Sunde arbejdsrytmer. Bedre samspil mellem tid og opgaver
|
|
- Helle Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sunde arbejdsrytmer Bedre samspil mellem tid og opgaver
2 Indhold Indledning: Sunde arbejdsrytmer slår i takt 3 Vi er afhængige af hinandens tid 4 Sæt grænser for arbejdet 8 Pauser afhænger af opgaverne 10 Hvornår vil du gerne arbejde i næste måned? 12 Det er også vigtigt at blive set om natten 14 Sunde arbejdsrytmer Bedre samspil mellem tid og opgaver Januar 2015 Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3.sal 1455 København K Styregruppe Akademikerne BUPL DSR Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Danske Regioner Foa - Fag og Arbejde KL Socialpædagogerne Projektleder Lise Keller Redaktion Søren Svith, Periskop Faglige konsulenter Karen Albertsen og Inger-Marie Wiegman, TeamArbejdsliv Grafik Karen Krarup Foto Thomas Søndergaard Tryk PRinfo Trekroner A/S ISBN SUNDE ARBEJDSRYTMER
3 Sunde arbejdsrytmer slår i takt Sunde arbejdsrytmer handler om arbejdstid, vagtplaner og pauser, men også om hvordan vi oplever tiden. En time med forstyrrelser og manglende koordinering opleves anderledes end en time, hvor det hele spiller sammen, og vi opnår resultater til gavn for borgerne, patienterne eller børnene. Vi er afhængige Rytmen i selve arbejdet er i høj grad bestemt af vores afhængighed af hinanden. I nogle jobfunktioner kan alle booke møder ind i hinandens kalendere. I andre er arbejdsdagen spundet sammen af et net af afhængighed, som i bedste fald skaber flow i arbejdsopgaverne, og i værste fald skaber frustration over hele tiden at blive forstyrret eller at skulle vente på andre. Arbejdsrytmen spiller også ind i fritiden. Gode arbejdsrytmer smitter af på privatlivet i form af overskud og mulighed for at tage hensyn til familien. Dårlige arbejdsrytmer kan til gengæld slå arbejdsdagen så meget i stykker, at vi går hjem med dårlig samvittighed over det, vi ikke nåede, eller tager fritiden i brug for at løse opgaverne. Omvendt kan Facebook, netbank, private telefonopkald og privat snak med kollegerne også forstyrre det nødvendige nærvær og samarbejde. Det kan både ødelægge arbejdsrytmen og stå i vejen for vores professionalisme. Læsevejledning Denne lille publikation er til jer, der ikke vil nøjes med at forholde jer til placeringen af arbejdstiden, men også vil kigge på kvaliteten af tiden. Hvordan I kan forbedre den til gavn for både ansatte og de borgere, patienter eller børn, I skal hjælpe. Indholdet er gjort så konkret som muligt med eksempler, citater og henvisninger til materiale, som kan bruges i arbejdet med de delelementer, som de sunde arbejdsrytmer består af. Venlig hilsen BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration 3
4 Vi er afhængige af hinandens tid En sund arbejdsrytme skabes i samspillet med kolleger og andre, hvis indsats vi er afhængige af, og som er afhængige af vores. Fungerer samarbejdet godt, har vi mulighed for at opleve flow. Gør det ikke, bliver tiden hakket i stykker af forstyrrelse og ventetid. Forskere på Roskilde Universitet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 har introduceret begrebet tidsmiljø for at beskrive, hvordan vores opfattelse af tiden er afhængig af sammenhængen. De har fundet frem til en række begrebspar, som beskriver yderlighederne i den måde, man oplever sin tid på arbejdspladsen: 1 Se Holt, Hvid, Kamp og Lund: Et arbejdsliv i acceleration. Tiden i det grænseløse arbejde. Roskilde Universitetsforlag, 2013 og Sørensen: Grænseløst arbejde kræver nye normer. Frie Skoler, Januar SUNDE ARBEJDSRYTMER
