af en skadelidts krav på erstatning for erhvervsevnetab, og om har tilsidesat en tabsbegrænsningspligt.

Transkript

1 Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. september 2017 i sag nr. BS 44C- /2017: mod S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring c/o Arbejdsmarkedets Tillægspension Kongens Vænge Hillerød Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 9. januar 2017, angår om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pådraget sig erstatningsansvar som følge af sagsbehandlingstiden for anmodning om forvaltningsretlig genoptagelse af en skadelidts krav på erstatning for erhvervsevnetab, og om har tilsidesat en tabsbegrænsningspligt. følgende påstande:, har nedlagt 1. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilpligtes at anerkende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin behandling af sagen om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om krav på erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 23. juni Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilpligtes til at betale kr. med tillæg af procesrente fra den 18. juni Betalingspåstanden i påstand 2 er opgjort således: Erstatning for erhvervsevnetab betalt Erstatning for erhvervsevnetab betalt Erstatning for erhvervsevnetab betalt I alt kr kr kr kr. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har nedlagt påstand om frifindelse.

2 Side 2/20 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Oplysningerne i sagen I afgørelse af 19. november 2010 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dengang kaldet Arbejdsskadestyrelsen), at var udsat for en arbejdsskade den 23. juni 2009, da under sit arbejde som chauffør hos skulle løfte en fustage ned fra en palle og fik et smæld i ryggen, da han tabte fustagen. havde i 2009 sin lovpligtige arbejdsskadeforsikring hos I afgørelsen blev méngrad fastsat til 18 %. Ved afgørelsen blev ikke tillagt erstatning for erhvervsevnetab, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at erhvervsevnetabet dengang var under 15 %. Årsagen hertil var, at s situation var uafklaret, og at han var sygemeldt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville igen den 1. marts 2011 se på størrelsen af erhvervsevnetab. Den 14. februar 2011 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om delvis dækning af udgifter til medicin og fysioterapi. Af afgørelsen fremgår bl.a.: "Kilder - Brev fra af 19. januar Speciallægeerklæringen fra Sagens oplysninger... Det fremgår..., at du fik foretaget operation den 11. marts I august 2010, fik du nye gener i æønderyggen i form af en ny prolaps. Afgørelse Du får dækket en dle af dine udgifter til medicin og fysioterapi... Begrundelse Du kan få dækket en del af dine udgifter til fysioterapeutiske behandlinger i perioden fra hændelsen til 3. måneder efter operationen den 11. marts 2010, da disse behandlinger må antages at være af helbredende karakter og således et nødvendigt led i behandlingen af skadens følger. Behandlinger udført, derefter må antages at være af lindrende karakter og skal således ikke dække af forsikringsselskabet. Det fremgår endvidere, at du i august 2010 var udsat for en ny hændelsen med smerter i lænderyggen. Vi vurderer at disse tilkomne gener ikke har årsagsmæssig sammenhæng med hændelsen den 23. juni 2009.

3 Side 3/20 Selskabet skal således ikke dække disse udgifter. Vi vurderer endvidere, at selskabet skal dække udgifterne til smertestillende medicin fra hændelsen og frem til 11. juni 2010, da denne hebandling har været et nødvendigt led i behandlingen af skadens følger. Udgifter derefter skal ikke dækkes af selskabet, da de må antages at være af lindrende karakter samt følge af de tilkomne gener i august 2010, som ikke kan henføres til hændelsen den 23. juni " Den 28. september 2011 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om midlertidig fastsættelse af tab af erhvervsevne. Det fremgår heraf bl.a.: "... Kilder - Aktuelle erhvervsstatus modtaget den 30. marts Arbg. oplysning om løn og arbejde modtaget den 16. maj Sygedagpengeoplysninger modtaget den 20. juli Dine skatteoplysninger for år 2008 og 2009 Sagens oplysninger Vi har ved vores tidligere afgørelse vurderet dit aktuelle tab af erhvervsevne til mindre end 15 procent. Du var sygemeldt og din erhvervsmæssige situation var uafklaret. Vi vurderede, at du på længere sigt vil have gode muligheder for, at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og få indtægt, der svarer til før skaden. Som følge af arbejdsskaden den 23. juni 2009 du pådrog dig en diskusprolaps i lænden. Du har gener i lænden i form af vekslende lændesmerter med udstråling til benene og svær bevægeindskrænkning. Vi vurderede dine lændegener som følge af arbejdsskaden til 18 procent. Du er i dag år. Du har gået i 10. klasse og har herefter altid arbejdet som chauffør. Du har arbejdet som chauffør for fra 31. maj 2007 til den 1. juni 2011 hvor du er blevet afskediget. Du er fortsat sygemeldt og under udredning i det kommunale regi.... Afgørelse Dit aktuelle tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden er 25 procent. Du får udbetalt et skattepligtigt månedligt beløb på kroner i erstatning. Din erstatning er tilkendt fra denne afgørelses dato.... Begrundelse Vi har skønsmæssigt fastsat dit aktuelle midlertidige erhvervsevnetab til 25 procent. Vi har truffet en midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne, da din erhvervsevne er uaf-

4 Side 4/20 klaret, idet du fortsat er sygemeldt. Vi vurderer udfra skadens omfang, at du på grund af arbejdsskaden følger ikke længere vil kunne påtage dig rygbelastende arbejde. Det er vores vurdering, at følgerne efter arbejdsskaden medfører, at du har et betydeligt skånebehov inden for mange erhverv, herunder inden for dit tidligere erhverv som chauffør...." i en mail til Arbejdsmarkedets Er- Den 11. juli 2012 skrev hvervssikring: "Vi skal bede Arbejdsskadestyrelsen genoptage spørgsmålet om varigt mén samt godtgørelse for tab af erhvervsevne på forvaltningsretligt grundlag. Vi har været i kontakt med vores forsikringstager,..., og her fået oplysninger, der ikke tidligere er blevet lagt til grund for sagens behandling - tillige er vi ved en gennemgang af sagens nuværende oplysninger blevet opmærksom på deciderede fejl i jeres tidligere afgørelser. 1. Er hændelsen indtruffet I vores kontakt med oplyses, at der stilles spørgsmålstegn ved om hændelsen nogensinde er indtruffet. sygemelder sig i første omgang den 8. juli 2009, her nævner han intet om, at han er kommet til skade på arbejdet. Det er først den 23. februar 2010 at får oplyst, at sygemeldingen skyldes en arbejdsskade og det derefter ændres i deres system Endvidere oplyses på anmeldelsen at opsøger skadestuen grundet tiltagende gener om aftenen, men det første skadestuebesøg der ses i akterne er den 25. juni hvor der i første omgang oplyses at være sket en skade 3 dage forinden svt. 22. juni senere oplyses at skaden er sket om tirsdagen svt 23. juni Ny skade Efter den anmeldte skade får konstateret en svær forstuvning af halebenet og er sygemeldt til 17. juli 2009 hvor arbejdet genoptages på almindelige vilkår. I januar 2010 kontaktes læge og der henvises til Mr-Scanning - denne kan dog ikke laves, da har et "Metalstykke i lænden"... I stedet laves en CT-scanning og man finder en prolaps der opereres i marts herefter mindskedes generne betydeligt og arbejdet genoptages den 19. maj I spørgeskema udfyldt af S den 11. maj 2011 oplyses, at der i jobbet ikke tages skånehensyn til I det efterfølgende passer sit arbejde indtil 26. oktober 2010 hvor han igen sygemeldes, efter at han havde fået ryggener i forbindelse med en ny skade i august Den 8. september 2010 laves en ny scanning af ryggen, her findes en nytilkommet prolaps i forhold til scanningen den 19. januar Da speciallægeerklæringen udfærdigedes den 29. oktober 2010 har lige fået konstateret endnu en prolaps og er et par dage forinden blevet sygemeldt igen. I denne erklæring og senere i jeres afgørelse af 19. november 2010 tages der ikke højde for, at har været ude for en ny hændelse - generne der fremføres er ikke gener fra den påståede skade af 23. juni 2009, men gener der er tilkommet efter den nye hændelse i august I akterne fra Jobcenteret af 18. marts 2011 foreligger en status fra Overlæge af 8. marts 2011 som skriver: " kom efter første ulykke tilbage til sin arbejdsfunktion. Fik nyt traume og fik nu udstråling til begge ben." 3. Erhvervsevnetab

5 Side 5/20 Den 14. februar 2011 træffer i afgørelse om dækning af behandlingsudgifter, og bemærker her at har være ude for en ny hændelse med smerter i lænderyggen i august hvor de tilkomne gener ikke har årsagssammenhæng til ulykken den 23. juni Samtidig ses kommunens kommentarer til lægekonsulentens udtalelse i akt. 51C. De skriver, "Der ses en del divergens mellem JA's oplysninger om tilstanden og lægekonsulentens vurdering af, at kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet med relevante skånehensyn. er opereret for diskusprolaps i marts [...] og i November Det bemærkes endvidere, at jeres lægekonsulent har vurderet, at det alene er den første af rygoperationerne, som fandt sted i marts 2010, der er en følge af skaden den 23. juni Da I træffer afgørelse om midlertidigt erhvervsevnetab den 28. september 2011 tages der ingenlunde højde for det i, I jeres afgørelse af 14. februar 2011 har konstateret - nemlig at har en konkurrerende lidelse i ryggen, som ses at være grunden til hans sygemelding, da han efter skaden i juni 2009 genoptager sit arbejde på almindelige vilkår. Sagen er nu forelagt retslægerådet - hvorfra vi afventer svar. På baggrund af ovenstående ønsker vi sagen forvaltningsretligt genoptaget, vi ønsker at i, i den forbindelse kigger på: Anerkendelsen Kan skaden som beskriver den overhovedet ske? - og er hændelsen dokumenteret? Ménet. (Såfremt sagen anerkendes) Hvad betydning har den nye skade i august 2010 for det samlede mén? EET Er det midlertidige erhvervsevnetab alene en følge af skaden den 23. juni 2009 eller er der andre forhold, bl.a. den ryglidelse der gav anledning til operation i november Vi vedlægger kopi af udskrift fra interne fraværssystem samt Svarskrift, hvoraf det fremgår at sagen indbragt for retslægerådet. Vi afventer jeres tilbagemelding...." Den omtalte retssag, hvori der var sket forelæggelse af spørgsmål for Retslægerådet, var en erstatningssag anlagt af mod Den 14. august 2012 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en ny afgørelse om midlertidig fastsættelse af tab af erhvervsevne. Det fremgår heraf bl.a. "Kilder - Vores seneste afgørelse om erhvervsevnetab - Din spørgeskemabesvarelse - Oplysninger fra kommunen Sagens oplysninger

6 Side 6/20 Vi traf den 28. september 2011 den afgørelse, at dit midlertidige erhvervsevnetab kunne fastsættes til 25 procent. Vi lagde vægt på, at din erhvervsmæssige situation var uafklaret. Du var sygemeldt og under udredning ved kommunen.... Du modtager fortsat ydelser via kommunen. Det fremgår af oplysninger fra kommunen, at din sag ved kommunen er sat i bero, da de afventer, at din tilstand tillader yderligere afklaring af din fremtidige arbejdsmarkedstilknytning. Tab af erhvervsevne Afgørelse Dit aktuelle tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskaden er stadig 25 procent. Det månedlige beløb, som du hidtil har fået udbetalt i erstatning, fortsætter uændret. (Lov om arbejdsskadesikring 17, stk. 5)... Begrundelse Vi traf den 28. september 2011 den afgørelse, at dit tab af erhvervsevne midlertidigt var 25 procent. Du fik erstatningen udbetalt som en løbende månedlig ydelse, da situationen var uafklaret. Vi vurderer, at din erhvervsmæssige situation fortsat er uafklaret. Vi har lagt vægt på, at det aktuelt ikke er muligt for kommunen at lade dig indgå i aktiveringsforløb. Vi henviser til, at kommunen har oplyst, at de afventer, at din tilstand tillader yderligere afklaring med henblik på fremtidig arbejdsmarkedstilknytning. Vi vurderer, at du fortsat har ret til 25 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. Vi ser på størrelsen af dit erhvervsevnetab igen i december Klage Du kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsen indtil 4 uger efter, at du har modtaget dette brev...." i et brev til Arbejdsmarkedets Er- Den 24. august 2012 skrev hvervssikring: "... Vi har modtaget Jeres afgørelse af 14. august Imidlertid kan vi ikke se, at have modtaget svar på vores mail af 11. juli 2012 (kopi vedlagt), hvorfor vi vil afvente Jeres stillingtagen til dette...." Den 31. august 2012 skrev Fagligt Fælles Forbund til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

7 Side 7/20 "... Deres brev af 22. August 2012 med kopi af anmodning om genoptagelse på forvaltningsretligt grundlag. Vi skal hermed på vort medlems vegne tillade os følgende kommentar: Der ses ikke anført ny oplysninger i sagen, som det ikke var muligt at forholde sig til ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Selve hændelsen er umiddelbart samme dag indberettet af vort medlem og blev behandlet af den lokale arbejdsmiljøgruppe den 1. juli 2009 jf. vedlagte hændelsesrapport." Den 15. november 2012 afgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at der ikke var grundlag for forvaltningsretligt at genoptage spørgsmålet om anerkendelse i sag. Denne afgørelse påklagede den 12. december 2012 til Ankestyrelsen. Ud over påklage af afgørelsen om ikke forvaltningsretligt at genoptage spørgsmålet om anerkendelse, anførte, at det var en fejl fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings side, at der alene var taget stilling til anmodningen om genoptagelse af sagen for så vidt angik anerkendelsen af arbejdsskaden, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også havde været forpligtet til at tage stilling til anmodningen om genoptagelse af sagen på forvaltningsretligt grundlag for så vidt angår godtgørelse for mén og erstatning for erhvervsevnetab. Den 3. januar 2013 oversendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring klagen af 12. december 2012 til Ankestyrelsen. I den forbindelse oplyste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Ankestyrelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortsat behandlede spørgsmålet om forvaltningsretlig genoptagelse af godtgørelse for mén og erstatning for erhvervsevnetab. I april, august og november 2013 orienterede advokat Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om Retslægerådets besvarelse af spørgsmål i den sag, som havde anlagt mod sin tidligere arbejdsgiver. Den 13. december 2013 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen om, at der ikke var grundlag for forvaltningsretligt at genoptage spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskade den 23. juni I grundlaget for afgørelsen indgik bl.a. orienteringen fra advokat om Retslægerådets besvarelser. Ved breve af 10. og 11. februar 2014 anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring det behandlende hospital og læge om yderligere lægelige oplysninger. Den 20. februar 2014 orientede advokat Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en supplerende besvarelse fra Retslægerådet i sagen anlagt af mod hans tidligere arbejdsgiver, og advokaten anførte, at der henset til indholdet af de-

8 Side 8/20 nne besvarelse måtte ske genoptagelse af sagen om godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 23. juni 2009, således at der blev truffet afgørelse om, at arbejdsskaden ikke havde medført et varigt mén på mindst 5 % eller et erhvervsevnetab på mindst 15 %. Den 3. marts 2014 modtog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de yderligere lægelige oplysninger, der var anmodet om i februar Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings lægekonsulent afgav på grundlag af disse oplysninger ny udtalelse den 4. maj Den 29. august 2014 forespurgte advokat om, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forventede at træffe afgørelse i sagen. Den 5. september 2014 besvarede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henvendelsen som følger: "Vi har modtaget jeres henvendelse, hvor I spørger til sagen. Sagen afventer behandling, og desværre kan vi ikke oplyse en tidshorisont. Vi gør opmærksom på, at en undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten har påvist en række fejl i vores behandling af arbejdsskadesager. På baggrund af undersøgelsen har vi modtaget henvendelser i en del sager, som vi skal behandle igen. Vi har igangsat en handlingsplan samt nedsat en særlig gruppe for at sikre, at vores afgørelser er korrekte. Sagsbehandlingstiden kan bliver påvirket af de ændrede procedurer, men vi forsøger at afslutte sagerne hurtigst muligt. Vi vender tilbage til jer, når der er nyt i din sag." Den 20. oktober 2014 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om genoptagelse af spørgsmålet om varigt mén på forvaltningsretligt grundlag, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anførte, at deres tidligere afgørelse var fejlbehæftet. I den ny afgørelse af 20. oktober 2014 blev varige mén fastsat til 10 %. Denne afgørelse blev påklaget til Ankestyrelsen af både og. Den 19. maj 2015 traf Ankestyrelsen afgørelse om det varige mén. Ankestyrelsen fastslog, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde haft ret til at genoptage hans sag, og de nedsatte varige mén fra 10 % til 5 %. Den 8. juni 2015 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at den for meget udbetalte méngodtgørelse ikke skulle tilbagebetales af idet han havde modtaget godtgørelsen i god tro. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmodede den 10. juli 2015 jobcentret i bopælskommune om hans journal vedrørende sygedagpenge. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtog dette materiale den 4.

9 Side 9/20 august Materialet blev sendt i høring hos parterne, og udtalte sig den 1. september Den 12. november 2015 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om endelig fastsættelse af tab af erhvervsevne til 20 %. Det blev samtidig meddelt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forvaltningsretligt havde genoptaget sine afgørelser af 18. september 2011 og 14. august 2012 om erhvervsevnetabsprocent (midlertidig erhvervsevnetab fastsat til 25 %), og at tab af erhvervsevne var fastsat til 15 % med virkning fra den 28. september Den for meget udbetalte erstatning skulle ikke tilbagebetales, idet havde modtaget erstatningen i god tro. tab af er- til Ankestyrelsen. Afgørelsen om endelig fastsættelse af hvervsevne til 20 % blev påklaget af Den 17. maj 2016 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde været berettiget til at ændre de tidligere begunstigende afgørelser om tab af erhvervsevne, og de fastslog, at ikke havde krav på erstatning for tab af erhvervsevne, hverken midlertidigt eller endeligt. Ankestyrelsen traf endvidere afgørelse om, at ikke skulle tilbagebetale for meget udbetalt erstatning. Af begrundelsen for Ankestyrelsens afgørelse af 17. maj 2016 fremgår bl.a.: "Begrundelsen for, at Arbejdsskadestyrelsen har været berettiget til at ændre de tidligere midlertidige afgørelser om tab af erhvervsevne Vi vurderer, at Arbejdsskadestyrelsen har været berettiget til, efter genoptagelsen af de tidligere midlertidige afgørelser af 28. september 2011 og 14. august 2012, at ændre afgørelserne til ugunst for dig. Vi har lagt vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, der medfører ugyldighed. Det er indgået, at Arbejdsskadestyrelsen tidligere ved afgørelse af 14. februar 2011 kun havde givet delvis dækning af udgifter til medicin og fysioterapi med den begrundelse, at der ikke var årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og forværringen i sommeren Vi er enige i denne vurdering af årsagssammenhængen. På trods af oplysningerne om forværring og vurderingen i en tidligere afgørelse om behandlingsudgifter tog Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelserne af 28. september 2011 og 14. august 2012 ikke stilling til fordelingen mellem arbejdsskadens følger og andre forhold, hvilket ellers er et grundlæggende princip i arbejdsskadeloven. Afgørelserne lider derfor af en retlig og konkret væsentlig mangel. Hertil kommer, at der efter de tidligere afgørelser er indkommet en besvarelse fra Retslægerådet, der bekræfter, at der ikke er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og den senere forværring. Vi finder på den baggrund, at der kan peges på modstående hensyn, der vejer tungere end

10 Side 10/20 din berettigede forventning om, at en begunstigende afgørelse står ved magt, og at der derfor kan statueres ugyldighed...." Ved brev af 19. maj 2017 fremsatte det erstatningskrav mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som påstand 2 i denne sag angår. Parterne havde forinden indgået en aftale om suspension af forældelsesfristen. Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen. Parternes synspunkter påstandsdokument af 9. august 2017 anført følgende: har i "..., følgende an- ANBRINGENDER: Til støtte for de nedlagte påstande I og II gør sagsøger, bringender gældende: 1. Påstand I: Til støtte for påstand I gør følgende anbringender gældende: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin behandling af sagen om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om krav på erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 23. juni blandt andet henvise til følgende omstændighe- I den forbindelse skal der: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde allerede på det tidspunkt, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtog anmodning af 11. juli 2012 om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om skadelidtes krav på erstatning for erhvervsevnetab [ekstrakten s ], have truffet afgørelse om, at afgørelsen af 28. september 2011 om skadelidtes krav på erstatning for erhvervsevnetab [ekstrakten s ] var ugyldig, og ophævet afgørelsen. Endvidere burde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring have truffet afgørelse om, at afgørelsen af 14. august 2012 om skadelidtes krav på erstatning for erhvervsevnetab [ekstrakten s ] var ugyldig og ophævet afgørelsen, allerede på det tidspunkt, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtog brev af 24. august 2012 [ekstrakten s. 61], hvori selskabet meddelte, at selskabet, for så vidt angår Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august 2012, ville afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings stillingtagen til selskabets anmodning af 11. juli 2012 om forvaltningsretlig genoptagelse. skal i den forbindelse henvise til, at det allerede på tidspunkterne for selskabets anmodning af 11. juli 2012 om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen og sels-

11 Side 11/20 kabets fremsendelse af brevet af 24. august 2012 var klart, at afgørelserne af 28. september 2011 og 14. august 2012 var ugyldige. Ankestyrelsen har således i sin afgørelse af 17. maj 2016 [ekstrakten s ] anført, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med sine afgørelser af 28. september 2011 og 14. august 2012 havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, der medførte, at afgørelserne var ugyldige, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i afgørelserne ikke havde taget stilling til, om skadelidtes erhvervsevnetab helt eller delvist var en følge af andre forhold end arbejdsskaden. Da det således allerede på tidspunkterne for anmodning af 11. juli 2012 om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen og selskabets fremsendelse af brevet af 24. august 2012 var klart, at afgørelserne af 28. september 2011 og 14. august 2012 var u- gyldige, var det ufornødent, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhentede yderligere oplysninger, afventede afgørelser fra Ankestyrelsen eller andet, før Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelse om, at afgørelserne af 28. september 2011 og 14. august 2012 var ugyldige, og ophævede afgørelserne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings indhentelse af yderligere oplysninger m.v. kunne alene være af relevans for den afgørelse om skadelidtes krav på erstatning for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efterfølgende skulle træffe som følge af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet afgørelse om, at afgørelserne af 28. september 2011 og 14. august 2012 var ugyldige, og ophævet afgørelserne. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke uden unødigt ophold efter at have modtaget anmodning af 11. juli 2012 om forvaltningsretlig genoptagelse [ekstrakten s. s ] og brev af 24. august 2012 [ekstrakten s. 61] traf afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af afgørelserne om s krav på erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring handlet ansvarspådragende. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er derfor erstatningsansvarlig for det tab, som g har lidt som følge af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvarspådragende adfærd. bemærker i øvrigt for god ordens skyld, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelserne 28. september 2011 og 14. august 2012 om krav på erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden [ekstrakten s og 55 59], havde oplysninger om, at i hvert fald en del af ryggener ikke var en følge af arbejdsskaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde således i sin afgørelse af 14. februar 2011 [ekstrakten s ] bestemt, at kun havde krav på erstatning for en del af sine udgifter til medicin og fysioterapi, hvilket Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde begrundet med, at i august 2010, det vil sige efter arbejdsskaden den 23. juni 2009, var blevet udsat for en hændelse, som havde medført smerter i lænderyggen, og at disse smerter i lænderyggen ikke var en følge af arbejdsskaden. 2. Påstand II. Til støtte for påstand II gør følgende anbringender gældende: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er som ovenfor anført erstatningsansvarlig for det tab, som har lidt som følge af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvarspådragende adfærd.

12 Side 12/ Opgørelsen af tab. tab består i de betalinger af erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden, som selskabet har foretaget til for perioden fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde have truffet afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af sine afgørelser af 28. september 2011 og 14. august 2012 [ekstrakten s og 55 59], og indtil den 12. november 2015, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af afgørelserne [ekstrakten s ]. I den forbindelse gør opmærksom på, at selskabet var forpligtet til at betale erstatning for erhvervsevnetab til i.h.t. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser af 28. september 2011 og 14. august 2012 [ekstrakten s og 55 59], så længe Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke have truffet afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af afgørelserne. forpligtelse til at betale erstatning for erhvervsevnetab til ophørte således først, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 12. november 2015 [ekstrakten s ] traf afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af krav på erstatning for erhvervsevnetab, og påklagede denne afgørelse til Ankestyrelsen. Det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde have truffet afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af sine afgørelser af 28. september 2011 og 14. august 2012 [ekstrakten s og 55 59], ligger meget kort tid efter, at den 11. juli 2012 havde anmodet om forvaltningsretlig genoptagelse [ekstrakten s ], idet det allerede på dette tidspunkt var klart, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde begået så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at afgørelserne af 28. september 2011 og 14. august 2012 var ugyldige, jfr. det ovenfor vedrørende påstand I anførte. har imidlertid valgt at begrænse det erstatningskrav, som selskabet vil fremsætte over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til et beløb på kr., svarende til det beløb, som selskabet i perioden 1. juli november 2015 har betalt i erstatning for erhvervsevnetab til, hvilket beløb fremkommer således: 1. juli 31. december 2013: kr. 1. januar 31. december 2014: kr. 1. januar 25. november 2015: kr kr. 2.2 Tabsbegrænsningspligt. har ikke tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at påklage Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. august 2012 [ekstrakten s ] til Ankestyrelsen. I den forbindelse skal blandt andet henvise til følgende: a. Efter at have modtaget afgørelsen af 14. august 2012 [ekstrakten s ] meddelte i sit brev af 24. august 2012 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring [ekstrakten s. 61], at, for så vidt angik Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august 2012, ville afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings stilingtagen til selskabets anmodning af 11. juli 2012 om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om krav på erstatning for erhvervsevnetab. havde således i brevet af 24. august 2012 meddelt Arbejdsmarkedets

13 Side 13/20 Erhvervssikring, at selskabet ikke kunne tiltræde styrelsens afgørelse af 14. august 2012, og at selskabet gik ud fra, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med sin behandling af selskabets anmodning om forvaltningsretlig genoptagelse ville tage stilling til, om der også var grundlag for forvaltningsretlig genoptagelse af styrelsens afgørelse af 14. august Der var derfor ingen grund til, at skulle påklage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august 2012 til Ankestyrelsen, idet det måtte forventes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigt traf afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen, idet det som ovenfor anført var klart, at afgørelsen var ugyldig. Det beløb, som under retssagen har fremsat krav om erstatning for, er den erstatning for erhvervsevnetab, som selskabet i perioden 1. juli november 2015 har betalt i erstatning for erhvervsevnetab til. På tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august 2012 havde ingen grund til at forvente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 1. juli 2013 endnu ikke ville have truffet afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om krav på erstatning for erhvervsevnetab. havde derfor på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august 2012 ingen grund til antage, at selskabet ville lide det tab, som selskabet kræver erstatning for under retssagen, og selskabet havde derfor i tabsbegrænsningsmæssig henseende ingen anledning til at påklage afgørelsen. b. Hvis først efter udløbet af klagefristen vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august 2012 [ekstrak-ten s ] var blevet opmærksom på, at der var grundlag for forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om skadelidtes krav på erstatning for erhvervsevnetab, kunne selskabet ikke have bragt krav på betaling af erstatning for erhvervsevnetab til ophør ved at påklage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august Det kan vurderingen af, om har krav på erstatning for det tab, som selskabet har lidt som følge af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvarspådragende adfærd i forbindelse med behandlingen af sagen om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om krav på erstatning for erhvervsevnetab, ikke tillægges betydning, om tilfældigvis før eller efter udløbet af klagefristen vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse af 14. august 2012 blev opmærksom på, at der var grundlag for forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om krav på erstatning for erhvervsevnetab. I den forbindelse skal også henvise til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har været forpligtet til af egen drift at træffe afgørelse om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om skadelidtes krav på erstatning for erhvervsevnetab, idet de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 28. september 2011 og 14. august 2012 trufne afgørelser var ugyldige. Højesteret har i dommen U H anført, at en skadelidt, som ikke påklager en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Ankestyrelsen, ikke derved har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, selvom en påklage af afgørelsen kunne have begrænset den skadelidtes tab." S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i påstandsdokument af 9. august 2017 anført følgende:

14 Side 14/20 "... Anbringender Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ikke har handlet ansvarspådragende. Sagen angående tilskadekomst har haft et langvarigt forløb, men sagen har ikke ligget stille. Den samlede sagsbehandlingstid er herudover udtryk for, at Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en saglig prioritering af sine ressourcer. Ved vurderingen af, om Arbejdsskadestyrelsen har handlet ansvarspådragende, kan der ikke blot lægges vægt på datoen for anmodning om genoptagelse den 11. juli 2012 (bilag 4) og datoen for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om genoptagelse den 12. november 2015 (bilag 9). I vurderingen skal indgå de mellemliggende administrative skridt og det samlede administrative forløb. Forløbet gennemgås nedenfor og viser, at sagsbehandlingstiden ikke har været ansvarspådragende lang: Den 19. november 2010 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse (bilag 1) om anerkendelse og fastsatte et varigt mén på 18 %. Man afslog erstatning for erhvervsevnetab, men fastsatte revisionsdatoen til 1. marts Den 14. februar 2011 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse (bilag 2) vedrørende behandlingsudgifter. Den 28. november 2011 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse (bilag 3) om et erhvervsevnetab på 25 % med revisionsdato den 1. marts Den 11. juli 2012 anmodede om genoptagelse på forvaltningsretligt grundlag (bilag 4). Anmodningen relaterede sig ikke alene til udmåling af varigt mén og erhvervsevnetab, men også til selve anerkendelsen, idet man stillede spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var indtruffet en hændelse. Derfor bad man også udtrykkeligt Arbejdsskadestyrelsen om at se på anerkendelsesspørgsmålet. I forlængelse af den tidligere fastsatte revisionsdato 1. marts 2012 traf Arbejdsskadestyrelsen den 14. august 2012 afgørelse (bilag 5) om et ervervsevnetab på 25 %. Den 31. august 2012 svarede 3F på vegne skadelidte (bilag A), at man ikke fandt, at der var grundlag for genoptagelse. Den 15. november 2012 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse (bilag B) om, at der ikke var grundlag for genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse. Den 12. december 2012 klagede over afgørelsen (bilag C). Man klagede i den forbindelse også over, at der alene var taget stilling til spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskaden, men ikke til udmåling af godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab. Arbejdsskadestyrelsen genvurderede den 3. januar 2013 (bilag D) den påklagede afgørelse og bemærkede, at genoptagelsesanmodningen for så vidt angik spørgsmålet om udmåling af godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab fortsat var under behandling. Henset til, at spørgsmålet om anerkendelse imidlertid var indbragt for Ankestyrelsen, afventede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse - i overensstemmelse med administrativ praksis - Ankestyrelsens afgørelse. Det ville således være en uhensigtsmæssig prioritering af begrænsede ressourcer, hvis man prioriterede at træffe afgørelse i en sag, hvor rekursinstan-

15 Side 15/20 sens afgørelse forventedes at få afgørende betydning. Ved brev af 18. april 2013 (bilag E) gjorde Arbejdsskadestyrelsen opmærksom på, at der i retssagen anlagt af skadelidte mod arbejdsgiveren var sket forelæggelse for Retslægerådet, men at svaret herfra endnu ikke forelå. Den 16. august 2013 (bilag F) fremsendte Retslægerådets erklæring, idet man bemærkede, at det ikke var afklaret, om der ville blive stillet supplerende spørgsmål til Retslægerådet. Ved af 26. september 2013 (bilag G) oplyste man, at der var stillet supplerende spørgsmål. Den 22. november 2013 (bilag H) meddelte man, at den supplerende besvarelse fortsat ikke forelå. Ankestyrelsen tiltrådte ved afgørelse af 13. december 2013 (bilag I) Arbejdsskadestyrelsens afslag på genoptagelse (bilag B). Ved breve af 10. og 11. februar 2014 (bilag J og K) indhentede Arbejdsskadestyrelsen yderligere lægelige oplysninger. Den 20. februar 2014 (bilag L) fremsendte besvarelse. Retslægerådets supplerende Den 3. marts 2014 modtog Arbejdsskadestyrelsen det sidste af det rekvirerede lægelige materiale (bilag M). Den 2. april 2014 (bilag N) oplyste, at sagen mellem skadelidte og arbejdsgiveren var forligt. 3F fremkom på skadelidtes vegne med kommentarer hertil den 9. april 2014 (bilag O). Den 4. maj 2014 forelå vurderingen fra Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent (bilag P). Ved af 29. august 2014 (bilag Q) forespurgte til sagen. Arbejdsskadestyrelsen meddelte ved brev af 5. september 2014 (bilag R), at der var forlængede sagsbehandlingstider i anledning af Kammeradvokatens undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens praksis. Den 20. oktober 2014 genoptog Arbejdsskadestyrelsen (bilag 7) den tidligere afgørelse om varigt mén og nedsatte dette fra 18 til 10 %. Afgørelsen blev af begge parter påklaget til Ankestyrelsen. Efter at i april/maj 2015 havde rykket flere gange for en afgørelse, redegjorde Arbejdsskadestyrelsen i brev af 11. maj 2015 (bilag S) for baggrunden for, at der endnu ikke var truffet afgørelse. Ud over de anførte generelle forhold, der betingede en forlænget sagsbehandlingstid, afventede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse vedrørende erhvervsevnetab Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen vedrørende det varige mén, da denne havde væsentlig betydning også for afgørelsen om erhvervsevnetab, jf. i øvrigt det oven for anførte, hvorefter en fornuftig prioritering af begrænsede ressourcer tilsiger at afvente rekursinstansens afgørelse, når denne må forventes at få afgørende betydning. Ankestyrelsen traf den 19. maj 2015 afgørelse (bilag 8) om, at skadelidtes varige mén kun var 5 %. I forlængelse af Ankestyrelsens afgørelse traf Arbejdsskadestyrelsen den 8. juni 2015 (bilag T) afgørelse om genberegning af méngodtgørelsen. Den 10. juli 2015 anmodede Arbejdsskadestyrelsen den stedlige kommune om yderligere oplysninger til brug for erhvervsevnetabsafgørelsen (bilag U), hvilke oplysninger man

16 Side 16/20 modtog den 4. august 2015 (bilag V). Arbejdsskadestyrelsen sendte disse til advokat til orientering, og denne fremkom den 1. september 2015 med sine bemærkninger (bilag W). Arbejdsskadestyrelsen traf herefter den 12. november 2015 afgørelse om genoptagelse af afgørelserne om erhvervsevnetab af 28. september 2011 og 14. august 2012 (bilag 3 og 5). Ovenstående forløb viser, at der ikke er ansvarspådragende, lange perioder uden aktivitet. Tabsbegrænsningspligt er, selv hvis der måtte være et ansvarsgrundlag, ikke berettiget til erstatning, da har undladt at begrænse sit tab. anmodede den 11. juli 2012 om genoptagelse (bilag 4). Den 14. august 2012 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse (bilag 5) om et erhvervsevnetab på 25 %. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Ankestyrelsen, hvilket burde have gjort, da man var uenig i, at der var ret til erstatning. Var afgørelsen blevet påklaget, ville erstatningen være blevet bragt til ophør, da klage har opsættende virkning, jf. arbejdsskadesikringsloven 44, stk. 5,1. pkt. kunne således have undgået det tab, man med nærværende sag søger overvæltet på Arbejdsskadestyrelsen." Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. Retsgrundlag I arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 1. april 2017, hedder det i 12 og 44, der bortset fra en mellemkommende ændring af Arbejdsskadestyrelsens navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også var gældende ved de administrative afgørelser i denne sag: "Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v. 12. Erstatning og godtgørelse efter fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Stk Klageadgang 44. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter 40 kan indbringes for Ankestyrelsen af 1)..., 2) forsikringsselskabet i sager om ulykker, 3)... 4)... Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen.... Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig

17 Side 17/20 grund hertil. Stk Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension indbringer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning...." Rettens begrundelse og afgørelse Opsummering af den administrative sagsbehandlings forløb Det er fremgået af sagens dokumenter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 19. november 2010 anerkendte ulykke den 23. juni 2009 som en arbejdsskade. Ved afgørelsen blev méngrad på grundlag af de lægelige oplysninger om hans ryg fastsat til 18 %, mens fastsættelse af midlertidig erhvervsevnetabserstatning ikke kunne finde sted, før situation var nærmere afklaret. Den 14. februar 2011 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at kun delvis skulle dække udgifter til medicin og fysioterapi, som på dette tidspunkt krævede betalt. Årsagen til, at kun delvis skulle erstatte disse udgifter, var bl.a., at i august 2010 var udsat for en ny hændelse med smerter i lænderyggen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at disse tilkomne gener ikke havde årsagsmæssig sammenhæng med arbejdsulykken den 23. juni Den 28. september 2011 afgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at midlertidige erhvervsevnetab var 25 %. Ved afgørelsen inddrog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke oplysningerne om, at i august 2010 havde været udsat for en ny hændelse med smerter i lænderyggen, som ikke havde årsagsmæssig sammenhæng med arbejdsulykken den 23. juni Den 11. juli 2012 satte i en mail til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring spørgsmålstegn ved, om overhovedet havde været udsat for en arbejdsulykke den 23. juni påpegede endvidere, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved fastsættelsen af midlertidig erhvervsevnetabserstatning i afgørelsen af 28. september 2011 ikke havde inddraget oplysningerne i deres egen afgørelse af 14. februar 2011 om, at i august 2010 fik en anden skade i ryggen. anmodede derfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om administrativt at genoptage de tidligere afgørelser om anerkendelse, mén og erhvervsevnetabserstatning. Den 14. august 2012 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på ny afgørelse om, at midlertidige erhvervsevnetab var 25 %. Ved afgørelsen inddrog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring heller ikke denne gang oplysningerne om, at i august 2010 havde været udsat for en ny hændelse med smerter i lænderyggen, som ikke havde årsags-

18 Side 18/20 mæssig sammenhæng med arbejdsulykken den 23. juni Af afgørelsen fremgår under afsnittet "Kilder", at hverken den tidligere afgørelse af 14. februar 2011 om helbredsudgifter eller mail 11. juli 2012 var inddraget i grundlaget for afgørelsen. påklagede ikke afgørelsen af 14. august 2012 til Ankestyrelsen, men skrev i brev af 24. august 2012 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at ikke havde modtaget svar på mailen af 11. juli 2012 og afventede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings stillingtagen til denne. Den 15. november 2012 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse, om der ikke var grundlag for forvaltningsretligt at genoptage spørgsmålet om anerkendelse af ulykken den 23. juni 2009 som en arbejdsskade. påklagede denne afgørelse, og den 13. december 2013 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen. Den 10. februar 2014 indledte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sagsbehandling med indhentelse af lægelige oplysninger som led i arbejdet med anmodning om administrativ genoptagelse af spørgsmålet om méngrad. Ved afgørelse af 20. oktober 2014 genoptog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sin tidligere afgørelse om mén. Afgørelsen blev påklaget af både og. Ankestyrelsen traf den 19. maj 2015 afgørelse om det varige mén. Den 10. juli 2015 indledte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sagsbehandling med indhentelse af kommunale akter som led i arbejdet med anmodning om administrativ genoptagelse af spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning. Den 12. november 2015 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om administrativ genoptagelse af de tidligere afgørelser om midlertidig erhvervsevnetabserstatning og om endelige erhvervsevnetabserstatning. Der var på dette tidspunkt forløbet 3 år og 4 måneder fra anmodning om administrativ genoptagelse af bl.a. den første afgørelse om midlertidig erhvervsevnetabserstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 12. november 2015 om erhvervsevnetabserstatning blev påklaget af. Ankestyrelsen traf den 17. maj 2016 afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde været berettiget til forvaltningsretligt at genoptage sin tidligere afgørelser om midlertidig erhvervsevnetabserstatning, idet der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, som medførte ugyldighed. Ankestyrelsen lagde vægt på, at trods oplysningerne om forværring og vurdering i den tidligere afgørelse om behandlingsudgifter tog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelserne af 28. september 2011 og 14. august 2012 ikke stilling til fordelingen mellem arbejdsskadens følger og andre forhold. Ankestyrelsen fastslog, at ikke havde krav på hverken midlertidig eller endelig erhvervsevnetabserstatning.

19 Side 19/20 Spørgsmålet om ansvarsgrundlag (påstand 1) Det tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervsikring at foretage en saglig prioritering af sine ressourcer, og retten lægger til grund, at det ved tilrettelæggelsen af en arbejdsskadesags behandling er hensigtsmæssigt først at fastslå, om der foreligger en arbejdsskade, dernæst at vurdere méngraden i lyset af de lægelige oplysninger, og endelig at vurdere erhvervsevnetabet på grundlag af de lægelige oplysninger sammenholdt med kommunale akter mv. om den skadelidtes beskæftigelsessituation. I den foreliggende sag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved klare sagsbehandlingsfejl tilsidesatte bestemmelsen i Arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 1, da der blev truffet afgørelser om midlertidig erhvervsevnetabserstatning den 28. september 2011 og den 14. august 2012, kan ressourcehensyn og sædvanlige arbejdsgange imidlertid ikke begrunde, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var mere end 3 år om administrativt at genoptage spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetab. Det bemærkes herved, at grundlaget for anmodning om genoptagelse af spørgsmålet om henholdsvis anerkendelse og méngodtgørelse/erhvervsevnetabserstatning var af forskellig faktuel karakter. De sædvanlige arbejdsgange i en arbejdsskadesag udelukkede dermed ikke i sig selv, at sagsbehandlingsskridt vedrørende administrativ genoptagelse af den midlertidige erhvervsevnetabserstatning kunne indledes sideløbende med sagsbehandlingen om administrativ genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved at være mere end 3 år om administrativt at genoptage spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetab har handlet ansvarspådragende over for. Som følge heraf tages påstand 1 til følge. Spørgsmålet om erstatning og tabsbegrænsningspligt (påstand 2) Det er ubestridt, at det ville have haft opsættende virkning på pligt til at betale midlertidig erhvervsevnetabserstatning, hvis havde påklaget Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. august 2012 om midlertidig erhvervsevnetabserstatning, jf. Arbejdsskadesikringslovens 44, stk. 5. Sagsbehandlingsfejlene hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen af 14. august 2012 var åbenbar, idet der i afgørelsen var udeladt faktum, som indgik i afgørelsen af 14. februar 2011 om helbredsudgifter og i mail af 11. juli anførte da også i brev af 24. august 2012, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke sås at have taget stilling til selskabets mail af 11. juli Ved under disse omstændigheder at undlade en påklage, der ville have haft opsættende virkning, og som dermed kunne have hindret ethvert tab for i anledning af afgørelsen af 14. august 2012, finder retten, at

20 Side 20/20 manglende påklage må anses som egen skyld, der har karakter af betydelig uagtsomhed. Det kan ikke tillægges betydning, at har begrænset sit erstatningskrav til at vedrøre perioden 1. juli november Som følge af tilsidesættelse af sin tabsbegrænsningspligt tager retten Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings påstand om frifindelse for erstatningskravet til følge. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frifindes således for påstand 2. Sagens omkostninger Da hver af parterne for en del har tabt og for en del har vundet sagen, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens 313, stk. 1. Thi kendes for ret: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilpligtes at anerkende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin behandling af sagen om forvaltningsretlig genoptagelse af sagen om krav på erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 23. juni Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frifindes for betalingskrav. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Bettina Bang Jakobsen dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 20. september Patricia Sabroe, kontorfuldmægtig