Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Transkript

1 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

2 Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg? 2.Hvorfor er det så vigtigt, at motorisk træning bliver sat på dagsordenen i skolerne og bliver tænkt ind i skemalægningen? - Gode argumenter for at sætte motorisk træning på skoleskemaet. 3.Forslag til hvordan motoriske svage elever kan få gode oplevelser i skole og fritid. - Skab mulighed for motorisk træning på skolen - Lav en afklaring med ledelsen - Fokus på den fysiske indretning /områder på skolerne 4.Teoretisk perspektiv kort fortalt - Grundmotorikmodellen udviklingsstadier i børns motorik - Arbejdsgang: Undersøgelse Træning Evaluering - Hvordan trænes motorikken?- Sansemotorisk træning Labyrintsans Taktilsans -Kinæstesisans 5.Præsentation af grundmotoriske øvelser og grundlege

3 Hvilke kunder har jeg i butikken? Overordnet - De fleste børn jeg træner er raske børn, men som er ustimulerede rent motorisk. Mit primære fokus i dag - Nogle voksne kommer let til at pakke børnene ind i sikkerhedsregler, Det kan være barnet, som har fået indprentet, at meget her i livet er farligt - Børn som lever i bevægelsesfattigt miljø - computer, bliver transporteret mm Tegn - Det kan være barnet, som tit optræder kluntet forbindelse med leg eller undervisning og som på den baggrund bliver fravalgt af kammaraterne. - Barnet som glemmer idrætstøjet - Barnet som ofte trækker sig og engang imellem isolere sig, når der skal være fysiske aktiviteter i frikvartererne - Børn som ofte bliver bliver svimle, får kvalme af at gynge, mangler lyst til at klatre og udforske - Det kan være barnet, som er bange for at gribe bolde, da det har fået en bold i hovedet på et tidspunkt - Barnet som har zappet mellem mange forskellige idrætsgrene på kort tid, men nu har givet op. - Børn som bliver aggressive eller indesluttede og ikke bryder sig ikke om at være tæt på andre mennesker. De kan have svær ved at få nye venner og svært ved at følge med i undervisningen

4 Bevægelsesfattigt miljø

5 Hvorfor er det så vigtigt, at motorisk træning bliver sat på dagsordenen i skolerne og bliver tænkt ind i skemalægningen?

6 Gode argumenter Motorisk træning som et middel til at alle elever kan opnå skolereformens målopfyldelse. Motorisk træning kan øge læringen. De motoriske usikre børn kan have det svært socialt. Bevægelse skaber glæde.

7 Forslag til hvordan motoriske svage elever kan få gode oplevelser i skolen? Planlægningsniveau - Skab mulighed for motorisk træning på skolen - Lav en afklaring med ledelsen

8 Gå i dialog og lav en plan med ledelsen, når du skal skabe gode oplevelser for børnene Lav en plan med ledelsen, som kan indeholde besvarelse af følgende spørgsmål: 1)Hvor ønsker vi rent fysisk at arbejde med den motoriske træning? - motorikrum 2) Hvem skal varetage den motoriske træning på skolen? 3) Hvad kræver det økonomisk - ressourcer og indkøb? 4) Hvordan skal vi skemateknisk placere arbejdet med motorisk træning? 5) Hvem skal målgruppen være for den motoriske træning være? Vær opmærksom på, at det er dig som ildsjæl, der skal sælge ideen til dine omgivelser.

9 Motorikrummet på Østervangsskolen å.

10 Forslag til hvordan motoriske svage elever kan få gode oplevelser i skolen. Fokus på den fysiske indretning /områder på skolerne

11 Tarzanbanen

12

13 Teoretisk perspektiv kort fortalt 1. Grundmotorikmodellen udviklingsstadier i børns motorik 2. Arbejdsgang: Undersøgelse Træning Evaluering 3. Hvordan skal der trænes: Sansemotorisk træning - Labyrintsans Taktilsans kinæstesisans

14 Stadierne i et barns motoriske udvikling indeholder.. 3. udviklingstrin Færdigheder (Forgreninger på træet) Hvis roden på et træ er vissen, vil hele træet visne. 2. udviklingstrin: Grundlege (Stammen på træet) 1. udviklingstrin: Grundmotorik (Roden på træet) Dvs. hvis grundmotorikken er dårlig, vil de efterfølgende udviklingstrin også blive dårlige.

15 1. lag Roden = Grundmotorik 1. Medfødt og tilegnes ofte i barnets første 2 første leveår. 1. Grundmotorikken kan inddeles i grov og finmotorik 2. Indbefatter de tre primære sanser som sætter reflekser i gang, som får spædbarnet til at løfte hovedet, trille og senere kravle og rejse sig op og gå. Bevægelserne bliver senere til automatiserede bevægelser. Den udviklingsmæssige rækkefølge er kan ses på figuren 3. Grundmotorikken kan blive bedre ved at blive stimuleret og dårligere ved at ikke blive stimuleret. Et barn med dårlig motorik har altid mangler i sin grundmotorik.

16 2 lag Stammen = Grundlege Eksempler på GRUNDLEGE: Lege som indeholder at gynge, svinge, snurre, rutsje, hoppe, klatre, løbe, skubbe, trække, kaste, gribe Børn leger grundlege for at øve sig og forfine den grundmotoriske udvikling. Forudsætningerne for at lege grundlegene er en god grundmotorik. Et barn med dårlig motorik har altid mangler i sin grundmotorik, hvilket ødelægger dets evne til at lege grundlege. Grundlege har altid et socialt aspekt, det er gennem grundlegene, børnene øver sig i at være sociale væsner. Barnet med dårlig motorik fravælger ofte disse lege, hvilket gør, at det ikke får øvet sig i sociale sammenhænge.

17 3. lag forgreninger = Færdigheder Færdigheder er de bevægelser og bevægelsesmønstre barnet lærer udefra ( tilegnes ofte i idrætsundervisningen og klubber) God grundmotorik og gode grundlege er forudsætninger for gode færdigheder. Eks. Cykle, Fodboldspark, badmintonslag, araberspring, mm

18 Arbejdsgang: Undersøgelse Træning Evaluering Screening udvælgelse til yderligere test Har mest fokus på grovmotorikken Balance Øje/hånd koordination Krydskoordination Bevidste/automatiserede bevægelser Test- fokus på hvorfor barnet ikke kan udføre bevægelsen. Primære sanser (Vestibulærsans, kinæstesisans, taktilsans) Reflekser Øje/hånd koordination Krydskoordination Tonus - musklernes hvilespænding Træning Der anvendes sansemotorisk træning Evaluering Har barnet fået et løft i dets selvværdsfølelse? Har barnet fået et bedre socialt liv? Opsøger barnet mulighed for motorisk udfoldelse? Har barnet forbedret sig motorisk? Klare barnet det bedre i skolen?

19 . Træning gør den store forskel: Sansemotorik er samspillet mellem sanser og bevægelser. Sanserne skal kunne give hjernen besked om alt, der foregår i og omkring barnet. Hjernen fortolker de indtryk den modtager fra sanserne, hvorefter hjernen sender besked til kroppen om, hvad den skal gøre i den givende situation. Denne proces foregår hele tiden og hele livet Sansemotorisk træning giver en velfungerende grundmotorik. Sansemotorisk stimulation skærper barnets sanser, så barnet bliver bedre til at modtage indtryk, og bearbejde dem i hjernen. De tre vigtigste sanser i træningen er Labyrintsansen, Taktilsansen og Kinæstesisansen Fælles for alle 3 sanser er, at de kontinuerligt skal stimuleres for at fungere optimalt. Sanserne bliver simpelthen sløve, når de ikke bliver brugt. Hvis børn ikke får stimuleret de tre sanser, vil de senere få problemer med at indlære færdigheder som sprog, social adfærd og koncentration Når en del af motorikken ikke fungerer optimalt, må man som regel tilbage og arbejde med en eller flere af sanserne. Fra passiv træning til selvstimulation

20 Træning af vestibulærsansen Vestibulærsansen også kaldet labyrintsansen et slags tredimensionelt sanseapparat i øret der giver signal til hjerne og muskler om hovedets stilling og hastighed Den har blandt andet indflydelse på vores evne til at balancere, styre øjnene, koncentrere os og på vores sprogudvikling. Hvis sansen driller og er for understimuleret Labyrintsansen stimuleres ved, at hovedet kommer i forskellige retninger. Vugger, Rucher, Gynger, Hopper, Snurrer, Svajer, Svinger, Triller Hvis hjernen driller Nogle børn er meget eller for lidt modtagelig for sanseindtryk i hjernen det er medfødt kan ikke trænes rask, men dæmpes eller trænes opkvikkende Hyperarousal labyrintsans: hjernen opfatter indtryk fra sansen for kraftig - det hurtige barn bliver let svimle trænes hurtigt i starten Hypoarousal labyrintsanssans: hjernen opfatter indtryk fra sansen for svagt- det stille barn trænes forsigtig da de ikke mærker stimulationen før det ofte er for sent.

21 Træning Taktilsansen (følesansen) Sanseorganerne er placeret overalt på huden og i slimhinderne. Indflydelse på vores evne til at reagere på fare, til psykisk og fysisk kontakt med andre, til at balancere, at fornemme vores krop og rummet omkring os. Hvis sansen driller og er for understimuleret = berøringslege,. Hvis hjernen driller Nogle børn er meget eller for lidt modtagelig for sanseindtryk i hjernen det er medfødt kan ikke trænes rask, men dæmpes eller trænes opkvikkende Hyperarousal labyrintsans: hjernen opfatter indtryk fra sansen for kraftig - det hurtige barn - lette berøringer virker kraftige Hypoarousal taktilsans: hjernen opfatter indtryk fra sansen for svagt- det stille barn svært ved at mærke berøring

22 Træning af Kinæstesisansen også kaldet muskel-ledsansen. Modtageorganerne er placeret i alle muskler, led og sener. Disse organer registrerer hele tiden, i hvilken retning leddene er, og i hvilken spændingstilstand musklerne er. Denne sans stimuleres ved alle bevægelser. Ved stimulation af den kinæstetiske sans sigtes mod at opnå og højne: A: Opfattelse af ledstilling B: Opfattelse af spænding og afspænding C: Opfattelse af bevægelse Sansen er betydningsfuld for at kunne koordinere og have præcise bevægelser. Kinæstesisansen er grundlaget for kropsbevidstheden. Denne kropsfornemmelse er vigtig for barnets selvværd Denne sans er afhængig af, at de to andre sanser er velfungerende. Aktiviteter der stimulerer Kinæstesisansen Hoppe, springe ned i blødt underlag (madras el. lign.), Tumle, slås og mase sig igennem noget Stopdans (ved stop, bliv så høj, bred, lav, smal, rund som du kan blive) Trække og skubbe tunge ting.

23 Eksempler på sansemotoriske øvelser som stimulere grundmotorikken -Flere redskaber kan anvendes Eksempler på grundlege som forfiner grundmotorikken