5 Langsom tid Fordybelse og koncentration Hurtig tid Højt tempo og ofte her og nu Det er optimalt, hvis arbejdet rummer både langsom og hurtig tid. Ofte vil her og nu-opgaverne i højt tempo presse sig på og dermed udsætte de opgaver, der kræver fordybelse. På den måde bliver for meget hurtig tid belastende. Synkronisering Koordineret samarbejde Desynkronisering Mangelfuldt samarbejde Desynkronisering er frustrerende. Folk arbejder hver for sig uden at koordinere med kollegerne, og opgaverne er ikke ordentligt planlagt. Man kommer til at spænde ben for hinanden og de fælles mål. Flow Arbejdet flyder Fragmentering Arbejdet er fuldt af afbrydelser Når der er flow i arbejdet, kan man arbejde med én ting ad gangen. Det kan både forekomme i hurtig og langsom tid. Forstyrrelser fragmenterer tiden, fordi man bliver afbrudt og skal bruge tid på at komme tilbage igen. Nogle forstyrrelser er nødvendige, og andre er det ikke. På de følgende sider ser vi på to konkrete aspekter i tidsmiljøet, nemlig møder og forstyrrelser. 5
6 Jeg har så mange møder»når vi går til vores ugentlige møde i OPAL-teamet, tænker vi ikke øv, endnu et møde, men at nu skal vi ned og løse nogle problemer«. Sådan oplever en anæstesioverlæge mødet i operationsafsnitsledelsen som produktiv tid i modsætning til alle øv-møderne, der er uproduktiv tid. Bedre møder Oplevelsen af møder som uproduktiv tid kan skyldes, at nogle møder objektivt ikke fører til ret meget. Det kan fx være fordi møderne er dårligt forberedt eller ledet. I de tilfælde kan man arbejde med at styrke mødeledelsen, forbedre dagsordner og sikre, at beslutninger fra møderne bliver ført ud i livet. Oplevelsen kan naturligvis også skyldes, at mødet er overflødigt, eller at ens deltagelse er overflødig. Så er det måske på tide at give mødestrukturen et servicetjek. Mening med møderne Oplevelsen kan imidlertid også være subjektiv. Lige præcis for den enkeltes egne arbejdsopgaver har mødet måske ingen eller meget begrænset værdi i forhold til, hvad vedkommende ellers kunne bruge tiden til. Men måske er mødet vigtigt for arbejdspladsens samlede opgaveløsning. Eller det kan være, at der er brug for idéudvikling, som på længere sigt kan få betydning for den måde, den enkelte løser opgaverne på. For at skabe mening med møderne, gælder det om at gøre det synligt og tydeligt, hvordan de bidrager til en god og effektiv opgaveløsning for den samlede arbejdsplads. Dagsordener for møder har ikke ændret sig siden stenalderen. Punkt 1: Nyt fra guderne. Punkt 2: Bålet rundt. Punkt 3: Ragnarok, også kaldet eventuelt. Per Helge Sørensen i forestillingen DJØF med løg(n) Indflydelse på arbejdstiden Ofte hører man folk sige, at de deltager i så mange møder, at de ikke har tid til at passe deres arbejde. Udsagnet antyder, at møder ikke er rigtigt arbejde, og kan derfor være udtryk for en lidt skæv arbejdsopfattelse. Det kan også være udtryk for frustration over ikke selv at kunne bestemme over tiden og dermed en oplevelse af manglende indflydelse på arbejdet. Omvendt er meningsfulde møder også der, hvor man har mulighed for at få indflydelse. Da indflydelse er en vigtig faktor i det psykiske arbejdsmiljø, kan det være en god idé at undersøge, hvordan de enkelte medarbejdere opfatter møderne i den sammenhæng. Spørgsmål til overvejelse Hvad skal der til for, at I oplever jeres møder som meningsfulde og effektive? Er det klart for alle, hvad formålet med jeres forskellige møder er? Hvorfor er de vigtige? Forlader I møderne med energi og lyst til at komme i gang med opgaverne? Sådan kan I skabe bedre møder Effektive møder kræver forberedelse. Læs mere om det i BFA Velfærd og Offentlig administrations værktøj Det gode personalemøde på arbejdsmiljoweb.dk/detgodepersonalemøde 6 SUNDE ARBEJDSRYTMER
7 Konferencen blev flyttet til roligere tidspunkt På et hospital i Region Midtjylland var sygeplejekonferencen på et intensivafsnit plaget af forstyrrelser. En måling viste fx, at der under konferencen var 20 døre, der gik op og i, og at der var 21 vandringer igennem lokalet. Konferencen lå på et travlt tidspunkt lige over middag, og man flyttede den derfor til 8.40, hvor der er mere ro på. Efter flytningen viste målingen, at der var 3 døre, der gik op og i, og kun 1 vandring igennem lokalet. Det har desuden betydet bedre kvalitet og afkortet konferencen med typisk 15 minutter dagligt, som i stedet går til den direkte patientkontakt. Kilde: Forstyr med omtanke. Region Midtjylland Undskyld, må jeg lige forstyrre dig