Økonomistyring af tværgående løsninger
|
|
- Ingvar Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomistyring af tværgående løsninger Kort introduktion til analysens konklusioner og spørgsmål til refleksion over egen praksis VIVE Efteråret 2018
2 Baggrund VIVE har undersøgt økonomistyringspraksis af tværgående løsninger i fem kommuner Formålet er at lære af deltagerkommunernes erfaringer og inspirere andre kommuner, der ønsker at påbegynde, tilrettelægge og videreudvikle økonomistyringen af tværgående løsninger Konklusioner og praksiseksempler til inspiration findes i VIVEs rapport Økonomistyring af tværgående løsninger, udgivet november Denne præsentation supplerer rapporten og indeholder: Overblik over analysens konklusioner Konkrete eksempler fra deltagerkommunerne Spørgsmål til drøftelse og refleksion over egen økonomistyringspraksis i forhold til tværgående løsninger Casebeskrivelser af tværgående løsninger i to deltagerkommuner. 2
3 Undersøgelsens genstandsfelt Tværgående løsninger går på tværs af sektorområder, lovgivningsområder og budgetansvarsområder i den enkelte kommune. Undersøgelsen fokuserer primært på tværgående løsninger rettet mod udsatte familier (eller borgere), der modtager indsatser eller ydelser fra flere forskellige kommunale områder, fx beskæftigelsesområdet og socialområdet. Undersøgelsen fokuserer på økonomistyring af tværgående løsninger, herunder ressourcestyring samt aktivitets- og resultatbaseret økonomistyring. Fem deltagerkommuner i analysen: Albertslund, Assens, Furesø, Helsingør og Høje-Taastrup Kommuner. De fem deltagerkommuner arbejder med tværgående løsninger på forskellige måder og i forskellige stadier. Tværgående løsninger kan udfordre økonomistyringen i kommunerne, da løsningerne typisk er finansieret af midler fra flere budgetansvarsområder. Desuden kan visitationskompetence og betalingsforpligtelse være adskilt i de tværgående løsninger, så det er vanskeligt at koble aktiviteter med udgiften til indsatsen. Tværgående løsninger har ofte et investeringsperspektiv, hvor det kan være nødvendigt at investere ekstra ressourcer i en periode for at opnå økonomiske gevinster på længere sigt. Investeringen betales ikke nødvendigvis af det område, der opnår gevinsten på længere sigt. 3
4 Seks fokuspunkter i økonomistyring af tværgående løsninger 4
5 Afklaring af organisatorisk forankring og ledelsesopbakning Det kan være væsentligt at forankre en tværgående løsning i en af kommunens overordnede strategier samt sørge for selvstændig politisk godkendelse af løsningen for at sikre tilstrækkeligt politisk fokus på det tværgående arbejde. Det kan være hensigtsmæssigt at have politisk fastsatte rammer med et vist administrativt frirum til at udvikle en tværgående løsning. I en indledende fase vil det administrative frirum give mulighed for at afprøve forskellige arbejdsmetoder og sagsgange. Man kan godt påbegynde det tværgående arbejde uden på forhånd at have nedfældet detaljerede retningslinjer for arbejdet. Således kan man nedfælde konkrete retningslinjer og procedurer sideløbende med, at de tværfaglige metoder bliver udviklet. Deltagerkommunerne har ikke oplevet udfordringer ved, at løsningerne går på tværs af direktørområder. Alligevel kan det være en fordel at sikre en entydig forankring af den tværgående løsning i direktionen. Selv om det er ressourcekrævende, har deltagerkommunerne haft gode erfaringer med et fast mødeforum for chefer med budgetansvar for områder involveret i de tværgående løsninger. Mødeforaenes formål er at sikre hurtig afklaring af bevilling og betaling af særligt store indsatser, drøftelse af aktivitets- og økonomiopfølgning, afklaring af principielle problemstillinger og fælles faglig forståelse på tværs af sektorområder. 5
6 Afklaring af organisatorisk forankring og ledelsesopbakning Eksempler på organiseringen af det tværgående arbejde i Assens og Høje-Taastrup Kommuner Assens Kommune: Job og Familie (se mere i rapporten s. 69) Høje-Taastrup Kommune: Familieplanen (se mere i rapporten s. 89) 6
