Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Religion 2014 NR. 3 SEPTEMBER

Transkript

1 Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Religion 2014 NR. 3 SEPTEMBER

2 Bidragsyderne. Redaktøren har ret til at bringe artikler fra Religion på foreningens hjemmeside. Kopi og anden gengivelse af Religion er tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Sine Jensen Anmelderredaktør: Stine Svalgaard Larsen Øvrige redaktion: Peter Jensen og Kirsten Falkesgaard Slot Redaktionen deler ikke nødvendigvis bidragsydernes synspunkter. Forsidebillede: Egedes kirke, Palaseqarfik Aasiaat (Egedesminde Præstegæld), Aasiaat Grønland (Foto: Sine C Jensen) Afleveringsfrister: 1. november februar maj august 2015 Ændringer kan forekomme Medlemskontingent: Kr. 420 pr. år Kr. 210 pr. år (studerende, fuldtidsarbejdsløse og pensionister) Kontakt kassereren med oplysninger om cpr.nr. til indberetning af fradrag hos Skat. Kontakt sekretæren ved ændringer i fx navn, adresse eller ansættelsessted. Abonnement: En årgang kr. 300 Enkeltnumre kr. 100 Annoncepriser: Kr for 1 side Kr for ½ side Rabat ved min. 4 helsidesannoncer i samme nummer af Religion kr (kr pr. stk). Bladets bliver udgivet med støtte af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler og trykt hos: trykteam svendborg a/s Grønnemosevej 13, 5700 Svendborg [email protected] Tlf: ISSN (trykt udgave) ISSN (online) 2 RELIGION NR

3 Redaktionelt Kære læsere I læsende stund er skoleåret godt i gang efter sommerferien, og forude venter ferien, hvor der måske bliver rigelig tid til at studere dette blad og særligt åbenbaringen efterårs- fra Åndemaneren, som fremover vil være at finde i bladet. Brug gerne ferien til at forsøge at lave de helt rigtige alterbrød eller den mest fantasifulde skiltekommentar. Bladet vil i udstrakt grad ligne sig selv og begynder vanen tro med Nyt fra Bestyrelsen. At der i skrivende stund ikke er en fagkonsulent præger disse sider. Den første artikel, vi bringer, er fra Peter Kemp og er bragt med tilladelse af forfatteren såvel som Ole Andreas Kvamme, redaktør af Religion og livssyn, hvor den første gang blev trykt i Religionslærerforeningen i Norges tidsskrift 2/2014. Artiklen Etik, verdensborgerskab og religion eller To hjem tager temaet fra sidste nummer af Religion op på en anderledes måde, ved verdensborgeren, end forrige blads artikler. Peter Kemps artikel udmærker sig ved også at henvende sig til de læsere, der er beskæftiget med KS. Den næste artikel er af Dorthe Enger, der viser, hvorledes man kan anvende Religionskritik som rød tråd i religionsfaget. Artiklen bringer med sit ståsted i den konstruktive postmodernitet flere konkrete forslag til, hvordan undervisning kan tilrettelægges med en religionskritisk vinkel. Den tredje artikel af Caroline Schaffalitzky de Muckadell og Martha Haahr fortsætter indenfor etikken. Fokus er anvendelsesorienteret, som titlen angiver Forslag til en simpel model for arbejde med etisk analyse i religionsfaget. Sidste artikel i denne omgang er forfattet af Sandra Tøttrup Jensen, kandidatstuderende i religionssociologi ved KU. Heri vil læseren få aktuel viden om New Public Management, ikke mindst om Mere kirke for pengene fører til mimetisk implementering af NPM i Folkekirken. Så er der en plads til en særlig privilegeret talesituation i kraft af Åndehullet bladet er blevet udvalgt til at virke som mediator mellem læserne og Åndemaneren. Vi har herfra modtaget materiale til et uforpligtende smil eller to. Åndehullets indhold ligger ikke fast, men afhænger naturligvis af de spændende åbenbaringer Åndemaneren får (også fra læserne). Kollega til kollega indeholder nok engang et elevindlæg i form af endnu en projektopgave fra B-niveau, denne gang et spændende indlæg om Folkekirken som Helligtsted af Kristoffer Johan Nielsen. Undervisere kan inspireres til skriftelighed, også på c-niveau. Andet og sidste indslag ved Jørn Borup er DASR s informationer om foreningens arbejde. Bladet har denne gang hele syv anmeldelser af forskellige bøger. Som det fremgår af anmeldelserne, er flere af anmelderne meget aktive og har læst mere end én bog, og redaktionen er meget glade for vores trofaste anmeldere. Går du med en anmelder i maven, så er der dog også plads til dig i anmelderkorpset, for som anmelderredaktøren skriver, er det muligt for alle interesserede at henvende sig som anmelder. Hermed også velkommen tilbage fra veloverstået barsel til et af bladets faste rubrikker: Materiale til anmeldelse. hilsener redaktøren REDAKTIONELT 3

4 Nyt fra bestyrelsen Det har været en god sommer og weberburkaen har været brugt flittigt. Foto Signe Elise Bro Det bliver på mange måder et spændende og særdeles udfordrende skoleår, vi lige er gået ind i. Vi skal have ny fagkonsulent, regeringen har varslet et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser og på foreningsfronten har vi sat en del spændende kursus-skibe i søen: et internatkursus om religion på B-niveau, et regionalkursus om religiøs etik på Fyn og et rejsekursus til Rusland og der er endda en del mere i støbeskeen! Når jeg skriver et spændende skoleår mener jeg det naturligvis positivt, men spændende på den ufede måde (som vores elever siger) har det været at være fagkonsulentløs i flere måneder. Det er forhåbentlig ikke noget, særligt mange af jer har nået at mærke noget til, men det er en principiel nedprioritering af vores fag, og det finder vi naturligvis dybt kritisabelt. Fagkonsulenter har mange opgaver, og det er i forvejen problematisk, at deres stillinger som fagorganisatoriske bannerførere efterhånden er så kraftigt beskårede, at de har svært ved at nå alle opgaver på en tilfredsstillende måde. Men når der slet ingen fagkonsulent er, sker der jo ingen ting; der er ingen til at tale fagets sag, når eftersynet kommer, ingen til at diskutere fagets historik, udvikling og sikre kontinuiteten og ingen til at sørge for, at de nye kandidater (der endda spises af med et beskåret fagdidaktikkursus) kommer godt ind i faget. Et af de største problemer ved gymnasiereformen og den samtidigt indførte selvejeordning er, at den nationale standard er i fare. Med rektorerne som næsten enevældige ledere, der f.eks. kan tildele undervisningskompetence stort set uden at skele til faglige kvalifikationer, og som kan fremme forskellige kæpheste (f.eks. højere årskarakterer end nabogymnasiet eller fagligt udvandede fagtilbud, hvis hovedformål er at indkassere tilskudskroner frem for at sikre en tilfredsstillende undervisningskvalitet), spiller fagkonsulentens sikring af den høje faglige standard og professionalisme en uvurderlig rolle. Vi i Religionslærerforeningens bestyrelse mener i høj grad, at fagkonsulenterne er vores bedste garanter for opretholdelsen af en national standard, herunder en ens- 4 RELIGION NR

5 artet evaluering af elevernes/kursisternes faglige standpunkt og en hensigtsmæssig udvikling af deres studiekompetencer. Fagkonsulentens rolle som faglig bannerfører er væsentlig i flere sammenhænge. Det gælder f.eks. samarbejdet med de faglige foreninger, hvor man bl.a. er med til at aktualisere fagene og sikre deres relevans i 2014 og dermed kontinuerligt medvirker til at løfte det faglige niveau og udvikle de gymnasiale uddannelser. I den nærmeste fremtid bliver dette samarbejde af største betydning, ikke mindst pga. den omstillingsproces, gymnasieskolen står midt i. Vi håber derfor på, at flere gode og kvalificerede religionsvidenskabelige ildsjæle vil søge stillingen, også selv om den er så kraftigt beskåret. Om stillingen slås sammen med historie eller ej, betyder i denne sammenhæng mindre. Vi ønsker os en (religions)fagligt stærk samarbejdspartner og glæder os til i fællesskab at tage de mange kampe og løse de nødvendige og spændende udfordringer, fremtiden måtte bringe, med det fælles formål at sikre den bedst mulige kvalitet i religionsundervisningen. På bestyrelsens vegne, Signe Elise Bro FORLAGET UNIVERS - et univers af viden Japansk religion Klassiske myter og magiske ritualer, politisk religion og moderne udfordringer. Shinto, buddhisme, nye religioner og religion i diaspora. Religiøs tradition og diversitet i en fascinerende religionshistorie. Sekularisering og spiritualitet, subtil filosofi og levende folkereligiøsitet. Repræsentative tekster og baggrundsviden formidlet til målgruppen. japanskreligion.dk har ekstramateriale til bogen med tekster og billeder, videoer og links. 208 sider, rigt illustreret, 249 kr. [email protected] Gymnasieskolen. NYT FRA BESTYRELSEN 5

6 Etik, verdensborgerskab og religion eller To hjem Af Peter Kemp Peter Kemp (f. 1937), er dr. theol. & phil., professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, (Århus Universitet, Campus Emdrup). Anmelder af filosofi ved Politiken Medstifter af foreningen Filosofisk Forum Leder af Center for Etik og Ret fra Præsident for den 22. verdenskongres i filosofi i Seoul, Korea, Seneste bøger Filosofiens Verden (2012), Verdensborgeren (2005/2013) og Engagementets Poetik (1974/2013) Ordet etik kommer af det græske etos, der oprindelig betyder det hjemlige, det tilvante. Det tilvante er det, jeg er blevet vant til, og vant kommer af våning, bolig og betyder således også det hjemlige (nøjagtigt som det tyske Gewohnheit og det engelske habitude). At have et hjem er at have et tilhørsforhold. Og hjemmet står oprindelig og normalt for det gode liv, jeg havde og stadig ønsker at have. Hjemmet er den oprindelige fortrolighedssfære, der er mesterligt beskrevet af Emanuel Lévinas i hans værk Totalitet og Uendelighed (Kemp, 1991, 2. kapitel). Men enhver livshistorie har en forhistorie, en større historie, jeg får fortalt, og hvert livsrum en større verden, det indgår i, og hvor jeg kan lære andre sprog og dermed møde fremmede mennesker. Grækerne talte om verden som oikumene ge, den jord, hvor man har sit hjem (oikos), dvs. den beboede jord. Denne artikel skal handle om to former for tilhørsforhold, der strækker sig ud over hjemmet som fortrolighedssfære: det politiske og det kristelige. Det ene angår den samfundsmæssige dimension, det andet den religiøse dimension. Ingen af disse dimensioner handler kun om etik eller om at være hjemme et sted, hvor man oplever det gode og antager visse normer. Politik handler også om magt og interesser, medens kristendommen også handler om frelse fra meningsløsheden. Men hvad det politiske angår, udøves magt og interesser i det politiske rum og i den politiske historie og må derfor forholde sig til en etik i politik og kosmopolitik, og hvad kristendommen angår henvender forkyndelsen om frelse sig til et menneske, der kaldes til eller har hjemme i et fællesskab, hvor det gode kan udøves. 6 RELIGION NR

7 Medborger og verdensborger Tilhørsforholdet på det politiske plan hedder (med)borgerskab. Borgerskabet er en idé om at have ansvar for sine medborgere. Der er et ansvar på det politiske plan som ligner ansvaret på det personlige plan, idet jeg som borger må svare for, hvordan jeg behandler andre borgere, ligesom jeg i et venskab og som medlem af en familie eller lignende må svare for hvordan jeg forholder mig til andre. Ansvaret som borger har man, hvad enten man kan lide det eller ej, fordi livet sammen med andre borgere rejser en række problemer som må løses, hvis samfundslivet skal fungere. Dette samfundsliv er mit oprindelige politiske hjem. I min bog om Verdensborgeren (Kemp 2005 / 2013a) har jeg søgt at vise at dette politiske hjem med dets historiske og geografiske rum i dag må indgå i en kosmopolitisk (verdensborgerlig) horisont. Vores idé om det nationale hjem må udvides til en idé om det kosmopolitiske hjem, så vi bliver f.eks. danske eller norske verdensborgere. Nationalhistorie og verdenshistorie Det betyder, at vi må indsætte vores nationale historie i en verdenshistorie. Siden Hegel skrev sin filosofihistorie som en verdenshistorie er begrebet herom ofte blevet mistænkeliggjort, ikke mindste af Kierkegaard. Men Kierkegaard og eksistensfilosofferne efter ham indskrænkede filosofien til eksistensfilosofi; de ville ikke høre tale om politisk filosofi. Det ville Marx og hans efterfølgere derimod, men de afviste til gengæld eksistensfilosofien. I nyere tid har J. Fr. Lyotard (Lyotard, 1979) angrebet troen på de store historier, som vi finder hos Hegel og Marx og i det 20. århundrede hos de politiske ideologer, som har søgt at retfærdiggøre totalitære regimer med forskellige former for verdenshistorier. Men der findes en form for verdenshistorie, der er antitotalitær, og det er historien om verdensborgeren, der begynder hos de stoiske filosoffer, især Cicero (106-43), der opfandt begrebet om humanitas, menneskelighed som det fælles træk for alle, der er borgere i menneskeslægtens samfund Deraf opstod tanken om det dobbelte borgerskab, dvs. at mennesker hører hjemme i to samfund: det politiske samfund og det kosmopolitiske samfund. Fortrængningen af verdensborgeren Men i Europæisk historie er denne tanke helt ind til nyere tid ofte blevet fortrængt i flere omgange. Først af Augustins teologi og i det hele taget af den teologiske idé om en spænding mellem borgerskab i to riger: Guds Rige og verdens rige. Men dette dobbelt borgerskab brød sammen, da spændingen mellem de to institutioner blev til en konflikt i takt med, at nationalstaterne følte sig mere og mere suveræne, dvs. selvstændige med ret til hver for sig at ordne deres egne affærer. ETIK, VERDENSBORGERSKAB OG RELIGION ELLER TO HJEM 7

8 Denne nationalisme gav lige så lidt som Augustins teologi plads til nogen idé om verdensborgeren. Denne dukker først op igen i oplysningstiden i 1700tallet, hvor, den kulminerer i Kants retsfilosofi, sådan som denne blev formuleret i hans bog om Etikkens metafysik fra og i tidligere mindre skrifter, især skriftet Til den evige Fred fra Her taler Kant om, at der gælder en universel besøgsret, dvs. en ret for alle mennesker til frit at rejse hen hvor de vil og ikke bare besøge hinanden, men handle med hinanden. Oplysningstidens idé om verdensborgeren er således mere end en idealistisk tanke om alle menneskers fornuftsfællesskab. Den bliver en metapolitisk ledestjerne for al politik, der vedrører verdenssamfundet som heldhed. Men der var dengang ikke andre store globale spørgsmål end sikringen af verdensmarkedet, dvs. fred mellem de førende handelsnationer som Spanien og Holland og fred mellem disse og de fremmede verdensdele, man handlede med. Der var ganske vist krige indenfor de enkelte verdensdele, i Europa Napoleonskrigene, krigene i Nord- og Sydamerika osv., men ingen af disse krige blev opfattet som et brud på verdensfreden, som man i øvrigt slet ikke forestillede sig, men som brud på freden mellem enkelte lande. Først den 1. Verdenskrig, der begyndte i Europa men bredte sig til andre verdensdele, gjorde det nærliggende at tænke kosmopolitisk, og det var da også Kants idé om verdensfred og verdensborgerskab, der lå bag den amerikanske præsident Woodrow Wilsons 14 punkter fra januar 1918 om retningslinjerne for afslutningen af verdenskrigen. Men de store nationer i Europa blev ved med at tænke nationalistisk og pålagde ved fredsslutningen Tyskland en så stor skadeserstatning, at nazismen kunne få tag i folk og føre det ind i en ny verdenskrig. Wilsons anstrengelser for at oprette et effektivt Folkeforbund blev da heller ikke en succes; ikke engang i hans eget land, USA kunne han få Senatets støtte til dette forbund. Efter 2. verdenskrig lykkedes det at få stiftet FN, men selvom FN-pagten er en pagt om at oprette et verdenssamfund, tænkes dette stadig ikke som mere end en samling af nationer og idéen om et verdensborgerskab som et transnationalt borgerskab af 2. grad nævnes ikke. Vi finder da heller ikke i tiden efter 2. verdenskrig, at verdensborgerideen spiller nogen rolle hos filosoffer og sociologer. Det skyldes sikkert, at verden straks efter afslutningen af verdenskrigen blev opdelt i Øst og Vest, i den kommunistiske lejr og den såkaldt frie verden. Verdensborgeren efter Murens fald Det er først efter Berlin-Murens fald i 1989 og opløsningen af Sovjetunionen i 1991 at verdensborgerideen begynder at dukke op hos filosoffer og sociologer i 90erne. Det gælder bl.a. filosofferne Jacques Derrida i Frankrig, Martha C. Nussbaum i USA, Jürgen Habermas i Tyskland, og sociologerne David Held i England og Ulrick Bech i Tyskland. Et nyt stort globalt problem var ganske vist dukket op allerede i 70 erne, nemlig forureningen af vand, luft og fødevarer. Men det førte ikke til at man dengang genoptog verdensborgertanken, sikkert især på grund af den ideologiske Øst-Vest- blokering. Men i dag, hvor denne blokering ikke længere eksisterer, fordi krig og fred nu ikke 8 RELIGION NR

9 længere anses for et særligt Øst-Vest problem, kan man igen forholde sig globalt til verden. I min bog om Verdensborgeren har jeg foruden menneskets forhold til naturen, herunder det som i dag er det helt store problem: forholdet til den globale opvarmning, nævnt et andet stort globalt problem, sameksistens mellem kulturer og nationer, og som et tredje globalt problem reguleringen af verdensøkonomien, som efter finanskrisen i 2008 har overskygget alle andre, dertil kommer som det fjerde den globale kriminalitet. Det er disse globale problemer, der i dag skaber verdenssamfundet, ligesom et enkelt folks problemer (der mindst består i sikring af bolig, klæder og føde til alle) binder mennesker sammen i en politisk enhed. Og ligesom den politiske enhed konsoliderer sig med en historie og et territorialt rum, må verdenssamfundet konsolidere sig med en verdenshistorie og globale institutioner til gavn for verdensborgeren i form af transnationale domstole til at dømme om globale forbrydelser, desuden fælles regler for trafik, kommunikation, handel, forurening osv. Derved bliver verdenssamfundet indrettet som et globalt hjem, og den kosmopolitiske idé bliver som meta-politisk princip bestemmende for vores globale politiske liv. Det mytisk-poetiske sprog I kristendommen er der tale om hjem i en helt anden dimension end den politiske. Sproget er ganske vist lige så lidt som det politiske og kosmopolitiske sprog videnskabeligt. Der tales ikke om empiriske data og hændelser, som kan bevises eller afkræftes. Det religiøse sprog, sådan som jeg har søgt at vise det i min bog Engagementets Poetik (Kemp, 1974, 2013b), er mytisk-poetisk. Dvs. det er en metaforisk poetisk udtryksform der baserer sig på grundlæggende fortællinger om en mening med menneskets liv. Disse fortællinger, som kan have mange varianter, svarer på spørgsmålene: Hvorfor er jeg her? Hvorfor opfatter jeg et menneske, mig selv og den anden, som uerstatteligt? Hvad er det gode liv? Hvad er det onde? Hvad er fortabelse og hvad er frelse? Og de svar, som det religiøse sprog giver, kan ikke være oversættelser af ikke-mytiske idéer. De kan kun udtrykkes i deres eget sprog. De kan ikke siges på nogen anden måde. Men disse mytisk-poetiske fortællinger kan forenes med historiske fortællinger, der ikke nødvendigvis er korrekte beretninger om faktiske kendsgerninger, der kan bekræftes af forskning af kilder, men tolkninger af disse beretninger, sådan som de kristne fortællinger om Jesus er fortolkninger, der formulerer betydningen af det, de fortæller om hans historiske forkyndelse og færden. I kristendommen ser vi således en sådan sammensmeltning af myte og historie, idet en historisk skikkelse også bliver en mytisk skikkelse, der som Kristusfiguren bliver centrum i det, jeg har kaldt et mytisk-poetisk poem eller digt om frelse og fortabelse. Det religiøse hjem, den forestilling om vores bolig, der opstår her, er således både fundamentalt poetisk og historisk. I Johannesevangeliet siger Jesus, at Faderen vil elske den, som holder fast ved hans ord, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham (Johs.ev. 14,23). I den forstand er ikke bare kristendommen, men enhver religion forankret i et forhold til et mytisk ETIK, VERDENSBORGERSKAB OG RELIGION ELLER TO HJEM 9

10 hjem. I kristendommen er hjemmet ikke alene mytisk-poetisk, men også historisk, idet fortællingen om den religiøse bolig har en særlig tilknytning til en historisk person og en række begivenheder, der har skabt de institutioner, dvs. kirker, der med ritualer og prædikener fastholder erindringen om urbegivenheden. Politik og kristendom Hvordan forholder det politiske hjem sig til dette religiøse hjem? Der kan næppe være tvivl om, at politik hos nogle mennesker bliver deres religion. Det kan være fordi de afviser enhver religion, men det kan også være fordi den politiske ideologi tillægges en religiøs funktion og opfattes som en myte om frelse og fortabelse, f.eks. en Gudmed-os ideologi. Man kan ligeledes forstille sig at verdensborgeridéen opfattes som en religiøs idé om verdens frelse. Handler verdensborgeridéen ikke om virkeliggørelsen af et fælleskab mellem alle mennesker, og ville det ikke være verdens frelse? Det er imidlertid ikke en religiøs forløsning, jeg har villet bidrage til med min bog om Verdensborgeren. Derfor har jeg i den nye udgave indsat et afsnit med overskriften: Verdensborgerskab er ikke en religion (Kemp, 2013a, s ). Med støtte i Augustins og Kants overvejelser om forholdet mellem kristendom og politik hævder jeg, at den kristne fortælling om Guds Riges komme ikke er identisk med fortællingen om dannelse af et verdensborgerfællesskab. Idéen om Guds rige er forestillingen om et kærlighedsfællesskab, der er helt uden kamp om magt og med modstridende interesser, medens det politiske samfund ikke kan og vil afskaffe disse interesser, heller ikke som verdensborgerligt samfund, men netop blot regulere dem, hvad vi i vor tid forsøger at gøre demokratisk, dvs. uden vold, med ytringsfrihed for alle og med mulighed for alle borgeres medbestemmelse. Det betyder ikke, at religion og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Både hos Augustin og Kant bliver kristendommen basis for en fordømmelse af politisk fordærv og dermed en appel til at holde stræben efter magt, manipulation med andre og snævre egeninteresser i ave. Den opfattelse af etik eller det gode liv, som ligger i kristendommen, kan anvendes som målestok for det politiske og kosmopolitiske og dermed som kritisk instans overfor politiske handlinger. To konklusioner Med denne opfattelse er vi ude over Luthers opfattelse af forholdet mellem politik og kristendom, der var præget af en tid, hvor de politiske forhold var feudale og ikke demokratiske. Derfor kunne kristendommen ifølge Luther kun korrigere den politiske magt, når den truede den kristne trosfrihed. Og den synlige kirke måtte nødvendigvis alliere sig med nationalstaten, der skulle beskytte den samtidig med at den fastholdt den på dens rene religiøse funktion. I Luthers lære om de to regimenter (det åndelige og det verslige) lå der ingen appel til det politiske liv om udøvelse af global retfærdighed, endsige om verdensborgerskab. 10 RELIGION NR

11 Vores konklusion er således dobbelt: (1) Verdensborgeren er en metapolitisk forestilling om en overordnet transnational orientering af det politiske hjem, hvor de globale problemer håndteres. (2) Men over denne metapolitiske idé ligger en mytho-poetisk forestilling om et himmelsk hjem,, som er en appel til os alle om både som almindelige borgere og som verdensborgere at skabe det bedst mulig hjem for vores eget folk og for alle folks fællesskab. Referencer: Kemp, Peter, 1974: Engagementets Poetik, Vinten, København, oversat fra fransk: Poétique de l engagement, Seuil, Paris, 1973 Kemp, Peter, 1992: Lévinas, Anis, København Kemp, Peter, 2005: Verdensborgeren som pædagogisk ideal, Hans Reitzel, København Kemp, Peter, 2013a: Verdensborgeren. Pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede, 2. reviderede udgave, Hans Reitzel, København Peter Kemp, 2013b: Engagementets Poetik, med ny indledning, Anis, København Lyotard, Jean-François, 1979: La condition postmoderne, Minuit, Paris Denne artikel har først været trykt i: Religion og livssyn 2/2014, Norge. Vejen mellem Intercource og Bird-in-Hand, Lancaster Pennsvlania, USA. Foto Sine C Jensen. ETIK, VERDENSBORGERSKAB OG RELIGION ELLER TO HJEM 11

12 Zions kirke, Ilulissat, Grønland. Foto Sine C Jensen. 12 RELIGION NR

13 Virkelighedsnære grundbøger Grundbogen til Religion C Grundbogen til Religion C matcher gymnasiereformerne og rummer nye vinkler på faget både fagligt og pædagogisk. Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Dorte Thelander Motzfeldt, Lene Madsen, Sofie Reimick og Trine Ryhave Denne grundbog tilstræber den maksimale aktivering af eleverne. Bog ebog Gymnasieskolen Grundbogen til Religion B Religion: Teori, Fænomenologi, Metode indeholder tekster til teorierne og eksempler på teorierne i brug. Desuden rummer den videoklip med eksempler på de religionsfaglige metoder i brug i form af interview, øvelser og feltarbejde. Dorte Thelander Motzfeldt religionb.systime.dk ibog Bog Grundbogen til KS Kultur og samfund ibog er den digitale grundbog til det tværfaglige samarbejde i historie, samfundsfag og religion på hf. Udgivelsen er fuldstændig opdateret i forhold til læreplanen og går i dybden med fem temaer, fx identitet, samfund og globalisering. Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank ks.systime.dk ibog Bog Religionsportalen Opdateret sommeren 2014 Religionsportalen er den digitale grundbog, der giver mulighed for at arbejde virtuelt, opgavebaseret og interaktivt med religionsfaget. Kom godt rundt om hele faget fra begrebsindlæring til selvstændigt arbejde. Poul Storgaard Mikkelsen religion.systime.dk ibog Se priser og licenser på shop.systime.dk XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 13 Læs systime.dk Ring Skriv [email protected] Deltag lab.systime.dk

14 Religionskritik som rød tråd i religionsfaget Af Dorthe Enger Dorthe Enger er cand.mag i engelsk, religion og filosofi og har en master i gymnasieledelse. Hun er ansat ved Hasseris Gymnasium, hvor hun underviser i engelsk og religion. Hun har i 2013 udgivet Religionskritik på forlaget Systime. Formålet med denne artikel er at vise, at en religionskritisk metode kan medvirke til at binde de forskellige områder af religionsfaget sammen. Denne sammenhæng kan også skabes med andre metoder, for eksempel en fænomenologisk, sociologisk eller psykologisk. Her er fokus på, hvordan en religionskritisk metode kan kvalificere og berige arbejdet med religionsfaget. Der tages udgangspunkt i C-niveauet i religion på stx. De fire områder, der udgør indholdet af faget, er kristendom, islam, en tredje verdensreligion og religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode (læreplanen for Religion C, BEK nr 776 af 26/06/2013, bilag 47). Først vil der blive argumenteret for religionskritik som metode. Dernæst vil metoden blive defineret, og der vil blive præsenteret en skabelon, der kan bruges til religionskritisk tekstlæsning. Endelig kommer der forskellige forslag til, hvordan man kan binde de fire områder sammen med religionskritik som redskab. Religionskritik som metode Der er dannelsesmæssige, synergetiske, metodiske og motivationsmæssige grunde til at bruge religionskritik til at binde de fire områder sammen. Det dannelseskrav, der præciseres i formålsparagraffen for stx, indebærer, at eleverne skal stimuleres til at udvikle deres refleksionsevne og deres kritiske stillingtagen, således at de opnår den personlige myndighed, der skal til for at de kan blive borgere i et demokrati (BEK nr 776 af 26/06/2013, stk. 4-5). I formålsparagraffen i læreplanen for Religion C vægtes, at eleverne opnår forståelse for egne og andres holdninger på baggrund af religiøse eller sekulære traditioner (stk. 1.2). Træning i at forholde sig til holdninger er således en metode, hvormed man som lærer kan arbejde med gymnasiebekendtgørelsens dannelsesmål, som ikke mindst i den globaliserede verdens livs- 14 RELIGION NR

15 anskuelsesmæssige supermarked er en vigtig kompetence. Derfor er en religionskritisk tilgang en måde at honorere disse krav på. Endvidere bevirker den religionskritiske vinkel, at fagets områder bindes sammen på en sådan måde, at eleverne kan sammenligne de diskurser, der hersker på tværs af religionerne. Dette kan resultere i en synergieffekt. Man kan således iagttage, at nogle diskurser ligner hinanden, som for eksempel etableringen af væsentlige trossandheder inden for kristendommen og islam. Dette uddybes senere i artiklen. Endelig er denne måde at gribe faget på metodeintegrerende. For at skabe en videnstung platform for kritik, der modvirker en overfladisk og fordomsfuld dømmen af andre menneskers måde at anskue livet på, kan bidrag fra for eksempel sociologien, psykologien, fænomenologien og ikke mindst biologien medvirke til at kvalificere den religionskritiske vinkel. Endelig, men ikke mindst, er religionskritik noget, eleverne synes er spændende. Både fordi de og vi lever i en verden, hvor mange konflikter er baseret på indbydes modstridende måder at anskue livet på, og fordi eleverne er præget af et syn på dannelse, der opfordrer dem til at være kritiske og udtrykke deres mening. Med motivationen som indgangsvinkel kan der skabes en så stærk energi, at den tænder vidensbegæret hos mange. På den måde bliver fagligheden mere rodfæstet og ikke kun baseret på overfladisk læring, målrettet eksamen. Definition af en religionskritisk metode Der findes ikke nogen endelig religionskritisk metode. Metoden vil afhænge af, hvordan man definerer religionskritik og hvilken position, man selv indtager. Religionskritik defineres i denne artikel ikke kun som oplysningstidens kritik og senere den tyske religionskritik (Feuerbach, Marx og Nietzsche) af især kristen og jødisk religion. Her benyttes et bredt syn på religionskritik, der også indbefatter religionernes interne kritik. Med sekulariseringen blev det muligt at betragte religion som fænomen, og dermed blev den også et objekt for videnskab. Før sekulariseringen bestod religionskritikken af den kritik, der opstod inden for religionen selv eller i mødet med andre religioner. Uanset om man benytter et snævert eller bredt religionskritik begreb, vil tilgangen afhænge af, om man har et moderne eller postmoderne udgangspunkt. Har man et moderne udgangspunkt, vil der være en tendens til at fremhæve det videnskabelige perspektiv som det autoritative. Indtager man et postmoderne perspektiv, vil også videnskabens position ses som en konstruktion, et valg af perspektiv. Postmoderniteten opererer således med paradokser; at der eksisterer indbyrdes modstridende perspektiver, der alle gør krav på et være det sande perspektiv. Dette kan resultere i to postmoderne tilgange: En dekonstruktiv og en konstruktiv. Den dekonstruktive tilgang indbefatter ingen bedømmelse eller kritik. Det ene perspektiv anses for at være lige så gyldigt som det andet. Denne tilgang kan tolkes som en reaktion mod præmodernitetens essentialisme og modernitetens fornuftsoptimis- RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 15

16 me. Absolut relativisme bliver svaret. En sådan tilgang vil ikke kunne bruges, hvis man skal understøtte det oplysningsprægede dannelsessyn, der udtrykkes i bekendtgørelsen, og som fordrer, at man udvikler elevens evne til kritisk skelnen og vurderen. Den anden mulighed er den konstruktive postmoderne tilgang, som kan tolkes som en tilgang, der står i et paradoksfelt mellem relativisme og essentialisme. Det betyder, at nok anses alle perspektiver for at være lige sande eller usande alt efter øjet, der ser, men det ikke ligegyldigt, hvilket perspektiv, eller hvilken konstruktion, man vælger. Valg af perspektiv har betydning for, hvordan man ser på sig selv, på andre og på verden. Zenmesteren Nansen ( ) svarede sin elev Joshu, der spurgte ham om Vejen, således: Vejen handler ikke om viden eller ikke viden. Viden er illusion, og ikke-viden er ubevidsthed. 1 Den konstruktive postmodernitet synes således at befinde sig i den samme paradoksale geografi, som Nansen beskriver. Al viden betragtes som tidsbunden, kontekstbaseret og subjektiv, men alternativet er ikke at opgive viden, men at blive bevidst om dens karakter. I denne artikel er der valgt et bredt religionskritik begreb og en konstruktiv postmoderne tilgang til genstandsområdet. Endelig skal det understreges, at begrebet kritik anvendes ud fra ordets oprindelige græske betydning at bedømme eller at skelne. Det vil sige, at denne tilgang ikke inviterer eleverne til at tage parti for eller imod, men til at udvikle en platform, der kan skabe forudsætninger for at træffe egne valg, idet eleverne møder forskellige livsanskuelser og kan reflektere over deres profiler og konsekvenser. Analysemodel til arbejdet med undervisningens materiale Modellen i faktaboksen tager udgangspunkt i den tekstlæsningsmodel, der sædvanligvis bruges i faget religion med overskrifterne præsentation, referat, analyse og fortolkning. Modellen er målrettet en forståelse af og stillingtagen til et givent synspunkt og har en stor detaljeringsgrad for at yde hjælp til arbejdet med materialet. Man kan vælge at tage ét element ud af gangen for eksempel præsentation, så man får vænnet eleverne til at forholde sig til skellet indefra/udefra og ekspert/ikke ekspert - og træne det. Viden om og brug af religionsfagets begreber indgår i analysen, således at modellen kan bruges bredt og ikke kun i forbindelse med religionskritik. Eleven skal kunne identificere religionsfagligt indhold i materialet, forklare eventuelle begreber og også selv kunne bruge religionsfaglige begreber i teksten. Ved at gå materialet igennem med den fagligt analytiske tættekam, får eleven mulighed for at placere tekstens position med udgangspunkt i faglig indsigt. Det betyder, at elevens faglige forforståelse sikrer en dialog med teksten, der i et vist omfang er i øjenhøjde. En vinkel der både kan anvendes diakront og synkront er skellet mellem præmoderne, moderne og postmoderne positioner, der både angiver fortidige positioner, og er udtryk for et samtidighedsprincip, idet de alle stadig eksisterer som valgmuligheder. I faktaboksen er disse positioner forklaret. Ud fra en religionskritisk vinkel er disse po- 16 RELIGION NR

17 De hovedløse buddhaer. Buddhastatuer i Longxing-templet i Zhengding, Kina. Buddhaerne mistede hovedet under kulturrevolutionen i 1960erne. Her er der tale om en moderne position maoismens ateisme der bekæmper religionen. Foto Dorthe Enger. sitioner meget vigtige, da nutidens religionskritiske arena udgøres af sammenstødene mellem dem. Analysen af materialet giver eleverne mulighed for at placere dets position inden for disse kategorier. Hvordan religionskritik kan binde de fire områder sammen I det følgende præsenteres nogle forslag til, hvordan religionskritik kan indgå på tværs af de fire områder. De tre religioner foreslås læst efter hinanden, således at det sikres, at den enkelte religion kommer til at fremstå på sine egne præmisser med sin egen tilblivelseshistorie og fortidige og nutidige kontekst. Undervisning i troslæren i kristendommen og islam kan kobles med en intern religionskritisk vinkel. Man kan tage fat på de interne stridigheder, der som bekendt gik forud for trosbekendelsen i kristendommen og synet på Koranen i islam. Disse stridigheder blev ikke bilagt ved, at det ene synspunkt vandt, og det andet blev undertrykt. I kristendommens trosbekendelser defineres Jesus som både Gud og menneske (Athanasius position over for Arius og gnostikernes). I islam vandt det synspunkt, at Koranen var en del af Allah (ash ariyyaher eller traditionalisterne overfor mu tazilaher eller rationalisterne). De undertrykte synspunkter, der for begge religioners vedkommende sætter spørgsmålstegn ved en bestemt forms guddommelighed en mands og en bogs - eksisterer den dag i dag. I den forbindelse kan man inddrage moderne mate- RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 17

18 Nuns on the bus Ohio: Cincinnati, Ohio i oktober Flere amerikanske nonner tog i bus rundt i USA for at fortælle om deres arbejde og kritisere republikanernes vicepræsidentkandidat Paul Ryans budgetplaner, som de opfattede som uretfærdige. Kampagnen blev også motiveret af, at organisationen Leadership Conference of Women Religious, der repræsenterer størstedelen af de amerikanske nonner, var blevet sat under tilsyn af biskopperne på grund af blandt andet beskyldninger for at praktisere radikal feminisme. Her er der tale om en moderne intern religiøs position kvinder der ønsker en ligeberettiget adgang til politisk magt inden for kirken - over for en præmoderne intern position, hvor den politiske magt er forbeholdt det mandlige køn. Foto Dorthe Enger. riale, der viser kampens aktualitet. Morten Thomsen Højsgaards kritik af Jes Bertelsen kan bruges til at vise de gamle fronters nutidige liv. Et populært-kulturelt eksempel kan være filmen The Da Vinci Code som et visuelt eksempel på gnosticismens genkomst. Inden for islam kan man sætte en tekst af for eksempel Naser Khader over for en tekst af Abdul Wahid Pedersen. Dermed får man indblik i den nutidige kamp mellem rationalister og traditionalister. Hvis man vælger buddhismen som den tredje religion inden for område tre, kan man tage fat på den kritik af hinduismen, som Siddharta Gautamas opgør med kastesystemet udgør. I den forbindelse kan man drage paralleller til Jesus opgør med farisæerne i Bjergprædikenen i Det Nye Testamente. For begge religionsgrundlæggeres vedkommende er der tale om et fokus på sindelagstænkning, men mange kristne og buddhister både tidligere og i dag dyrker deres religion apotropæisk (magisk) eller konsekvensetisk ( kristendommen drejer sig om at overholde de ti bud ). 2 Her kan det være interessant, når man gennemgår religionerne, at sammenstille disse repræsentationer og reflektere over, hvilke formål de forskellige måder at dyrke religion opfylder og eventuelt inddrager sociologien med henblik på at identificere, hvilke grupper, der indtager hvilke positioner. 18 RELIGION NR

19 I modsætning til ovenstående, hvor man starter i fortiden, kan man også gøre den modsatte bevægelse og starte i nutiden og se på nutidige konflikter inden for religionerne og mellem religiøse og ikke religiøse anskuelser. Temaer som religionernes syn på køn, homoseksualitet og videnskab er områder, hvor præmoderne, moderne og postmoderne fløje indenfor religionerne strides. Man kan vælge en konkret sag som for eksempel historikeren Dominique Venners selvmord i Nôtre Dame i 2013 som reaktion mod fransk lovgivning om homoseksuelle ægteskaber. Teksteksempler fra Bibelen, der bruges til at understøtte den negative holdning over for homoseksuelle, kan analyseres, og der kan udvælges eksempler på de forskellige holdninger, der kom til udtryk i den danske debat om emnet, da regeringen vedtog, at folkekirken skulle udarbejde et vielsesritual for homoseksuelle i Her kan man også integrere en analyse af selve ritualet. Den klassiske ateistiske religionskritik og nyateismen udgør, rodfæstet i moderniteten, en krigerisk front mod religionen især i dens præmoderne udformning. Her er der masser af gode tekster, både af de klassiske religionskritikere, Feuerbach, Marx, Freud og Nietzsche, og nyateister som Richard Dawkins og Lone Frank. Hvorfor ønsker enkelte stater i USA at erstatte Darwins evolutionslære med intelligent design? Svaret på dette spørgsmål kan indkredses ved at læse en tekst af en fortaler for ung jord hypotesen som Kurt Wise. Derefter kan man så læse Dawkins kritik af hans synspunkt. En afsluttende analyse og fortolkning af skabelsesberetningerne i Det Gamle Testamente kan sætte de nutidige diskussioner i perspektiv og foranledige en sammenligning af den præmoderne og den moderne forståelse af videnskab og ikke mindst af forskellen på mytens og videnskabens sprog. En mulighed er også at koble en fænomenologisk med en religionskritisk tilgang. Man kan vælge at læse tekster af mystikere i alle de religioner, man gennemgår. Efter en generel indføring i emnet, kan man gennemgå de forskellige måder, hvorpå mystik betragtes inden for religionerne, samt eventuelt mystikkens rolle inden for nyreligiøsitet. Hertil kan så tilkobles en udefra naturvidenskabelig vinkel, idet man kan inddrage kognitionsforskningen, herunder hvordan religiøse og ateister benytter dens resultater til at understøtte deres position. Således kan hjernescanninger, der viser, at der sker noget i hjernen under dyb bøn eller meditation, af religiøse bruges som dokumentation for eksistensen af en åndelig virkelighed. Ateister kan bruge scanningerne til at argumentere for, at en åndelig oplevelse ikke er andet end et fysisk fænomen. 3 Tekster af den amerikanske forsker Andrew Newberg eller af Lone Frank er relevante i forbindelse med dette tema. Fænomenet radikalisering kan også være interessant at undersøge. Radikalisering indebærer, at identifikationen med en livsanskuelse bliver så massiv, at alt der afviger ses som en trussel, der skal udryddes, eventuelt med vold. Religionerne har ikke monopol på dette kikkertsigte, hvad både stalinismen og maoismen kan bevidne. Her kan bidrag fra psykologien understøtte forståelsen af denne aggressive form for religionskritik. Flykaprernes aktion d. 11. september 2001 og Anders Breiviks aktion i Norge i 2011 viser, hvordan bøn og meditation kan indgå som sindsteknikker til at skabe den følelsesmæssige afkobling, der understøtter den voldelige handling. RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 19

20 The Book of Mormon - Eugene O Neill Theater i New York. En mulighed er at inddrage musik og sangtekster til at illustrere forskellen på præmoderne, moderne og postmoderne måder at praktisere religion (ide fra Steen Skov Petersen, Religionslærernes Facebook side Del og stjæl, 1. juli 2014). Musicalen The Book of Mormon er en således en religionskritisk satire, der tager humoristisk livtag med præmoderne religionsudøvelse ud fra moderne og postmoderne vinkler både indholdsmæssigt og musikalsk. Foto Dorthe Enger. Overordnet set kan den religionskritiske vinkel resultere i, at materialet anvendes flere gange i forskellige sammenhænge, således at man opnår den maksimale synergieffekt. Samtidig får eleverne mulighed for at fordybe sig ved at vende og dreje teksterne og se dem ud fra nye vinkler. Konklusion Med de få timer der er til rådighed for et C-niveau fag, er det en fordel med et fokus, der giver sammenhæng. Den religionskritiske vinkel kan selvfølgelig ikke stå alene, men den udgør et bud på, hvordan fagets relevans bliver tydelig for eleverne. Ingen i dag kan undgå at tage stilling til den globale verdens mangfoldighed af livsanskuelsesmæssige muligheder. Både fagligt og dannelsesmæssigt er det vigtigt, at eleverne er klædt på, så de kan navigere i dette stormfulde felt som etiske aktører. Ved at træne kritisk refleksion, som der sker, når man går religionskritisk til værks, inviteres eleverne til atvurdere perspektiver, således at de får gode forudsætninger for selv at tage stilling samtidig med, at de får større forståelse for andres valg. 20 RELIGION NR

21 Faktaboks Religionskritisk analysemodel 1. Præsentation: Afsendervinkel, status, genre, målgruppe Afsendervinkel Indefra En indefra afsendervinkel indebærer, at vedkommende har et personligt forhold til den religion/ livsanskuelse, der tematiseres i materialet. Udefra Brug skellet udefra/indefra til at vurdere graden af afsenderens subjektive engagement i den sag, der tematiseres. På tværs af skellet indefra/udefra går skellet mellem ekspert/ikke-ekspert. Denne skelnen kan bruges til at vurdere graden af viden om emnet. Indefra vinkel Ekspert Personen har et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen, har ekspertviden om den og har ofte en professionel rolle inden for den pågældende religionen/livsanskuelse (fx en præst, imam, rabbiner, (zen)mester, guru, lama, munk, nonne, bevægelsens ledere/undervisere). Vær særlig opmærksom på følgende: En indefra ekspert kan være understøttet økonomisk eller på anden vis af det fællesskab, vedkommende indgår i. Det kan smitte af på udtalelser og formuleringer, at den professionelle rolle også er en levevej. Ikke-ekspert (lægfolk) Personen har et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen, men har ikke ekspertens viden om den pågældende religion/livsanskuelse. Vær særlig opmærksom på følgende: Lægfolk kan dyrke religionen/livsanskuelsen på meget forskellig vis og med forskellige formål. Udefra vinkel Personen har ikke et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen, men har ekspertviden om religionen/livsanskuelsen. Vær særlig opmærksom på følgende: Hvis en udefra kritiker er specialiseret inden for et andet område end religion, gør dette ikke vedkommende til en ekspert i religion. Personen har ikke et personligt tilhørsforhold til religionen/livsanskuelsen og har ingen ekspertviden om den. Vær særlig opmærksom på følgende: Ikke-eksperter kan have meget varierende grader af viden om religionen/ livsanskuelsen. RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 21

22 Materialets eller udsagnets status Hvilken betydning/status vil modtageren tillægge materialet? Hvis materialet tilhører en af de nedenstående kategorier, vil dets udsagn oftest tillægges betydelig vægt: En kanontekst (Bibelen, Koranen, m.m.) Officiel religiøs udmelding (for eksempel pavelige rundskrivelser, biskoppelige udtalelser, eller andre officielle udmeldinger) Materiale fra en indflydelsesrig enkeltperson inden for eller uden for religionen/bevægelsen Genre Hvilken genre tilhører materialet? Overvej om der tale om en af disse genrer: Kanontekst, myte (kan være del af kanontekst), ritualbeskrivelse, debatindlæg, debatbog, essay, artikel, litterær tekst (roman, drama, novelle, digt), videnskabelig artikel, populærvidenskabelig artikel. Målgruppe Hvilken målgruppe er materialet rettet imod? Religionens eller livsanskuelsens tilhængere, bestemte fløje inden for religionen eller livsanskuelsen, religionens eller livsanskuelsens modstandere eller alle mennesker? 2. Referat Giv et kort referat med udgangspunkt i materialets struktur: Inddel evt. materialet i afsnit/sekvenser og giv dem overskrifter. 3. Analyse og fortolkning Synspunkt og argumentation Hvad er grundpåstanden? Hvordan argumenteres der? Hvilke ord benyttes til at understøtte grundpåstanden? Hvilken holdning udtrykkes gennem ordvalget? Vrede Forargelse Saglighed/neutralitet Humor m.m. Hvilken reaktion ønskes aktiveret hos modtagerne? Hvilke religiøse/livsanskuelsesmæssige temaer/begreber indgår i materialets argumentation? Hvilke religionsfaglige begreber kan anvendes i analysen? Myte Ritual, overgangsritual Dogmatik Mystik Gudsopfattelser og ikke religiøse livsopfattelser Menneskesyn Syn på frelse/udfrielse Syn på etik, forholdet mellem samfund og religion, sekularisering Meditation, bøn m.m. Kategorierne præmoderne, moderne og postmoderne Hvilken kategori tilhører materialet: Præmoderne, moderne eller postmoderne? Du skal kunne argumentere for dit valg. Test 4. Perspektivering Sammenlign synspunktet i materialet med andre synspunkter. 22 RELIGION NR

23 Faktaboks: Præmodernitet, modernitet og postmodernitet Præmodernitet Modernitet Postmodernitet Tidsperiode Bærende orientering op til ca i den vestlige verden. Findes som bærende orientering i dele af verden i dag og kan vælges som orientering. Begynder i oplysningstiden (1700-tallet) men med rødder i renæssancen (ca ). Bærende orientering i den vestlige verden efter oplysningstiden og kan vælges som orientering i dag. Begynder i 1960 erne, men med rødder i 1800-tallet. Orientring for mange i den vestlige verden og kan vælges som orientering i dag. Syn på religion Ikke til diskussion Konkurrerende opfattelser Alle opfattelser er konstruktioner Syn på tro og identitet Ydre autoritet Indre autoritet Valgt standpunkt og accepteret pluralisme Syn på hellige skrifter Konkret læsning Historisk-kritisk læsning Forskellige læsninger Syn på magt Monarki Aristokrati Oligarki Teokrati Demokrati Demokrati Syn på kønsroller Definerede Ligeberettigede Tilgængelige for alle m/k Noter 1 Abe, Masao: Zen and Comparative Studies (ed. Steven Heine). USA: University of Hawaii Press, Nielsen, Anders: Buddhismen fra Grundbog til Religion C, Systime, 2013, s Newberg, Andrew B.: Principles of Neurotheology. Surrey: Ashgate, 2010 RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 23

24 Udvalgt kommenteret bibliografi: Barbour, I.G.: Religion in an Age of Science, New York: Harper and Row, En præsentation af forskellige positioner inden for forholdet mellem videnskab og religion. Esposito, Hohn L./Dalia Mogahed: Who Speaks for Islam. New York. Gallup Press, 2007 En sammenfatning af et stort datamateriale angående muslimers opfattelse af blandt andet forholdet til Vesten og til terrorisme. Newberg, Andrew B.: Principles of Neurotheology. Surrey: Ashgate, 2010 En præsentation af kognitionsforskningen i forhold til religiøse oplevelser, herunder en sammenfatning af forskellige forskningsresultater. Nielsen, Anders: Buddhismen fra Grundbog til Religion C, Systime, 2013, s En præsentation af apotropæisk, karmisk og nirvanisk buddhisme inspireret af Melford E.Spiro: Buddhism and Society: A Great Tradition and Its Burmese Vicissitudes, University of California Press, 1982 Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund. København: Gyldendal 1998 En fremstilling af postmodernitetens vilkår baseret på Nicklas Luhmanns teorier. Wolz- Gottwald, Eckard: Die Mystik in den Weltreligionen. Petersberg: Verlag Via Nova, 2011 En beskrivelse af mystikken i verdensreligionerne og de forskellige positioner i forhold til dette fænomen. Fra Tariqa Burhaniya, Rødovre. Foto Sine C Jensen. 24 RELIGION NR

25 OMRÅDESTUDIER IRAN Med Iran får du mulighed for at arbejde tværfagligt og dybtgående med et land af storpolitisk betydning. Udgivelsen har både særfaglige introduktioner og tværfaglige temaer. Kaj Pinholt Jespersen KS AT HISTORIE SAMFUND RELIGION ibog Bog 70 interaktive opgaver 45 videoklip 40 opgaver 20 kildetekster 50 illustrationer 45 ordforklaringer ca. 200 sider ebog Iran fås også som trykt bog. iran.systime.dk ISRAEL-PALÆSTINA Israel-Palæstina anlægger tre faglige synsvinkler på Israel-Palæstinakonflikten. Den lægger op til at arbejde problemorienteret og indeholder et varieret materiale. Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen ibog Bog 7 videoklip 8 interaktive opgaver 25 kildetekster 45 illustrationer 70 ordforklaringer 25 opgaver 140 sider ebog Israel-Palæstina fås også som trykt bog. ispa.systime.dk TYRKIET Tyrkiet giver viden om det moderne Tyrkiet historisk, samfundsmæssigt og religiøst. Udgivelsen tager fat på aktuelle emner, giver særfaglige introduktioner og lægger op til tværfagligt samarbejde. NYREDIGERET Deniz Kitir, Ole Bjørn Petersen, Eva Harboe, Stefan Helms Nielsen, Jens M. Steffensen, Kirsten Stordal Pedersen og Jørgen Falkesgaard ibog Bog 55 illustrationer 20 kildetekster 180 sider ebog Tyrkiet fås også som trykt bog. tyrkiet.systime.dk USA - PÅ VEJ ibog Bog Thor Banke Hansen Andreas og Bonne Sindberg Udkommer i efteråret. Se priser og licenser på shop.systime.dk RELIGIONSKRITIK SOM RØD TRÅD I RELIGIONSFAGET 25 Læs systime.dk Ring Skriv [email protected] Deltag lab.systime.dk

26 Forslag til en simpel model for arbejde med etisk analyse i religionsfaget Af Caroline Schaffalitzky de Muckadell og Martha Haahr Caroline Schaffalitzky de Muckadell, ph.d. og lektor i religionsfilosofi ved Institut for kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Caroline Schaffalitzky de Muckadell Martha Haahr Martha Haahr, lektor ved Sct. Knuds Gymnasium. I et dannelsesmæssigt perspektiv er det vigtigt, at vi i uddannelsessystemet træner eleverne i at karakterisere, vurdere og diskutere religiøse og sekulære etiske standpunkter og problemstillinger. Der er tale om mere end blot et snævert fagligt perspektiv. Vore elever bør nemlig også trænes i at orientere sig i og vurdere, hvad der er op eller ned værdimæssigt i deres samliv med andre mennesker i de kontekster, de er i og potentielt kan indtræde i både nationalt, internationalt og globalt. I den gymnasiale dannelsesmæssige sammenhæng har religionsfagets fagbekendtgørelse fokus på denne kompetence. Spørgsmålet er, hvordan man systematisk stringent, didaktisk enkelt og operationelt kan træne denne kompetence hos eleverne? Vi fremlægger her et udkast til en enkel model for religiøs og sekulær etik under ét, og vi anbefaler, at man træner analysekompetencen af etiske positioner gennem alle de religioner og temaer, man i et skoleår underviser i. 1 Der er to hovedgrunde til, at vi mener, at etikforløbet bør integreres i den almindelige gennemgang. Dels kan etik opfattes som helt afgørende for de værdisystemer, der styrer både individuel adfærd og samfundsorganisering. Dels og nok så vigtigt kan forløb inden for en religion med forskellige teksttyper gennem anvendelse af etikmodelanalysen bibringe den vigtige erkendelse, at én religion både kan have mange tolkninger og også mange variationer i etik. Det kan i nogle tilfælde forklare, hvorfor forskellige traditioner på tværs af religionerne har mere til fælles etisk set med hinanden, end med andre traditioner inden for samme religion. Det kan altså være øjenåbnende for eleverne at opnå dette tværgående overblik. Genstanden for den etiske analyse er empirisk materiale i form af dokumenter (tekster, film mv.) med etisk indhold. Indholdet, der repræsenterer en indre synsvinkel, kan 26 RELIGION NR

27 fremgå indirekte, men kan også være formidlet direkte til læseren med etik som eksplicit tema. Faktisk kan sidste nummer af Religionsbladet, hvor udvalgte repræsentanter for religioner fremlagde deres syn på etik, benyttes som eksempel på dokumenter med etikopfattelser, hvor etikken præsenteres som eksplicit tema. Disse artikler kan (blandt mange andre) være fine øvetekster som dokumentarisk materiale for etikanalyse i det kommende skoleår. Det er dog vigtigt at fastslå, at forudsætningen for en systematisk overbliksskabende analyse, der giver mulighed for videnbaseret sammenligning mellem religiøse og sekulære positioner, er en ydre synsvinkel hvor man kan træde et skridt tilbage fra de etiske positioner. Dette er netop rationalet bag modelbegrebet. Med artikeleksemplet ser man, hvad den indre synsvinkel kan bidrage med. Inddrages modellen, bliver man i stand til at analysere materialet og sammenligne med andre eksempler på indre synsvinkler. Her fremlægger vi vores enkle og funktionelle model til analyse af både religiøse og sekulære etiske positioner. Man kan i ét modul gennemgå modellen, hvor øvelsestekster i gruppearbejde med fremlæggelser og diskussion er én startmulighed.2 Modellen, der har et begrebsapparat til at karakterisere og typebestemme religiøse og sekulære teksters indhold, ser sådan ud: Arbejdsspørgsmål til gennemgangen Helt konkret kan eleverne guides igennem analysemodellen ved først at identificere emneområde og dernæst bringe de analytiske kategorier i spil ved at stille spørgsmål til begrundelser. Nedenfor giver vi et eksempel på arbejdsspørgsmål, der dækker disse to elementer, men også peger videre på flere perspektiver. FORSLAG TIL EN SIMPEL MODEL FOR ARBEJDE MED ETISK ANALYSE I RELIGIONSFAGET 27

28 Model for analyse af etiske positioner Nøglespørgsmål Almen regel eller situationsafhængigt? Universel eller afgrænset gyldighed? Vigtige positioner Situationsetik: Vurdering af den konkrete situation Regeletik: Der findes en almen regel som afgør rigtigt og forkert Universel etik: Gælder for alle mennesker uanset herkomst Herunder dog også specifikke pligter og rettigheder ifm. afgrænsede roller eller professioner Etnocentrisk etik: Gælder for en udvalgt stamme eller et udvalgt folk Religiøst begrundede etikker i denne kategori Eksempel: Næstekærlighed som individuel vurdering Eksempel: Fundamentalistisk læsestrategi Eksempel: Specifik: Jesu disciple Munke og nonner i forskellige religioner Eksempel: Jødedommens etik Yazidismens etik Sekulært begrundede etikker i denne kategori Eksempel: Løgstrups etik, dydsetik Eksempel: Kants etik, utilitarisme Eksempel: Kants etik, utilitarisme Specifik: Læger, brandmænd, sygeplejesker, præster mv. Eksempel: Teorier om særrettigheder Hvor finder man svaret? a) I menneskets momentane tolkning af det dobbelte kærlighedsbud? b) I helligskriftets ordlyd og betydning, der kan tilbageføres til helligskriftets tid? Hvilke mennesker angår etikken? a) Alle? b) En afgrænset befolkningsgruppe/ stamme? 28 RELIGION NR

29 Kun et spørgsmål om konsekvenser? Kun et spørgsmål om mennesker? Konsekvensetik: Værdien af en handling afhænger af dens resultater Pligt eller sindelagsetik: Værdien af en handling afhænger ikke (kun) af konsekvenser, men også af motiver og/eller ukrænkelige værdier Antropocentrisk etik: Ikkeantropocentrisk etik: Eksempel: Eksempel: Eksempel: Eksempel: Hos Ole Jensen, Viggo Mortensen, Svend Andersen, S. McFague mv. Eksempel: Eksempel: Eksempel: Eksempel: Utilitarisme Kants etik Kants etik Uilitarisme P. Singers etik H. Jonas og P. Kemps etik Hvad afgør det etiske? a) Hensigten sindelaget? b) Konsekvensen eller gerningen? Hvem og hvad angår etikken? a) Etikken angår kun menneskelige relationer (og deres gudsforhold). Miljø og dyr er ikke medtænkt? b) Etikken angår alt gudsskabt herunder også dyr og naturen i fremtiden? FORSLAG TIL EN SIMPEL MODEL FOR ARBEJDE MED ETISK ANALYSE I RELIGIONSFAGET 29

30 Nedenfor har vi et meget bredt udsnit af etiske emner, der diskuteres i medierne, og som der er et væld af etiske og religiøse perspektiver på. Når eleverne/kursisterne lærer at identificere emnerne og herefter karakterisere de religiøse etiske svartyper via en analyse og fortolkning, får de mulighed for at forholde sig til religionernes etiske svar. Skema til etiske emner som diskuteres religiøst og sekulært Emner Religiøs argumentation Sekulær argumentation Tanker og gerninger mhp frelse/ udfrielse Dødstraf Eutanasi eller selvmord Abort/ prævention Organdonation Bioteknologi/ stamcellebehandling/ kloning/ syntetisk kød/ transhumanisme Homoseksualitet Skilsmisse Kvindelige religiøse ledere/fortolkere Billedbrugsetik Bygninger til overgangsmarkeringer Religiøse og sekulære monumenter 30 RELIGION NR

31 Forslag til analysedimensioner for religiøse etiktekster 1. Hvilke normer foreskriver religionen? (Emneområde) 2. Hvilken kilde/autoritet refererer forskriften til? 3. Hvordan legitimeres etikken? Hvilken kosmologi eller guddom refereres der til? 4. Hvilke former for gengældelseselementer eller lign. motiverer det moralske bud? 5. Hvilke udveje og trøst er der for dem, der ikke kan leve op til de/alle etiske normer? 6. Hvordan sikrer religionen, at den moralsk gode ikke bliver selvgod og dermed umoralsk? 7. Hvilken etiktype viser analysen, teksten repræsenterer? 8. Er kilden/teksten repræsentativ for religionen? (Mainstream/elite mv.) 9. Hvilken henvendelses- og kommunikationsform anvendes? Ved fagligt samspil med andre fag er det afgørende for eleverne, at de kan anvende religionsfaglige modeller, der operationelt og enkelt kan anvendes på mange forskellige typer af sager. Modellen giver mulighed for at analysere forskelligt dokumentarisk materiale inden for tilsyneladende samme værdisystem med det resultat, at man får erkendt, at fx samme religion kan hos tilhængerne betyde forskellige udgaver af etikker. Det er en nuanceringsmulighed, der lægger analysekompetencen over på elevernes skuldre, så automatsvar eller udenadslære vedrørende religionernes etikker ikke bevidstløst cementeres, men udfordres af den levede religions udøvere og deres produktion af etisk dokumentarisk materiale. Som nævnt er dette ikke kun færdigheder som har stor faglig betydning, der gemmer sig også et dannelsesaspekt her, som vi kan træne eleverne i at udfolde. Noter 1 Man kan måske tænke sig til et emne, der er for snævert til, at det er tidsmæssigt muligt at inddrage den etiske dimension, men arbejdes der med mere udfoldede værdisystemer, vil den etiske dimension være særdeles relevant. 2 Begynder man med kristendom og gerne vil inddrage formative tekster, er følgende tekster fra N.T. velegnede til analyse og diskussion ved gruppearbejde: Paulus brev til romerne og til galaterne , Matthæus evangeliet og Markus evangeliet og , Første Johannesbrev , Paulus brev til galaterne , Matthæus evangeliet , Apostlenes gerninger og Markus evangeliet Vil man i samme modul gerne have et perspektiverende sekulært eksempel, der aktiverer flere vinklinger fra modellen, kan Peter Singers artikel være relevant: Hvis fisk kunne skrige. Information 9. oktober 2010, 3 Skemaet lægges også på EMU-siden, så det kan nedtages, og man kan justere efter behov og arbejde videre med det i undervisningen. 4 Med inspiration fra Etikken og religionerne af T. Jensen og M. Rothstein, s. 19, Aschenhoug FORSLAG TIL EN SIMPEL MODEL FOR ARBEJDE MED ETISK ANALYSE I RELIGIONSFAGET 31

32 Tempio di Santa Maria della Consolazione, Todi, Umbrien. Foto Sine C Jensen. 32 RELIGION NR

33 RELIGION FILM SKAL SES I RELIGION religionsundervisning på en helt ny måde UDKOMMER DECEMBER! Se prøvekapitel på gyldendal-uddannelse.dk 9294 Alle priser er ex moms FILM SKAL SES I RELIGION præsenterer en ny måde at arbejde med religionsfaglige emner på med udgangspunkt i fagets krav til kernestof og faglige mål og kan bruges på både C- og B-niveau. Afsættet i levende billeder skaber en levende, letforståelig og motiverende undervisning. Eleverne arbejder i Film skal ses i religion med de levende billeders sprog i en religionsfaglig kontekst. Bogens mange opgaveforslag indeholder nye ideer til, hvordan levende billeder kan bruges i onsundervisningen. religi- Film skal ses i religion er blevet til i samarbejde med DR Gymnasium og Det Danske Filminstitut. På dr.dk/gymnasium er udvalgt en lang række tvklip, der inddrages i bogens opgaver. Eleverne skal også arbejde med film fra filmcentralen.dk. Herudover er der henvisninger til klip fra film med angivelse af spille- tidskoder. Ca. kr. 179,- BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK se på websitet bestil til gennemsyn køb online FORSLAG TIL EN SIMPEL MODEL FOR ARBEJDE MED ETISK ANALYSE I RELIGIONSFAGET 33 gyldendal-uddannelse.dk tlf [email protected]

34 Kan New Public Management ændre guds ord? Af Sandra Tøttrup Jensen Sandra Tøttrup er kandidatstuderende i religionssociologi på Københavns Universitet på ToRS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier) og er i gang med at skrive speciale (om brugen af mindfulness i private virkomheder). New Public Management har spredt sig til samfundets institutioner, selv til folkekirken, som nu også betegnes som en virksomhed. Artiklen argumenterer for og vil vise, at NPM-strategier p.t. ændrer folkekirken og at dette i sidste ende kan betyde ændringer i teologien: måske er guds ord, ikke så uforanderlige og evige endda? Mere kirke for pengene. Det var sloganet for daværende kirkeminister Bertel Haarder & co., da de i 2007 offentliggjorde en betænkning, som foreslog, at mange folkekirkelige opgaver kunne klares billigere og mere effektivt, når flere menighedsråd samarbejdede. På den måde kunne der frigøres flere penge til kirkelige aktiviteter og service til medlemmerne. Eksemplet er nærmest mindeværdigt og er sidenhen også blevet brugt som citat og nærmest symbol til at karakterisere den managementtænkning, der prægede samfundsdebatten, og nu var turen også kommet til at optimere driften af folkekirken. Citatet blev af New Public Management-modstandere brugt til henvise til, at NPM havde spredt sig og at forkyndelse, folkelighed, oplysning og dannelse var ved at forsvinde fra folkekirken (Holm & Kjærsig, 2013). Imidlertidig er der ingen, der har beskæftiget sig indgående med emnet for at finde ud af, hvordan økonomiske strukturer kan gå ind og ændre det religiøse område, da fokus længe har været på sekulariseringsteorier og diskussion af religionens tilbagevenden til den offentlige sfære jf. religionssociologen José Casanova. Derfor sætter denne artikel fokus på at forklare det fænomen, at folkekirken påvirkes af og selv begynder at indoptage strukturer, der stammer fra New Public Management (NPM). Man kan tale om en spillover-effekt, dvs. at NPM-strategier om at effektivisere, optimere, brande m.m. breder sig og implementeres i folkekirken, selvom den ikke aktivt søgte denne afsmitning. Jeg har med udvalgte case-nedslag i form af et kvalitativt studie, fundet 34 RELIGION NR

35 frem til, at folkekirkens teologi er under forandring som konsekvens af NPM-tænkning; dette ses f.eks. ved den nylige debat om at flytte søndagshøjmessen til hverdage, fordi det passer kunderne bedre, og branding af folkekirken med nyt fælleslogo og reklame for gudstjenester. Først skal vi dog kigge lidt på den teoretiske baggrund for NPM og fænomenet spillover-effekter. Når NPM breder sig I løbet af 1970 erne skete der et skift væk fra efterkrigstidens fokus på individets værdi i sig selv hen imod forbrugerisme, og i 1980 erne blev neoliberalismen gradvist den dominerende politiske ideologi og verdensanskuelse (Pedersen 2011: 127). Neoliberalismen defineres ved decentralisering, det frie markeds kræfter, forbrugerorienterede tiltag, økonomisk effektivitet, konkurrence og åbenhed for det globale marked. I kølvandet på neoliberalismen opstod også idéer til nye rationelle strukturerings- og styringsmetoder kaldet New Public Management, da staten i 1980 erne havde svært ved at sikre effektiviteten i den voksende offentlige sektor, som havde rødder tilbage til den bureaukratiske model formuleret af sociologen og økonomen Max Weber, og gradvist blev New Public Management indført som løsning på problemet (Shah 2007:3). New Public Management Med indførelsen af NPM kom der nye værdier på bordet, derfor kaldes den new. NPM fokuserede på management i stedet for politik, konkurrence frem for monopol, resultater frem for procesorienterede regler, og freedom to manage dvs. der kom fokus på ledelse og flade strukturer, i stedet for hierarkisk og bureaukratisk kontrol (Shah 2007: 3), som blev set som tungt og ufleksibelt. Hovedprincipperne i NPM kan groft sammenfattes i følgende punkter: NPM: Strukturelle ændringer, der fokuserer på: Decentralisering og konkurrence Øget effektivitet Måling af præstation, ydeevne og kvalitet Optimering af ressourcer Resultater og nytteværdi Privatisering og udbud/efterspørgsel Service til kunderne og cost-benefit Kontrollere offentlige udgifter og spare skatteydernes penge Branding KAN NEW PUBLIC MANAGEMENT ÆNDRE GUDS ORD? 35

36 Politologen Christoffer Green Pedersen (2002) mener, at NPM betyder at indføre pseudomarkeder i den offentlige sektor. Det indebærer en eksplicit måling af individers performance, og begreber som udlicitering, privatisering, evaluering, konkurrence etc. New Public Management kan ses som værende en diskurs, der manifesterer sig både som en verdensanskuelse og politisk strømning, som vi orienterer os og handler efter. Men NPM kan også ses som et redskab til at ændre eksisterende institutionelle strukturerer, med det formål at restrukturere og reformere den offentlige sektor og administration i overensstemmelse med principper, lånt fra det åbne marked. Det er vigtigt at pointere, at NPM ikke er noget, der kun bruges som styringsredskab f.eks. fra statslig side som påtvungen implementering, top-down. Når NPM manifesterer sig som diskurs inden for folkekirken, kan kirken ikke bare bryde ud og frasige sig diskursen; NPMdiskursen indvirker på folkekirken (spillover), så den selv begynder at benytte sig af NPM-redskaber, og derved virker folkekirken tilbage og deltager selv i NPM-diskursen. Men hvorfor spreder NPM sig? Svaret kan findes i teorien om New Institutionalism, der påpeger, at samfundet består af institutioner, med hver deres logik, og institutionerne påvirker hinanden (DiMaggio/Powell 1991). New Institutionalism-teorien hævder, at institutioner udvikler sig strukturelt homogent på tværs af institutionelle grænser og dermed smitter af på hinanden. Her kan man se det frie marked som, en institution, hvis logik om udgiftseffektivtiet og serviceydelser har spredt sig til den offentlige sektors institutioner i form af NPM, og videre til folkekirkens institutionelle strukturer. Det neoliberale paradigme kan ses som vor tids ideal (Martikainen/Gauthier 2013) og det anses som værende spillets regler og svaret på det gode, konkurrencedygtige samfund. Neoliberale paradigmer har altså opnået en enorm legitim magt, og derfor breder det sig. Vil man være med i spillet, må man lære og følge reglerne om udgiftseffektive kirkesogn og hvordan man brander sig som folkekirke. Top-down: Staten implementerer NPM i folkekirken: I og med at folkekirken er styret af staten (iflg. Grundlovens 4 og en række andre love), bliver den også berørt af statens effektiviseringstiltag, og den kan i ydre anliggender tvinges til at implementere NPM-lignende strukturer, hvis folketinget ønsker det. Her skal vi se hvordan: Regeringen vil pålægge folkekirken strukturændringer I Regeringsgrundlaget fra 2005 besluttede VK-regeringen, at der skulle nedsættes et udvalg, der skulle analysere årsagerne til stigningen i de lokale udgifter til folkekirken. Udvalget skulle komme med forslag om ændring af regler og strukturer, der kunne bidrage til at sikre bedre greb om udgiftsudviklingen. (Regeringsgrundlaget 2005: 43). Udvalget udarbejdede i Kirkeministeriet Betænkning 1491 fra 2007, hvor der skulle gøres rede for følgende: årsagerne til de senere års udgiftsvækst i folkekirken, den lokale økonomis styringsgrundlag og foreslå ændringer hertil, decentralisering og gen- 36 RELIGION NR

37 nemsigtighed, hvordan omkostningsbevidstheden i den daglige forvaltning kan øges og hvordan folkekirken kan anvende ressourcerne, hvor de gør mest gavn i forhold til kirkens kerneopgaver (Kirkeministeriet 2007: 5-6). Betænkningen er et næsten ideelt eksempel på NPM, hvor fokus er på regel- og strukturændringer, som kan fremme den økonomiske effektivitet i folkekirken: For at sikre en god økonomi i folkekirken i de kommende år er det nødvendigt at give den lokale økonomi et serviceeftersyn, der kan give menighedsrådene redskaber til at kunne prioritere de udgifter, der er af størst betydning for det lokale kirkelige liv. Regeringen nedsætter derfor et udvalg, der skal analysere årsagerne til stigningen i de lokale udgifter og komme med forslag til regel- og strukturændringer, der kan bidrage til et bedre greb om udgiftsudviklingen med henblik på at undgå fortsatte stigninger i kirkeskatten og muliggøre en sænkning af skatten ikke mindst i ligningsområder med høj kirkeskatteprocent. (Kirkeministeriet 2007: 9). Desuden nævner Betænkningen at Omkostningsbevidsthed handler om, hvordan man får mest kirke for pengene. Hver krone, der er sparet ved mindre administration, bedre indkøb, samarbejder m.m., kan anvendes på områder, som menighedsrådet særskilt prioriterer. Der er tale om en proces, der aldrig slutter, men hvor man hele tiden skal vurdere, om det kan gøres bedre. (Kirkeministeriet 2007: 15). Der er her tale om et statsligt ønske om at sikre en optimal udnyttelse af folkekirkens ressourcer og sikre en god økonomi ved at undgå fortsatte stigninger i kirkeskatten (udgiftskontrol), og derved spare skatteydernes penge: et godt eksempel på en diskurs lånt fra det åbne marked, og som kendetegner NPM. Det opnås ved mindre administration (dvs. mindre bureaukrati), decentralisering i form af at menighedsrådene skal tilegne sig redskaber til at kunne udgiftsprioritere (medansvar). Medansvar ses inden for NPM som forudsætning for effektiv samfundsstyring, og betoner aktivt engagement (Sørensen 2001: 111). I samme tekst uddybes det, hvad en omkostningsbevidst folkekirke er: Omkostningsbevidsthed handler om at løse opgaverne uden unødig ressourceanvendelse. Det indebærer, at man udnytter samdriftsfordele, som for eksempel fælles indkøbspolitik, der kan give besparelser for de lokale kasser. Her befinder vi os også indenfor en markedsorienteret diskurs, hvor man vil sikre sig, at brugerne får nok for pengene i kirken. Kirken skal tænke i optimering af drift (de skal udnytte samdriftsfordele), præcis som man gør det i en virksomhed. Man søger altså vha. NPM-strategier at sikre økonomisk vækst og reducere folkekirkens udgifter. Denne Betænkning fik rent faktisk konkrete konsekvenser for folkekirken og medførte bl.a.: lovændringer om øget økonomisk styring, årlige menighedsmøder, ny kontoplan og kompetence til provstiudvalget til at fastsætte kirkegårdstakster. I betænkning 1491 blev der endvidere opstillet normeringsmodeller for fordeling af præstestillinger mellem stifterne. Det medførte en senere aftale mellem kirkeministeren og biskopperne om at flytte præstestillinger fra tyndt befolkede egne til storbyerne. (Landsforeningen af Menighedsråd 2014: 17). Her ser vi altså et eksempel på en spillover-effekt, hvor NPM medførte, at nye økonomiske styringsstrukturer og en effektiv fordeling af præsteressourcerne mellem stifterne blev implementeret top-down fra statslig side. KAN NEW PUBLIC MANAGEMENT ÆNDRE GUDS ORD? 37

38 Lidt banalt lyder hypotesen ifølge samfundsforskerne DiMaggio/Powell, at jo større afhængighed og interaktion mellem en organisation (her: folkekirken) og staten, jo flere ligheder vil der fremkomme og jo tydeligere bliver spillover-effekten. Bottom-up: Kirken kommer til erhvervslivet Som allerede nævnt har det neoliberale paradigme en stor legitimitet inden for både den private og nu også offentlige sektor, men når folkekirken indoptager NPM, sker det som sagt ikke kun via statslig implementering, top-down. Det ses også at folkekirken selv begynder at agere inden for en NPM-diskurs og selv virker tilbage på NPMstrukturerne, dvs. bottom-up, som vi skal se her. I følgende eksempel tilbyder folkekirken erhvervslivet en bestemt vare. I en artikel i Kristeligt Dagblad fra november 2013 fortælles det, hvordan Kristendom kan tilbyde erhvervslivet ro og refleksion (Søgaard 2013), som overskriften lyder. Refugiet Lolland-Falster tilbyder erhvervsledere retræter, og i november 2013 afholdtes en etikkonference med overskriften Ro på. Etik og værdier i arbejdslivet, hvor det blev diskuteret, hvilke teologiske værdier og tilhørende etik, der kan være nyttige for erhvervslivet at fokusere på for at fremme det gode arbejdsliv for virksomhedens medarbejdere. Biskoppen i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, fik idéen om at tilbyde denne retræte, og i følgende citat bliver det tydeligt, at kirken konkurrerer med andre religioner og må gøre sig bemærket: Hvorfor tage på kurser, hvor der indgår alt muligt, buddhisme, mindfulness og så videre, når vi i folkekirken har noget godt at tilbyde ro og refleksion blandt andet, sagde han og anerkendte, at det kræver hårdt arbejde at få nedbrudt fordommene om kirke og kristendom. (Søgaard 2013). Der er her ikke tale om en decideret strukturændring inden for folkekirken, men et konkret organiseret tiltag på lokalplan, hvor kirken tilpasser sig konkurrencemarkedet. Her kan vi alligevel snakke om NPM-påvirkning, fordi det er kirken, der tilbyder erhvervslivet noget og kommer til folket, hvor det tidligere var folket, der kom til kirken; rollerne er byttet om, og vi befinder os indenfor en konkurrerende, fleksibel, resultatorienteret markedsvare-diskurs, hvor religiøse eller spirituelle tilbud udbydes til kunderne. Folkekirken begynder altså at efterligne NPM: dvs. at man begynder at efterligne de legitimerende strukturer (DiMaggio/Powell bruger begrebet mimetisk ) og værdier i samfundet, fordi man er usikker på egen overlevelse som institution og derfor søger man løsninger, der allerede er anvendt og anerkendt af andre og som lader til at fungere, for derved selv at opnå større anerkendelse og legitimitet (Di- Maggio/Powell 1991: 70). Højmessen flyttes fra søndage til hverdage Et andet eksempel på at folkekirken mimetisk implementerer NPM er den nylige diskussion om, at højmessen skal flyttes til hverdage. Debatten er især initieret af de unge præster: Vi vil gerne have nogle flere mennesker i kirke, siger sognepræst i Husum 38 RELIGION NR

39 Sogn, Nikolaj Hartung Kjærby, en af præsterne bag forslaget. Så vi foreslår, at kravet om at holde en højmesse søndag formiddag ændres til et krav om at holde en ugentlig gudstjeneste på et valgfrit tidspunkt. Det kan være en traditionel højmesse, spaghetti-gudstjeneste, meditationsgudstjeneste, eller hvad man lokalt har behov for. Bare det bliver valgfrit i hele kirken. (Johansen: 2014). I Viborg Sogn er man allerede begyndt at indføre tirsdagsgudstjenester, for at få flere folk i kirke: Hovedparten af de øvrige 10 stifter er også gået i gang med at tælle kirkegængerne, og selv om der har været diskussion om det relevante i at gøre søgningen op i tal, er Karsten Nissen ikke i tvivl:»vi skal ikke være bange for at blive set i kortene. Jeg mener, at kirken skal være åben og gennemskuelig, og jeg mener, vi skal stå ved vores virksomhed. (Nielsen: 2014). Karsten Nissen, Biskop i Viborg Stift, kalder altså folkekirken en virksomhed, og han siger desuden: Med kirketællingen får vi viden om de tidspunkter, som passer folk bedst. (Nielsen: 2014). Der er her tale om NPM, fordi folkekirken her ses som en virksomhed, der fleksibelt tilpasser sig efter deres kunder : kirkegængerne. Der ses et udpræget konkurrenceaspekt om at få flere i kirke, samtidig med et stærkt fokus på resultater i form af statistik over kirkegængere; og dette resultat søges optimeret netop ved at undlade at holde højmessen på søndage. Dette er en strukturændring i udførelsen af den teologiske liturgi, der dog ikke er indført officielt, men dette kan ses som skjult sekularisering, fordi en verdslig, økonomisk og markedsbaseret legitimeret NPM-struktur afløser den religiøse. Nu er det ikke længere liturgien, der bestemmer, at højmessen skal ligge om søndagen, for kunderne vil hellere have den om tirsdagen. Guds ord er altså ikke længere lov. Sekularisering forstås som religionssociologen Steve Bruce (2002) definerer det, nemlig at det religiøse (her folkekirken) mister indflydelse. Som konsekvens af dette har folkekirken ikke søgt en streng fundamentalistisk overlevelsesstrategi, men derimod en liberal og samfundstilpassende, nok som konsekvens af, at den er politisk ledet af folketinget. Derfor vælger kirken at nedtone det religiøse og modkulturelle og søger at favne kunderne ved at konkurrere med andre spirituelle, sociale, og religiøse underholdningstilbud. Dette ses der altså eksempler på, når folkekirken brander sig selv eller flytter højmessen til hverdage for at tilpasse sig kundens behov. Denne tendens til at se folkekirken som en virksomhed, blev også fremført af den tidligere kirkeminister Manu Sareen, der i et interview til folkekirken.dk udtalte: En fælles kommunikationslinje, det tror jeg kunne være godt, ligesom andre medier eller virksomheder, ikke for at sammenligne folkekirken med en virksomhed, men kommunikationen er ens. Man kan lære meget af at få en kommunikationsstrategi også. (folkekirken.dk 2013). I dette eksempel bliver det tydeligt, at strukturerne i samfundets forskellige subsystemer tvinger de forskellige enheder til at arbejde sammen, og den toneangivende diskurs, nemlig NPM, kommer til at bestemme kursen. For at folkekirken kan være lige så effektiv og konkurrencedygtig som andre virksomheder, så må man have en fælles kommunikationsstrategi. Og på denne måde videreføres NPM fra den ene enhed til den næste. KAN NEW PUBLIC MANAGEMENT ÆNDRE GUDS ORD? 39

40 Folkekirkens nye logo. Branding Det sidste punkt vi mangler at belyse, er branding. Selv her går folkekirken ikke fri, og jeg vil belyse det med to eksempler. Det ene er folkekirkens nye logo, det andet er et eks. fra Sundby Kirke i København, som har sat farvestrålende reklamer op for babysalmesang, højmesse og natgudstjeneste. Lad os starte med at kigge på folkekirkens nye logo. Branding inden for den private sektor kan defineres som virksomheders eller organisationers forsøg på at skabe en bestemt identitet, og et brand tager symbolsk form, så brugeren kan skelne produktet fra andre produkter. Det handler altså om at markedsføre virksomheden. Typisk tager branding form som kombinationer af logo, navn, et slogan og evt. en særlig indpakning alt sammen for at differentiere sig, så det bliver rentabelt og skaber profit for virksomheden (Ollins 2003). Hvis vi overfører dette på eksemplet med folkekirkens nye fælles logo, hvordan vil det så se ud? 40 RELIGION NR

41 Logoet har form som et Dagmarkors på en baggrund af duer, og tro, håb og kærlighedsymbolerne. På folkekirken.dk skrives det ydermere, at logoet skal følges op af en fælles visuel identitet. (Petersen 2012). Der er altså tale om at skabe en særlig identitet, som kendetegner branding. Men hvilken identitet? Folkekirken vil vise, at den er historisk forankret i den kristne tro, samtidig med at folkekirken er en rummelig kirke med plads til den enkeltes tro, (Petersen 2012), som Karsten Nissen, biskop over Viborg stift og formand for styregruppen, udtaler. Desuden skal logoet vise, at folkekirken er moderne og inkluderende. Det lyder da næsten som et slogan? Alt dette vækker en umiddelbar undren. For hvorfor er der behov for at vise i et logo, at folkekirken er moderne og inkluderende? Dette kan, iflg. branding-teorien, ses som et behov for at markedsføre og gøre opmærksom på sig selv og differentiere sig fra andre religiøse tilbud. På denne måde kan folkekirken gøre opmærksom på sig selv, i en tid, hvor medlemstallene falder og der er andre konkurrerende tilbud som østligt inspireret mindfulness, new age, buddhisme m.m. Derved skabes der profit for virksomheden (læs: folkekirken), som i øvrigt er truet af kirkelukninger og jævnligt fører besøgstal-statistik, for at bevise deres værd til at overleve. Man må altså gøre opmærksom på sig selv, som Karsten Nissen implicit indikerer: Men det spiller også en rolle, at så megen kommunikation i dag foregår uden et fysisk møde. Uden et logo, som folk Sundby Kirke, foto 23. Maj Foto Sandra Tøttrup Jensen. KAN NEW PUBLIC MANAGEMENT ÆNDRE GUDS ORD? 41

42 Sundby Kirke, foto 23. Maj Foto Sandra Tøttrup Jensen. kender, kan det være svært at se, hvor kirkernes s, breve og meddelelser kommer fra. (Petersen 2012). Karsten Nissen understreger endvidere, at det, at folkekirken har fået et logo og fælles visuel identitet, ikke betyder ensretning eller topstyring: Det har været en klar forudsætning i projektet, at det nye logo og den fælles visuelle identitet skal kunne bruges i sammenhæng med de enkelte kirkers egne udtryk. Det hele skal ikke blive ens, men vi har manglet et tegn, som tydeligt viser, at den enkelte kirke er del af et større fællesskab. Det er helt op til den enkelte sognekirke, om de vil bruge folkekirkens fælles visuelle identitet. (Petersen 2012). Det er interessant at biskoppen har brug for at betone, at de ikke er blevet pålagt denne udarbejdelse af en fælles identitet, det modsatte kunne nemlig ret godt tænkes at være tilfældet? Imidlertid viser kilderne ikke, hvor ideen stammer fra, og kan være både top-down og bottom-up. Dette kan ses som et typisk spillover-eksempel, hvor marketingstrategier fra den private sektor har spredt sig og nu også inkorporeres i folkekirken. 42 RELIGION NR

43 Et sidste eksempel inddrages kort for at vise, at kirkerne selv laver lokale reklamer for deres gudstjenester: Folkekirken har altid annonceret sine gudstjenester: før skete dette i sognerådsbladet, som uddeles i på hvidt A4-papir, med sort skrift. Dette blad findes endnu, men der er i dag kommet en ekstra dimension til, som ovenstående billede viser: nemlig farvestrålende bannere, der skal fange kundens opmærksomhed ude på gaden, og nu er der også kommet babysalmesang til. Alt sammen i bedste privat-virksomheds-brandingstil, ligesom folkekirkens logo, men her er det en klar bottom-up, hvor folkekirken selv imiterer den private sektors marketingsstrategier. Modreaktioner Andre røster har også meldt sig i debatten, nemlig NPM-modstanderne, som typisk er teologer eller repræsentanter fra de lokale sogn. Et fremført argument er fra Herlev Sogn fra 2002, hvor en bekymring over et nyt lovforslag fra Kirkeministeren om økonomisk handlefrihed fremføres. Lovforslaget skulle give Menighedsrådene større økonomisk handlefrihed, for at kunne reducere udgifterne og holde kirkeskatten i ro, men modargumentet lyder, at det bliver en økonomisk styringsmekanisme (Herlev Sogn 2002) og det vil betyde udgiftsstigning i kirkernes kasser. Det hævdes altså her, at denne restrukturering fra statslig side, som skal sikre udgiftsreducering slet ikke vil komme til at fungere efter hensigten; den er altså slet ikke effektiv. Et andet argument af sognepræst Claus Nielsen går på en modstand mod Styringsreformen af folkekirken, som blev fremført i 2011 af den nye S-R-SF-regering. Claus Nielsen frygter, at der vil komme endnu mere regulering og central styring, hvor man forsøger at homogenisere den frie folkekirke i den offentlige sektors billede. (Nielsen 2013). Her gøres altså den iagttagelse, at der allerede er homogeniserende processer i gang, og at folkekirken ændrer sig, her som konsekvens af statslig indblanden. Der er altså modreaktioner, men alle anerkender, at der er tale om NPM. Indtil nu, har ingen røster meldt, at der ikke skulle være tale om NPM. Af dette vil jeg udlede, at der er en almen accept af at NPM-fænomenet har manifesteret sig indenfor folkekirken. Virksomhedsfolkekirke? På baggrund af de fremførte eksempler, vil jeg mene, at vi kan betegne folkekirken som en virksomhedsfolkekirke. Med sin egen religiøse logik, naturligvis, og jeg udtaler mig udelukkende på baggrund af dette kildemateriale. Det er ikke alle kirker, der reklamerer farverigt med store bannere eller har flyttet højmessen til en hverdag. Men tendensen er der. Spørgsmålet er så, hvordan det vil komme til at udvikle sig i fremtiden: mod mere eller mindre virksomhedsfolkekirke? Driften af folkekirken skal optimeres, kvaliteten forbedres, og folkekirkens udgifter skal reduceres, så vi som brugere kan få mere for pengene, og det er en proces, der aldrig slutter. Folkekirken er ikke bare udsat for NPM som statslig implementering, men indfører selv KAN NEW PUBLIC MANAGEMENT ÆNDRE GUDS ORD? 43

44 NPM-strukturer. Dette kan ses som en slags skjult sekularisering, hvor religiøst legitimerede traditioner (fx at flytte højmessen fra søndage til hverdage) afløses af en sekulær legitimeret styringsstruktur, der plæderer for at fx højmessen godt kan finde sted på hverdage, fordi det passer kunderne bedst. Ikke fordi liturgien og gud siger det. Eksemplerne viser, at folkekirkens indflydelse og relevans ændrer sig og mister fodfæste, men dette kan godt være et udtryk for forandringer, og ikke at folkekirken forsvinder. Kirken har ikke længere en særposition, men er blot én blandt mange, og derfor må den kæmpe for sin overlevelse på markedet af adskillige religiøse og spirituelle tilbud. Et eksempel på at sekularisering fremmes af rationelle og effektive strømninger er, at der ændres i teologien, fordi det er mest praktisk og effektivt. Det er for ineffektivt, at liturgien skal bestemme, at højmessen skal ligge om søndagen, for kunderne vil hellere have den om tirsdagen. Guds ord er altså ikke længere lov. Det er New Public Managements. Litteratur: Bruce, Steve (2002): God is dead. Secularization in the West. Blackwell, Oxford. DiMaggio, Paul J./Powell, Walter W. (red.) (1991): The New Institutionalism in Organizational Analysis. The University of Chicago Press. Chicago/London. Folkekirken.dk (2013): Green-Pedersen, Christoffer (2001): New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States. The role of different social democratic party strategies. Paper: IPSA Section on the Structure of Governance, University of Oklahoma, March. pp Herlev Sogn (2002): Holm, Katrine Winkel; Kjærsig, Anders (2013): Kronik: Fra pedel til direktør - folkekirken som virksomhed ( ). aspx?outputformat=full&duid=e3bee431 Johansen, Tobias Stern (2014): Præster vil af med krav om søndagsgudstjeneste ( ) Kirkeministeriet (2007): Betænkning 1491: Folkekirkens lokale økonomi. fileadmin/share/lokaloekonomi/sammenfatning1491.pdf Landsforeningen af Menighedsråd (2014): Distriktforeningernes funktioner og roller. funktioner_og_roller_-_marts_2014.pdf Martikainen, Tuomas; François Gauthier (red.) (2013): Religion in the Neoliberal Age. Political economy and Modes of governance. Ashgate Publishing, UK/USA. Nielsen, Claus Thomas (2013): Kronik: Magten i folkekirken er et nulsumsspil. ( ). Nielsen, Hanne Fall (2014): Kirkegang på hverdage trækker mange folk til. ( ). Olins, Wally (2003): Om Brands. Børsens forlag, 1. Udgave, 1. Oplag. 44 RELIGION NR

45 Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Hans Reitzel, København. Petersen, Ellen Aagaard (2012): Folkekirken har fået sit eget logo. fast-indhold/nyhed/article/folkekirken-har-faaet-sit-eget-logo/ Regeringsgrundlaget (2005): web.pdf Shah, Rebecca; Larbi, George; Batley Richard (2007): Religion and Public Management Literature. Søgaard, Jannie Iwankow (2013): Kristendom kan tilbyde erhvervslivet ro og refleksion (21. november 2013). Kristeligt Dagblad. -Kristendom-kan-tilbyde-erhvervslivet-ro-og-refleksion Sørensen, Eva (2001): Skolebestyrelser i klemme mellem konkurrerende decentraliseringsstrategier. I: Diskursteorien på arbejde. (red: Torben B. Dyrberg/Allan D. Hansen/Jacob Torfing) Roskilde Universitetsforlag, Roskilde. FORLAGET UNIVERS Kinesisk religion Konfucianisme, daoisme, buddhisme, maoisme, folkereligion og nye religioner. Repræsentative tekster og baggrundsviden formidlet til målgruppen. kinesiskreligion.dk har ekstramateriale til bogen med tekster og billeder, videoer og links. 220 sider, rigt illustreret, 249 kr. - et univers af viden Udkommer december 2014 Kan forudbestilles på [email protected] 45

46 FRA KOLLEGA TIL KOLLEGA Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B af: Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC, student Kristoffer studerer nu på Arkitektskolen. Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen, der gør kirken til et helligt sted. Min problemformulering er: Hvad er det, der gør, at man betragter kirkerne som et helligsted, når nu der er så stor forskel på deres udformning? Man behøver ikke have været i Danmark længe, før man lægger mærke til alle de kirkebygninger, som står rundt omkring i landskabet og putter sig. Danmark var engang et meget religiøst land. Kristendommen fyldte utroligt meget i indbyggernes bevidsthed, deres hverdagshandlinger og i bybilledet. I dag er danskerne blevet kulturkristne (78,4 % af befolkningen var medlemmer af folkekirken pr. 1. kvartal 2014). Kristendommen fylder ikke meget i danskernes hverdag, men kirkebygningerne står der stadig væk. Der er igennem tiden bygget mange nye kirker. Kirker der på hver deres måde er udtryk for en nytænkning af kirkebygningen. Kirkerne er stadig vigtige for danskerne, hvilket man kan iagttage i debatten om kirkelukningerne i København. De metoder, jeg bruger, er bl.a. komparativ metode. Her vil jeg sammenligne en traditionel folkekirke med en moderne folkekirke. Derudover er det feltarbejde. Her vil jeg tage ud og besøge en traditionel folkekirke og en moderne folkekirke og her snakke med en præst fra hver kirke. Jeg vil tage udgangspunkt i informationstrekanten til at undersøge mine informanter samt J. G. Davies teori om helligsteder, som jeg vil bruge til at undersøge selve kirken. Informationstrekanten kan bruges til at bestemme informantens placering i det religiøse hierarki. Men den tager ikke højde for udefra- og indefra-personer i religionen. For eksempel bliver forskere og præster sat i samme kasse. Der er i modellen ligeledes et uhensigtsmæssigt forhold i hierarkiet, da biskopper eksempelvis er placeret under præsterne. Informationstrekanten er et lån fra samfundsvidenskaben, hvilket vil sige, at den i høj grad er baseret på en samfundsfaglig magtforståelse. Davies model be- 46 RELIGION NR

47 Gladsaxe kirke er en typisk rødstenskirke fra middelalderen. (Foto: Kristoffer Johan Nielsen) FOLKEKIRKEN SOM HELLIGSTED 47

48 Opstandelseskirken i Albertslund. Foto: Naja-Nuka Thelander Motzfeldt. skæftiger sig med, om det er et helligsted eller ej, og ikke i nævneværdig grad med, hvad der i bygningen gør, at den virker hellig. Der til skal man være opmærksom på, at Davies model er udarbejdet af arkitekten J. G. Davies. Han er således ikke oplært i de religionsvidenskabelige metoder, hvilket har en betydning for hans model. Opstandelseskirken og Gladsaxe kirke Det to kirker, jeg vil sammenligne, er begge beliggende i Storkøbenhavn, dog i meget forskellige områder. Opstandelseskirken er et moderne folkekirkebyggeri, som blev indviet i Kirken ligger i udkanten af sognet Albertslund Syd. Sognet er et kulturelt mangfoldigt område, hvilket også kan ses ved, at medlemstallet er på 49,1 %. Gladsaxe Kirke er et traditionelt folkekirkebyggeri. Den ældste del af kirken kan dateres tilbage til Kirken ligger i Gladsaxe sogn, ved det som før 1950 erne var Gladsaxe landsby. Sognet har en mere monokulturel karakter, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at medlemstallet ligger på 70,6 %. 48 RELIGION NR

49 Informanterne De to lokale præster, jeg har talt med, er Uffe Lundin, Opstandelseskirken, og Finn Houmann, Gladsaxe Kirke. Uffe Lundin er 61 år, blev færdiguddannet i 1985 og har været præst i Opstandelseskirken i 21 år. Finn Houmann er 67 år, blev færdiguddannet i 1981 og har været præst i Gladsaxe Kirke i 20 år. Placerer man disse to mænd i informationstrekanten, vil de være hjemmehørende i det normative niveau. Dette skyldes, at de begge er præster, altså religiøse eksperter med en særlig uddannelse og erfaring i Den Danske Folkekirke. Dette giver dem en anden tilgangsvinkel end eksempelvis lægfolk vil have. Deres arbejde og liv er kirken (de bor begge to i den tilhørende præstebolig). En anden ting, som er værd at lægge mærke til, er, at informanterne er af samme generation, nemlig 68 erne, dette kan ikke udgå at påvirke deres syn på religion og Gudsforhold i almindelighed og folkekirken i særdeleshed. Alteret i Opstandelseskirken. Foto: Naja-Nuka Thelander Motzfeldt. FOLKEKIRKEN SOM HELLIGSTED 49

50 Interiør i Gladsaxe kirke. Foto: Kristoffer Johan Nielsen. 50 RELIGION NR

51 J. G. Davies om helligsteder 1. Stedet er en bolig for guden eller det hellige: Ingen af mine informanter mente, at Gud var tilstede i kirkerummet, når de udøvede ritualerne. De udtalt næsten samstemmigt: det er en privat sag for den enkelte, men jeg personligt oplever ikke noget. Her kommer den tidsalder, de er opvokset i, til udtryk - det moderne samfunds afvisning af mystik. I den lutheranske kirke er det ikke i sig selv bygningen, som er hellig, men det er de ord, som bliver sagt i kirken, der er det hellige, hvilket stemmer godt overens med præsternes udtalelser og holdninger. En anden ting, der er vigtig at tage med her, er, at der i lutheranismen er et personligt gudsforhold. Præsterne er kun af praktiske grunde dem, som står for ritualerne m.m. 2. Stedet betragtes som afsondret fra resten af samfundet og et særligt sted: I Gladsaxe er denne afsondrethed mest markant. Kirken ligger tilbagetrukket for omgivelserne oppe på en lille bakke. Man skal først igennem en port i kirkegårdsmuren, derefter op igennem kirkegården, ind igennem våbenhuset og derefter ind igennem døren til selve kirken. Når man træder ind igennem den sidste dør, passerer man under Jesus på korset, og derved bliver man renset. Opstandelseskirken ligger ikke på samme måde afsondret. Kirken ligger i åben forbindelse med områdets stisystem, men man skal over en bro og ind igennem kirken i forhold til resten af Albertslund atypiske bygning for at komme til det 8-kantede kirkerum. Der er således en klar forskel her. Over døren i Gladsaxe Kirke hænger Jesus på korset. Når man går igennem døren, får man syndsforladelse. Denne mana-tankegang finder man ikke tilsvarende i Opstandelseskirken. 3. Stedet forbinder religionens tilhængere med bestemte personer eller begivenheder: Gladsaxe kirke har en lang historie bag sig med Absalon, svenskekrigene osv. Der må have været et relikvie i den katolske tid, men ingen ved noget om det med sikkerhed i dag. Til gengæld ligger et par tidligere præster begravet i kirken. Opstandelseskirken har ikke nogen lang og dramatisk historie bag sig, selvom det var en kamp at få opført kirken i det stærkt venstreorienteret miljø på Vestegnen i 1960 erne og 1970 erne. Det at kirken ligger der for forkyndelsens skyld stemmer meget godt overens med den kirkelige tradition i Danmark. Ligeledes kan det hævdes, at kirkerne ligger der til ære for Jesus (og treenigheden), og at kirkerne ikke ville være det samme uden. 4. Stedet er et monument over religionens storhed: Begge kirker adskiller sig tydeligt fra deres omgivelser. Selve deres form og facade er atypisk for deres nærmiljø. De har begge et himmelstræbende element i deres arkitektur. Opstandelseskirken er en murstensbygning blandt betonbygninger, og facaden er tænkt som et monument over tidens gang. Med sin 28 m høje blomsterformede klokketårn og sit 9 m høje kirkerum har kirken en klar opadstræbende karakter. Gladsaxe er mere stilfærdig. Her er det især klokketårnet, som giver det opadstræbende. Men selve bygningens alder og traditionelle form giver et indtryk af storhed. FOLKEKIRKEN SOM HELLIGSTED 51

52 5. Stedet danner ramme for religionens rituelle udøvelse: Ritualerne og præstens ord er det, der i lutheranske teologi gør kirken hellig. Men den ramme, som kirkerummet danner, er vidt forskellig i de to kirker. I Gladsaxe Kirke er kirkerummet bygget helt traditionelt op, rummet ligger på en øst-vest-gående akse og med alle bænkene rettet mod alteret. Opstandelseskirken ligger ikke i sådan en akse, men har til gengæld et 8-kantet kirkerum på bare 190 m2. Kirken har på denne måde en intim atmosfære omkring ritualudøvelsen, som ikke opnås i Gladsaxe Kirke. 6. Stedet danner ramme for religionens uddannelser og belæringer: Et centralt element i lutheranismen er netop belæringen. Præsten skal udlægge Guds ord (Biblen) for menigheden, og hele rummet skal indrettes på dette. Begge kirker opfylder dette krav, men på forskellig vis. Gladsaxe Kirke er med sin rektangulære from udelukkende rettet mod alteret og prædikestolen. Opstandelseskirken er med sin 8-kantede from rettet i flere retninger, men giver et samlet udtryk pga. sin mindre størrelse og den omsluttende 8-kants from. 7. Stedet er et symbol på religionens værdier og interesser: Bygningernes opadstræbende form er et symbol på det himmelske, men også inden i kirkerummet er der symboler. I Gladsaxe kirke er det mest direkte symboler: fire Jesus på korset, billeder af Jesus og Davids slægt på altertavlen, en kopi af Chr. den 3. s Bibel fra 1550 mm. I opstandelseskirken er symbolerne abstrakte, og der en overraskende mangel på kors. Men selv kirkens form stammer tilbage fra Fødselskirken i Betlehem og bliver derved et symbol på årtusinders kristendom. Begge kirker har desuden hvide vægge som et symbol på Guds renhed. Plantegning over Opstandelseskirken i Albertslund, lavet af Kristoffer Johan Nielsen. 52 RELIGION NR

53 Konklusion Jeg kan ved hjælp af Davies model se, at bygningernes klare og utvetydige adskillelse fra deres omgivelser giver dem noget specielt og mystisk over sig. Deres opadstræbende elementer og de hvide vægge underbygger dette. De meget forskellige forhold til kristne symboler i kirkerummene viser noget om, hvordan religionen har udviklet sig i samfundet. Kirkerne er hver især et produkt af deres tid, men pga. deres afsondrethed, opadstræbende former og symboler (abstrakte eller ej) genkender man dem alligevel som kirker. Om dette er tillært eller ej, er et åbent spørgsmål. Litteraturliste Bøger: Motzfeldt, Dorte Thelander, Religion: Teori - Fænomenologi - Metode Grundbog til religion B. Systime 2010, 1. udg. Ludvigsen, Lise, Anders Nielsen, Sebastian Olden-Jørgensen, De store kristne kirkesamfund - rum og ritual. Systime 2009, 1. udg. Rothstein, Mikael, Gud er (stadig) blå, Aschehoug 2001, 1. udg. Hjemmesider: FOLKEKIRKEN SOM HELLIGSTED 53

54 FRA KOLLEGA TIL KOLLEGA DASR Danish Association for the Study of Religions Kære religionsunderviser, Vi modtager nu tilmeldinger til det fornyede DASR (Danish Association for the Study of Religions). Foreningen arbejder for at fremme dansk religionsvidenskabelig forskning gennem forskersamarbejder og netværk af forskellig slags. Fx planlægges et seminar om askese i december 2014 samt seminar og reception i forbindelse med udgivelsen af Armin W. Geertz & Tim Jensen (red.) Religionsforskningen før og nu II Nyere tid i foråret Send en til kasserer Jesper Sørensen ([email protected]) med beskeden medlem DASR i emnet samt information om navn, adresse, , og stilling. Kontingent er 300 kr. Medlemmer får 25 % rabat på abonnement af Religionsvidenskabeligt Tidsskrift og ved indmeldelse et gratis temanummer om mindfulness (udgivet juni 2014). Medlemmer får desuden 25 % rabat på Forlaget Univers bøger (skriv DASR i mailen til [email protected]), og selvfølgelig mulighed for at deltage i DASRs nationale aktiviteter, og gennem DASR mulighed for at deltage i de større europæiske og internationale religionsvidenskabelige konferencer. Tjek hjemmesiden dasr.dk og DASRs facebook. Sidstnævnte bruges til nyheder om diverse DASR-relevante informationer, så send gerne informationer om konferencer, udgivelser etc. til undertegnede. Siden må naturligvis gerne likes. 54 RELIGION NR

55 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 55

56 Åndehullet Dette nye tiltag direkte fra Åndemaneren er et mere eller mindre humoristisk pusterum, der i denne omgang bringer læserne tæt på de elevnære oplevelser og lidt mere skæve vinkler på religion der rykker. 5 HURTIGE TIL FORMANDEN er et fast indslag i Åndehullet, en stafet der begynder hos ingen ringere end Signe Elise Bro, formand for Religionslærerforeningen. Hun giver stafetten videre; til hvem kan læses i Religion nr i December. 1. Hvordan indleder du et skoleårs religionstimer? Enten ved at gennemgå van Genneps ritualfaser og så lade dem opfinde deres egne ritualer, så de kan gå fra det profane til hellige religions-studenter. Eller også slæber jeg alle mine religions-dimser med og leger Hvad er Det? i bedste Piet van Deurs-stil. 2. Favoritemne til 4. forløb? Sikhisme, sport og religion, kognitionsforskning (og meget, meget mere!) 3. Hvad er dit favorit-fagudtryk for øjeblikket? I år bliver det nok muhajababes, som jeg skal ind og høre Abir Ismail foredrage om på Aarhus Universitet sammen med et af mine religionshold. 4. For eller imod propædeutik? FOR! 5. Hvad er dit religiøse favoritcitat? Jeg er ikke så glad for citater (og måske især religiøse citater), da de let bliver så poppede. Hvis jeg skal komme med et favoritcitat bliver det ikke fra en kernetekst set fra et religionslærerperspektiv, men Torgeirs replik i fostbrødrenes Saga: De spurgte, hvorfor Torgeir havde begået dette drab, og hvad han havde haft imod manden. Torgeir svarede:»han havde ikke gjort mig noget, men jeg kunne sandt at sige ikke lade være, når han nu stod så godt for hug«.»dette beviser,«sagde Torgils,» at du ikke kan anses for uvillig til at bruge hænderne. Men nu har vi bødet for dette drab«. 56 RELIGION NR

57 Hørt i klasselokalet: Elev der skal forklare sidemand hvad agnostiker er: Det betyder man er uvidende om religion Det dér med Jesus og de 12 decibel Jesus var jøde til han døde Elev om fleksibiliteten indenfor de fem søjler: Jeg skylder for eksempel én dag, det er fordi jeg var påvirket af alkohol da Ramadanen begyndte. Hørt til eksamen: Feuerbach mener jo blot at Gud er en projektor Jamen Scientology, det går da bare ud på at hive penge ud af folk! EFTERLYSNING: Vi søger opskrift på det perfekte alterbrød. Send dit forslag til [email protected] inden 1/11, skriv Opskrift i emnefeltet Skilt søger overskrift! Send dit svar til [email protected], inden 1/11 skriv Skiltets overskrift i emnefeltet. De mest originale skilte kommer i næste nummer. Gæt en dims: Hvad er det? Hvilken religion knytter den sig til? I hvilken anledning anvendes den? Send dit svar til: [email protected], inden 1/11 skriv Genstand i emnefeltet Åndemaneren hører gerne fra de ivrige læsere, men tilbyder ikke privat sessioner. ÅNDEHULLET 57

58 Anmeldelser Desmond & Mpho Tutu Tilgivelsens bog. Fire skridt til forsoning med dig selv og verden Kristeligt Dagblads Forlag sider Kr. 250 Anmeldt af: Bodil Kruse Desmond Tutu var fra 1986 ærkebiskop i Den anglikanske kirke i Cape Town i Sydafrika, og han vil være kendt for sin kritik af apartheidstyret gennem mange år. Apartheidstyret blev bragt til afslutning i 1994, de første frie valg i landet blev gennemført, og Nelson Mandela kunne begynde som ny leder af det nye South Africa. I denne situation satte Desmond Tutu den såkaldte Sandheds- og forsoningskommision i værk. Tanken var at afdække, hvad der var sket under det langvarige apartheidstyre, og Desmond Tutu ville som navnet siger bringe forsoning mellem de forskellige grupper i landet. På dette tidspunkt lå hadet og bitterheden meget dybt i mange mennesker i Sydafrika, og overgangen til et nyt styre i landet kunne alt for let være løbet ind i store vanskeligheder. Sandhedskommisionens arbejde og tankerne bag den har Tutu beskrevet i bogen Ingen fremtid uden tilgivelse, som er udgivet herhjemme i Man kan se denne nye Tilgivelsens Bog som en videreførelse af tankerne i denne bog. Han har skrevet bogen sammen med sin datter Mpho Tutu, som har været præst i USA og i Sydafrika og som i dag er leder af The Desmond and Leah Tutu Legacy Foundation ( I bogens første afsnit slår de to forfattere fast, hvad tilgivelse ikke er. Tilgivelse er ikke udtryk for svaghed hos de mennesker, der er blevet krænket. Tilgivelse undergraver ikke den timelige retfærdighed - retsvæsenet kan stadig virke. Tilgivelse er ikke det samme som at glemme den krænkede skal ikke glemme overgrebet, og vedkommende skal være ærlig omkring sin smerte. Sidst - men ikke mindst - tilgivelse er ikke let, og det kan tage tid. Desmond Tutu nævner, at det tog Nelson Mandela 27 år i fængslet på Robben Island at blive forvandlet fra en uforsonlig yderliggående aktivist til at blive et ikon for forsoning, der kunne lede et land på kanten af borgerkrig, destruktion og hævn. Bogens følgende afsnit er en beskrivelse af, hvad Mpho Tutu kalder Den Firefoldige Vej. Læseren skal fortælle sin historie, sætte ord på sin smerte, og gøre brug af prakti- 58 RELIGION NR

59 ske og meditative øvelser for at komme videre i sin tilværelse. Bogen kan i flere afsnit minde om amerikanske selvhjælpsbøger, hvor det menneske, der har lidt et tab, kan få vejledning i, hvordan man kan komme videre med fred i sindet. Bogen er sprogligt let at gå til, og den vil være relevant at inddrage i undervisningen, enten man vil inddrage Desmond Tutus forståelse af kristendommen, eller man vil være med i et forløb om Sydafrika. Bogen er velmenende og seriøs, og den bærer selvfølgelig præg af de to forfatteres barske oplevelser under apartheidstyret. Camilla Stockmarr Den anden bred Samleren sider Kr. 249,95 Anmeldt af: Allan Poulsen Der kan være gode grunde til at inddrage ikke-faglig litteratur i religionsfaget, især i elevers tværfaglige opgaver. I sidste nummer har Signe Elise Bro og Karen Rask belyst det ved behandlingen af Life of Pi. Det er inspirationen til at jeg her vil omtale den nye danske roman Den anden bred (og nedenfor den dokumentariske beretning New Delhi Borås). Fortælleren i Camilla Stockmarrs roman er manden Phønix (som nogle vil kende fra romanen Udflytterne fra 2012, men den har jeg ikke læst). Han har fået en kræftdiagnose som ikke giver ham ret lang tid tilbage, hvilket får ham til lidt uforklarligt at forlade sin kone og lille datter og næsten som en traditionel hindu begive sig til Varanasi for at dø. Bogen er skrevet til datteren, ikke som det barn hun er nu, men fortælleren forestiller sig at hun vil læse den som voksen. Den rummer fortællerens refleksioner over hans liv og forestående død, hans iagttagelser af den hellige by, hinduernes aktiviteter der og tilværelsen i den gruppe af vesterlændinge han lever blandt i et guest house ved bredden af Ganges. Stilen leder for mig tanken hen på Knausgaard med kombinationen af omhyggelige, præcise, let pedantiske beskrivelser og flydende, associerende refleksioner. Meget behagelig læsning. Det er en stil som får det hele til at virke autentisk, som om fortæller og forfatter flyder sammen. Der er naturligvis ikke tale om autofiktion, men beskrivelserne af Varanasi er virkelig meget rammende. Hvis man har været der, er det som at være der igen; for den som ikke har været der, er det en glimrende introduktion. Vi oplever mylderet i de smalle gyder, trængslen blandt de ANMELDELSER 59

60 badende i Ganges, ligbålene, Det Gyldne Tempel, hvis gyldne kupler man kun kan se fra høje bygninger. Vi kommer endda ind i dette tempel, som ellers efter min erfaring er lukket for ikke-hinduer, men det er måske en regel som kan bøjes, hvis man er så assimileret som Phønix og hans mere eller mindre fastboende vesterlandske venner er. Beskrivelsen af de lokale forhold og hinduistiske praksisser er uhyre præcis. At mahatmaen kaldes Ghandi i stedet for Gandhi er jo nok fortællerens og ikke forfatterens fejl! Inddragelsen af romanen vil sagtens kunne fungere sammen med fagligt stof om Varanasi. Jeg kan måske tillade mig at nævne at min egen Hinduismen (Systime) har et kapitel samt nogle tekster om den hellige by, og der er en hel bog om Varanasi på vej af Bjarne Wernicke og Jens Toft (samme forlag). Varanasi som hinduistisk hellig by er det ene mulige tema for elevarbejder. Det andet er døden. Fortællerens refleksioner over hans forestående død er bestemt værd at læse, selv om jeg ikke er ganske overbevist om dybden i dem. Men selv om bogen kun har lidt handling, så giver netop dødstemaet faktisk et mildt spændingsmoment: Lægger optagetheden af det spirituelle op til en eller anden form for mirakel, eller er bogen blot den stilfærdige tragedie som situationen realistisk set peger frem mod? Det var jeg længe i tvivl om. Vi må jo leve med misfosteret almen studieforberedelse indtil en ny gymnasiereform, og mon ikke døden eller afslutninger snart dukker op som overordnet eksamensemne? Da vil denne bog være oplagt stof. Efter min vurdering er Den anden bred ikke stor litteratur, men det er en fin lille roman, og overkommelig for gymnasieelever. Omslaget med køer der bader i Ganges mudrede vande, fotograferet ovenfra, er en genistreg. Per J. Andersson: New Delhi Borås. Den utrolige historie om inderen som cyklede til kærligheden i Sverige. Gads Forlag sider Kr. 249,95 Anmeldt af: Allan Poulsen Mens Den anden bred (se anmeldelsen ovenfor) er en roman med dokumentariske elementer, er denne bog en dokumentarisk beretning som næsten burde have været en roman. Den handler om inderen Pikej, som bliver født i et kasteløst miljø på landet i delstaten Orissa. Mens han ligger i vuggen sniger en kobraslange sig ind i hytten og 60 RELIGION NR

61 spreder sin nakke ud for at beskytte ham mod regnen som hos en anden Buddha. Landsbyens astrolog, forudsiger at han vil gifte sig med en pige som ikke er fra stammen eller landet, og som vil være musikalsk, eje jungle og være født i Tyrens tegn. Det kommer alt sammen til at gå i opfyldelse. Drengen er et naturtalent som tegner, og det lykkes ham at komme på kunstakademiet i New Delhi vi er nu i 70 erne. Her hutler han sig igennem ved at tegne portrætter af turister på Connaught Place. Han møder den svenske pige Lotta (hvis familie faktisk ejer et stykke land med skov), og de bliver forelskede, men hun rejser tilbage til Sverige. Efter mange genvordigheder men også mange succesoplevelser træffer Pikej en afgørende beslutning, køber en cykel og begiver sig ad hippieruten mod Sverige. Han møder alle på sin vej med en Jacob Holdt-agtig naiv tillidsfuldhed, og han kan altid skaffe sig venner og lidt penge ved at tegne portrætter af folk. Så mod alle odds lykkes det ham at nå frem til Borås, de to elskende forenes og bliver gift og lever lykkeligt til i dag. Det er utrolige skæbner, men der findes sikkert så prægtige mennesker som vi møder her, og der er utvivlsomt mennesker som lykken i den grad tilsmiler. Men selv om det er en rørende historie, og selv om bogen rummer interessante elementer, er den efter min mening ikke vellykket. Interessante er de glimt vi får af kasteløses vilkår, men det er netop kun glimt. Interessant er det også at høre om hvordan Pikej nærmest holder med Indira Gandhi under undtagelsestilstanden , fordi han opfatter hende som de kasteløses forsvarer. Men der følges ikke op med yderligere politisk refleksion (for eksempel over hendes undertrykkelse af ytringsfriheden eller hendes tvangssterilisationskampagner); der refereres blot hvad Pikej tænker i situationen. Bogen er skrevet af journalisten Per J. Andersson i tredje person, i en enkel og referende stil. Ofte med mange parallelle helsætninger indledt med grundled, næsten som i en bog skrevet for halvstore børn. Intentionen må være at lade stoffet tale for sig selv, at signalere dokumentarisme. På mig virker det kedeligt, og jeg synes stoffets dramatik tabes på gulvet. Heller ikke stoffets potentielle komik udnyttes. I et erindringsglimt får vi at vide hvordan Pikej engang som dreng klatrede op i et træ for at forrette sin nødtørft derfra og kom til at skide ned i hovedet på en brahmin. Sådan en episode må da kunne fortælles så man trækker på smilebåndet! Det samme gælder den situation hvor Pikej er nået halvvejs til Europa og det gennem en samtale med en anden rejsende går op for ham at det er Sverige og ikke Schweiz han er på vej til. Han har troet at Sweden/Switzerland og Swedish/Swiss blot var sproglige varianter af det samme! Det er ærgerligt at Pikej ikke selv har kunnet eller villet skrive en førstehåndsberetning; vi får ellers at vide at han undervejs skriver rejserapporter som trykkes i den lokale avis hjemme i Orissa. Ligeledes er der ærgerligt at bogen ikke er illustreret med hans egne tegninger, bortset fra dem der gengives på sort-hvide fotos i et teknisk set utidssvarende billedtillæg bagest i bogen. I nærværende sammenhæng må det afgørende spørgsmål være om bogen kan bruges af en elev som skriver en opgave om for eksempel kasteforhold. Svaret er: kun i meget begrænset omfang. Man kan godt hygge sig med bogen, men dens stof kunne have været udnyttet meget bedre. ANMELDELSER 61

62 Naser Khader Bekendelser fra en kulturkristen muslim Kristeligt Dagblads Forlag sider Kr. 250 Anmeldt af: Bodil Kruse Naser Khader vil være kendt af dette blads læsere. Han har formuleret sig offentligt i flere år, og mange af os har brugt tekster af ham i undervisningen og til eksamen. Han har nu udgivet en bog om sin opvækst i en landsby i Syrien og om sit møde med europæisk tankesæt gennem sin uddannelse og sin deltagelse i det offentlige liv gennem en årrække. Bogen kan ses som en slags statusopgørelse for, hvor han står i dag. Khader mødte i gymnasiet flere religionskritiske filosoffer som Feuerbach, Nietzsche m.fl. Disse tænkere gjorde ham kritisk over for religion sammen med begivenheder som Khomeinis magtovertagelse 1979 i Iran. Flere andre begivenheder vakte Khaders kritik, Salman Rushdie-sagen, steninger af kvinder i flere muslimske lande osv. Han tænker på at blive det, han kalder en hardcore ateist, men det går langsomt op for ham, at der er dele af livet, der ligger uden for det politiske. Især faderens død i 1998 gav anledning til eksistentielle overvejelser, som kommer frem i denne bog. Det har gjort ham til det han i dag kalder en ærlig tvivler. Han skriver, at hans rejse på flere punkter har ført ham tilbage til islam, selvom der afgjort er kritisable forhold i den muslimske verden. Islams hus: I dette afsnit skriver Khader om sin opvækst i den syriske landsby, og han fortæller om islam som et system af regler, som efter hans mening fylder for meget. Mange imamer i hans barndom lagde vægt på at beskrive dommedagens rædsler. Mennesket kan efter dommedag komme til at brænde i helvede, hvis det har overtrådt reglerne. Martyrerne kommer uden besvær til paradis, og denne tanke har fået fremgang i dele af moderne islam, bl.a. i dele af Det muslimske broderskab. Stifteren af Broderskabet, Hassan al-banna, har skrevet, at man skal elske døden mere end livet, og at jihad skulle være den letteste vej til opholdet i paradis. I et afsnit Tendenser i islam, fortæller Khader om moderne kritiske muslimer, som er dukket op i Mellemøsten i de seneste år. En ægyptisk forfatter, Faraj Fouda, skrev i 1985 bogen Nej til Sharia mod den politiske islam. I Tunesien har en kvindelig tænker, Olfa Youssef skrevet bogen, Bewilderness of the Muslim Woman om en efter hendes mening forfejlet koranfortolkning. Kristendommens hus: For få år siden meldte Khader sig som masterstuderende ved Det teologiske fakultet i København. Han ville gerne vide mere om baggrunden for den kristendom, han havde mødt i Danmark. I disse afsnit fortæller Khader om sit møde 62 RELIGION NR

63 med skildringerne i NT og om forskelle og ligheder med udgaven af samme fortælling i Koranen. Der er mange gode iagttagelser. Han fortæller om sit møde med Luthers tanke om de to regimenter, det åndelige og det verdslige og om Luthers tanker om troen som det afgørende i menneskets forhold til Gud. Han redegør også for sit møde med den danske folkekirke, som han vurderer meget positivt. Han kan endda skrive, at mange danskere er for ligegyldige i deres forhold til kirken. Khader nævner også Søren Kierkegaard, og han kommer ind på Frygt og Bæven, hvor Kierkegaard taler om Abraham, der får ordre fra Gud på at dræbe sin søn Isak. Kierkegaard giver udtryk for den opfattelse, at der er en teleologisk suspension af det etiske, der kan forsvare, at Abraham uden kritiske spørgsmål kan følge påbuddet fra Gud om at dræbe sin egen søn. Naser Khader kalder i den sammenhæng Kierkegaard for lidt af. en salafist! Islamiske selvmordsterrorister vil i dag have samme tankegang. Khader skriver dog, at han ikke mener, at Kierkegaard har drevet nogen i en så radikal retning. I bogens sidste afsnit med overskriften Plads til forbedringer skriver Khader om de ændringer, som han kunne ønske sig ville komme i den muslimske verden. Han ønsker sig mere kritisk fortolkning af Koranen, mere tolerance over for andre religioner. Han skriver, at han vil være med til at ændre tingene indefra i den muslimske verden. Man vil uden tvivl kunne finde brugbare afsnit fra bogen til brug i undervisningen. Naser Khader har mange gode iagttagelser, og det er interessant og ind i mellem overraskende - at læse en til dels udenforståendes beskrivelse af for eksempel Martin Luther og Grundtvig. Bogen er afgjort skrevet af det, som Khader selv kalder en ærlig tvivler. Johannes Værge Guds skrøbelige arvinger En bog om menneskets fald og fuldendelse Forlaget ANIS 216 sider Kr. 229 Anmeldt af: Ole Bjørn Dronninglund Gymnasium Nu er det desværre for sent at sige: tag den med på sommerferie, så læs den i efterårsferien. Det er ren fornøjelse. Ikke blot skriver Johannes Værge dejligt og let flydende som man gør, når stoffet sidder under huden og evnen til at formidle ligger i fingrene, men emnet er vigtigt og ligger for mig at se i forlængelse af den kritik af helt centrale dogmatiske søjler i den danske folkekirke, som ligger og ulmer lige under ANMELDELSER 63

64 overfladen, eksempelvis den objektive forsoningslære, der har været ganske meget diskuteret i Kristeligt Dagblad. Johannes Værge tager i sin nye bog fat på syndefaldsberetningen, der i en dansk tradition med afsæt i Luther bliver selve sindbilledet på menneskets uendelige fald fra gudbilledlighed til ja, det naturlige menneske, der er en fortabt skabning. Luther skal dog ikke have hele skylden. Han vandrede blot med på den latinske landevej brolagt af Tertullian og ikke mindst Augustin. En landvej, der fortsætter helt op i nutiden: Gennem synden taber mennesket Guds herlighed og i hans [menneskets] natur bliver en krop uden herlighed nu synlig: Den rene kropsligheds nøgenhed, funktionalitetens rene blottelse, en krop for hvem enhver ædelhed mangler, fordi kroppens sidste værdighed var indeholdt i den fortabte, guddommelige herlighed, som en nutidig tysk, romersk-katolsk teolog formulerer det. Her spærrer vi religionshistorikere øjnene op: havde Adam og Eva ikke været nøgne hele tiden? Opdagede de netop ikke deres nøgenhed ved at spise af den forbudne frugt? Nej, siger den romerske fortolkningstradition. De var fra skabelsen og frem til faldet iklædt nådens tøj. De levede omhyllet af Guds herlighed og da denne overnaturlige klædning forsvandt ved faldet, ja, da blev de virkelig nøgne og de forbliver nøgne. Ganske vist giver Gud dem skindklæder, men i den latinske tradition bliver dette jordiske naturlige materiale et billede på at mennesket nu iklædes dødeligheden. Så skal vi lige have et kort citat fra Augustin, der i sin redegørelse for Guds dom og straf, synden og døden, som følge af faldet, skriver: Menneskenaturen blev så skadet og forandret i ham [Adam], at han blev præget af begærets oprørske ulydighed og bundet af nødvendigheden af at dø, og således videregav mennesket til sine efterkommere det, som det selv var blevet ved synd og straf, dvs. børn, der var hjemfaldne til synd og død. Altså; menneskets natur er blevet forandret i forhold til den oprindelige tilstand, det er denne skammeligt forandrede natur vi døjer med. Nu er det jo en kendt sag, at Augustin ikke kunne stå for kvinder og følgelig gang på gang oplevede, at viljen havde et problem med at styre begejstringen vellystens raseri og bedre blev det ikke, da han under indflydelse af biskop Ambrosius forlod manikæismen og sine mange kvinder for at blive døbt og efterfølgende vie sit liv til Gud: kroppen og seksualiteten dæmoniseredes og arvesynden knyttedes til seksualiteten. Ak ja, hvor ville meget sikkert have set anderledes ud, hvis ikke Augustin havde haft alle disse kvaler med et ustyrligt erigeret lem uden for både pædagogisk og ikke mindst viljens rækkevidde der steg tågedunster op fra det kødelige begærs hængedynd - til forskel fra Adam i Edens Have for, som Augustin skriver, så bør man ikke afvise at tro, at dette ene lem kunne tjene viljen uden vellyst, og dermed kunne mennesket før faldet forplante sig uden vellyst. Det er her Johannes Værge sætter ind, for det er jo ikke en naturlov, at vi skal rode rundt i dunst og hængedynd. Inden vi kommer dertil, er det nødvendigt lige at trække nogle konsekvenser af Augustins traumer, for selv om Luther gjorde op med det juridiske tankemønster i teologien fra Tertullian og i et vist omfang genintroducerer Gud som den himmelske fader, der vil sine børn det bedste, så hang han trods alt fast i Augustin og dermed den 64 RELIGION NR

65 latinske tradition i forståelsen af dommen, der dermed føres videre i den protestantiske tradition. Som forfatteren har beskrevet det i bogen Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom, ændrede juristen Tertullian i sin oversættelse af Biblen fra græsk til latin den oldkirkelige opfattelse af gudsforholdet, Gud som den nære, givende fader, i retning af et retsforhold: Gud er dommeren, hvorved temaet skyld og straf bliver fremhævet med fokus på syndefaldets konsekvenser: at menneskets natur er ødelagt så gennemgribende, at kirken må disciplinere og tugte mennesket, for at det ikke skal fortabes. I både romersk-katolsk og protestantisk sammenhæng bliver dommen forstået som en punktuel retsafgørelse. Den får let en truende karakter i sammenhæng med det dystre menneskesyn; jeg arme og elendige synder. Denne forståelse strækker også sine fangarme videre ind i kirkens karakter i retning af en retsinstitution med myndighed til at vedtage bindende krav for menneskets frelse. Anderledes i den østlige tradition, hvor gudstjenesten [er] forstået som det beskadige menneskes afgørende mødested med de guddommelige helende kræfter, som bevirker vækst frem mod genoprettelsen af mennesket, med fokus på genoprettelsen som en åndelig helbredelse. Helbredelsen, operationen, det processuelle, terapeutiske og helende er grundlæggende muligt, fordi mennesket i sit fald ikke har mistet sin gudbilledlighed, men kun fået den beskadiget. Det græske ord for dom er krisis, der i et moderne sprog kommer tæt på en diagnose med henblik på helbredelse, der hos Irænæus i den byzantinske tradition efterfølgende tænkes biologisk og lægeligt, mens en anden oldkirkelig gigant Origines snarere tænker processen pædagogisk som en læreproces i relation til menneskets erkendelse. Altså: dommen indgår i et rensende, helbredende genoprettende forløb der tager sin begyndelse i det jordiske og ender i en proces efter døden: Som skabt i Guds billede er vi sat på en vej og vejens mål er at modnes til at kunne forenes med det vi ser i Kristus, det sande menneske. Vi bliver ikke Kristus, men i en ligedannelse med Kristus genoprettes mennesket og når sin bestemmelse. En dynamisk menneskeopfattelse i den østlige tradition over for en statisk latinsk tradition. Johannes Værge lader det ikke blive ved den teologiske gennemgang af arvesynden i relation til en vestlig og en østlig tradition i så fald havde bogen kun været spændende og ikke fremragende, men trækker nogle af litteraturens store digtere og forfattere ind for at vise, hvorledes der på tværs af den teologiske dogmatiske tradition op gennem historien har eksisteret en frodig underskov af alternativer til det latinske dunst og hængedynd, eksempelvis gennem Karen Blixen (der skriver om det lykkelige fald ), Grundtvigs ( det mageløse menneske ) Albert Camus og H.C. Andersen for slet ikke at nævne kapitlet om Dostojevskij og John Miltons Paradise Lost. Forfatteren vil med sin bog gøre op med tendensen i den kirkelige tradition, hvor mennesket nedgraderes, tales ned, i et misforstået forsøg på at tale Gud op, og med et velment klap på teologiens skuldre, får han lige understreget, at kristendommen [vil] fremtræde mangelfuld, hvis dens tolkning var overladt til teologerne alene ; derfor og med henvisning til titlen på Jakob Ballings bog, må vi være glade for Poeterne som kirkelærere. Ja; og glade for Guds skrøbelige arvinger. ANMELDELSER 65

66 Merete Nielsen Til Gud ære Calvins liv og virke ANIS Kr. 189,- 132 sider ill Anmeldt af Ole Bjørn, Dronninglund Gymnasium Til Guds ære hedder en lille spændende bog om Calvins liv og virke af Cand. Teol. og MA Merete Nielsen, og dermed også til forfatterens ære. Så hvis man ikke lige har styr på forskellen mellem humanisterne, Luther og de forskellige protestantiske fraktioner og så de reformerte, herunder Calvin, ja, så er det en god bog at få forstand af. Ofte er teologiske bøger skrevet for teologer, og derfor indsniger der sig nemt en vis træthed efter nogle hundrede sider, men så lang er bogen ikke og dertil kommer, at forfatteren er helt nede på jorden uden at de teologiske pointer går tabt. Med andre ord, mange afsnit kan fint bruges af vores elever i relation til eksempelvis gennemgangen af de forskellige opfattelser af retfærdiggørelse, prædestination og nadveren. Nadveren blev den helt store anstødssten, der ikke lod sig rokke. Inspireret af Zwingli mente Calvin, at Jesus var opfaret til himmels, så brød og vin var rene symboler og nadveren et mindemåltid, det var lige en tand for spiritualistisk for Luther, der fastholdt sin konsubstantiationslære, mens katolikkerne på deres side holdt lige så strengt på deres transsubstanstiationslære. For Zwingli var disse to fortolkninger for materialistiske: Gud skulle tilbedes i ord og ånd, ikke i brød og legeme, mens Calvin var mere på den ene side og på den anden side ud fra et ønske om at forene protestanterne og bilægge striden mellem Zwingli og Luther, så egentlig var Calvin mest tiltalt af Luthers nadverlære, men samtidig ville han frigøre kirken fra al katolicisme og dermed også til den tankegang at Kristus var bundet til elementerne. Kristus var til stede i nadveren i sit ord og dermed til stede i selve handlingen. Trods den gode vilje var bruddet mellem protestanter og de reformerte uundgåelig. Et andet spændende element hos Calvin er forudbestemmelsen, at Gud udvælger, hvem der skal frelses og hvem, der skal fortabes, den såkaldte dobbelte prædestinationslære, der af en eller anden grund ofte staves doppelte. Prædestinationstanken blev meget vigtigt for de reformerte, ikke mindst på grund af forfølgelserne i Frankrig, hvor tanken kunne være en styrke for martyrerne - det at vide, at Guds udvælgelse allerede var besluttet og ikke stod og faldt med om de under tortur angav deres venner. Udvælgelsestanken er hos Calvin præget af indflydelsen fra Paulus (Romerbrevet), Augustin og Luther, men Merete Nielsens pointe er, at den ikke spiller en særlig rolle hos Calvin i modsætning til læren om Guds forsyn og retfærdiggørelse af tro. Som Luther mener Calvin, at mennesket ikke kan ville troen, den er en gave fra Gud, i modsætning til Pelagius og Erasmus af Rotterdam, men Calvin understreger i samme åndedrag, at mennesket ikke kender Guds planer og derfor heller aldrig på forhånd 66 RELIGION NR

67 kan vide sig sikker, men alene må tro og håbe. Anderledes med Calvins tilhængere, der senere udviklede en teori om materiel fremgang som udtryk for frelsen, ifølge Webers tese om forholdet mellem kapitalismens udvikling og den protestantiske etik. Weber er helt klar over, at Calvin lægger trykket et andet sted end de reformerte senere gjorde, men alligevel mener Merete Nielsen, at det ikke holder for en historisk og teologisk kritisk betragtning, uden dog at folde det nærmere ud. Desværre. Som læser har man jo allerede rejst sig lidt i stolen for så hurtigt at falde på plads igen. Til gengæld har forfatteren udfoldet sin kritik i artiklen Et jævnt og muntert virksomt liv på jord i Herrens mark 3 : Arbejde og marked, når religion møder forretning, hvor også nogle af de andre bidragsydere tager fat om Weber og vrider lidt. Forfatteren er inde på flere spændende forskelle mellem Luther og Calvin. Bl.a. betydninger af deres forskellige vinkler: Luther var teologiprofessor og diskuterede med ligesindede. Derfor var hans kritik af den katolske kirke en teologisk funderet kritik. Omvendt havde Calvin fingrene ned i mulden og ansvaret for en menighed. Hans kritiske vinkel var derfor den katolske kirkes rituelle handlinger som de udspilledes i menigheden. Her var den katolske kirke på baggrund af Biblen som rettesnor kommet på afveje. For Calvin var de katolske riter således en gudsbespottelse og en fare for sjælene, derfor skulle kirken renses og teologien ændres. Omvendt mente Luther, at de katolske riter var ligegyldige, når blot der blev prædiket ret, ville riterne med tiden falde bort af sig selv. Gennem kapitlerne følger vi Calvin på tæt hold, hans barndom, ungdom, tiden i Geneve og Strasbourg, hans teologiske inspirationskilder, hans venner og vejen frem som reformator med alt hvad det indebar med opbygningen af en kirke uafhængig af staten eller bystyret og med en udpræget demokratisk og lavhierarkisk struktur. Ret beset er der mange elementer i den reformerte kirke der peger frem mod det moderne vestlige demokrati til forskel fra Luthers opfattelse af at alle er lige for Gud, der ikke umiddelbart fik samfundsmæssige konsekvenser. Sideløbende med levnedsskildringen følger vi den politiske situation i Europa og religionskrigene, Calvins kamp i Geneve for at få sine visioner realiseret, herunder også uddannelsesinstitutionerne og betydningen af at kunne læse biblen og i den forbindelse også Calvins egen eksegetiske metode. Spændende læsning om dengang der var noget på spil og teologiske holdninger stod markant over for hinanden, bagsiden er så at holdninger ikke blev set som udtryk for ytrings- og religionsfrihed, men kætteri. Således blev en vis Miquel Servet ( ), der opdagede blodets kredsløb, brændt på bålet i Geneve som kætter, fordi han benægtede treenigheden og foreslog voksendåb, tragisk og ironisk al den stund at de reformerte i Geneve voldsomt kritiserede de mange kætterbrændinger af de reformerte i Frankrig og England, men det var selvfølgelig noget andet, for de var de sande kristne, de rettroende. Umiddelbart havde Calvin ikke indflydelse på dommen, men han forsvarede den senere, for han gik ind for at brænde kættere. På den led er det også en bog, der peger fremad set i forhold til nogle af de problemer der hersker i dag blandt fundamentalistiske kristne, jøder og muslimer: De reformertes teologi bærer præg af, at de er et forfulgt folk, en kirkehistoriker kalder det ligefrem flygtningenes reformation, og at de forfulgte mere og mere kommer til at ligne forfølgerne: dræb alle de frafaldne og de ikke rettroende. ANMELDELSER 67

68 Lars K. Bruun og Morten Dyssel Mortensen (red.): Tyske teologer i det tyvende århundrede en antologi Forlaget ANIS sider Kr. 299 Anmeldt af: Ole Bjørn, Dronninglund Gymnasium Velkommen til et nostalgisk trip i tysk teologi eller rettere tyske teologer gennem det 20. århundrede. Det er læsning på sengekanten, hvis man ikke kan sove, og heller ikke ønsker det. Jeg kan snart ikke huske min egen studietid på Institut for Kristendomskundskab eller de semestre, hvor jeg fulgte kurser på teologi, men da navnene Adolf von Harnack, Ernst Troeltsch, Rudolf Otto dukkede op, ja, så var der en eller anden form for hjemlighed og dufte af gamle cerutter og senere kom så Karl Barth og Friedrich Gogarten og ikke mindst Rudolf Bultmann og Paul Tillich, der stadig står på reolen sammen med Dorothee Sölle, dog uden understregninger, men med en note for patetisk, så et eller andet har jeg sikkert tænkt. Hartnack, Troeltsch og Otto indleder bogen under rubrikken Kulturprotestantisme og liberalteologi efterfulgt af Dialektisk teologi og eksistensteologi, hvor jeg så lige skal føje Dietrich Bonhoeffer til, der vist er ved at få lidt af en renæssance, og med Sölle er vi sammen med Jürgen Moltmann og Wolfhart Pannenberg i afdelingen for Politisk teologi og post-dialektisk teologi, hvorefter antologien slutter af med Katolsk og jødisk tænkning repræsenteret ved Karl Rahner og Hans Küng, der er et meget spændende bekendtskab og en utrolig fin indføring i moderne katolsk tænkning, teologi og problemer i forholdet mellem kirke-samfund, og endelig en ærkejødisk fritænker Jacob Taubes. Som redaktørerne Lars K. Bruun og Morten Dyssel Mortensen skriver på bogens omslag kan disse 14 tysksprogede teologiske tænkere tilsammen læses som et kapitel af det 20.århundredes idé- og kulturhistorie, fordi disse tænkere, gennem deres omfattende teologiske, politiske og idéhistoriske produktioner inden for en jødisk-kristen forståelseshorisont, gennemreflekterer deres egen tid og kultur, og dermed også de problemer Tyskland gennemlevede i det 20. århundrede med to verdenskrige og alt, hvad deraf følger. På den baggrund er det redaktørernes håb, at bogen kan række ud over et snævert specialistpublikum og frem til læsere med en almen interesse for tysk og europæisk ånds- og kulturhistorie. Ja, det er et håb, og bogen fortjener det. Forfatterne til de 14 portrætter har virkelig har lagt sig i selen for en pædagogisk formidling af ofte meget vanskeligt stof, så ikke-teologer ikke løber skrigende væk. Når jeg så alligevel ind imellem løb skyldes det mere, at nogle af disse teologer i deres refleksion over Gud nærmer sig Alice i even- 68 RELIGION NR

69 tyrland, for nu at være lidt kynisk, og så, ja, så løber jeg. Men bortset fra motionen, så fik jeg igen og igen genopfrisket hukommelsen og lagt meget mere til, netop fordi studietidens selektive læsning af forfatterne og deres værker nu rammes ind i et livsværk og en samtid. Endelig kan det være en oplagt bog for den yngre generation af religionslærere, hvor studierne har været mere koncentreret om religionsvidenskab, der her får lejlighed til at stifte bekendtskab med tyske mastodonter, der læser deres teologi ind i en politisk virkelighed og dermed forsøger at reaktualisere de nytestamentlige skrifter og forholdet mellem religion og politik. Som redaktørerne skriver, så bedriver disse teologer en form for kulturkritik, som i dag er blevet vanskelig, hvis ikke umulig. Det sidste er jeg så ikke helt med på, med mindre de mener, at dagens teologer har en vis berøringsangst med det politiske og kulturkritiske. Er det tilfældet, så kan disse gamle teologer, der satte dagsordenen i 1900-tallet, men her i det 21.århundrede ofte negligeres eller simpelthen er glemt, være inspiration. Det er, som det sikkert fremgår, ikke en bog, der skal købes i klassesæt, men der er elevrelevante sider trods alt, eksempelvis i gennemgangen af Rudolf Ottos følelse af det numinøse som subjektiv og objektiv realitet og forståelse af det hellige, Bultmanns Heidegger-inspirerede eksistentiale interpretation i forbindelse med afmytologiseringen og endelig Gogartens kritik af det moderne og den moderne individualisme, der ender i forfald, afsporing, anarki, kaos og opløsning af al ægte moral; en rigtig tidstypisk undergangsstemning i skyggen af Første Verdenskrig. Kierkegaard er nævnt flere gange som inspirationskilde for de tyske teologer og omvendt, hvorledes Løgstrup har ladet sig inspirere, men hvor kunne det have været et plus, hvis et længere efterskrift havde undersøgt, hvorledes de tyske tunge drenge havde influeret på dansk teologi og litteratur samt inspireret og påvirket kulturdebatten herhjemme. Men det kommer måske i en opfølgning? ANMELDELSER 69

70 Kommende anmelderemner: Hermed et udpluk af nogle af de anmelderemner, som pt er på vej til anmeldelse. Er du interesseret i at få anmeldt eller at anmelde en spændende religionsfaglig bog, film, teaterstykke, musik, web-kilder mm. så kontakt anmelderredaktør Stine Svalgaard (mail: ssl@soh) med dit forslag. Anders Schultz og Lars Rosenmeier Det Arabiske Forår - folkelige protester og politisk opbrud i Den Arabiske Verden Systime Deniz Kitir, Kaj Pinholt Jespersen Iran - Historie, samfund, religion Systime Lars Sandbeck, Kaj Pinholt Jespersen De gudsforladtes Gud Forlaget Anis Tine Reeh Kristendom, historie, demokrati. Hal Koch Museum Tusculanums Forlag Lasse Ellegaard Det forrykte forår Revolterne i den arabiske verden Informations Forlag Islændingesagaerne Samtlige sagaer og niogfyrre totter Saga Forlag Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen Israel Palæstina, historie, samfund og religion Systime 70 RELIGION NR

71 RELIGION I NUTIDENS SAMFUND Religion i det senmoderne samfund Religion i det senmoderne samfund giver Introduktion til den senmoderne religionsforståelse ud fra psykologiske, sociologiske, teologiske og naturvidenskabelige synsvinkler. Bogen beskriver, hvordan religionens form og funktion ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Der er fokus på den mangfoldighed af religionsudtryk, der ses i det nutidige, senmoderne samfund og dermed også på de institutionaliserede religioners ændrede rolle. Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen Bog ebog 159 sider Senmoderne religiøsitet i Danmark Senmoderne religiøsitet i Danmark giver en indføring i de vigtigste karakteristika og dynamikker ved det senmoderne samfund, og den beskriver hvilken indflydelse disse påvirkninger har på mennesket og dets religiøsitet. Bogen giver fem forskellige eksempler på senmoderne religiøsitet i Danmark, fx moderne Asatro, Scientology og New Age. Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen og René Dybdal Pedersen Bog 206 sider Se priser og licenser på shop.systime.dk KOMMENDE ANMELDEREMNER 71 Læs systime.dk Ring Skriv [email protected] Deltag lab.systime.dk

72 Islam fra Kina til Danmark Generalforsamlingskursus i Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Fredag den 14. november fra kl på Frederiksberg Gymnasium: Kom og vær med til generalforsamlingskursus i Religionslærerforeningen I samarbejde med Københavns Universitet afholder religionslærerforeningen kursus, hvor vi sætter fokus på Islam som global aktør. Oplægsholdere er: Jakob Skovgaard-Petersen om Islam i Mellemøsten Niels Valdemar Vinding om Islam i en europæisk og dermed dansk kontekst Ildiko Beller-Hann om Kina og Centralasien. Indlagt i kurset er foreningens generalforsamling, hvor vi opfordrer interesserede til at opstille til valg til bestyrelsen. Foreningen vil være vært for eftermiddagskaffe og let forplejning i løbet af eftermiddagen. Pris: kr. 750 Tilmelding til: Kirsten Falkesgaard Slot. [email protected]. Senest 1. November RELIGION NR

73 REGIONALKURSUS PÅ FYN Etik, - religionsfilosofisk og religionshistorisk set. Pligtetik, nytteetik, verdensorden, social orden, næstekærlighed, selvmord, mord! Regionalkursus på Fyn På baggrund af den seneste tids diskussion af (religiøs) etik i religionsfaget afholder vi et kursus om religion og etik. Kurset vil gennem den nyeste forskning sætte fokus på etik i religionsundervisningen og gennem praksisnære eksempler inspirere til, hvordan vi i undervisningen kan beskæftige os med etik. PROGRAM Følgende emner og vinkler vil indgå i kurset: Hvad er etik, hvad er religiøs etik, og hvordan kan man filosofisk analysere religiøs etik? v. Caroline Schaffalitzky de Muckadell Etikken i religionshistorien og religionernes etik, v. Tim Jensen Anvendt religiøs etik: eksempler fra nutiden, v. Jens-André Herbener og Tim Jensen Mission og etik, v. Mikael Rothstein GENEREL INFORMATION Tid: fra kl. 9:00-15:00 Sted: Odense Pris: Kr. 800,- Tilmeldingsfrist: Tilmelding til: [email protected] KURSER 73

74 INTERNATKURSUS Religiøs radikalisering og terrorisme forskning og ny viden i didaktisk øjenhøjde Internatkursus. Onsdag 30/9- fredag 2/ Det komplette program og tilmelding bliver tilgængeligt på EMU en Kurset vil indeholde foredrag fra bl.a.: Jakob Skovgaard-Petersen Jørgen Bæk Simonsen Ann-Sophie Hemmingsen Lars Erslev Andersen Jørn Borup Jakob Feldt Thobias Gemmerli Kurset bliver afholdt på Fredericia Vandrerhjem Arrangør: Religionslærerforeningen ved kursusleder Ole Bjørn og Gunnar Lundsgaard. 74 RELIGION NR

75 Bestyrelse: Signe Elise Bro (formand, Fagligt Forum) Katrineparken 19, 8800 Viborg Stine Svalgaard (næstformand, anmelde r- redaktør) Anker Jensens Vej Åbyhøj Sine Camilla Jensen (ansvarshavende redaktør) Silkeborggade 1, 2.tv., 2100 Kbh.Ø Gunnar Lundsgaard (sekretær, kasserer, kursuskasserer, fællesudvalget) Kongevej 59, 6100 Haderslev Peter Jensen (Pædagogisk Samarbejdsudvalg, EFTRE, skandinavisk samarbejde) Langelandsvej 43 1, th Frederiksberg Kirsten Falkesgaard Slot (Regionalsekretæransvarlig, ansvarlig for kontakt til universiteterne) Agerbakken Vester Skerninge Udenfor bestyrelsen: Elisabeth Faber Vendelbogade Th Aalborg Lene Madsen (kontaktperson til VUC) Tingvej 18, 8210 Aarhus V [email protected] Fagkonsulent: Ledig I Fagligt Forum: Christian Vollmond, KVUC Regionalsekretærer: Nordjylland: Bent E. Kristensen Kristiansandsvej 39, 1. t.h Hjørring [email protected] Vestjylland: Pia Hald Holm Istedgade 23, 7500 Holstebro Østjylland: Birgitte Yde Kjær Syd- og Sønderjylland: Mikkel Pedersen Horupsgade 8, 6270 Tønder [email protected] Fyn: Anne Bang-Larsen Georgsgade 45, 5000 Odense C [email protected] Vest-, Syd- og Midtsjælland samt Lolland-Falster: Bodil Elisabeth Heiede Høm Møllevej 14a 4100 Ringsted [email protected] Nordsjælland: Margrethe Tjalve Ved Bakkedraget Espergærde [email protected] København, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholm: Ledig Kontaktperson i Grønland: Ledig Religions hjemmeside: index.html Følg og like os på Facebook: Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF Kultur- og samfundsfags hjemmeside: NAVNE OG ADRESSER 75

76 Gunnar Lundsgaard Kongevej Haderslev 3 Redaktionelt 4 Nyt fra bestyrelsen 6 Peter Kemp: Etik, verdensborgerskab og religion eller To hjem 14 Dorthe Enger: Religionskritik som rød tråd i religionsfaget 26 Caroline Schaffalitzky de Muckadell og Martha Haahr: Forslag til en simpel model for arbejde med etisk analyse i religionsfaget 34 Sandra Tøttrup Jensen: Kan New Public Management ændre guds ord? Fra kollega til kollega: 46 Kristoffer Johan Nielsen: Folkekirken som Helligsted 54 DASR 56 Åndehullet 58 Anmeldelser 70 Materiale til anmeldelse 72 Kurser 75 Navne og adresser