et øjeblik? Det er irriterende at blive forstyrret midt i en opgave, og det kan tage lang tid at genopbygge koncentrationen eller den gode kontakt med patienten, borgeren eller barnet. Forstyrrelser har derfor stor indflydelse på, hvor effektive eller nærværende vi kan være. Bare et par forstyrrelser i løbet af en time med koncentreret arbejde kan få effektiviteten eller kvaliteten til at falde dramatisk - og med den falder vores arbejdstilfredshed også. Forstyrrelser eller afbrydelser er på den anden side en helt nødvendig del af vores arbejde. Vi afbryder og bliver afbrudt, fordi vi er afhængige af hinanden for at løse opgaverne bedst muligt. Vi har brug for at koordinere og stille faglige spørgsmål for at komme videre med arbejdet. Hvis lægen fx er tilgængelig for sygeplejersken, kan lægen blive forstyrret, men hvis han eller hun ikke er tilgængelig, kan sygeplejersken måske ikke komme videre med sin arbejdsopgave. Afbrydelser eller forstyrrelser I hverdagen bruger vi begreberne afbrydelser og forstyrrelser synonymt uden at tænke nærmere Sådan kan I mindske forstyrrelserne Et godt sted at starte er at sondre mellem unødvendige forstyrrelser og nødvendige afbrydelser, og måske derefter lave nogle observationer, så I har et faktuelt grundlag at gå ud fra. Få mere inspiration på etsundtarbejdsliv.dk/arbejdstid/vi-er-afhaengige-af-hinandens-tid Hvis forstyrrelserne skyldes manglende koordinering af forskellige faggruppers indsats, kan I bruge metoden relationel koordinering. Læs mere på etsundtarbejdsliv.dk/socialkapital over det. Hvis man vil arbejde systematisk med at begrænse de unødvendige forstyrrelser, er det imidlertid nødvendigt at skelne mellem de nødvendige og meningsfulde afbrydelser og de overflødige forstyrrelser. Adfærd og regler Nogle arbejdspladser forsøger at komme de unødvendige forstyrrelser til livs ved hjælp af adfærdsregler eller kodeks, som sætter fokus på at tænke sig om, før man forstyrrer. Det kan være, at man med skilte markerer, hvem der må eller ikke må forstyrres. Fx lægesekretærerne i fælleskontoret, som ikke alle ønsker at blive forstyrret, hver gang en læge eller sygeplejerske har brug for hjælp. Det kan også være simple aftaler om fast telefontid eller telefoner på lydløs under møder, om hvornår man kan forvente svar på henvendelser, eller om at bruge og sms i stedet for at ringe, når der ikke akut er brug for et svar. Ændrede arbejdsgange Ofte er det imidlertid organiseringen af arbejdet, der er noget galt med. Medarbejderne bliver nødt til at forstyrre hinanden, fordi arbejdsgangene ikke er optimale. Det kan fx være, at der er brug for en fast vagt til at tage alle henvendelser udefra, så de andre kan koncentrere sig om patienter eller borgere. Eller det kan være, at forskellige faggruppers mødetider, møder eller andre rutiner skal synkroniseres bedre. Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan I opnå en fælles forståelse af, hvad der er forstyrrelser og hvad der er nødvendige afbrydelser? Hvilke konkrete aftaler kan hjælpe jer med at undgå forstyrrelser og begrænse afbrydelser? 7
8 Sæt grænser for arbejdet Hold fri, for fanden. Det gælder jeres liv. Tv-vært Anders Lund Madsen, i ArbejdsmiljøLoungen på Folkemødet 2014 Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan I undgå, at arbejdet invaderer privatlivet, uden at lave rigide regler, som hæmmer fleksibiliteten både for den enkelte og arbejdspladsen? 8 SUNDE ARBEJDSRYTMER
9 Mængden af arbejde er i princippet uendelig. Vi kan altid gøre det bedre, nå lidt mere og hjælpe lidt flere. Derfor er det let at lade arbejdet invadere fritiden og familielivet og bringe spekulationer, skyldfølelse og tvivl med hjem. Sunde arbejdsrytmer handler også om at sætte grænser for arbejdet. Selvledelse på godt og ondt I nogle dele af social- og sundhedssektoren har medarbejderne fået mere indflydelse på deres arbejde. Det er som udgangspunkt godt for det psykiske arbejdsmiljø og giver større tilfredshed med arbejdet. Bagsiden af medaljen er, at man kan have svært ved at sætte grænser for, hvor ens ansvar går. Det kan føre til dårlig samvittighed eller øget arbejdstid. For nogle kan det også føre til, at privatlivet invaderer arbejdstiden i form af Facebook, private telefonsamtaler og privat snak med kollegerne uden for pauserne. Når indflydelse bliver negativ, er det ofte fordi medarbejderne har stor indflydelse på, hvordan de vil løse opgaverne men lille indflydelse på, hvor mange opgaver de skal løse. Det kan stille medarbejderne i det dilemma, at de ikke kan løse opgaven så godt, som deres faglighed tilsiger inden for den tid, der er sat af til det. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at I forholder jer til problemet samlet som afdeling, enhed eller arbejdsplads. Det handler om at få fastlagt, hvornår I har gjort jeres arbejde godt nok ikke ud fra en ideel betragtning, men ud fra de vilkår I arbejder under. Alene om beslutningerne Alenearbejde med mange vanskelige situationer og dilemmaer kan også gøre det svært for medarbejderen at sætte grænser. Derfor stiller det krav til, at medarbejderne har adgang til sparring fra ledere og kolleger og eventuelt supervision. Det gælder fx i dele af socialpsykiatrien og handicapområdet, hvor medarbejderne arbejder hjemme hos borgerne, og derfor ofte er alene med meget svære beslutninger. Sådan kan I arbejde med at sætte grænser At sætte grænser for arbejdet handler i høj grad om forventningsafstemning mellem ledelsen og medarbejderne og internt i medarbejdergruppen. Om at sikre en fælles prioritering af opgaverne. Til det kan I bruge værktøj 2 Kan og skal krav i serien Vi forebygger stress sammen, som kan hentes på etsundtarbejdsliv.dk/stress Ugentlige teammøder Når medarbejderne arbejder meget alene og oplever mange vanskelige situationer og dilemmaer, er det vigtigt at ledelsen tager ansvar for, at der bliver etableret nogle rammer og fora, hvor medarbejderne bliver støttet i at dele viden og udfordringer. Det erkendte ledelsen på Støttecentret Handicapområdet Hedensted Kommune, som har forbedret trivslen blandt hjemme-hos-medarbejdere ved hjælp af ugentlige teammøder, som også har skærpet visiteringen og sat fokus på kerneopgaven. Teamlederen og områdelederen agerer facilitator og coach på møderne, og medarbejderne skiftes til at fremlægge deres opgaver og udfordringer. At tale åbent om udfordringerne og hjælpe hinanden med løsninger er en kæmpe gevinst for medarbejderne, der tidligere måtte klare sig på egen hånd. Kilde: Støttecentret Handicapområdet Hedensted Kommune Det er indflydelse på arbejdet, der gør, at jeg synes det er sjovt at gå på arbejde, at jeg kan udfolde mig. Men samtidig kan det også være det, der gør, at jeg bryder sammen på arbejdet. Professor Sverre Raffnsøe, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. 9
10 Pauser afhænger af opgaverne Pauser er en vigtig del af en sund arbejdsrytme, fordi de sikrer, at vi kan opretholde koncentrationen og genopbygge kroppen både fysisk og mentalt. 2 En sund pausekultur kræver, at pausen bliver tilpasset arbejdet, personalegruppen og den enkelte. Hvis du har hårdt fysisk arbejde, behøver du pausen til at slappe af i kroppen. Har du meget tænkearbejde, hvor du skal koncentrere dig, kan du bruge pausen til at tænke på eller lave noget andet, måske få bevæget kroppen. Hvis dit arbejde kræver, at du er meget på socialt, kan det være, at du har brug for pausen til at være alene eller til en mere afslappet social sammenhæng på dine egne præmisser. Omvendt kan pausen have en social funktion, hvis du arbejder meget alene. Pauser og social kontakt De sociale aspekter i pauserne kan både være positive og negative. Det kommer an på, hvad der Sådan kan I arbejde med pauser En sund pausekultur kræver, at ledere og medarbejderrepræsentanter går forrest og holder fast i, at der skal holdes pauser. Det gode eksempels magt er meget stærkere i skabelsen af en sund pausekultur end regler. foregår, og hvordan det foregår. Hvordan taler I sammen, og hvordan taler I om dem, der ikke er der? Er der meget sniksnak? Mange steder er det et udtryk for engagement i arbejdspladsen, at man holder sine pauser og spiser sin frokost sammen. Fælles frokost er vigtig for at opretholde et kvalitetsfællesskab. Det er en god idé at gøre det til en daglig rutine, hvis det er muligt. Følelsen af at høre til virker afstressende. Det er også i pauserne, at der er plads til de private samtaler med kollegerne. En dyb indånding Pauser behøver ikke være lange eller foregå i et pauserum. Det kan også være nogle få minutter, hvor man lige får mulighed for at trække vejret dybt mellem to arbejdsopgaver. Pædagogen kan have brug for det efter en konflikt med et barn på legepladsen og social- og sundhedsassistenten efter en følelsesmæssig belastende situation med en borger. Meget lette opgaver kan også bruges som en slags pause mellem de sværere opgaver, for på den måde at skabe en god rytme. Pauser og sikkerhed Pauser kan også være vigtige for sikkerheden. Det gælder især i funktioner, der kræver høj koncentration, og hvor der er risiko for fejl og ulykker. Skab mødesteder Pauser kræver plads. Sørg for, at der skabes fysisk rum til pauser. Indret arbejdspladsen, så den giver mulighed for, at kolleger kan holde pauser, hvor de kan snakke sammen uformelt uden at forstyrre alle de andre kolleger. Spørgsmål til overvejelse Hvad er pausens vigtigste funktion hos jer? Hvor holder I formelle og uformelle pauser? Hvordan sikrer I, at alle kan holde pauser i en travl hverdag? 2 Inspiration til afsnittet om pauser kommer bl.a. fra professor Helge Hvid, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC 10 SUNDE ARBEJDSRYTMER
11 Mangel på koncentration kan være et tegn på, at der er brug for en pause. Både små pauser i arbejdet, som kaffeog frokostpauser, og længere pauser i weekender og ferier er vigtige for vores evne til at genopbygge kroppen både fysisk og mentalt. Professor Åse Marie Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Eksempel I en distriktspsykiatrisk enhed blev den ugentlige konference rykket for at medarbejderne fra distriktets yderområde bedre kunne blive og spise frokost sammen med kollegerne i enhedens lokaler. 11
12 Hvornår vil du gerne arbejde i næste måned? Skiftende arbejdstider er ofte en belastning for medarbejderen, men indflydelse på arbejdstiden kan være med til at mindske belastningen. Dansk forskning 3 viser, at indflydelse på arbejdstiden har positiv indflydelse både på balancen mellem arbejde og privatliv og på evnen til at restituere og få en god søvn. De fleksible vagtsystemer er typisk bygget op, så den enkelte medarbejder i første omgang selv taster ønsker til arbejdstiden ind i systemet, hvorefter medarbejdergruppen forhandler eller pusler sig frem til en færdig løsning i samarbejde med lederen eller planlæggeren. Desuden er systemerne typisk suppleret med en timebank, som medarbejderne kan spare op i. Indflydelsen skal være reel Det er vigtigt, hvordan man indfører de fleksible arbejdstidssystemer. Fx viste et dansk forskningsprojekt 4, at der hvor medarbejderne opfattede, at fleksibiliteten kun var til gavn for arbejdspladsen, var der ingen positiv effekt på arbejdsmiljøet eller helbredet ved at indføre de fleksible systemer. Balance mellem forudsigelighed og fleksibilitet Vær opmærksom på, at fleksible arbejdstidssystemer indeholder et potentiale for konflikter. Spørgsmål til overvejelse Nogen kan være bedre til at udnytte fleksibiliteten end andre, og det er også forskelligt, hvor meget henholdsvis forudsigelighed og fleksibilitet betyder for den enkelte medarbejder. Hvis I planlægger en måned frem, giver det meget fleksibilitet, men ikke så meget forudsigelighed. Planlægger I tre måneder frem i tiden, giver det mere forudsigelighed og mindre fleksibilitet. Fleksible vagter stiller krav til organisationen Indførelse af fleksible vagter kræver, at arbejdspladsen har ressourcer til at gennemføre de nødvendige organisationsændringer. Det kan være konsekvenser for sammensætning af team, hvor det fx i psykiatrien kan have betydning at arbejde sammen med kolleger, man kender godt og ved hvordan reagerer, hvis der opstår eller er optræk til en tilspidset situation. Og det kan have konsekvenser for borgeren. Det kan gribe ind i udførelsen af kerneopgaven og organisationen skal være villig til at håndtere disse aspekter. Sådan kan I arbejde med emnet En åben dialog eller en lille rundspørge kan vise, om der er basis for at kigge på vagtplanen med nye øjne. På mange arbejdspladser er der en forestilling om, at alle medarbejdere har de samme ønsker til, hvornår de foretrækker at arbejde, og hvornår de helst ikke vil. Hvordan sikrer I balancen mellem forudsigelighed og fleksibilitet? Hvordan vægter I sociale hensyn i forhold til helbredshensyn, fx at nogle af private grunde foretrækker lange vagter, selv om det er imod eksperternes anbefalinger? Er arbejdstid og vagtplaner noget, I taler med hinanden om, eller er det mest noget, man brokker sig over? 3 Se: Hvid, Garde, Lund, Ajslev, Møller, Albertsen & Hansen: Frit valg som aflastning og belastning - Selvvalgt arbejdstid i døgnbemandet arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv, 2011:13(3), Se fx: arkiv/2012/indflydelse-paa-egen-arbejdstid-er-godt-for-soevn-oghelbred-hos-skiftearbejdere 12 SUNDE ARBEJDSRYTMER
13 Medarbejderne lægger vagtplanen På Kirke Stillinge Plejecenter i Slagelse Kommune har medarbejderne fået mere overskud og færre sygedage efter, at de selv har fået mulighed for at sammensætte deres vagtplan. Det foregår i et webbaseret it-system, hvor medarbejderne i første omgang selv skriver deres ønsker ind for hver dag og kan lave såkaldte Veto-dage, hvor de absolut ikke vil på arbejde. 30 timers arbejdsuge i Göteborg Svartedalen Ældrecentrum i Göteborg går over til 30 timers arbejdsuge med fuld løn fra januar Inspirationen kommer fra Toyota Center Göteborg, som har kørt med ordningen i 12 år. Her steg produktiviteten med 20 procent efter overgangen, og det er baggrunden for, at værkstedet fortsætter med ordningen år efter år. Kilde: Ugebrevet A4 Derefter kommer puslefasen, hvor man kan se hinandens ønsker, og hvordan de passer sammen med planlagte aktiviteter, fx hvornår beboerne ønsker at komme op. Det er en vigtig fase, for her tager medarbejderne ansvar for, at vagtplanen går op. Ingen ønsker nemlig at blive pålagt vagter, som er konsekvensen, hvis koordinatoren skal ind over, for at få planen til at gå op. Kilde: arbejdsmiljøviden.dk Hvis man skal være otte timer eller mere på vagt inden for ældreplejen, så er man ikke så frisk de sidste timer og yder måske ikke den allerbedste omsorg. Mats Pilhelm, byrådsmedlem i Göteborg 13
14 Det er også vigtigt at blive set om natten Alle medarbejdere har behov for at blive anerkendt af deres leder og kolleger. Når det gælder nattevagter, er der en særlig udfordring for lederen, der som regel ikke er på arbejde om natten. Men anerkendelse kan vises på mange måder, fx ved at sikre, at information fra personalemøder eller mere uformelle møder, altid når frem til medarbejdere, der er på nattevagt. Fx ved at lægge personalemøder, kurser og supervision på dage og tidspunkter, så det ikke altid bliver de samme, der er forhindret i at deltage. Det kan også være en god idé en gang imellem at tage natarbejde som punkt på møderne. Det gør nattevagternes indsats mere synlig. Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan lederen bevare følingen med natarbejdet? Er det fx en mulighed at følge en nattevagt en gang imellem? Eller jævnligt at møde en time tidligere og være til stede samtidig med nattevagterne? Hvordan sikrer I, at kolleger med mange nattevagter integreres i afdelingens faglige og sociale liv? Hvilke opgaver er det hensigtsmæssigt og realistisk, at nattevagten løser? Arbejder nattevagterne alene? Hvad betyder det for sikkerheden? 14 SUNDE ARBEJDSRYTMER
15 Jeg tænker, at det hele handler om, at den enkelte føler sig som en del af fællesskabet, ( ) og at medarbejdere på natarbejde bliver betragtet som ligeværdige med det øvrige personale. Afdelingsleder Anita Ringskær, Døgntilbuddet Sydbo Sparring og feedback En stor faglig udfordring for både lederen og medarbejderen på nattevagt er, at der indimellem er brug for sparring og feedback i situationen eller i umiddelbar tilknytning til den. Mange nattevagter savner muligheden for at få råd og vejledning fra deres leder. Find den rigtige arbejdsbyrde Arbejdsbyrden om natten er typisk meget svingende og afhænger af, hvad der akut opstår af situationer på døgninstitutionen eller hospitalsafdelingen. Nogle steder er man begyndt at lægge rutineopgaver ind for at fylde nattevagtens tid ud. Det kan fx være opfyldning af depoter, forberedelse af prøver eller andet mere rutinepræget arbejde. Det sker for at aflaste dagvagterne og kan give god mening. Der er dog en grænse for, hvor stor arbejdsbyrden kan være om natten, hvor medarbejderne typisk er søvnige, fryser og i det hele taget har mindre energi. Sund kost på nattevagten Nogle arbejdspladser har frugtordninger, hvor der bliver sat noget til side specielt til nattevagterne. Andre har eksperimenteret med en madvogn, som kommer rundt om natten. Overvej, om det er muligt at tilbyde nattevagterne særlig forplejning, fx i form af en sund madpose, morgenmadsprodukter, adgang til mikrobølgeovn og lignende. Powernap og andre pauser En kort lur eller et powernap i løbet af nattevagten kan mindske trætheden, øge følelsen af velvære, bedre koncentrationsevnen og forbedre søvnen efter nattevagten. Sådan kan I forbedre nattevagten Hæftet Natarbejde med færre gener af Danske Regioner, SHK og KTO kan give jer konkret inspiration til at forbedre nattevagten. Hent den på vpt.dk/ psykisk-arbejdsmiljo/natarbejde-med-faerre-gener Ud af isolationen På døgntilbuddet Sydbo på Sydfyn havde nattevagterne problemer med social isolation og manglende indflydelse, og det førte til et højt sygefravær og stor udskiftning i personalet. Derfor besluttede institutionen sig for at gøre nattevagten mere attraktiv ved at øge nattevagternes kontakt med lederen og kollegerne. Det sker blandt andet ved, at afdelingslederen ofte er til stede i skiftet mellem nat og dag, at møder og supervision prioriteres, og at rådighedsvagten er blevet erstattet af en rengøringsmedarbejder, der er vågen hele natten. Fra: Natarbejde med færre gener 15
16 Sunde arbejdsrytmer Sunde arbejdsrytmer handler om arbejdstid, vagtplaner og pauser, men også om hvordan vi oplever tiden. En time med forstyrrelser og manglende koordinering opleves anderledes end en time, hvor det hele spiller sammen, og vi opnår resultater til gavn for borgerne, patienterne eller børnene. Denne publikation er inspiration til jer, der ikke vil nøjes med at forholde jer til placeringen af arbejdstiden, men også vil kigge på kvaliteten af tiden. Hvordan I kan forbedre den til gavn for både ansatte og dem, I skal hjælpe. Den måde vi organiserer os på i dag, er ikke nødvendigvis den bedste. Indholdet er gjort så konkret som muligt med eksempler, citater og henvisninger til materiale, som kan bruges i arbejdet med arbejdsrytmer. Sunde arbejdsrytmer henvender sig til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på sygehuse, i hjemmeplejen, døgntilbud, dagtilbud og privat praksis. Et fremtidssikret arbejdsmiljø Et godt samarbejde er væsentligt for et godt arbejdsmiljø nu og i fremtiden. Derfor samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere i BFA om at udvikle information, inspiration og vejledning. Vi udarbejder konkrete værktøjer, så arbejdspladserne kan handle og forebygge lokalt. Vi præsenterer ambitiøse forebyggende løsninger, som baserer sig på erfaring fra arbejdspladser og på forskning. Løsninger som tager udgangspunkt i de problemer, der skal løses nu og de problemer, som kan opstå. Det gør vi i enighed til gavn for ledere, medarbejdere og borgere. I BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration deltager repræsentanter udpeget af arbejdsmarkedets hovedorganisationer. Hent Sunde arbejdsrytmer og læs mere om BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration på arbejdsmiljoweb.dk.
Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.
Læs mereSunde arbejdsrytmer. Bedre samspil mellem tid og opgaver
Sunde arbejdsrytmer Bedre samspil mellem tid og opgaver Indhold Indledning: Sunde arbejdsrytmer slår i takt 3 Vi er afhængige af hinandens tid 4 Sæt grænser for arbejdet 8 Pauser afhænger af opgaverne
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober 2016. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie
Læs mereGiv nattevagten et servicetjek
Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en
Læs mereGiv nattevagten et servicetjek
Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereArbejdstid og arbejdsmiljø
Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereWorkshop 8: Sunde arbejdsrytmer
Workshop 8: Sunde arbejdsrytmer tid til pauser og restitution BFA konference- Hvor går grænsen? Psykisk arbejdsmiljø 2019. Nyborg Strand den 26. marts 2019. Karen Albertsen; TeamArbejdsliv KAL@teamarbejdsliv.dk
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereArbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007
Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015
1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø
Læs mereVærktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59
hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereSystematik og sammenhæng i arbejdsmiljøarbejdet
Systematik og sammenhæng i arbejdsmiljøarbejdet Erfaringer, dilemmaer og iagttagelser Arbejdsmiljøkonference i Næstved Kommune 31. oktober 2017 Inger-Marie Wiegman imw@teamarbejdsliv.dk www.teamarbejdsliv.dk
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.
Læs mereTEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op
TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde. - en guide
Sæt rammer for det grænseløse arbejde - en guide Sæt rammer for det grænseløse arbejde Flere og flere af os kender det: Arbejdet breder sig ind over privatlivet, fordi vi arbejder videre derhjemme, fx
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i klub, SFO, daginstitution og dagpleje TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereDin arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.
Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereKonsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010
Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever,
Læs mereVejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen
Vejledning om arbejdsmiljø Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 1 VEJLEDNING OM ARBEJDSMILJØ INDHOLD Indledning 3 Når du er i skole,
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og
Læs mereRetningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR
Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland
Læs mereStress, ledelse og roller. Konference 4. og 5. april 2017 Velkommen!
Stress, ledelse og roller Konference 4. og 5. april 2017 Velkommen! 1 Hvem er Branchefælleskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration? 2 Hvordan arbejder vi? Partsamarbejde mellem arbejdsgivere
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN
Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen
Læs mereTEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem
TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter
Læs mereKort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereDIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne. Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1
DIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1 Indhold Et kort møde - trin for trin...3 Personalemøde - trin for
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereInformation til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø
Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mereStyrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen
Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereSLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:
SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereSeks strategier mod stress
Uddelingsark: Seks strategier mod stress Brug de seks strategier som led i arbejdet med Værktøj 3: Individuelle strategier med stress, som er en del af materialet Forebyg stress i fællesskab. Læs mere
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereHvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016
Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 ROTERENDE ELLER PERMANENT NATTEVAGT? Permanent nattevagt findes ikke Argumentet
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereAnerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV
Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan
Læs mereSkemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.
Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs merelev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde
lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereFor en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.
11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Prioritering er det første værktøj i serien Vi finder os ikke
Læs mereVI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereFølelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed
Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed Workshop nr 118, AM2016 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk PLAN FOR WORKSHOP Velkommen præsentation
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs merehttps://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...
Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune
Læs mereStyr uden om trusler og vold
Psykisk arbejdsmiljø Styr uden om trusler og vold - inspiration til ansatte i klub, SFO, daginstitution og dagpleje Trusler og vold er en faglig udfordring Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereINSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked
INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået
Læs mereArbejdspladsskemaet Det korte skema.
Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at
Læs mereKonference: Vejen til et godt arbejdsmiljø OPSAMLING FRA WORKSHOPS
Konference: Vejen til et godt arbejdsmiljø OPSAMLING FRA WORKSHOPS WORKSHOP 1 TEMA: HVORDAN SKABER I ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ? V / MIKKEL HAVELUND, COO, ADVICE Gruppe 1 (virksomhed over 100 medarbejdere)
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset
Læs mere