7 Afklaring af organisatorisk forankring og ledelsesopbakning Kan den tværgående løsning kobles til en overordnet strategi i kommunen? Er der politisk opbakning til at arbejde på tværs af sektorområder? På hvilket detaljeringsniveau skal den tværgående løsning godkendes politisk? Hvor frie hænder kan/skal administrationen have til at udvikle løsningen? Hvilke retningslinjer for det faglige arbejde, organisering, koordination og økonomi skal udarbejdes, inden løsningen sættes i gang? Hvilke kan udvikles og nedfældes løbende? Hvem har det overordnede ansvar i direktionen for den tværgående løsning? Hvordan sikres opbakning til det tværgående arbejde i den samlede direktion? Hvordan sikres koordination af løsningen på tværs af sektorområder? På fagchefniveau? I det daglige arbejde? Skal der etableres et tværgående forum for fagchefer? Hvad skal dette forum beskæftige sig med (visitation af dyre sager, økonomi, faglige arbejdsmetoder, principper for arbejdet?) Hvor tit skal forummet mødes? Hvem skal deltage i forummet? 7
8 Udvælgelse af familier eller borgere til tværgående løsning I udvælgelsen af familier eller borgere kan det være relevant at tage udgangspunkt i både kvantitative data og faglige vurderinger: Der er i alle deltagerkommuner opsat faste kriterier for, hvilke familier der kan indgå, fx ved at familierne skal have sager på mindst to sektorområder, og at familierne er motiverede for at deltage i den tværgående løsning. 8
9 Udvælgelse af familier eller borgere til tværgående løsning Furesø Kommune: udvælgelse af borgere vha. Kompleksitetsscore : Borgere tildeles en værdi (score) afhængigt af bl.a. antal sektorområder, de har kontakt med, og antal ydelser eller tilbud, de modtager. På baggrund af borgernes kompleksitetsscore udvælges et antal borgere til løsningen ud fra en faglig vurdering. Hovedfokus er på borgere med potentiale for udvikling af arbejdsevne (Ikke personer på dagpenge, førtidspension og kortere sygedagpengeforløb). Se mere i rapporten side 38. 9
10 Udvælgelse af familier eller borgere til tværgående løsning Hvilke kriterier opsættes for, hvilke borgere eller familier der er målgruppen for løsningen? Hvilken form for data inddrages i udvælgelsen af familier eller borgere? fx økonomi, data om sagers kompleksitet, antal kontaktpunkter til kommunen Inddrages der både kvantitative data og faglige vurderinger i udvælgelsen af familier eller borgere? Hvordan skal processen tilrettelægges? Hvornår inddrages kvantitative data henholdsvis faglige vurderinger? Hvordan skal den løbende visitation til og fra den tværgående løsning foregå? Hvilken tyngde eller grad af kompleksitet ønsker kommunen hos de borgere eller familier, der er med i løsningen? 10
11 Organisering af løsning Deltagerkommunerne har overordnet organiseret deres løsninger enten i en enhedsorganisering eller en netværksorganisering. I enhedsorganiseringen flyttes medarbejderne i den tværgående løsning til en samlet fysisk placering. Der vil ofte være en daglig leder af enheden. I netværksorganiseringen forbliver medarbejderne i den tværgående løsning i deres sædvanlige faglige miljøer og koordinerer det tværgående arbejde i en netværksstruktur. 11
12 Organisering af løsning Analysen kan ikke pege entydigt på det mest fordelagtige valg af organisering af tværgående løsninger. Fordele ved netværksorganisering er, at den er enkel at etablere, ligesom sagsbehandlernes faglige specialisering kan opretholdes via tilknytningen til et fagligt miljø i sektorområdet. Desuden understøtter netværksorganisering ressourcestyring, da visitationskompetence og betalingsforpligtelse forbliver samlet på sektorområderne. Dermed understøtter netværksorganisering også resultatbaseret økonomistyring på de eksisterende sektorområder. En ulempe kan derimod være, at resultatbaseret økonomistyring af den tværgående løsning vanskeliggøres af, at udgifter, aktiviteter og resultater er spredt ud på de eksisterende områder. Fordele ved enhedsorganisering er, at den kan fremme tværfaglig nytænkning og samarbejde, da sagsbehandlerne arbejder fysisk sammen i en selvstændig enhed frem for at være spredt. Desuden kan det give hurtigere sagsbehandling og være med til at sikre, at den optimale tværgående indsats iværksættes. En ulempe er, at enhedsorganisering kan vanskeliggøre ressourcestyring, hvis visitationskompetence og betalingsforpligtelse er adskilt. Hvis enhedsorganiseringen ledsages af et selvstændigt budget til enheden, kan det dog understøtte både ressourcestyring og resultatbaseret økonomistyring. For begge organiseringsformer er det væsentligt for økonomistyringen at etablere opfølgning på og styringsinformation om tværgående løsningers udgifter og resultater. 12
13 Organisering af løsning (se mere i rapporten på side 34 og 82) (se mere i rapporten på side 34 og 87-90) 13
14 Organisering af løsning Hvordan skal den tværgående løsning organiseres? For eksempel enhedsorganisering eller netværksorganisering. Hvis enhedsorganisering vælges: Hvilke problemstillinger kræver opmærksomhed ved enhedsorganisering? For eksempel: fastholdelse af højt fagligt niveau og specialisering samt sammenhæng til almindelig sagsbehandling. Hvis netværksorganisering vælges: Hvilke problemstillinger kræver opmærksomhed ved netværksorganisering? For eksempel: fælles faglig retning i tværgående løsning og tilstrækkelig hurtig igangsættelse af indsatser. 14
15 Organisering af løsning medarbejdertyper Overvej, hvilke medarbejdere der skal være en del af den tværgående løsning. For eksempel har to af de kommuner, der har enhedsorganiseret deres tværgående løsning, valgt at tilknytte både sagsbehandlere og udførere som fx familiebehandlere til enheden. Fordelen herved kan være hurtig igangsættelse af indsatser over for familierne. Organisering af løsning medarbejdertyper Hvilke medarbejdere skal være en del af den tværgående løsning? Kommunerne kan med fordel afklare, om en tværgående løsning udelukkende skal bestå af sagsbehandlere eller også udførere. Hvilke indsatser skal den tværgående løsning selv kunne levere (om nogen)? 15
16 Økonomistyringsprincipper Når man etablerer en tværgående løsning, er det væsentligt at skabe klarhed over, hvem der har kompetencen til at bevilge hvilke indsatser (visitationskompetencen), og hvem der har betalingsforpligtelsen for indsatserne. Hvis indsatser ikke bevilges og betales inden for samme budgetramme, kan det være vanskeligt at sikre økonomisk styring gennem de eksisterende økonomistyringsprincipper. Det kan omvendt være vanskeligt at sikre tværgående økonomistyring, hvis visitationskompetence og betalingsforpligtelse er fordelt ud på sektorområderne. Hvis visitationskompetence og betalingsforpligtelse er adskilt, kan kommunen med fordel overveje kompenserende tiltag for at sikre økonomistyringen, fx modeller til koordination af, udgiftsfordeling til og opfølgning på igangsatte tværgående indsatser. 16
17 Økonomistyringsprincipper Mulige kombinationer af placering af visitationskompetence og betalingsforpligtelse (Se mere i rapporten på side 41) 17
18 Økonomistyringsprincipper Sammenhæng mellem visitationskompetence og betalingsforpligtelse i deltagerkommunerne (Se mere i rapporten på side 42) 18
19 Hvor skal visitationskompetencen af indsatser og ydelser placeres? Skal visitationskompetencen placeres forskelligt afhængigt af, hvilken type indsatser eller ydelser der er tale om? Hvordan adskilles ydelsestyperne? Hvor skal betalingsforpligtelsen for indsatser og ydelser placeres? Skal betalingsforpligtelsen placeres forskelligt afhængigt af, hvilken type indsatser eller ydelser der er tale om? Hvordan adskilles ydelsestyperne? Skal betalingen af ydelser deles mellem sektorområder? Hvilke principper skal gælde for fordelingen af udgiften? Skal visitationskompetencen og betalingsforpligtelsen være samlet eller adskilt? I hvilke tilfælde samlet og i hvilke tilfælde adskilt? Hvis visitationskompetence og betalingsforpligtelse er adskilt: Hvilke kompenserende tiltag vil kommunen bruge for at sikre økonomisk styring? For eksempel: Økonomistyringsprincipper Loft over visitationskompetencen i form af beløbsgrænser med henblik på at sikre koordination mellem sektorområder ved dyrere indsatser Fast model for koordination mellem den tværgående løsning og de relevante sektorområder, fx i form af faste mødekadencer mellem den tværgående løsning og fagchefer eller teamledere på sektorområderne Model, som fastlægger fordelingen af betalingsforpligtelsen mellem sektorområder i konkrete tværgående indsatser på forhånd Model til tæt opfølgning på økonomien i løsningen. 19
20 Økonomistyringsprincipper Når den tværgående løsning bevilger indsatser, for hvilke kommunen har en begrænset kapacitet, kan det være nødvendigt at have særligt fokus på dialog mellem den tværgående løsning og sektorområderne. Økonomistyringsprincipper Hvordan sikres koordination af den tværgående løsnings træk på kapacitetsbegrænsede indsatser? For eksempel: faste bilaterale møder mellem lederen af den tværgående enhed og de relevante fagchefer eller tæt løbende dialog, evt. i form af fast styringsinformation om den tværgående løsnings ressourcetræk på kapacitetsbegrænsede indsatser. 20
21 Budgetlægning Analysen kan ikke sige entydigt, om en tværgående løsning med fordel kan have sit eget særskilte budget. Det synes dog væsentligt at have klarhed over det samlede ressourcetræk til de konkrete familier eller borgere i løsningen og at kunne følge op herpå. Tværgående løsninger kan igangsættes, selvom der ikke indledningsvis er overblik over fordelingen af udgifter og gevinster mellem sektorområder. Det kan dog være væsentligt at opgøre fordelingen af udgifter og gevinster, når løsningen evt. skaleres op, forøgelse af tilknyttede effektiviseringskrav eller stærk skævhed i fordelingen på sektorområder. Deltagerkommunerne har haft vanskeligt ved at lave retvisende business cases på den forventede effekt af at investere i en tværgående løsning. I stedet kan der med fordel anvendes pilotprojekter til at afprøve løsningsmodeller og vurdere den økonomiske og faglige effekt af tværgående løsninger. I alle fem analyserede kommuner vil man med den tværgående løsning opnå bedre effekt for familierne. I fire kommuner er løsningen direkte koblet til et økonomisk effektiviseringskrav. Effektiviseringskravene er i tre kommuner fordelt på de involverede sektorområder, men der er ikke en gennemgående fordelingsregel på tværs af kommunerne. Deltagerkommunerne peger på, at man med fordel kan opgøre, hvordan udgifter til og gevinster af den tværgående løsning reelt er fordelt på de involverede sektorområder i det eller de første år. Opgørelsen af det reelle forbrug kan bl.a. bruges til at omfordele midler mellem områder eller til i efterfølgende år at lægge et budget, der tager højde for den reelle fordeling af udgifter og gevinster som følge af den tværgående løsning. 21
22 Budgetlægning Budget til tværgående enhed: Helsingør Kommune (se mere i rapporten s. 84) (se mere i rapporten s. 92) Budgettet flyttes fysisk fra eksisterende sektorområder til tværgående enhed Budget på sektorområder: Høje-Taastrup Kommune Tværgående løsning trækker på budget fra eksisterende sektorområder Budget: Beskæftigelse Budget: Tværgående enhed Budget: Børn og Unge Budget: Børn og Unge Budget: Voksenområdet Tværgående indsats Budget: Beskæftigelse 22
23 Budgetlægning Albertslund Kommune: planlagt retrospektiv fordelingsmodel (fiktivt besparelseskrav) Den reelle udgiftsreduktion opgøres (bagudrettet) og fordeles på de involverede sektorområder. Udgifterne til de hidtidige indsatser til borgeren (nulpunktsmåling) sammenholdes med de reelle udgifter i en tværgående løsning, fordelt på sektorområder. Ved regnskabsafslutning sker en omfordeling af økonomien mellem de involverede sektorområder. Se mere i rapporten s
24 Budgetlægning Skal den tværgående løsning have et samlet budget? Hvordan skal størrelsen af dette budget fastlægges? Skal andre områders budgetter beskæres tilsvarende? Hvilke områder? Hvis den tværgående løsning ikke skal have selvstændigt budget, skal budgettet til de tværgående indsatser så kunne identificeres særskilt på sektorområderne? Hvordan? Skal budgettet konstrueres, så der kan følges særskilt op på udgifterne, som bruges i den tværgående løsning? Skal budgettet til den tværgående løsning kobles med konkrete, målbare aktivitetskrav, fx antal indsatser (evt. specifikke typer indsatser) og resultatkrav, fx tal for nedbringelse af antal personer på overførselsindkomster e.l.? Skal der knyttes effektiviseringskrav til den tværgående løsning? Hvordan skal størrelsen af effektiviseringskravet fastlægges? Hvordan skal effektiviseringskravet fordeles mellem involverede områder? Skal det opgøres, hvordan udgifterne til den tværgående løsning reelt fordeler sig mellem de involverede sektorområder? Hvad skal denne information bruges til (dannelse af revideret budget, omplacering af midler mellem områder efter budgetår)? Skal opgørelsen af udgiftsfordelingen (indsatser og gevinster) gentages for at opfange forskydninger i fordeling af udgifter og gevinster mellem sektorområder? Skal der fx omplaceres midler mellem områder på baggrund af en sådan opgørelse? 24
25 Økonomisk opfølgning og styringsinformation Det er væsentligt at etablere økonomisk opfølgning og styringsinformation både for at kunne følge og styre udgifterne til og vurdere resultaterne af den tværgående løsning. Det er væsentligt at kunne identificere borgere og familier i de tværgående løsninger i forskellige it-systemer for at følge op på udgifter, aktiviteter og resultater. Der kan være udfordringer ved at indhente og samkøre data. Alle deltagerkommuner mener dog at kunne løse eventuelle udfordringer. Da løsningerne er tværgående, er det nødvendigt at følge de enkelte familiers eller borgeres samlede ressourcetræk på tværs af sektorområder. Deltagerkommunernes erfaringer viser, at man med fordel kan følge op på CPR-registrerede udgifter, også selvom disse ikke inkluderer samtlige udgifter til de pågældende borgere. Det er en fordel at etablere et økonomigrundlag i form af en opgørelse af de reelle, samlede udgifter til familier eller borgere i en tværgående løsning. Opgørelsen kan bruges som grundlag for en systematisk økonomiopfølgning på den tværgående løsning, der skaber synlighed om og transparens i familiernes samlede ressourcetræk på tværs af sektorområder og gør det muligt at følge udviklingen i udgifterne til familierne. Derudover kan opgørelsen bruges i budgetlægningen for løsningen i efterfølgende år samt til fordeling af gevinster på sektorområder. Ud over den økonomiske opfølgning er det i deltagerkommunerne ambitionen at kunne følge op på faglig udvikling og resultater for familier og borgere i de tværgående løsninger. Kommunerne peger på uudnyttet potentiale i at lave faglig styringsinformation og resultatopfølgning. 25
26 Økonomisk opfølgning og styringsinformation Furesø Kommune: opfølgning på faglige resultatmål Der følges op på en række faglige resultatmål, fx at 15 % af borgerne skal komme i job eller uddannelse på årsbasis. Opfølgningen bygger på en opdeling af borgerne i tre trin, og der følges fx op på borgernes progression i form af bevægelse til job, praktik eller uddannelse. Se mere i rapporten s
27 Økonomisk opfølgning og styringsinformation Furesø Kommune: økonomisk opfølgning Der følges op på udgifterne til borgerne i den tværgående løsning fra det tidspunkt, hvor de kom med i løsningen. Der indgår både CPRregistrerede udgifter og væsentlige ikke-cprregistrerede udgifter (gennemsnitsudgifter). Der foretages en samlet regnskabsprognose på månedsbasis. I figuren er opgjort realiserede udgifter til borgere i den tværgående løsning (orange del af kolonner) samt prognosen for forventet forbrug til disse borgere resten af året (grønne del af kolonner). Dette sammenlignes med borgernes samlede forbrug hele sidste regnskabsår. Se mere i rapporten s
28 Økonomisk opfølgning og styringsinformation Hvilken type økonomisk opfølgning ønsker kommunen at lave? Hvilke udgifter skal være en del af opfølgningen, og hvilke skal eventuelt ikke? Hvilken teknisk løsning (it-system) benyttes til opfølgningen? Hvordan gøres det muligt at trække data fra forskellige sektorområders fagsystemer og økonomisystemet (teknisk, lovgivningsmæssigt)? Hvordan kan opfølgningen bidrage til at vurdere den økonomiske effekt af den tværgående løsning? Hvordan bidrager opfølgningen til at følge op på et evt. budget knyttet til den tværgående løsning? Skal den økonomiske opfølgning kobles med øvrig opfølgning på faglige mål eller aktiviteter? 28
29 Casebeskrivelser for to af undersøgelsens deltagerkommuner: Furesø og Høje-Taastrup Kommuner Alle fem kommuner er beskrevet uddybende i rapporten, bilag 1 29
30 Casebeskrivelse Furesø Kommune Fokuspunkt Organisatorisk forankring og ledelsesmæssig opbakning Tværgående løsning i Furesø Kommune Tværgående løsning politisk besluttet i 2015 med treårig projektperiode. Sat i drift 1/ Styregruppe (bl.a. direktion og budgetchef), chefgruppe (bl.a. fagchefer) og referencegruppe (bl.a. decentrale ledere) Udvælgelse af familier Målgruppe: borgere på uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse og med sager på mere end ét område Juni 2018: ca. 100 borgere Organisering af løsning Enhedsorganisering Udelukkende sagsbehandlere i tværgående enhed Økonomistyringsprincipper Adskilt visitationskompetence (i enhed) og betalingsforpligtelse (på sektorområder) Dog kompenserende tiltag for at sikre økonomisk styring (bl.a. koordinering mellem afdelingsledere eller krav om inddragelse af sagsbehandler på almindeligt område) Budgetlægning Enhed har ikke selvstændigt budget Budgetopfølgning og styringsinformation Har implementeret opfølgning på borgeres ressourcetræk og på faglige mål Prognosticering af forventede udgifter til borgerne i løsningen 30
31 Casebeskrivelse Høje-Taastrup Kommune Fokuspunkt Organisatorisk forankring og ledelsesmæssig opbakning Tværgående løsning i Høje-Taastrup Kommune Tværgående løsning politisk besluttet med forudgående projektperiode. Sat i drift fra sommeren 2018 Projektstyregruppe (bl.a. fagchefer fra involverede områder) og nedslagsmøder (bl.a. fagchefer og medarbejdere fra løsning) Udvælgelse af familier Målgruppe: familier med kontakt til mindst to områder (beskæftigelse og børne- og familieområdet) Sommeren 2018: 12 familier Organisering af løsning Netværksorganisering Økonomistyringsprincipper Visitationskompetence og betalingsforpligtelse ligger på de almindelige sektorområder Budgetlægning Ikke selvstændigt budget til tværgående løsning Budgetopfølgning og styringsinformation Planlagt men ikke etableret opfølgning på familiernes samlede ressourcetræk 31
Økonomistyring af tværgående løsninger
Økonomistyring af tværgående løsninger Inspiration fra en analyse i fem kommuner Projektchef Camilla T. Dalsgaard Økonomikonsulentens Årsmøde Kolding 13. marts 2019 Baggrund - de store spørgsmål Mange
Læs mereØkonomistyring af tværgående løsninger
Rapport Økonomistyring af tværgående løsninger Inspiration til kommunernes økonomistyring af tværgående løsninger målrettet udsatte familier Marie Kjærgaard, Camilla T. Dalsgaard, Bo Panduro og Kasper
Læs mereInspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune
Inspirationsoplæg Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard 17. januar 2019 Køge Kommune De konkrete spørgsmål Kan udgiftsudviklingen standses? Hvordan kan vi udvikle
Læs mereØkonomistyring af tværgående løsninger. 26. marts 2019
Økonomistyring af tværgående løsninger 26. marts 2019 Velkommen og dagens program PROGRAM 10:00 10:15 Velkomst og introduktion til dagen 10:15 11:45 Hvordan kan tværgående løsninger organiseres, og hvilke
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereTjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer
Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer Området for børn og unge med særlige behov kan overordnet set organiseres på forskellige måder. Hver organisering har sine fordele,
Læs mereFaglig og økonomisk styring i Center for Social Indsats. Bevilling af ydelser
Faglig og økonomisk styring i Center for Social Indsats. Notatet beskriver den faglige og økonomiske styring i forvaltningen. Notatet beskriver hvordan forvaltningen bevilger ydelser og følger op på borgernes
Læs mereSESSION OM FRIGØRELSE AF RESSOURCER GENNEM TVÆRGÅENDE LØSNINGER
KONFERENCE: KOMMUNALØKONOMISK RÅDERUM 2018 PARALLELSESSION OM FRIGØRELSE AF RESSOURCER GENNEM TVÆRGÅENDE LØSNINGER SESSION OM FRIGØRELSE AF RESSOURCER GENNEM TVÆRGÅENDE LØSNINGER Lokale: K3 Ordstyrer:
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereNotat. Vedrørende Tværgående Borgerforløb
Tværgående Borgerforløb Dato: 27.4.2019 Center for Børn og Voksne Tværgående Borgerforløb horsholm.dk Historik Tværgående Borgerforløb blev etableret i efteråret 2017. Forud for etableringen havde konsulentfirmaet
Læs mereFaxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013
Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion August 2013 FAXE KOMMUNES ADMINISTRATION AF ORDNINGER MED STATSREFUSION 2012 1 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion 2012
Læs merePOLITISK STYRING MED GENNEMSLAG FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET. Kommunaløkonomisk Forum 2019
POLITISK STYRING MED GENNEMSLAG FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET Kommunaløkonomisk Forum 2019 Politisk styring med gennemslag fokus på socialområdet Hvordan sikrer man god politisk styring af det specialiserede
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereGenerelle oplysninger
Børne- og Socialministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens
Læs mereCase 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat om tema 2 Overgange i borgenes liv og parallelitet i ydelser Temaet tager udgangspunkt i det skifte
Læs mereNotat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereÈn indgang for borgere i Furesø - Hvordan skaber vi forandringen. Erfaringer fra Furesø Kommune Niels Milo Poulsen velfærdsdirektør
Èn indgang for borgere i Furesø - Hvordan skaber vi forandringen Erfaringer fra Furesø Kommune Niels Milo Poulsen velfærdsdirektør Sammenhængende borgerforløb (April 2017 ) 120 borgere 24 familier Jobcenter
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereGodkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb
Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående
Læs mereSKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på http://www.oim.dk/arbejdsomraader/frikommuneforsoeg-ii/.
Læs merePROJEKT - UDSATTE FAMILIER
PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier som modtager familiebehandling eller har anbragte børn og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier, med ca. 1.100 individer,
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereOmstillingsplan for socialområdet Procesplan
Omstillingsplan for socialområdet Procesplan Februar Psykiatri og Social Psykiatri- og socialledelsen Periode 3. oktober 2011 3. 4. november 2011 4. november 1. december 2011 Aktivitet Informationsmøde
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereDet specialiserede voksenområde Inspiration til den økonomiske styring
Det specialiserede voksenområde Inspiration til den økonomiske styring Introduktion til analysens konklusioner og spørgsmål til refleksion over egen praksis Indledning VIVE har undersøgt økonomistyringspraksis
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereModel for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune
Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereReferat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)
Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 11. august 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Karen Heebøll Michael Holst Vibeke
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereØkonomistyring af det specialiserede voksenområde
Gåhjemmøde: Økonomistyring af det specialiserede voksenområde VIVE, 17. september 2019 Program Hvornår Hvad Hvem 14:30 Velkomst og introduktion til mødet Forsknings- og analysechef Mads Leth Jakobsen,
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereBI5: Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereKommissorier for ledelsesfora
Notat Kommissorier for ledelsesfora Ramme for ledelsesorganisationen Dato: 18. marts 2019 Sags nr.: 00.15.00-A00-37-13 Sagsbehandler: SFZ Albertslund er kendt for en stor grad af borgerdeltagelse i den
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer
Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereHelhedsorienteret indsats over for udsatte familier udvalgte erfaringer
Helhedsorienteret indsats over for udsatte familier udvalgte erfaringer Ulf Hjelmar Forskningsprogramleder, ph.d. Nyborg 2. november 2017. 2 Indsatser der skal spille sammen Beskæftigelsesområdet Virksomhedspraktik
Læs mereTil: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.
1 of 6 Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.dk Kommissorium for projekt Strategisk økonomirapportering/koncernrapportering
Læs mereReferat. Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB)
Referat Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) Ekstraordinært Udvalgsmøde EB Onsdag den 12. december 2018 Kl. 15:00 Kaløvig Center Præstekravevej 46, 8410 Rønde Medlemmer Gunnar Sørensen (V) Niels
Læs mereStrategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter
Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der
Læs mereKommissorium: Opbremsning af udgiftsvækst på det specialiserede socialområde Forandring i Budget 2019
Kommissorium: Opbremsning af udgiftsvækst på det specialiserede socialområde Forandring i Budget 2019 December 2018 Økonomistaben/Susanne Tilma 1. Baggrund for forandringen Der kan på landsplan fortsat
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereAftale 2018 for Socialområdet for voksne
Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeaBa 247550-17 17/14522 Social- og Handicapcentret December 2017 Aftale 2018 for Socialområdet for voksne Overskrifter for aftalens mål Her indsættes tre eller flere mål.
Læs mereFaglig intro til ØKudvalgets
Faglig intro til ØKudvalgets område 1 Administrativ organisation Faxe Kommunes administrative organisationsmodel er en koncernmodel med centerstruktur, som indeholder en direktion, syv centre og et sekretariat.
Læs mereImplementering af førtidspensions- og fleksjobreformen
Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension
Læs merePlan for nedbringelse af langvarige jobafklaringsforløb Ballerup
NOTAT 15. marts 2018 Plan for nedbringelse af langvarige jobafklaringsforløb Ballerup J.nr. 18/03572 Øst CSR 1.0 Baggrund Med sygedagpengereformen blev der indført ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereBeskæftigelse til borgere med kognitive handicap
26 SEPTEMBER 2017 Beskæftigelse til borgere med kognitive handicap Potentialer og baggrund for analyse 1 Agenda Opgave, tilgang og forbehold Resultater Læring i et bredere perspektiv 2 En undersøgelse
Læs mereVejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov
Læs mereDS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse
Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.
Læs mereVidensession. At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet.
Vidensession At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet. Indhold Generel viden om projektet - Hvem, hvad, hvorfor og hvordan
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereOpsamling på introduktionsprogram for AMU, 1. halvår 2018
Opsamling på introduktionsprogram for AMU, 1. halvår 2018 ORGANISERING I REBILD OG HELT OVERORDNET OM OPGAVEN UNDER AMU Rammer på beskæftigelsesområdet Over 30.000 siders lovgivning og 77 ændringer de
Læs mereMODELBESKRIVELSE ÉN FAMILIE ÉN INDGANG PÅ BØRNEHANDICAPOMRÅDET
MODELBESKRIVELSE ÉN FAMILIE ÉN INDGANG PÅ BØRNEHANDICAPOMRÅDET INDHOLD I MODELLEN Denne modelbeskrivelse indeholder en gennemgang af model Én familie én indgang, som er beskrevet i forbindelse med Rambølls
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereAktiv familie Styrket helhedsorienteret indsats for 25 udvalgte familier. sagnr.: a KH/LL
Aktiv familie Styrket helhedsorienteret indsats for 25 udvalgte familier sagnr.:00.01.00-a26-2-16 02-03-2017 KH/LL Udfordringer i Horsens Kommune Mange udenfor produktion Ca. 20 % af alle erhvervsaktive
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med
SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig
Læs mere7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereSpørgsmål og svar til Et mere rummeligt arbejdsmarked II
Spørgsmål og svar til Et mere rummeligt arbejdsmarked II 12. december 2018 Er der et minimumskrav ift. måltal? Der er ikke et minimumskrav ift. antal deltagere, men der er lagt op til at kommunen skal
Læs mereFor at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET
Læs mereForretningsgang vedrørende samlet budgetopfølgning i Norddjurs Kommune
Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Gældende fra: August 2017 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forretningsgang vedrørende samlet
Læs mereVersion 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol
Version 2.0 Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol Dato Version Beskrivelse af ændring 25.11.2009 1.0 Nyt bilag godkendt 21.10.2014 2.0 Administrativ revision af bilaget
Læs mereOverførselsområdet skal i dette notat ses som udgifter til overførselsindkomst på følgende
NOTAT Udviklingen i økonomien på overførselsområdet 2016-2020 Dato: 3. juli 2019 Formålet med dette notat er give et overblik over udviklingen i økonomien på overførselsområdet både via en beskrivelse
Læs mereHandleplan for børnefamilieområdet. Marts 2019
Handleplan for børnefamilieområdet Marts 2019 To rapporter En evaluering udført af KL s konsulentvirksomhed KLK, af sammenhængen mellem de tre styringscentre politisk-strategisk, økonomiskfinansiel og
Læs mereOmstillingskatalog Budget Beskæftigelsesudvalget. Høringsversion
Omstillingskatalog Budget 2017 Beskæftigelsesudvalget Høringsversion Omstillingsforslag Nr. Forslag (1.000 kr.) Beskæftigelsesudvalget 0-1.700-4.100-6.500 P5: Arbejdsmarkedsområdet 0-1.700-4.100-6.500
Læs mereSTU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling
Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning
Læs mereNOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:
NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem
Læs mereVejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mere