Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion 2014 NR. 3 SEPTEMBER

Transkript

1 Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Religion 2014 NR. 3 SEPTEMBER

2 Bidragsyderne. Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside. Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Sine Jensen Anmelderredaktør: Stine Svalgaard Larsen Øvrige redaktion: Peter Jensen og Kirsten Falkesgaard Slot Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter. Forsidebillede: Egedes kirke, Palaseqarfik Aasiaat (Egedesminde Præstegæld), Aasiaat Grønland (Foto: Sine C Jensen) Afleveringsfrister: 1. november februar maj august 2015 Ændringer kan forekomme Medlemskontingent: Kr. 420 pr. år Kr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister) Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat. Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted. Abonnement: En årgang kr. 300 Enkeltnumre kr. 100 Annoncepriser: Kr for 1 side Kr for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr (kr pr. stk). Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos: trykteam svendborg a/s Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg tt@trykteam.dk Tlf: ISSN (trykt udgave) ISSN (online) 2 RELIGION NR

3 Redaktionelt Kære læsere I læsende stund er skoleåret godt i gang efter sommerferien, og forude venter ferien, hvor der måske bliver rigelig tid til at studere dette blad og særligt åbenbaringen efterårs- fra Åndemaneren, som fremover vil være at finde i bladet. Brug gerne ferien til at forsøge at lave de helt rigtige alterbrød eller den mest fantasifulde skiltekommentar. Bladet vil i udstrakt grad ligne sig selv og begynder vanen tro med Nyt fra Bestyrelsen. At der i skrivende stund ikke er en fagkonsulent præger disse sider. Den første artikel, vi bringer, er fra Peter Kemp og er bragt med tilladelse af forfatteren såvel som Ole Andreas Kvamme, redaktør af Religion og livssyn, hvor den første gang blev trykt i Religionslærerforeningen i Norges tidsskrift 2/2014. Artiklen Etik, verdensborgerskab og religion eller To hjem tager temaet fra sidste nummer af Religion op på en anderledes måde, ved verdensborgeren, end forrige blads artikler. Peter Kemps artikel udmærker sig ved også at henvende sig til de læsere, der er beskæftiget med KS. Den næste artikel er af Dorthe Enger, der viser, hvorledes man kan anvende Religionskritik som rød tråd i religionsfaget. Artiklen bringer med sit ståsted i den konstruktive postmodernitet flere konkrete forslag til, hvordan undervisning kan tilrettelægges med en religionskritisk vinkel. Den tredje artikel af Caroline Schaffalitzky de Muckadell og Martha Haahr fortsætter indenfor etikken. Fokus er anvendelsesorienteret, som titlen angiver Forslag til en simpel model for arbejde med etisk analyse i religionsfaget. Sidste artikel i denne omgang er forfattet af Sandra Tøttrup Jensen, kandidatstuderende i religionssociologi ved KU. Heri vil læseren få aktuel viden om New Public Management, ikke mindst om Mere kirke for pengene fører til mimetisk implementering af NPM i Folkekirken. Så er der en plads til en særlig privilegeret talesituation i kraft af Åndehullet bladet er blevet udvalgt til at virke som mediator mellem læserne og Åndemaneren. Vi har herfra modtaget materiale til et uforpligtende smil eller to. Åndehullets indhold ligger ikke fast, men afhænger naturligvis af de spændende åbenbaringer Åndemaneren får (også fra læserne). Kollega til kollega indeholder nok engang et elevindlæg i form af endnu en projektopgave fra B-niveau, denne gang et spændende indlæg om Folkekirken som Helligtsted af Kristoffer Johan Nielsen. Undervisere kan inspireres til skriftelighed, også på c-niveau. Andet og sidste indslag ved Jørn Borup er DASR s informationer om foreningens arbejde. Bladet har denne gang hele syv anmeldelser af forskellige bøger. Som det fremgår af anmeldelserne, er flere af anmelderne meget aktive og har læst mere end én bog, og redaktionen er meget glade for vores trofaste anmeldere. Går du med en anmelder i maven, så er der dog også plads til dig i anmelderkorpset, for som anmelderredaktøren skriver, er det muligt for alle interesserede at henvende sig som anmelder. Hermed også velkommen tilbage fra veloverstået barsel til et af bladets faste rubrikker: Materiale til anmeldelse. hilsener redaktøren REDAKTIONELT 3

4 Nyt fra bestyrelsen Det har været en god sommer og weberburkaen har været brugt flittigt. Foto Signe Elise Bro Det bliver på mange måder et spændende og særdeles udfordrende skoleår, vi lige er gået ind i. Vi skal have ny fagkonsulent, regeringen har varslet et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser og på foreningsfronten har vi sat en del spændende kursus-skibe i søen: et internatkursus om religion på B-niveau, et regionalkursus om religiøs etik på Fyn og et rejsekursus til Rusland og der er endda en del mere i støbeskeen! Når jeg skriver et spændende skoleår mener jeg det naturligvis positivt, men spændende på den ufede måde (som vores elever siger) har det været at være fagkonsulentløs i flere måneder. Det er forhåbentlig ikke noget, særligt mange af jer har nået at mærke noget til, men det er en principiel nedprioritering af vores fag, og det finder vi naturligvis dybt kritisabelt. Fagkonsulenter har mange opgaver, og det er i forvejen problematisk, at deres stillinger som fagorganisatoriske bannerførere efterhånden er så kraftigt beskårede, at de har svært ved at nå alle opgaver på en tilfredsstillende måde. Men når der slet ingen fagkonsulent er, sker der jo ingen ting; der er ingen til at tale fagets sag, når eftersynet kommer, ingen til at diskutere fagets historik, udvikling og sikre kontinuiteten og ingen til at sørge for, at de nye kandidater (der endda spises af med et beskåret fagdidaktikkursus) kommer godt ind i faget. Et af de største problemer ved gymnasiereformen og den samtidigt indførte selvejeordning er, at den nationale standard er i fare. Med rektorerne som næsten enevældige ledere, der f.eks. kan tildele undervisningskompetence stort set uden at skele til faglige kvalifikationer, og som kan fremme forskellige kæpheste (f.eks. højere årskarakterer end nabogymnasiet eller fagligt udvandede fagtilbud, hvis hovedformål er at indkassere tilskudskroner frem for at sikre en tilfredsstillende undervisningskvalitet), spiller fagkonsulentens sikring af den høje faglige standard og professionalisme en uvurderlig rolle. Vi i Religionslærerforeningens bestyrelse mener i høj grad, at fagkonsulenterne er vores bedste garanter for opretholdelsen af en national standard, herunder en ens- 4 RELIGION NR

