejst mod medlemmerne og fungere som kollegial ret. Senere blev rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte godkendelse af kommende kiropraktorers kvalifikationer før studiets påbegyndelse, således at studerende overfor DKR skulle dokumentere, at de var i besiddelse af de kvalifikationer, der krævedes for studiets påbegyndelse og senere optagelse i DKF. Efterhånden fik DKR aftaler med de læreranstalter, som DKF anerkendte, således at disse læreranstalter kun optog studenter, der var godkendt af DKR. DKR anno 2008 Som bekendt er meget ændret for kiropraktorprofessionen siden rådets oprettelse i Bl.a. er kiropraktorer siden 1992 formelt blevet autoriseret af Sundhedsstyrelsen, hvorfor rådet i dag ikke længere varetager denne funktion. Rådet er også for længst gået bort fra at godkende kommende kiropraktorstuderende og indgå aftaler med læreranstalter anerkendt af DKF. I dag er hverken DKR eller DKF involveret i godkendelse af kiropraktoruddannelsesinstitutioner. Alle forhold der vedrører godkendelse af kiropraktoruddannelse i Danmark eller autorisation af danske kiropraktorer varetages nu af enten Sundhedsstyrelsen eller i et samspil mellem Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet og European Council On Chiropractic Education (ECCE) og derfor er DKR ikke længere involveret autorisationsspørgsmål. Et af rådets fornemmeste opgaver i dag er at vejlede medlemmer i klagesager, og rådet har derfor udarbejdet en klagevejledning, som findes i DKF s håndbog for medlemmer og som kan downloades fra DKF s hjemmeside. Vejledningen beskriver skridt for skridt, hvordan kiro- 0KIROPRAKTOREN NR

5 Tema: fejl og klager DKR tæller fem medlemmer: praktorer skal forholde sig, hvis de får en klagesag og gennemgår hele forløbet fra, at man bliver involveret i en klagesag, til der falder en afgørelse. Læs i dette nummer et interview med rådsformand Nis Alnor. Behov for at definere etiske retningslinjer Som konsekvens af, at flere og flere af DKRs funktioner overtages af andre myndigheder, er der ikke længere det samme behov for rådets klassiske funktioner, men derimod en gradvis tilpasning til nye opgaver. I takt med sundhedsvæsenets og samfundets udvikling er der et stigende behov for at afklare og formulere et etisk grundlag, som kiropraktorprofessionen kan basere sin praksis på. Et af rådets kommende opgaver er derfor at udarbejde etiske retningslinjer og sætte nogle overordnede rammer for god kiropraktorskik. Oplægget forventes fremsat til godkendelse på årsmødet i Kilde: Kiropraktik i Danmark af Marianne Gautvig og Aase Hviid (1975) ks Dansk Kiropraktor Råd DKR tæller fem medlemmer: Nis Alnor (formand), Anders Tromholt (Næstformand), Kenneth Ramsby (Sekretær), Tue Secher Jensen (medlem), Annie W. Mikkelsen (medlem), Frank Føns Jensen (Suppleant), Peter Thorup (Suppleant). DKRs medlemmer vælges på DKFs årlige generalforsamling for en toårig periode. DKR har til opgave: at vejlede medlemmer i klagesager, der måtte blive rejst mod dem i deres egenskab af kiropraktorer, at påse om medlemmer foretager sig handlinger, der kan skade foreningens og standens interesser og påse, at medlemmerne overholder de kollegiale vedtægter, at undersøge, om der er grundlag for sagsanlæg, såfremt der fremsættes injurier mod kiropraktik el. kiropraktorer, at fungere som voldgiftsret i særlige tilfælde hvor medlemmerne beder om det, at skønne om der af foreningsmidler skal ydes juridisk assistance til et medlem, der er sagsøgt. KIROPRAKTOREN NR

6 Tema: fejl og klager DET SKAL VÆRE LETTERE AT KLAGE Patientklagesystemet skal ændres, det er alle enige om. Og én ting står fast: Vi skal have en Patientombudsmand. Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted Regeringens oplæg til en kvalitetsreform indeholder også et bud på et nyt patientklagesystem. Her lægger man stor vægt på, at det skal være lettere at klage, og mantraet som lød, da Strukturreformen ændrede det danske landkort, er det samme: Èn indgang til sundhedsvæsenet, her til en Patientombudsmand. Regeringen ønsker også at bøde på andre mangler i den nuværende ordning. For eksempel skal klagerne systematisk anvendes til læring i sundhedsvæsenet, som der står i oplægget, man vil udvide klageadgangen, så den også omfatter patientrettigheder, og sagsbehandlingstiderne skal ned. KIROPRAKTORENS udsendte har spurgt Patientklagenævnets direktør Peter Bak Mortensen, hvordan han forholder sig til de nye toner: - I sin kerne har systemet været uforandret i 20 år, så der er god grund til at overveje, om noget skal justeres, og det er fint med et serviceeftersyn, siger han, - det eneste, der er sikkerhed for, er, at regeringen ønsker, at der skal etableres en patientombudsmand. Men hvordan skal et udvalg i Sundhedsministeriet kigge på. Ministeriet oplyser, at der endnu ikke er nedsat et udvalg, at det er usikkert, om der bliver et, men at arbejdet med at reformere patientklagesystemet pågår. Høvler sagspuklen ned - I er blevet voldsomt kritiseret for de lange sagsbehandlingstider? - Ja, og med god grund. Sidste år oversteg vi 15 måneder i gennemsnit, og det er klart uacceptabelt, indrømmer Peter Bak Mortensen og fortsætter: - Men Patientklagenævn Nævnet tager sig af klager over faglig virksomhed, altså arbejde som udføres af sundhedspersonale. Det drejer sig om undersøgelser, behandling, pleje, information og samtykke, lægeerklæringer og videregivelse af helbredsoplysninger, hvor klageren mener, at han eller hun er blevet behandlet på en kritisabel måde. Nævnet består af en formand og fire næstformænd, som skal være dommere, samt ca. 100 medlemmer. For hvert fagligt område beskikker ministeren et antal medlemmer, der alle er fagligt uddannede. Nævnets lægmandsrepræsentanter beskikkes af ministeren efter indstilling af en række sundhedsorganisationer. Nævnets afgørelser kan ikke ankes. Men Patientklagenævnet fungerer også som ankeinstans for de psykiatriske patientklagenævn. Læs mere på Sager vedr. kiropraktorer i Patientklagenævnet 2007: Nye/oprettede sager: 14 Antagne sager: 16 Afviste sager: 0 Man kan se Patientklagenævnets afgørelser vedr. kiropraktorer fra her: 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 Tema: fejl og klager Patientforsikringsloven dækker skader sket frem til januar Fra denne dato er loven erstattet af Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet: Med patientforsikringsloven er der opbygget et erstatningssystem, der hviler på følgende elementer: det gør vi også noget ved. Vi har udvidet antallet af sagsbehandlere ganske betragteligt. Vi er nu over 60 medarbejdere, og for et par år siden var vi omkring 35. Folk skal selvfølgelig lige ansættes og oplæres, men vi høvler sagspuklen ned, og for fremtiden vil sagsbehandlingstiden falde betydeligt. Det er allerede blevet bedre i år, og det vil blive endnu bedre i de kommende år. Patienter, der klager til Patientklagenævnet, får medhold i ca. hver fjerde sag: - Det er en meget høj kritikprocent, for det betyder, at nævnet vurderer, at behandlingen af patienten var af en så ringe kvalitet, at de uddeler en disciplinær sanktion for det er en kritik jo, siger Peter Bak Mortensen. Han oplyser, at omkring hver fjerde klager samtidig har en sag kørende hos Patientforsikringen. De to instanser er uafhængige af hinanden. Patientforsikringen skal vurdere, om patientens skade kunne være undgået ved den bedst mulige behandling, mens Patientklagenævnet skal vurdere, om sundhedspersonen har begået fejl ved behandlingen. Og så mener Patientklagenævnets direktør i øvrigt ikke, at danske patienter er slemme til at klage: Der er gjort meget ud af, at klagesagerne er steget 17 pct. fra 2006 til Det betyder, at cirka 4000 personer har klaget i Men tænk på, at der hvert år er 36 mio. kontakter alene i almen praksis, 1,1 mio. indlæggelser og 4-5 mio. ambulante behandlinger, og ud af alle disse kontakter kommer der 4000 klager. Danske patienter er ikke nogen brokkehoveder! siger Peter Bak Mortensen med eftertryk. Det kan kiropraktorerne skrive under på. Ud af deres omkring individuelle kontakter kom der kun 16 klager i Patientens ret til erstatning afhænger ikke af, om en sundhedsperson har personligt ansvar for skaden. Erstatning ydes gennem en obligatorisk forsikringsordning, der finansieres af sygehusejerne. Udmåling af erstatning sker efter de generelle regler i lov om erstatningsansvar. Sagsbehandlingen varetages af Patientforsikringen og kan ankes hos Patientskadeankenævnet. Accepteres ankenævnets afgørelse ikke, skal sagen i Landsretten. Loven dækkede oprindeligt kun for skader opstået i det offentlige system. Men efter en lovændring 1. januar 2004 er hele sundhedsvæsenet nu omfattet af loven. Patientforsikringen 1. juli 1992 trådte Patientforsikringsloven i kraft. Man indførte derefter et tostrenget system, bestående af Patientklagenævnet og Patientforsikringen, som tager sig af erstatningsspørgsmål, uafhængigt af Patientklagenævnet. Oprindeligt dækkede Patientforsikringen kun skader opstået på offentlige sygehuse, men pr. 1. januar 2004 omfatter dækningen autoriserede sundhedspersoner, både i den offentlige og den private sektor. Endvidere er også psykiske følgeskader omfattet af Patientforsikringsloven. Sager vedrørende kiropraktorer hos Patientforsikringen: 2005: 3 sager. Alle får afslag. 2006: 8 sager. 1 får medhold. 2007: 6 sager, 1 får medhold. Se også: Regeringens oplæg til en kvalitetsreform Bedre velfærd og større arbejdsglæde indeholder også et bud på et nyt patientklagesystem. Hele oplægget kan læses her: dk/multimedia/kv2-samlet.pdf Lægeforeningens holdning til regeringens udspil, Et patientklagesystem man kan lære noget af kan ses her: portal/laegerdk/ugeskrift_for_laeger/ TIDLIGERE_NUMRE/2008/UFL_EKCMA_2008_ 11/UFL_EKCMA_2008_11_53660 KIROPRAKTOREN NR

8 Tema: fejl og klager VI HJÆLPER KOLLEGER Det er en hård belastning for en kiropraktor at få en klage berettiget eller ej. Men der er hjælp at hente hos Dansk Kiropraktor Råd, hvis medlemmer har mangeårig erfaring med behandlingen af klagesager Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted Vor primære opgave er at hjælpe kolleger, der får klager, siger formand for Dansk Kiropraktor Råd, kiropraktor Nis Alnor. Han og de fem øvrige rådsmedlemmer ved, hvor hårdt det er for en kiropraktor at få en klagesag på halsen. De har stor erfaring på området og kan sætte sig ind i, hvor svært det er at overskue tingene og svare korrekt på alle spørgsmål, når man er følelsesmæssigt oppe at køre. Så er det godt at have én, der har stor erfaring i hele problematikken om klager, og som kan bistå dem og hjælpe dem med at besvare de mange spørgsmål, der bliver stillet i sagen, siger rådsformand Nis Alnor. Dansk Kiropraktor Råd bliver valgt på en generalforsamling ifølge Dansk Kiropraktor Forenings vedtægter. En kiropraktor, der får en klage, er forpligtet til at melde det til rådet, men han eller hun er ikke forpligtet til at søge hjælp. Men det er vigtigt, at rådet hele tiden er opdateret og kan danne sig et billede af situationen. Når rådet modtager en klagesag fra en kiropraktor, bliver den sendt videre til alle rådets medlemmer, som så udtaler sig om sagen og stiller op med råd og dåd. Rådet tager sig også af interkollegiale sager: Det kan være to kiropraktorer, der annoncerer i samme område, to der har været på klinik sammen og er gået hver sin vej eller klager over fysiske forhold på en klinik, siger Nis Alnor, så går vi ind og kigger på problemet og prøver at finde en mindelig løsning. Vi forsøger at tale folk til fornuft, man kan nå langt ved at tage telefonen. Men nogle gange må vi selvfølgelig træffe en afgørelse. - Bliver den så accepteret? Modtagerne skal efterleve de afgørelser, vi kommer med, men er de utilfredse, kan de anke på næste generalforsamling, siger Nis Alnor, som oplyser, at rådet behandler ca. 50 sager om året af alle typer, og at nogle ganske få er blevet anket. Rådsformand Nis Alnor i dialog med en patient. Nyt patientklagesystem Regeringen har i oplægget til en kvalitetsreform bebudet, at den ønsker et nyt og mere smidigt patientklagesystem med kun én indgang, nemlig til en patientombudsmand. Nis Alnor mener, en patientombudsmand vil være en god ting, også for at sikre, at klagerne havner det rette sted første gang. Han mener også, man skal bløde systemet op: Som det er nu, kan du ikke klage over systemfejl, men kun personer, siger han, der mener, at Patientklagenævnet tager sig af etikken, mens Patientforsikringen handler om erstatning. I Patientklagenævnet ser man klager, hvor patienten fx er uenig i diagnosen, at behandlingen ikke har levet op til forventningerne, at der er bivirkninger, som forøget smerte og mangelfuld undersøgelse, typisk folk, der er utilfredse med, at der ikke er taget røngtenbil- 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 Tema: fejl og klager leder, siger han. Det illustrerer, ifølge hans opfattelse, hvorfor så mange klager bunder i dårlig kommunikation. For hvis kiropraktoren ikke har fortalt patienten, at der kan opstå smerter, ømhed eller opblussen af symptomerne eller forklaret, at man nødigt vil tage endnu et røngtenbillede, hvis patienten nyligt har fået taget ét på et hospital eller hos speciallæge, så opstår der uheldige misforståelser, der kan resultere i, at patienten har følt sig dårlig behandlet. Og Nis Alnor mener, at det er meget vigtigt at lære af sine fejl, og at det er det, klager skal bruges til. Terrieragtige advokater Da man nu ved, at der kan gå koks i kommunikationen mellem kiropraktor og patient, arrangerer Dansk Kiropraktor Råd kurser i foreningens regi, primært om journalføring og hvad man aktivt kan gøre for at undgå klagesager, oplyser Nis Alnor, som også et par gange om året sender informationsbreve om relevante emner ud til medlemmerne. Men ud over Patientforsikringen, hvor man kan søge erstatning, er der endnu en indgang til at klage, og det er den voldsomste. Nemlig advokater, siger Nis Alnor: Nogle patienter går direkte til advokat, når de føler, de har krav på erstatning. Kiropraktoren får pludselig en opringning fra en advokat, som beder om nummeret på forsikringspolicen fordi du har påført min klient en skade, og så er kiropraktoren ved at gå i gulvet. Advokater kan være terrieragtige, og de bliver ved. Vi prøver at forklare, at sagen skal gennem Patientforsikringen, før vor ansvarsforsikring kommer ind i billedet, men det vil de ikke høre på. Den type advokater er rigtig kedelige at løbe ind i, og de er fuldstændig nådesløse, siger Nis Alnor. GRÅDIG PATIENT Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted Kiropraktor og rådsformand Nis Alnor ved, hvad han taler om, når han rådgiver og støtter sine kolleger. Han har nemlig selv haft en ubehagelig klagesag i 1993: Jeg havde en patient, som kom til mig for problemer med lænden. Efter jeg havde behandlet hans lænd, kommer han tilbage og påstår, at jeg har påført ham skuldersmerter. Jeg prøver at forklare, at jeg ikke kan se, at de to ting skulle hænge sammen. Patienten fastholder, at det skyldes min behandling og kræver, at jeg skal udbetale ham en erstatning. Så må jeg fortælle ham, at sådan hænger verden ikke sammen, og at han må gå videre til forsikringsselskabet. Det var før Patientforsikringen eksisterede, hvor Dansk Kiropraktor Forening havde tegnet en kollektiv forsikring for medlemmerne. Han vil have sin erstatning han krævede en ret stor sum - og går videre. Men han vil ikke give samtykke til, at læge og hospital, hvor han tidligere har været behandlet, udleverer hans journaler. Han havde nemlig en gammel skulderskade. Så meddeler forsikringsselskabet ham, at enten udleverer han de papirer, eller også lukker de sagen. Derefter henvender han sig igen til mig og truer med at gå til pressen, hvis jeg ikke betaler. Til sidst måtte jeg sige til ham, at bliver du ved, foretager jeg en politianmeldelse. Jeg har ikke hørt fra ham siden, men det tog halvandet år. - Hvordan påvirkede det dig? - Psykisk påvirkede det mig meget, jeg havde ondt i maven og ondt i hovedet og mistede glæden ved at gå på arbejde. Det var svært at trække sig op hver dag. I en periode ødelagde det mit liv, siger Nis Alnor. - Men det har fået mig til at være meget omhyggelig med journalføringen, jeg skriver ufattelig meget i journalen, særligt om hvordan patienten har reageret på behandlingen, og hvad jeg har sagt til ham/hende. Jeg prøver at forebygge, at det kan ske igen. KIROPRAKTOREN NR

10 Tema: fejl og klager Det vigtigste er at lære af sine fejl Fejl må give anledning til refleksion, personligt og på faggruppens vegne, og i sidste ende føre til forebyggelse, siger professor og kiropraktor Jan Hartvigsen. Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted - Det er vigtigt, at vi anerkender, at der kan opstå fejl. Det er uundgåeligt, når der er mennesker involveret, men når man har med andre menneskers liv og helbred at gøre, kan det få store konsekvenser, siger professor i klinisk biomekanik Jan Hartvigsen. Men når det er sagt, er det vigtigt at holde sig for øje, at man også bliver klogere af sine fejl: Jeg tror på, at man som kiropraktor kan lære af sine fejl, og at det er vigtigt, at man stopper op, tænker sig om og forebygger, at den næste fejl opstår. For det dummeste, vi kan gøre, er at vade ind i en ny fejl, siger Jan Hartvigsen. - Fejl skal give anledning til både personlig refleksion og i sidste ende forebyggelse: Hvorfor skete fejlen? Er der procedurer, man kan ændre i sin klinik? Er der rutiner, man kan ændre? Det er det, kvalitetssikring tager udgangspunkt i, og det kan også bruges til en professionsgruppes refleksion over fejl. Som for eksempel at se på, om der er procedurer, der bør være standard i klinikkerne, og om man skal indføre systematisk monitorering, siger Jan Hartvigsen. Godt for patienterne Og så mener professoren i øvrigt, at der er et andet, positivt aspekt af fejl: - Det er et gode for patienterne, at vi har et klage- og erstatningssystem, for så har de et sted at få luft, og hvor de kan få anerkendt, at der er sket en fejl. Det er meget vigtigt, og der behøver ikke altid være en konflikt mellem patient og kiropraktor. Som illustration fortæller Jan Hartvigsen om en fejl, han selv begik for år tilbage: - Jeg behandlede en ældre dame og kom til at brække et ribben på hende. Det var jo noget skidt, og jeg sagde straks til hende, at vi skulle rapportere det, så hun kunne få erstatning. Det mente hun nu ikke, fordi det ikke gjorde ondt, men jeg kunne love hende, at det ville det komme til. Vi anmeldte det, og hun fik også erstatning, siger Jan Hartvigsen, - jeg havde været sjusket med min behandling, og den sag sagde mig, at jeg skulle stramme op på den måde, jeg udførte behandlingen på. 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 Tema: fejl og klager VERDENSNYHED - BTL SHOCKWAVE Giv dine patienter det bedste af det bedste, BTL shockwave hurtigere, mindre smerte og billigere GRATIS FREMVISNING MULIGHED FOR LEASING Den første SHOCKWAVE i verden med mulighed for kombineret laser, ultralyd og TENS Indbygget leksikon med stor farve touch skærm Tryk på den lidelse du ønsker at behandle, alt er forindstillet, læs beskrivelse hvad der sker, hvor ofte du skal behandle, og hent billede frem på skærmen hvor du skal behandle. Effektivt til smerte og muscoskeletal lidelser Let at anvende Hovedgrupper af behandling for orthopaedics, rehabilitation, og sportsmedicin Unik mulighed for opgradering til andre behandlingsmetoder som elektroterapi, Laser, Ultralyds behandling Op til 5 bar Høj frekvens op til 22 Hz Burst mode for ekstra sensitive patienter 8.4 farve touch screen Terapeutiske leksikon med anatomiske billeder og beskrivelser Bruger diagnoser, samt programmerede diagnoser Den mest konfortable shockwave pistol med ergonomisk håndtag BTL s top vogn for transport på klinikken Gem patientjournaler i Shockwaven for hurtigere indstilling Ekstra applikator til yderligere skud INTRODUKTIONSTILBUD KUN moms, Normalpris moms Inklusiv privatundervisning, RING IDAG OG BESTIL FREMVISNING PÅ Acupunctureshop.com, Vesterbækvej 31 Sig, Varde Acupunctureshop.com er en af Europas førende inden for klinikudstyr, med over 3000 produkter og 5200 kunder i Danmark. Distributører i en lang række Europæiske lande. Vi sælger til 70% af de danske sygehuse. KIROPRAKTOREN NR

12 KIROPRAKTORFONDENS FORSKNINGSTEMADAG 2008 Hvad afgør længden af sygdoms- og behandlingsforløb? I en fyldt sal med 135 deltagere fremlagde fondsstøttede kiropraktorer deres forskningsresultater for at belyse, hvordan patienter med risiko for langvarige forløb kan identificeres og behandles mere målrettet. Den ny dekan på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, SDU, dr. med. Ole Skøtt. Dagen startede med Kiropraktorfondens formand Karsten Uno Pedersens velkomst, der endte med en introduktion af regionsrådsmedlem Bo Libergren. Bo Libergren motiverede dagens emne politisk med et oplæg om visioner for det kiropraktiske område. Næste taler var den ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, professor, dr. med. Ole Skøtt, som præsenterede sig selv og revisionen af universitets kiropraktoruddannelse, som han nu har medansvar for. Inden fondsforskerne gik på scenen, gjorde kiropraktor, ph.d., professor Jan Hartvigsen status på SDU s bevægeapparatsforskning og gav et overblik de forskningsaktiviteter på SDU, som Kiropraktorfonden støtter. Diagnose Ordstyrer, kiropraktor, ph.d. Alice Kongsted, præsenterede dagens tema, som blev indledt med kiropraktor, ph.d.-studerende Mette Jensen Stochkendahls oplæg Brystsmerter uden hjertesygdom hvordan går det patienterne? Hendes ph.d.-projekt er resultatet af et unikt samarbejde mellem Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Odense Universitetshospital, hvor patienter med uspecifikke brystsmerter er blevet undersøgt for, om deres smerter skyldes funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet eller andre årsager. Resultaterne viser, at patienter med uspecifikke brystsmerter, der er afledt af fra smerter i bevægeapparatet, udgør en distinkt undergruppe af patienter. Kiropraktor, ph.d.-studerende Tue Secher Jensen berettede i sit oplæg Kan Modic-forandringer forudsige det kliniske forløb hos patienter med lændesmerter? om sin undersøgelse fra Rygcentret i Ringe. Modic-forandringer er en tilstand i ryggen, som kun kan ses på MR-skanning og som er forbundet med lændesmerter. Undersøgelsens resultater støtter teorien om, at patienter med Modicforandringer er en særlig gruppe blandt patienter med lændesmerter, og at tilstedeværelsen af Modicforandringer har betydning for det kliniske forløb. Symptomer I oplægget Kan vi forudsige udfald af behandling af lændesmerter? fortalte kiropraktor, ph.d.-studerende Iben Axén om svenske studier, som har vist, at det tidligt i kiropraktiske behandlingsforløb er muligt at forudsige, hvilke patienter der kan opnå et godt behandlingsresultat. Resultaterne viser, at fjerde kiropraktorbesøg forudsiger udfaldet efter 12 måneder. Konklusionen er derfor, at klinikeren skal overveje sin strategi nøje, hvis patienten ikke har det definitivt bedre ved fjerde behandling, har ischias eller har haft smerte mere end 30 dage det seneste år. Kiropraktor Stefan Malmqvist refererede i sit oplæg Hvad forudsiger forløb hos kiropraktorpatienter i Finland? resultater fra et studie, som har efterprøvet, om de førnævnte svenske studier kan overføres til finske forhold med henblik på at komme frem til mulige forbedringer af den svenske model. Ved tilføjelse af data om bl.a. BMI og patientens helbredsop- 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 Stor koncentration hos de mange fremmødte. Forskningsleder på Institut for Dansk Sundhedsinstitut og professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved SDU Dorthe Gyrd-Hansen præsenterer viden om rentable forskningsstrategier. fattelse viste studiet, at patienter med højt BMI som både har lænderyg og bensmerter, har en dårlig prognose, hvis forbedring udebliver ved andet besøg, og at manglende bedring efter første behandling generelt er sammenhængende med en ringere prognose. Konklusionen er derfor, at planen for den enkelte patient bør revurderes afhængigt af respons efter 1. og 3. behandling. Procedure I oplægget Tidlig MR-skanning kan påvirke varigheden af behandlingsforløb fortalte kiropraktor, ph.d.-studerende Rikke Krüger Jensen om forsøg med rutinemæssig MR-skanning af en bestemt gruppe rygpatienter tidligt i deres behandlingsforløb. Forsøget, som blev udført på Rygcentret i Ringe, viste, at rutineskanningerne afkortede patienternes behandlingsforløb og nedbragte antallet af ambulante besøg, hvilket gjorde den ny rutine omkostningsneutral. Desuden blev antallet af henvisninger til operativt indgreb ikke forøget. Med udgangspunkt i sin tese, om at det er svært at blive rask, hvis man skal bevise, at man er syg, præsenterede kiropraktor, ph.d. Lise Hestbæk resultater fra sit studie af, hvorvidt sagsanlæg i relation til diskusprolapser har indflydelse på patienternes prognose og deres chancer for at være selvforsørgende op til fem år efter prolapsen. Oplægget Klagesagers indflydelse på sygdomsforløbet hos patienter med formodet diskusprolaps konkluderede, at sagsanlæg ikke kun er en stærk og uafhængig indikator for forløbet af smerter, men også for arbejdsfastholdelse, og at betydningen af et sagsanlæg er væsentligt større for nakke- end for lændepatienter. Patienter med verserende sager må derfor betragtes som en højrisikogruppe for kronicitet. Sensibilisering Kiropraktor og ph.d.-studerende Søren O Neill fortalte om resultater fra sin ph.d.-projekt i oplægget Er kroniske rygpatienter overfølsomme overfor smerte? Sensibilisering er en slags smerteoverfølsomhed, som i visse situationer udvikles i dele af rygmarv og hjerne, og bl.a. har Søren O Neills forskning vist, at det er tilfældet for nogle rygpatienter. Studier af raske forsøgspersoner sammenlignet med kroniske rygpatienter giver grund til at tro, at kroniske eller langvarigt intense smerter i et vist omfang kan blive selvforstærkende eller -vedligeholdende. Yderligere forskning skal afdække, om disse forhold udvikles som resultat af rygsmerter eller er forud-eksisterende, hvor hurtigt de eventuelt indtræder, og om de er foranderlige eller permanente. Hvad betaler sig? Efter kiropraktorernes forskningsindlæg satte cand. oecon., ph.d. Dorte Gyrd-Hansen, forskningsleder ved Dansk Sundhedsinstitut og professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, det kiropraktiske forskningsfelt under sundhedsøkonomisk lup. I oplægget Kan det betale sig at forske i behandlingseffektivisering? præsenterede hun viden om rentable forskningsstrategier. I et imponerende opsamlingsheat fik hun kommenteret på de fleste af de foregående indlæg, mens hun præsenterede sine pointer om vigtigheden af at forske i justering af eksisterende behandlingspraksis, ikke kun i fx nye, avancerede teknologier, og at man skal være opmærksom på, at nye dårlige løsninger ikke kan retfærdiggøres af historisk dårlige løsninger. Læs oplægspræsentationer på tsc KIROPRAKTOREN NR

14 Professorhjørnet Af Jan Hartvigsen, kiropraktor, professor Vi skal gøre det bedre»i de senere år er nye forskningsresultater begyndt at pege på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse af, hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet opstår og dermed også hvordan vi behandler og forebygger.«ondt i ryggen og andre lidelser i knogler, muskler og led er den gruppe af sygdomme, der påvirker danskernes livskvalitet mest i negativ retning. Faktisk har mere end danskere en kronisk lidelse i bevægeapparatet, og det ser desværre ikke ud til, at tallet falder. Milliarder af kroner er blevet brugt på behandling og i forsøget på at forebygge, men resultaterne er udeblevet. Hvordan er det kommet så vidt? Vi har oplevet enorme fremskridt i levevilkår i form af bedre ernæring og bedre boliger, og kun en brøkdel af befolkningen har i dag et tungt fysisk arbejde sammenlignet med for bare få årtier siden. Vi har med andre ord aldrig haft bedre forudsætninger for et langt, smertefrit og lykkeligt liv - så hvorfor er det ikke gået sådan? I de senere år er nye forskningsresultater begyndt at pege på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse af, hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet opstår og dermed også hvordan vi behandler og forebygger. For eksempel: Rygsmerter begynder tidligt i livet. Faktisk ser det ud til, at det er i de tidlige teenageår, problemerne starter måske endnu tidligere - og problemerne følger med ind i voksenalderen. Med andre ord skal vi starte tidligt, hvis vi skal forebygge. Rygsmerter er stort set ligeså almindelige hos ældre og gamle, som de er hos yngre. Problemerne starter altså længe før, vi begynder at arbejde og fortsætter livet ud. Vi har sandsynligvis fokuseret for meget på arbejdet, når vi har ledt efter årsager til bevægeapparatsproblemer. Selvom patienter med ondt i ryggen har det samme symptom, og på overfladen ser ud til at fejle det samme, er rygpatienter meget forskellige. Derfor må vi opgive at finde en mirakelkur, der virker på alle rygpatienter. Smerter i bevægeapparatet hænger sammen med andre helbredsproblemer som for eksempel astma, hovedpine og hjertekarsygdomme. Rygpatienter har en dårligere livskvalitet og en dårligere helbredsopfattelse end personer uden smerter. Derfor skal forebyggelse og behandling af smerter i bevægeapparatet hænge sammen med forebyggelse og behandling af andre sygdomme. Den nye viden om rygsmerter stiller store krav til alle, som er involverede i forebyggelse og behandling. Vi skal være åbne og konstant opdatere vores viden om de nye tendenser og forskningsresultater, og vi skal indstille os på i fremtiden at forebygge og behandle på nye måder og i nye samarbejder. Nøjagtig hvilken rolle, kiropraktoren kommer til at spille, er uklart. Men vi er i Danmark med helt fremme både, hvad angår forskning og uddannelse, og hvis hver enkelt kiropraktor er parat til at implementere ny viden i hverdagen uanset hvor han eller hun måtte virke er vi nået langt. Men det er også nødvendigt, for hvis vi skal knække kurven, er der kun en vej frem: Vi skal gøre det bedre! 14 0KIROPRAKTOREN NR

15 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Ny efteruddannelseschef på NIKKB: - nøgleordene er best practice og evidens Af Anders Lyck Fogh-Schulz Kommunikationskonsulent på NIKKB Claus Dam Nielsen Instituttet har fået ny efteruddannelseschef, efter at Eva Lysgaard har søgt nye udfordringer. I den forbindelse bringer vi her et interview med kiropraktor Claus Dam Nielsen, der tiltrådte i stillingen 1. september. Jeg fangede ham på mobilen og spurgte ham om hans baggrund og erhvervserfaring, om hans egen målsætning med jobbet som efteruddannelseschef på NIKKB, om udfordringerne for professionen og om, hvordan han selv, som kiropraktor, ser efteruddannelsen anno Uddrag: Jeg er uddannet fra Syddansk Universitet i 2003 og var i turnus og derefter 3 år hos Troels Gaarde og Gitte Mogensen. Herefter flyttede jeg til Ølstykke, hvor jeg nu bor med min kone og to børn. Jeg har de seneste to år arbejdet hos Jonas Loft og Jacob West på Axeltorv i København. De steder, jeg har praktiseret, har været præget af best practice kiropraktik af høj kvalitet, og det har været med til at præge mig i en retning, hvor jeg til daglig anvender mange diagnostiske værktøjer og kiropraktiske behandlingsmodaliteter, herunder ultralydsskanning, McKenzie, dry needling, blødvævsteknikker og træning (stabilitets-, funktionel og styrketræning). >> Ud over mit arbejde som kiropraktor har jeg i størstedelen af mit liv arbejdet frivilligt i Ungdommens Røde Kors. Her har jeg opstartet forskellige lokale og nationale projekter og har stået for den nationale uddannelse af ledere. Det kulminerede i 2007 i, at jeg sammen med en Derudover har jeg en ambition om, at NIKKB s efteruddannelse også igen skal involvere kiropraktorens uddannelse som leder. anden startede virksomheden Kompeto, der laver kompetenceskabende kurser for frivillige organisationer. Uddannelse og læring generelt er en af mine helt store interesser, og det var derfor en kærkommen mulighed, da stillingen som efteruddannelseschef hos NIKKB blev ledig. Når jeg ser tilbage på de sidste par år, har der været rigtig mange gode kurser i relevante emner. Denne kvalitet vil jeg gerne opretholde og sørge for, at der i hvert kursuskatalog er kurser inden for områderne: Diagnostik, behandlingsmodaliteter og forebyggelse. Derudover har jeg en ambition om, at NIKKB s efteruddannelse også igen skal involvere kiropraktorens uddannelse som leder. Regionerne ser gerne større og mere tværfaglige klinikker, hvilke vi også ser skyde op rundt omkring i landet. Der er dog stor forskel på at drive en klinik med 1-2 ansatte, som det oftest så ud tidligere, til nu klinikker med nogle steder 8-10 ansatte. Større klinikker kræver mere af kiropraktoren som leder, og klinikken bliver en virksomhed, der kan have gavn af at blive drevet med nogle af de metoder, man benytter i andre virksomheder. Jeg vil også meget gerne sætte lidt mere fokus på kiropraktorernes evner inden for kommunikation. Både som ledere i konfliktløsning, svære samtaler osv., men også over for patienterne i fx motiverende samtaler omkring træning, livsstilsændringer osv. Jeg håber meget på, at vi i fremtiden kan skabe endnu mere relevante efteruddannelsesforløb og evt. også længere forløb, der kan ende ud i kompetencegivende kvalifikationer fx en ultralydsuddannelse, der kvalificerer til at yde ultralydsskanning med sygesikringstilskud, efteruddannelsesforløb, der kan være dele af en masteruddannelse, specialisering eller lignende. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at nå ud til så stor en del af de danske og nordiske kiropraktorer som muligt under overskriften evidensbaseret og best practice kiropraktik. Det er mit håb i den forbindelse, at baggrundsgrupperne i de enkelte regioner vil være behjælpelige med at række ud i alle krogene.

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Sms-track set fra en kiropraktorpatients synspunkt Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB I sidste nummer af NIKKB NYT fortalte kiropraktor, ph.d. Alice Kongsted om, hvordan sms er bliver anvendt i forskningen til at følge kiropraktorpatienter. I en periode på 4 måneder modtager ca. 100 kiropraktorpatienter hver søndag en SMS fra NIKKB med spørgsmål om deres ryg. Spørgsmålene er led i projekt KLIK, der går ud på at underinddele patienter med uspecifikke lændesmerter i diagnostiske kategorier. Rekrutteringen af patienter er foregået på 5 kiropraktorklinikker. Følgende interview fortsætter spørgemetoden fra KLIK. Jeg sendte 5 korte spørgsmål via sms til Paul på 28 år, der deltog i KLIK som respondent, og som hen over projektperioden besvarede alle undersøgelsens 54 spørgsmål. Spørgsmål: Hej Paul. Hvorfor var du med i undersøgelsen? Hvad var din motivation? Svar: Jeg sagde ja til at være med i undersøgelsen, fordi jeg ved at svare på korte sms er kunne være med til at belyse effekten af den behandling jeg fik. Ikke mindst for min egen skyld fordi det gav ekstra overvejelse til, hvordan jeg selv kan passe min ryg. Spørgsmål: Har du fulgt anvisningerne? Både i forhold til at svare på spørgsmålene og følge de råd du fik under behandlingen? Svar: Sms erne er sendt som de skal. Jeg fik nogle udstrækningsøvelser af min kiropraktor, som jeg har haft svært ved at gøre så ofte som han ønskede det; men de hjælper, og jeg laver dem stadig ind imellem. Spørgsmål: Har spørgsmålene givet mening? Virker spørgsmålene relevante? Svar: Det var nogle udmærkede spørgsmål, der var hurtige at svare på især via sms. Spørgsmål: Hvordan går det med din ryg? Har du fået det bedre? Svar: Det har hjulpet rigtig godt. Både øvelserne, men ikke mindst at min kiropraktor forklarede, hvordan man bruger ryg og muskler på en sundere måde men det tager tid at indøve. Spørgsmål: Vil du deltage i en lignende undersøgelse en anden gang? Svar: Jeg deltager gerne igen i en lignende undersøgelse. Det er nemt og hurtigt og samtidig en lille reminder på at få lavet øvelser J Tak Paul. Jeg sætter pris på din hjælp. God aften. Hilsen Anders J Fakta: Alice Kongsted arbejder p.t. med at indsamle de sidste data i undersøgelsen og bearbejde de foreløbige resultater. Blandt andet undersøges, om den diagnose, patienten har fået, hænger sammen med respons på behandling og med forløbet af smerter over 4 måneder efter første besøg hos kiropraktoren.

17 NIKKB inviterer til dialog: - mød os på årsmødet og Lægedage 2008 Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB I begyndelsen af november måned har du mulighed for at møde NIKKB til både DKF s årsmøde og generalforsamling i weekenden 7.-8., der afholdes på Hotel Hilton, Kastrup - og allerede igen fra om mandagen, hvor vi hele ugen er med på Lægedage 2008 i Bella Center. Efter sidste års succes på lægedagene, er vi med igen sammen med Dansk Kiropraktor Forening på en informativ fællesstand, hvor vi i fællesskab aktivt forsøger at styrke dialogen med praktiserende læger. Vi var også med på den netop afholdte Forskningstemadag i Regionernes Hus på Dampfærgevej d. 16. september, hvor nogle af de forskere, der har modtaget støtte fra Kiropraktorfonden, præsenterede resultater fra deres forskning under overskriften Hvad afgør længden af et sygdoms- og behandlingsforløb?. Fra NIKKB havde forskerne Jan Hartvigsen, Lise Hestbæk og Mette Jensen Stochkendahl indlæg om forskningens stade, bevægeapparatet, klagesager og brystsmerter. Temadagen, der afholdes hvert andet år, hen- vender sig til alle, der har interesse i den sammenhængende sundhedssektor, praksisbaseret forskning inden for kiropraktik og kvalitetsudvikling på området. Temadagen var også godt repræsenteret af politikere og beslutningstagere fra både regionerne og universitetsmiljøet på SDU. Her var emnet især de politiske visioner for det kiropraktiske område og uddannelsens fremtidige struktur. For NIKKB er det vigtigt at være med til disse arrangementer, da synlighed omkring instituttets forskning og virke er vigtig for at skabe og opretholde dialogen med alle parter i det danske sundhedssystem. Dette gælder både politisk og fagligt for at sikre, at instituttet til stadighed er i front i forhold til samfundsrelevant forskning og at kendskabet til vores arbejde når ud til praksis og patienter. Vi opfordrer i øvrigt alle med interesse i kiropraktik og vores forskning at kontakte instituttet, hvis man vil høre mere om vores mange indsatsområder. Nøgleordene for NIKKB s forskning er kvalitet og relevans og netop relevansen sikres gennem fortsat dialog med vores mange brugere. Og gennem dialogen opnår vi videndeling. Husk, at du altid kan læse mere om vores aktiviteter på: Stand fra Lægedage 2007

18 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Der er stadig ledige pladser på vores akupunkturkursus i november måned: Kurset tager udgangspunkt i specifikke problemer, som bl.a. skuldersmerter, nakkesmerter, low-back pain, hovedpine og knæsmerter. Problemløsning er nøgleordet, og der lægges specielt vægt på de diagnostiske overvejelser, herunder relevante tests til at bestemme, hvor lidelsen er lokaliseret. Efter en kort praktisk repetition i form af case stories med efterfølgende behandling af tidligere indlærte behandlinger, vil nye akupunktur- og triggerpunkter blive introduceret og sat i perspektiv til tidligere indlærte. Efterfølgende vil de nye punkter blive testet ved praktiske øvelser. Herudover vil segmental akupunktur og elektroakupunktur for udvalgte lidelser blive introduceret, og vi vil diskutere behandlingsstrategien ved anvendelse af forskellige teknikker. Undervisere er: overlæge og seniorlektor ved Sheffield University Palle Rosted samt tandlæge ved Amager Tandplejecenter Mads Bundgaard. Kurset løber af stablen i weekenden den november på Comwell Borupgaard, Nørrevej 80 i Snekkersten. Kurset, der forudsætter deltagelse i kursets modul 1, koster DKK Læs mere på side 10 i kursuskataloget. Tilmelding: Er dine digitale røntgenbilleder lagret sikkert og forsvarligt? -NIKKB har løsningen... Vi lancerer nu en sikker elektronisk billedserver, der på attraktive abonommentsvilkår opbevarer alle klinikkens digitale billeder. Samtidig giver vores PACS-løsning klinikken mulighed for let og sikker kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter via det lukkede Sundhedsdatanet. Hold øje med vores informationsfolder i posten Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Pernille Søndergaard Madsen Jan Hartvigsen Part of NIKKB s opgaver fastsættes og finansieres af Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne

19 R e n t d a n s k f i r m a NYHED POWERLASER TM 500 basic Ny model af POWERLASER TM 500 Minimalistisk og funktionelt design 2 basale funktioner: 100mW eller 500mW Fås i flere varianter, fra inkl. moms. Gratis prøve 3 uger Afprøv POWERLASER TM i din egen klinik gratis i 3 uger. Ring og hør nærmere på T: Undgå overdosering! Brug kun 100mW på særligt følsomme områder og få meget bedre resultater. Ring og hør hvorfor eller få hele forklaringen på et af vores kurser. Gratis kursus i laserterapi I samarbejde med fysioterapeut Jesper Kousted: Specielt for fysioterapeuter og kiropraktorer: København: København: Odense: Vi arrangerer også gerne et kursus på klinikken. Ring og aftal et tidspunkt på T: Læs mere på eller mail: POWERLASER TM 500 MkIII classic Det ultimative laserterapi værktøj POWERLASER TM 1000 MkIII 1000 mw fordelt på 3 laserdioder. Ideel til sportsskader, inflammationer o.l. Verdens største terapilaser Gigtsmerter Sportsskader Muskelsmerter Overbelastningsskader Sårheling Afprøv gratis i din klinik! GIGALASER TM GIGALASER TM Pay-per-Use Vi stiller GIGALASER TM til rådighed og du betaler kun for selve anvendelsen. Rekvirér Cost/Benefit Analyse, der viser hvorledes GIGALASER TM kan blive en rigtig god investering.

20 En rejse er slut En rejse er slut syv fortsætter syv fortsætter Jeg vil gerne starte denne artikel med at rette en stor, stor tak til alle vores fantastiske sponsorer: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Dansk Kiropraktor Forening, Falck Healthcare og Foreningen af Nordiske Kiropraktor Studerende for at have givet 7 studerende muligheden for at deltage i dette års World Congress of Chiropractic Students (WCCS) i Mexico City. Jeres støtte er uvurderlig! Af kiropraktorstuderende Sanne Løbner på vegne af SDU s WCCS-chapter Udpluk af bedrifter Den største bedrift i det forgange år er, at WCCS har haft en praktikant i form af Dr. Molly Meri Robinson (uddannet fra Northwestern College of Chiropractic) i WHO s hovedkvarter i Geneve. Det har resulteret i, at der nu er oprettet en fast stilling til en kiropraktor, som varetages af selvsamme person. Stilhed før storm eller? Der var spænding i lokalet, da kongressen blev åbnet måtte svenskerne være med eller ikke? De fik diskussionsret, men ikke stemmeret. En årelang diskussion slutter forhåbentlig næste år, når den svenske undersøgelse afgør standarden på Skandinaviska Kiropraktorhögskolan i Sverige. En rejse er slut - syv fortsætter Studenterdelegationen: Fra venstre: Anders Jørgensen, Julie Laiback Rasmussen, Sandra Næsby Hansen, Magnus Lerche, Alexander Meier, Sanne Løbner og Sejer Ebersole. SDU s proposal SDU medbragte i år et forslag om, at hver skole skal fremstille en poster, der beskriver deres uddannelsesprogram og indeholder kiropraktisk information fra det pågældende land eller stat. Forslaget blev vedtaget, og vi var stolte af vores poster, som vi fik trykt i Mexico City! Det giver os mulighed for på tryk at vise, hvor forskningsfokuserede vi er i Danmark og på SDU. SDU på verdenskortet Parker blev dog vært i 2010 Med tanke på de fremtidige 3 nye skoler i Europa: Barcelona, Madrid og Schweiz, lå der et godt argument for, hvorfor kongressen skulle til Europa igen. Det lykkedes dog ikke, men SDU blev placeret på verdenskortet endnu engang. Fremtiden i SDU s WCCS-chapter Vi agter at følge udviklingen med den svenske skole hele året og ser frem til en afgørelse på den iværksatte undersøgelse i marts Arbejdet frem mod næste års kongres i New Zealand kommer til at bestå af udfærdigelse af ligeså gennemarbejdede proposals, som SDU havde med i år. Derudover er vi i gang med et hjemmesideprojekt omkring en artikeldatabase. Den personlige betydning er ubeskrivelig 123 studerende fra 25 forskellige skoler i hele verden, med hver deres meninger, holdninger og tanker. Så er det vel heller ikke mere specielt? Jo, det helt specielle er den iver og begejstring, der er for at få lov til at diskutere med ligesindede. Dette år var helt unikt. Der var en atmosfære af fællesskab og en passion, som jeg ikke har oplevet på tidligere kongresser. Syv studerende fra SDU er hjemme fra Mexico, så den rejse er slut, men vi fortsætter alle hver vores rejse i den studenterpolitiske verden. Det at opleve, at man gør en forskel, er stort. Det at opleve, at man som organisation gør en forskel på verdensplan, det er ikke til at forstå. Jeg kniber mig selv i armen for at være sikker på, at jeg virkelig er så privilegeret at være en del af noget så stort. Jeg er bare så taknemmelig. 20 0KIROPRAKTOREN NR

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Patientsikkerhed & patientforsikring

Patientsikkerhed & patientforsikring Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse

Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Navn _Spare og Låneforeningen for Lærere og Lærerinder i Odense Helbredserklæring L Adresse Policenr. 646 972 516 0 Helbredsoplysninger for: Navn Cpr.nr. - Beskæftigelse Adresse Postnr. og by Ved besvarelse

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Kiropraktikkens historie i Danmark

Kiropraktikkens historie i Danmark Per Jørgensen Kiropraktikkens historie i Danmark UNIVtRSITÅl SBISLiO) HCK Klél. - ZENTRAL6I5UGTHEK - Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Formandens forord 10 Forord 11 1. del: "Kiropraktikkens rødder"

Læs mere

Erstatning i patientskadesager

Erstatning i patientskadesager Erstatning i patientskadesager v. Camilla Hammer Kontorchef Ankenævnet for Patienterstatningen D. 26. august 2015 Lidt om systemerne 3 Kvalitetsregulering i sundhedsvæsenet 1988: Patientklagesystemet Formål:

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

K I R O P R A K T O R E N

K I R O P R A K T O R E N 9 NOV 2006 K I R O P R A K T O R E N T i d s s k r i f t f o r m e d l e m m e r a f D a n s k K i r o p r a k t o r F o r e n i n g NIKKB NYT Ny viden essentiel for sundhedsområdet Forskningstemadag blev

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Ankenævnet for Huseftersyn

Ankenævnet for Huseftersyn Ankenævnet for Huseftersyn Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Formandens beretning 1. Generelt om Ankenævnet for Huseftersyn 1.1. Ankenævnets historiske baggrund 1.2. Ankenævnets nedlæggelse 1.3. Ankenævnets

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

REPORTAGE: International studenterkongres forankrer sig

REPORTAGE: International studenterkongres forankrer sig Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: DKF s Årsmøde 2009 NIKKB NYT: Behandling af spædbørnskolik REPORTAGE: International studenterkongres forankrer sig NR.6 2009 KIROPRAKTOREN NR.5

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor

DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE. for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor DANSK KIROPRAKTOR FORENINGS STANDARDANSÆTTELSESAFTALE for turnuskandidaters ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor (Opdateret april 2010) DKFs standardansættelsesaftale for turnuskandidater

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

STUDENTERINFO OOO. Information til DKFs studentermedlemmer. September 2009. Indhold Orientering fra formanden

STUDENTERINFO OOO. Information til DKFs studentermedlemmer. September 2009. Indhold Orientering fra formanden Information til DKFs studentermedlemmer September 2009 Indhold Orientering fra formanden Information til medlemmer 1. Journalpligt 2. Provision i turnus 3. Influenza A 4. Årsmøde og generalforsamling 2009

Læs mere

Tema: DKFs årsmøde 2008 Forskning: Bevillinger fra Kiropraktorfonden NIKKB NYT: Lederskifte

Tema: DKFs årsmøde 2008 Forskning: Bevillinger fra Kiropraktorfonden NIKKB NYT: Lederskifte Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Tema: DKFs årsmøde 2008 Forskning: Bevillinger fra Kiropraktorfonden NIKKB NYT: Lederskifte NR.6 2008 KIROPRAKTOREN NR.5 2008 0 xxx Bestyrelsens leder

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Nyt målprogram tiltrådt

Nyt målprogram tiltrådt Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening DKF ÅRSMØDE 2010 Nyt målprogram tiltrådt NYT NIKKB NYT Kæmpe praksisprojekt sat i gang Kiropraktorfonden Rekordbevilling til efteruddannelse NR.6

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

KIROPRAKTOR. Samarbejdsaftale. mellem. [CopenFysio ApS ] [ ] CopenFysio Aps. Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø, Tlf. 70209499 www.copenfysio.

KIROPRAKTOR. Samarbejdsaftale. mellem. [CopenFysio ApS ] [ ] CopenFysio Aps. Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø, Tlf. 70209499 www.copenfysio. KIROPRAKTOR Samarbejdsaftale mellem [CopenFysio ApS ] & [ ] 1. PARTERNE Mellem CopenFysio ApS Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø CVR nr. 29 30 69 15 (i det følgende benævnt Virksomheden) og Navn CPR-nr.

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet Helle Bødker Madsen Lektor, cand. jur. Juridisk Institut Afdelingen for Offentlig Ret Aarhus Universitet Bartholins Allé, bygn.1350 DK-8000 Århus C Tlf.: 8942 1467 Fax: 8942 5353 E-post: hbm@jura.au.dk

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse 1. Policenummer Skadenummer (udfyldes af If) For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf. arbejde Mobil 2. Skadelidte For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Lægeforeningen Februar 2008 Lægeforeningens oplæg: Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet skal være enkelt at bruge. Det skal være lærende, og patienterne skal

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere