Workshop 8: Sunde arbejdsrytmer

Transkript

1 Workshop 8: Sunde arbejdsrytmer tid til pauser og restitution BFA konference- Hvor går grænsen? Psykisk arbejdsmiljø Nyborg Strand den 26. marts Karen Albertsen; TeamArbejdsliv

2 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN Om rytmer i arbejdsliv og andet liv Restitution og Pauser Dialog i grupper 4-6 personer Om grænser og grænseløshed i arbejde og privatliv Når tid og forventninger til kvalitet ikke går op Dialog i plenum Afrunding 2

3 EN PUBLIKATION FRA BFA VELFÆRD OG OFFENTLIG ADMINISTRATION Fokus er ikke så meget på arbejdstidens længde og placering MEN Mere på hvordan arbejdstiden bruges og opleves Der er fem overordnede temaer: Tidsmiljø - vi er afhængige af hinandens tid, herunder møder og forstyrrelser Sæt grænser for arbejdet Pauser afhænger af opgaverne Indflydelse på vagternes placering Natarbejde 3

4 RYTMER - ET GRUNDVILKÅR Nat dag, indånding udånding, aktivitet hvile Samvær med andre væren i os selv Livet leves hverken forlæns eller baglæns. Det leves i cirkulære rytmer Helge Hvid Sørensen Grundlaget for at vi kan fungere og være produktive, aktive og skabende Det autonome nervesystem Det sympatiske system Speeder Hjertet slår hurtigere Blodtryk og puls stiger Lungerne øger iltoptagelsen Pupillerne udvider sig Etc. Det parasympatiske system Bremse Hjertet slår langsommere Blodtryk og puls falder Lungerene reducerer iltoptagelsen Pupillerne trækker sig sammen Etc. 4 Kamp og flugt Restitution og reproduktion

5 FASTE RYTMER SOM AFLASTNING Rytme er gentagende (tid) af aktiviteter/hændelser, der sker et bestemt sted Helge Hvid Sparer energi og ressourcer Falde tilbage på vanerne/rutinerne Koncentrere os om det vigtige og det uforudsigelige 5

6 ARBEJDSDAGENS RYTMER Rytmerne på en arbejdsplads er afhængige af Hvad det er for en type af arbejde, der udføres Arbejdstidens placering i døgnet Lovgivning- og arbejdstids-regulativer Fysiologiske rytmer og behov Organiseringen af arbejdet på den enkelte arbejdsplads Udfordret af høje krav til produktivitet og effektivitet Men produktivitet og kvalitet daler, når vi er trætte og udmattede! God nattesøvn er den vigtigste kilde til restitution men ikke den eneste Brug for restitution og hvile i løbet af dagen Brug for pauser : Muligheden for at skabe pusterum og perioder til mental opladning i hverdagen 6

7 HAR I EN GOD PAUSEKULTUR PÅ DIN ARBEJDSPLADS? 7 BFA Undersøgelse af pausekultur, N= 236

8 DEN GODE PAUSEKULTUR En god pause for mig, er når jeg hører mine kollegaer fortælle om oplevelser hos borgerne, sjove anekdoter. Eller når vi går en tur ud med maden en forårsdag. vi er gode til at synge i pauserne, det kan jeg godt lide Vi har gode pauser over en kop kaffe og masser af gode snakke og grin hvis jeg oplever, at jeg i en pause har kunnet slippe tankerne omkring det, jeg sidder med, så har det være t en god pause Det ligger i jobbet (som bostøtte, at dagen er afvekslende, og mellem besøgene er der enten en pause eller transport, som giver et afbræk 8 BFA Undersøgelse af pausekultur

9 DEN KNAP SÅ GODE PAUSEKULTUR Der er pauser i skemaet, men ofte ikke mulighed for egentlig at holde en pause, da der stadig er opgaver, som skal løses i tidsrummet Det er helt op til den enkelte, og ofte er der så travlt, at pauserne bliver glemt.der er intet fælles aftalt vedr. pauser Da jeg er leder kan pauser sammen med medarbejderne føles som arbejde, da der ofte er 'sager' de gerne vil have løst over fx. frokosten 9 BFA Undersøgelse af pausekultur

10 DEN NEGATIVE SPIRAL Sværere at klare arbejdsopgaverne Høje krav/pres Flere fejl, lavere produktivitet og kvalitet Pauserne springes over Manglende restitution 10

11 DEN POSITIVE SPIRAL Forebygger stress og arb-priv konfl. Bedre håndtering af høje krav/pres Understøtter rytmer og rutiner Gode pauser 11 Styrker det sociale fællesskab

12 LEGALISERING AF PAUSER.. legaliseringen af at holde pauser og fokus på det bevirker at medarbejdere /kollegaer ser personlige og arbejdsmæssige fordele i at "lufte ud. Den holdningsmæssige del af pausekulturen er dog vanskelig, fordi mange (de fleste) er meget pligtopfyldende og siden "lediggang er roden til alt ondt" er i vores DNA er det svært 12

13 PAUSER ER VIGTIGE - BEHOV AFHÆNGER AF OPGAVER Pauser og restitution - vigtigt for søvn, helbred, kvalitet og sikkerhed Pausers funktion er forskellig for forskellige typer af arbejde Fysisk afslapning, mental afslapning, ro eller social kontakt At trække vejret dybt eller udføre lette opgaver kan give pause fra krævende opgaver eller belastende situationer De fysiske rammer kan være en udfordring Fælles pauser er godt, men ikke altid muligt Hvad deler man i en pause? 13

14 FÆLLESSKABS-SKABENDE PAUSER Tal pausen op! Prioritér pausen Strukturér de fællesskabs-skabende pauser Muliggør forskellige pausetyper Rikke Papsøe Vi har tematiseret begrebet Pause for et år siden på et personalemøde. Vigtigt at blive ved at tage op Vi arbejder på at vores pauser er vigtige. Vi prøve r at holde 5-10 min. formiddagspause fx hvor vi snakker om hvad vi hver især arbejder på lige pt..frokost er så vidt mulig t kl. 12, alle sammen. Det gir et godt arbejdsmiljø og styrker teamet BFA respondenter 14 Link til potcast:

15 BLIV BEVIDST OM JERES PAUSEKULTUR Bliver pauser brugt til afslapning og opladning? Til at lave andet arbejde, fx aftaler med kollegaer, ringe til samarbejdspartnere eller ordne andre ting? Bruges pauser til at læsse besværligheder og dårlige oplevelser af? Er alle en del af fællesskabet i pauserne? Er det i orden at bruge sin pause med sig selv at være asocial i sin pause? Hvordan indgår internet og Facebook i dagligdag og pauser? 15

16 PAUSER DER PASSER TIL OPGAVERNE Hvad er pausens vigtigste funktion hos Jer? Hvor holder I formelle og uformelle pauser? Hvordan sikrer I, at alle kan holde pause i en travl hverdag? 16

17 Dialog i mindre grupper ved bordene Hvordan oplever vi mulighederne for pauser og restitution på Jeres arbejdspladser? Er der en god rytme? 17

18 Er der brug for en pause? 18

19 INDIVIDUEL FLEKSIBILITET OPIUM FOR FOLKET? De fleste vil gerne have mere fleksibilitet i dagligdagen Fleksibilitet og stress-symptomer følges ad Fleksibilitet nedbryder forudsigelighed Fleksibilitet nedbryder fællesskaber Fleksibilitet øger intensiteten, både i og udenfor arbejdet Helge Hvid 19

20 FORMER FOR GRÆNSELØSHED I ARBEJDET Fleksibilitet eller de-regulering af arbejdet i en eller flere dimensioner: Grænseløshed i tid og rum: Arbejdet kan udføres hvor som helst og når som helst Organisatorisk grænseløshed: Arbejdsopgaverne/kontrakten defineres (til dels) af arbejdstager og er uendelige i omfang og/eller kvalitet Skel mellem selv-ledelse og ledelsens ledelse ikke klart Kulturel grænseløshed: Arbejdspladsens værdier forventes også at være medarbejdernes værdier Politisk grænseløshed: Ingen interessekonflikt/forskel mellem arbejdsgiver og tager Subjektiv grænseløshed: krav om personlig involvering, engagement og ansvarlighed, mulighed for selvrealisering gennem arbejdet 20

21 PERSONEN TRÆDER FREM Desto højere grad af kompleksitet, desto mere synlig bliver den individuelle profil Arbejdet stiller stigende krav om: Selvorganisering hvor og hvornår arbejder jeg?, Selvvurdering og selvanerkendelse hvornår er nok nok? Og hvornår er godt, godt nok? Personlig grænsesætning og selvkontrol hvor fit kan jeg blive? 21

22 GRÆNSELØSE ILLUSIONER Alt kan trænes! Vi kan altid gøre arbejdet hurtigere og bedre! Vi vil ikke skuffe - andre - eller os selv Fear of missing out 22

23 VIDENSARBEJDE - MELLEM BELASTNING OG BEGEJSTRING Indflydelse på eget arbejde Selvledelse Selvrealisering Trivsel Usikkerhed på egen præstation Konflikter mellem arbejde og privatliv Stress 23

24 ARBEJDE MED MENNESKER - MELLEM MENINGSFULDHED OG HÅBLØSHED Meningsfuldhed Identitet i arbejdet Trivsel Tidspres Utilstrækkelighed Stress og håbløshed 24

25 Engagement og mening i arbejdet Daginstitutioner Døgninstitutioner & hjemmepleje Hospital Læger, tandlæger og dyrlæger Kontor IT- og telekommunikation Undervisning Universitet & forskning Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde Dit arbejde er vigtigt for dig NFA: Arbejdsmiljø & Helbred, 2018

26 Konflikter mellem arbejde og privatliv Daginstitutioner Døgninstitutioner & hjemmepleje Hospital Læger, tandlæger og dyrlæger Kontor IT- og telekommunikation Undervisning Universiteter & forskning Arbejde tager energi fra privatliv Arbejde tager tid fra privatliv NFA: Arbejdsmiljø & Helbred, 2018

27 Følelsesmæssige krav i arbejdet og ikke tid nok. Daginstitutioner Døgninstitutioner & hjemmepleje Hospital Læger, tandlæger og dyrlæger Kontor IT- og telekommunikation Undervisning Universitet & forskning Skal forholde sig til andres problemer Ikke tid nok til arbejdsopgaver NFA: Arbejdsmiljø & Helbred, 2018

28 KVALITET MELLEM KONKURRERENDE FORVENTNINGER Egne faglige og personlige forventninger Fælles Arbejdsplads Kriterier/ forventninger Borgeres og pårørendes forventninger Samfundets forventninger

29 Dialog i plenum Kan afstemning af forventninger i fællesskab bruges som buffer mod grænseløsheden? 29

30 MATERIALER SOM KAN HENTES PÅ NETTET Sunde arbejdsrytmer Møder, der skaber mere klarhed Pauser Pauser hvor vi lader op Forstyr med omtanke Relationel koordinering Styrket samarbejde på tværs af siloer i beskæftigelsesindsatsen 30

31 FOKUS PÅ PAUSER ELLER PÅ MØDER 31

32 32 BFA VIL GERNE HØRE OM JERES ERFARINGER MED ARBEJDSTID, PAUSER OG GRÆNSER & FRITID # godt arbejdsmiljø Vil du eller I være med? Skriv til Lise Keller lke@3bar.dk Skriv dit navn, adresse og arbejdsplads på listen og vi tager kontakt til dig.

33 Tak for i dag og held og lykke med rytmerne! Karen Albertsen TeamArbejdsliv ApS kal@teamarbejdsliv.dk Mobil