5 artet evaluering af elevernes/kursisternes faglige standpunkt og en hensigtsmæssig udvikling af deres studiekompetencer. Fagkonsulentens rolle som faglig bannerfører er væsentlig i flere sammenhænge. Det gælder f.eks. samarbejdet med de faglige foreninger, hvor man bl.a. er med til at aktualisere fagene og sikre deres relevans i 2014 og dermed kontinuerligt medvirker til at løfte det faglige niveau og udvikle de gymnasiale uddannelser. I den nærmeste fremtid bliver dette samarbejde af største betydning, ikke mindst pga. den omstillingsproces, gymnasieskolen står midt i. Vi håber derfor på, at flere gode og kvalificerede religionsvidenskabelige ildsjæle vil søge stillingen, også selv om den er så kraftigt beskåret. Om stillingen slås sammen med historie eller ej, betyder i denne sammenhæng mindre. Vi ønsker os en (religions)fagligt stærk samarbejdspartner og glæder os til i fællesskab at tage de mange kampe og løse de nødvendige og spændende udfordringer, fremtiden måtte bringe, med det fælles formål at sikre den bedst mulige kvalitet i religionsundervisningen. På bestyrelsens vegne, Signe Elise Bro FORLAGET UNIVERS - et univers af viden Japansk religion Klassiske myter og magiske ritualer, politisk religion og moderne udfordringer. Shinto, buddhisme, nye religioner og religion i diaspora. Religiøs tradition og diversitet i en fascinerende religionshistorie. Sekularisering og spiritualitet, subtil filosofi og levende folkereligiøsitet. Repræsentative tekster og baggrundsviden formidlet til målgruppen. japanskreligion.dk har ekstramateriale til bogen med tekster og billeder, videoer og links. 208 sider, rigt illustreret, 249 kr. info@forlagetunivers.dk Gymnasieskolen. NYT FRA BESTYRELSEN 5

6 Etik, verdensborgerskab og religion eller To hjem Af Peter Kemp Peter Kemp (f. 1937), er dr. theol. & phil., professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, (Århus Universitet, Campus Emdrup). Anmelder af filosofi ved Politiken Medstifter af foreningen Filosofisk Forum Leder af Center for Etik og Ret fra Præsident for den 22. verdenskongres i filosofi i Seoul, Korea, Seneste bøger Filosofiens Verden (2012), Verdensborgeren (2005/2013) og Engagementets Poetik (1974/2013) Ordet etik kommer af det græske etos, der oprindelig betyder det hjemlige, det tilvante. Det tilvante er det, jeg er blevet vant til, og vant kommer af våning, bolig og betyder således også det hjemlige (nøjagtigt som det tyske Gewohnheit og det engelske habitude). At have et hjem er at have et tilhørsforhold. Og hjemmet står oprindelig og normalt for det gode liv, jeg havde og stadig ønsker at have. Hjemmet er den oprindelige fortrolighedssfære, der er mesterligt beskrevet af Emanuel Lévinas i hans værk Totalitet og Uendelighed (Kemp, 1991, 2. kapitel). Men enhver livshistorie har en forhistorie, en større historie, jeg får fortalt, og hvert livsrum en større verden, det indgår i, og hvor jeg kan lære andre sprog og dermed møde fremmede mennesker. Grækerne talte om verden som oikumene ge, den jord, hvor man har sit hjem (oikos), dvs. den beboede jord. Denne artikel skal handle om to former for tilhørsforhold, der strækker sig ud over hjemmet som fortrolighedssfære: det politiske og det kristelige. Det ene angår den samfundsmæssige dimension, det andet den religiøse dimension. Ingen af disse dimensioner handler kun om etik eller om at være hjemme et sted, hvor man oplever det gode og antager visse normer. Politik handler også om magt og interesser, medens kristendommen også handler om frelse fra meningsløsheden. Men hvad det politiske angår, udøves magt og interesser i det politiske rum og i den politiske historie og må derfor forholde sig til en etik i politik og kosmopolitik, og hvad kristendommen angår henvender forkyndelsen om frelse sig til et menneske, der kaldes til eller har hjemme i et fællesskab, hvor det gode kan udøves. 6 RELIGION NR

7 Medborger og verdensborger Tilhørsforholdet på det politiske plan hedder (med)borgerskab. Borgerskabet er en idé om at have ansvar for sine medborgere. Der er et ansvar på det politiske plan som ligner ansvaret på det personlige plan, idet jeg som borger må svare for, hvordan jeg behandler andre borgere, ligesom jeg i et venskab og som medlem af en familie eller lignende må svare for hvordan jeg forholder mig til andre. Ansvaret som borger har man, hvad enten man kan lide det eller ej, fordi livet sammen med andre borgere rejser en række problemer som må løses, hvis samfundslivet skal fungere. Dette samfundsliv er mit oprindelige politiske hjem. I min bog om Verdensborgeren (Kemp 2005 / 2013a) har jeg søgt at vise at dette politiske hjem med dets historiske og geografiske rum i dag må indgå i en kosmopolitisk (verdensborgerlig) horisont. Vores idé om det nationale hjem må udvides til en idé om det kosmopolitiske hjem, så vi bliver f.eks. danske eller norske verdensborgere. Nationalhistorie og verdenshistorie Det betyder, at vi må indsætte vores nationale historie i en verdenshistorie. Siden Hegel skrev sin filosofihistorie som en verdenshistorie er begrebet herom ofte blevet mistænkeliggjort, ikke mindste af Kierkegaard. Men Kierkegaard og eksistensfilosofferne efter ham indskrænkede filosofien til eksistensfilosofi; de ville ikke høre tale om politisk filosofi. Det ville Marx og hans efterfølgere derimod, men de afviste til gengæld eksistensfilosofien. I nyere tid har J. Fr. Lyotard (Lyotard, 1979) angrebet troen på de store historier, som vi finder hos Hegel og Marx og i det 20. århundrede hos de politiske ideologer, som har søgt at retfærdiggøre totalitære regimer med forskellige former for verdenshistorier. Men der findes en form for verdenshistorie, der er antitotalitær, og det er historien om verdensborgeren, der begynder hos de stoiske filosoffer, især Cicero (106-43), der opfandt begrebet om humanitas, menneskelighed som det fælles træk for alle, der er borgere i menneskeslægtens samfund Deraf opstod tanken om det dobbelte borgerskab, dvs. at mennesker hører hjemme i to samfund: det politiske samfund og det kosmopolitiske samfund. Fortrængningen af verdensborgeren Men i Europæisk historie er denne tanke helt ind til nyere tid ofte blevet fortrængt i flere omgange. Først af Augustins teologi og i det hele taget af den teologiske idé om en spænding mellem borgerskab i to riger: Guds Rige og verdens rige. Men dette dobbelt borgerskab brød sammen, da spændingen mellem de to institutioner blev til en konflikt i takt med, at nationalstaterne følte sig mere og mere suveræne, dvs. selvstændige med ret til hver for sig at ordne deres egne affærer. ETIK, VERDENSBORGERSKAB OG RELIGION ELLER TO HJEM 7

8 Denne nationalisme gav lige så lidt som Augustins teologi plads til nogen idé om verdensborgeren. Denne dukker først op igen i oplysningstiden i 1700tallet, hvor, den kulminerer i Kants retsfilosofi, sådan som denne blev formuleret i hans bog om Etikkens metafysik fra og i tidligere mindre skrifter, især skriftet Til den evige Fred fra Her taler Kant om, at der gælder en universel besøgsret, dvs. en ret for alle mennesker til frit at rejse hen hvor de vil og ikke bare besøge hinanden, men handle med hinanden. Oplysningstidens idé om verdensborgeren er således mere end en idealistisk tanke om alle menneskers fornuftsfællesskab. Den bliver en metapolitisk ledestjerne for al politik, der vedrører verdenssamfundet som heldhed. Men der var dengang ikke andre store globale spørgsmål end sikringen af verdensmarkedet, dvs. fred mellem de førende handelsnationer som Spanien og Holland og fred mellem disse og de fremmede verdensdele, man handlede med. Der var ganske vist krige indenfor de enkelte verdensdele, i Europa Napoleonskrigene, krigene i Nord- og Sydamerika osv., men ingen af disse krige blev opfattet som et brud på verdensfreden, som man i øvrigt slet ikke forestillede sig, men som brud på freden mellem enkelte lande. Først den 1. Verdenskrig, der begyndte i Europa men bredte sig til andre verdensdele, gjorde det nærliggende at tænke kosmopolitisk, og det var da også Kants idé om verdensfred og verdensborgerskab, der lå bag den amerikanske præsident Woodrow Wilsons 14 punkter fra januar 1918 om retningslinjerne for afslutningen af verdenskrigen. Men de store nationer i Europa blev ved med at tænke nationalistisk og pålagde ved fredsslutningen Tyskland en så stor skadeserstatning, at nazismen kunne få tag i folk og føre det ind i en ny verdenskrig. Wilsons anstrengelser for at oprette et effektivt Folkeforbund blev da heller ikke en succes; ikke engang i hans eget land, USA kunne han få Senatets støtte til dette forbund. Efter 2. verdenskrig lykkedes det at få stiftet FN, men selvom FN-pagten er en pagt om at oprette et verdenssamfund, tænkes dette stadig ikke som mere end en samling af nationer og idéen om et verdensborgerskab som et transnationalt borgerskab af 2. grad nævnes ikke. Vi finder da heller ikke i tiden efter 2. verdenskrig, at verdensborgerideen spiller nogen rolle hos filosoffer og sociologer. Det skyldes sikkert, at verden straks efter afslutningen af verdenskrigen blev opdelt i Øst og Vest, i den kommunistiske lejr og den såkaldt frie verden. Verdensborgeren efter Murens fald Det er først efter Berlin-Murens fald i 1989 og opløsningen af Sovjetunionen i 1991 at verdensborgerideen begynder at dukke op hos filosoffer og sociologer i 90erne. Det gælder bl.a. filosofferne Jacques Derrida i Frankrig, Martha C. Nussbaum i USA, Jürgen Habermas i Tyskland, og sociologerne David Held i England og Ulrick Bech i Tyskland. Et nyt stort globalt problem var ganske vist dukket op allerede i 70 erne, nemlig forureningen af vand, luft og fødevarer. Men det førte ikke til at man dengang genoptog verdensborgertanken, sikkert især på grund af den ideologiske Øst-Vest- blokering. Men i dag, hvor denne blokering ikke længere eksisterer, fordi krig og fred nu ikke 8 RELIGION NR

9 længere anses for et særligt Øst-Vest problem, kan man igen forholde sig globalt til verden. I min bog om Verdensborgeren har jeg foruden menneskets forhold til naturen, herunder det som i dag er det helt store problem: forholdet til den globale opvarmning, nævnt et andet stort globalt problem, sameksistens mellem kulturer og nationer, og som et tredje globalt problem reguleringen af verdensøkonomien, som efter finanskrisen i 2008 har overskygget alle andre, dertil kommer som det fjerde den globale kriminalitet. Det er disse globale problemer, der i dag skaber verdenssamfundet, ligesom et enkelt folks problemer (der mindst består i sikring af bolig, klæder og føde til alle) binder mennesker sammen i en politisk enhed. Og ligesom den politiske enhed konsoliderer sig med en historie og et territorialt rum, må verdenssamfundet konsolidere sig med en verdenshistorie og globale institutioner til gavn for verdensborgeren i form af transnationale domstole til at dømme om globale forbrydelser, desuden fælles regler for trafik, kommunikation, handel, forurening osv. Derved bliver verdenssamfundet indrettet som et globalt hjem, og den kosmopolitiske idé bliver som meta-politisk princip bestemmende for vores globale politiske liv. Det mytisk-poetiske sprog I kristendommen er der tale om hjem i en helt anden dimension end den politiske. Sproget er ganske vist lige så lidt som det politiske og kosmopolitiske sprog videnskabeligt. Der tales ikke om empiriske data og hændelser, som kan bevises eller afkræftes. Det religiøse sprog, sådan som jeg har søgt at vise det i min bog Engagementets Poetik (Kemp, 1974, 2013b), er mytisk-poetisk. Dvs. det er en metaforisk poetisk udtryksform der baserer sig på grundlæggende fortællinger om en mening med menneskets liv. Disse fortællinger, som kan have mange varianter, svarer på spørgsmålene: Hvorfor er jeg her? Hvorfor opfatter jeg et menneske, mig selv og den anden, som uerstatteligt? Hvad er det gode liv? Hvad er det onde? Hvad er fortabelse og hvad er frelse? Og de svar, som det religiøse sprog giver, kan ikke være oversættelser af ikke-mytiske idéer. De kan kun udtrykkes i deres eget sprog. De kan ikke siges på nogen anden måde. Men disse mytisk-poetiske fortællinger kan forenes med historiske fortællinger, der ikke nødvendigvis er korrekte beretninger om faktiske kendsgerninger, der kan bekræftes af forskning af kilder, men tolkninger af disse beretninger, sådan som de kristne fortællinger om Jesus er fortolkninger, der formulerer betydningen af det, de fortæller om hans historiske forkyndelse og færden. I kristendommen ser vi således en sådan sammensmeltning af myte og historie, idet en historisk skikkelse også bliver en mytisk skikkelse, der som Kristusfiguren bliver centrum i det, jeg har kaldt et mytisk-poetisk poem eller digt om frelse og fortabelse. Det religiøse hjem, den forestilling om vores bolig, der opstår her, er således både fundamentalt poetisk og historisk. I Johannesevangeliet siger Jesus, at Faderen vil elske den, som holder fast ved hans ord, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham (Johs.ev. 14,23). I den forstand er ikke bare kristendommen, men enhver religion forankret i et forhold til et mytisk ETIK, VERDENSBORGERSKAB OG RELIGION ELLER TO HJEM 9

10 hjem. I kristendommen er hjemmet ikke alene mytisk-poetisk, men også historisk, idet fortællingen om den religiøse bolig har en særlig tilknytning til en historisk person og en række begivenheder, der har skabt de institutioner, dvs. kirker, der med ritualer og prædikener fastholder erindringen om urbegivenheden. Politik og kristendom Hvordan forholder det politiske hjem sig til dette religiøse hjem? Der kan næppe være tvivl om, at politik hos nogle mennesker bliver deres religion. Det kan være fordi de afviser enhver religion, men det kan også være fordi den politiske ideologi tillægges en religiøs funktion og opfattes som en myte om frelse og fortabelse, f.eks. en Gudmed-os ideologi. Man kan ligeledes forstille sig at verdensborgeridéen opfattes som en religiøs idé om verdens frelse. Handler verdensborgeridéen ikke om virkeliggørelsen af et fælleskab mellem alle mennesker, og ville det ikke være verdens frelse? Det er imidlertid ikke en religiøs forløsning, jeg har villet bidrage til med min bog om Verdensborgeren. Derfor har jeg i den nye udgave indsat et afsnit med overskriften: Verdensborgerskab er ikke en religion (Kemp, 2013a, s ). Med støtte i Augustins og Kants overvejelser om forholdet mellem kristendom og politik hævder jeg, at den kristne fortælling om Guds Riges komme ikke er identisk med fortællingen om dannelse af et verdensborgerfællesskab. Idéen om Guds rige er forestillingen om et kærlighedsfællesskab, der er helt uden kamp om magt og med modstridende interesser, medens det politiske samfund ikke kan og vil afskaffe disse interesser, heller ikke som verdensborgerligt samfund, men netop blot regulere dem, hvad vi i vor tid forsøger at gøre demokratisk, dvs. uden vold, med ytringsfrihed for alle og med mulighed for alle borgeres medbestemmelse. Det betyder ikke, at religion og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Både hos Augustin og Kant bliver kristendommen basis for en fordømmelse af politisk fordærv og dermed en appel til at holde stræben efter magt, manipulation med andre og snævre egeninteresser i ave. Den opfattelse af etik eller det gode liv, som ligger i kristendommen, kan anvendes som målestok for det politiske og kosmopolitiske og dermed som kritisk instans overfor politiske handlinger. To konklusioner Med denne opfattelse er vi ude over Luthers opfattelse af forholdet mellem politik og kristendom, der var præget af en tid, hvor de politiske forhold var feudale og ikke demokratiske. Derfor kunne kristendommen ifølge Luther kun korrigere den politiske magt, når den truede den kristne trosfrihed. Og den synlige kirke måtte nødvendigvis alliere sig med nationalstaten, der skulle beskytte den samtidig med at den fastholdt den på dens rene religiøse funktion. I Luthers lære om de to regimenter (det åndelige og det verslige) lå der ingen appel til det politiske liv om udøvelse af global retfærdighed, endsige om verdensborgerskab. 10 RELIGION NR

11 Vores konklusion er således dobbelt: (1) Verdensborgeren er en metapolitisk forestilling om en overordnet transnational orientering af det politiske hjem, hvor de globale problemer håndteres. (2) Men over denne metapolitiske idé ligger en mytho-poetisk forestilling om et himmelsk hjem,, som er en appel til os alle om både som almindelige borgere og som verdensborgere at skabe det bedst mulig hjem for vores eget folk og for alle folks fællesskab. Referencer: Kemp, Peter, 1974: Engagementets Poetik, Vinten, København, oversat fra fransk: Poétique de l engagement, Seuil, Paris, 1973 Kemp, Peter, 1992: Lévinas, Anis, København Kemp, Peter, 2005: Verdensborgeren som pædagogisk ideal, Hans Reitzel, København Kemp, Peter, 2013a: Verdensborgeren. Pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede, 2. reviderede udgave, Hans Reitzel, København Peter Kemp, 2013b: Engagementets Poetik, med ny indledning, Anis, København Lyotard, Jean-François, 1979: La condition postmoderne, Minuit, Paris Denne artikel har først været trykt i: Religion og livssyn 2/2014, Norge. Vejen mellem Intercource og Bird-in-Hand, Lancaster Pennsvlania, USA. Foto Sine C Jensen. ETIK, VERDENSBORGERSKAB OG RELIGION ELLER TO HJEM 11

12 Zions kirke, Ilulissat, Grønland. Foto Sine C Jensen. 12 RELIGION NR

13 Virkelighedsnære grundbøger Grundbogen til Religion C Grundbogen til Religion C matcher gymnasiereformerne og rummer nye vinkler på faget både fagligt og pædagogisk. Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Dorte Thelander Motzfeldt, Lene Madsen, Sofie Reimick og Trine Ryhave Denne grundbog tilstræber den maksimale aktivering af eleverne. Bog ebog Gymnasieskolen Grundbogen til Religion B Religion: Teori, Fænomenologi, Metode indeholder tekster til teorierne og eksempler på teorierne i brug. Desuden rummer den videoklip med eksempler på de religionsfaglige metoder i brug i form af interview, øvelser og feltarbejde. Dorte Thelander Motzfeldt religionb.systime.dk ibog Bog Grundbogen til KS Kultur og samfund ibog er den digitale grundbog til det tværfaglige samarbejde i historie, samfundsfag og religion på hf. Udgivelsen er fuldstændig opdateret i forhold til læreplanen og går i dybden med fem temaer, fx identitet, samfund og globalisering. Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank ks.systime.dk ibog Bog Religionsportalen Opdateret sommeren 2014 Religionsportalen er den digitale grundbog, der giver mulighed for at arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Kom godt rundt om hele faget fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde. Poul Storgaard Mikkelsen religion.systime.dk ibog Se priser og licenser på shop.systime.dk XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 13 Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk

14 Religionskritik som rød tråd i religionsfaget Af Dorthe Enger Dorthe Enger er cand.mag i engelsk, religion og filosofi og har en master i gymnasieledelse. Hun er ansat ved Hasseris Gymnasium, hvor hun underviser i engelsk og religion. Hun har i 2013 udgivet Religionskritik på forlaget Systime. Formålet med denne artikel er at vise, at en religionskritisk metode kan medvirke til at binde de forskellige områder af religionsfaget sammen. Denne sammenhæng kan også skabes med andre metoder, for eksempel en fænomenologisk, sociologisk eller psykologisk. Her er fokus på, hvordan en religionskritisk metode kan kvalificere og berige arbejdet med religionsfaget. Der tages udgangspunkt i C-niveauet i religion på stx. De fire områder, der udgør indholdet af faget, er kristendom, islam, en tredje verdensreligion og religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode (læreplanen for Religion C, BEK nr 776 af 26/06/2013, bilag 47). Først vil der blive argumenteret for religionskritik som metode. Dernæst vil metoden blive defineret, og der vil blive præsenteret en skabelon, der kan bruges til religionskritisk tekstlæsning. Endelig kommer der forskellige forslag til, hvordan man kan binde de fire områder sammen med religionskritik som redskab. Religionskritik som metode Der er dannelsesmæssige, synergetiske, metodiske og motivationsmæssige grunde til at bruge religionskritik til at binde de fire områder sammen. Det dannelseskrav, der præciseres i formålsparagraffen for stx, indebærer, at eleverne skal stimuleres til at udvikle deres refleksionsevne og deres kritiske stillingtagen, således at de opnår den personlige myndighed, der skal til for at de kan blive borgere i et demokrati (BEK nr 776 af 26/06/2013, stk. 4-5). I formålsparagraffen i læreplanen for Religion C vægtes, at eleverne opnår forståelse for egne og andres holdninger på baggrund af religiøse eller sekulære traditioner (stk. 1.2). Træning i at forholde sig til holdninger er således en metode, hvormed man som lærer kan arbejde med gymnasiebekendtgørelsens dannelsesmål, som ikke mindst i den globaliserede verdens livs- 14 RELIGION NR

15 anskuelsesmæssige supermarked er en vigtig kompetence. Derfor er en religionskritisk tilgang en måde at honorere disse krav på. Endvidere bevirker den religionskritiske vinkel, at fagets områder bindes sammen på en sådan måde, at eleverne kan sammenligne de diskurser, der hersker på tværs af religionerne. Dette kan resultere i en synergieffekt. Man kan således iagttage, at nogle diskurser ligner hinanden, som for eksempel etableringen af væsentlige trossandheder inden for kristendommen og islam. Dette uddybes senere i artiklen. Endelig er denne måde at gribe faget på metodeintegrerende. For at skabe en videnstung platform for kritik, der modvirker en overfladisk og fordomsfuld dømmen af andre menneskers måde at anskue livet på, kan bidrag fra for eksempel sociologien, psykologien, fænomenologien og ikke mindst biologien medvirke til at kvalificere den religionskritiske vinkel. Endelig, men ikke mindst, er religionskritik noget, eleverne synes er spændende. Både fordi de og vi lever i en verden, hvor mange konflikter er baseret på indbydes modstridende måder at anskue livet på, og fordi eleverne er præget af et syn på dannelse, der opfordrer dem til at være kritiske og udtrykke deres mening. Med motivationen som indgangsvinkel kan der skabes en så stærk energi, at den tænder vidensbegæret hos mange. På den måde bliver fagligheden mere rodfæstet og ikke kun baseret på overfladisk læring, målrettet eksamen. Definition af en religionskritisk metode Der findes ikke nogen endelig religionskritisk metode. Metoden vil afhænge af, hvordan man definerer religionskritik og hvilken position, man selv indtager. Religionskritik defineres i denne artikel ikke kun som oplysningstidens kritik og senere den tyske religionskritik (Feuerbach, Marx og Nietzsche) af især kristen og jødisk religion. Her benyttes et bredt syn på religionskritik, der også indbefatter religionernes interne kritik. Med sekulariseringen blev det muligt at betragte religion som fænomen, og dermed blev den også et objekt for videnskab. Før sekulariseringen bestod religionskritikken af den kritik, der opstod inden for religionen selv eller i mødet med andre religioner. Uanset om man benytter et snævert eller bredt religionskritik begreb, vil tilgangen afhænge af, om man har et moderne eller postmoderne udgangspunkt. Har man et moderne udgangspunkt, vil der være en tendens til at fremhæve det videnskabelige perspektiv som det autoritative. Indtager man et postmoderne perspektiv, vil også videnskabens position ses som en konstruktion, et valg af perspektiv. Postmoderniteten opererer således med paradokser; at der eksisterer indbyrdes modstridende perspektiver, der alle gør krav på et være det sande perspektiv. Dette kan resultere i to postmoderne tilgange: En dekonstruktiv og en konstruktiv. Den dekonstruktive tilgang indbefatter ingen bedømmelse eller kritik. Det ene perspektiv anses for at være lige så gyldigt som det andet. Denne tilgang kan tolkes som en reaktion mod præmodernitetens essentialisme og modernitetens fornuftsoptimis- RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 15

16 me. Absolut relativisme bliver svaret. En sådan tilgang vil ikke kunne bruges, hvis man skal understøtte det oplysningsprægede dannelsessyn, der udtrykkes i bekendtgørelsen, og som fordrer, at man udvikler elevens evne til kritisk skelnen og vurderen. Den anden mulighed er den konstruktive postmoderne tilgang, som kan tolkes som en tilgang, der står i et paradoksfelt mellem relativisme og essentialisme. Det betyder, at nok anses alle perspektiver for at være lige sande eller usande alt efter øjet, der ser, men det ikke ligegyldigt, hvilket perspektiv, eller hvilken konstruktion, man vælger. Valg af perspektiv har betydning for, hvordan man ser på sig selv, på andre og på verden. Zenmesteren Nansen ( ) svarede sin elev Joshu, der spurgte ham om Vejen, således: Vejen handler ikke om viden eller ikke viden. Viden er illusion, og ikke-viden er ubevidsthed. 1 Den konstruktive postmodernitet synes således at befinde sig i den samme paradoksale geografi, som Nansen beskriver. Al viden betragtes som tidsbunden, kontekstbaseret og subjektiv, men alternativet er ikke at opgive viden, men at blive bevidst om dens karakter. I denne artikel er der valgt et bredt religionskritik begreb og en konstruktiv postmoderne tilgang til genstandsområdet. Endelig skal det understreges, at begrebet kritik anvendes ud fra ordets oprindelige græske betydning at bedømme eller at skelne. Det vil sige, at denne tilgang ikke inviterer eleverne til at tage parti for eller imod, men til at udvikle en platform, der kan skabe forudsætninger for at træffe egne valg, idet eleverne møder forskellige livsanskuelser og kan reflektere over deres profiler og konsekvenser. Analysemodel til arbejdet med undervisningens materiale Modellen i faktaboksen tager udgangspunkt i den tekstlæsningsmodel, der sædvanligvis bruges i faget religion med overskrifterne præsentation, referat, analyse og fortolkning. Modellen er målrettet en forståelse af og stillingtagen til et givent synspunkt og har en stor detaljeringsgrad for at yde hjælp til arbejdet med materialet. Man kan vælge at tage ét element ud af gangen for eksempel præsentation, så man får vænnet eleverne til at forholde sig til skellet indefra/udefra og ekspert/ikke ekspert - og træne det. Viden om og brug af religionsfagets begreber indgår i analysen, således at modellen kan bruges bredt og ikke kun i forbindelse med religionskritik. Eleven skal kunne identificere religionsfagligt indhold i materialet, forklare eventuelle begreber og også selv kunne bruge religionsfaglige begreber i teksten. Ved at gå materialet igennem med den fagligt analytiske tættekam, får eleven mulighed for at placere tekstens position med udgangspunkt i faglig indsigt. Det betyder, at elevens faglige forforståelse sikrer en dialog med teksten, der i et vist omfang er i øjenhøjde. En vinkel der både kan anvendes diakront og synkront er skellet mellem præmoderne, moderne og postmoderne positioner, der både angiver fortidige positioner, og er udtryk for et samtidighedsprincip, idet de alle stadig eksisterer som valgmuligheder. I faktaboksen er disse positioner forklaret. Ud fra en religionskritisk vinkel er disse po- 16 RELIGION NR

17 De hovedløse buddhaer. Buddhastatuer i Longxing-templet i Zhengding, Kina. Buddhaerne mistede hovedet under kulturrevolutionen i 1960erne. Her er der tale om en moderne position maoismens ateisme der bekæmper religionen. Foto Dorthe Enger. sitioner meget vigtige, da nutidens religionskritiske arena udgøres af sammenstødene mellem dem. Analysen af materialet giver eleverne mulighed for at placere dets position inden for disse kategorier. Hvordan religionskritik kan binde de fire områder sammen I det følgende præsenteres nogle forslag til, hvordan religionskritik kan indgå på tværs af de fire områder. De tre religioner foreslås læst efter hinanden, således at det sikres, at den enkelte religion kommer til at fremstå på sine egne præmisser med sin egen tilblivelseshistorie og fortidige og nutidige kontekst. Undervisning i troslæren i kristendommen og islam kan kobles med en intern religionskritisk vinkel. Man kan tage fat på de interne stridigheder, der som bekendt gik forud for trosbekendelsen i kristendommen og synet på Koranen i islam. Disse stridigheder blev ikke bilagt ved, at det ene synspunkt vandt, og det andet blev undertrykt. I kristendommens trosbekendelser defineres Jesus som både Gud og menneske (Athanasius position over for Arius og gnostikernes). I islam vandt det synspunkt, at Koranen var en del af Allah (ash ariyyaher eller traditionalisterne overfor mu tazilaher eller rationalisterne). De undertrykte synspunkter, der for begge religioners vedkommende sætter spørgsmålstegn ved en bestemt forms guddommelighed en mands og en bogs - eksisterer den dag i dag. I den forbindelse kan man inddrage moderne mate- RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 17

18 Nuns on the bus Ohio: Cincinnati, Ohio i oktober Flere amerikanske nonner tog i bus rundt i USA for at fortælle om deres arbejde og kritisere republikanernes vicepræsidentkandidat Paul Ryans budgetplaner, som de opfattede som uretfærdige. Kampagnen blev også motiveret af, at organisationen Leadership Conference of Women Religious, der repræsenterer størstedelen af de amerikanske nonner, var blevet sat under tilsyn af biskopperne på grund af blandt andet beskyldninger for at praktisere radikal feminisme. Her er der tale om en moderne intern religiøs position kvinder der ønsker en ligeberettiget adgang til politisk magt inden for kirken - over for en præmoderne intern position, hvor den politiske magt er forbeholdt det mandlige køn. Foto Dorthe Enger. riale, der viser kampens aktualitet. Morten Thomsen Højsgaards kritik af Jes Bertelsen kan bruges til at vise de gamle fronters nutidige liv. Et populært-kulturelt eksempel kan være filmen The Da Vinci Code som et visuelt eksempel på gnosticismens genkomst. Inden for islam kan man sætte en tekst af for eksempel Naser Khader over for en tekst af Abdul Wahid Pedersen. Dermed får man indblik i den nutidige kamp mellem rationalister og traditionalister. Hvis man vælger buddhismen som den tredje religion inden for område tre, kan man tage fat på den kritik af hinduismen, som Siddharta Gautamas opgør med kastesystemet udgør. I den forbindelse kan man drage paralleller til Jesus opgør med farisæerne i Bjergprædikenen i Det Nye Testamente. For begge religionsgrundlæggeres vedkommende er der tale om et fokus på sindelagstænkning, men mange kristne og buddhister både tidligere og i dag dyrker deres religion apotropæisk (magisk) eller konsekvensetisk ( kristendommen drejer sig om at overholde de ti bud ). 2 Her kan det være interessant, når man gennemgår religionerne, at sammenstille disse repræsentationer og reflektere over, hvilke formål de forskellige måder at dyrke religion opfylder og eventuelt inddrager sociologien med henblik på at identificere, hvilke grupper, der indtager hvilke positioner. 18 RELIGION NR

19 I modsætning til ovenstående, hvor man starter i fortiden, kan man også gøre den modsatte bevægelse og starte i nutiden og se på nutidige konflikter inden for religionerne og mellem religiøse og ikke religiøse anskuelser. Temaer som religionernes syn på køn, homoseksualitet og videnskab er områder, hvor præmoderne, moderne og postmoderne fløje indenfor religionerne strides. Man kan vælge en konkret sag som for eksempel historikeren Dominique Venners selvmord i Nôtre Dame i 2013 som reaktion mod fransk lovgivning om homoseksuelle ægteskaber. Teksteksempler fra Bibelen, der bruges til at understøtte den negative holdning over for homoseksuelle, kan analyseres, og der kan udvælges eksempler på de forskellige holdninger, der kom til udtryk i den danske debat om emnet, da regeringen vedtog, at folkekirken skulle udarbejde et vielsesritual for homoseksuelle i Her kan man også integrere en analyse af selve ritualet. Den klassiske ateistiske religionskritik og nyateismen udgør, rodfæstet i moderniteten, en krigerisk front mod religionen især i dens præmoderne udformning. Her er der masser af gode tekster, både af de klassiske religionskritikere, Feuerbach, Marx, Freud og Nietzsche, og nyateister som Richard Dawkins og Lone Frank. Hvorfor ønsker enkelte stater i USA at erstatte Darwins evolutionslære med intelligent design? Svaret på dette spørgsmål kan indkredses ved at læse en tekst af en fortaler for ung jord hypotesen som Kurt Wise. Derefter kan man så læse Dawkins kritik af hans synspunkt. En afsluttende analyse og fortolkning af skabelsesberetningerne i Det Gamle Testamente kan sætte de nutidige diskussioner i perspektiv og foranledige en sammenligning af den præmoderne og den moderne forståelse af videnskab og ikke mindst af forskellen på mytens og videnskabens sprog. En mulighed er også at koble en fænomenologisk med en religionskritisk tilgang. Man kan vælge at læse tekster af mystikere i alle de religioner, man gennemgår. Efter en generel indføring i emnet, kan man gennemgå de forskellige måder, hvorpå mystik betragtes inden for religionerne, samt eventuelt mystikkens rolle inden for nyreligiøsitet. Hertil kan så tilkobles en udefra naturvidenskabelig vinkel, idet man kan inddrage kognitionsforskningen, herunder hvordan religiøse og ateister benytter dens resultater til at understøtte deres position. Således kan hjernescanninger, der viser, at der sker noget i hjernen under dyb bøn eller meditation, af religiøse bruges som dokumentation for eksistensen af en åndelig virkelighed. Ateister kan bruge scanningerne til at argumentere for, at en åndelig oplevelse ikke er andet end et fysisk fænomen. 3 Tekster af den amerikanske forsker Andrew Newberg eller af Lone Frank er relevante i forbindelse med dette tema. Fænomenet radikalisering kan også være interessant at undersøge. Radikalisering indebærer, at identifikationen med en livsanskuelse bliver så massiv, at alt der afviger ses som en trussel, der skal udryddes, eventuelt med vold. Religionerne har ikke monopol på dette kikkertsigte, hvad både stalinismen og maoismen kan bevidne. Her kan bidrag fra psykologien understøtte forståelsen af denne aggressive form for religionskritik. Flykaprernes aktion d. 11. september 2001 og Anders Breiviks aktion i Norge i 2011 viser, hvordan bøn og meditation kan indgå som sindsteknikker til at skabe den følelsesmæssige afkobling, der understøtter den voldelige handling. RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 19

20 The Book of Mormon - Eugene O Neill Theater i New York. En mulighed er at inddrage musik og sangtekster til at illustrere forskellen på præmoderne, moderne og postmoderne måder at praktisere religion (ide fra Steen Skov Petersen, Religionslærernes Facebook side Del og stjæl, 1. juli 2014). Musicalen The Book of Mormon er en således en religionskritisk satire, der tager humoristisk livtag med præmoderne religionsudøvelse ud fra moderne og postmoderne vinkler både indholdsmæssigt og musikalsk. Foto Dorthe Enger. Overordnet set kan den religionskritiske vinkel resultere i, at materialet anvendes flere gange i forskellige sammenhænge, således at man opnår den maksimale synergieffekt. Samtidig får eleverne mulighed for at fordybe sig ved at vende og dreje teksterne og se dem ud fra nye vinkler. Konklusion Med de få timer der er til rådighed for et C-niveau fag, er det en fordel med et fokus, der giver sammenhæng. Den religionskritiske vinkel kan selvfølgelig ikke stå alene, men den udgør et bud på, hvordan fagets relevans bliver tydelig for eleverne. Ingen i dag kan undgå at tage stilling til den globale verdens mangfoldighed af livsanskuelsesmæssige muligheder. Både fagligt og dannelsesmæssigt er det vigtigt, at eleverne er klædt på, så de kan navigere i dette stormfulde felt som etiske aktører. Ved at træne kritisk refleksion, som der sker, når man går religionskritisk til værks, inviteres eleverne til atvurdere perspektiver, således at de får gode forudsætninger for selv at tage stilling samtidig med, at de får større forståelse for andres valg. 20 RELIGION NR

21 Faktaboks Religionskritisk analysemodel 1. Præsentation: Afsendervinkel, status, genre, målgruppe Afsendervinkel Indefra En indefra afsendervinkel indebærer, at vedkommende har et personligt forhold til den religion/ livsanskuelse, der tematiseres i materialet. Udefra Brug skellet udefra/indefra til at vurdere graden af afsenderens subjektive engagement i den sag, der tematiseres. På tværs af skellet indefra/udefra går skellet mellem ekspert/ikke-ekspert. Denne skelnen kan bruges til at vurdere graden af viden om emnet. Indefra vinkel Ekspert Personen har et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen, har ekspertviden om den og har ofte en professionel rolle inden for den pågældende religionen/livsanskuelse (fx en præst, imam, rabbiner, (zen)mester, guru, lama, munk, nonne, bevægelsens ledere/undervisere). Vær særlig opmærksom på følgende: En indefra ekspert kan være understøttet økonomisk eller på anden vis af det fællesskab, vedkommende indgår i. Det kan smitte af på udtalelser og formuleringer, at den professionelle rolle også er en levevej. Ikke-ekspert (lægfolk) Personen har et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen, men har ikke ekspertens viden om den pågældende religion/livsanskuelse. Vær særlig opmærksom på følgende: Lægfolk kan dyrke religionen/livsanskuelsen på meget forskellig vis og med forskellige formål. Udefra vinkel Personen har ikke et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen, men har ekspertviden om religionen/livsanskuelsen. Vær særlig opmærksom på følgende: Hvis en udefra kritiker er specialiseret inden for et andet område end religion, gør dette ikke vedkommende til en ekspert i religion. Personen har ikke et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen og har ingen ekspertviden om den. Vær særlig opmærksom på følgende: Ikke-eksperter kan have meget varierende grader af viden om religionen/ livsanskuelsen. RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 21

22 Materialets eller udsagnets status Hvilken betydning/status vil modtageren tillægge materialet? Hvis materialet tilhører en af de nedenstående kategorier, vil dets udsagn oftest tillægges betydelig vægt: En kanontekst (Bibelen, Koranen, m.m.) Officiel religiøs udmelding (for eksempel pavelige rundskrivelser, biskoppelige udtalelser, eller andre officielle udmeldinger) Materiale fra en indflydelsesrig enkeltperson inden for eller uden for religionen/bevægelsen Genre Hvilken genre tilhører materialet? Overvej om der tale om en af disse genrer: Kanontekst, myte (kan være del af kanontekst), ritualbeskrivelse, debatindlæg, debatbog, essay, artikel, litterær tekst (roman, drama, novelle, digt), videnskabelig artikel, populærvidenskabelig artikel. Målgruppe Hvilken målgruppe er materialet rettet imod? Religionens eller livsanskuelsens tilhængere, bestemte fløje inden for religionen eller livsanskuelsen, religionens eller livsanskuelsens modstandere eller alle mennesker? 2. Referat Giv et kort referat med udgangspunkt i materialets struktur: Inddel evt. materialet i afsnit/sekvenser og giv dem overskrifter. 3. Analyse og fortolkning Synspunkt og argumentation Hvad er grundpåstanden? Hvordan argumenteres der? Hvilke ord benyttes til at understøtte grundpåstanden? Hvilken holdning udtrykkes gennem ordvalget? Vrede Forargelse Saglighed/neutralitet Humor m.m. Hvilken reaktion ønskes aktiveret hos modtagerne? Hvilke religiøse/livsanskuelsesmæssige temaer/begreber indgår i materialets argumentation? Hvilke religionsfaglige begreber kan anvendes i analysen? Myte Ritual, overgangsritual Dogmatik Mystik Gudsopfattelser og ikke religiøse livsopfattelser Menneskesyn Syn på frelse/udfrielse Syn på etik, forholdet mellem samfund og religion, sekularisering Meditation, bøn m.m. Kategorierne præmoderne, moderne og postmoderne Hvilken kategori tilhører materialet: Præmoderne, moderne eller postmoderne? Du skal kunne argumentere for dit valg. Test 4. Perspektivering Sammenlign synspunktet i materialet med andre synspunkter. 22 RELIGION NR

23 Faktaboks: Præmodernitet, modernitet og postmodernitet Præmodernitet Modernitet Postmodernitet Tidsperiode Bærende orientering op til ca i den vestlige verden. Findes som bærende orientering i dele af verden i dag og kan vælges som orientering. Begynder i oplysningstiden (1700-tallet) men med rødder i renæssancen (ca ). Bærende orientering i den vestlige verden efter oplysningstiden og kan vælges som orientering i dag. Begynder i 1960 erne, men med rødder i 1800-tallet. Orientring for mange i den vestlige verden og kan vælges som orientering i dag. Syn på religion Ikke til diskussion Konkurrerende opfattelser Alle opfattelser er konstruktioner Syn på tro og identitet Ydre autoritet Indre autoritet Valgt standpunkt og accepteret pluralisme Syn på hellige skrifter Konkret læsning Historisk-kritisk læsning Forskellige læsninger Syn på magt Monarki Aristokrati Oligarki Teokrati Demokrati Demokrati Syn på kønsroller Definerede Ligeberettigede Tilgængelige for alle m/k Noter 1 Abe, Masao: Zen and Comparative Studies (ed. Steven Heine). USA: University of Hawaii Press, Nielsen, Anders: Buddhismen fra Grundbog til Religion C, Systime, 2013, s Newberg, Andrew B.: Principles of Neurotheology. Surrey: Ashgate, 2010 RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 23

24 Udvalgt kommenteret bibliografi: Barbour, I.G.: Religion in an Age of Science, New York: Harper and Row, En præsentation af forskellige positioner inden for forholdet mellem videnskab og religion. Esposito, Hohn L./Dalia Mogahed: Who Speaks for Islam. New York. Gallup Press, 2007 En sammenfatning af et stort datamateriale angående muslimers opfattelse af blandt andet forholdet til Vesten og til terrorisme. Newberg, Andrew B.: Principles of Neurotheology. Surrey: Ashgate, 2010 En præsentation af kognitionsforskningen i forhold til religiøse oplevelser, herunder en sammenfatning af forskellige forskningsresultater. Nielsen, Anders: Buddhismen fra Grundbog til Religion C, Systime, 2013, s En præsentation af apotropæisk, karmisk og nirvanisk buddhisme inspireret af Melford E.Spiro: Buddhism and Society: A Great Tradition and Its Burmese Vicissitudes, University of California Press, 1982 Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund. København: Gyldendal 1998 En fremstilling af postmodernitetens vilkår baseret på Nicklas Luhmanns teorier. Wolz- Gottwald, Eckard: Die Mystik in den Weltreligionen. Petersberg: Verlag Via Nova, 2011 En beskrivelse af mystikken i verdensreligionerne og de forskellige positioner i forhold til dette fænomen. Fra Tariqa Burhaniya, Rødovre. Foto Sine C Jensen. 24 RELIGION NR

25 OMRÅDESTUDIER IRAN Med Iran får du mulighed for at arbejde tværfagligt og dybtgående med et land af storpolitisk betydning. Udgivelsen har både særfaglige introduktioner og tværfaglige temaer. Kaj Pinholt Jespersen KS AT HISTORIE SAMFUND RELIGION ibog Bog 70 interaktive opgaver 45 videoklip 40 opgaver 20 kildetekster 50 illustrationer 45 ordforklaringer ca. 200 sider ebog Iran fås også som trykt bog. iran.systime.dk ISRAEL-PALÆSTINA Israel-Palæstina anlægger tre faglige synsvinkler på Israel-Palæstinakonflikten. Den lægger op til at arbejde problemorienteret og indeholder et varieret materiale. Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen ibog Bog 7 videoklip 8 interaktive opgaver 25 kildetekster 45 illustrationer 70 ordforklaringer 25 opgaver 140 sider ebog Israel-Palæstina fås også som trykt bog. ispa.systime.dk TYRKIET Tyrkiet giver viden om det moderne Tyrkiet historisk, samfundsmæssigt og religiøst. Udgivelsen tager fat på aktuelle emner, giver særfaglige introduktioner og lægger op til tværfagligt samarbejde. NYREDIGERET Deniz Kitir, Ole Bjørn Petersen, Eva Harboe, Stefan Helms Nielsen, Jens M. Steffensen, Kirsten Stordal Pedersen og Jørgen Falkesgaard ibog Bog 55 illustrationer 20 kildetekster 180 sider ebog Tyrkiet fås også som trykt bog. tyrkiet.systime.dk USA - PÅ VEJ ibog Bog Thor Banke Hansen Andreas og Bonne Sindberg Udkommer i efteråret. Se priser og licenser på shop.systime.dk RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 25 Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk