ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

Transkript

1 ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

2 Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2

3 Afgangsprøven i idræt Praksisfællesskaber Læringsmålstyret Temabaseret undervisning 3

4 Sjælens og kroppens opdragelse Legemlig og mental sundhed Barnets helhedsudvikling Kropslig og almen dannelse 4

5 Hvor kommer vi fra? 5

6 Men hvad med fremtiden? Mål Indhold Metode Ralph Tyler ( ) 6

7 To uddannelsestraditioner Den tyske tradition Nøgleord: Almen dannelse Selvbestemmelse Medbestemmelse solidaritet Læreren oversætter faget til dannelse Den angloamerikanske tradition Nøgleord: Uddannelse (curriculum) Fagligviden Færdigheder Læreren oversætter faget til læringsmål og undervisningsplaner 7

8 Kamp eller konsensus? 8

9 Afgangsprøven i idræt Praksisfællesskaber Læringsmålstyret Temabaseret undervisning 9

10 Hvilke(n) betydning(er) har den nyeste viden omkring praksisfællesskaber i idrætsundervisningen for elevernes læring?

11 Hvor kommer begrebet og teorien herom fra? Hvad betyder det? Etienne Wenger (1998/2004/2006) En række forudsætninger: at mennesket er socialt at viden handler om kompetence at indsigt er bundet til aktivt engagement at læringen i et praksisfællesskab bidrager til oplevelse/følelsen af mening bundet til, hvordan den enkelte oplever sin deltagelse hvor deltagelse refererer til både deltagelsesprocessen og til den enkeltes relationer til andre deltagere i praksisfællesskabet Forhandlingen af mening, mellem de deltagende, er det bærende fundament i praksisfællesskabet = Identitetsskabende

12

13 Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? De praktiske dimensioner i fællesskabet er kendetegnet ved tre anliggender: fælles virksomhed gensidigt engagement fælles repertoire I den fælles virksomhed er det centralt, at et praksisfællesskab består af en række modsatrettede kræfter: Gensidige relationer mellem deltagerne er i det virkelige liv komplekse blandinger af magt og afhængighed, lyst og smerte, ekspertise og hjælpeløshed, succes og fiasko, overflod og savn, alliance og konkurrence [ ] praksisfællesskabet har det hele (Wenger 2004, s. 95)

14

15 Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? Meningsforhandling som en vigtig del af læring ikke kun om meningsforhandling mellem mennesker også om meningsforhandling mellem mennesket og det tingsliggjorte, forstået som fx redskaber og produkter: Det forholder sig sådan, at læring uanset hvilken form den antager forandrer hvem vi er, ved at forandre vores evne til at deltage, høre til, forhandle mening. Og denne evne er konfigureret socialt med hensyn til praksisser, fællesskaber og meningsøkonomi, hvor den skaber vores identitet (Wenger, 2006, s. 256).

16 Medskabende i kulturel praksis

17 Hvor kommer begrebet fra? Hvad betyder det? Praksisfællesskabet handler om, at: den fælles virksomhed er et led i en kollektiv forhandlingsproces der skabes fælles læringshistorier der foregår en kontinuerlig genforhandling af indbyrdes relationer og deltagelsesformer Læring i praksisfællesskaber er sammenflettet af identitet, meningsforhandling, praksis og fællesskab Når et praksisfællesskab skal åbne sig for nyankomne, som f.eks. i en undervisning/i et fag, taler Wenger om det fundamentale paradoks. Nemlig, at en elev har brug for en deltagelsesidentitet for at lære, men samtidig har brug for at lære at erhverve en deltagelsesidentitet (Wenger 2004, s. 314). Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber, Hans Reitzels forlag

18 Von Seelen (2012) Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget 1. Hvordan opstår klassens praksis gennem lærernes og elevernes meningsforhandling? Mange lærere er mere opmærksomme på, hvordan de kan skabe deltagelse frem for at italesætte og rammesætte undervisningen (tingsliggørelse) i meningsforhandlingen med eleverne. Denne tingsliggørelse af undervisningen skal øges markant, hvis idrætslæreren skal have mærkbart indflydelse på klassens praksis.

19 Von Seelen (2012) Læring, praksis og kvalitet i idrætsfaget 2. Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ retning? Tingsliggørelse af værdier skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde Niveauinddeling af aktiviteterne, således de idrætsstærke elever ikke tromler de idrætsusikre Tydelige, grundige og forståelige instruktioner, der sikrer, at også de elever, der ikke i forvejen kender spillet/aktiviteterne, forstår det Individuel feedback til de elever, der har brug for taktisk eller teknisk feedback, kan bidrage til, at disse elever opnår de kompetencer, der er nødvendige for at deltage Varierede aktiviteter, således alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne

20 Et review Over forsknings- og udviklingsbaseret litteratur i idrætsfaget 20

21 Indholdsfortegnelse: Kategori: Status på idrætsfaget Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter. Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddansk Universitet. Kategori: Undervisning og læring Hattie, John (2013): Synlig læring for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard Meyer, Hilbert (2006); Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag. Af Hilbert Meyer (2006): I bogen god undervisning; Gyldendal Eriksen, Mette Rose (2008); Deltagerinddragende klasseledelse i idræt; I Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt Hansen, Torben, Kvaliteter i idrætsaktiviteter, Focus idræt, 2010, nr. 4 kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference; Kunststyrelsen Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare (2011); Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews; British journal of Sports Medicine; 2011;45 p Kategori: Motorisk udvikling og læring Olesen, Lars (2011); Hvordan motorisk læring; Focus, nr. 1, 2011 Schilhab, Theresa & Steffensen, Bo (2007): Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: hjernens udvikling; I nervepirrende pædagogik. Akademisk forlag Kategori: Fysiologi og træningslære Team Danmark, Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Paritas Grafik, Brøndby Kategori: Idrætskulturens vej ind i idrætsundervisningen Eichberg, Henning (2000); Idrættens trialektik, I Idrættens tredje vej. Forlaget KLIM Kategori: Sundhed Sørensen, Karsten og Koch Børge (2009); Den Sundhedsfremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis; Forlag: Univercity college syd 21

22 Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne Et multiple-case studie af Jesper Von Seelen, 2012 Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvad er de væsentligste muligheder og barrierer for, at idrætstimerne bliver afviklet med høj kvalitet? Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv. positiv og negativ retning? Tingsliggørelse af værdier som lærerne ønsker, skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun fokus på at vinde. Niveauinddeling af aktiviteterne sådan at de idrætsstærke elever ikke tromler de idrætsusikre. Varierede aktiviteter sådan at alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne. Oparbejd en praksis, hvor det er normen, at eleverne tager hensyn til hinanden, når der spilles/deltages. Anvende modificerede aktiviteter som boldbasis, spiludvikling, selvkonstruktioner etc. 22